Page 1

HIMMEL&JORD Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

JULI 2012 / 3 / 19. ÅRGANG


HIMMEL&JORD

Pinsetid er altid NUTID Vi lever i Åndens tid. Pinsedagen er fejringen for Helligåndens komme til verden. Guds Ånd er og har altid været en person i Treenigheden. Ved verdens skabelse svævede Ånden over urdybet. Skaberen blæste sin Ånde i menneskene og gav dem liv efter at have formet dem af jorden. At Ånden svæver, er et ordvalg truffet af Bibelens oversættere. På hebræisk står en glose, jeg har hørt brugt i Israel om en hvirvelstorm, der blæste buske rundt i gaderne. Ved sidste nyoversættelse af Bibelen blev foreslået følgende ordvalg, at ”Guds storm piskede over urhavet” – hvilket giver andre billeder på øjets indre skærm. I forbindelse med Jesu dåb står der, at Helligånden daler ned over ham i skikkelse som en due, hvilket lyder stille og fredeligt. Men da Jesus underviser Nikodemus om Ånden, siger han, at med enhver, der er født af Ånden, er det som med vinden, der blæser hvorhen den vil – du ved ikke hvor den kommer fra, eller hvor den farer hen. Helligånden kan åbenbart være som både en stille sagte susen og en stærk storm. Den kan få konger til at danse på åben gade, og modvillige profeter til at tale magten midt i mod. Ånden kan sætte disciple fri af fortid og bindinger, så de åbent og fordomsfrit kan møde alle mennesker og kulturer. Ånden har sin særlige opgave i Treenigheden, nemlig at herliggøre og levendegøre Jesus, at lære os alt og minde os om alt, hvad Jesus har sagt. Gud Helligånd er, efter den første Pinse, Treenighedens måde at være til stede på - i det enkelte menneske, i Kirken, og i verden. Åndens tilstedeværelse og Jesu løfter om Åndens hjælp, vejledning og trøst, er også baggrunden og begrundelsen for, at John Wesley

2

valgte at organisere arbejdet blandt metodisterne i konferencer. I Metodistkirken (United Methodist Church, UMC) er arbejdet med at lede og forvalte organiseret på menighedsniveau i Pastoratskonferencen, på national plan i Årskonferencen, og for biskopsområdet i Centralkonferencen der samles hvert 4. år ligesom Generalkonferencen, der er verdenskirkens øverste myndighed. I dette nummer af Himmel&Jord er der rapporter fra konferencer på forskellige niveauer i kirken. Nogen har truffet beslutning om nedlæggelse, andre om opløsning, for at noget nyt kan begynde. Én konference har haft svært ved at anerkende uenighed i væsentlige spørgsmål, mens en anden har givet glæde og frimodighed til tro og kald. – Men er det ikke bare demokrati og flertalsbeslutninger som ved en hvilken som helst generalforsamling? Det kan det være. Men metodistkirkens egen forståelse er, at konferencerne er virkested for Guds Helligånd, så det ikke bare gælder om, at flertallet får sine synspunkter igennem, men at Guds vilje bliver fundet og fulgt. Guds Ånd kan erfares i både stilhed og storm. Men vigtigst er, at Guds Ånd er en mægtig kraft. Det fortælles, at man i keltisk kristendom ynder at ligne Helligånden ikke ved en due, men ved den stærke vildgås. De vilde gæs er store frie fugle, der kan trække tusindvis af kilometer, i modsætning til de tamme stækkede gæs, der bare skal æde sig fede til slagtningen. Med ønsket om, at Åndens vilde gås må trække over dit liv, ønskes du en velsignet sommer. Charlotte Thaarup

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodistkirkens forlag) I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund Redaktør, ansvarshavende

Charlotte Thaarup, e-mail: charlotte.thaarup@metodistkirken.dk tlf: 21380071

Redaktionssekretær

Bente Aalbæk e-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

Mission

Kristine Pedersen e-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejder

Signe Just e-mail: signe.just@hotmail.com

MUnge

Signe Daugaard Steensen e-mail: steensen_signe@hotmail.com

MBørn

Lars Ulrik Jensen e-mail: luj@luj.dk

MMusik

Maria Thaarup e-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Ja til livet

Finn Bræstrup Karlsen e-mail: f.b.k.@mail.tele.dk

Layout

JULI / 2012 / 3

En hvisken i sjælen Af Tine Gjessø

Nogen gange er Guds omsorg ikke meget mere end en tanke i hovedet på os. Følelserne er et helt andet sted. Vi forveksler ofte Guds omsorg med lykkefølelse, men livet rummer så mange andre følelser…(manchet) En usynlig forbindelse Alt kan føles håbløst eller dødssygt, og så kan Guds omsorg ikke være mere end en tanke, der suser lidt rundt i vores hjernelabyrint. Men den tanke, at Gud arbejder for os og vil os det godt – så lille den end kan være, så har den tanke en usynlig men meget stærk forbindelse til en større virkelighed, der overgår vores nuværende situation og de følelser, den medfører. Gud elsker og arbejder lige nu for hele universets gode. Så selvom følelsen lige dette øjeblik måske ikke er god, så giver tanken om Guds omsorg ro til det hjerte, der tør tro og håbe. Det er der i den usynlige men nok så virkelige forbindelse mellem vores tanke og Guds virkelighed, at Helligånden arbejder.

Himmel&Jord nr 4 2012 er 7.9.

En uventet tryglen (underoverskrift) Et eksempel på Helligåndens store kraft, har jeg oplevet i situationer, hvor forholdet til et andet menneske har været svært. Der er måske gået lang tid med dårlige følelser, fejlslagne ord og bagtalelse. Så en morgen har Helligånden umærkeligt hvisket til mig i sjælen, og jeg har uventet tryglet Gud om hjælp til at leve på en ordentlig måde med dette menneske. I brevet til de kristne i Rom, skriver Paulus, at vi ikke selv ved, hvornår og om hvad, vi skal bede. Her hjælper Helligånden os også ved en ofte pludselig indskydelse til at forlade vore egne utilstrækkelige løsninger og bede Gud om hjælp.

Materiale sendes til redaktør Charlotte Thaarup. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

En ubeskrivelig vending Når vi med Helligåndens hjælp beder Gud om at gribe ind, så kan vi opleve, at dagen med ’besværlige’

Peppermint Layout v. Lina Gaarde e-mail: lina@linagaarde.dk

Tryk

One Way Tryk, Industrivej 3A, 8660 Skanderborg tlf: 86115000

Abonnement

Kurérforlaget v. Alf Hansen Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg tlf: 86112049 fax: 86110749 giro: 904 9231 kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2012

mennesker kan blive ny. Jeg har prøvet det flere gange, men har svært ved at beskrive, hvad der er sket. Alle problemer er ikke løst, og der kommer nok flere trælse dage, men

noget er forandret i forholdet mellem to mennesker. Det er der mellem ønsket om hjælp og den ubeskrivelige forandring, at Helligånden arbejder.

3


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

En delegats oplevelser Af Emilie Just Petersen

om, hvad der var sket i dagene op til. Pludselig blev ordsproget ”En fremmed er en ven, som du ikke har mødt endnu” virkeligt!

Med en følelse blandet af spænding, forventning og uvished gik turen i slutningen af april mod Tampa, Florida, hvor jeg skulle deltage i Metodistkirkens (United Methodist Church) Generalkonference. De store spørgsmål som kørte rundt i hoved var; hvad skal jeg over til, hvordan kommer det egentlig til at foregå, møder jeg nye mennesker, er jeg forberedt nok og mange lignende tanker poppede jævnligt op i ugerne op til afrejsen. Men den tanke, der nok fyldte mest, var – jeg skal repræsentere alle metodister i Danmark, så det er bare om at gøre det ordentligt. Hjemmefra var jeg blevet forberedt på konferencen af min medrejsende Jørgen Thaarup, af biskoppen

4

og de andre nordiske delegater. Jeg havde forsøgt, at komme igennem de første 2000 siders konferencemateriale, som jeg havde fået tilsendt på forhånd. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg ikke havde læst hver eneste linje på forhånd, men at jeg meget tidligt i forløbet fandt ud af, at hvis jeg læste begrundelsen for de stillede forslag, så var jeg rimelig godt med. Allerede på vej i flyveren mødte jeg den første metodist. Jeg kom til at sidde ved siden af en ung mor og hendes 3 årige datter. Kvinden var oprindelig fra Letland, men er nu bosiddende og gift i USA. Hun har haft meget glæde af kirken i Letland, og havde nu endelig fundet en metodistkirke i USA, som hun

Generalkonference sympatitilkendegivelser i forbindelse med homoseksualdebatten

allerede følte sig hjemme i. Og netop det med at føle sig hjemme i en metodistkirke, hvor end i verden du er, var også en af de ting, som der var fokus på under konferencen. Dette fænomen bliver kaldt ”Nature of the Church”, og det handler i bund og grund om det fællesskab, vi har som metodister både lokalt, nationalt og globalt. Jeg mødte mange nye mennesker, men den der stadig står klarest for mig, er en præst fra Michigan. Vi mødtes helt tilfældigt på trappen i en kaffepause, men snakkede i 2 timer om vores liv, vores holdninger og vores meninger

Vi kalder os en global kirke, og hvis jeg kigger på antallet af lande, der var repræsenteret på konferencen, er der heller ingen tvivl om, at vi er en global kirke. Men undervejs på konference kunne jeg til tider godt blive i tvivl. De første dage blev brugt til det der blev kaldt briefing of international delegats. Her blev procedure og indholdet af konferencen gennemgået. I mit hoved må internationale delegater i en global kirke være os alle sammen, men det var alle andre lande end USA. Dermed var der fra starten allerede lavet en opdeling af konferencen i amerikanere og alle os andre. Vi blev som europæere sammenlignet med afrikanere og asiater – og ikke noget galt i det. Vi er alle Guds børn, så selvfølgelig er vi alle lige. Men i denne sammenhæng gav det visse udfordringer. For lige meget, hvor gerne vi vil være globale, så kommer vi fra vidt forskellige baggrunde, hverdage og kulturer, og det gør, at vi er forskellige. Hvis vi virkelig vil være en global kirke, så er vi nødt til, at fjerne dette skel mellem USA og ”vi andre”. Da vi nåede til de egentlige forhandlinger på konferencen var det dage med glæde, klapsalver, hovedrysten, frustration men også sorg. Vi valgte efter lange forhandlinger og hårdt benarbejde en ny struktur, som så blev underkendt, og dermed var vi tilbage til udgangspunktet – frustrerende. Men det, der her 3 uger efter, står som det mest hovedrystende var, at vi ikke kunne blive enige om, at være uenige. En af konsekvenserne

ved, at være en global kirke er som sagt, at vi er meget forskellige. Og et af de punkter hvor kirken for alvor er splittet, er når snakken kommer til homoseksuelle. Der var på forhånd fremsat en række forslag fra henholdsvis de, som er for, og de der er imod homoseksuelle i kirken, men undervejs på konference fremsatte to fremtrædende amerikanere et forslag, om at vi anderkender, at vi er uenige. Diskussionen gik højt og var på flere tidspunkter ikke særlig behagelig, at overvære. En talte imod forslaget og sagde, at vi ikke skal skilte med, at vi er uenige, for det vil svække kirkens position i forhold til omverdenen. Min holdning er stik modsat – at hvis vi tør anderkende, at vi er uenige og siger det åbent, så vil resten af verden anderkende og respektere, at vi på trods af forskelligheder stadig står sammen og er én kirke.

Generalkonferencedelegat

Spørgsmålet er nu hvad Generalkonferencen 2012 vil blive husket for? Og det er jo kun fremtiden, der kan fortælle os det. En ting er sikkert, der blev i de 14 dage i USA; formet nye bekendtskaber, holdninger blev ændret, holdninger blev fastholdt, vi kom igennem kaos og meget mere. Og jeg kom hjem med svar på nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv, inden jeg tog af sted, men kom også hjem med nye spørgsmål i tankerne. Spørgsmål som vi som kirke i Danmark kun kan svare på, hvis vi står sammen og arbejder for, at flere mennesker lærer Jesus at kende.

5


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

Metodistkirkens Generalkonference 2012 Af Emilie Just Petersen og Jørgen Thaarup, Delegater fra den danske Metodistkirke.

United Methodist Church (UMC), som Metodistkirken i Danmark er en del af, holdt Generalkonference fra 21. april til 4. maj i Tampa i USA. To ugers intensive konferencedage med knap 1000 stemmeberettigede delegater, ca 500 reservedelegater, ca 150 biskopper, ansatte fra kirkens forskellige afdelinger for mission, uddannelse, forlagsvirksomhed, sundheds- og pensionsforsikringer, økonomi og administration, samt nogle tusinde medvirkende, gæster, frivillige, interesseorganisationer og journalister.

denne gang gennemført på fransk, swahili og spansk i tillæg til det engelske, men også de mindre sprog portugisisk, tysk og russisk blev anvendt dagligt. Trods sprogenes afspejling af forskellighed blev Generalkonferencen en pinseoplevelse i den forstand, at gensidig forståelse, stærk oplevelse af samhørighed og kommunikation af evangeliet og kirkens visioner for fremtiden havde stor gennemslagskraft på tværs af alle grænser.

Inspirerende og udfordrende gudstjenesteliv Konference i metodismens tradition er gudstjeneste og arbejde i konstant vekselvirkning fra første til sidste dag. Morgen og aften var præget af gudstjeneste, der inspirerede og udfordrede med et rigt indhold over dagens tema og i en udførsel med musik og drama, gammel og ny liturgi og forkyndelse i ord, billeder og symbolhandlinger. Der var nye kor ved hver gudstjeneste og i pauserne. Alene Generalkonferencens karakter af at være gudstjenesteværksted sender impulser ud i hele kirken til fremme af gudstjenestelivet i den kommende 4-års-periode.

Budget på over 600 mio dollar Den del af kirkens virksomhed, som foregår udover de lokale kirker, ledes af en række organisationer med hver sine planer og programmer. Generalkonferencen modtager og godkender redegørelser for de seneste 4 år og ligeså omfattende planer for de kommende 4 år. Det hele forankres i et budget, som denne gang var på $ 603,1 million eller kr. 3,5 milliarder. Heri er indeholdt mission i mange lande verden over. Der er undervisningsog udviklingsprogrammer til fremme af arbejdet med alle generationer, nyplantning af menigheder og stimulering af voksende menigheder. Ligeledes kirkens diakonale arbejde med bekæmpelse af fattigdom og sygdomme, hvor kampen mod malaria har været succesfuld i de seneste år.

Kirken vokser Hele kirken, altså hele United Methodist Church (UMC), består nu er 12,3 millioner bekendende medlemmer. Væksten i de seneste 4 år er foregået i Afrika, hvor kirken er vokset med en million medlemmer og nu tæller 4,4 millioner. Forandringerne i styrkeforholdet mellem de steder i verden, hvor kirken er størst, sætter sit præg på hele kirkens virksomhed og Generalkonferencen i særdeleshed. Hvor engelsk var det anvendte konferencesprog for få år siden, blev gudstjenester og forhandlinger

6

I tillæg til den del af kirkens virksomhed, som drives af menighedernes engagement og økonomiske støtte, er den virksomhed, som er økonomisk selvbærende og selvstyrende, men dog en fuldt integreret del af Metodistkirken. Det drejer sig f.eks. om kirkens flere hundrede uddannelsesinstitutioner,

herunder sammenslutningen af 13 universiteter i USA, en af verdens stærkeste grupperinger af højere uddannelsesinstitutioner. Af samme type virksomhed er Africa University i Zimbabwe, som er et af kirkens mest succesrige projekter i nyere tid. Til fortsat udbygning af universitetet blev bevilget $ 10 millioner i den næste 4 års periode. De største tal kommer dog frem i kirkens afdeling for sundheds- og pensionsforsikringer. I Europa har staterne overtaget ansvaret for borgernes sundheds- og pensionsforhold. Men i resten af verden har kirken selv organiseret en finansiering af sundheds- og pensionsforsikringer på samme måde, som Metodistkirken i Danmark gjorde det for 100 år siden både for ansatte i kirken og som sygekasser i flere danske byer. For Metodistkirkerne i de europæiske lande er denne virksomhed irrelevant, men i USA, Afrika og Filippinerne er Metodistkirkens sundheds- og pensionsforsikring et stærkt udtryk for kristendommens sociale karakter med omsorg for hele mennesket. Et andet emne, som optog de amerikanske delegater ganske meget, men ikke de øvrige i samme grad, var et forslag om at ophæve præsternes ret til garanteret udnævnelse. Siden kvindernes adgang til præsteembedets fulde rettigheder har der været en bestemmelse om præsternes ret til udnævnelse selvom andre forhold skulle tale imod. Generalkonferencen stemte for ophævelse af denne bestemmelse for at lade hensynet til effektivitet i præstetjenesten og menighedernes situation veje tungere. Især i USA har dette været et hovedemne forud for Generalkonferencen 2012.

Spændinger i den globale kirke En af de røde tråde gennem hele Generalkonferencen 2012 var temaet om kirkens globale karakter og samtidig regional selvbestemmelse og karakter. Et resultat af dette tema blev udformningen af to nye paragraffer i Kirkeordningen. Den første beskriver Metodistkirken som et verdensomspændende pagts forhold og lægger op til, at Metodistkirken i sit gudstjenesteliv, ved anvendelse af en speciel veksellæsning, udtrykker den pagt, som binder medlemmerne sammen i den enkelte menighed, mellem menighederne i årskonferencen, mellem årskonferencerne, i et verdensomspændende fællesskab. Metodistkirken har allerede en social bekendelse til anvendelse i gudstjenesten, og nu har Metodistkirken fået en bekendelse af den pagt, som forener UMCmetodisterne i verden på tværs af alle grænser. Den anden paragraf angiver hvilke dele af Kirkeordningen, der er fælles grundlag for kirken i hele verden, og hvilke dele, der kan forandres og tilpasses efter forholdene i de lokale kulturer og kirkens mission

under forskellige betingelser. Det indebærer, at der lægges op til næste skridt i denne proces, hvilket bliver to Kirkeordninger, én for den globale UMC, og én for den enkelte UMC-centralkonference. Spændingen mellem kirkens verdensomspændende natur og regionale forskellighed afspejles i den uenighed, der viste sig i spørgsmålet, om hvorvidt De sociale Principper hører til kirkens verdensvide natur eller til de regionale forskelligheder. Homoseksualitet – et tema vi ikke kommer uden om Til de spændingsfyldte temaer om kirkens universelle natur og regionale karakter hørte forslagene om forandring af kirkens holdning til homoseksualitet. Kirkens holdning i Kirkeordningen blev ikke forandret. Debatter og afstemning om et af flere forslag til forandring af holdningen til homoseksualitet var så smertefuld og polariserende for mange delegater med protester og aktioner til følge, at de øvrige forslag blev taget af bordet. Det så ud til, at delegater fra USA og Europa er i stand til at behandle dette tema,

Biskop Rose Marie Wenner, Tyskland velsignes før udnævnelse til formand for biskopsrådet

men at temaet er noget helt andet for delegater fra andre dele af verden. I en kirke, hvor de europæiske medlemmer tæller 64.000 har det ikke så megen vægt, hvad deres delegater stemmer i forhold til delegaterne fra Afrika, hvor kirken er 70 gange større. Behandlingen af temaet homoseksualitet var et nederlag for konferencen. End ikke et forsøg på at blive enige om at udtrykke kirkens uenighed lykkedes. Med en majoritet på 60 % stadfæstede kirken sin hidtidige position. Men kirken taler med to tunger. Den anden tunge er kirkens faktiske liv. I alle sammenhænge under konferencen bar en stor andel deltagere regnbuefarvede tørklæder, reversnåle og symboler som tegn på, at de enten selv er homoseksuelle

..fortsættes på næste side

7


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

strukturer til de aktuelle forhold. I flere år har kirkens forskellige afdelinger forberedt en omfattende omstrukturering kaldet Plan UMC. Forandringerne indebar reduktioner i de centrale råd og bestyrelser, større uddelegering af ansvarsområder til generalagenturerne, ansættelse af biskop til varetagelse af formandskabet i biskopsrådet og en omlægning af økonomien. Generalkonferencen havde lange forhandlinger om færdiggørelsen af Plan UMC. Det viste sig svært at opretholde en sammensætning af rådene ud fra geografisk repræsentation. Især de store centralkonferencer i Afrika og de store jurisdiktionskonferencer i USA ville have en forholdsmæssig repræsentation, hvilket ville betyde, at Europas pladser i rådene enten

..fortsat fra forrige side eller sympatiserer med fuld accept af homoseksuelle personer i alle funktioner i kirken. I biskopsrådet, blandt konferencens dirigenter og prædikanter, blandt delegater og konferencens tillidspersoner, blandt ansat personale i kirkens organisationer, blandt liturger, musikere og forbedere var regnbuens farver altid at finde. Ingen kan være i tvivl om, at Metodistkirken fra menighedsniveau til øverste organer som Generalkonference og generalagenturer har homoseksuelle mennesker i tjeneste til udbredelse af evangeliet og opbyggelse af kirken, tilsyneladende uproblematisk og frugtbart. Kirkens liv er en stemme, der siger ja til homoseksuelle og deres tjeneste med formidlingen af kristendommen, samtidig med at kirkens stemme i Kirkeordningen siger nej til praktiserende homoseksuelle og deres adgang til præstetjenesten. Hvilken af de to stemmer, der høres tydeligst nu og i fremtiden, vil ganske givet afhænge af, fra hvilke regioner i kirken, der lyttes. En ting er sikkert. Homoseksualitet vil være tema på dagsordenen

8

for de næste generalkonferencer og vil ligeledes spille en rolle i revisionen af De sociale Principper, som skal påbegyndes, og i diskussionen om hvilke dele af Kirkeordningen, der har gyldighed for den verdensomspændende UMC, og hvilke dele, der kan tilpasses de regionale forhold i centralkonferencerne. Indianerne kommer Til Metodistkirkens regionale særpræg hører også de etniske mindretal. Værtskonferencen i Florida satte præg på programmet med flere bidrag fra de indianske metodister. Kirken har arbejde i flere etniske minoriteter, f.eks. afroamerikanske, hispanic-amerikanske, koreans- og japansk-amerikanske. Selvom indianerne er den oprindelige befolkning, har missionen blandt indianerne været begrænset og i mindre skala. Metodistkirkens indianske konferencer vokser imidlertid og viser stor livskraft. Forkyndelse, sang, bøn og musik af indianske metodistpræster var en stor inspiration for Generalkonferencen. Den indianske forening af naturfolkets oprindelige samliv med naturens elementer, den metodistiske teologi og den

Biskopper omgiver nadverbordet ved åbningsceremoni

moderne økologiske forståelse blev smeltet sammen i gudstjeneste og vedrørende forkyndelse. Samtidig var metodistindianernes inddragelse af deres gamle kultur i en moderne kristendom en udfordring for de delegater, som kom fra andre dele af verden, hvor Metodistkirken repræsenterer første generations kristne, der har taget skridtet væk fra en anden kultur og religion. Har omvendelsen betydet, at vi har lagt alt bag os, eller har vi stadig alt med os i en ny og forvandlet form? Det er missionens udfordring i enhver sammenhæng. Minoriteter i kirken kan være etniske, kulturelle og nationale. I USA og Europa er den unge generation en minoritet. Det organiserede kirkeliv har generelt svært ved at tiltrække og fastholde de unge. Arbejdet med og blandt unge har stor prioritet og indgår i alle typer aktiviteter i kirken. Nye rammer længe undervejs – og ikke vedtaget Metodistkirken er en gigantisk organisation, der konstant kræver reorganisering og tilpasning af

ville blive kraftigt reduceret eller forsvinde. Repræsentationen ud fra både geografiske og forholdsmæssige kriterier blev til sidst vedtaget, og dermed gik Plan UMC igennem. På konferencens sidste dag bekendtgjorde Juridisk Råd, at omstruktureringen var ugyldig i forhold til Metodistkirkens Kirkeordning. Dermed blev konferencen kastet ud i en parlamentarisk krise, som nok er enestående i kirkens historie. Sidste aften blev konferencens dagsorden ryddet for alt andet. Den gamle struktur blev taget frem igen, og med et antal forandringer i den, hvilket var forberedt af de enkelte agenturer, kunne en mindre omstrukturering vedtages i den sidste time før konferencens fastlagte tidsramme løb ud. Yderst dramatisk. Men en

plan for kirkens arbejde i de næste 4 år kom på plads, og en revideret økonomisk finanslov blev godkendt. Dermed er rammerne lagt for kirkens verdensvide arbejde i den kommende 4-års-periode. Sverige tager metodist dna med ind i ny kirke For Metodistkirken i Norden blev generalkonferencen 2012 det tidspunkt, hvor det endeligt blev godkendt, at Metodistkirken i Sverige ophører med at eksisterer, og at en ny kirke, Gemensam Framtid, hvori Metodistkirken i Sverige indgår, blev optaget som en til Metodistkirken affilieret kirke. Den nye kirke, Gemensam Framtid, blev fejret som en kirke, der er tilknyttet Metodistkirken, UMC, og som fremdeles indeholder UMC DNA sammen med andre traditioner. Den nye kirkes kommende leder, metodistpræsten Lasse Svensson, talte til konferencen og blev budt velkommen. Effektueringen af denne beslutning om den svenske metodistkirkes opløsning og tilknytningen af den nye Gemensam Framtid skal ske ved Nordeuropas Centralkonference i Litauen i oktober 2012. En europæisk centralkonference? Deltagelse i Metodistkirkens Generalkonference 2012 gav syn for kirkens omfattende størrelse og arbejde. I den sammenhæng bliver det, der er stort og omfattende mellem generalkonferencerne, lille og mindre omfattende. Forskelle forsvinder og lighed opstår på tværs af grænser. En dansk metodist og en schweizisk kan opleve, at de kommer fra den samme egn i verden og har den samme forståelse af kirke, samfund og tidens udfordringer, og taler samme dialekt. De europæiske delegater udgjorde en samlet gruppe under Generalkonferencen 2012 med flere samlinger og diskussioner. De nordiske og baltiske delegater havde fællessamlinger mindst en gang dagligt og udgjorde en tæt arbejdsgruppe. Et forslag om at Europa skal samles i en centralkonference blev ikke vedtaget, men åbnede spørgsmålet om ikke Metodistkirken i Europa har behov for omstrukturering og forandring af den måde, kirken er organiseret på.

9


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

Svenskeren gjorde indtryk

Af Sara Alsted Flinck

Markus Olsson, gadepræst i Göteborg, er god til at fortælle. Han fortæller om store stærke fyre, lækre babes og sølle skæbner i det Göteborgske natteliv. Markus skaber billeder, som bringer smil og latter og andre, der får tilhørere til at ryste på hovedet af deres egen uvidenhed. For at sige det kort, Marcus gør indtryk på dem, der lytter. Efter landsmødet har jeg spurgt nogle forskellige deltagere, hvad der særligt har rørt dem. Hvad gjorde størst indtryk på dig i det Markus sagde?

Katrine Olsen, Strandby: Det får tankerne i gang om, hvorfor man er kristen, og hvad kirken betyder for mig. Jeg kommer fra en famille, hvor man ikke går i kirke. Et par af mine veninder spurgte mig, om jeg ville tage med til spejder. Det var ligesom starten for mig. Kirken fik langsomt mere og mere en plads i mit hjerte. Nu kan jeg slet ikke forstille mig et liv uden det fællesskab, der er.

gør på gaden, når han går rundt og snakker med folk. Jeg synes, det er utroligt fascinerende, at et menneske som Markus, uden filter eller nogen former for fordomme, tager ud og møder mennesker med åbne arme.

Katrine Olsen, Strandby: Det, der rørte mig mest, var, at han rejser rundt og snakker med mennesker og bruger deres historier i sine prædikener. Han ser ikke mennesker som sorte eller hvide, men som guds skabninger.

Andreas Morsbøl, Aalborg: Det at stå ved sin tro og være det bekendt. At jeg skal stå frem med min tro ikke altid pakke det ind i tvivl og en masse intellektualiseren. Og så synes jeg det var rart at få understreget, at man er en del af et hold. At man ikke er alene.

Emilie Just Petersen, København: Det, der gjorde størst indtryk på mig, var historierne om, det han

Mai-Brit Tvilling, København: Det, jeg sidder tilbage med er Markus› fokusering på det personlige

vidnesbyrd - at vores ord og adfærd taler for sig selv. Når jeg tænker på min egen omvendelse, har det været en proces, som i den grad har med andre menneskers vidnesbyrd og adfærd at gøre. Markus havde fokus på, at troen sidder i hjertet og i hjernen. Jeg tror, vi har haft meget fokus på hjernen, og har brug for at vise andre vores tro ud fra hjertet. Hvem vil vi følge efter? Jeg vil følge efter en, for hvem troen på Jesus Kristus gælder for alle områder i livet. Ikke det perfekte, men ønsket og længslen efter at følge Jesus. Mathias Aaen, Århus: Det var hans forklaring af at følge Guds vej Han fastsatte de 4 hovedpunkter: om at drømme, hvad man er positivt misundelig på, hvad man har gode erfaringer med, og hvad man bliver bekræftet i. De 4 hovedpunkter fik sat nogle ting på plads for mig, i forhold til at følge mit kald. Hvordan kan du bruge, det han sagde, personligt? Emilie Just Petersen, København: Jeg kan bruge det til at arbejde med at møde andre mennesker lige der, hvor de er og møde dem med åbne arme.

10

Andreas Morsbøl, Aalborg: Jeg skal TRO på det, så slapper jeg mere af og kan fortælle andre om min tro. Hvis jeg pakker det hele ind i tvivl, sætter jeg det hele i en usikker ”setting”, hvor det bliver mit eget lille introverte navlepilleri i stedet for en smittende tro, som andre kan forholde sig til og sige «Okay, fedt! Det gør du, hvad gør jeg så..?» Mai-Brit Tvilling, København: Jeg tænker en del på selv at være troværdig og ærlig i min tro. Jeg kan huske, da jeg kæmpede med at være åben omkring min tro. Lige efter min omvendelse, var jeg næsten forelsket i Jesus og var ikke bleg for at fortælle andre om det. Som tiden gik, blev jeg mere lukket omkring min tro. Det gik op for mig, hvor let det er at være «skabskristen». To liv; Et liv udenfor kirken og et indenfor kirken. Da jeg oplevede Gud kaldte mig til at starte et nye trosfællesskab i Solrød, kunne et sådan liv ikke fortsætte. Vil jeg være Jesus bekendt? Vil jeg kendes ved Ham og stå ved Ham? Det var spørgsmål, der kredsede i mig. Hvis jeg ikke ville det, hvordan i alverden kunne jeg så være et vidnesbyrd. Det er vigtigt bare at fortælle om mine egne oplevelser med Jesus. Mathias Aaen, Århus: Jeg har fumlet med, om mit valg af karriere indenfor kirken har været rigtigt. Og med de 4 punkter in mente, så giver det pludseligt mere mening, og mere ro til at følge Gud.

Hvordan tror du vi som kirke kan bruge det han sagde? Andreas Morsbøl, Aalborg: Jeg kommer i ActA i Aalborg. Jeg ser os nu som et hold, og nu kan jeg nemmere se formålet med at gå derhen og være med. Jeg kan stå inde for det selv. Overfor dem, der kommer i ActA og overfor andre. Emilie Just Petersen, København: Jeg tror, vi langt hen af vejen siger, at vi er en åben, tolerant og udadvendt kirke - og det er vi også i rigtig mange tilfælde. Men jeg tror også, at vi sagtens kan blive bedre! Meget af det, som Markus sagde på Landsmødet, er et spørgsmål om, at vi som kirke skal til at sætte handling bag ordene. Vi skal være åbne og imødekommende overfor nye. Samtidig må vi ikke glemme dem, der allerede er her. Mai-Brit Tvilling, København: Jeg tror mange blev berørt af Marcus› samlinger, og de mange forskellige samtaler han havde med

folk. Det er vigtigt at holde fast i det. Det er så let at glemme sådanne oplevelser, når hverdagen kommer. Vi glemmer, at vi blev berørt, udfordret og begyndte at tænke nye tanker. Hvad var udfordringen og, hvordan kan vi hjælpe hinanden til at tage nogle skridt i den retning, vi oplevede os selv blive udfordret i. Det er en form for accountability, som er en hjælp til ikke at falde i grøften og være en solokristen. Mathias Aaen, Århus: Vi kan alle lytte til og tage afsæt i opmuntringen, at kirke ikke er et sted, en bygning, et lokale. Kirke og menighed er mennesker - dynamiske væsener, som er i netværk, i en reel kontekst, hvor troen gør en forskel. Vi skal som lokale menigheder forstå den kontekst vi er i, og flytte os med den for at være reelle og nuværende, uden at gå på kompromis med det, vi står for. På den måde kan vi være relevante for vores nærmiljø og skabe vækst - ikke blot i kirken men i folks trosliv.

11


HIMMEL&JORD

HUSK HJERNEN OG HJERTET HJÆLPER! Af Sara Alsted Flinck

Jeg VED hvem jeg TROR på! Vi skal turde stå ved vores tro på Jesus. Når vi gør det, kan vi fortælle mennesker om Ham. For det er gennem samtale, fællesskab og forbilleder, at vi styrker vores tro og leder mennesker omkring os til at møde Gud. Vores tro vokser både gennem oplevelser med Gud og gennem samtale med andre mennesker. Med andre ord, vi har brug for at have tro både i hjertet og i hjernen.

12

Pastorale udnævnelser 2012/2013 Distrikt 1 (Øerne): Keld Munk (4) Odense Thomas Risager (13) København Ole Birch (7) Mark Lewis (4) Mai-Brit Tvilling (4) – lokalpastor Ejler Busch Andersen (24) – ulønnet hjælpepræst Claus Kofoed Nielsen (8) – ulønnet hjælpepræst Lars Ulrik Jensen (2) – ulønnet hjælpepræst København, International Joshua Kyeremeh (13) – lokalpastor (tilsynsførende ældste: Mark Lewis)

Er din tro som en badedragt, der ikke må bruges i vand? Tør du stå ved din tro? og er du en perfekt kristen? Det var nogle af de spørgsmål Markus Olsson, gadepræst i Göteborg, stillede deltagerne på Landsmødet i Holstebro. Bør ikke udsættes for tænkere, troende og tvivlere Vi bliver usikre, når vi møder mennesker med en anden tro end vores egen. Det kan være den muslimske ven i skolen, den ateistiske arbejdskollega eller den indremissionske kammerat i fodboldklubben. Nervøsiteten skyldes ofte, at vi er usikre på vores egen tro og ikke, at vi føler os truede af det fremmede eller andres tro. Markus Olsson beskrev kristnes møde med virkeligheden ved hjælp af en badedragt. Badedragten kan ligne en badedragt, være lavet af det rigtige stof og sidde som en badedragt skal. Men hvis badedragten ikke kan tåle sol, saltvand eller klor, er den ikke meget værd. På samme måde kan det være med vores tro. Det er én ting at sidde på kirkebænken i kirken sammen med andre kristne og se kristen ud. Men hvis vores tro ikke kan tåle tvivlere, tænkere og andre troende, så fungerer den IKKE i virkeligheden.

JULI / 2012 / 3

Solrød Mai-Brit Tvilling (3) – lokalpastor (tilsynsførende ældste: Ole Birch) Rønne Dean Andersen (4) – lokalpastor (tilsynsførende ældste: Mark Lewis) Distrikt 2 (Jylland): Ole Birch (6) Nogle mennesker har let ved at tro med hjertet. Let ved at blive rørt og mærke Guds nærvær. De fornemmer og føler en masse. Andre mennesker har let ved at tro med hjernen. De har alle de rigtige argumenter og logiske løsninger på plads. Men som Markus forklarede, har vi brug for begge dele, for at kunne udleve vores tro udenfor kirken. Vi har brug for at føle, at Gud er med os, men vi har også brug for at turde stille alle de svære kritiske spørgsmål. De perfekte kristnes klub? Men skal man så have svarene på alle de svære spørgsmål? Skal man have fundet sandheden? Til det er svaret NEJ. Vi skal ikke være perfekte syndfrie mennesker for at have et forhold til Gud, eller for at kunne fortælle andre om Jesus Kristus. Den slags mennesker findes alligevel ikke. Vi skal være de almindelige uperfekte, ufuldkommene og syndige mennesker vi nu en gang er. Somme tider tror

Markus Olsson, Göteborg gæstetaler

vi, at vi skal være perfekte og rene, før vi kan møde Gud. Men ser vi i biblen, så helbreder Jesus spedalske, han spiser hos tolderne, han lader sine fødder vaske af en prostitueret. I vores tid ville det svare til, at Jesus helbreder en mand med AIDS, at han spiser hos Klaus Riskjær og går på café med en pædofil. Med andre ord, Jesus omgiver sig med ufuldkomne mennesker. Det handler altså ikke om at være perfekt. Det handler om at være den, man er, og stå ved sin tro i hele sin ufuldkommenhed. Det handler om at være et forbillede for de mennesker man omgiver sig med. Det handler om at sige: JA jeg tror på Gud, og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?

Strandby Charlotte Thaarup (25) Louise Aaen (3) – lokalpastor Jørgen Thaarup (17) – ulønnet hjælpepræst Aalborg Peter Uth (2) – studentlokalpastor (tilsynsførende ældste: Charlotte Thaarup) Frederikshavn Keld Munk (6) Holstebro Ove Sørensen (11) Århus Ove Sørensen (23) Christina Sørensen (1) - lokalpastor Vejle Duncan Thompson (6) Esbjerg Christina Sørensen (1) – lokalpastor (tilsynsførende ældste: Thomas Risager)

Særlige udnævnelser: Finn Uth (17) Leder af & præst ved Metodistkirkens Sociale Arbejde Ejler Busch Andersen (5) Betaniahjemmet, Frederiksberg Jørgen Thaarup (4) Udnævnt til studier Anne Thompson (1) Orlov af personlige grunde Tallene i parentes referer til antallet af år, der har været udnævnelse til samme sted. Henning Bjerno blev, med langvarige klapsalver, takket for sine 40 år som kasserer for kirkens Hovedkasse,. Henning, der netop har rundet de 80, har været aktiv på en lang række poster både i kirken i Danmark, i Norden og på Generalkonferenceniveau, ligesom han har været redaktør for Himmel&Jord 2000 – 2005 og været Metodistkirkens repræsentant i økumeniske råd og bestyrelser i Danmark. Som præstebarn opvokset i Metodistkirken var det naturligt, da Henning drog fra provinsen til København, at flytte ind på kollegiet ved Jerusalemskirken. Dengang hed det Ungdomshjemmet Willerupgård og var et pensionat bestyret af frøken Ellen Petersen. Der var plads til 18 beboere, der alle deltog i kirkens og ungdomsforeningens liv. Her blev knyttet venskaber for livet. Mange de gamle venner mødes på den årlige Sommerhøjskole på Solborgen – et intenst forum med liv, tro og glæde, hvor ingen føler sig gamle.

Ole Birch I år er det 25 år siden Ole Birch blev ordineret, dette jubilæum blev markeret på forskellige vis. Ole prædikede ved åbningsgudstjenesten og i forbindelse med søndagens gudstjeneste blev der holdt reception med taler og gaver.

Indsættelse Kirken tog imod tre unge teologers tjeneste. Christina Sørensen, Århus, der er ved at afslutte sin cand. Theol. ved Århus Universitet blev indviet præst på prøve. Hun er ansat som lokalpastor i Århus og Esbjerg det kommende år. Peter Uth, Klokkerholm fortsætter sine teologi-studier ved Århus Universitet. Han er indsat som student lokalpastor i ActA i menigheden i Nørre Sundby. Louise Aaen blev indviet til præst på prøve ---- hun er lokalpastor i Strandby

Thomas Risager Thomas Risager har afsluttet sit teologiske arbejde med afhandlingen Thomas Risager har afsluttet sit teologiske arbejde med afhandlingen The Story of the Revialization of an Old United Methodist Church through the Introduction of Gospel MusicMinistry, ved Wesley Theological Seminarium, Washington DC og kan dermed kalde sig Doctor of Ministry. Læs mere i næste nummer af Himmel&Jord, der også vil have menigheden i Odense, hvor Thomas er præst, som tema.

13


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

LANDSMØDET 2012 SET MED SPEJDERØJNE Af Signe Just Petersen, Vicelandschef MS.

Det er skønt at være spejder, specielt i øjeblikket, hvor fremgang ikke er noget ukendt fænomen. Denne fremgang gik bestemt heller ikke ubemærket hen på landsmødet 2012. Det var en fornøjelse at kunne stå foran resten af MBUF som et godt eksempel, men det er hverken min eller Oles fortjeneste. Det er jer, der arbejder lokalt i byernes fortjeneste – og det skal I være stolte af. Klap jer selv og jeres medledere på skulderen og mind hinanden om, hvor vigtigt og godt jeres arbejde er. Ud over en stor portion ros og klapsalver bød landsmødet for spejdernes vedkommende også på en snak om visioner for fremtidens spejderarbejde. Spejderrådet havde forud for landsmødet udformet en række målsætninger for spejderarbejdet. Disse målsætninger blev præsenteret på spejdernes inspirationsmøde, hvor de tilstedeværende havde mulighed for at være med til at videreudvikle de forskellige målsætninger. Endelig stemte vi om, hvilke målsætninger der skulle prioriteres højest af spejderrådet det næste år. Spejderrådet vil derfor i fremtiden arbejde for at nå seks målsætninger i prioriteret rækkefølge. Først og fremmest vil vi skabe et spejderimage i samfundet, hvilket vil sige, at der ikke skal være tabu omkring at være spejder, men snarere skabe opmærksomhed om det arbejde, vi laver hver uge. For at nå dette mål vil vi inden 1. maj 2013 afholde mindst tre events for netop at skabe denne opmærksomhed, det kunne eksempelvis være Flashmobs.

14

Den anden målsætning er allerede sat i søen og vil stå sin første prøve d. 12-14. oktober, den første weekend i efterårsferien. Vi vil forsøge at bedre kommunikationen mellem MUS-ledere på tværs af byerne, ved at lave en weekend hvor MUS-lederne kan være spejdere sammen igen, og samtidig kan tage ved lære af hinandens erfaringer. Endelig vil vi forsøge at skabe motivation hos nuværende og kommende MUS-ledere til at fortsætte det gode arbejde. Vi har valgt at kalde dette tiltag for MIW; MUS-leder Inspirations Weekend. Der vil komme mere information om MIW senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du er MUSleder eller bare har den mindste lyst til at blive det.

Vi vil arbejde for, at tro og tvivl om tro skal blive et naturligt samtaleemne lokalt og på landsplan i MS, hvilket er den tredje målsætning. Vi oplever, at der kan være en form for berøringsangst omkring netop den tro som er en del af spejderarbejdet, vi vil derfor forsøge at komme denne angst til livs ved at opfordre til, at der mindst en gang om måneden bliver brugt mindst 10 minutter på en andagt eller blot en snak om tro / tvivl om tro. Endelig forsøger vi som noget nyt at tilbyde alle spejdere og ledere at få tilsendt en sms-andagt et par gange om måneden, som kan bruges til spejderarbejdet. Til Landsmødet i 2013 vil vi præsentere en agitationsmappe til lokalgrupper, som har fokus

på, hvordan vi kommer i kontakt med andre kristne i vores lokalsamfund. I mappen skal der derfor være materiale om foreningskulturen, kontaktlister til kristne indvandrerforeninger og – flygtningecentre således, at der er mulighed for at starte et samarbejde, endelig skal der være introduktionsbreve til SFO’er som kan deles ud lokalt. Målsætning 5 og 6 omhandler, hvordan vi kan undgå at miste spejdere henholdsvis i alderen 10-12 år og 17-20 år. Målsætning 5, om de 10-12-årige, bunder I, at vi gerne vil have flere MUS til at fortsætte som storspejdere, samt finde ud af, hvordan vi tager hånd om de børn der kommer alene ind i spejderarbejdet. Slutteligt drejer målsætning 6 sig om, hvordan vi formår at gøre spejderarbejdet attraktivt for de 17-20-årige således, at spejder ikke er den aktivitet der bliver nedprioriteret. Måden vi vil gøre dette på er ved at forsøge at skabe fede oplevelser som eksempelvis en seniorpåsketur til udlandet. Derudover er en del af målsætningen, at mindst 50 procent af deltagerne på PFT fortsætter som ledere når de er færdiguddannede. Endelig vil vi lave en lederressourceliste som kan hjælpe til, at vi udnytter hinandens spidskompetencer både nationalt og lokalt, ligesom vi med en sådan liste kan gøre brug af ledere som ikke er aktive lokalt, men stadig brænder for spejderarbejdet. Formålet med de 6 målsætningerne er altså at opretholde og fortsat

udvikle det gode arbejde der bliver gjort hver uge lokalt og flere gange årligt på landsplan. Spejdernes inspirationsmøde bød endvidere på et oplæg fra Anne-Grethe Christensen om, hvordan vi spotter og håndterer børn med ADHD. Det var et meget lærerigt oplæg, som kan findes på hjemmesiden. Endelig tilbød AG, at hun gerne vil komme ud lokalt og observere hvordan vi arbejder med vores børn, samt komme med nogle forslag til hvordan vi kan bedre arbejdet med børn med diagnoser. En stor tak skal der lyde til AG, det er et stort og flot tilbud.

Endelig fremlagde vi på inspirationsmødet et tilbud til alle ledere og patruljeførere om at blive en del af en inspirationsgruppe på både Facebook og Dropbox, hvor det er muligt at dele sine møder, løb, poster, koder, lejre med mere og gøre brug af andres, således at vi ikke alle opfinder den dybe tallerken hver gang. Har du spørgsmål til ovenstående eller andet, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg glæder mig til et nyt år fyldt med spejderarbejde og håber I gør det samme. Det er en fornøjelse at se hvordan vores arbejde gør en forskel hos børn i alle aldre.

Vil du gerne på efterskole ? skoleåret 2012/13 kan blive - et år, du aldrig glemmer!

Læs mere på: www.lægården.dk 15


HIMMEL&JORD

Bønnerne er fra bogen ”Såsom du vill – böner från 1500 till 1900-tal”, Artos

Du, min Gud Treenighed som jeg tilbeder hjælp mig så jeg glemmer mig selv og helt kan blive din bolig i hvile og ro, som var min sjæl allerede i evigheden. Giv min sjæl fred og dan dig en Himmel der, et sted du elsker og finder hvile. Måtte du aldrig være alene der men lad mig altid være til stede helt og udelt med en vågen tro. Helt i tilbedelse Helt overgivet til dit skabende virke. Amen

Elisabeth af Treenigheden (1881 – 1906)

Evige Gud, lad sjælen være så tiltrukket af dig at den, hvad enten vi sover eller er vågne, holder os tæt til dig. Sluk alt had og bitterhed hos os. Giv kraft til at elske, også frastødende og fjendtlige mennesker. Gør os villige til at tilgive enhver, som forulemper os. Lad os, dag for dag ved din Ånd, stadigt ligne dig, du fredens Gud. Giv os vished om, at afskeden med dette liv bliver stille og saligt. Ja, lad dødsdagen for os blive en endnu bedre dag en vor fødselsdag. Amen

M.F. Roos (1727 – 1803)

Gud, al krafts og herligheds Gud Lær mig at kende den sande Godhed. Af og til viser jeg lidt godhed i følelser eller handlinger, for du Gud, har jo skabt mig. Så ugudelig er ingen skabning, at han ikke gør noget godt en gang imellem. Men fri mig fra den farlige indbildskhed at jeg drives af Helligånden. Vis mig, at Ånden ikke driver nogen til lidt godhed af og til men til alt godt. Lær mig, at Ånden på en mild og vedvarende måde styrer og regerer hele mennesket. Gud, giv mig din Hellige Ånd. Lær mig at gøre din vilje, min Gud, med ren glæde. Amen

Anders Nohrdborg (1715 – 1767)

Herre, din forstand er uudgrundelig. Du er stor og vældig i kraft og din forstand er uden grænser. Når vi synes at alt havner i virvar og uorden lær os da at vente, til vi kan se, hvorhen du vil. Gør os opmærksomme på dine fodspor, så vi ser hvilken vej, du vandrer. Verden plages og tæres af uro, af ængstelse og mistrøst, og påtager sig byrder, så den ikke kan tage et skridt uden usikkerhed. Kære Gud, væn os til at overgive alt i din hånd. Lad aldrig freden og stilheden og sindets ro forstyrres af ydre forandringer . Ingen af dine veje Gud, er afveje. Amen!

Anders Nohrdborg (1715 – 1767)

16

Herre, vis os din magt og send din Ånd til os. Hellige Ånd gør os fri fra det jordiske og væk vore sjæle til en længsel og tørst efter Gud, vor Frelser. Kom, du livets Ånd og fød os på ny til mennesker med Guds sindelag, Så ild fra Himmelen falder i vore hjerter og gør dem brændende af kærlighed. Rejs dig, kraftens Ånd, og opret Kristi rige, Så vi ikke skal være tilbageholdende men vover at kæmpe. Åh, Herrens Ånd, du evighedens strøm, Udgyd dig i alle hjerter, som indtil nu har manglet evigt liv. Led os til sidst til Paradiset. Amen Gerhard Tersteegen (1697 - 1769)

Herre Jesus, Lad dit nærvær fremkalde en stor stilhed i mig. Saml alle mine sanser og helliggør dem. Når den nødvendige omsorg for mit arbejde optager mig, lad da velsignelsen fra dig umærkeligt flyde ud over mine ord og gerninger. Jag de jordiske tanker væk, som gør sjælen urolig og skjuler dig. Gode Frelser, lad mig også i tunge tider, være sammen med dig. Betragt mit hjerte som et værksted, hvori du frembringer ting til Himmelen. Fyld mig med dig selv, du herlighedens Herre. Amen

Gerhard Tersteegen (1697 - 1769)

JULI / 2012 / 3

Tanker på Vejen Af Christian Alsted, Biskop.

Hvad kendetegner wesleyansk teologi og praksis? Hvilket særligt bidrag har metodismen til den tid, vi lever i? Hvordan er en wesleyansk tilgang til livet i Norden og Baltikum i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er nogen af de spørgsmål som ”Wesley Forum” vil arbejde med. Og vi inviterer enhver med interesse i wesleyansk teologi til at deltage. På spørgsmålet ”Hvad er hjertet af wesleyansk teologi?” vil mange svare med et ord: Nåde! Og så vil de sandsynligvis tilføje betydningen af De Sociale Principper. Svaret er ikke forkert, men det er ufuldstændigt og utilstrækkeligt. I en stærkt sekulariseret kultur, med en luthersk majoritets-kirke ofte med stærke bånd til staten, lever Metodistkirkerne som minoritetskirker med stærke økumeniske bånd og gode relationer til majoritetskirken. På samme tid underspiller metodistkirken sine egne karakteristika i Hvilke særlige kendetegn har metodismen? Svaret findes ikke i England i det 18. århundrede. Heller ikke hos de pionerer, der bragte metodismen til vores del af verden i sidste halvdel af det 19. århundrede. Men det er nødvendigt at have fortiden med, når vi forsøger at forstå vores egen tid og levendegøre den wesleyanske arv. Den fremragende Wesley-forsker Albert Outler opdagede, at Skriften, Traditionen, Erfaringen og Fornuften er de grundlæggende kilder til

Weslianske teologi anno 2012 og frem? teologisk refleksion i wesleyansk teologi. John Wesley var kendt som ”manden af en bog” og for ham havde Bibelen normativ og primær autoritet. – Oplyst af traditionen forstået som de kristnes fælles erfaring gennem tiderne. Levendegjort gennem erfaringen. Og styrket af fornuften. Outler kalder dette the Wesleyan Quadrilateral. Selvom nogle teologer stiller spørgsmålstegn ved denne forståelse, er den et godt redskab til at oversætte Wesleyansk teologi til vor tid.

bevægelse, der skulle reformere den bestående kirke, men det blev en vækkelsesbevægelse der berørte tusindvis af mennesker udenfor den etablerede kirke. Adskillige overskrifter kan sættes som væsentlige i forståelsen af wesleyansk teologi som for eksempel: Ursynden – Nåden – Helliggørelsen – Kristen Fuldkommenhed – Ordo Salutis/Frelsesvejen – Mission – Gudstjeneste – Nådemidlerne.

Endvidere kan wesleyansk teologi Wesleys teologiske rødder var ikke forstås uden sammenhæng med bibelske. Men hans teologiske bevægelsens liv og praksis, hvilket overvejelser var langtrækkende. Han tilføjer endnu flere dimensioner som: læste kirkefædrene og var særligt Lægfolkets tjenester – Smågrupper influeret af den østlige tradition. Han – Evangelisation – Diakonalt arbejde studerede – Arbejde forskellige for fred og ”Wesleys teologiske kristne retfærdighed – traditioner som Økumeni. rødder var bibelske. den lutherske, Hvilken Men hans teologiske romersk betydning katolske, har alt dette overvejelser var ortodokse, i et stærkt langtrækkende” moravianske og sekulariseret reformerte. Han Norden og undersøgte ikke Baltikum i alene sine egne religiøse erfaringer, det 21.århundrede? Det vil Wesley han interviewede mennesker, som Forum forsøge at finde svar på. blev berørt af hans prædikener og Vi vil forsøge at provokere, starte undersøgte forskellige åndelige diskussioner, inspirere til videre fænomener. Han brugte skarp logik teologiske refleksioner og at være en og sund fornuft. ressource for enhver med interesse i wesleyansk teologi. John Wesley var helt fra begyndelsen Vi inviterer til deltagelse i debatten, lidenskabeligt optaget af at afdække til at dele eget teologisk arbejde i kristendommens kerne og livet i den form af artikler, essays og andet første kristne kirke. Den metodistiske akademisk arbejde. teologi voksede fra begyndelsen frem Det er min overbevisning at en på den baggrund. Derfor blev det en wesleyansk tilgang til det 21. discipelskabende bevægelse rettet århundrede er nødvendig for mod mission som engleske dr. Martyn metodister, som ønsker at være tro Atkins siger. Det begyndte som en mod deres kald og identitet.

17


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

YOUNG COPENHAGEN GOSPEL FESTIVAL Af Benedicte Rea Kragskov

med, de havde tid til os alle og var meget afslappede, hvilket er meget godt, når man i forvejen er ret ’stresset’ over alle de sange, man skal lære i løbet af kun to dage. Vi startede med at øve kl. 9.30 lørdag morgen og fortsatte helt frem til kl. 18.00, dog med små og store pauser. Søndag morgen øvede vi en smule, indtil der var gudstjeneste i kirken, hvor vi også medvirkede. Derefter fik vi frokost, efterfulgt af endnu mere øvning og generalprøve.

Til sidst nåede vi vores mål: Koncerten! Det gik heldigvis godt, og vi var glade for at se, at kirken var fyldt! Selvfølgelig er koncerten altid noget af det bedste, fordi det er det, man øver frem imod, altså vores mål. Det er fedt at stå i kirken med spotlight lige i hovedet og vide, at det er nu, man skal gøre, alt det vi har lært, men samtidig have det rigtig sjovt. At vide at man er med til at få hele publikum op at stå og klappe med på sangene er så fantastisk en fornemmelse, at man bare ikke kan

lade være med også at yde sit absolut bedste. Hvis man, ligesom mig, også godt kan lide at komme lidt mere frem i lyset, var der også i år mulighed for at få en solo. Selvom man er meget nervøs, op til man skal synge for hele kirken, der er fuld af mennesker, så er suset i maven og den viden, at alle sidder og hører på netop dig, det hele værd! På ”YCGF” er der altså både plads til dem, der godt kan lide at synge i kor, men også til dem, der tør stille sig frem og synge en solo. Det er også lige meget, om man går til sang eller kor, bare man kan lide at synge, for det gør vi en del på festivalen! Vi var ca. 50 børn og unge, der deltog i år. Men der kan sagtens være plads til flere, så jeg håber på at se dig i år 2013.

Jeg går langs Jerusalemskirken i København. Der er ”Young Copenhagen Gospel Festival” her i weekenden. Jeg har glædet mig. Det er altid sjovt og hyggeligt. Jeg går ind ad de lave trædøre og går ned i krypten under kirken, hvor der sidder to smilende damer, der tjekker de unge ind, deler madkuponer og sangark ud og finder den rette størrelse T-shirt, der i år er sort med pink og hvid skrift. Jeg har regnet lidt på det og fundet frem til at, det nok er min femte T-shirt fra ”YCGF”. Mit

18

femte år. Men det gør det ikke mindre sjovt, tværtimod.

eftermiddag, der var blevet lavet specielt til os… Mmmhh!

Jeg går op i kirken, hvor der skal til at være opvarmning. Efter opvarmningen møder vi instruktørerne: Ruth fra London og Mathias fra Århus. Ruth har sin mand, Emanuel, med. Han skal spille klaver.

I år lærte vi 7 gospelsange, som Ruth og Mathias havde valgt. Der var både sange med gang i, men også nogle der var stille, så der var noget for enhver smag! Personligt kan jeg godt lide stille ballader, så jeg synes den bedste sang, vi sang, var ”Speak to Me” (som Ruth i øvrigt selv har skrevet).

Young Copenhagen Gospel Festival, eller ”YCGF”, som det også kaldes, blev i år afholdt for 10. gang. Det blev fejret med 6 flotte lagkager lørdag

Instruktørerne var, igen i år, superdygtige og venlige at snakke

19


HIMMEL&JORD

JULI / 2012 / 3

Det gamle er forbi – se noget nyt er blevet til! Gennem mange år har der i Sverige været ført samtaler på flere niveauer blandt forskellige kirker og kirkesamfund med henblik på at danne en ny stor frikirke. Der er en lang tradition for at danne økumeniske menigheder af to eller flere frikirker. Mange metodistpræster har og har haft ansættelse i andre kirkesamfund enten sammen med en ansættelse i egen kirke eller ved siden af. For 5 år siden gik børne- og ungdomsforbundene i Missionskirken, det svenske Baptistsamfund og Metodistkirken i Sverige sammen og dannede det fælles Equmenia. I Kristihimmelfart dagene 16. – 20. maj var tiden så kommet til at tage det endelige skridt ind i den nye kirke. Indtil videre er kirkens navn stadig Gemensam Framtid, fælles fremtid. Der arbejdes på at finde et egentligt navn, selvom det af nogen påpeges, at en gruppe kristne almindeligvis ikke selv vælger sit navn, men får det tildelt af andre.

20

Inden den store konference kunne gå i gang afviklede den svenske metodistkirke sin sidste årskonference. Den blev ledet af biskop Christian Alsted, der på et tidspunkt under forhandlingerne konstaterede, at på denne konference

kunne vi ikke sige: ”Vi gør, som vi plejer!” Alt var sidste gang. Der blev aflagt regnskaber klargjort til at indgå i den nye kirke. Der blev afleveret rapporter også fra præstesessionen, hvor hver enkelt metodistpræst skulle afgive erklæring om deres fremtidige status. Et par bliver præster i Svenska Kyrkan, en håndfuld flytter medlemskab til Finlands svenske metodistkirke og en enkelt flytter fysisk til Norge og bliver præst i metodistkirken der. Nogle af de pensionerede præster flytter medlemskab til metodistkirker i andre lande for at bevare tilhørsforholdet. Det store flertal af svenske metodistpræster fortsætter deres virke som præster i den nye kirke Gemensam Framtid.

Af Charlotte Thaarup, præst og redaktør Himmel&Jord.

inddeles i regioner, men hvor store skal de være, hvor skal grænserne gå helt præcist, hvor meget må de selv bestemme og hvem skal lede dem? Den årlige kirkekonference, hvordan skal den organiseres, hvem kan deltage, hvordan stemmer man, og hvor meget kan man tage op til debat? Hvor mange bygninger skal den nye kirke bevare? Hvordan forvaltes de fælles penge?

Dagen sluttede med en festaften, hvor en lang række mennesker fik lov at fortælle deres historie over et medbragt billede, der bidrog til at fortælle om Metodistkirken i Sverige. Trubadur Tomas Boström sang og satte Susanna Wesleys portræt op. Andre billeder var f.eks. af sommerhjemmet Framnäs, det teologiske seminarium Överås og andagtshæftet Dagens Ord. Der blev bragt hilsner fra gæsterne fra Danmark og Liberia, hvor skoleleder Clarissa J. Robbertson og distriktsforstander Cecelia Cephas, hver dag bar nye smukke dragter. En dag havde deres tøj portrætter af Liberias præsident nobelprismodtageren Ellen Johnson Sirleaf, der som bekendt også tilhører metodistkirken. Biskop Christian Alsted ville gerne have kunnet aflevere en stafet eller en lilla biskopsskjorte til

..fortsættes på næste side

Lasse Svensson. Lasse, der er 40 år og tidligere har været præst i metodistkirken, S:t Jakob i Göteborg, har de seneste år arbejdet som proces-leder i Gemensam Framtid , blev dagen efter, som forventet, valgt til leder i den nye kirke med godt 70.000 medlemmer, mens Christian er biskop for knapt 12.000 bekendede medlemmer! Aftenen blev nat inden afslutningsgudstjenesten var forbi. Her sang

det legendariske ”Pastorskören” og biskoppen prædikede. Den nye kirke holdt de følgende dage sin første konference med over 800 deltagere, næsten samme antal som Metodistkirkens nyligt afholdte Generalkonference. Der er mange store spørgsmål at tage stilling til, både teologiske, økonomiske og praktiske. Hvordan skal kirken organiseres? Der var enighed om, at landet skal

21


HIMMEL&JORD

..fortsat fra forrige side

jazzgudstjeneste bygget over forfatter, revykunstner og filmmanden Tage Danielssons tekster. Ved søndagens gudstjeneste var der indsættelse af præster og diakoner og den sidste ældste-ordination i den svenske metodistkirke. Her blev gadepræst i Göteborg Markus Olsson ordineret af biskop Christian Alsted. Dagens prædikant var den nye samfundsleder Lasse Svensson, der blev iført stola i Gemensam Framtids farver. ¤ billede Markus i præstekjole og Lasse prædiker

22

MENIGHEDSNYT

Løkken

Hvordan er præsterne ansat i den nye kirke? Baptistsamfundet og Missionskirken har en kongregationalistisk menighedsforståelse, hvor præsterne kaldes af den enkelte menighed og har menighedsrådet som arbejdsgiver. Metodistpræster er organiseret i en orden, der er en del af den nationale årskonference og sendes derfra til de byer, hvor de skal arbejde et år ad gangen. Hvordan bliver man medlem i den nye kirke? Og skal der være ens medlemskriterier? I de fleste kirker gennem historien har dåb været en indgang til kirken. Men ikke alle med baggrund i Missionskirken mente, at dåb behøvede at være et krav.

Ind imellem forhandlingerne var der et væld af fine tilbud om worshops og foredrag. Elisabeth Öman, den ene af den svenske metodistkirkes to nyslåede teologiske doktorer (D.Min.), talte i en fyldt sal om ”At dele tro i hverdagen”. Om aftenen var der samlinger i et telt med plads til knapt 3000. Her blev også gudstjenesterne, der alle transmitteredes i svensk tv, holdt. En aften bestod programmet af ønskekoncert med gamle vækkelsessange, som i stor udstrækning er fælles arvegods for de tre samfund, der nu er blevet ny kirke. Sidst på aftenen var der koncerter, blandt andet en fantastisk

JULI / 2012 / 3

Konferencen blev holdt i Linköping i et center lige ved siden af domkirken. Her er træet med Åndens 9 frugter placeret efter ide af biskop Martin Lönnebo. Må frugterne vokse rigeligt både i Gemensam Framtid og blandt de tilbageværende metodister! http://www.equmenia.se/ http://gemensamframtid.se/ http://www.metodistkyrkan.se/

Et farvel til Løkken Det var en bevægende stund, da Bibelen, nadversættet og dåbsfadet blev båret ud af Løkken Metodistkirke ved afslutningen af den sidste gudstjeneste søndag den 6. maj. For Maria Berg og Viggo Pedersen, engage­re­de og trofaste venner samt Inga Boelskifte og Astrid Sønder, de to nærværende medlemmer var det en tung gang at gå. Metodistkirken har været ”vort andet hjem”, og derfor vil savnet blive stort for os, sagde de. Men det kunne ikke være anderledes. Vi er blevet for få, og vore ressourcer er ikke til at videreføre me­nigheden, var begrundelsen for beslutningen på årsmødet i marts. Distriktsforstander Ole Birch ledte lovprisnings- & takkebønnen til Gud for hans Ånds nærvær gennem me­nig­hedens 128 år i Løkken og formidlingen af frelse og åndeligt liv til mennesker. Han opløste menighe­den og overgav kirkebygningen til ethvert hæderligt brug. Keld Munk, menighe­dens præst de sidste 5 år, holdt den sidste prædiken om Guds tilgivende og genoprettende kærlighed. Venner fra de nordjyske Metodistkirker i Strandby, Frederikshavn, den nye menig­heds­ plantning Acta i Aal­borg og venner fra Løkken Folkekirke og Ingstrup Baptistkirke var til stede. Der blev udtrykt stor taknemlig­hed over de gode relationer kirkerne imellem og for det varme fællesskab, de altid havde mødt i Løkken Metodistkirke.

Århus Dåb Søndag den 13. maj blev Noah Damgaard Beltov, søn af Bettina og Stig Beltov døbt. Konfirmation Ved gudstjenesterne i april blev følgende konfirmeret: Marie Flinck Hansen, Tobias Matthiesen og Sofie Morsbøl Marqversen. Medlemsoptagelse Ved gospelgudstjenesten den 13. maj blev Jonas Thuesen optaget som bekendende medlem.

Frederikshavn

Døbt i ActA:

Medlemsoptagelse Nina Grubert, Deolinda Arenfeldt og Jocelyn Vilanculos blev ved festgudstjenesten 20. maj optaget som bekendende medlemmer i menigheden. Deo er mor til Josh og de kommer fra Metodistkirken i Mozambique. Menigheden byder alle tre velkommen og ser frem til flere nye medlemmer i senere på året.

21. april AUGUSTA KOLLERUP ÅBOM, datter af Marie Louise Hjørnet Åbom og Martin Kollerup Sørensen, Støvring

Strandby Søndag d. 10. juni er Optaget ved bekendelse: Simon Thaarup Andreas Christensen Kristoffer Holst Tobias Maajen Marie Kofod Cecilie Nielsen Mathilde Oddershede Katrine Olsen Jensen

København Overhøring Søndag den 29. april blev årets konfirmander overhørt. Menigheden ønsker tillykke til: Josefine Munk Andersen, Pernille Poulsen Mellergaard samt Jeanne Winowa. Dåb Ved en højtidelighed samme formiddag forud for overhøringen blev Jeanne Winowa samt hendes 2 brødre, Jean Bienvenue og Emmanuel De Pericles Dias, døbt.

Optaget som døbt medlem: Dennis Karlsen Rikke Høgenhav Schweigler & Jesper Schweigler og deres datter Signe Høgenhav Schweigler Døbt: Magnus Karlsen Thaarup, søn af Andrea Thaarup og Dennis Karlsen

23


ID 47778 Afsender: Kurér-forlaget, Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

TIL LIVET

JA

Kærlighed Vi hører (heldigvis) meget om kærligheden i vore kirker. Det er nok det centrale i Jesu forkyndelse for os. Ja, vi har ligefrem et stykke i det nye testamente, som vi kalder Kærlighedens Højsang. Det er Paulus 1. brev til korinterne, kapitel 13, vers 1-13. Kærlighedens Højsang er så smuk, at adskillige af vores ypperste kunstnere er blevet udfordret til at læse den op. Poul Reumert læste den, manende, pompøst og værdigt. Den jødiske instruktør, Sam Besekow, læste den, indtrængende, stilfærdigt og smukt. Det er verdenslitteratur, vi her har med at gøre! Men det er først og fremmest kristen bekendelse. Om kærlighedens egenskaber og væsen. Hvad nytter det hele, hvis vi ikke har Guds kærlighed? Hvad gør kærligheden så enestående. Alt siges i dette lille kapitel. Men jeg har stadig et problem. Det er så enestående smukt udtrykt, at jeg næsten ikke kan rumme det.

24

nemmere at forstå. Der står: ”For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis… Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud”. Så kan jeg følge med igen – og i øvrigt slappe lidt af. Vi skal ikke kunne forstå og forklare det hele. Vi kan kun forstå tingene stykkevis, det vil sige i glimt. Det er et af vore grundvilkår: Vi vil aldrig kunne se sammenhængen, i hvert fald kun i glimt. Sammenhængen i tingene kommer kun ved tro! Kapitlets morale er god nok. Kærligheden er det største. Den er Guds endelige svar til mennesket. Den fuldkomne tilgivelse og forsoning. Men troen må være der, for at kærligheden kan opfyldes. Kærligheden er det største – men troen er det første. Tro, håb og kærlighed, Det er troen, som skal binde det hele sammen og skabe helhed i vores forestillingsverden.

Det er så overdådigt, at vi næsten må græde, når vi hører det. Men kan vi forstå det? Kan vi rumme det? Jeg kan godt nyde de flotte ord og smukke vendinger, men det kniber mig at optage dem, at forstå dem fuldt ud, at rumme dem.

Det er denne verdens og især denne tids største illusion, at vi skal kunne forstå det hele for at tro. Det er vor tids største bedrag, når nogen påstår, at de forstår tiden, og de emner, der er til diskussion. Vore vilkår i livet er, at vi kun erkender stykkevis, og derfor kan vi kun forudsige stykkevis. Sammenhængen er en trossag.

Men midt i teksten står der noget mere ydmygt, mere sagtmodigt, lidt

Jeg melder mig til ”det stykkevises” brigade!

Himmel & Jord juli  

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you