Page 1

MICHAEL SAND

SING SING WATERBUCK RIFFELJAGT I CAR

JAGT I CENTRALAFRIKA

Verden rundt


SING SING WATERBUCK


ARTIKEL UDLÅNT AF

Verden rundt – som jæger, lystfisker og far Copyright © Forlaget Michael Sand Copyright © fotos Michael Sand Udgiver: Forlaget Michael Sand Michael-Sand.dk Jagtbogen er udarbejdet i samarbejde med Netnatur.dk og WildLifeImage.dk


6


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

Ikke alt klinger, som det burde Det velklingende navn Sing Sing Waterbuck bider sig hurtigt fast. Her følger jagtberetningen om den smukke vandbuk, der desværre endte knap så velklingende, som den burde. Af Michael Sand

7


- Den er helt sikkert til medalje, udbrød min kammerat Glenn Hegaard, da han forsigtigt lagde den skuldermonterede waterbuck op på sit trofæopmålerbord. - Hvordan kan du da sige det så sikkert, spurgte jeg og undrede mig over, at hans øjemål var så godt. - Fordi alle opmålte sing sing waterbucks er til bronze og dermed kvalificeret til SCI’s rekordbog, grinede han. Han forklarede, at Safari Club International (SCI) optager alle sing sing waterbucks, der bliver målt op, i ”bogen”, da man ønsker at opbygge en database, hvorfra det er muligt at trække data. P.t var der så få, at det var umuligt at sætte et mindstemål for optagelse i ”bogen”. Derimod var grænserne for sølv og guld allerede defineret.

En af flere Det var efterhånden en del år siden, jeg nedlagde den flotte waterbuck, men jeg havde nu aldrig spekuleret på, om den var til medalje eller ej. Men under et opmålerarrangement på min hjemmeadresse fik Glenn i de stille perioder tid til at opmåle en del af mine trofæer. I løbet af dagen kom turen også til omtalte vandbuk, som jeg nedlagde i Den Centralafrikanske Republik (CAR) tilbage i 2008. - Jeg ved godt, at du ikke interesserer dig så meget for jagt i Afrika, men den her historie slipper du ikke for, sagde jeg til min kammerat, alt imens han lagde målebåndet til rette på de lange antilopehorn. Glenn var mest til det nordiske: Til jagt på kronvildt, dåvildt, råvildt og sikavildt. Alle fire arter har han i øvrigt nedlagt i Danmark, og han arbejdede på at nedlægge en råbuk i alle europæiske Alt er grønt i grønt og bortset fra et kørespor tæt ved lande. Men jagt i Afrika havde aldrig trukket i campen kunne man flyve over området i timevis uden at ham, selv om han via sin interesse for trofæopse andet end ægte og uberørt afrikansk vildmark.

8


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

9


Saltlakes i regnskoven opsøges dagligt af forskellige dyr - lige fra elefanter til bongo, giant eland og vermåling med tiden havde opbygget et ganske dens største vildsvin, giant forest hog.

indgående kendskab til de fleste afrikanske arter. Herunder også kendskabet til den central- og vestafrikanske variant af vandbukken kaldet sing sing waterbuck eller West African defassa waterbuck.

Territoriehævdende buk - Datoen var den 4. maj 2008. Vi havde netop forladt campen ved Chinkofloden, da vi efter kort tids kørsel spottede en gruppe vandbukke. Sådan indledte jeg min historie. Rutineret fortsatte den unge safarioperatør Erik Mararv forbi dyrene uden at stoppe eller sænke farten. Umiddelbart kunne vi kun se hundyr i de få sekunder, hvor vi havde øjenkontakt med dyrene i alt det grønne. Men det betød ikke, at de ikke havde selskab af et voksent handyr. Faktisk var det overvejende sandsynligt, at gruppen var ledsaget af en dominerende og territoriehævdende buk. Vi parkerede bilen nogle hundrede meter længere fremme i terrænet og skridt for skridt fulgte vi hjulsporet i det løse sand. Solen stod højt, og de allestedsværende små fluer sværmede snart omkring os som en sort, svirrende sky, alt imens vi nærmede os det sted, hvor vi spottede de rødbrune vandbukke. Jeg havde opholdt mig i CAR i snart ti dage. Men helt dus med de ikke stikkende fluer var jeg ikke blevet, om end det forekom mig, at tolerancen steg dag for dag. Som så meget andet er det i høj grad et spørgsmål om fokus, og eftersom jeg nu havde fokus et helt andet sted, undlod jeg at lade mig irritere af deres påtrængende selskab.

10


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

Blødt skind En waterbuck var bestemt en af de få arter, som jeg gerne ville nedlægge under min lille centralafrikanske safari, som ellers primært var rettet mod bøfler. I det 1,4 millioner hektar store jagtområde findes de i en hhv. sort og rød udgave. Vel at mærke sammen med mere eksotiske og egnsspecifikke arter som bongo, gigant eland og gigant forrest hog, som regnes for verdens største ”vildsvin”. Den vest- og centralafrikanske sing sing waterbuck ligner til forveksling de øvrige underarter, som kan opleves i det østlige og sydlige Afrika. Dog er dens aftegninger lidt anderledes, og skindet er blødt, nærmest handskeagtigt sammenlignet med den almindelige vandbuks hårpragt, der har stride hår, som tåler sammenligning med den hårpragt, man finder på et vildsvin. Ordet sing sing stammer fra Bambara, hvor den store antilope omtales som ”sine sine”. Bambara tales af ca. 15 millioner mennesker, og ca 80 % af befolkningen i Mali anvender sproget som første eller andet sprog. Sing sing vandbukkens udbredelsesområde stræk­ker sig fra CAR til Mali og Dakar i Senegal, der nok er mere kendt for rallyløbet Paris-Dakar end for en sparsom bestand af vandbukke. Sing sing waterbuck omtales også som den vestafrikanske defassa waterbuck, men på trods af sit navn lever vandbukke ikke i sumpområder. Derimod er de altid i nærheden af vand. Det betyder, at den altid har nem adgang til føde, hvilket gør den i stand til at sætte kalve året rundt. Den har ikke en egentlig sæson, som det opleves hos andre antiloper, der er mere afhængige af ned-

I modsætning til almindelig vandbuk også kaldet ringed water buck har vandbukkene i den centralafrikanske republik CAR ikke et aftegnet haleparti.

11


12

SING SING WATERBUCK


13

JAGT I CENTRALAFRIKA


14


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

15


bør og plantevækst omkring den periode, hvor afkommet vokser op.

Stod der endnu Dyrene stod der endnu. Og ganske som forventet var de uvidende om vores tilstedeværelse. Et hundyr med en stor, næsten fuldvoksen kalv essede omkring 50 meter fra os, og bag hende, længere inde i den visse steder jungletætte bush, kunne vi ane flere dyr. - Lidt af et tilfælde, at vi spottede dyrene, da vi kørte forbi, tænkte jeg. Dyrene var omgivet af tæt krat på alle sider, og havde vi passeret stedet få minutter senere eller for den sags skyld få minutter tidligere, havde vi givetvis aldrig set dem. Pludselig rev Erik mig i armen. Og der! Næppe mere end 70 meter fra os gik en stor waterbuck. Stor af krop og med lange horn, der indikerede, at der var tale om et voksent eksemplar, hvilket vil sige seks-syv år eller derover. Erik slog straks skydestokken i jorden, mens jeg lod riflen glide af skulderen. Det skulle gå stærkt nu.

Bladet i bladende Bukken havde sat kursen mod det tætbevoksede område, og om få skridt ville den være opslugt i alt det grønne. Skete det, ville vores chancer blive reduceret til en usandsynlig skudchance. Det nærmeste hundyr med den store kalv var allerede forsvundet, da jeg fangede bukken i kikkertsigtets lave forstørrelse. Bukken var stadig i bevægelse, og det var umuligt at afgive skud, da den tilmed var mere eller mindre dækket af Denne reportage udspiller sig sidst i maj måned, og grene og blade. den begyndende regntid gjorde jagten vanskelig. Men var sigtbarheden i alt det grønne ringe, var den grønne udsigt fra en paraglider ikke mindre end fantastisk.

16


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

17


18

SING SING WATERBUCK


19

JAGT I CENTRALAFRIKA


Et øjeblik overvejede jeg at skyde den på halsen, men eftersom dyret ikke stod stille, slog jeg hurtigt denne tanke ud af hovedet igen. Omtrent lige ud for os standsede bukken dog op. Jeg kunne nu tydeligt se hals og hoved, og en stor del af kroppen var ligeledes næsten fri. Men hvor forbenene var, stod lidt uklart. Selve bladet var dækket af blade. Dette var min chance. Det var der ingen tvivl om.

Et stort spring Jeg kunne høre Erik bag mig. Hans vejrtrækning var hurtig, og han var mindst lige så grebet af situationen, som jeg var. Jeg valgte at gardere mig, flyttede trådkorset lidt længere bag ud end jeg følte var nødvendigt. Dermed lagde jeg afstand til et træ foran dyret. Såfremt jeg fejlvurderede bladets placering, ville jeg desuden med sikkerhed sætte en kugle på det store dyrs lunger. Også dette ville være dræbende, om end en kugle placeret på boven var at foretrække. I næste nu bragede den stabile .375’er, og det næste jeg så, var den store vandbuk, som tog et stort spring fremad. Ganske som den burde ifølge de fleste lærebøger, når et dyr er ramt i hjerte- og lungeregionen. En stor waterbuck er cirka dobbelt så tung som en middelstor kronhjort, og sammen med lyden af knækkende grene kunne vi i lang tid høre de tunge klovslag, alt imens dyret forsvandt i det tætte buskads.

Blod! den mere vandbuk, -Ligheden Lidt formed længe den almindelige forbliver på benene, var min som mange kender fra det sydlige Afrika, er slående. første tanke, da vi slog skydestokken sammen og Men sing sing water buck har alligevel så mange unikke træk, at den regnes som selvstændig art.

20


VANDBUK I CENTRALAFRIKA langsomt begyndte at bevæge os i retning af det flygtende dyr. Georges Sans-Familie, campens tracker, ledte os an. Med en fortid som krybskytte vidste han om nogen, hvordan man sporer et påskudt dyr, og der gik ikke lang tid, før han fandt det første tegn på, at dyret var ramt. Desværre havde bukken ikke efterladt en sti af blod. Kun nogle få stænk, som jeg ikke studerede nærmere. Jeg var stadig overbevist om, at dyret allerede var forendt. Erik og Georges virkede dog overraskende alvorlige, og selv om de ikke sagde noget, var de åbenbart ikke så sikre på jagtens udfald, som jeg var. Og pludselig var det, som jorden rejste sig få meter foran os. Den store vandbuk var gået ned, men var nu atter på benene og i selv samme øjeblik opslugt i buskadset. Nu var situationen pludselig en helt anden.

Bag et termitbo Vi havde et anskudt dyr foran os, og hvor langt bukken ville være i stand til at flygte, før det atter satte sig, kunne der kun gisnes om. Og med udsigt til at eftersøgningen skulle foregå i

Det var planen, at jagtens sidste punktum skulle sættes ind med denne lille pistol, men planer og jagt kan være lige så vanskelige at blande som vand og ild.

et område, som var delvis præget af meget tæt buskads, kunne det blive en meget vanskelig eftersøgning. - Måske var vi lidt for hurtigt fremme ved det påskudte dyr, tænkte jeg. Måske burde vi have givet den lidt mere tid til at ånde ud. Jeg følte mig dog sikker på, at dyret var ramt i begge lunger, om end dette ikke er ensbetydende med en nem og på forhånd givet eftersøgning. Efterrationalisering kunne vi ikke rigtig bruge til noget. Det eneste, vi kunne, var at fortsætte og håbe på, at dyret trods alt var ramt så hårdt, at det hurtigt ville sætte sig igen. Det blev en forholdsvis kort eftersøgning. Snart spottede vi atter den anskudte waterbuck. Den havde sat sig bag et mandshøjt termitbo, hvor den var delvis dækket. Situationen var nu atter i vores favør.

Med pistol - Jeg kan liste frem til boet og afgive fangst med min pistol, foreslog Erik, som jeg kunne se var opsat på at tage den nyerhvervede affangningspistol i anvendelse.

En fotografs optiske bedrag kan få alt til at virke anderledes. Også hornene på en smuk sing sing waterbuck, der her er fotograferet, hvor den faldt.

21


22


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

23


24


VANDBUK I CENTRALAFRIKA

25


26


VANDBUK I CENTRALAFRIKA - God ide, svarede jeg, overbevist om, at det ville være en formsag at kravle ind på kloshold af det store dyr. I de seneste dage havde jeg lært Erik at kende som en særdeles kompetent jæger, og med det store termitbo som skjul burde det ikke være noget problem at placere en kugle i nakken med det lille håndvåben.

opmålte trofæer i databasen som muligt. Opmåling af trofæer var ikke bare en bibeskæftigelse. Det var efterhånden blevet en livsstil, der fyldte en stor del af hans tilværelse.

Og imens Erik listede frem mod det høje bo, gjorde jeg mig klar til backup, hvis planen mod alle odds alligevel skulle glippe.

- Jeg vil overveje det, ændrede jeg mit svar. Det samme svar havde jeg givet ham, når han i lignende situationer havde opfordret mig til at lade opmålte trofæer registrere.

Men hvad der gik galt, ved jeg faktisk ikke. Der lød et lille, halvklemt bump fra pistolen, og det næste jeg så var den store vandbuk, der atter satte af sted. Denne gang dog tydeligt hæmmet. Heldigvis havde dyret valgt et forholdsvis åbent terræn, og allerede efter få meter blev den indhentet af en 18g tung kugle, der definitivt slog den omkuld. Jagten var endelig forbi.

Lidt skuffet Det er mit indtryk, at min kammerat lyttede efter, alt imens han målte og indtastede oplysningerne på sin computer. - Det blev ved en stor bronze. Den mangler et par inch i at gå i sølv. Skal den registreres, spurgte han, alt imens han hængte et lille metalemblem på hornene med påskriften Bukkeopsats.dk. - Helst ikke, svarede jeg, selv om jeg måske burde støtte sagen al den stund, at hvert eneste dyr kunne gøre en forskel i bestræbelserne på at opbygge en database af opmålte sing sing vandbukke.

Nyt svar

Glenn havde dog allerede sat sit tydelige præg som trofæopmåler, og et par trofæer til eller fra med hans ”SCI Measure 2207” på ville næppe gøre en forskel. Ikke alene havde han i Bukkeopsats.dk verdens største samling af SCI-opmålte råbukke. Også verdens største råbuk - nedlagt af den unge dansker Nicolai - nåede Glenn at registrere, inden sygdom tvang ham til at lukke ned for sin opmåleraktivitet. Knap tre år efter opmålingen af den smukke vandbuk sluttede Glenns engagement i den danske og internationale jagtsag. Den 1. maj 2016 døde Glenn Hegaard, blot 46 år gammel. Han efterlod sig en masse trofæer. Alle fra Europa. De fleste fra Danmark og ingen fra Afrika. Kontinentet var ikke rigtig hans domæne. Alligevel er jeg sikker på, at han lyttede nærværende og oprigtigt, den dag i maj 2013, hvor jeg fortalte historien om den smukke sing sing waterbuck, som jeg nedlagde i en af Afrikas sidste upåvirkede vildmarker. Læs mere på chinkoproject.com

- Jeg er først og fremmet oplevelsesjæger, ved du, svarede jeg, selv om glæden ved et stærkt eller specielt trofæ også kan være en meget væsentlig del af den samlede jagtoplevelse. Jeg kunne se min negative udmelding skuffede ham lidt. Glenn ville gerne efterlade så mange

27


28

SING SING WATERBUCK


29

JAGT I CENTRALAFRIKA


34

SING SING WATERBUCK


35

JAGT I CENTRALAFRIKA


36

SING SING WATERBUCK


37

JAGT I CENTRALAFRIKA


Profile for Michael Sand

SING SING WATERBUCK  

Beretning om jagt i Den Centralafrikanske Republik (CAR) efter Sing Sing Waterbuck

SING SING WATERBUCK  

Beretning om jagt i Den Centralafrikanske Republik (CAR) efter Sing Sing Waterbuck

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded