Issuu on Google+

..en kogebog til tømmermÌndende


Morgenmad Amerikanske pandekager ser ikke bare skønne ud på morgenbordet en søndag morgen , de smager også så englene synger. Det bedste er nu næsten den minimale indsats, der skal til , for at kunne servere noget, der ser så fantastisk indbydende ud , når de er stakket ovenpå hinanden og overhældt med sirup. Spis dem eventuelt med friske bær, eller prøv at komme en håndfuld blåbær i dejen , inden de steges på panden . Man kan også gøre som amerikanerne og servere dem med en smørklat og sprødstegt bacon . tilberedning Pisk æg og kærnemælk sammen i en skål. Bland herefter alle de tørre ingredienser og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt. Smelt en smule smør i en pande og tilsæt cirka 1/3 dl dej per pandekage. Vend pandekagen når overfladen er fyldt med små huller. De skal cirka have to minutter på hver side.

2

Ingredienser 4 dl kærnemælk 1 æg 250 g hvedemel 1 tsk natron 2 tsk sukker ½ tsk salt smør Passer til 1-2 personer


Frokost Club Sandwichen skulle eftersigende stamme helt tilbage fra slutningen af det 19. århundrede , hvor den blev serveret på de såkaldte “men’s clubs” – deraf navnet. Den klassiske club sandwich , der både er simpel og lækker, består af salat, agurk , tomat og kylling (eller kalkun) med sprød bacon og mayonnaise fordelt på tre skiver brød , som derefter skæres i trekanter og anrettes rundt om en bunke pomfritter.

Hvis en sundere version ønskes, kan det hvide brød skiftes ud med groft, og parmaskinke i stedet for bacon , som steges sprødt i ovnen . Fritterne erstattes med en portion salat – medmindre appetitten er enorm, så bliver det i øvrigt en smule overvældende med tre skiver brød OG pomfritter. I stedet for blot at smøre mayonnaise på brødet, kan en dejlig karrydressing også bruges. tilberedning Start med at stege parmaskinken sprød i en cirka 200 grader varm ovn. Lun samtidig brødskiverne. Skær kylling, tomat og agurk i skiver. Bland alle ingredienserne til dressingen. Smør lidt af dressingen på en af brødskiverne, og fordel halvdelen af salaten, samt tomat og agurk ovenpå. Tag endnu en skive brød, som smøres med dressingen på begge sider, og læg den ovenpå. Kom mere salat på, efterfulgt af kylling, som krydres med salt og peber. Læg den sprøde parmaskinke oven på, og slut af med en skive brød smurt med karry-

3


Frokost dressingen. Kom fire, små træspyd eller tandstikkere i sandwichen, og skær den over to gange, så du har fire trekanter. Server den med salat eller pomfritter. Ingredienser 100 – 150 g stegt kylling 3 skiver brød salat tomat agurk 2 skiver parmaskinke salt og peber Karrydressing 2 spsk mayonaise 2 spsk cremefraiche 1/4 tsk sukker 2 tsk karry 1 tsk gurkemeje 1 spsk hakket løg salt og peber Bland alle ingredienserne til dressingen.

4

passer til 1-2 person

Hvis det skal gå rigtig stærkt, eller man har lyst til noget andet, så er pasta med pesto noget af det lækreste


frokost pastaretten tager ikke længere tid at lave end pastaens kogetid , da resten af ingredienserne forberedes, mens pastaen koger, og fyldet kan naturligvis varieres i en uendelighed . Man kan vælge , at bruge grøn pesto sammen med broccoli , ristede pinjekerner, sprødstegt bacon og parmesanflager. Eller vende pastaen med rød tomatpesto, hvorefter der tilsættes små stykker stegt kyl-

ling, en håndfuld rucola og lidt parmasan . tilberedning Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Imens ristes pinjekerner på en tør pande, og bacon hakkes groft og steges sprødt. Skær broccoli i små buketter og lad dem koge sammen med pastaen de sidste par minutter. Hæld vandet fra og bland pasta og broccoli med pesto og smag til med salt og peber. Anret på en tallerken og drys med pinjekerner, bacon og parmesanflager. Ingredienser 150 g pasta 100 g bacon 2 spsk pinjekerner ½ broccoli 3 spsk pesto parmesanflager salt og peber Passer til 1-2 personer

5


AFTENSMAD

6

Kryderede Kyllingenuggets er svaret efter en lidt for festlig aften , og kroppen skriger efter fedt, salt og tomme kalorier. Der er næppe noget bedre end junkfood . Burgere og pizza er naturligvis altid et hit, men skal det gå rigtigt hurtigt, eller har man bare lyst til noget andet, så er det disse super lækre , hjemmelavede kyllingenuggets serveret med en barbecuesauce og fritter. Ikke nok med at de smager fremragende , så tager de ikke andet end en 10 minutters tid at lave . Desuden er ingredienslisten relativt simpel .

Tilberedning Varm olien op i en gryde. Den er klar, hvis der dannes små bobler, når du stikker et lille træspyd, en tandstik eller enden af en tændstik i olien. Imens blendes brødet til fine brødkrummer, som blandes med krydderierne. Skær kyllingefilterne i mindre stykker, og vend dem i melet. Vend herefter kyllingestykkerne i det letpiskede æg, inden de til sidst vendes i de krydrede brødkrummer. Steg de krydrede kyllingenuggets i olien i 4 – 5 minutter, indtil de er sprøde og gyldne (skær en enkelt igennem for at være sikker på, om de er gennemstegte). Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle, drys lidt salt over, og server dem med barbecuesauce.


AFTENSMAD Ingredienser 2 – 3 skiver lyst brød 1 tsk salt 1 – 2 tsk chilipulver 1 tsk paprika 1 tsk hvidløgspulver 1 knsp peber 2 kyllingefileter 2 dl hvedemel 1 æg ½ liter stegeolie Passer til 2-3 personer

7


Oh beautiful Sunday! ...er en kogebog til de søndage , hvor tømmermændende kan være rigtig slemme . Det skal gå hurtigt, være nemt at finde ud af og smage godt. Bogen giver dig 5 opskrifter på god hjemmelavet tømmermændsmad .

Design by Emil Ruby


Oh Beautiful Sunday!