Page 1

Oplev i dag i Bruuns • Sundhed • Motion • Test • Sensorik • Smag • Leg • Julemad • Fisk • Klimamad • Bevægelse • Konkurrencer • Fuldkorn • Mellemmåltider • Quiz • Børnemad • Smagsprøver • Råd • Opskrifter • • • • Og meget mere • • • magasin.indd 1

Velkommen til eventdag onsdag den 30. november

28-11-2011 12:09:34


Endelig et logo, der er lige til at spise

Det er en myte, at fuldkorn ikke smager godt.

Der findes fuldkorn i et hav af forskellige produkter og dermed

hele taget gjort det nemt for dig, når du vil vælge fuldkorn først

produkter smager godt og er en god kilde til fibre. Vi har i det

til at spise. Du kan læse meget mere på fuldkorn.dk

noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Fuldkorns-

– du skal bare kigge efter det orange fuldkornslogo, som er lige

FULDKORN.DK

BAG FULDKORNSKAMPAGNEN STÅR: Fødevarestyrelsen | Diabetesforeningen | Foreningen af Kliniske Diætister | Hjerteforeningen | Kræftens Bekæmpelse | Bager- og Konditormestre i Danmark Barilla Danmark A/S | Coop Danmark A/S | Credin A/S | Dansk Supermarked A/S| DI Fødevarer | DLG Food Grain| Easyfood A/S | Frederik Christiansen Food A/S | Ireks| ISIS A/S | Kohberg A/S | Lantmännen Cerealia A/S Lantmännen Schulstad A/S | Lantmännen Unibake A/S | Nestlé | Pågen | Q8 | Quaker Oats | REMA1000 | Skærtoft Mølle | Statoil Fuel & Retail &Valsemøllen A/S. Se opdateret liste over partnere på fuldkorn.dk

magasin.indd 2

28-11-2011 12:09:40


SLÅ EN STREG FOR SUNDHEDEN...

Kom og vind lækre præmier! Få inspiration til en aktiv hverdag og deltag i quizzen eller lad dit barn tegne en tegning. Den daglige motion skal ikke bare være surt arbejde. At være aktiv skal være sjovt – og kun kreativiteten sætter grænserne for, hvordan en aktiv livsstil kan sammensættes. Dét er sundhed i øjenhøjde.

MELLEMMÅLTIDER

Er du lækkersulten? Kom og pluk dit eget sunde mellemmåltid fra vores juletræ ved Bahne og Juicemania. Hos os kan du komme og få inspiration, viden og opskrifter på sunde mellemmåltider. Hvad enten du er på farten eller er til ”gør det selv” og har god tid i køkkenet, behøver mellemmåltider ikke at være besværlige - fordi: Mellemmåltider hænger på træerne!

LIV I FISKEN

Kom og få en positiv oplevelse med fisk. Vi får besøg af Kattegatcentret og nogle af deres våde beboere, måske du tør at røre? Clausens Fiskehandel vil vise hvordan du kan filetere en hel fisk og restauranten Klassisk 65, vil lave dem om til en fantastisk og nem smagsprøve, som du sagtens kan lave derhjemme. Kom frisk på vores stand på 1. sal – vi og fiskene glæder os til at se Jer!

BEVÆGELSE I ØJENHØJDE

Få bevægelse ned i øjenhøjde og ind i hverdagen. På vores stand vil vi give inspiration, til hvordan bevægelse kan gøres til en sjov og overskuelig del af dagligdagen. Desuden vil der være konkurrencer, hvor der kan vindes gode præmier, hvis du er hurtig på trapperne eller cyklen. Så tag del bevægelsen og kig forbi vores stand.

HVOR GAMMEL ER DIN KROP?

Besøg vores stand foran Modstrøm og Butler Loftet mellem kl. 10 og 16 og bliv klogere på din krop. Vi foretager body-age målinger og vi vil være behjælpelige med en forklaring af resultaterne. For de mindre børn har vi et aktivitetshjørne, hvor der er mulighed for at lære om kroppens opbygning ved bl.a. at tegne og male.

magasin.indd 3

SUNDHED I DÅSEN

Er du træt af de ekstra kilo som sætter sig på sidebenene pga. de fede og søde fristelser der hører julen til? Vi åbner dåsen med ernæringsforbedrede julegodter. Kom og få tips, råd, opskrifter og smag moderne krydderkage, pebernødder, brunkager, julekonfekt, havregrynskugler og branflakes snacks.

SMART START

Få en sund start på dagen! Har du overvejet hvor meget sukker din morgenmad egentlig indeholder? Kom ned til Smart Startstanden ved Pilgrim og Sportmaster og se sukkerindholdet af forskellige morgenmadsprodukter, bliv klogere på, om din morgenmad kan blive sundere og mere mættende og deltag i vores tip en 13’er hvor du kan vinde masser præmier.

KLIMAVENLIG MAD

Tænker du på miljøet, og har du brug for idéer til, hvordan man gennem madlavning kan gøre en forskel, så kom forbi vores stand i Kvickly og få en smagsprøve og nogle tips til, hvordan man laver lækker, klimavenlig mad.

SANS DIN MAD!

Vi bruger konstant vores sanser til at vurdere kvaliteten af det vi spiser. Men hvad smager maden egentlig af og hvordan kan man optimere smagsoplevelsen? Sensorik er et af tidens nye modeord inden for madens verden. Ved sensorikstanden ønsker vi at formidle hvad sensorik egentlig er for en størrelse – og hvad det kan bidrage med til DIN madoplevelse. Kom og få stimuleret dine sanser!

BRUG KERNEN - BLIVER DU SNYDT?

Vi vil hjælpe jer til at vælge fuldkorn og undgå at blive vildledt i forbrugerjunglen. Besøg vores stand hvor du kan smage på fuldkornsbrød og være med i konkurrencen om lækre fuldkornspræmier. Bliv inspireret til at få mere fuldkorn i din hverdag og få styr på fup og fakta om fuldkorn.

LEG DIG TIL MOTION!

Kom hen til vores stand og se hvordan vi gør motion til en leg. Spil wii, prøv en Powerhoop, leg med alle vores sjove redskaber og vind fede præmier i vores tombola. Vi glæder os til at se dig!

SUNDHED I BØRNEHØJDE Besøg vores stand ”Sundhed i børnehøjde” og få inspiration til nem og lækker overgangskost. Få gode råd til, hvordan god og sund mad til de mindste nemt kan kombineres med spændende og lækker mad til resten af familien. Vi tilbyder blandt andet smagsprøver på babymad fra LoveMade, og du kan også deltage i vores konkurrence og være med i lodtrækningen om spændende præmier.

28-11-2011 12:09:40


Spis fisk og lev stærkt

Af Katrine Primdal

Stud. Human Ernæring

Der er et HAV af gode grunde til at du bør spise fisk. Fisk indeholder vigtige næringsstoffer med stor sundhedsværdi, som er svære at få dækket gennem andre fødevare. Stærke knogler kræver D-vitamin Fisk er kostens vigtigste kilde til D-vitamin. D-vitamin er afgørende for vores optagelse af kalk og fosfor og den videre transport af disse stoffer til de livsvigtige mekanismer vi bruger dem til. Har du ikke D-vitamin nok i kroppen, så optager du ikke det kalk som du spiser, hvilket på sigt kan gøre stor skade på dine knogler, der ikke kan repareres igen. Samtidig er D-vitamin vigtig for en række funktioner i immunforsvaret, så husk at spise fisk, så er du bedre rustet mod vintersnuen. Gør hjernen skarp Fiskefedt, omega 3 eller N-3 fedtsyrer – kært barn har mange navne, men lige meget hvad vi kalder det, er det vigtigt at vi får noget af det via kosten, da det er en type fedtstof som vi har brug for, men ikke selv kan producere. Omega 3 fedtsyrer er f.eks. vigtige for hjernen og centralnervesystemet fordi de hjælper med at sikre effektiv overførsel af nervesignaler. Nogle undersøgelser foreslår endda at du spiser små mængder fisk dagligt i perioden op til en eksamen

magasin.indd 4

Foto: Jes Buusman og Maria Meldgaard, Samvirke

eller en lignende situation, så du på dagen er helt skarp. Fiskens fedtstof hører under kategorien umættet fedt som også kaldes ”det gode ” eller ”det sunde fedt” fordi det bidrager til en lang række sundhedsfremmede faktorer såsom at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, forbedre blodets sammensætning af kolesterol, nedsætte risikoen for blodpropper, forebygge diabetes m.fl. Hvad så med tungmetaller? Tungmetaller findes i rovfisk og er skadelige for kroppen. Men i praksis skal du spise ret store mængder fisk, før du kommer i nærheden af den sundhedsskadelige grænseværdi for tungmetaller. Hvis bare du sørger for at variere mellem de forskellige fiskearter, er det ikke noget du skal bekymre dig om. Ellers er en tommelfingerregel, at jo større fisken er – desto større mængde tungmetaller indeholder den. Hvor meget skal jeg spise? Anbefalingerne hedder fisk 2 gange om ugen. Mere konkret menes der, at du bør spise 200300g fisk pr. uge, så sildemaden til julefrokosten er ikke nok. Til gengæld får du dækket dit behov hvis fisken indgår som en del af aftensmåltidet to gange om ugen. Alternativt kan du nøjes med én gang om ugen hvis du så supplere med fiskepålæg til din frokost et par gange om ugen mere skal der ikke til.

28-11-2011 12:09:41


Smag til

Af Karina Kyhn Andersen, Mad- og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet, fagforening og interesseorganisation for kost,- ernærings- og sundhedsfaglige. Forbundets medlemmer løser en vigtig samfundsmæssig opgave inden for professionel forplejning, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Læs om dem på www.kost.dk

Grøntsager, frugt, kød, fuldkorn og masser af vand. Det er opskriften på det sunde valg. For at det sunde valg rent faktisk ender i maven så vi får det godt, skal maden dufte, se indbydende ud og smage dejligt. Hvad er det der får maden til at smage godt? Nogle vil svare at krydringen gør det, andre at der er masser af farver, nogle er bare vilde med en smag de kan genkende. For mange er det spørgsmål egentlig noget kompleks, men der er en genvej til velsmagen og det er i virkeligheden ret simpelt. Og opskriften er den samme for mad til hverdag, til fest eller til mellemmåltidet.

Gode huskeregler:

1

Præsentationen og udseende af maden skal svare til dine eller din families forventninger, ellers vil der være skuffede miner rundt om bordet. Det er altid en god ide at have 3 forskellige farver eller farvenuancer på tallerknen. For eksempel grønt, gult og rødt.

ikke og helhedsindtrykket af maden er mere velsmagende.

5

Maden kan komme til at smage af endnu mere, hvis du bruner kød og grøntsager godt, inden de ender i for eksempel gryderetten. Det samme gælder, hvis du koger kødsaucen i en lang tid, rister brødet til suppen, bruger passende krydderier og krydderurter samt stærke ingredienser som chili, sennep eller peber – de fremmer smagen selv i ganske små mængder. Mad har masser af funktioner. Vi opretholder vores energibalance ved at spise, vi udtrykker noget om vores livsstil og omkring bordet bliver vi civiliseret og dannes. Så gør det jo heller ikke noget hvis maden til og med også smager godt -og det gør den når du smager til.

2

Smagen og lysten til mad bliver kun bedre af, at retten og råvaren dufter dejligt. Hvis der er selleri i retten, skal den dufte af selleri.

3

I en velsmagende ret, skal alle grundsmagene være til stede. Det vil sige sødt, surt, salt, bittert og umami. Det gælder både i en sandwich, en hovedret eller en rugbrødsmad. Gør dig umage med at finde ud af, hvilke ingredienser, der bidrager med de forskellige grundsmage og brug dem – maden smager ganske enkelt bedre.

4

Sørg for at der altid er forskellige konsistenser i dit måltid. Noget blødt, saftigt eller cremet over for noget knasende, sprødt eller noget med bid i. Når der er varierede konsistenser så keder munden sig

magasin.indd 5

Eksempel på huskeregler ved en hotdog: Sødme fra ketchup, den sure fra de syltede agurker, salt og umami fra pølsen og bittert fra de ristede løg. De bløde konsistenser får vi fra ketchup og sennep. Det knasende fra de ristede løg, og det sprøde fra pølsen. Den samlede smag af en hotdog hæves af den stærke sennep, af pølsen og de ristede løg.

28-11-2011 12:09:41


at det er forældrene der bestemmer om deres børn skal være kræsne eller ej. Man har påvist, at børn begynder at udvikle deres smagssans allerede mens de er på fosterstadiet og ligger og plasker rundt inde i fostervandet i deres mors mave. Fostervandet tager nemlig smag af hvad man spiser. Så hvis moren ikke er kræsen, men spiser mange spændende ting, så får barnet nye smagsindtryk allerede på fosterstadiet.

Knæk kræsenheden Foto: Lykke Rump

Af: Anne Hjernøe I starten af november havde jeg fornøjelsen af, at hælde suppe på over 1000 mennesker ved et arrangement på Gl. Estrup Landbrugsmuseum. En flok dygtige studerende fra Ernæring & Sundhedsuddannelsen havde fået til opgave, at møde op dagen før det store arrangement og lave suppen efter min opskrift. Den efterfølgende morgen dukkede jeg så op, smagte suppen til og måtte konstatere at de havde gjort et virkelig godt stykke arbejde. Sammen lavede vi knas og drys til suppen, og begyndte så at uddele smagsprøver efter alle kunstens regler. Suppen gik heldigvis som varmt brød hos både børn og voksne, og da dagen var slut, var over 100 liter suppe fordelt i mange menneskers maver. Som altid når man står i mange timer og deler smagsprøver ud, så oplever man jo mange små sjove optrin og scenarier. Og på Gl. Estrup var der svært ikke at lægge mærke til den håndfuld børn og voksne der ikke ville smage på suppen. Der var teenagerne der nægtede at spise noget med grøntsager, og granvoksne mænd der ikke brød sig om rodfrugter. Og så var der episoden her, hvor en mor kommer gående med en 5-årig dreng ved hånden. ”Hvad er det mor?” spørger drengen.”Det er nok ikke

magasin.indd 6

noget for dig, det er vist noget suppe, men mor smager lige på det. Uhm det smager godt, vil du ikke prøve at smage?”

Så snart barnet er kommet til verden og begynder at spise mere fast føde, er det også på tide at komme i gang med stimulanserne. Koger du grøntsagsmos så husk at varier indholdet til både at omfatte, kartofler, selleri, pastinak, persillerod, jordskokker, broccoli, blomkål, græskar og alle de andre gode grøntsager. Damp grøntsagerne med laurbærblade, friske timian stilke lidt løvstikke eller hvad du nu syntes. Kom kanelstænger og kardemommekapsler i grøden og være ikke bange for at bruge nye og spændende råvare kombinationer. Selvfølgelig skal maden og smagsindtrykkene introduceres gradvist, især ved helt små børn, men vær vedholdende og lad være med at give op. For forskerne mener at kunne bevise, at smager man 5-6 gange på noget man ikke kan lide, så vænner man sig til smagen og får knækket kræsenheden.

”Glem alt om nogensinde at få en skefuld af suppen i den dreng. For han gik i smagsmæssig baglås allerede ved første sætning, hvor hans mor konstaterer at det ikke er noget for ham. Man kunne ligefrem se, hvordan han Inddrag børnene i beslutningerne på et splitsekund gik fra om dagens måltid. Har du kræsne nysgerrig til afvisende.” børn så lad dem komme med i Hvor mange af os har ikke hørt forældre sige ”Nej Peter kan ikke lide tomater”, eller ”Lise kan ikke lide fisk”. Hvilken chance har man siden hen for at overbevise lille Peter om, at tomater kan smage på mange forskellige måder, alt efter sort, modning og tilberedning. Og hvordan kan vi overbevise Lise om, at der findes hundredvis af forskellige fisk, og lige så mange måder at tilberede dem på. Deres forældre har jo allerede fortalt dem at de ikke kan lide det, og fortæller det i øvrigt vidt og bredt hvor de når frem.

køkkenet så maden bliver afmystificeret. Tag dem med til fiskehandleren og vælg deres egen fisk, lad dem selv stoppe fisken ud med krydderurter så de kan se hvad der komme i den, og lad dem hjælpe til i køkkenet med at skære grøntsagerne, ælte dejen og blande salaten. Jeg tror på at koden til at få et alt spisende barn er at introducere dem til flest mulige smagsindtryk. Og hvis man samtidig evner at gøre madlavningen og måltidet til en hyggelig seance, hvor børnene bliver inddraget på lige fod med resten af familien, ja så er vejen til en sund og varieret kost meget kortere.

Langt, langt hen af vejen tror jeg,

28-11-2011 12:09:41


T4R.DK (Time4Running.dk) er en side for motionsløbere. Her kan du registrere dine løbeture i din motionsdagbog, og bruger du f.eks. et Garmin ur, kan du uploade turen direkte fra det, og følge din tur på Google maps bagefter. T4R.DK har et helt unikt koncept, der giver dig point for hver tur du løber. Point beregnes ud fra dine tidligere løbeture, og du kan derved let se, om du har løbet op til dit eget niveau, og endda konkurrere med andre løbere, på tværs af alder, køn og form.

T4R.DK er udviklet af eMino ApS. eMino er en Århus-baseret virksomhed, der udvikler web-løsninger til andre virksomheder. Det kan f.eks. være en hjemmeside eller en webshop, men også bookingsystemer, testsystemer, online forums eller hvad der lige præcis er behov for, enten på en hjemmeside eller i et internt system i en virksomhed. Se mere om vores kompetencer og referencer på www.emino.dk

magasin.indd 7

28-11-2011 12:09:43


Klimavenlig mad Vi kender det alle fra vores egen hverdag: Man har travlt med skole eller arbejde, og når der skal handles til aftensmaden på vejen hjem, er det måske ikke lige klimaet, der er i fokus. Men det behøver ikke være særlig besværligt at få inkorporeret klimavenlighed i sin hverdag. Hermed nogle gode råd til hvordan man kan lave lækker mad og samtidig tænke på klimaet:

Se nemme og lækre opskifter på www.facebook.com/smagpaalivet

magasin.indd 8

• Lav en madplan over ugen – og brug denne plan når du køber ind. På den måde bliver der ikke købt mere end det nødvendige. Du sparer penge og undgår madspild. • Gå efter sæsonens frugt og grønt, herved undgås energikrævende dyrkning. Herudover er fødevarerne ofte lokale og dermed ikke blevet transporteret langt. Sæsonens frugt og grønt er for eksempel rodfrugter om efteråret. Tomater og salat om sommeren. Kål om vinteren og nye kartofler og spinat om foråret. • Spis mindre kød og mere fisk. Dyr udleder metan, som belaster miljøet. Det er især drøvtyggere (køer, kalv, geder og får). Fisk er derimod rigtig godt, da de belaster miljøet langt mindre. • Lav mad til flere dage. Vær kreativ og genbrug madrester til nye retter, så spares der penge, og mindre madspild skåner miljøet. • Udnyt brug af ovnen. Alt, der skal have samme temperatur, kan tilberedes samtidig. Men hvis det er muligt, så brug kogepladen eller mikrobølgeovnen i stedet; det sparer både på energien og på el-regningen.

28-11-2011 12:09:46


Smag på livet præsenterer

SUNDHED i dåsen dås då åseen

Smag på livet præsenterer

SUNDHED i dåsen dås då åsen e

Sundhedsfanatisme eller jul version 2011? Af Sundhed i Dåsen I gamle dage var der altid sne juleaften, og december måned var uløseligt forbundet med nissehuens dybrøde farve. Sådan er det ikke længere. Man har de sidste år kunnet læse i diverse dameblade, at julens farve var sort det ene år og lilla det næste. Farveskiftet bliver af de fleste mødt med et smil og forståelse for, at tidens gang naturligvis afføder små forandringer i selv de mest indgroede traditioner. Helt anderledes er dog reaktionerne, hvis det er kagerne og konfekten, der røres ved. Selv den mindste ændring i opskriftens fedt og sukkerindhold kan opfattes som sundhedsfanatismens angreb på vores hellige jul. Men der er ikke nødvendigvis tale om fanatisme. Blot må julen og dens traditioner, også på mad-fronten, følge med udviklingen og tilpasses det moderne samfund, vi lever i. Det er en kendt sag, at en stor del af hverdagens fysiske arbejde i dag kan overflødiggøres af teknolo-gien, og aktivitet må bevidst tilvælges et mo-derne liv. Det er en ligeså kendt sag, at de madvaner, der dominerer i den vestlige ver-den, ikke er hensigtsmæssige i forhold til at bevare en sund krop. Kombinationen af inaktivitet og fed kost (kost med højt energiind-hold) medfører sygdomme og forkortet leve-tid. Charles Darwin vil mene, at en sådan selvdestruktiv adfærd

magasin.indd 9

er imod menneskets naturlige stræben efter en levevis der optime-rer forudsætningerne for et sundt og langt liv.

”Når vi udvikler opskrifter på julegodter, er der derfor ikke tale om sundhedsfanatismens indtog og belejring af julen men derimod små ændringer, der sikrer videreførelsen af gamle traditioner.” Da opskrifterne på de julegodter, vi nyder i dag, blev opfundet, var det ikke en sund-hedsmæssig ulempe at tilsætte mest muligt fedt og sukker – tværtimod! Når vinteren var lang og kold, og der skulle udføres hårdt ar-bejde, var den ekstra tilførsel af energi nød-vendig. Men som før nævnt er det ikke længe-re de livsbetingelser, vi lever under. Det er derfor en helt naturlig og nødvendig del af udviklingen, at maden tilpasses de moderne forhold på en måde, der er hensigtsmæssig for at kunne leve et sundt og stærkt liv. Så skal vi tilpasse os nutidens forhold, må der i højere grad sundhed i kagedåsen.

28-11-2011 12:09:50


magasin.indd 10

28-11-2011 12:09:50


Smart Start Har du styr på sukkerindholdet i din morgenmad? Har du overvejet hvor meget sukker din morgenmad indeholder? Voksne kvinder har et dagligt råderum på max 55 g og for en mand max 70 g tilsat sukker, men mange er ikke klar over hvor meget af det råderum morgenmaden optager. Det anbefales, at en sund kost højst bør indeholde tilsat sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold. En portion havregryn uden sukker indeholder 0 g sukker hvorimod en portion (100 g) frosted cornflakes indeholder 30 g tilsat sukker svarende til 54 % af det daglige råderum for kvinder. Det mest sukkerrige produkt (Honey Yummies) indeholder fire gange så meget sukker som en portion havregryn – med sukker. Desuden anbefaler hjerteforeningen, at morgenmaden indeholder mindst 8 g kostfibre, højst 10 g fedt og højst 13 g sukker pr. 100 g af varen. Skemaet viser eksempler på morgenmad og deres indhold af sukker og kostfibre listet efter bedste valg. Produkt

Havregryn Sukker Kostfibre Rugfras Sukker Kostfibre Mûsli uden frugt og nødder Sukker Kostfibre Alm. Cornflakes Sukker Kostfibre Mûsli med frugt og nødder Sukker (1 g tilsat) Kostfibre Frosted cornflakes Sukker Kostfibre

Indhold pr. 100 g

% af et skolebarns daglige råderum (4555 g sukker, 25-35 g kostfibre)

% af en kvindes daglige råderum (55 g sukker, 25-35 g kostfibre)

% af en mands daglige råderum (70 g sukker, 2535 g kostfibre)

0g 10,1 g

0% 40,4- 28,9 %

0% 40,4- 28,9 %

0% 40,4- 28,9 %

13 g 17 g

28,9 – 23,6 % 68 – 48,6 %

23,6 % 68 – 48,6 %

18,6 % 68 – 48,6 %

24 g 9g

53,3 – 43,6 % 20 – 16,4 %

43,6 % 20 – 16,4 %

34,3 % 20 – 16,4 %

3,7 g 13 g

3g 3,1 g

30 g 1,9 g

8,2 – 6,7 % 52 – 37,1 %

6,7 - 5,5 % 12,4 – 8,9 %

66,7 – 54,5 % 7,6 – 5,4 %

6,7 % 52 – 37,1 %

5,5 % 12,4 – 8,9 %

54,5 % 7,6 – 5,4 %

5,3 % 52 – 37,1 %

4,3 % 12,4 – 8,9 %

42,9 % 7,6 – 5,4 %

En hjælp til indkøb af sundere produkter er hjerteforeningens indkøbsguideguide der kan bestilles gratis fra deres hjemmeside www.hjerteforeningen.dk

Udarbejdet af Katrine Højland og Heidi Dyrby. Kilder: altomkost.dk og hjerteforeningen.dk

magasin.indd 11

28-11-2011 12:09:51


min. (evt. jen er gen 200

Brug kernen! Bliver du snydt? Vidste du, at mange brødproducenter tilsætter farve i brødet, så det ser mørkere og mere groft ud? Man kan let fristes til at kigge på farven, når man gerne vil vælge det sunde fuldkornsbrød frem for det hvide fiberfattige brød. Men farven er ikke en garanti for fuldkorn! Malt-produkter bruges nemlig som farve- og aromastof i rigtig mange brødprodukter. Især i rugbrød, som ikke ville have sin mørke farve uden det. Man kan sågar bage kulsorte boller med bygmalt. Malt er ganske vist et naturligt produkt. Men malt er spiret og ristet korn der er knust og forarbejdet og det bidrager ikke med kostfibre og gør det derfor slet ikke sundere.

Når du ønsker fuldkorn, kan du i stedet kigge bag på posen og se, hvor mange gram kostfibre, brødet indeholder. Det anbefales at rugbrød indeholder min. 8 g. kostfibre pr 100 g. Mens hvedebrød skal indeholde 5 g. pr 100 g. Hjerteforeningen

Desuden er fuldkornsmærket en garanti for, at brødet har et højt indhold af fuldkorn og derfor kostfibre. Fuldkorn betyder ikke store kerner Fuldkorn vil sige, at man i melet bruger hele kornkernen. Men kornet kan sagtens være kværnet helt fint, så melet og brødet bliver blødt. I almindeligt hvedemel er skaldelene fra kornet sigtet fra. Det er de ikke i fuldkorn. Og det er disse skaldele der har så stor betydning for vores sundhed!

Fuldkorn – og dermed pasta!

Frø på toppen Ofte har bagerbrød og rundstykker græskarkerner, og andre frø på toppen eller i brødet. Disse frø er sunde, men de tæller ikke som fuldkorn. De bidrager samtidig med en del fedt. Så hvis man ønsker fuldkornsbrød, skal man ikke lade sig narre af disse frø. Brødet, der gemmer sig under, kan nemt være fiberfattigt. Stil krav! Når du køber brød i supermarkeder, kan du se kostfiberindholdet på bagsiden af pakken. Det kan du ikke altid hos bageren. Spørg i stedet bageren, om der er fuldkorn i produktet og spørg til fiberindholdet. Er der tale om et mørkt brød, kan du spørge, om der er brugt malt. Brødet kan sagtens både indeholde malt og fuldkorn, og så er det helt fint. Men hvis der er tale om alm. hvedebrød med malt i, kan du jo overveje dit køb en ekstra gang. ”Fuldkornsgruppen”, studerende Prof. Bach. Ernæring og Sundhed

Det er en myte, at fuldkorn kun findes i brød. Fuldkorn findes i mange forskellige produkter som mel, gryn, morgenmadsprodukter, knækbrød, ris og pasta – basta! Så uanset tiden på dagen, så er der altid mulighed for at få mere fuldkorn. Det har i øvrigt aldrig været nemmere at vælge fuldkorn først; du skal blot se efter det orange fuldkornslogo. Og du kan læse meget mere på fuldkorn.dk

Fuldkorn.dk

Fuldkorn betyder at man bruger hele kernen. Også skaldele og kim. Disse indeholder nemlig vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre.

magasin.indd 12

28-11-2011 12:09:51


”Mellemmåltider hænger på træerne” Du har sikkert hørt det før. ”Mellemmåltider i løbet af dagen er vigtige” og ”Spis små portioner oftere”. Men hvorfor er det så vigtigt at spise mellemmåltider? Det er det, fordi de holder sulten væk mellem hovedmåltiderne. Mellemmåltider er nemlig med til at opretholde et stabilt blodsukker og dermed sænke trangen til søde sager. Uden et stabilt blodsukker bliver vi let irritable og mister koncentrationen, og hvis vi er ude at handle, lander der oftere en chokolade-bar i kurven. Mellemmåltider er derfor en vigtig del af en sund livsstil. Se mellemmåltiderne som din krops benzin. Ligesom bilen, skal din krop have konstant tilgang af brændstof for at holde sig kørende. Træder du speederen i bund giver du (løbende) bilen mere benzin at arbejde med og dermed bedre præstationsevne – sådan fungerer din krop også. Mellemmåltider kan derfor være med til at sikre en varieret kost samt at vi undgår at overspise til hovedmåltiderne. Derfor gør de sunde mellemmåltider det også lettere at holde vægten. Hvis du er ved at gå ”sukkerkold”, er det måske, for nogle, lettere at snuppe en Snickers fra automaten, men et sundt mellemmåltid behøver ikke at være besværligt og tidskrævende. Et sundt mellemmåltid kan blot bestå af et stykke frugt, en håndfuld nødder eller grøntsager. Groft brød, mejeriprodukter eller

bær er også gode bud på et sundt mellemmåltid, det er kun fantasien, der sætter grænser. Så hvis den lille sult melder sig i løbet af dagen, så snup blot et let mellemmåltid, træd på speederen og overhal de andre… Eksempler på mellemmåltider når du er på farten:

Eksempler på ”Gør det selv” mellemmåltider: Linseboller med spelt Det skal du bruge: • 100 g tørrede røde linser • 3 dl vand til kogning • 1 pakke gær • 6 dl koldt vand • 150 g yoghurt naturel 0,1% • 30 g rapsolie (2 spsk) • 20 g salt • 300 g fuldkornsspeltmel • 100 g havregryn • 600 g hvedemel Sådan gør du: Kog de røde linser ca. 20 min og lad dem køle lidt af. Hæld dem i en skål og hæld de 6 dl. koldt vand i. Nu skulle vandet gerne være lunkent så gæren kan smulres i. Tilsæt herefter salt, yoghurt og olie og rør godt rundt. Tilsæt speltmel og havregryn og rør. Tilsæt til sidst hvedemelet lidt af gangen indtil dejen er klistret men ikke flydende. Hæver 30 min. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med 2 skeer og lad efterhæve 30 min. Bages 15-20 ved 175 grader varmluft.

Rissi frutti på perlebyg med frugt sauce

Hot’n spicy kikærtesnacks

Det skal du bruge: • 120g perlebyg • 3 dl vand • 100g kvark 1% • 1-1½ dl skummetmælk • 200g blandede bær (evt. frosne) • Vaniljepulver • Flydende sødemiddel

Det skal du bruge: • 200 g tørrede kikærter • 2 spsk rapsolie • 1 tsk salt • ½ tsk stødt chili • ½ tsk stødt spidskommen • 1 tsk paprika

Sådan gør du: Kog perlebyggen i rigeligt med vand, ca. 3 dl i 25 min. Kom perlene over i en skål og rør med kvark og skummetmælk og sæt det i køleskabet. Perlerne vil suge en del af mælken og konsistensen vil derfor blive mere fast efter noget tid. Smag ”grøden” til med vaniljepulver og flydende sødemiddel. Varm de frosne bær op (de skal ikke koge) og blend med en stavblender eller mos bærrene med en ske. Du kan bruge lige den slags bær, du synes bedst om. Kom evt. også lidt vaniljekorn i bærsaucen.

Find mere inspiration på: www.bodyplanning.dk

magasin.indd 13

Sådan gør du: Sæt kikærterne i blød i koldt vand i 10-24 timer. Brug 4 gange så meget vand som kikærterne fylder og stil dem i køleskabet. Kasser vandet efter endt iblødsætning. Lav en krydderiblanding af stødt chili, paprika, spidskommen og salt. Varm olien på en pande og tilsæt krydderier og rist kikærterne heri. Kikærterne steges sprøde i ca. 10 min. Drys evt. lidt salt på inden servering.

28-11-2011 12:09:52


Sundt og Simpelt

Anita Dalsgaard, ernæring og sundhedsstuderende, der er færdig med uddannelsen og kogebogen SIMPELT her til februar. En rejse at skrive en kogebog Jeg begyndte på kogebogen, da jeg havde et år tilbage af min uddannelse. Det var udfordringen og spændingen ved at skabe noget, der var helt mit eget - og som jeg selv skulle Þnde vejen til, der gjorde, at jeg gik i gang. Oplevelserne og den læring, jeg har fået gennem projektet, er enorm. Det kræver gå-på mod og villighed til at gøre lidt ekstra ved siden af studierne. Det er hårdt arbejde, men det har været det hele værd. Processen bag og opbygningen af en opskrift bliver pludselig tydelig for en, fordi man arbejder så intenst med udvikling og nedskrivning af opskrifter.

Kogebogen SIMPELT ! - Det skal være nemt at leve sundt.

Vejen bliver skabt undervejs Det handler om at tænke lidt anderledes og at tro på, at tingene godt kan lade sig gøre, hvis du går målrettet efter det. Folk sagde til at mig, at det ikke kunne lade sig gøre at Þnde en fotograf, som ville hj¾lpe mig gratis. Men det fandt jeg! Jeg har brugt mit netværk og været god til at bruge studiets praktikker, opgaver og valgfag til kompetenceudvikling og fordybelse.

- Gør hverdagen lettere med kræsne børn.

Ukendt! Nu bliver opgaven af få bogen solgt til supermarkederne. Dansk Supermarked er tilbageholdende, fordi jeg ikke er kendt. Men der er altid en vej - og jeg skal nok Þnde min ved hjælp af min skæve tankegang, mit netværk og min entusiasme.

magasin.indd 14

- Sunde hverdagsretter til travle børnefamilier. - Pizza, boller i karry og pasta med kødsauce. - Alt kan handles ét sted.

- Ideer til et godt basislager, der gør, at du altid kan lave et sundt måltid til familien. Følg med i udviklingen af kogebogen på anitadalsgaard.blogspot.com

28-11-2011 12:09:55


Bevægelse i

-højde

Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning og fysisk inaktivitet de to livsstilsfaktorer, der giver den største risiko for at blive ramt af for tidlig sygdom og død af kroniske sygdomme. Samtidigt lever vi i dag i et samfund, hvor vi pga. den moderne teknik som biler, elevatorer osv. næsten ikke behøver at røre os. En aktiv livsstil behøver dog ikke at indeholde løbeture og hård styrketræning, eller at der skal sættes timer af til træning hver dag. Fysisk aktivitet kan udgøres af f.eks. at tage cyklen på arbejde, tage trapperne i stedet for elevatoren, lave havearbejde, lege med børnene, husarbejde som rengøring osv. Fysisk aktivitet og bevægelse kan derved trækkes ned i øjenhøjde. Fakta om fysisk aktivitet: - Fysisk inaktivitet er en risikofaktor for forekomst af hjertetilfælde, depression, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, tarmkræft, type 2-diabetes mm. - Voksne som er aktive mindst 30 min. om dagen, reducerer deres risiko for hjertesygdom og død af alle årsager med mindst 30 %. - Man kan opdele de 30 minutters fysisk aktivitet henover dagen i intervaller af f.eks. 15 + 15 min., eller 10 + 10 + 10 min. - Dyrker man derudover fysisk aktivitet med en intensitet, som giver sved på panden, og som vanskeliggør en samtale, er der yderligere forebyggende effekt.

Kilde: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling” fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Voksne: ”Alle voksne bør dagligt være fysisk aktive i 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage” Børn: ”Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet i 60 minutter om dagen”. ”Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Dette kan sikres i træningsprogrammer eller øvrige aktiviteter med høj intensitet af 20-30 minutters varighed.”

Mad til den gode samvittighed spisdigglad.dk Vi tilbyder • Økologisk, sundt og hjemmelavet til morgenmad, frokost og aftensmad. • Friske og mættende salater, lækre madpandekager, sandwiches i hjemmebagt fuldkorns grovbrød eller rugbrød. • Friskristet kaffe, friskpresset juice og glutenfrie produkter. • Til den lækkersultne er der kager bagt af gode råvarer. • Vi laver også sund mad til større selskaber. • Biologisk nedbrydeligt emballage. • Hyggeligt og nede på jorden - alle er velkomne. • Personalet er - med stor interesse indenfor kost, madl madlavning, sundhed og ernæring - altid parat til at rådgive.

“Bare fordi det er take away behøver kunden ikke at gå på kompromis med kvalitet og sundhed”

Frederiks Allé 127 • 8000 Aarhus C

magasin.indd 15

28-11-2011 12:09:55


Friske og lækre sandwiches Mæt med god samvittighed

Græskarkerne Baguette med pesto og kylling

Kender du det, at dine måltider alt for tit bliver en hurtig løsning? Selvom du gerne vil gøre noget godt for dig selv og din sundhed``? Sådan behøver det ikke at være. Hos 7-Eleven har vi nøglehuslmærkede baguettes, som er ideelle - også til de kvalitets- og sundhedsbevidste.

magasin.indd 16 sund magasin.indd 1

28-11-20118:32:15 12:10:03 11/25/2011 AM


Vi skylder alle vore over 100 sponsorer og samarbejdspartnere mange tusind gange TAK!

magasin.indd 17

28-11-2011 12:10:06


65

Klassisk & Klassisk Fisk www.ĂŚbletoften.dk den originale

magasin.indd 18

28-11-2011 12:10:17


F R U G T FJ O L S E R N E . D K magasin.indd 19

28-11-2011 12:10:22


17.000 STUDERENDE

35 UDDANNELSER

å

Se mere p

K D . C U VIA

Hos VIA University College kan du blandt andet læse til: • • • • • • • • • • • • • • • • •

magasin.indd 20

Administrationsbachelor Beklædningshåndværker Bioanalytiker Bygningskonstruktør Design & business Ergoterapeut Ernæring & sundhed Fysioterapeut Ingeniør Karakteranimator Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Value Chain Management 3K – Kristendom, Kultur & Kommunikation

28-11-2011 12:10:26

Smag på livet - sundhed i øjenhøjde  

”Smag på Livet – Sundhed i Øjenhøjde” er en eventdag i Bruuns Galleri som arrangeres af 45 Ernæring og Sundhedsstuderende. I disse tider hv...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you