Issuu on Google+

| JAN 2009

1

bladet fra menighedsfakultetet

Vi ansætter en ny ung lektor Portræt af den nye lektor Læs s. 3

Få et indblik i den nye lektors forskning Læs s. 4-5

“... vores første ophold i Israel åbnede for helt nye vinkler på de bibelske beretninger. Geografien, historien, naturen og ikke mindst gode guider skabte nærmest en 3D ramme omkring bibelteksterne, der åbnede nye og oversete dimensioner.”

Poul Hoffman om “religion ud af det offentlige rum”.

Citat fra Morten Hørnings artikel s. 4-5

Læs s. 6 MF bladet | 1 | JAN 2009 | 1


LEDER

Carsten Vang har 25 års jubilæum Reception den 5. januar

Ingolf Henoch Pedersen Fakultetsleder

Generationsskifte Hvad har Menighedsfakultetet (MF) med studenteroprøret i slutningen af 1960’erne at gøre? I hvert fald var det på den tid, at MF fik sin spæde start. Nogle unge teologistuderende blev grebet af en vision om en anderledes præsteuddannelse - på Bibelens og bekendelsens grundlag. Men hvem var der til at føre den vision ud i livet? Ingen andre end dem selv! Målet blev sat tårnhøjt, og de indledte det lange, seje træk med videnskabeligt arbejde, der skulle kvalificere dem som præstelærere. Og det lykkedes – takket være den troende menigheds opbakning.

Studieleder og lektor i Gammel Testamente Carsten Vang har per 1. januar været ansat som underviser på Menighedsfakultetet i 25 år. Carsten Vang blev lektor i 1998 og har gennem alle årene haft ansvaret for undervisningen i Gammel Testamente. I 2005 blev Carsten kåret som årets medarbejder på Menighedsfakultetet for sit fremragende arbejde som studieleder i forbindelse med oprettelsen af vores egen selvstændige BA-uddannelse i teologi, herunder især kontakten til University of Wales. Carsten Vang har haft studieorlov i efteråret 2008, hvor han har forsket dybere i problematikken omkring Hoseas’ bogs relation til 5. Mosebog. Carstens jubilæum fejres ved en reception på Menighedsfakultetet mandag den 5. januar kl. 12, hvor alle er velkomne til at deltage.

Ny lektor forelæser 2. februar Vores nye lektor Morten Hørning Jensen holder tiltrædelsesforelæsning mandag den 2. februar kl. 15.30 over emnet: ”Pas på, der smedes” – udkast til teologisk uddannelse og forskning i spændingsfeltet mellem tekst, kontekst og kirke. Enhver er velkommen til at deltage.

I sidste nummer af MF bladet kunne vi fortælle, at en af de studerende fra dengang, Kurt Christensen, nu professor i etik og religionsfilosofi, rundede de 60 år. Når man så ved, at flere af de dengang unge og håbefulde teologistuderende meget snart vil følge efter Kurt Christensen og nå samme alder, skal der ikke meget hovedregning til for at konstatere, hvor lang respit vi har på MF til at ”opdyrke” en ny generation af forskere, som kan træde i deres spor.

Studieintroduktionsdag fredag den 6. marts

I dette nummer er den glade nyhed, at bestyrelsen har ansat den 36-årige Morten Hørning Jensen som ny lektor i Det nye Testamente. Dermed er generationsskiftet for alvor indledt. Og vi er stolte og glade over at kunne knytte en ung kapacitet som Morten til staben på MF. Men projekt ”generationsskifte” er på ingen måde ført til ende. Det er først lige indledt. Der er brug for megen omtanke, forbøn og støtte, for at MF kan komme vel i hus med det måske vigtigste projekt, vi har stået med siden de glade 60’ere, det, som skal være med til at sikre, at MF kan føres videre i samme gode spor som hidtil. Det er ingen selvfølge, at det lykkes.

Næste MF bladet kommer i april

Menighedsfakultetet inviterer alle, der overvejer at læse teologi til studieintroduktionsdag fredag den 6. marts kl.14-17. Her vil studiekoordinator Per Kolstrup gennemgå vores BA-uddannelse og også fortælle om vore tilbud til teologistuderende og religionsvidenskabsstuderende ved Aarhus Universitet. Der bliver mulighed for at møde både lærere og studerende og få svar på alle spørgsmål vedr. teologistudiet. Desuden serverer vi et let måltid mad, giver en rundvisning i huset og viser vore faciliteter med læsesale, bibliotek mm. Ansøgningsfrist for optagelse af BA-studerende til 2009 er 1.7.2009.

KOLOFON

I 2009 skærer vi et nummer væk, så MF bladet fremover kommer 6 gange årligt, hver anden måned. Samtidig udvider vi til 12 sider for at få mere plads at gøre godt med. Se frem til blandt andet en ny serie artikler med fokus på forskellige typer menigheder samt et opdateret layout.

MF bladet Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N Tlf. 8616 6300 - Fax 8616 6860 - Giro 8 17 76 00 mf@teologi.dk - www.teologi.dk Fakultetsleder: Ingolf Henoch Pedersen Forretningsfører: Walther Plauborg Hansen Januar 2009 - 39. årgang Oplag: 7.800 Tryk: Øko-Tryk Skjern Grafisk Design: Graphic Care

2 | MF bladet | 1 | JAN 2009

MF bladet udkommer i 2009 i januar, april, juni, august, oktober og december. REDAKTION (mfbladet@teologi.dk) Fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen Informationsmedarbejder Nils Andersen (ansvarshavende) Stud. theol. Levi D. Kristiansen Stud. theol. Filip Bodilsen REDAKTIONSUDVALG Mette Swartz Andersen


Familiefar, forsker og fritidsfotograf Morten Hørning Jensen, som per 1. januar ansættes på Menighedsfakultetet som lektor i Ny Testamente, skal supplere professor Peter Legarth med forskning og undervisning. Den 36-årige lektor giver selv i temaartiklen side 4-5 et indblik i sin forskning, mens vi her vil tegne et billede af Morten som person.

Nils Andersen Landssekretær

Morten Hørning Jensen er en internationalt anerkendt forsker og banebrydende inden for studiet af Galilæa på Jesu tid. Han har publiceret sin forskning i flere bøger og tidsskrifter, og holdt foredrag på internationale konferencer. Formidling af forskningen lægger ham dog også på sinde. Siden 2001 har han redigeret Selskab for Bibelsk Arkæologis blad: TEL. Derudover er han fortrolig med undervisning af alt fra minikonfirmander, efterskoleelever og universitetsstuderende til universitetslærere. Så han er særdeles godt klædt på til både forskning og undervisning. Men Morten er mere end a ’brainy guy’. STARWARSFLY OG SVØMNING Morten er gift med Jeanette, der er lærer, og sammen har de en datter på 10 år og to drenge på henholdsvis 7 og 4 år. I fritiden nyder Morten at

holde fri sammen med familien. ”Jeg er lige kommet hjem fra en konference i USA og havde en gave med til børnene, så når jeg kommer hjem i dag skal jeg bygge et lego-starwarsfly med min søn” røber 36-årige Morten undervejs i interviewet. Selv om Morten ikke opfatter sig som sportsfreak, holder han sig i form med svømning og fitness. ”For meget skrivebord og for lidt arkæologisk udgravning er hårdt for ryggen”, som han udtrykker det. Men der bliver også tid til at passe fritidsinteressen at fotografere landskaber. UNDERVISER PÅ KURSEN Morten og hans familie er medlemmer i Århus Valgmenighed. Det trives familien med, og Morten glæder sig over at kunne knytte sin forskning og praktisk teologi sammen som underviser på Kursen, et kursus for teologistuderende. Her støtter han blandt andet nogle af de teologistuderende, som han fremover skal undervise på Menighedsfakultetet i deres overvejelser om at blive præst.

MF bladet | 1 | JAN 2009 | 3


Vores nyansatte lektor i Ny Testamente tilfører Menighedsfakultetet både teologisk kompetence og yngre blod i den erfarne lærerstab. Morten Hørning Jensen inviterer os i denne artikel til at kigge ham over skulderen, når han udforsker Jesu samtid.

Fra læsesal til arkæologiske udgravninger – strejf af en teologisk rejse

Morten Hørning Jensen Ph.d. lektor i Ny Testamente ”SSSSHHH!” Året er 2000. Jeg sidder på min plads i en af Menighedsfakultetets læsesale i kælderen, tæt pakket med computere, bøger og næsten færdige teologistuderende. Der skrives specialer rundt omkring mig. Faktisk er det også det, jeg gerne vil: skrive et speciale. Kronen på værket! Men om hvilket emne? Jeg starter min søgen med at læse i en 700 siders moppedreng af den engelske teolog, N.T. Wright. Den handler om ’den historiske Jesus’, spækket med informationer og burde være kedelig. Men den er skæg. Fyldt af engelsk humor. Det er næsten som et at se ’Halløj på badehotellet’ eller ’Monty Python’, og jeg sidder og hoster af grin ovre i hjørnet. Mine medstuderende tysser på mig, så jeg må lægge bogen på hylden mærket ’uegnet for læsesal’. OPERATION DESSERT STORM Men emnet var for godt til at lade dø af grin! Inden for det teologiske arbejde med Ny Testamente er spørgsmålet om Jesu samtid blevet 4 | MF bladet | 1 | JAN 2009

et hot spot for undersøgelser: arkæologi, græske, jødiske, romerske tekster - og mere til – er alt sammen bragt i stilling for at give svar på spørgsmålet: hvordan var det at leve i Israel på Jesu tid? Præcis det er min interesse! Emnet havde ramt mig som en sandstorm i ørknen fire år tidligere, hvor min dejlige hustru, Jeanette, og jeg var volontører for Den danske Israelsmission i Jerusalem. På det tidspunkt, i 1996-97, havde jeg læst teologi i tre år. Så burde jeg jo vide et eller andet. Men vores første ophold i Israel åbnede for helt nye vinkler på de bibelske beretninger. Geografien, historien, naturen og ikke mindst gode guider skabte nærmest en 3D ramme omkring bibelteksterne, der åbnede nye og oversete dimensioner. EN LOKAL BOG Bibelen er nemlig en meget lokal bog. Dens beretninger foregår i en bestemt tid og på et bestemt sted. Tilmed taler Gud gennem sine profeter og ikke mindst sin egen søn i et meget konkret og umiddelbart forståeligt sprog fyldt med hverdagsillustrationer. Tænk på Jesu lignelser. Der er ikke et eneste udsagn i dem om Guds rige, der ikke kan føres direkte tilbage til den hverdag, Jesu tilhørere stod i rundt omkring Genesaret sø. De første tilhørere kunne ikke blot høre Jesu ord – de kunne helt konkret se sig omkring på Galilæas

bakker og opleve, mærke og erfare, hvad Jesus talte om. Det kan overraske, at Jesus ikke valgte en mere tidløs form til sit budskab som fx kendt hos samtidige græske filosoffer. Men det er en del af selve evangeliets storhed og kraft. ”Ordet blev kød”. Gud blev menneske, hverdagsagtig og genkendelig! Vi står her over for et af det kristne budskabs kendetegn: det er lokalt – og det vedbliver at være lokalt! Pinsedags sprogunder chokstartede en proces, som kirken lige siden har stået i – nemlig at forkynde evangeliet fra hjerte til hjerte i et forståeligt og genkendeligt sprog, der i bedste fald ikke blot høres, men også kan ses, opleves og erfares! EN DOBBELT UDFORDRING Dette dynamiske evangelium stiller os, der ikke lever ved Genesaret sø, foran en dobbelt udfordring. For at være tro mod evangeliet må vi på den ene side tale et forståeligt sprog og kende vores samtid. Ve os om vores generation blev den, der standsede evangeliets oversættelsesproces! På den anden side kan den konstante nyoversættelse ikke hænge i den blå luft. Den er bundet til sit udgangspunkt, Guds ord, og det er her, den anden udfordring ligger gemt. Vi må også kende Bibelens samtid. Ved at genskabe lidt af den kulisse og det baggrundslys billederne i fx Jesu lignelser havde, får vi mulighed for at se pointerne klarere. Og


på den baggrund kan vi så efterfølgende nyoversætte dem ind i vores tid, der ofte udgør en helt anden kulisse. Vores udfordring er altså at foretage en konstant dobbeltbevægelse: Ind i Guds ord og ud i vores egen tid. Det var den vision, jeg var grebet af, da jeg sad i læsesalen og ledte efter et emne til speciale, der skulle skrives under et studieophold ved det hebraiske universitet i Jerusalem. KAN NOGET GODT KOMME FRA GALILÆA? For at komme helt tæt på evangeliernes begivenheder valgte jeg til sidst at fokusere på området Galilæa. Siden ca. 1980 har Galilæa nemlig udviklet sig til lidt af en magnet inden for forskningen. En perlerække af byer og landsbyer er blevet udgravet. En mængde bøger og afhandlinger er skrevet. Og forskere af både jødisk, kristen og almen historisk observans har deltaget i en livlig debat om, hvilke vilkår Galilæa i det første århundrede bød dets indbyggere, og hvad det betyder for vores forståelse af evangelierne. To hovedretninger har været toneangivende. En gruppe har hævdet, at Galilæa på Jesu tid næsten ikke var jødisk men derimod stærkt præget af strømninger i den græsk-romerske verden. På denne baggrund hævder de, at Jesus ikke var en jødisk profet, men snarere en omvandrende filosof. De taler af Jesus i evan-

gelierne, der modsiger dette, hævdes at være senere tilføjelser. En anden gruppe hævder, at Galilæa var under et stærkt økonomisk pres og på randen af opløsning. Skylden lægges på Galilæas hersker, Herodes Antipas, der kom til magten på den tid, Jesus blev født. Han iværksatte byggeri af nye byer, og det antages, at hårde skatter næsten ruinerede landbefolkningen. På den baggrund skildres Jesus som en social oprører, der ville oprette et jordisk fredsrige præget af lighed og broderskab. Efter at have brugt mit speciale på at indkredse disse spørgsmål, skrev jeg først en ph.d.-afhandling om Herodes Antipas’ indflydelse på Galilæa, og har de seneste tre år fulgt op med en række artikler med fokus på Galilæa set fra neden, fra landsbyerne. Jeg har gennemgået arkæologisk materiale, jødiske og græske skrifter og evangelierne selv for at kunne give et bud på, hvordan det var at leve i Galilæa på Jesu tid. Min konklusion går i en anden retning, end de to hovedgrupper skitseret ovenfor. For det første var Galilæa særdeles jødisk. Særlige jødiske kendetegn, som fx mangel på svineknogler i affaldsdynger og brug af en særlig type jødisk renselsesbad, gør det tydeligt, at Galilæas

indbyggere stod i en nær relation til Jerusalem. For det andet - og måske det vigtigste – så er der ikke noget, der tyder på, at Galilæa var specielt forarmet på Jesu tid. Der var masser af fattige, og ifølge evangelierne har Jesus også en hel del at sige om rigdom og ødselhed. Men ingenting i forskningen af Jesu samtid anfægter det, evangelierne hævder, at Jesus primært er optaget af religiøse spørgsmål. FORSKNING FLYTTER Vi kan bruge den nye viden på mindst to måder: Vi kan for det første tilbagevise fantasifulde påstande om Jesus og hans samtid, der i nogle tilfælde er fremsat for hurtigt i bedste ’Da Vinci mysteriet’-stil. Jesus kan ikke ’forklares’ som et produkt af hverken Herodes Antipas eller græsk filosofi. Vi kan for det andet komme tættere på den verden, Jesus levede i. Forskningen flytter os i tid og rum og giver os en bedre fornemmelse af, hvor direkte og ofte provokerende Jesus talte ind i sin samtid. Forskningen puster historiens støv af beretningerne og kan inspirere os til at turde tale enkelt, klart og - til tider - provokerende ind i vores egen samtid.

Du kan læse mere om Galilæa og Herodes Antipas her: www.bibelskarkaeologi.dk/telpdf/TEL2_2007_screen.pdf

MF bladet | 1 | JAN 2009 | 5


Poul Hoffmann Forfatter og Cand. jur.

brÆndpunkt

Religion i det offentlige rum ”Der er for meget religion i det offentlige rum”, forkynder tidsåndens politiske og andre profeter, skræmt af islam og shariaen. Eller mere kontant: ”Religionen skal ud af det offentlige rum.” Tja, ved første øjekast kunne det da have sine fordele. Der er da helt sikkert nogle religioner, man gerne ville være fri for. Ikke mindst humanismen med dens onanistiske menneskedyrkelse, dens evindelige frommerier om ”mennesket i centrum” og dens dogmer om det hellige, almindelige demokratis lyksaligheder. Med tilhørende begrebsforvirring. ”Religion skal altid underordnes demokratiet,” hedder det med religiøs patos. (Så må vi jo se, hvad det lige er, de har tænkt sig at gøre ved os, som må blive ved at adlyde Gud mere end mennesker.) Det ville da også være dejligt at slippe af med den darwinistiske verdensreligion, der i strid med alt,

6 | MF bladet | 11 ||JAN JAN2009 2009

hvad kendsgerninger er og hedder, fortsætter med at tyrannisere og forpeste al forskning og uddannelse og hele medieverdenen, med uhyrlige sociale konsekvenser. Herligt ville det være at blive fri for disse religioners teologiske afarter, et misfoster som ”den konfessionsløse teologi”, der, fuldkommen parodisk, har formået at etablere sig i den danske folkekirkes monopoliserede præsteuddannelse, så akademisk topkvalificerede kristne uddannelsesinstitutter end ikke kan opnå SU til deres studerende. Dejligt i det hele taget at blive fri for den primitive overtro på, at mennesket har et indbygget objektivitetsorgan, der er ubeskadiget af syndefaldet og fungerer uafhængigt af alle ”fordomme”, i særdeleshed al religion. Jo, jo, der er masser af hedenske afguderier, som det ville være en velsignelse at få hen, hvor spaghettien gror. Men ved nærmere eftersyn er det nok alligevel ikke så ønskeligt at få ”religionen ud af det offentlige rum”. Det ville jo så bl.a. sige, at jeg selv skulle ud. Uden min religion, kristendommen, er der ikke noget tilbage af mig. Den er ikke et appendiks, som jeg kan tage af og på, efter hvilket ”rum” jeg befinder

mig i. Den er noget konstituerende for hele min identitet. Bevares, der er da nogle, som vil sige, at det var helt fint at få mig og ligesindede ud af det offentlige og alle andre rum. Men sagen er jo, at hvis al religion skal ud, bliver der ikke andet tilbage end et gungrende tomrum. Mennesker uden religion har aldrig eksisteret og kan aldrig eksistere. Hvis de altså vil blive ved at være mennesker. Et religionsløst menneske er en contradictio in adjecto. Hvad det drejer sig om, er alene, om et menneske bekender sig til den sande religion - bibelsk kristendom - eller til de falske, dybest set lige meget hvilken. Der kan være nogle professorale og andre højt galende haner i ind- og udland, som kan bryste sig af, at de har et ”rent videnskabeligt livssyn”, men de er ofre for en metodisk kapitalbrøler, ja værre: et perverteret videnskabsbegreb, hvor der gås ud fra, at sand videnskab må BEGYNDE med at udelukke alt ”overnaturligt” af sit system, først og fremmest Gud. Deres ateisme er lige så betonreligiøs som buddhismens ateisme (blot mere åndsforladt), og det er fantastisk at se, hvad de kan præstere af tyrkertro på de absurditeter, som de uvægerlig havner i.

*** Al religion ud af det offentlige rum? Næ nej, det var egentlig ikke det, der var meningen. Når det kommer til stykket, er det GUD, tidsånden vil have ud. Bare Gud. Så der rigtig kan blive plads til Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.


Af studerende ved Menighedsfakultetet

TEOLOGI OG KIRKE – en biskop kom forbi Kaffe, kage og stearinlys på bordene en råkold decembereftermiddag. Adventshygge på Menighedsfakultetet? Nej, seriøs debat om den teologiske uddannelse! Hvordan ser den optimale teologiuddannelse ud set gennem biskoppelige briller? 3. december lagde Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, turen forbi Menighedsfakultetet og deltog i et såkaldt PULS-arrangement, hvor der sættes fokus på aktuelle emner. Under overskriften ”Folkekirken og den teologiske uddannelse” fremlagde biskoppen sit syn på den optimale teologiuddannelse, når den skal kvalificere til et job som præst i folkekirken. Karsten Nissen opstiller to krav til en relevant teologisk uddannelse: 1. Uddannelsen skal have en klassisk teologisk forankring. Det vil sige rumme de traditionelle fag som Græsk, Hebraisk, Ny Testamente, Gammel Testamente, Dogmatik, Kirkehistorie m.m. 2. Uddannelsen skal være professionsorienteret med relation til den pastorale hverdag. Det betyder fag af mere administrativ, kommunikationsmæssig og pastoral karakter som Ledelse, Sjælesorg, Formidling m.m. To gode krav, som mange af os studerende på MF – hvis ikke alle – sagtens kan tilslutte sig. Og noget forskellig fra den religionsvidenskabelige drejning, som dekanen på Det teologiske Fakultet i Århus anbefaler. Men hvordan skal forholdet mellem det akademiske og det praktiske være? Og hvad har kirken mest brug for? Teologer, der

FILIP BODILSEN STUD. THEOL.

kan deres eksegese og dogmatik, eller ledere, der forstår at vejlede, inspirere og udvikle menigheden? Eller en kombination af de to? Karsten Nissen ønsker uafhængige teologiske fakulteter, der arbejder rent videnskabeligt uden binding til kirkens bekendelse, for at hindre, at kirken omklamrer og styrer forskningen. Til gengæld kan biskopperne ved bispeeksamen sikre, at de teologer, der bliver uddannet, er på linie med kirkens tro og kan bruges som præster. Efterhånden som debatten skrider frem, taler biskoppen sig varm og afslører sine fortællerevner, og hans præsteanekdoter får flere gange forsamlingen til at le. Men der anes også forskelle i synspunkter blandt de tilstedeværende, især om hvorvidt en teologiuddannelse skal være konfessionsbunden. Dog står det klart, at både studerende, lærere og biskop ønsker, at teologien skal være relevant og til gavn for kirken – og der er ingen tvivl om, at de studerende er fremme i skoene for at være med til at præge studiet i en retning, der kommer både kirken og fremtidige studerende på MF til gode. Så selv en råkold decembereftermiddag er spørgsmålet om teologiuddannelsen brændende for både studerende, lærere og biskop. Og snakken fortsætter…

MF bladet | 1 | JAN 2009 | 7


ID 42.484

Godt nytår!

Sponsorer af MF bladet:

Lindholm Auto

2008 rinder ud, og der skal lyde en stor tak til alle, som gennem året har støttet Menighedsfakultetet (MF). Vi er meget taknemlige for den store opbakning og trofaste støtte, vi får fra jer. Den seneste tids debat om fremtidens teologiuddannelse optager os også på MF, og vi ønsker at være velforberedte til at møde de kommende års udfordringer. Ansættelsen af Morten Hørning Jensen som NT-lektor er et led i denne fremtidssikring. Antallet af ansatte er dermed næsten oppe på samme niveau som for 10 år siden. Ansættelsen medfører en udgiftsstigning, som vi beder om jeres hjælp til at dække. Du kan lige nå at sende en nytårsgave til MF og få det med som fradrag i 2008. Vær opmærksom på, at fradraget for gaver i 2008 er forhøjet til 14.000 kr. per person. Vi indberetter gaverne, vi har modtaget i 2008 til SKAT, og mangler vi dit CPR-nr., kontakter vi dig.

Den 20.-23. januar 2009 afholder vi Teolkursus med �������� temaet: Den kristne oplæ�������� ring. Traditionstabet og multireligiøsiteten i samfundet gør det stadigt mere påkrævet, at kirken og kristelige organisationer lærer de døbte at holde alt det, Jesus har befalet dem. Førstelektor Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut vil med fire foredrag give et dybere indblik i, hvordan denne oplæring kan ske. Nordmanden Egil Sjaastad fra Fjellhaug Skoler holder morgenbibeltimer, men programmet indeholder også gudstjeneste, festaften, samt fem workshops. Kurset henvender sig primært til teologer og præster, men alle interesserede er velkomne. Programmet findes på www.teologi.dk, men vi sender det også gerne med posten. Studerende deltager gratis i kurset. ������������ ������ ����������������������������������������

Apropos nytårsforsætter Tanker fra hæftet ”Nytårstaler til det danske folk” ved rektor på Dansk Bibel-Institut ved Børge Haahr Andersen I min præstetid har jeg begravet cirka 1000 mennesker. Et utal af gange har jeg siddet sammen med efterladte og hørt dem fortælle om deres forældre eller om andre afdøde familiemedlemmer. Jeg har hørt mange smukke mindeord, men aldrig har jeg hørt nogen sige: Hvor var jeg taknemmelig for, at min far var så flittig på sit arbejde, at han kun sjældent havde tid til os. Eller en ægtefælle fortælle: Da vi blev gift, drømte jeg om, at han ville arbejde over hele tiden. Hvad jeg derimod ofte har hørt, er smukke mindeord om

nuværende forældre eller ægtefæller, som reelt prioriterede de nære relationer frem for karriere og penge. Desværre har der også været efterladte ægtefæller, der har fortalt mig om spildte år, hvor de levede hvert deres liv, om en ensomhed, som fulgte med, og om hvad de i dag ville have prioriteret hvis og såfremt…… Jeg har også lyttet til mange kristne menneskers livshistorie. Deres historier har berørt mig dybt. Ikke mindst når de har sat ord på Guds hjælp som den bærende kraft igennem livets gode og onde dage. Deres liv har i det ydre lignet mange andres. Men de har haft en forankring i noget uden for dem selv og deres egen tilværelse. Det har også givet dem redskaber til at prioritere det vigtigste i deres liv først.

Lyt til foredrag på www.teologi.dk

Thistedvej 121 9400 Nørresundby v. Morten Warncke Olesen Tlf. 98 17 04 00 Reparation af alle bilmærker

KOM FØRST TIL MØLLER, FÅ FØRST MALET

Walther Plauborg Hansen Forretningsførerer

I ØVRIGT

TEOLKURSUS om den kristne oplæring

HEGNSVEJ 17 • 9970 STRANDBY • TLF. 98 48 10 99

ØKONOMI

Ændringer vedr. abonnement - ring venligst 86 16 63 00

DIN sponsorannonce her? Kontakt MF’s forretningsfører tlf. 86 16 63 00


MF bladet