Issuu on Google+

Kontrolfreak møder ti

Tekst & foto: Mette Signe Wagner Hald


ibetanske munke


Både børn og voksne kan have brug for at finde ro og fordybelse i en stresset hverdag. I Århus Kunstbygning kan man male sten til stenspiralen og farvelægge en mandala i selskab med to tibetanske munke. Tekst & foto: Mette Signe Wagner Hald

D

en tibetanske munk kniber øjnene sammen i koncentration for at holde styr på hvert et sandkorn, han placerer på træpladen. Det gælder om at skabe en helhed. To munke er under Aarhus Festuge ved at skabe en sandmandala i Århus Kunstbygning. Et kunstværk, hvor farvet sand efter ældgammel buddhistisk tradition placeres i hellige mønstre som en del af arrangementet ”Fra mega ego til stor fællesskabsfølelse”. Fordybelse, fællesskab og helhed er nøgleordene ved denne del af Aarhus Festuge. Mandala betyder ”hellig cirkel” på oldindisk - sanskrit. Mandalaer er cirkler med et centrum, der symboliserer

helhed. De er et af menneskehedens ældste symboler. ”Nej, Klaus! Du skal prøve at male inden for linjerne!” Et udbrud fra en lille lyshåret dreng, der retter på sin ven, bryder stilheden i Århus Kunstbygnings lyse lokaler. Under røde, grønne, gule og blå bedeflag, der hænger fra loftet, sidder skolebørn på taburetter ved lave borde. De laver også mandalaer, men i stedet for sand, bruger de farveblyanter. Koncentrationen hænger i luften - børnene gør sig umage med at farve inden for stregerne. Nogle gange er de så stille, at man kun kan høre farveblyanternes kratten på papiret. Andre gange er der en summen af lyse børnestemmer i lokalet. Duften af farveblyant blander sig med duften af den røgelse, som munkene har

stående ved deres sandmandala. Kvinden bag projektet hedder Kirsten Aarup. Hun har længe været fascineret af mandalaer. Hendes fascination er så stor, at hun i maj 2006 begyndte at udgive mandalamalebøger fra sig eget nystartede forlag, Unicorn.

Mange bække små… ”Da jeg hørte, at temaet til dette års festuge er ”BIG – size matters”, tænkte jeg med det samme på mandalaer. Mange bække små, gør en stor å. Jeg synes det er en vidunderlig måde at få mandalaerne integreret i Aarhus Festuge. De bringer en helt speciel ro til børn og voksne,” fortæller Kirsten Aarup om baggrunden for arrangementet.


Det skrøbelige kunstværk tager form - sandkorn for sandkorn

Børnene i lokalet har – muligvis ubevidst – taget fordybelsen til sig. Det er ikke kun de rolige piger, der samler sig om at farvelægge. De drenge, der før var vilde og løb rundt, er mindst ligeså stille og koncentrerede. For at undersøge, hvad det kræver at lave en mandala går jeg selv i gang med farveblyanterne. Det er ikke vellykket. Jeg kan ikke samle mig om farvelægningen. Mine tanker begynder at flyve og centrere om tøjvask, indkøb og en tur hos cykelsmeden - alle de trivielle ting, jeg bør få ordnet. Børnene bliver færdige med deres farvestrålende mandalaer, mens jeg kun har farvelagt nogle få mariehøns på min.

En spiral af farver Udenfor i Århus Kunstbygnings skulpturgård er en anden del af

projektet ved at tage form. En stor spiral skabt af omkring 1000 malede og farverige sten fylder hele gårdspladsen. Ideen er, at man skal følge spiralen rundt og til sidst ende inde i midten. Sensommersolen står højt på himlen og får farverne på stenene til at stå endnu skarpere. De gør næsten ondt i øjnene. Efterhånden som munkenes sandmandala vokser sig større, bliver spiralen også større. De følges ad. Ved siden af spiralen, under en grøn- og hvidstribet pavillion sidder de to musikere, Connie Pilgaard og hendes ven Lukas. De spiller traditionel indisk, nepalesisk og tibetansk musik. Lyden af træfløjter og syngeskåle får tankerne til flyve, og man drømmer sig til toppen af Himalayabjergene. Det på trods af, at Århus Kunstbygning ligger i midten af byen.

Connie Pilgaard har selv komponeret musikken til arrangementet, og musikinstrumenterne har hun købt på en rejse til Nepal. ”Børnene reagerer tydeligvis på musikken. De bliver helt stille, når vi begynder at spille for dem,” fortæller Connie Pilgaard. De to munke sidder med lukkede øjne bag deres tykke brilleglas og lytter til musikken, der minder dem om deres hjemland. De er begge iført traditionelle, tibetanske munkedragter i en dyb bordeaux farve.


De før så triste og grå sten, prydes nu af eksotiske dyr, der slanger sig rundt i stenspiralen, indhyllet

”Munkene kan vise os kontrolfreaks en anden måde at leve på, hvor man er tilstede i nuet” - Connie Pilgaard


t i klare toner fra klokker og sprøde klange fra træfløjter

”Der er noget, der falder på plads for børnene, når de afleverer deres sten” - Kirsten Aarup


Tibetanske bedeflag venter på at komme uden for, hvor personen, der hænger dem op, skal ønske no Ro og fordybelse Tre piger på omkring otte år går rundt inde i spiralen, imens den ene af dem optager en video med stenene af sin mobiltelefon. Stenspiralen kræver, at man giver sig tid til at kigge ordentligt på stenene. Hver sten giver et billede af, hvilket barn, der har dekoreret den. På en sten danner en masse bittesmå prikker en skildpadde. På en anden er der malet en lyslilla pony. Stenene er medbragt af skoleklasser, der har malet stenene som et led i et meditativt forløb, der har trænet ro og fordybelse. Ved små ceremonier lægger børnene deres sten i spiralen sammen med munkene, mens Connie Pilgaard og Lukas spiller til. ”Der er noget, der falder på plads for børnene, når de afleverer deres

sten. Det har været rigtig fascinerende og overraskende for børnene af opleve munkene male med sand og meditere sammen med dem. De får en større forståelse af fællesskab,” siger Kirsten Aarup og fortsætter, ”projektet med munkene kan godt virke meget svævende, men når børnene deltager aktivt forankres det og skaber en helhed.” Læring for alle Ude i skulpturgården lytter flere voksne gæster til musikken, mens de kigger på stenene i spiralen. Arrangementet er nemlig for alle aldersgrupper. Munkenes ro og koncentration smitter af på alle. ”Munkene kan vise os kontrolfreaks en anden måde at leve på, hvor man er tilstede i nuet. Hvad der sker, sker. Hvis det vi har plan-

lagt ikke sker, så sker der noget andet, som ikke nødvendigvis behøver at være værre,” siger Kirsten Aarup. Søndag den 9. september afsluttes projektet ved, at munkene følger et gammelt ritual fejer sandet fra mandalaen sammen. Det symboliserer livets skrøbelighed. En del af sandet vil blive delt ud til de tilstedeværende i små poser som en velsignelse. Resten af sandet vil blive kastet i åen, hvilket munkene ønsker vil sprede fred og glæde. Stenspiralen bliver adopteret af et firma, der flytter den og samler den igen på deres grund. Hver enkelt sten er nu en del af et stort, samlet kunstværk.


oget. Når vind og vejr har revet flagene i stykker, går ønsket i opfyldelse

“Hvad der sker, sker. Hvis det vi har planlagt ikke sker, så sker der noget andet, som ikke nødvendigvis behøver at være værre” - Kirsten Aarup


Kontrolfreak møder tibetanske munke