Page 1

Johan Herman Wessel (1742−1785)

SMEDEN OG BAGEREN Der var en liden by, i byen var en smed, som farlig var, når han blev vred. Han sig en fiende fik; (dem kan man alltid få, jeg har ingen, det gå min leser ligeså!) Til uheld for dem begge to de træffes i en kro. De drak (jeg selv i kro vil drikke, for andet kommer jeg der ikke. Anmerk dog, leser! dette: Jeg immer går på de honette.) Som sagt, de drak, og efter mange skjeldsord, hidsigt snak, slår smeden fienden på planeten. Så sterkt var dette slag, at han så ikke dag, og har ei siden set´en. Straks i arrest blev smeden sat. En feltskjær får den døde fat, og om en voldsom død attest hensender. Den mordere forhøres og bekjender. Hans håb var, at han skulde hisset gå, og der forladelse av sin modstander få. Men hør nu løier! netop dagen, før dom skal gå i sagen, fremtriner fire borgere for dommeren; den mest veltalende ham så tiltalede: "Velviseste! Vi ved, på byens vel De altid se; Men byens vel beror derpå, at vi vår smed igjen må få. Hans død opvekker jo dog ei den døde? Vi aldri får igjen så duelig en mand. For hans forbrytelse vi altfor grusomt bøde, om han ei hjelpes kan." "Betænk dog, kjære ven! der liv for liv må bødes." - "Her bor en arm udlevet bager, som pokker snart dessuten tager. Vi har jo to, om man den ældste tog av dem? Så blev jo liv for liv betalt." "Ja," sagde dommeren, "det indfald var ei galt, Jeg sagen at opsette nødes; ti i så vigtigt fald man må sig vel betænke,


Gid våres smed jeg kunne livet skjenke! Farvel godt folk! jeg gjør alt, hvad jeg kan." "Farvel velvise mand!" Han blader i sin lov omhyggelig; men finder intet der for sig, hvorved forbuden er, for smed at rette bager; han sin beslutning tager, og så afsiger denne dom: (Hvem, som vil høre den, han kom!) "Vel er grovsmeden Jens, for al unskyldning læns, og her for retten selv bekjendte, han Anders Pedersen til evigheden sendte; men da i våres by én smed vi ikkun have, jeg måtte være rent av lave, ifald jeg vilde se ham død. Men her er to, som bager brød. Ti kjender jeg for rett: Den eldste bager skal undgjelde det; og for det skjedte mord med liv for liv bør bøde, Til velfortjente straf for sig, og ligesindede til afsky og til skræk." Den bager græd Guds jamemrlig, da man ham førte væk. Moral. Beredt til døden altid vær! Den kommer, når du minst den tænker nær!

Trykket i ukebladet Votre Serviteur Otiosis, 1784

Illustrasjon: Theodor Kittelsen

Smeden og Bageren  

Johan Herman Wessel, 1784, smededikt, klassisisme, rokokko

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you