14
www.metroXpress.dk
indland
Fredag 13. januar 2012 Siderne er redigeret af Nadine Nielsen
knap 10.000 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads, og værst ser det ud i hovedstaden. Her mangler hver femte en praktikplads. Virksomhederne må tage �ere lærlinge i hovedstaden, mener Lo. eleverne må �ytte e�er praktikpladserne, mener virksomhederne tekst: gitte bAnk Jensen og LAsse spAng-HAnssen Foto: tHomAs fReitAg
Jagten på praktikpladser er ekstra hård i hovedsta De er klar til at komme ud i en virksomhed og arbejde med murske, hammer eller kasseapparat. Men der er ingen praktikplads til dem – især ikke i hovedstaden. Knap 10.000 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads, og værst ser det ud i hovedstaden. Her mangler hver femte en praktikplads, mens det kun er hver 10. i resten af landet. Det viser de nyeste tal for praktikpladssituationen, som LO har analyseret. LOsekretær Ejner K. Holst kritiserer virksomhederne i hovedstaden for ikke at tage ansvar. »Det kan ikke være så væsentligt dårligere at være virksomhed i København end Nordjylland, så der må være nogle, der ikke tager de lærlinge, de kan. Det er et skrækkeligt spild for den enkelte unge og samfundet, for vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft,« siger han. Analysen viser samtidig, at 76 procent af de unge, der mangler en praktikplads i hovedstaden, heller ikke er i skolepraktik, selv om mange af dem har mulighed for det. Det tilsvarende tal for de andre regioner er mellem 40 og 50 procent. Det får LO til at stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af skolepraktikken i hovedstaden. Københavns Tekniske Skole er et af de steder, der tilbyder praktik, og her forventer kommunikationschef Camilla Ida Saebel, at tallene snart retter sig for hovedstaden. Flere initiativer er sat i gang for at ændre situationen’. »Skolepraktikken har et
Praktikpladser De nye praktikpladstal for november 2011 viser, at 9.789 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads. Det er 33 procent flere i forhold til samme måned sidste år. Især i Region Hovedstaden er problemet stort. Her mangler hver femte elev en praktikplads, mens det er hver 10. i resten af landet. Også når det kommer til at erstatte en lærlingeplads med skolepraktik, ser det værre ud i hovedstaden. Her er 76 procent af de unge, der mangler en praktikplads, heller ikke i skolepraktik, selv om mange af dem har mulighed for det. I resten af landet er det kun mellem 40 og 50 procent. Kilde: Uni-C og lo
værre rygte, end den burde have. Vi har stort fokus på at få belyst, hvor mange i skolepraktik der får aftaler i virksomheder,« siger hun. I Dansk Arbejdsgiverforening har chefkonsulent Simon Neergaard-Holm svært ved at se, hvorfor virksomhederne i hovedstaden skulle tage færre lærlinge end i resten af landet. »Forklaringen må være, at der er et langt større pres på praktikpladser i hovedstaden end i provinsen. Har en virksomhed ordrer og tro på fremtiden, tager den også en lærling, og derfor kan vi ikke med et snuptag skabe flere praktikpladser i hovedstaden midt i en krise. Hvis eleverne vil have en praktikplads, må de være villige til at flytte til provinsen efter det,« siger han.
Andreas Schmidt er i skolepraktik som tømrer på Københavns Tekniske Skole i Rødovre. Han ville hellere i praktik i en virksomhed, men ser skolepraktikken som den bedste mulighed for praktik i hovedstaden.
»Jeg kunne ikke forestille mig at �ytte« Af LAsse spAng-HAnssen
På Københavns Tekniske Skoles afdeling i Rødovre bliver der lagt nyt gulv på grund af vandskade. Tre mand er på opgaven – alle tre er i skolepraktik som tømrere på stedet. Blandt dem er Andreas Schmidt. Han valgte skolepraktik, fordi han ikke kun-
ne finde en læreplads. Nu har han været i skolepraktik i otte måneder, med et to uger langt prøveophold i en virksomhed, der dog ikke blev forlænget. Den 18-årige tømrerelev fortæller, at manglende praktikpladser i hovedstadsområdet frustrerer ham og hans medstuderende. Med en virksomhedspraktik-
plads får man nemlig en bedre fornemmelse af den hverdag, der venter uddannede tømrere. »Det er større opgaver, man laver, når man er i virksomhedspraktik. Skolen kan jo ikke lade et hold af rene lærlinge lave helt store opgaver,« siger Andreas Schmidt. Alligevel er han glad for
»Skolepraktik har et dårligt ry, fordi det nogle steder bare har fungeret som opbevaring, hvor praktikanterne masseproducerede bord/bænkesæt. Sådan gør vi ikke her, men vi kan mærke på mestre og elever, at de har fordomme mod skolepraktikken.« RAvn HAmbeRg, instRuktøR på købenHAvns tekniske skoLe i RødovRe
at være i skolepraktik og vurderer, at det er den bedste mulighed for at få et
praktikophold. Og selv om der er bedre muligheder for at få en praktikplads uden-
bys, har han ikke planer om at flytte: »Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til en anden skole. Der er et rigtig godt miljø her, og jeg tror på, at instruktørerne kan hjælpe mig med at finde en praktikplads.« Hans skolepraktikinstruktør, Ravn Hamberg, fortæller, at han skriver en