Issuu on Google+

Balletdrengen Vincent  Vernal  er  balletdanser.  Han  er   én  af  de  få  udvalgte  børn,  som  skal  flytte   fra  Holstebro  til  København,  for  at  gå   ballettens  vej.     Af:  Mette  Rønn  og  Didde  Venzel  Lindhold     Spejlene  langs  væggen  gør  rummet  større,   men  ikke  stort  nok  –  når  man  hedder   Vincent  Vernal  og  danser  sig  vejen  mod   den  kongelige  balletskole  i  København.          ”Det  bedste  ved  ballet  er  at  optræde.  Jeg   kan  godt  lide  at  stå  på  scenen  og  vise,  hvad   jeg  kan  for  andre.  Vi  har  lige  lavet  Peter  og   ulven.  Der  var  jeg  Peter,  ”  siger  Vincent   Vernal.     Kasketten  er  skruet  fast  på  hovedet  som  en   prop  i  en  vinflaske,    og  hans  spinkle  krop  er   så  ret  og  spændt  op,  at  stoleryggen  danner   en  bue.       Det  bliver  i  familien     Vincent  Vernal  kommer  fra  en  familie  der   danser  sig  frem.        ”Vi  er  en  familie,  hvor  vi  alle  har  danset  et   eller  andet,  bortset  fra  min  fars  side,  hvor   de  alle  sammen  bare  har  været  boksere,   men  det  kræver  jo  også  disciplin,”   beskriver  Vincent  Vernal  sin  familie.   Hans  storebror  startede  som  balletdanser  i   Holstebro  og  underviser  nu.  Det  var  netop   derfor,  Vincent  Vernal  blev  inviteret  ind  i   ballettens  verden.  Han  blev  optaget  på   Balletskolen  i  Holstebro  som  6-­‐årig,  efter  at   have  mødt  Peter  Schaufuss  gennem  sin   bror.  Den  nysgerrige  dreng  dukkede  op  til   sin  brors  ballettimer,  og  var  med  til  nogle   af  øvelserne,  og  det  var  her  talentet   spirrede.          ”Peter  Schaufuss  mente,  at  jeg  kunne   udvikle  mig,  og  at  jeg  skulle  prøve  at   komme  til  optagelsesprøven  (på  det   Kongelige  Teaters  Balletskole  i  Holstebro  

red.),”  fortæller  Vincent  Vernal  om  prøven,   der  både  ændrede  hans  skolegang  og   familiens  adresse  –  fra  København  til   Holstebro.       Mor  følger  med   I  modsætning  til  mange  af  de  andre  ballet   aspiranter  skal  Vincent  Vernal  ikke  flytte   hjemmefra  som  12-­‐årig  ,for  at  gå  på  den   Kongelige  Balletskole  i  København.  Hans   mor  har  valgt  at  følge  med  til  København,   ligesom  hun  gjorde,  dengang  han  blev   optaget  på  Balletskolen  i  Holstebro.          ”Det  var  meget  stort,  at  hun  gav  mig  lov  til   at  flytte  helt  til  Holstebro  dengang,  for  at   jeg  kunne  gå  på  den  her  skole,”  siger   Vincent  Vernal,  og  skyder  brystet  frem  som   en  fasan,  der  viser  sin  fjerpragt.     Vincent  Vernal  har  ikke  bare  fået  sine   danseevner  fra  sin  storebror.  Hans  mor  har   danset  jazzballet,  og  hans  far  var  også  let   på  fødderne  som  bokser.     Klaverets  klang  røber  at  nogle  øver  i  de   omkringliggende  sale.  Den  lette  ende  af   klaveret  danner  rammen  for  hurtige,  raske   trin  og  piruetter.  Vincent  Vernal  lader  sig   ikke  røre  af  konkurrencepresset.  Han  kan   godt  lide  den  konkurrence  balletverdenen   indbyder  til.        ”Jeg  kan  godt  lide  konkurrence.  Man  kan   jo  ikke  give  alle  det  de  ønsker  sig,”  siger   drengen,  der  godt  ved  hvad  det  kræver  at   komme  frem  i  ballettens  verden.   Vincent  Vernal  er  ikke  i  tvivl  om,  at  presset   bliver  større  på  den  Kongelige  Balletskole  i   København.  Lige  nu  er  Vincent  Vernal  den   ældste  dreng  på  Balletskolen  i  Holstebro,   men  i  København  er  der  mange  elever  og   han  bliver  blandt  de  yngste  på  skolen.         Hovedstaden  tur/retur   ”Jeg  kan  godt  lide  storbyer  og  det  bliver   sjovt  at  komme  til  København  igen,  for  jeg  


har  boet  der  før  og  så  kan  jeg  se  min  far   mere,”  fortæller  Vincent  Vernal.     Spejlene  reflekterer  balletdrengens  ranke   silhuet  på  alle  fire  vægge.  Spotlamperne  i   loftet  lyser  rummet  op  og  glemmer  ikke   nogle  detaljer.  Vincent  Vernal  fortæller  alt,   hvad  han  vil  fortælle,  og  efterlader  resten   under  de  bonede  gulve.   Flytningen  er  ikke  lutter  piruetter  for   balletdrengen.        ”I  min  klasse  er  vi  alle  sammen  super   gode  venner  og  har  det  super  godt.  Så  jeg   kommer  til  at  savne  alle  mine  venner  her   fra  skolen,”  siger  Vincent  Vernal  under   kaskettens  opadvendte  skygge.     På  balletskolen  i  Holstebro  er  der  kun  18   elever  i  klassen,  hvor  tre  af  dem  skal  med   Vincent  Vernal  til  København  –  hvis  de  alle   fire  går  videre  til  optagelsesprøven.         Man  skal  kunne  strække  fødderne   Ski.  Trampolin.  Fodbold.  Mange  børn  på   Vincent  Vernals  alder  dyrker  disse   aktiviteter  til  hverdag  og  i  ferierne.  Men   som  balletbarn  på  det  Kongelige  Teaters   Balletskole  er  det  ikke  en  mulighed  at  tage   på  skiferie  eller  hoppe  på  trampolin.   Risikoen  for  skader  og  krumme  fødder  er   for  høj  for  de  smidige  kroppe.          ”Jeg  vil  gerne  på  skiferie.  Men  det  er  ikke   noget  som  de  er  glade  for  vi  gør.  Hvis  vi  nu   falder  og  brækker  benet,”  fortæller   balletdrengen  som  dog  mener  at  man   sagtens  kan  spille  fodbold,  bare  det  ikke   bliver  for  tit.          ”Man  skal  bare  ikke  gå  til  fodbold,  for  så   vender  man  sig  til  at  flexe  fødderne,  i   stedet  for  at  strække  dem.  Og  så  bliver  man   også  meget  usmidig  af  at  spille  fodbold,”   mener  Vincent  Vernal  om  sportsgrenen,   der  ligger  mange  drenge  på  hans  alder   nært.        

  Testosteron  og  ballet   På  den  Kongelige  Balletskole  i  Holstebro  er   drengene  i  mindretal.            ”Tit  bliver  folk  lidt  overraskede.  Måske   kender  de  ikke  rigtig  til  det  at  en  dreng  går   til  ballet.  Men  jeg  har  ikke  rigtig  oplevet   nogen  onde  kommentarer,”  siger  Vincent   Vernal,  som  mener  at  der  generelt  er   mange  fordomme  om  folk,  der  går  til  ballet.          ”Der  er  mange  som  har  en  fordom,  om  at   mange  på  balletskolen  er  snobbede.  Men   det  er  vi  ikke,”  forsikrer  balletdrengen,   mens  han  retter  på  kasketten  og  smilet   afslører  et  fejlfrit  tandsæt.       Fra  balletsko  til  Tom  Cruise   Vincent  Vernal  vil  ikke  gøre  dansen  til  sin   levevej.  Han  vil  først  have  en   studentereksamen,  for  senere  at  blive   skuespiller.          ”Jeg  vil  gerne  spille  med  i  gysere  eller   actionfilm.  Min  yndlings  skuespiller  er  Tom   Cruise,”  fortæller  drengen,  mens  han  i  et   kort  øjeblik  studerer  sit  eget  spejlbillede.     Balletdrengen  mener  der  er  mange   fællesnævnere  inden  for  skuespil  og  ballet,   og  at  det  derfor,  er  naturligt  at  danse  sig  vej   ind  i  ballettens  verden.            ”Det  er  sådan  meget  med  følelser.   Hvordan  man  udtrykker  sit  ansigt  og  viser   følelserne  igennem  ansigtet  eller  dansen.   Hvis  det  nu  er  en  sørgelig  dans  jeg  skal   danse,  så  skal  jeg  også  vise  det  med  mit   ansigt  i  stedet  for  bare  at  smile  hele  tiden,”   fortæller  drengen  med  en  visdom  i   stemmen.     Vincent  Vernal,  balletdrengen,  rejser  sig  i   én  bevægelse  og  står  med  fødderne  solidt   plantet  på  det  bonede  gulv  i  salen.  Hans   fødder  vender  naturligt  væk  fra    hans  krop,   og  ryggen  er  stadig  spændt  op.  Han  er   balletdanser.  


Balletdrengen