Page 1

Tilskudsgivere: Storstrøms Amt Næstved Kommune Statens Musikråd Amterne i Danmark LMS - Levende Musik i Skolen Dansk Musiker Forbund Augustinus Fonden Politikenfonden BG Bank i Næstved Unibank-fonden DiskontoBanken

Festivalsekretariat: Næstved kommunale Musikskole V/ Poul Christian Nielsen og Charlotte Møller Sct. Peders Kirkeplads 14, 4700 Næstved Tlf: 55 78 53 54 – Fax 55 78 53 55 E-mail: musikskolen@naeskom.dk Storstrøms Amt – UKA-forvaltningen V/ Hans Peter Nielsen Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Tlf: 54 84 46 03 / 54 85 06 82 / 21 48 61 59 E-mail amt : hpn@uk.stam.dk E-mail: privat: hpmn@mail.dk

Åbningsarrangement Skolekoncertfestivalen åbnes onsdag den 11. september 2002 kl. 19.00 i den nye teatersal på Grønnegade Kaserne. Der vil være offentlig koncert med Storstrøms Kammerensemble, PC-5 og Storstrøms Amts Big Band med Etta Cameron som solist. Derefter reception for indbudte gæster og pressen.

Billetter til åbningskoncerten Kan købes på Næstved kommunale Musikskoles kontor i det omfang der er ledige pladser. Pris: 100 kr.

3


Forord Velkommen til Skolekoncertfestival 2002 i Storstrøms Amt 15 års jubilæum - næsten 1500 koncerter - er den milepæl Storstrøms Amt er nået til september 2002 - med sin skolekoncertvirksomhed, når Skolekoncertfestival 2002 i Næstved afvikles i dagene 11. – 13. september 2002. Skolekoncertfestival 2002 er den 4. i rækken og der er ingen tvivl om, at denne gode tradition nu er blevet en tilbagevendende begivenhed. Skolekoncerterne har igennem de sidste 15 år været med til at give børn og unge nogle uforlignelige koncertoplevelser - med de allerbedste musikere og ensembler. Der er ingen tvivl om, at disse koncertoplevelser er medvirkende til at børn og unge i dag har en større bevidsthed om den gode kvalitet ved det ægte og levende i forhold til det syntetiske. Storstrøms Amt er – som et af pioneramterne vedr. skolekoncerter – rigtig glade for at kunne byde musiklærere, børn, unge, politikere, organisationsfolk, musikskolefolk og andre interesserede velkommen til dette overflødighedshorn af koncerter, kurser, konferencer, møder og kunstnertræf. Vi ses i Næstved! Annette Nisbeth Formand for Undervisnings- og Kulturudvalget Storstrøms Amt

4


Kære festivaldeltager På Næstved Kommunes vegne vil jeg byde dig velkommen til skolekoncertfestival 2002 i Næstved. Vi er ikke så lidt stolte af at være vært for festivalen og på den måde få lejlighed til at vise vores by og vore kulturinstitutioner frem. Næstved er en gammel middelalderby. Hvis du derfor i løbet af festivaldagene får behov for at hvile ørerne, så besøg én af vore kirker i byen, Herlufsholm, Gavnø eller måske Næstved Museum i Helligåndshuset eller i Boderne. Oplev Susåen - også den nu frilagte del af den. Du er også velkommen til at løbe eller gå en tur i vores smukke naturområder eller besøge Kunst- og Kulturcentret Rønnebæksholm, der ejes af Næstved Kommune. Næstved Kommune har i de senere år investeret en del i kultur. Byrådet har øget bevillingerne til børnekultur og til teater- og musikaktiviteter, og vi har indrettet en børnekulturinstitution ”Tryllefløjten” i midtbyen. Herudover står vores Kulturcenter på Grønnegades Kaserne nu færdigt og er parat til at modtage festivalgæsterne. Vi håber at du vil føle dig hjemme i vores by. Velkommen til Næstved - midt i musikken! Venlig hilsen Henning Jensen Borgmester

5


Indhold Koncerter Side Aganakkerne ..................................................................................... 7 Avadå .................................................................................................. 8 Bente Kure og Leif Ernstsen ......................................................... 9 Berimbau ........................................................................................... 10 Dansk Saxofonkvartet .................................................................... 11 Dalia Faitelson’s Global Experience ............................................ 12 Den Magiske Guitar ........................................................................ 13 Den Økologiske Trio ...................................................................... 14 En Hyldest til Beatles ..................................................................... 15 Gorm Hovaldt og Erik Jacobsen ................................................. 16 Gypsy Jam ......................................................................................... 17 Hanne Rømer - Mads Granum Quartet ................................... 18 Klezmerduo ...................................................................................... 19 Lang Linken ....................................................................................... 20 Matchbrothers ................................................................................. 21 Middelalderbølgen ........................................................................... 22 Mocking Birds .................................................................................. 23 Musik uden grænser ....................................................................... 24 Pancake .............................................................................................. 25 Pava ..................................................................................................... 26 Royal Danish Brass ......................................................................... 27 Rødderne .......................................................................................... 28 Safari Trio ........................................................................................... 29 Bykort/Oversigtskort ..................................................................... 30/31 Saxcirkus ........................................................................................... 32 Sax’n Drums ..................................................................................... 33 Singers ................................................................................................ 34 SonniBoys .......................................................................................... 35 Sort Session ...................................................................................... 36 Spil’opperne ...................................................................................... 37 Stamp ................................................................................................. 38 Storstrøms Kammerensemble ..................................................... 39 Tigani Lautari Orchestra Michalacha .......................................... 40 The Organizers ................................................................................ 41 Tilt ....................................................................................................... 42 Thomas Sandberg ............................................................................ 43 Today .................................................................................................. 44 Tricolore ............................................................................................ 45 Undergrunden .................................................................................. 46/47 WonderBrass ................................................................................... 48 World Of Drums ............................................................................ 49 Konferencer og kurser Hvordan spiller skolekoncerten med i arbejdet med musikfagets klare mål? .................................................................... Kan musikskolerne indrages i skolekoncerterne og i givet fald hvordan? ........................................................................... Børnekulturen og den levende musik ........................................ Musiklærerkursus - at lytte til musik i skolen .......................... Arrangement for musikere og andre interesserede ............... Festmiddag for musikere og øvrige festivaldeltagere ............. Særlig lærerpakke ............................................................................ Spillestedernes adresser ................................................................ 6

50 51 52 53 54 54 55 57


AGANAKKERNE Jeanette Balland: Klaus Tönshoff: Jesper Juul Sørensen: Arne Jørgen Fæø: Christian Utke: Fortæller:

Saxofoner Klarinetter Basun Klaver Slagtøj NN

Den fantasifulde, sjove og vildtvoksende tossede historie om ”Den sultne løve, den store elefant, den lille mus og Jens pismyre” er en fortælling, som Asger Jorn lavede til sin søn Troels Jorn tilbage i 50’erne. I vores Aganak udgave har komponisten Karl Aage Rasmussen lavet en musikalsk genfortælling, som i samspillet med den fortalte historie giver denne en ekstra dimension hvori dyrene levendegøres. Hvert instrument repræsenterer et dyr. Således vil basunen give liv til løvens brøl, en bassaxofon sætte melodi på elefantsangen og musens mavepine blive spillet af en xylofon. Der er her rig mulighed for at opleve et helstøbt stykke ny kompositions musik på en sjov måde og vi, som Aganakker, vil sammen med fortælleren invitere børn – gerne med deres voksne - indenfor i denne verden af lyd, fantasi og en god historie. Målgruppe: 0. - 4. klasse Sted: Tidspunkt:

Tryllefløjtens sal Torsdag og fredag kl. 10.15 7


AVADÅ ”Paraply og Briller” En folkemusikalsk fest for børn Jens Ulvsand: Gisen Malmqvist: Petra Kvist: Staffan Kåge: Johan Hallström:

Guitar og sang Klarinetter og sang Violin og sang Bas Trommer

Halfdanske sange og svensk folkemusik. Gennem de sidste fire år har Avadå turneret Sverige tyndt med showet Paraply og Briller. Forestillingen bygger på tekster af ingen mindre end Halfdan Rasmussen, oversat til svensk af børnebogsforfatter Lennart Helsing. Disse tekster er så blevet kærligt musikalsk behandlet af Avadå ifølge vores princip at ”musik for børn er musik for voksne og omvendt”. Dette er så blevet et show fyldt af sproglig og musikalsk leg, rim og remser, pjat og ballade, både på dansk og svensk med rødder i den svenske folkemusik og den danske børnesangskat. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Amatørscenen Torsdag og fredag kl. 9.00

8


BENTE KURE OG LEIF ERNSTSEN “Jeppe og Havren“ Skolekoncert med sange af Jeppe Aakjær Bente Kure: Sang, guitar og fortælling Leif Ernstsen: Harmonika, kor og fortælling Koncerten former sig som en række sange af Jeppe Aakjær bundet sammen af spændende fortællinger af og om ham. De to garvede skolekoncert-musikere (der siden 1994 har formået at få 23.000 børn tændt på gamle folkeviser!) fremlægger tingene på en måde, der møder børnene hvor de er og derfra bringer dem med ind i Aakjærs univers - både hans barndom og hvordan tiden var dengang, samt baggrunden for det udvalg af hans mange sange, de har valgt at tage med. Der skal både lyttes og synges med undervejs - og koncerten slutter med en dans “når rugen er høstet“. Sange der bl.a. er med i koncerten: “Jeg er havren“, “Ole sad på en knold og sang“, “Anna var i Anders kær“, “Nu er det længe siden“ og også mindre kendte tekster som “Tyendesang“ (og gennem den vil børnene få et indblik i hvad børnearbejde var for 100 år siden!). Koncerten er opbygget i samarbejde med Søren HauchFausbøll som også har instrueret forløbet. Grundlaget har været forestillingen “Som dybest brønd“, som de to musikere har turneret med siden januar 2000. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Amatørscenen Torsdag og fredag kl. 10.15 9


BERIMBAU Charlotte Halberg: Peter Danstrup: Birger Sulsbrück: Bent Clausen:

Panfløjte og tværfløjte Elbas Congas og percussion Vibrafon og percussion

Berimbau [be-rím-bao] spiller eksotisk latin-jazz. Alle fire musikere har rejst meget rundt i verden og herigennem samarbejdet med musikere fra Latinamerika, Afrika og Asien. Det meste af musikken skrives af Peter, Bent og Charlotte, afvekslende med nye arrangementer af traditionelle latinnumre. Berimbau er opkaldt efter et brasiliansk strengeinstrument som består af en flitsbue med stålstreng, hvor klangbunden er en kalabasfrugt. Den er blot et enkelt instrument fra det kæmpe udvalg af alverdens slagtøj som Birger Sulsbrück medbringer. Han er en rigtig rytmetroldmand der kan få lyde ud af de særeste ting. Ved koncerterne vil det omfattende udvalg af instrumenter, de hidsende rytmer, de smukke klange og de varme vibrationer helt sikkert få tag i såvel børn som voksne. Det er en fest for både øjne og ører, hænder og fødder, når Berimbau er på scenen.

Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Ny Ridehus Torsdag og fredag kl. 10.15

10


DANSK SAXOFONKVARTET Jørgen Boye: Christian Hougaard: Peter Wilgotsson: Per Egholm:

Sopransaxofon Altsaxofon Tenorsaxofon Barytonsaxofon

Kvartettens hovedformål er at fremme ny musik. Faktisk er det lykkedes den at få op mod 100 danske og udenlandske komponister til at skrive musik for dette ensemble. Foruden koncerter herhjemme i forskelligt regi har kvartetten med stor succes turneret i store dele af verden. Før den klassiske skoling har vi alle en baggrund i den rytmiske genre og er stadig glade for at præsentere denne side af os selv. Hidtil har det været en fornøjelse at spille skolekoncerter og opleve nutidens unge. Vi bliver aldrig trætte af at skrive autografer og spille ekstranumre. En skolekoncert med Dansk Saxofonkvartet vil blive en varieret oplevelse for eleverne. De vil se og høre en masse instrumenter. Mange korte indslag med fagligt indhold tilsat u- og frivillig humor. Stilarter: Cirkusmusik (med lidt udklædning), Bach, Ravel, Debussy, et nyere dansk værk (kort), danske børnesange, græsk folkemusik, argentinsk tango, lidt jazz og blues.Vi skiftes til at fortælle og går ofte ned og spiller blandt eleverne, som også aktiveres med bevægelsesmønstre, dialoger, rytmeinstrumenter og en gættekonkurrence. Vi satser på en glad koncert med et højt fagligt niveau. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikskolen lokale 11 Torsdag og fredag kl. 9.00 11


DALIA FAITELSON’S GLOBAL EXPERIENCE - når verdener mødes Dalia Faitelson: Lelo Nika: Thommy Andersson: Ayi Solomon:

Guitar og vokal Harmonika Kontrabas Percussion

Vinder af jazz-grammy 2000 i kategorien “Årets jazz-overraskelse”. Bandet har mere end ét hjemland og mere end ét sprog. Musikerne kommer fra Israel, Jugoslavien, Sverige og Ghana. De spiller original “world-jazz.” Deres vidt forskellige baggrunde og musikalske påvirkninger skaber bandets helt enestående landskab af klang, og denne kombination af traditioner, herkomster og erfaringer gør musikken meget slagkraftig. Det giver en bredspektret farvepalet af billeder og historier, og det åbner for international forståelse. Musikerne lægger ud med at præsentere sig selv og deres individuelle baggrunde med fokus på de musikalske traditioner, som findes der, hvor de kommer fra. Derefter spiller de noget original musik, og viser hvordan elementer fra forskellige genrer samlet kan skabe et fælles udtryk. Publikum vil blive involveret ved at synge med på nogle fastlagte figurer og ved at klappe rytmer. Målgruppe: 5. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Bio 2 Torsdag og fredag kl. 11.30

12


DEN MAGISKE GUITAR Smagsprøver på klassisk musik Formålet med dette 45 minutters program er at give eleverne et indtryk af udviklingen i klassisk musik gennem de sidste 1000 år og en forståelse for grundelementer som melodi, harmoni og rytmik. Ved brug af guitar-synthesizer og sampler præsenteres der mange forskellige klassiske instrumenter samt begreber som kanon, fuga, generalbas, dynamik, dissonans mm. Programmet består af uddrag af værker af bl.a. Bach, Mozart, Bizet, Grieg, Tchaikovsky, Verdi, Ravel, Stravinsky og Cage. Stilen er humoristisk og sjov og fuld af overraskelser! Forberedelse kan spille en vigtig rolle i koncertoplevelsen og materiale vil blive tilsendt. “Orkestret“ tæller en mand med omkring 1000 skolekoncerter bag sig, den herboende canadiske guitartryllekunstner Gary Snider. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Gammel Ridehus Fredag kl. 11.30

13


DEN ØKOLOGISKE TRIO Musik uden elektroniske tilsætningsstoffer Jakob Lange: Tuba Jens Gotholdt: Trompet Tom Højlund Olsen: Vibrafon & slagtøj Børnene sidder klar, men der er ingen på scenen. Pludselig hører man i det fjerne en swingende ”Oh When The Saints“. For fuld musik kommer vi ind i salen og koncerten er i gang. Nu går det løs med vandslangespil, musikalsk eventyrfortælling, gætteleg og instrumentdemonstration. Ind imellem alt dette, hvor børnene er en aktiv del af koncerten, spiller vi musikstykker hvor børnene skal sidde stille og lytte. Ved koncertens slutning har børnene hørt musik fra en stor del af verden, og genrer lige fra jazz til klassisk. Vi vil med vores trio give børnene et “musik-økologisk” alternativ, og udelukkende ved brug af akustiske instrumenter vise, at det er muligt at frembringe musik uden brug af “elektroniske tilsætningsstoffer”. Som det er med fødevarer, er det med musik: jo mere naturligt, des mere kraft og smag. Hvis musik virkelig skal bevæge os, må der være bevægelse bag musikken og hvis musikken skal besjæles, må der stå en levende sjæl og håndtere instrumentet. Målgruppe: 0. - 3. kl., 4. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Grønnegades Kaserne L 106 Torsdag og fredag kl. 10.15 14


EN HYLDEST TIL BEATLES Gary Snider er en gammel kending indenfor skolekoncert regi og som altid er han parat til at skabe en hyggelig musikalsk oplevelse med sin store alsidighed og glade udstråling. Jesper Bylling er bassist og kendt fra populære orkestre som Allan Olsens Norlan og Johnny Madsen. Jesper spiller på båndløs bas, som har en utrolig syngende klang. Han er eminent både til at understøtte Garys lækre guitarspil og brilliere med sine fantasifulde og lyriske soloer. Der er gået mange år siden en generation af vrede voksne kaldte Beatles for “døgnfluer“. Deres musik var med til at forandre verden og er stadig med os. I vores sangbøger og fællessange, pladebutikker og i den musik som mange nutidige kunstnere producerer. Vores formål med koncerten er at eleverne stifter bekendtskab med en af de helt store musikgrupper fra det sidste århundrede. Foruden Beatles’ personlige karisma og spændende pladeproduktion ligger der en sangskat af klassisk format. Vi forsøger at vise hvor alsidigt og bredt deres musikalske repertoire er med eksempler fra rock’n roll, folk, ragtime, vals, barok, klassisk m.m. Vi håber at vores egen beundring for og glæde ved Beatles vil smitte af på de unge mennesker! Målgruppe: 6. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Gammel Ridehus Torsdag kl. 11.30

15


GORM HOVALDT OG ERIK JACOBSEN Koncert for trompet og slagtøj Gorm Hovaldt: Forskellige trompeter Erik Jacobsen: Slagtøj Begge musikere er ansat i Sjællands Symfoniorkester. I løbet af koncerten vil eleverne få lejlighed til at se og høre forskellige trompeter med eller uden ventiler, sordiner m.m., ligesom de vil blive præsenteret for et udvalg af de tonsvis af slagtøjsinstrumenter, der findes. Gorm og Erik vil derudover fortælle om deres instrumenter, ligesom de vil fortælle om deres arbejde dels som musikere i et symfoniorkester - dels som solister. Eleverne får mulighed for at deltage i en “gættekonkurrence” ved præsentationen af effekt-instrumenterne. Trompet og slagtøj er ikke instrumenter, der umiddelbart har meget med hinanden at gøre, men de fungerer alligevel ofte sammen. Under koncerten bliver der spillet musik af Rimsky-Korsakow, Stravinsky og H.C.Lumbye m.fl. En del af værkerne spilles i uddrag. Endelig byder koncerten på et helt ny-komponeret værk, skrevet specielt til Gorm og Erik af komponisten og slagtøjsspilleren Tom Nybye. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Boderne Salen Tidspunkt: Torsdag og fredag kl. 10.15

16


GYPSY JAM Mette Smidl: Finn Poulsen: Michael Sunding: Niels Lichtenberg: Klavs Bo Larsen:

Violin Guitar, mundharmonika Piano Kontrabas Trommer, perc.

Gypsy Jam består af 5 dygtige musikere med lyst til og rutine i at spille for børn. De spiller deres helt egen version af sigøjnermusik fra bl.a. Ungarn, Tyrkiet og Rumænien, blandet med egne sange og kompositioner. De fortæller om sigøjnernes musik, deres rejse fra Østen til Europa, og deres møde med forskellige musikkulturer. Vi fortæller historien om den mest kendte sigøjnermusiker Django Reinhardt og hans 2 magiske fingre. Der er knald på musikken - men også smukke melodier, gode historier og iørefaldende børnesange. Aktivering med klap, sang og trin indgår i koncerten, ligesom vi muligvis møder en vis greve fra Transsylvanien. De sprælske rytmer og smukke melodier vil garanteret sætte pulsen i gang hos såvel børn som voksne. Målgruppe: 0. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikstalden Torsdag og fredag kl. 11.30 17


HANNE RØMER/MADS GRANUM QUARTET Hanne Rømer: Mads Granum: Thomas Vang: Kristian Leth:

Sang og saxofoner Klaver Bas Trommer

Når fire musikere kalder sig en kvartet, hvorfor er der så kun to navne og to på billedet? Det er nok fordi det er Hanne og Mads der bestemmer hvad vi spiller, og det er også dem der har lavet arrangementerne. Vi præsenterer mange slags melodier som vi selv sætter i rammer (arrangementer): børnesange og salmer, pop og jazz såvel som egne kompositioner. Vi fortæller om vores jazzhjerter og rytme-ben, klappe-muskler og synge-hår og vi får børnene med på vore improvisationer, såvel som en sang vi på forhånd har sendt ud. Hver musiker præsenterer sit instrument og fortæller om dets egenskaber og udtryksmuligheder og hvilken rolle instrumentet har i netop den musik vi spiller. Vi har koncerter til alle aldersgrupper og har gennem årene måttet konstatere at ikke to af dem forløber ens. Vi sætter kommunikationen med vores publikum øverst på listen og er fleksible, spontane, sammenspillede og opmærksomme musikere, der altid har glæden med på scenen. Målgruppe: 0. - 1. , 2. - 5. og 6. - 9. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikskolens Koncertsal Torsdag og fredag kl. 9.00 18


KLEZMERDUO Musik fra Balkan Henrik Bredholt: Sopransaxofon, dulcimer, jødeharpe, sang Ann-Mai-Britt Fjord: Harmonika, percussion, sang Gennem de sidste 4 år har Klezmerduo haft stor succes med at præsentere den jødiske folkemusik fra Østeuropa - Klezmer - for danske skolebørn. Nu er de klar med et nyt program, med fokus på Klezmerens “fætter” BALKANMUSIKKEN. Skæve rytmer - gjaldende bjergråb - stille ballader - hidsige dansemelodier. Det er, hvad der musikalsk gemmer sig bag det Balkan, vi ofte hører om i pressen. Klezmerduo inviterer på en musikalsk inciterende tur gennem Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Grækenland og det tidligere Jugoslavien. Her møder vi en rig og meget varieret musiktradition, så uendelig forskellig fra den musik, der vælder ud fra de fleste af radioens kanaler. Musikken er akustisk og bliver krydret med små fortællinger fra rejser og musikalske møder med andre kulturer. Børnene kommer til at knipse, klappe, klaske lår og hoppe med på de skæve rytmer. Og bruge stemmerne på en dansk version af den græske 7/8 “Kalamatianos”. Koncerten afsluttes med to enkle kredsdanse.

Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Grønnegades Kaserne L. 217 Torsdag og fredag kl. 11.30

19


LANG LINKEN Poul Lendal:

Violin, lire, skovtromme, jødeharpe, seljefløjter og sang Carl Erik Lundgaard: Kromatisk- og diatonisk harmonika og sang Keld Nørgaard: Klaver, violin, sækkepiber, humle, jødeharpe, seljefløjte og sang Lang Linken har spillet sammen i tykt og tyndt i over 30 år, og er dermed Danmarks ældste folkemusikorkester. I marts 2001 vandt Lang Linken prisen som “Årets danske folk artist - traditionel“ ved Danish Music Awards Folk uddelingen. Vi vil med vores skolekoncerter gerne give eleverne en musikalsk oplevelse og et indblik i hvad dansk folkemusik er anno 2002, og hvad dansk folkemusik har været siden den første sang eller melodi blev givet videre fra mor til datter og fra far til søn. Ligesom det danske sprog hele tiden udvikles og fornyes, er dansk folkemusik under konstant påvirkning og udvikling. Melodierne kan være vemodige, smukke eller så energiske, at man ikke kan sidde stille. Sangene kan være humoristiske, sørgelige eller frække. Nogle af dem har underlige omkvæd som er sjove at synge med på. Både melodier og sange fortæller hver især en historie som er med til at danne et billede af vores egen folkemusik. Vi gør brug af nogle mærkelige instrumenter, som man ikke støder på hver dag. Nogle af dem spiller højt, mens andre spiller så sagte, at man må være musestille for at høre dem. Dansk folkemusik er i høj grad også dansemusik, vi spiller ikke til dans ved skolekoncerter, men en sangleg eller en remse som eleverne deltager i har vi altid med på programmet. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Boderne Salen Torsdag og fredag kl. 11.30 20


MATCHBROTHERS Jakob Mygind: Frank Sørensen: Ib Buchholtz: Olav Gudnason: Anders Holm: Ayi Solomon:

Sax Basun Piano Bas Tromme Percussion

En koncert med Matchbrothers handler om kommunikation og musikalsk indlevelse. Slagtøj præsenteres som “jungletelegraf“, hvorefter soloerne præsenteres som små historier, f.eks. skænderi mellem trombone og sax, inderlig samtale mellem bas og trombone osv. Ambitionen er at give eleverne en chance for at leve sig ind i den ofte relativt komplicerede instrumentalmusik, Matchbrothers spiller. Desuden vil Matchbrothers bruge det kropslige udtryk undervejs ved dans og bevægelse, især personificeret ved den ghanesiske masterdrummer Ayi Solomon, som udover at være en musiker i international topklasse, er en stor danser. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikstalden Torsdag og fredag kl. 9.00

21


MIDDELALDERBØLGEN Jens Rømer: Anders Nielsen: Britta Thougaard: 10 kvinder:

Korleder, sang, krumhorn, bombarde og fløjter Guitar Rammetromme og violin Kor og percussion

Middelalderbølgen er en kor- og musikgruppe dannet i oktober 1998 i kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød. Middelalderbølgen er en blanding af amatører og professionelle, som arbejder med europæisk folke- og middelaldermusik under professionel ledelse. Gruppens musik er generelt meget keltisk inspireret. Foruden flerstemmig sang spiller vi på originale instrumenter som bombarde, krumhorn, dulcimer og rammetromme. Vi optræder i originale dragter som repræsenterer forskellige mennesker fra almuen. I Middelalderåret har Middelalderbølgen givet over 50 koncerter på skoler, biblioteker og markeder overalt i landet. Middelalderbølgen har deltaget i en musikdramatisk opsætning “2000 Tak“ i september 2000. I denne musikdramatiske opsætning deltog på scenen ca. 130 personer. Ved Middelalderbølgens koncerter vægter vi kontakten og dialogen med børnene højt. De enkelte numre introduceres med oprindelse og instrumenterne præsenteres. Korets leder gør dette uhøjtideligt og humoristisk. Eksempelvis er der fra børnene mange bud på hvad et krumhorn mon hedder. Midt i koncerten præsenteres kostumerne. Som afslutning på koncerten introduceres børnene til en fællessang og til deltagelse i kædedans. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Boderne Salen Torsdag og fredag kl. 9.00 22


MOCKING BIRDS Klassisk musik fra Caribien Kai Stensgaard: Olietønde Bente Stenger Gram: Klarinet Helene Jerg: Cello Kai spiller mange skolekoncerter landet over. Han har for nylig turneret både i Mexico og Puorto Rico, og han har udgivet fire CD’er med solo marimba musik. Bente gjorde sig allerede som studerende bemærket ved at være solist med Odense Symfoniorkester. Hun spiller i Trio Grande, der netop har spillet koncert i Rom. Helene spiller i flere ensembler som har turneret i Frankrig. Derudover holder hun meget af at eksperimentere i performance- og teatergrupper og hun har indspillet flere CD’er. Forestil jer, at I er på ferie i det tropiske Caribien, og I skal til koncert med en klassisk trio. Hvordan mon det vil lyde? Ja, de vil måske bruge Caribiens vigtigste musikinstrument – en steelpan (olietønde)! Det er hvad trioen ”Mocking Birds” gør. Udover steelpan spiller de også på klarinet og cello, og til koncerten skal I høre musik af Vivaldi, J.S. Bach, B. Bartok, The Beatles og selvfølgelig caribisk calypsomusik. Målgruppe: 0. - 3. og 4. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Gammel Ridehus Fredag kl. 10.15 23


MUSIK UDEN GRÆNSER Basiru Suso: Kora, vokal, balafon Henrik Jacobsen: Basguitar Malick Jagni: Forskellige slaginstrumenter, talking - drum, djembe, dun dun Basiru Suso Trio er en spændende og interessant rejse ind i den vestafrikanske kultur med dybe rødder og fortællinger fra de gamle afrikanske legender. Koncerten starter med en fantastisk maskedans, derefter præsentation af koraen, et 21- strenget instrument der minder om harpen, de forskellige slaginstrumenter og deres betydning igennem tiderne. Vi drager jer med til vores livsglade musik og varme rytmer. I vil deltage med dans, kor og forskellige rasleinstrumenter. En koncert med humor, fantasi og kreativitet som de bærende elementer og en fin sammensmeltning mellem de forskellige kulturer. Målgruppe: 0. - 3. kl., 4. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Pejsestuen Torsdag og fredag kl. 10.15

24


PANCAKE Fra stenalder til tekno Ask Andreassen: Saxofon, fløjte, guitar, bas og percussion Ian Bo branner: Steelpan, guitar, bas, og percussion Claus Petersen: Violon cello, harmonika, guitar, bas og percussion Orkestret PANCAKE tager børnene med på en historisk og musikalsk jordomrejse. På en halv snes instrumenter demonstrerer orkestrets medlemmer musik fra forskellige perioder, lande og kulturer. De tre musikere vil på en humoristisk og oplysende måde præsentere musikhistorie, instrumenter og musikgenrer. Under forløbet vil børnene blive aktiveret igennem sang og dans. Børnene kommer til at høre verdens første instrumenter, urtidens knogleben, der er blevet brugt til at frembringe rytmer med, afrikanske arbejdssange, klassisk europæisk musik, calypso fra Caribien, tango fra Argentina, nordisk folkemusik, amerikansk jazz, tekno osv. Målgruppe: 0. - 3. kl. og 4. - 7. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikskolens Koncertsal Torsdag og fredag kl. 10.15

25


PAVA Juliana Svetlichnaia: Zoia Svideniouk: Irma Rasmussen: Tzvetelina Petrova Vammen: Lioubov Chilova:

Forsanger Forsanger og kormester Sanger Sanger Sanger

Idag er livet i Rusland ikke særlig let, men i gamle dage var det helt utroligt hårdt. De unge mænd som blev taget til soldater vendte først hjem 25 år senere - ofte som krøblinge. Man kunne ikke selv bestemme, hvem man ville giftes med og den unge brud måtte altid flytte hen i mandens families hus, hvor hun som regel blev behandlet elendigt, nærmest som en slags husslave. Derfor blev der grædt en masse til bryllupper. Det gjorde der selvfølgelig også til begravelser, men hvis man var bekymret for hvorvidt familien selv ville kunne græde nok, hyrede man for en sikkerheds skyld en professionel grædekone, en gammel babuskja (bedstemor), som kunne tude så voldsomt at det kunne høres i hele landsbyen. Det er hos sådanne gamle landsbykoner PAVA har lært deres sange. På lange rejser dybt ind i skovene i verdens største land har vi hørt mange af disse vemodige toner og lært at græde som de rigtige babuskjaer. Vi har naturligvis også glade sange og danseviser. Og så har vi en masse håndlavede instrumenter med, som børnene gerne må spille på sammen med os. Vi skal også synge nogle enkle sange sammen som bl.a. handler om de berømte russiske eventyr fra de uendelige skove. Og til sidst vil vi danse to forskellige slags runddanse. Målgruppe: 0. - 3. og (evt. 9. - 10. kl.) Sted: Tidspunkt:

Kompagnihuset Salen Torsdag og fredag kl. 10.15 26


ROYAL DANISH BRASS Royal Danish Brass er et ensemble (eller et lille orkester) som består af messingblæsere fra Det Kongelige Kapel, verdens ældste orkester grundlagt i 1448. Ved koncerten fortæller vi om vores instrumenter og om hvordan man kan bruge musik på forskellige måder og til forskellige ting. Messingblæseinstrumenternes historie går meget langt tilbage i tiden. Luren, som stammer fra bronzealderen (altså ikke vikingetiden!), d.v.s. 1500 til 1000 år før Kristi fødsel, er det ældste instrument i familien. Trompeten er et gammelt signal- og fanfareinstrument. Hornet, eller waldhornet, var oprindelig et instrument man brugte når man gik på jagt. Basunen, trækbasunen eller trombonen, kan være et alvorligt og ophøjet instrument og er derfor englenes favoritinstrument. Tubaen er kun 170 år gammel. Den bliver tit brugt, når musikken skal være morsom. Undervejs i koncerten skal vi også sammen til fest hos Christian IV - “høre“ med øjnene - opleve en fuga af J.S. Bach - på en musikalsk rejse med den lille kattekilling - prøve at få styr på alle instrumentfamilierne i orkestret og endelig skal vi til sidst ha’ et eventyr (et musikalsk ét - naturligvis). Prøv også at gå ind på: www.royaldanishbrass.dk/skolekoncerter2002.html hvor I kan læse meget mere om musikken. Målgruppe: 3. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Kompagnihuset Salen Torsdag og fredag kl. 9.00 27


RØDDERNE Hvor kommer rocken fra? Malthe Nielsen: Michael Friis: Michael Back: Henning Jensen:

Vokal, guitar, mundharpe, kazoo Trommer, vaskebrædt, kor Bas, tøjsnorsbas, kor Guitar, slideguitar, banjo, kor

Hip-hop, rap, heavy, soul, R & B, techno, jungle, grunge - you name it! Rockmusik i et utal af varianter bliver en større og større del af vores musikalske hverdag. Men hvor kommer den egentlig fra? Den tidlige blues- og gospeltradition er en vigtig forudsætning for moderne rock- og popmusik, og gennem en række eksempler vil vi vise denne udvikling. Vi starter skolekoncerten med, at eleverne medvirker i en worksong med stemmer og hænder som eneste instrumentering. Herefter vil vi præsentere simple instrumenter som banjo, kazoo, tøjsnorsbas, vaskebrædt og mundharpe. Guitaren introduceres og leder frem til den traditionelle bluesform. Eleverne synger svarkor på en enkel, tolvtakters standard blues. I løbet af nummeret kobles bas og trommer på, der fører os hen til den moderne instrumentering. Med erfaring fra mange tidligere skolekoncerter lægger Rødderne stor vægt på at skabe en sjov og rar atmosfære og tæt kontakt til eleverne. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Bio Store Sal Torsdag og fredag kl. 9.00 28


SAFARI TRIO Koncert for de små Julie Høyer: Sang og bas Klavs Bo Larsen: Guitar, kor og fodtamburin Jesper Nørløv: Congas og fodklokke Tag med på en musikalsk safari til Afrika. Alt kan ske, når vi rider over sletten og gennem junglen på vores elefant. Forbi søer med frøer og en landsby med børn. Møder biller, larver og afropigen Sanne, en tiger af papir og et loppecirkus. Børnene tager aktivt del i koncerten, når der skal synges, klappes og danses. Vi vrikker til en cha-cha-cha og hopper til en loppesang. Til sidst sejler vi alle sammen ud til en palmeø med et bananskib. Der danser vi hele natten til en palmesang, indtil solen står op, og vi vender berigede hjem. Med blanding af musik og fortælling, kommer vi vidt omkring. Julie Høyer og Klavs Bo Larsen har med genrer som reggae, salsa og sigøjnerjazz mm., sat præg på både kendte og helt nye sange. Sammen med Jesper Nørløv bliver musikken melodisk, meget rytmisk og med både humor og ørehængere. God fornøjelse. Målgruppe: 0. - 2. kl. Sted: Tidspunkt:

Tryllefløjtens Sal Torsdag og fredag kl. 9.00

29


9-10

13

14 30

11-12


0

1-7 Se opslag ved indgange

å

å

å å

å

8

31


SAXCIRKUS Trylleri i toner Chatarina Wilgotsson: Barytonsax, harmonika og trommer Lotte Nilsson: Sopran- og altsax samt fløjte Jeanette Eliasson: Altsax og klarinet I det berømte Saxcirkus bor Clara Clown, Fia Fågel og Dette Direktør. Disse tre figurer er rigtige filurer. Der trylles med toner og alskens saxofoner. Fia Fågel øver sig på at flyve og Clara Clown kan lave spektakel på næsten alt. Dette Direktør forsøger at få styr på dette balstyrige personale og alle instrumenter og lyde.... og kan man virkelig spille på saxofon? De tre musikere har erfaring med skolekoncerter fra Musik i Skåne, som er en pendant til skolekoncerterne her i landet. Formålet med forestillingen er at give børnene en musikoplevelse, hvor de også stifter bekendtskab med en række forskellige instrumenter. Målgruppe: 0. - 5. kl. Sted: Tidspunkt:

Grønnegades Kaserne L. 106 Torsdag og fredag kl. 11.30

32


SAX’N DRUMS Jakob Weber: Alverdens slagtøj Per Egholm: Saxofoner Når børnene ser det overrumplende enorme opbud af instrumenter, tror de der er mindst 12 mand i orkesteret. Men de skal nok få hørt det hele. Saxofoner af enhver tænkelig slags og slagtøj fra vibrafon og marimba til det vidunderligt larmende trommesæt. Musikken er højst forskelligartet fra “Bolero“ til Chick Corea og fra ny musik til skæve balkanrytmer. Børnene vil blive hyppigt inddraget i løjerne. Til børnehavebørn har vi en særlig koncert, Guldfuglen Gunni normalt med forudgående musikerbesøg og musikalsk værksted på den enkelte stue i børnehaven. Til denne koncert kædes sange og musik sammen af historien om Guldfuglen Gunni, som så gerne vil finde en ven og som kommer langt rundt i den vide verden før det omsider lykkes dybt nede i den kæmpestore b..... Målgruppe: 1. - 5. kl. Guldfuglen Gunni: Børnehavebørn Sted: Tryllefløjtens Sal Tidspunkt: Torsdag kl. 11.30 - børnehavebørn Tidspunkt: Fredag kl. 11.30 - 1. - 5. kl. 33


SINGERS Trine Dansgaard Vivi Jakobsen Helle Henning Claus Storgaard Philip Knudsen Thomas Olorenshaw alle vokal.

Kan man lave sej hiphop uden instrumenter - bare med stemmen? Kan man få drenge i 6. klasse til at synge med? Ja. Det er præcis hvad SINGERS formår! Singers optræder uden instrumenter, bortset fra det instrument vi alle er født med: stemmen. Singers har givet flere hundrede skolekoncerter over hele landet, og udskifter ca. hvert andet år tema og indhold i koncertprogrammet. Fra efteråret 2002 vil det nye program således have ”IMPROVISATION” som overskrift. Eleverne vil få mulighed for at opleve, at musikken allerede er omkring dem – det gælder blot om at gribe den i luften, sætte en dialog i gang ved hjælp af f.eks. hverdagens lyde, og være med til at skabe musik her og nu. Nu som før vil eleverne blive præsenteret for stemmens mange forskellige muligheder – denne gang med den tilføjelse, at vi vil bruge ideer som kommer fra eleverne selv til at skabe et musikalsk forløb, og dermed i højere grad end tidligere inddrage eleverne i skolekoncerten. Eksempler på improvisation i bred forstand vil blive præsenteret, og eleverne vil komme til at indgå i flere musikalske forløb. At bruge stemmen når man er mange sammen kan være meget mere end at synge i et traditionelt kor - man kan faktisk danne et helt orkester! Målgruppe: 3. - 4. kl. og 5. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Gammel Ridehus Torsdag og fredag kl. 9.00

34


SONNIBOYS Sonni Adolf Blom Christensen: Sang, sav, grydeskeer, tommestok, skraldepose og kaffekande Jacob “Harmonika” Hogrebe: Harmonika Ole “Spillemand” Jensen: Guitar, sang, sav, spiseskeer, murerbalje og haveslange Med et højst usædvanligt og afvekslende instrumentarium fra byggemarkedet som musikalsk baggrund, fremføres en række gamle og nye gårdsangerviser og schlagere. Den 17-årige 3. generations gårdsanger og gøgler, Sonni, er det naturlige midtpunkt for sangen og musikken, som krydres med anekdoter og beretninger fra gårdsangerlivet før og nu. Undervejs i showet hentes et par frivillige fra publikum som solister på murerbalje, tommestok og skraldepose. I et nummer er hele salen med på de uddelte spiseskeer. Målgruppe: 0. - 3. kl., 4. - 6. kl. og 7. - l0. kl. Sted: Tidspunkt:

Kompagnihuset Salen Torsdag og fredag kl. 11.30

35


SORT SESSION Morten Ilsøe: Andreas Markus: Malene Bay Foged: Jeppe Holst: Per Vers og Ole D:

Trommer Kontrabas Laver, rhodes, melodika Guitar Rap/vokal

“Ordspillopper“ er interaktiv performance. Hver koncert er en unik oplevelse baseret på musikalitet, spontanitet og historiefortælling - leveret af to af Danmarks absolut bedste freestylerappere. Per V og Ole D, samt et spændende hold rytmiske musikere fra København. Djævelsk jazz og himmelsk hiphop går op i en højere enhed, og giver publikum en medrivende og livsbekræftende koncert. Filosofien bag “ordspillopper“ er at underholde overbevisende for at kunne inspirere publikum til deltagelse. At lege med kommunikation og udtryk sådan at læring og nysgerrighed bliver både nødvendigt og sjovt. At integrere musikken i sproget og sproget i musikken. At hylde den fri fantasi. Vi lader durkdrevne rytmer møde dansk rap, og giver et forfriskende bud på hvordan en kamæleonkoncert kan lyde anno 2002. Oplev bl.a. ”Hvorfor dit & hvorfor dat” - hvor publikum har mulighed for at stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord, til et rapekspertpanel af de to klogeste i hele verden. ”Lange Peter Madsen” - en musikalsk fortolkning af Halfdan Rasmussens børnebog fra 1950. ”Gæt et dyr” - til de mindste, hvor der skal gættes hvilke udvalgte publikummers yndlingsdyr, de to vokalister rapper om, for derefter at opleve dyrene i en intens verbal kampsportsduel. Målgruppe: 2. - 5. kl. og 6. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Bio 2 Torsdag og fredag kl. 9.00 36


SPIL’OPPERNE Med det navn er der noget på spil! Michael “Milo” Jørgensen: Guitar og sang, komponist og forfatter Michael Holmberg: Trommer Frank Anker: Bas En interaktiv skolekoncert. Spil’oppeme spiller rytmiske børnesange, som spænder over rock, calypso og bossa nova. Børnene er med på klap, hop, tramp og sang - og lærer sangene på stedet. Spil’opperne spiller klappesange, hoppesange og ekkosange - og nogle børn vil prøve at spille på marimba - sammen med orkestret. Det er rytmisk musik, leg og bevægelse - eller som en pige sagde “Det er som om musikken kommer ind i øret - og ud i benene”. Spil’opperne spiller i Danmark, Grønland og Sverige. Koncerten er velegnet til grupper af børn - i alderen fra 0 til ca. 12 år. F.eks. børnehavegrupper og skolebørn i børnehaveklasse - 3. klassetrin. Spil’opperne er et rutineret skolekoncertorkester – med ca. 300 skolekoncerter på bagen. Spil’opperne har flere gange turneret i Grønland - og har bl.a. spillet ved Nuuk Festival. Spil’opperne spiller også koncerter i Sverige - med sang på svensk og har i et par år samarbejdet med “Musik i Skåne“. Læs mere på: www.spil-opperne.dk Målgruppe: Børnehaver og 0. - 3. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikstalden Torsdag og fredag kl. 10.15 37


STAMP Paloma Gomes: Danser Kai Stensgaard: Percussionist Kim Dahl: Danser/percussionist Stamp er et stomp show hvor energien, rytmen og dansen får lov til at udfolde sig for fuld kraft. Oplev hvordan lyde fra hverdagen forvandler sig til musik i forening med dans og rytmer. Under stompshowet får børnene også lejlighed til at medvirke som ”stampere”. Stomp er en musik- og dansestil der opstod for få år siden i de fattige kvarterer i New York. Trangen til musisk udfoldelse og manglen på penge til at anskaffe sig musikinstrumenter gjorde, at man begyndte med at lave musik på ting fra omgivelserne. Det kunne være papkasser, koste, trækasser, metaldåser, olietønder, skraldespande eller hvad der ellers kunne bruges til at frembringe rytmer. Stomp er således en kombination af dans og rytmer, hvor danseren laver rytmer mens han/hun danser. Målgruppe: 0. - 3. og 4. - 7. kl. Sted: Tidspunkt:

Gammel Ridehus Torsdag kl. 10.15

38


STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE Svend Melbye: Eva Åberg: Gunnar Eckhoff: Paul Terracini: Søren Elbæk: Piotr Zelazny: Anne Turner: Jakob Westh: Mette Franck:

Fløjte Klarinet Fagot Trompet Violin Bratsch Cello Klaver Harpe

Storstrøms Kammerensemble, der er basisensemble for Storstrøms Amt, har siden dets oprettelse i 1991 hvert år gennemført koncerter på amtets skoler. Med dets farverige instrumentsammensætning, der omfatter både strygere, træ- og messingblæsere, harpe og klaver, giver det børnene mulighed for at opleve instrumenter, de ellers kun ser på tv. Ensemblet eksperimenterer løbende med skolekoncertformen og har bl.a. opført nykomponeret musikteater (“Byens Orkester“ af Andy Pape). Endvidere gennemføres animationskoncerter, der lægger op til Storstrøms Amts Symfoniorkesters koncerter. Programmet for ensemblets to koncerter i festivalen er i skrivende stund endnu under forberedelse. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikskolens Koncertsal Torsdag og fredag kl. 11.30 39


TIGANI LAUTARI ORCHESTRA MICHALACHA Sigøjnerjam/En musikalsk rundrejse. Anne Fontenay: Meltiade Mihalache: George Mihalache: Andrei Mihalache:

Sang, pædagogik og dans Violin Hakkebrædt og kontrabas Harmonika og sang

Sigøjnernes historie er lang og spændende. De stammer oprindelig fra Indien, hvorfra de udvandrede omkring år 1000. De rejste igennem en masse lande og overalt hvor de kom frem lavede de fest og musik! Tigani Lautaris koncert er udformet som en musikalsk rundrejse med eksempler fra de forskellige lande med publikumsdeltagelse lagt ind i forløbet. Vi skal også høre om sigøjnernes spændende og farverige kultur. Hvad er en sigøjner egentlig for én? Hvad lever han af? Hvorfor bor nogle sigøjnere i vogne? Har de et særligt sprog? Hvad er et hakkebrædt? Tigani Lautari ledsages af Anne Fontenay, som er pædagog i børnerytmik. Hun vil tage sig af børnenes aktive medvirken og tilpasse opførelsen til det enkelte klassetrin. Målgruppe: 1. - 6. kl. Sted: Tidspunkt:

Grønnegades Kaserne L 217 Torsdag og fredag kl. 10.15

40


THE ORGANIZERS Bob Rockwell: Tenorsax Kjeld Lauritsen: Hammondorgel Esben Bach: Trommer Klavs Nordsø: Congas og percussion Herman Paulsen: Lyd, roadie og chauffør Jazz er en musikform, der er ny for de fleste børn. Men de bliver hurtigt interesserede i jazzen, da den med improvisationen taler lige til deres fantasi. Det rytmiske element i gruppens musik er desuden tættere på børn og unges musik end de selv regner med. Skolekoncerten er lagt pædagogisk an og starter med en introduktion til jazz og improvisation. Introduktionen til hvert nummer er afstemt til den aldersgruppe der er tilstede. Eleverne inddrages desuden aktivt i skolekoncerten. Hvert instrument spiller alene og som solist i gruppen. Hver musiker demonstrerer sit instrument, f.eks. skiller Bob Rockwell sin sax ad og demonstrerer, hvordan lyden dannes og formes. Klaus Nordsø fortæller om congatrommernes historie fra Afrika til Cuba og spiller solo så børnene spørger om han ikke får ondt i fingrene. Esben Bach får musikken ind i velkendte funky grooves og viser udviklingen i trommespil fra New Orleans til vore dages rock og hip-hop. Kjeld Lauritsen præsenterer det klassiske Hammond B3 orgel og dets mange lyde. Bob Rockwell spiller på sin tenorsax en sej og spændstig blues i det ene nummer og en smuk ballade i det næste. Koncerten slutter af med et forrygende latin-jazznummer med plads til soloer fra alle i gruppen. Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Bio Store Sal Torsdag og fredag kl. 11.30 41


TILT Tine Refsgaard: Mikkel Nielsen: Maja Romm: Christian Glass:

Sang Bas og kor Guitar og kor Percussion og kor

TILT spiller ny dansk musik. Et visionært band, der brænder for at spille deres sange, som med en bemærkelsesværdig bredde og variation taler til publikums nysgerrighed og humoristiske sans. Teksterne er skrevet i spændende, nye billeder og i vendinger med sproglige finurligheder, der rummer såvel humoristiske som alvorlige pletskud. Musikken stræber efter at skabe rum for disse tekster, og instrumenteringen af de enkelte numre er således komponeret efter det enkelte nummers substans. Publikum lægger ører til spændende variationer i rytme- og percussionafdelingen, og Tine Refsgaard formidler sine utraditionelle sange (som er garanteret klichéfri!) på en dejlig umiddelbar og personlig facon. Gruppens musikalske genre er inspireret af reggae, bossa nova, jazz, pop, afro og sågar af en enkelt Dansk Top melodi! TILT udtrykker sig ærligt og uden dikkedarer, og det giver deres jordnære koncerter hvad man vel kan kalde et folkeligt tilsnit. Gruppen byder på en musikalsk hyldest til humoren, til kærligheden, til eftertænksomheden, til de udfordrende glæder og de glædelige udfordringer i livet. Målgruppe: 6. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Grønnegades Kaserne L 217 Torsdag og fredag kl. 9.00 42


THOMAS SANDBERG Skolekoncert på en ny måde!! The Secret Life of Harry Wallbanger - en instrumentalteaterforestilling af Andy Pape med slagtøjsskuespilleren Thomas Sandberg. Komponisten Andy Pape er kendt for sit samarbejde med Erik Clausen i forbindelse med spillefilmen “Min Fynske Barndom” samt operaen “Houdini den Store”. Pape har en stor produktion bag sig og har således komponeret til bl.a. Det Kongelige Teater, Den Anden Opera og Radiosymfoniorkestret. Han har ofte en forkærlighed for det dramatiske i sit musikalske udtryk, og har således arbejdet en del med genren “instrumentalteater”, hvoraf flere af værkerne er skrevet specielt til Thomas Sandberg. “The Secret Life of Harry Wallbanger“ er en drømmerejse i en absurd musikalsk og dramatisk verden sprængfyldt med rytmer, timing og underfundig komik. En mand kommer ind i et tomt rum og hvirvler herefter både sig selv og publikum ind og ud af groteske situationer. Thomas Sandberg: Slagtøjssolist, komponist, skuespiller mm. Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium af professor Bent LyIIof. Autodidakt som skuespiller og performer. Modtog Musikanmelderringens Kunstnerpris 1998. Har medvirket i talrige radio- og TV-produktioner samt CD-indspilninger i mange genrer. Pressen har bl.a. skrevet om Thomas Sandberg: Sandberg er vores sjoveste slagtøjsspiller, Politiken Et Sandt Multitalent. En moderne musikalsk klovn af format, Berlingske Tidende Mere info på : www.thomassandberg.dk Målgruppe: 3. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Amatørcenen Torsdag og fredag kl. 11.30 43


TODAY Cathrine Sadolin: Henrik Kjelin: Merete Dithmer: Jens Skou Olsen: Benita Haastrup:

Sang, 12 str. guitar, bodhràn, skeer Hammondorgel, harmonika, synth, sang El- og akustisk guitar, banjo Kontrabas, cello, tinwhistle, sang Trommer, percussion

Vi er en flok musikere der kommer fra hver sit hjørne i musikken. Vi vil tage jer med på en tur til den keltiske musik, over Irlands grønne skove og Skotlands høje bjerge, til en tur gennem de forskellige stilarter som rock, bluegrass, funk, folk, jazz, country til irsk- og skotsk folkemusik. Vi vil fortælle om de dramatiske begivenheder i f.eks. Irlands historie udfra datidens smukke sange og hæsblæsende instrumentaler. Vi vil fortælle om instrumenterne der bliver brugt i de forskellige genrer bl.a. kontrabas, 6 - og 12 strenget guitar, banjo, harmonika, skeer, talking drum og elektrisk guitar, hammondorgel og trommer, og forsøge at videregive den ædle kunst at spille skeer. Endelig vil vi demonstrere og videregive de mange forskellige måder man kan bruge stemmen på, fra klassisk til heavyrock over effekter som vibrato, at synge med luft på stemmen, distortion (at lyde hæs uden at være det), skrig, knæk, og teknik til hurtige fraseringer. Til eventuel forberedelse og efterarbejde af koncerten kan fås bog og CD “Komplet Sangteknik“ og DR’s TV- og radioprogram, “I sangerens værksted“ om Cathrine Sadolin og hendes nye teknikker, som har skabt revolution i sangverdenen og i dag bliver brugt over hele verden af professionelle sangere. Både bog og CD materialet og DR udsendelsen planlægges udgivet via Statens Filmcentral til lån på alle landets skoler. Målgruppe: 4. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Bio Store Sal Torsdag og fredag kl. 10.15

44


TRICOLORE Malene Bichel: Sang og stemme Torsten Folke Petersen: Diverse slagtøj Peter Lindegaard: Klarinet og basklarinet Hvad er musik? - Er det alt som udtrykkes gennem lyd? Hvor går grænsen mellem larm og musik? - Skal musik være smuk for at være god, eller kan den også være sjov eller grim? - Hvor meget bestemmer musikeren selv og hvor meget står i “opskriften”? – Handler musik egentlig om noget? Vi er 3 musikere med lyst til at lege med musikkens mangfoldige muligheder. Vi har alle specialiseret os i at eksperimentere på grænsen mellem den rytmiske musik og kompositionsmusikken og har sammensat et program af nye stykker musik, som på forskellige måder undersøger grænserne for hvad musik kan være. Vi vil gerne drille og udfordre børnenes musikalske og genremæssige forventninger, da den nysgerrige lydhørhed er en af de vigtigste forudsætninger for musikalsk oplevelse og erkendelse. Vi vil gerne dyrke humoren uden at det bliver på bekostning af fordybelsen, som f.eks. i Peter Lindegaards stykke “Dagens trefarvede”, der er en dramatisering af kampen mellem det rytmiske og det klanglige element i lyden, hvor en fjernstyret hihat styrer musikerne ved gang på gang at afbryde deres smukke klange. Hovedparten af vore værker indeholder forskellige improvisatoriske elementer, hvilket naturligvis danner et af udgangspunkterne for vort pædagogiske materiale. Målgrupper: 3. - 6. kl. og 7. - l0. kl. Sted: Tidspunkt:

Musikskolen Lokale 11 Torsdag og fredag kl. 11.30 45


UNDERGRUNDEN EGEDE - en opera om Grønland Kaja og Niels Pihl: Sangere og dukkeførere Niels Pihl: Ide og tekst til EGEDE Egede er Kasper Pihls 3. opera for Undergrunden - efter “Bord dæk dig“ og “Rasmus Klump operaen“. Vi er i det Herrens år 1723 og vi er på Grønlands vestkyst. Vores hovedpersoner er missionæren Hans Egede og hans 12-årige søn Paul. De er ankommet for at finde børnene af de gamle vikinger og gøre dem kristne. Men der er ingen vikinger. Der er kun eskimoer, og de har ikke brug for Egede. De lever fint på deres egen måde, og de kan ikke se hvorfor hans nye overtro skulle være bedre end deres egen gode gamle. Hans Egede har ikke lært, at man skal “integreres”, når man kommer til et fremmed land, så han går i gang med at lave grønlænderne om, så de kan komme til at ligne ham. Paul tænker mest på, at han har fået nye legekammerater. Han kommer fint ud af det med dem, og han har det egentlig meget godt med at være i et land, hvor man kan stå på ski og kaste med snebolde hele året. Undtagen altså når far blander sig. EGEDE er en opera, som kan gøre Grønland til et levende og vedkommende emne for børnene i grundskolen; men den rører også ved et aktuelt emne om indvandrerens identitet, og ved en altid aktuel generationskonflikt. Og så er den i øvrigt både sjov og uhyggelig. Målgruppe: 8 - 12 år Sted: Tidspunkt:

Ny Ridehus Torsdag kl. 11.30 46


UNDERGRUNDEN LIDT af LOHENGRIN De medvirkende er: Christine Schøtt, Jan Flemming Jensen, Kaja Pihl, Niels Pihl og Peter Barslev. Andreas Pihl og Peter Barslev: Scenografi For bearbejdelsen, den danske gendigtning, den musikalske tilrettelæggelse og iscenesættelsen står Niels Pihl. Richard Wagners “Lohengrin” er indbegrebet af romantisk opera: Sentimentalitet, hule idealer, forloren idealisme, nationalromantik, brægende fedtklumper i ridderhjelme - og langtrukkent er det oven i købet!... Men glem fordommene: Ifølge “Undergrunden“ er det både en aktuel og en hammerspændende historie! “Lidt af Lohengrin” hedder denne version og den foregår i en verden, som er velkendt i de unges univers: En rå fremtidsverden efter vor kulturs sammenbrud, hvor stenaldertænkning og højteknologi eksisterer side om side. - Af Wagners persongalleri nøjes vi med fire: De to unge, prinsesse Elsa og den mystiske superhelt Lohengrin, som sammen kæmper for en bedre verden overfor de korrupte gamle magtdyr, Ortrud og Telramund. Musikken blander den ægte, overdådigt smukke og storladne Wagner-vare med elektroniske forvrængninger - i tæt samklang med stykkets handling og idé. Og her afvikles historien ikke i tre timelange akter, men i ét langt, billedrigt sug på 60 minutter. Målgruppe: 8. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Ny Ridehus Fredag kl. 11.30 47


WONDERBRASS Stig Naur: Peter Kehl: Peter Jensen: Jakob Munck: Martin Seidelin: Esben Duus:

Saxofon, vokal og rap Trompet og vokal Basun og vokal Sousafon Stortromme/slagtøj Lilletromme/slagtøj

WONDERBRASS har i løbet af de sidste 3 år udvidet grænserne for, hvad man kan spille med et Brass Band! Vi spiller funk, soul, rap, jazz og secondline præsenteret i en sammenhæng, der gør det svært at sidde stille, og er med til at ændre blæserinstrumenternes image blandt børn og unge fra gammeldags og umoderne til instrumenter, der har en fremtrædende rolle i dagens moderne musik. Festlig, hip, underholdende, sørgelig og livsbekræftende med rødder tilbage til musikkens oprindelse i New Orleans omkring 1900. En musik der udover at være up to date også rummer en spændende historie. Det er sjældent at se et mobilt orkester, men besætningen er også helt speciel. Kun sang, rap, blæsere og trommer, med det fantastiske instrument sousafon som bas, og to trommeslagere; én på stortromme og én på lilletromme. Koncertoplevelsen rummer energi, samhørighed, spontanitet, leg, overraskelse, følelser, historie, kreativitet, improvisation, fælles sang og slutter af med en ægte “Secondline Streetparade”, der er helt unik for Brass Band musikken og en stor oplevelse. Målgruppe: 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Pejsestuen Torsdag og fredag kl. 9.00 48


WORLD OF DRUMS Rolf Vedel Petersen: Congas, bongos, guica m.m. Lars Bo Kujahn: Darbuka, deff, req m.m. Frank Juul: Indiske tabla kanjira m.m. World of Drums er en trommetrio som har stor erfaring med børne- og familiekoncerter, efter mere end 150 skole- og familiekoncerter. I World of Drums mødes tre store trommetraditioner, den indiske, den mellemøstlige og den afro/latinamerikanske, gennem det universelle trommesprog. Et sprog man kan bruge på tværs af kultur og traditioner. En koncert med World of Drums giver eleverne en uforglemmelig oplevelse. Et kig ind i en verden fuld af eksotiske rytmer, sange, instrumenter og dragter. Eleverne er aktivt medvirkende under hele koncerten, og der lægges meget op til ”ping-pong” med publikum. Med sang, trommesprog og klap finder vi ud af, at rytmer er et verdenssprog, der umiddelbart kan forstås af alle, uanset nationalitet, religion og kulturel baggrund. Trommer og rytmer tiltaler de fleste mennesker, og når World of Drums tre medlemmer træder ind i deres ”underlige” tøj med deres sjove trommer, vækker det altid stor begejstring og giver anledning til mange gode spørgsmål og kommentarer. World of Drums medlemmer har alle studeret i de lande deres trommer kommer fra nemlig: Cuba, Egypten og Indien. Målgruppe: 0. - 3. kl., 4. - 6. kl. og 7. - 10. kl. Sted: Tidspunkt:

Pejsestuen Torsdag og fredag kl. 11.30 49


Konferencer & kurser Konference 1

Hvordan spiller skolekoncerten med i arbejdet med musikfagets klare mål? Målgruppe: Musiklærere, skoleledere, amtsmusikudvalg, koncertkoordinatorer, musikere, seminarielærere og elever, skolebestyrelsesmedlemmer m.fl. Præsentation af nyt temahæfte om spændende,realisable skolekoncertformer. Indhold: Velkommen ved Ove Steen Smidt. “Børn komponerer - med lidt hjælp“ ved komponist Mogens Christensen “Musiker/komponist som gæstelærer“ ved Aage Hagen, rytmekons. “Musikken som indgang til andre kulturer“ ved musiklærer Jane Wejleman“ (world.dk) “Klare mål i musikundervisning“ ved fagkonsulent Søren Thirup Kaffe og musikalsk indslag. Debat om bl.a: • Argumentation for at bevillingerne til koncerter og anden levende musik. • Svarer udbuddet af skolekoncerter til behovet. • Kan samarbejdet mellem koncertudbyderne og skolerne udbygges Konferencier: Formand for DMF Anders Laursen. Afrunding. Arrangører: Samrådet for Musikundervisning Seminariernes Musiklærerforening Amtscentret for Storstrøms Amt Dansk Musiker Forbund LMS - Levende Musik i Skolen Musiklærerforeningen for Storstrøms Amt Tidspunkt: Torsdag d. 12. september kl. 13.30 - 16.30 Sted: Amtscentret i Næstved Pris: 200 kr.

50


Konference 2

Kan musikskolerne inddrages i skolekoncerterne og i givet fald hvordan? Konferencen henvender sig til alle, der har interesse i at drøfte spørgsmål vedrørende: 1. Medspillende børn i skolekoncerterne - niveau, pædagogisk forberedelse. 2. Profilering af ‘sjældne’ (orkesterrelevante) instrumenter i skolekoncerterne. 3. Familiekoncerten - samarbejde mellem folkeskole og musikskole? 4. Børn spiller for børn - et skolekoncertanliggende? Og præsentation af en M&U konkurrence. 5. Etablerede orkestres skolekoncerttilbud - musikere i den pædagogiske proces og elever i den skabende proces. Arrangører: Musik & Ungdom JM DK DAMUSA - Dansk Musikskole Sammenslutning DMpF - Dansk Musikpædagogisk Forening LMS - Levende Musik i Skolen Folkeskolens Musiklærerforening (?) Tidspunkt: Torsdag d. 12. september kl. 13.30 - 16.30 Sted: Hotel Kirstine Pris: 200 kr.

51


Konference 3

Børnekulturen og den levende musik Børnekulturen og den levende musik Der er fokus på børnekultur i disse år. Det har ført til en større erkendelse af, at kultur for, med og af børn ikke er en luksus, men en forudsætning for et godt børneliv og en god samfundsudvikling. Denne konference sætter fokus på musikkens rolle i det børnekulturelle landskab. Skolekoncerter er traditionelt en stor aktivitet, men der opstår for tiden flere nye modeller og muligheder, som udvider feltet. Gennem teoretiske og praktiske oplæg, debat og overværelse af koncerter pejler vi os ind på hvilke veje, der er farbare i lokalområderne. Konferencen henvender sig til kommunale politikere og medarbejdere, der beskæftiger sig med børnekultur, f.eks. børnekulturkonsulenter, børnebibliotekarer, forvaltningschefer og -medarbejdere. Tid:

Torsdag 12. september kl. 9.30-16.15

Program: 9.30 Velkomst 10.15 Koncerter 12.15 Frokost 13.30 Teoretiske og praktiske oplæg samt debat 16.15 Slut Arrangør: Kulturrådet for Børn LMS - Levende Musik i Skolen m.fl. Konferenceprogram: Foreligger i marts måned og kan rekvireres hos LMS - 86 19 45 70, lms@mail.dk eller skolekoncertfestivalen - 54 85 06 82, hpn@uk.stam.dk

52


Musiklærerkursus “At lytte til musik i skolen“ INDHOLD Instruktøren er folkeskolelærer og medarbejder ved Sjællands Symfoniorkesters projekt “Musik påTværs“, medforfatter til det nye temahæfte, medforfatter til undervisningsmaterialet “Hvad synger du om?“ Principielle overvejelser og forslag til praktiske indfaldsvinkler til arbejde med område 3 “Musikforståelse“ det foreløbige forslag til klare mål for musikundervisningen. Med hovedvægt på klassisk musik vil der blive gennemgået nogle undervisningsforløb til brug i musiktimerne og i tværfaglig sammenhæng. Eksempler fra udgivne og ikkeudgivne materialer - herunder “Hvad synger du om?“ (af Lisbeth Bergstedt og Ove Steen Smidt). De ikke-udgivne materialer vil deltagerne få med hjem på CD-rom. Der bliver lejlighed til at diskutere progression, tværfagligt samarbejde, brug af internet og sammenhæng mellem skolekoncerter og den daglige undervisning, hvor musikken kun er tilgængelig på CD. Nye ideer, brugbare værktitler, internetadresser og lignende, som kommer frem blandt kursisterne undervejs, vil instruktøren efterfølgende indsamle og rundsende elektronisk. ARRANGØR:

Amtscentret i Næstved

KURSUSLEDER: Elin Randstoft TID:

Onsdag d. 11. September 15.00-17.30

STED:

Amtscentret i Næstved

INSTRUKTØR:

Ove Steen Smidt

PRIS:

200 kr.

53


Arrangement for musikere og andre interesserede TIDSPUNKT:

Torsdag d. 12. september kl. 17.00 til 18.00

STED:

Bio Store Sal

INSTRUKTØRER: Tommy Kenter og Frans Bak ARRANGØR:

DMF - Dansk Musikerforbund LMS - Levende Musik i Skolen

PRIS:

100 kr.

Festmiddag med underholdning og dans for musikere og øvrige festivaldeltagere. TIDSPUNKT: Torsdag d. 12. September kl. 19.30 STED:

Ny Ridehus

PRIS:

450 kr.

54


Særlig lærerpakke Onsdag den 11. September MUSIKLÆRERKURSUS: Kl. 15.00-17.30 INDHOLD:

Se under kurser

STED:

Amtscentret i Næstved

INSTRUKTØR:

Ove Steen Smidt

PRIS:

200 kr.

ÅBNINGSARRANGEMENT KL. 19.30 NY RIDEHUS GRØNNEGADES KASERNE GRATIS

Torsdag den 12. September SKOLEKONCERTER: KL. 9.00 - 10.15 - 11.30 GRATIS KONFERENCE 1:

13.30-16.30

HVORDAN SPILLER SKOLEKONCERTEN MED I ARBEJDET MED MUSIKFAGETS KLARE MÅL STED:

Amtscentret i Næstved

PRIS:

200 kr.

FESTMIDDAG MED UNDERHOLDNING OG DANS KL. 19.30 PÅ GRØNNEGADES KASERNE NY RIDEHUS PRIS:

450 kr.

Fredag den 13. September SKOLEKONCERTER: KL. 9.00 - 10.15 - 11.30 GRATIS Særligt program og tilmelding udsendes Maj/Juni via Amtscentret i Næstved.

55


Noter

56


Noter

Spillestedernes placering Information, Musikskolen & Grønnegades Kaserne Nr. 1-7 Nr. 8 Nr. 9-10 Nr. 11-12 Nr. 13 Nr. 14

Grønnegades Kaserne, Grønnegade Tryllefløjten, Jernbanegade 12 Bio, Kattebjerg 5 Musikskolen, Sct. Peders Kirkeplads 14 Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8 Kompagnihuset, Kompagnistræde 57


58

Skolekoncertfestival 2002  

Omtale af Michael Milo Jørgensen & Spil'opperne: Side 37.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you