4.2 Lytterne I denne del af analysen vil jeg inddrage lytternes perspektiv, for at svare på de sidste tre forskningsspørgsmål. Først afdækker jeg den fysiske kontekst, som lytterne hører programmet i. Dernæst vil jeg se på, hvilke følelser og oplevelser der knytter sig til programmet, og til sidst vil jeg se på, hvilken påvirkning det har på disse oplevelser og følelser, når programmet høres på podcast eller på nettet, og ikke mindst vil jeg undersøge, hvad lytterne bruger Facebooksiden til. Jeg har inddelt kapitlet i underkapitler efter nogle mønstre eller temaer, som jeg identificerede, da jeg arbejdede med datamaterialet. Jeg vil i starten af hvert afsnit give en kort introduktion, hvor jeg henviser til de spørgsmål i interviewguiden, jeg har brugt.
4.2.1 I hvilken kontekst eksisterer Mads & Monopolet for lytterne? For at afdække hvordan Mads & Monopolets lyttere bruger og oplever programmet, er det vigtigt også at tage de omstændigheder, som er omkring lytterne i betragtning (Scannell 1996: 8). Hver voksen dansker lytter i gennemsnit til radio i mere end tre timer hver dag (Larsen 2001: 30). Radiolytning er en vane, som er indlejret i rigtig mange danskeres hverdagsliv. At lytte til radioen er lige så naturligt som at lave mad, vaske tøj eller at købe ind. Radiobrugere giver udtryk for, at radioen skaber en god stemning, og at den fungerer som en god ven i hverdagen (Larsen 2001: 27). Programfladen er bygget op på en bestemt måde og strukturen i hverdagene er stort set ens fra dag til dag, men alligevel er der indlagt forskelle for at skelne mellem det ordinære og det ekstraordinære. Disse forskelle er at se i weekenderne, hvor programmet skiller sig ud. Dog er weekendens program stadig mere eller mindre det samme hver weekend, for at skabe struktur og reducere kompleksiteten for lytterne (Larsen 2001: 33-34). Formålet med dette afsnit er at se på, hvordan en Mads & Monopolet-lytters lørdag formiddag ser ud. De spørgsmål jeg har stillet for at komme dette nærmere, har jeg markeret med rød i interviewguiden (bilag 3). Radiomediet er et fleksibelt medie. Da der ikke indgår noget visuelt aspekt, er lytterne i stand til at lave andre ting imens (Crisell 1986: 7-11). Når en lytter vælger at lave noget andet imens, går radiolytningen fra at være den primære aktivitet, til enten at være en parallel aktivitet eller sekundær aktivitet. Mads & Monopolet er for flere respondenter i denne undersøgelse en parallel aktivitet (Åberg 1999: 77). Både Puk (Puk: 58), Patrick (Patrick: 89) og Jacob (Jacob: 38) giver udtryk for, at Mads & Monopolet fungerer som underholdning for dem, mens de laver praktiske gøremål i deres hjem, som at gøre rent eller vaske tøj. Flere af dem fortæller, at de taler med andre om programmet imens, hvilket også er en aktivitet, som lader lytningen glide i baggrunden. Line husker ikke en bestemt situation, hvor hun har hørt programmet, men forbinder også lørdag formiddag med praktiske gøremål:
“
Line: … jeg kan ik huske noget hvor jeg sån tænkte jeg har lavet noget sådan helt konkret (nej) måske gjort rent eller sån noget hehe (ja) det har garanteret været sån en lørdag formiddag hvor man tænkte nu skal man lige gøre rent inden weekenden (Line: 128)
Lines udsagn vidner om, at lytningen har været vigtigere for hende, end de andre aktiviteter. Derfor kan man godt argumentere for, at hendes lytning er den primære aktivitet. For Lilly er Mads & Monopolet også den primære aktivitet. Hun lytter ofte til programmet alene for at kunne fordybe sig og få det hele med (Lilly: 55). Bent Steeg Larsen har undersøgt, hvordan lyttere bruger radiolytning i deres hverdag og
46