I praksis kan man arbejde med arbejdspladsen som ramme på forskellige måder. Man kan således betragte sundhedsproblemet og dets løsning som noget, der kun har med individet at gøre. Det svarer til den passive model, hvor arbejdspladsen blot benyttes som et sted, hvor det er muligt at møde mange individer og grupper af individer.
En anden vinkel er, at både problemet og løsningen ligger i systemet, hvilket gælder for den udvidede strukturmodel. Arbejdspladsen er i denne model i fokus, og løsninger findes ved at “reparere systemet” og iværksætte mekanismer, der kan forhindre problemet i at opstå. Imellem disse yderpunkter ligger de andre modeller, hvor individet og systemet spiller rollen som hhv. problem og løsning (se tabel 3).
Tabel 3. Modeller for arbejdspladsen som arena
Den passive model: Problem og løsning ligger hos individet
Arenaen giver blot mulighed for at nå individerne. Individorienteret indsats
Den aktive model: Problemet er individernes adfærd, og en del af løsningen ligger i arenaen
Arenaen kan understøtte opfyldelsen af individuelle sundhedsmål. Individorienteret indsats kombineret med udvikling af andet, der støtter det individorienterede, fx opstillingen af maskiner i et motionsrum
Motormodellen: Problemet skabes af systemet , men løsningen kommer ved at løse “enkeltsager”
Indsatser er et passende middel til at sætte fokus på behovet for at udvikle arenaen, fx fører rygestopkurser til nødvendigheden af at revidere rygepolitikken
Den organiske model: Problemet skabes af systemet, og individerne har løsningen
Styrkelse af kollektiv deltagelse og handling for at ændre struktur og kultur, fx empowerment
Den udvidede strukturmodel: Problemet og løsningen ligger i systemet
Fokus på udvikling af strukturer, det strategiske niveau og kulturen i virksomheden. Fokus på ledelse, politikker og strategisk udvikling samt ændring af strukturer
Kilde: Inspireret af Whitelaw, Sandy et al. ‘Settings’ based health promotion: a review. Health Promotion International. 16 (4), 2001.(48)
57