AaB årbog 2016 web

Page 32

vidner om et super godt samarbejde med Anders Damgaard fra U19-Liga, som er blevet videreført af nuværende U19-Liga træner Lasse Stensgaard efter, at Anders blev talentchef. Det samarbejde kan vi med fordel drage nytte af både hos DS og U19-Liga, og det vidner om vigtigheden af konstruktivt samarbejde mellem A/S og 1885 i produktionen af talenter, der kan lukrere på at blive matchet i seniorkampe om point og med den nerve, som spillet om op- og nedrykning giver. Unge gode drenge som Iversen og Nicolaj Jørgensen på kassen samt Bjørnager, Nikolaj P., Lyngø, Laurits, Milad og ’Nokke’ har sgu givet os noget, og vi har også givet den anden vej. Tak for det til de unge mælketænder samt tak til Anders og Lasse. Det højeste topniveau og det laveste bundniveau bør bruges konstruktivt! Hvad siger det? Lige nu mangler vi modenhed, ansvar til lukke aftaler i en kontekst hvor proces og resultater (sejre) blomstrer i skøn forening. Fodbold er præget af korttidshukommelse, og jeg ønskede inderligt, at vi kunne spille endnu en fodboldkamp ovenpå det lort, som vi leverede i sidste runde i Sæby, hvor vi måtte nøjes med uafgjort. Vi skal lære af disse nederlag (ja, det var et nederlag for mig) og tænke på, at den nuværende udviklingskurs med masser af unge spillere kan bane vejen for flere sejre, ligesom vi har vist, at vi kan håndtere at få unge spillere ind i truppen. Nu skal de unge spillere så lære at præstere individuelt i takt med, at de tager mere ansvar for holdets præstation, og i den optik kan de helt sikkert lære noget af rutinerede spillere som Mike Nørgaard (ham mistede vi desværre i sommers), og en klubmand som Henrik Bruun, der skal ud at være spillende træner i hjembyen Nibe. Henrik, held og lykke med det – vi kommer til at savne din vinderkultur, dit gode humør og tillykke til Nibe Boldklub med at have hentet dig. Desuden må vi sige farvel til viceanfører Kenneth Skov, der efter afsluttet studie har svært ved at forvalte kørslen fra bopælen i Aarhus

32

– tak for at give så meget af dig selv. Vi har nye mentorer, der skal tage over. Det samme til vores målmand AC, som skal hjem til Klarup – mon ikke det bliver på gensyn. Anders Lassen, Niclas Lind og Morten Thomsen skal vise, at de er voksne, kan motivere holdkammerater til gode præstationer og lære de unge spillere at imødekomme nye fysiske, mentale, tekniske og taktiske forandringer, som de står overfor i (nær)kampene i DS. Unge drenge som Stokbro, Knudsen, Mohammed, Jolle, Skou m.fl. skal med på bølgen for at give videre til de nye unge. Når legender forsvinder, skal andre tage over, og det siger meget om individers og holds karakter, så vi ser frem til at arbejde videre med truppen i 2017 og hjælpe dem på deres vej mod at indfri en fodboldfremtid på højere niveau. Der er altid huller i modstandernes defensiv. Det er en rammende fodboldanalogi – husk at kultur handler om at præge adfærd, ligesom det er en refleksion af sammenhængskraft og relationer, hvori tanker, kommunikation og andre handlinger på og udenfor banen danner rammebetingelserne for succes eller fiasko, og hvad der findes herimellem. Sidstnævnte optager mig dog ikke så meget, for vi skal tillade os selv at sætte overliggeren højt og gå efter at vinde for at træde ud af den skygge af ’self handicapping’, som kan kaste et præstationsminimerende skær over, hvad vi laver i dagligdagen, samt hvordan det kommer til udtryk, når vi er til eksamen hver weekend og ikke mindst i en evaluering som denne sidst på året. Sammenhængskraften handler om spillet på og udenfor banen, d.v.s. hænger vi sammen i kæderne, mellem kæderne, bakker vi hinanden op på banen, og er vi klar til at hjælpe en kammerat i nød udenfor banen? Relationerne vedrører de indbyrdes forbindelser mellem spillerne, mellem spillere og trænerstab, behandlerstab og ledere samt de forbindelse på tværs, som ikke er nævnt eksplicit her. Bliver de optimale relationelle kompetencer smidt i spil på banen, og hvordan forholder

AaB Årbog 2016


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.