Page 1


Søren Elbæk Forstander

Knivsbækvej 13 6920 Videbæk 97 17 20 00 lh@vestenvind.dk www.laugesenshave.dk


Hvis du skal forandres, eller hvis det du arbejder med skal forandres, skal du have fred til det. Vi tror de bedste ideer opstår i stilhed.

Fred til en forandring

Vi har skabt et sted, hvor du kan få fred – til en forandring! Vi tilbyder ikke overflødig luksus. Vi tilbyder noget, der virker, når du skal bruge det.

Vi lever i en tid, hvor alting hele tiden er i bevægelse.

Vi gør tingene enkelt. Enkelthed skaber det overskud,

Mennesket har aldrig haft bedre forudsætninger for at

du skal bruge.

kommunikere, og vi gør det hele tiden. Vi forsøger at have en ydmyg tilgang til dig og dine Vi er i konstant forbindelse med vores netværk. Det

behov. Du definerer det, der er vigtigt for dig.

har lettet vores daglige arbejde, og det forbinder os hele tiden med nogen eller noget.

Hos os er du ikke hjemme, men du må godt fornemme det.

Men det har også haft konsekvenser. Vi overser mulighederne i fordybelse og refleksion.

Velkommen på Laugesens Have!


Laugesens Have er beliggende midt mellem Holstebro, Herning, Ringkøbing og Skjern. Kursuscentret blev bygget i 1974. Der er tilbygget i 1977, 1982, 1989 og senest i 2011. Bygningerne er placeret smukt i den gamle park. Arkitekturen er enkel og praktisk. Nydelig uden at være prangende. Praktisk uden at være kedelig.

En ramme

Der er opholdsarealer i alle verdenshjørner – i det fri eller overdækket. I parken er der etableret en kulturhistorisk sti. Her kan du få en forfriskende spadseretur og samtidig blive oplyst om stedet og landskabet.


Kursuscentret er energioptimeret, blandt andet ved etablering af et C02 neutralt biobrĂŚndselsanlĂŚg. Vi tilbyder samlet transport indenfor 30 kilometer - uden beregning.


Vi har forsøgt at skabe rammer, hvor du kan tænke dig om. Vi tilbyder dig fred og ro, men vi tilbyder dig også adgang til

Tænk engang

verden udenfor. Du kan sætte dig med dagens avis, din computer eller se nyhederne. Du kan finde et sted, hvor der er andre at tale med. Du kan også finde et sted, hvor du kan være dig selv.


Gitte Marie Sand Servicechef

Vi gør os umage


”Vi accepterer ikke, at du skal bruge unødig tid på ting, der ikke fungerer eller ting, der mangler. … og vi gør os umage!”

Laugesens Have er et moderne og handicapvenligt kursuscenter, der tilbyder 6 velindrettede mødelokaler til 10-100 personer. Alle mødelokaler er udstyret med overhead, kridttavle, flip-over, whiteboard og storskærmsprojektor. På centret findes desuden videokameraer, trådløse mikrofonanlæg og tv/dvd. Et it-lokale er udstyret med 8 arbejdsstationer – alle med adgang til fri internet. På hele centret er der fri adgang til trådløst netværk. 17 grupperum er udstyret med tavle og flipover. Der er adgang til bærbare computere med internet adgang.


Som at komme hjem

På centret tilbyder vi 64 enkeltværelser, alle udstyret med TV, telefon, bad og toilet. Alle værelser er forsynet med trådløst netværk. 35 værelser kan dobbeltbelægges, således at vi i alt kan tilbyde 99 sengepladser. 10 store lederværelser tilbyder lidt ekstra komfort. I Munkekælderen findes biograf med storskærm.


I døgnprisen er inkluderet standardforplejning – dvs. morgenkomplet, frokostbuffet, eftermiddagskaffe med hjemmebagt brød, middag med to retter samt aftenkaffe med tilhørende traktement. Vi tilstræber at lave god, sund og varieret mad inspi-

Maden

reret af både det danske og det udenlandske køkken. Vores køkken er moderne og velindrettet, og vores køkkenpersonale er meget optaget af kun at anvende gode og friske råvarer. Vi anvender økologiske produkter i det omfang, det er muligt, og vi tager naturligvis alle hensyn til personer med specielle kostvaner. Der er fri kaffe og isvand døgnet rundt.


Frank Johansen Køkkenchef

Udover ovennÌvnte forplejning, er der mulighed for at bestille festmiddag med menu efter eget valg fra vores menukort. Skulle du have andre ønsker i forhold til forplejningen, er du meget velkommen til at rette henvendelse.


Laugesens Have er placeret i en 12 tdr. land stor park, og her er der rig mulighed for en spadseretur.

Fritiden

Derudover er centret placeret i et naturskønt område, med rige muligheder for gå- og cykelture. I umiddelbar nærhed ligger en stor kommuneplantage med fri adgang. I parken findes Petanquebane til fri afbenyttelse. Desuden findes multisportsbane, med mulighed for fodbold, hockey, tennis og andre former for boldspil. I parken findes også en friluftsscene med mulighed for optræden eller afholdelse af koncerter.


På centret findes svømmesal og sauna. Der er mulighed for at spille dart, billard, pool og bordtennis. I Hedeslaget er der bar og dansegulv med mulighed for optræden. Der er jukebox med fri adgang til mere end 20.000 numre i alle genrer. I Munkekælderen kan nydes et godt glas vin eller en øl i en hyggelig atmosfære. Der er adgang til automater med kiosk- og drikkevarer. Alle fritidsfaciliteter er til fri afbenyttelse.


På Laugesens Have bliver du mødt af kunst overalt. Du skulle gerne være klogere, når du forlader stedet. Du skal også gerne undre dig, mens du er her. Kunsten tilbyder noget at undre sig over. Vi håber, du får mulighed for at gå en tur på stedet,

Noget at undre sig over

og nyde den kunst vi har hængende eller stående. Alt kunst er udført af kunstnere, der har en tydelig relation til midt- og vestjylland.


Under dette mærke, arrangerer Laugesens Have en række kulturtilbud til vores gæster og til borgerne i området. Arrangementerne vil blive annonceret i dagspressen og på www.laugesenshave.dk. Alle er velkomne!


Jylland mellem tvende have

Mellem rige bøndergårde

som en runestav er lagt,

Snart dampdragen flyve vil;

runerne er kæmpegrave

hvor nu Loke sine hjorde

inde midt i skovens pragt

driver, skove vokse til.

og på heden alvorsstor,

Briten flyver over hav,

her, hvor ørknens luftsyn bor.

gæster her prins Hamlets grav.

Jylland, du er hovedlandet,

Jylland mellem tvende have

højland med skov-ensomhed!

som en runesten er lagt,

Vildt i vest med klittag sandet

fortid mæle dine grave,

løfter sig i bjerges sted.

fremtid folder ud din magt;

Østersø og Nordhavs vand

havet af sit fulde bryst

favnes over Skagens sand.

synger højt om Jyllands kyst.

Heden, ja, man tror det næppe,

H. C. Andersen

men kom selv, besé den lidt: Lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark står.


Historien om Laugesens Have af Søren Elbæk

Året er 1859. H. C. Andersen er på sin store Jyllands– rejse som strækker sig over perioden juni-september 1859. Digteren skriver Jylland mellem tvende have på en rejse fra Randers til Hjermind præstegård ved Bjerringbro. Digteren er tydeligvis inspireret af de store jyske hedestrækninger, som han oplever under sin rejse. H. C. Andersen gæster 4. juli 1859 Herning og herefter drager digteren videre til herregården Nørre Vosborg ved Ulfborg, hvor han opholder sig hos etatsråd A. E. M. Tang indtil den 21. juli. H. C. Andersen aner udviklingen for den jyske hede. ”Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark står. Det skulle blive sandt – bla. fremskyndet af tabet af Sønderjylland efter krigen få år efter - i 1864. Dette får betydning for historien om Laugesens Have.

En vestjysk kulturarv


Landet slikker sine sår oven på krigen. Blikket bliver

Denne del af Jylland er under voldsom forandring,

rettet mod den jyske hede, hvor store arealer ligger

og hedeopdyrkningen bliver en ikke uvæsentlig del

ubenyttet hen. Forfatteren Hans Peter Holst former i

af denne udvikling. Omkring 1800 tallets begyndelse

1872 mottoet:

er 40 % af Jylland dækket af hede. I 1840 bor der 21 mennesker, hvor Herning nu ligger og selv om byen

”For hvert et Tab igjen Erstatning findes,

kun langsomt opstår, bliver Herning knudepunkt i

hvad udad tabtes, det skal indad vindes”

midt- og vestjylland og får jernbane i 1877. Der er to gode grunde til at Herning udvikler sig kraftigt i sidste

Dette motto anvendte Enrico Mylius Dalgas, stifteren

halvdel af 1800 tallet: Hedeopdyrkningen og den om-

af Hedeselskabet i 1866, om hele hedesagen. Enrico

fattende tekstilindustri.

Dalgas havde deltaget i begge de slesvigske krige 1848-50 og 1864. Han havde fået blik for de mulighed-

Lidt længere vestpå bor Peder Nielsen i Brejning.

er, som en storstilet hedeopdyrkning ville indebære.

Han er født 1849 i Sinding og tjener nu som karl på

Han ville først kortlægge hederne, derefter etablere

Viftrupgaard. En gård med store uopdyrkede arealer

engvanding af lavtliggende arealer og endelig plante

hedejord. Peder er forlovet med en af de unge piger

læbælter. Hedens beboere skulle gøres interesserede

på gården – Johanne Kristine. Peder vil være bonde,

i arbejdet, byboerne støtte sagen økonomisk, og

og ejeren af Viftrupgaard tilbyder ham derfor i 1874

Hedeselskabet sætte tingene i værk og derved gøre

ca. 85 tdr. land hedejord, mod at han påbegynder

hedeopdyrkning til en folkesag.

opdyrkningen.


Det var ikke usædvanligt, at store arealer hedeare-

En forudsætning for dyrkelse af heden var læ. Peder

aler jord blev bortloddet til mennesker, der ønskede

Nielsen plantede derfor læhegn, og anlagde desuden

at etablere sig som bønder. Enrico Dalgas er i denne

en mindre plantage på 4-5 tdr. land.

periode i Nr. Vium og Vorgod, og antagelig er han også involveret i handlen om jorden fra Viftrupgaard.

Peder og Johanne fik – blandt flere børn – i 1885 en pige, Else Marie. Hun voksede op på heden og bliver

Peder og Johanne starter deres tilværelse som hede-

i 1903 gift med nabosønnen Lauge Laugesen. Lauge

bønder under særdeles beskedne vilkår. Den første

er født 1883 i Timring, men hans forældre flytter til

beboelse var en hule i en jordhøj. Senere blev der

Brejning og bliver nabo til Peder Nielsen. Lauges

bygget nogle fag huse, som i starten tjente som bolig.

far – Niels Chr. Laugesen – var husmandsfører på

Herefter overtog dyrene hulen.

Videbækegnen.

Peder Nielsen benyttede stude i hedeopdyrkningen,

I 1906 ønsker Peder Nielsen at blive aflastet, og

og de første år blev der sået rug. Samtidig tjente han

han overdrager derfor gården – Skovgård - med de

på herregården Brejninggaard både sommer og vinter,

tilhørende opdyrkede og uopdyrkede arealer til Else

og med stor fysisk anstrengelse påbegyndte han

Marie og Lauge Laugesen. På dette tidspunkt er 25

opdyrkningen af hedearealerne og etablerede sig som

tdr. land af de 85 tdr. land opdyrket. Det har altså

hedebonde.

taget over 30 år at opdyrke 25 tdr. land. Det var et stridsomt og langsommeligt arbejde, med kun ringe udbytte.


Alligevel har næste generation mod på at videreføre

Lauge Laugesen betragter de smukke stensætninger

det arbejde, som Else Maries forældre har påbegyndt.

som dengang fandtes i den kejserlige have, og han bliver inspireret til at anlægge en kejserhave i Brej-

I forbindelse med denne opdyrkning, udvindes

ning Fjalde: Laugesens Have.

der tusindvis af sten. Store sten og små sten, som nødvendigvis må fjernes fra arealerne, for at mulig-

Lauge så en mulighed med de sten, han havde

gøre senere høst af afgrøderne. Stenene blev typisk

liggende ved gården, og det bliver faktisk starten på

placeret hjemme ved gårdene i store dynger. Her lå de

Laugesens Have. I 1923 fælder han den føromtalte

nu til ingen nytte, snarere fortræd.

plantage på 4-5 tdr. land og anlægger en lille privat have, hvor han anvender stenene fra hedeopdyrknin-

I 1922 rejser Lauge Laugesen til Tyskland og Østrig

gen til pyramider, høje, trapper og terrasser. Gangene

med tog.

bliver kantet med sten og stenene bliver i det hele taget en hel naturlig del af haveanlægget.

Han gør rejsen sammen med tre andre mænd fra Videbæk-egnen. Her besøger de bla. den kejserlige

Lauge er optaget af en tanke om at skabe noget

have i Wien – ”Wiener Schönnbrunn” og her – af alle

smukt og seværdigt på den golde jyske hede, som i

steder – starter historien om Laugesens Have.

tusindvis af år havde henligget udyrket og forblæst. Han ville skabe en oase af træer, planter og blomster og stenene indgik i hele dette haveanlæg. Sten i titusindvis.


Det er en original idé. Lauge har overtaget sine

I 1924 blev der dog opført en lille pavillon, og herefter

svigerforældres 85 tdr. land, og på det her tidspunkt

blev der opkrævet 25 øre for hvert besøg, og fra pavil-

er kun 25 tdr. land opdyrket. Nu inddrager Lauge altså

lonen solgtes kaffe og brød. I 1926 bliver der opført

i første omgang 5 tdr. land til have – senere kommer

en større restaurant ved gården, som tjener som

haveanlægget til at omfatte i alt 12 tdr. land. Det er

traktørsted for haven.

unyttigt, og giver ingen afkast, og efterlader mange mennesker hovedrystende, men også lidt nysgerrige.

Else Marie og Lauge udførte ikke arbejdet alene. De fik sammen 9 børn, som alle hjalp til med at anlægge

Det første år kommer mange mennesker kørende

haven. Derudover fik de hjælp fra familie og venner og

forbi for at se, hvad det er, der skabes midt på den

mange af de andre bønder fra egnen kørte vognlæs af

jyske hede. Her skal man forestille sig det sælsomme

sten ind i haven. Gennem tiden er der fragtet op mod

syn, det har været, at bevæge sig langt ud over heden,

3000 vognlæs sten ind i parken.

for så pludselig at se en oase af træer, planter og blomster skyde op.

Lauge Laugesen indså på et tidligt tidspunkt, at han måtte have faglig ekspertise ved anlægget af haven.

Else Marie og Lauge Laugesen var stolte over den

Han allierede sig derfor med gartner Petersen fra

opmærksomhed haven skabte, og de var gæstfrie

Spjald, som fik stor betydning for havens arkitektoni-

mennesker, der tilbød kaffe, kage og sodavand til de

ske indretning.

mange besøgende.


De to herrer supplerede hinanden godt, om end der

begejstring i verseform. I 1924 skriver en anonym

ikke altid var fuldstændig enighed om, hvordan parken

gæst følgende vers:

skulle se ud. Begge var i besiddelse af stor idérigdom, men også en stålfast vilje.

Du skabte af den nøgne mark en have skøn, en herlig park

Haven blev genstand for stor opmærksomhed – også

til glæde for os andre.

i alle landets aviser, magasiner og fagblade. Besøgs-

Det løfter sindet, glæde gror

tallet stiger markant i perioden fra 1925 til 1930. I

af arbejd hårdt i Danmarks jord;

sommeren 1925 blev haven besøgt af ca. 4000 gæster,

Gid mange vilde vandre

men få år senere kom der ofte langt over 1000 på en

en arbejdsvej i eders spor

enkelt søndag. I de bedste år blev Laugesens Have

og smykke egnen, hvor de bor,

besøgt af op mod 30.000 mennesker på én sommer.

og hedens træk forandre.

Det placerede Laugesens Have, som turistattraktion, på højde med Skamlingsbanken, Ejer Bavnehøj og

Det er tydeligt, at Laugesens Have har gjort et stort

Himmelbjerget – altså blandt Jyllands allerstørste

indtryk på gæsterne. Verset bliver senere anvendt på

turistattraktioner.

den mindesten der i 1960 bliver rejst over Else Marie og Lauge Laugesen.

Ved indgangen til haven kunne man indskrive sig i gæstebøger, og i den forbindelse benyttede mange gæster lejligheden til at give udtryk for deres


I 1928 får Laugesens Have fornemt besøg, idet dron-

rylens monotone, klagende fløjt og hjejlens melankol-

ning Alexandrine den 20. august besøger haven.

ske skrig. Mennesker og dyr tilegner sig som oftest

Dronningen kommer – med sit følge – uanmeldt til

det lands sjæl, hvori de er født.

haven. Hun opholder sig et par timer og indskriver sig i gæstebogen, og tager efter besøget tilbage til

Gennem et tålmodigt og målbevidst arbejde, er nu

Marselisborg slot. Dronningens besøg afstedkommer

det meste af heden blevet opdyrket – utvivlsomt til

naturligvis stor opmærksomhed, og er udtryk for den

velsignelse for land og folk, men ofte på bekostning af

interesse haven havde i offentligheden på den tid.

skønheden og landets særpræg.

For at sammenfatte de mange indtryk fra den tid,

givtig. Kornet står spredt som håret på en gammel

De første par år er hedejorden meget mager og lidet bringes her et uddrag af en artikel fra Ringkjøbing

mands isse. Kun kartoflerne synes at føle sig rigtig

Amts Dagblad, 1930:

hjemme her, men efterhånden bliver jorden gennem-

”For blot en snes år siden strakte hederne sig øst for

ses nu overalt, hvor der før var hede. Man kan kun

kultiveret, og nye smukke gårde og frodige marker Ringkjøbing milevidt ind i landet – helt ind til Herning

beundre og glæde sig over det mægtige initiativ og

og Silkeborg.

kolossale arbejde, som hedebønderne udfolder og har

Der var meget betagende og storslået over disse

og glæde for sig selv og hele landet.

udfoldet for at få det mest mulige ud af jorden til gavn lyngbrune ødemarker, hvor tatere og natmænd havde til huse, og hvor stilheden kun nu og da blev afbrudt af


Endnu findes der dog på disse egne hedestrækninger,

skønhed. Han har forstået at give de døde sten liv i en

f.eks. mellem Brejning og Spjald og længere øst på,

sådan grad, at haven i afstand synes fyldt med tårne,

som det er værd at aflægge et besøg, og er man først

spir og fortryllende slotte.

nået herud, bereder man sig selv en stor nydelse og

Laugesen må eje en malers fine farvesans. Blom-

oplevelse ved at tilbringe et par timer i ”Laugesens

sternes sammensætning danner en symfonisk farve-

Have” i Brejning sogn.

pragt, man ikke træffer noget steds i Danmark.

Hvor haven, som i øjeblikket omfatter ca. 12 tdr. land,

En pergola af rigtbærende og klasetunge Crimson

nu ligger, var der for en halv snes år siden kun lyng og

Rambler danner indgangen til hedens paradis. Skulle

små granplantager. Men Laugesen – i forening med

man omtale alle de blomster, der findes her, må så at

sine hjælpere, bla. gartner Petersen fra Spjald – satte

sige hele Danmarks flora gennemgås.

sig det mål ikke alene at forvandle hele heden til en frugtbar have, men også til en seværdighed, og han

Lange gange og storblomstrende, purpurfarvede, dob-

har nået sit mål. ”Laugesens Have” er ikke alene en

belte georginer, hærskarer af mangefarvede roser og

seværdighed af rang, den er simpelthen et vidunder –

sjældne valmuer afbrydes af smaragdgrønne plæner,

set på baggrund af, at den er anlagt på heden.

og navnlig de blå lobeliaer har nået en ejendom-

Mellem 2000 og 3000 læs sten har Laugesen pløjet

et mosaikspil af farver – kraftige og matte, lyse og

melig fylde og farvepragt. Blomsterrabatterne danner op af heden og kørt hjem til sin have, dannet sten-

mørke – svagt henåndende – og på stensætningerne

sætninger og grupperinger af virkelig arkitektonisk

findes bla. den sølvhvide Edelweis og mange sjældne


mosarter. Selv bedene med køkkenurter har Lauge-

Erling Heltboe opførte i 1974 en kursusejendom i

sen forstået at give kolorit og farve med løg, rødbeder,

parkens smukke omgivelser, og drev dette kursus-

afblomstret persille og forskellige kålplanter.

center i perioden 1974-1981, hvor kursuscentret blev

Hele haven udgør et eneste solpanorama.”

solgt til Dansk Beklædnings- og Textilarbejderforbund.

I perioden fra 1930 og indtil tiden efter 2. verdenskrig har Laugesens Have flere tusinde gæster hvert år.

Efter udvidelser i 1982, 1989 og 2011 fremstår kursus-

Parken lider stor skade under krigen pga. svær frost.

centret herefter med sammenlagt ca. 6.500 etage m2.

I 1938 blev der opført et nyt stuehus – det nuværende ”Skovgård”.

I 1998 blev Laugesens Have udskilt som et selvstændigt aktieselskab og er i dag ejet af 3F.

13. november 1955 dør Lauge Laugesen – 72 år gammel.

Parken er renoveret, og forsøgt ført tilbage til det oprindelige i det omfang det overhovedet har været

To år senere overtages parken af datteren og svi-

muligt. Mange stensætninger står således stadig

gersønnen, Johanne og Gerhard Hülke. Efter fortsat

som de oprindelig er etableret af Lauge Laugesen og

drift af haven, vælger ægteparret at sælge parken i

gartner Petersen.

1968 til Erling Heltboe. Parken er åben for offentligheden.


www.konggulerod.dk

Holstebro Til Karup Laugesens Have

Ringkøbing

Videbæk

Skjern

Herning

GPS: 56° 8’0.39”N 8°35’40.44”Ø

Knivsbækvej 13 6920 Videbæk 97 17 20 00 lh@vestenvind.dk www.laugesenshave.dk

Laugesens Have profilbrochure  

Laugesens Have profilbrochure

Advertisement