20111209_dk_nationaldenmark

Page 4

04

www.metroXpress.dk

indland

Fredag 9. december 2011 Siden er redigeret af Malan Vincent Joensen

Drikkevand er blevet dyrere FORBRUG. Det er blevet dy-

rere at bruge vand. Mens en dansker i en gennemsnitlig familie i 2009 betalte 52,30 kroner for 1.000 liter drikkevand, steg prisen året efter til 53,20 kroner. Det gennemsnitlige forbrug i husholdningerne udgør 110 liter pr. person pr. døgn. Det fremgår af en opgørelse fra Danva (Dansk Vandog Spildevandsforening), hvis medlemmer leverer drikkevand og håndterer spildevand til godt fem millioner danskere. I en pressemeddelelse gør Danva opmærksom på, at priserne varierer fra selskab til selskab. Desuden kan prisen inden for det samme område opleves forskelligt af forbrugerne, afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller for en stor familie, og hvis selskabet benytter sig af faste bidrag. RITZAU

Så raser stormen igen I dag vågner danskerne op til en ordentlig omgang blæsevejr

Allerede i går gav det problemer SCOTT HEPPELL/AP/POLFOTO

En kraftig storm var allerede i aftes ved at ruske det danske land godt igennem. Men det er først fredag morgen, at det rigtig går løs, fortæller vagtchef i DMI, Frank Nielsen. »I morgen tidlig (i dag, red.) er der trukket en kraftig sydvestenvind op, og vi får vindstød af orkanstyrke på den jyske vestkyst. I løbet af formiddagen breder stormen sig østover, men den er ikke helt så kraftig, når den når ind over Østjylland, Fyn og Sjælland. Her vil det være en hård kuling med vindstød af stormstyrke,« siger Frank Nielsen. Altså skal alle – uanset landsdel – være opmærksomme på løse grene, tagsten og lignende, hvis man går rundt udenfor i dag, der blandt andet er en af decembers helt store julefrokostaftener. Men stormen er altså ikke værre end den, der ramte landet sidst, søndag den 27. november, mener Frank Nielsen fra DMI. Stormvarslingen har dog fået Banedanmark til at ak-

En dame blev fotograferet i går ved stranden ved Seaburn i England – gårsdagens britiske blæsevejr er nu på vej hertil.

tivere sit stormberedskab på Sjælland, hvor risikoen for nedrevne køreledninger er størst. Det oplyser sektionschef i Banedanmark, Helle

Bøhl-Møller. Og selv om stormberedskabet hurtigt vil være på vingerne, hvis uheldet er ude, må togpassagerer være forberedt på, at

der kan opstå ventetid, forklarer hun og anbefaler, at togpassagerer løbende holder sig orienteret om eventuelle uregelmæssighe-

der i togdriften. Ved redaktionens slutning meldte politiet om flere væltede træer langs den jyske vestkyst. RITZAU


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.