Page 1

Sjov for børn Formålet med at gå udenfor kirken SoCD Called to Serve Interview: Hvad er vigtigt for en metodist

HIMMEL&JORD Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

OKTOBER 2015 / 4 / 22. ÅRGANG

Sommerens lejre Børnelejr MS i det vilde Vesten Verdens Jamboree Sommerhøjskole MU 2k15 Honduras og Letland


HIMMEL&JORD

#MBUF på instagram

#MBUF på facebook #mbuf Kathrine Holm Også på 2. dagen har vi det udemærket! Underholdning for de, der er unge nok #‎mbuf‬

Hvad er dit bedste sommerferieminde, spurgte vi Her er Christian Madsens svar: #mbuf sommerlejr være sammen med alle de bedste på sommerlejr. #‎mbuf‬ #‎holdet‬ #‎alterforbi‬

HIMMEL&JORD

Du modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde. Bladet følger dit medlemsskab. Det betyder, at det automatisk stopper, hvis du ikke længere er medlem af en lokal forening. Husk at melde flytning til himmeljord@metodistkirken.dk Abonnement Det er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken. Der udkommer 5 blade årligt Kontakt redaktør Anne Thompson

2

#mbuf Annika Ratleff Hansen

#mbuf Maria Thaarup Hvad hvis Jesus var asiatisk? Opvokset i Letland eller sort opvokset i Congo? TUF på togt ser på billeder af Kristus og taler om Jesus forskellige udtryk og hans person..

Læs mere om MBUF og Metodistkirken på www.metodistkirken.dk. Du kan også følge os på facebook.com/mbuf.nu På Instagram brug da #mbuf Ansvarshavende redaktør Anne Thompson email: himmel-jord@metodistkirken.dk telefon: 2425 4524 Redaktionssekretær Bente Aalbæk email: himmel-jord@metodistkirken.dk Layout Peppermint Layout v. Lina Gaarde email: lina@linagaard.dk

#mbuf hallomt Vi leger morder i #Jerusalemskirken i buldermørke #mbuf #TUF #fredag

#mbuf philingemann På besøg hos branvæsnet #scout #spejder #mbuf

Tryk Green Graphic Aps Industrivej 3A 8660 Skanderborg Deadline Deadline for næste nummer er fredag d. 30. oktober 2015 Eventuelt materiale sendes til himmeljord@metodistkirken.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg. Forsidefoto på dette nummer er taget af Anne Thompson og er taget ved Vejle menigheds børne- og ungdomsarbejde kaldet ”Sjov for børn”.


LEDER

OKTOBER / 2015 / 4

Velkommen Tid er noget underligt noget. Hvad, der på én gang virker som ingen tid overhovedet, kan på den anden side fylde en evighed. Sommeren er typisk en stille tid, hvad angår aktivitet i spejderflokken, med koret eller i børneklubben. På den anden side er sommermånederne tid til at mødes på kryds og tværs til lejre både her og der. Tiden på en lejr kan være ganske kort – den varer måske kun en uge. Alligevel kan den ene uge være en tid, der er med til at sætte al ens øvrige tid i perspektiv. Måske er det dén uge, hvor alting går op i en højere enhed, og hvor venskaber fyldes af en særlig kvalitet. En aften omkring bålet, kan ændre én fuldstændigt. En samtale med et andet menneske kan være lige dét, der får alt andet til at falde på plads. En uges lejr kan vare ved meget længere end 7 dage. Jeg har selv prøvet det. På den måde bliver tiden uforudsigelig. Det kan være det, der tager lang tid at forberede, men ingen tid at gøre, som er med til at vise dig, hvad du kan. Det

kan være et tilfælde, der gør, at du netop møder én, der kan noget, som du ikke vidste, du savnede. Hvordan passer vi på den tid, der bliver givet os? Det er et godt spørgsmål, som vi alle sammen selv er nødt til at komme frem til svaret på. John Wesley, der startede metodist bevægelsen hævdede, at den første retningslinje for at leve et helligt liv, var at tage vare på sin tid. Faktisk var det ham så magtpåliggende, at netop tiden fylder en stor del af de spørgsmål, en præst skal svare på før sin ordination. Spørgsmålene lyder bl.a.: ”Vær flittig! Vær aldrig uvirksom! Beskæftig dig aldrig med uvæsentlige ting! Sløs ikke din tid bort! Tilbring ikke længere tid end højst nødvendigt ét sted!” Vær punktlig! Gør alt til den fastsatte tid!” Jeg er overbevist om, at John Wesleys tidsforståelse hang sammen med den tid, han levede i: Han brugte tiden på hesteryg fra sted til sted, til at læse eller til at skrive. Han havde ingen mobiltelefon og fulgte ikke sine venner hverken på Snappen, chat eller facebook. Han var nok ”på” en stor del af tiden, men når han ikke var sammen med andre mennesker, var tiden hans egen – noget, vi som moderne mennesker ikke altid har fornemmelse

af, er sandt, hvis mobilen bipper med beskeder, og nyhedsstrømmen konstant bevæger sig. Ikke desto mindre er hans råd gode og værd at overveje betydningen af, hvis deres mening også skulle gælde for dit og mit liv. Hvordan ville det se ud for dig, hvis du ikke brugte mere (eller mindre) tid en nødvendigt på ét sted? Eller hvis du ikke skulle være uvirksom, hvad ville det så betyde? Måske det ikke ville betyde mere aktivitet, men behov for at skrue ned for nogle ting, så du faktisk kunne hvile og samle kræfter til det, der er væsentligt? Tid er noget underligt noget. Det er en størrelse, der som sand siver ud igennem fingrene på én, des mere krampagtigt man holder i den. Heldigvis kommer tiden til os i en stadig strøm fra Gud hver eneste dag. Vi kan ikke altid vide, om det bliver denne korøvelse, ved den her gudstjeneste eller i samtalen med netop dette menneske, at tiden går i stå eller udvider sig. Men vi kan vide, at tiden er givet os som en gave, der skal bruges til både vores og andres gavn og glæde. Så spild den ud over det, der er væsentligt for dig! Anne Thompson, redaktør

Find Metodistkirken på facebook: www.facebook.com/metodistkirken.dk

3


MU

HIMMEL&JORD

MU sommer Skrevet af Agnethe og William Marqversen, Århus

Strandturen Den første dag stod også på strandtur ved den Permanente. På stranden blev der badet, spillet beachvolley og slappet af i solen. Det udviklede sig til at blive voldsomt hyggeligt, alle nød hinandens selskab.

Slush-ice blev drukket i lange baner, og gamle hits blev spillet højt på dette års MU sommerlejr i Betlehemskirken i Aarhus. Der er gået 7 somre, siden de unge Metodister sidst afholdt sommerlejr, men nu skete det igen! Næsten 40 unge pakkede taskerne og drog til smilets by Aarhus i uge 30. Der blev lavet bomber i vandet og spist is. Årets sommerlejr bød på sol, venner og en masse gode oplevelser. Sommerlejren startede som alle andre MU-lejre. For at få brudt isen skulle Emilie Holm og Daniel Steinvig selvfølgelig sætte nogle lege, der gik lidt udover ens grænser, i gang. Pølser blev fragtet fra mund til mund i en stafet mellem to madhold. ”Vent lidt, hvor blev tiden af. Kom nu og tag mig tilbage til den nat, vi så solen gå ned og stå op igen. Og det var sommer” sådan lyder teksten til page four›s sang ‹Sommer›, og er definitionen af årets sommerlejr. Der blev kigget på stjerner, til solen kom frem igen. Aftenprogrammerne startede som regel med en andagt fra en af lederne,

4

den kunne handle om alt fra en stor ting, såsom hvordan kristendommen stille bliver et tabu, til en lille ting som karakterer i skolen eller mode gennem tiden. Der blev sunget med på aftenens lovsange. Aftenprogrammet sluttede af med et indslag af William Marqversen og Christian Madsen; de såkaldte Chip og Chap. Det, der er anderledes for en sommerlejr er, at der ikke er et tema, som der normalt er på andre MU-lejre. På henholdsvis påske- og nytårslejr er der meget mere program i forhold til en sommerlejr. Det vil sige, at vi selv skulle finde på noget at lave i fritiden, det kunne for eksempel være fodboldturnering eller mafia. Sød 80›er musik fik startet dagene med et brag. Helt nyt skulle det jo ikke være, så selvfølgelig var der morgenradio. Men denne gang var det ikke Jeppe Hjørne, der sad i den anden ende. Det var Chip og Chap, der fik æren. Dagen efter vores ankomst stod det på lidt action med hjælp fra Emil Morsbøl Marqversen og Ole Marqversen. Vi var alle samlet for at rappelle ned af kirketårnet.

Det kreative løb Om torsdagen gjaldt det et kreativt løb, hvor vi var opdelt i hold og skulle igennem nogle poster. På posterne skulle vi for eksempel definere sin drømmekirke gennem en collage. På det punkt var der mange ligheder mellem collagerne de forskellige hold havde lavet. Alle holdene mente, at der skulle være mere fokus på ungdommen, kærlighed og plads til alle slags mennesker. På dette løb skulle vi bruge vores indre kunstner. Den sidste aften – salsa Som altid er den sidste aften noget specielt. Nytårslejr og påskelejr bliver holdt på grund af en højtid, hvilket sommerlejr ikke gør. Så hvordan afslutter man en god sommerlejr? Svaret er barbequefest. Der blev grillet og spist en masse god mad. Drenge trak en tilfældig pige i løbet af aftenen - det skulle bruges til en overraskelse. Emil Morsbøl Marqversen kom ind i festsalen, og det viste sig, at vi skulle danse salsa med den person, vi havde trukket/var blevet trukket af. Til at starte med skulle folk lige bryde isen, men så kom der ellers hofter i dansen. Alle svedte og havde det sjovt. Efter en lang og god omgang dans, var der drinks, som Peter Sørensen lavede. Den sidste nat stod som altid på mafia til den lyse morgen. Den sidste morgen stod vi lidt senere op og fik brunch. Derefter pakkede vi og gjorde rent. Vi sluttede hele den dejlige lejr af med en kramme-runde for at sige godt farvel og på gensyn til hinanden.


MU

OKTOBER / 2015 / 4

lejr 2k15 Skrevet af Signe Rani Tramm, Århus

At være på Metodistkirkens unges sommerlejr er noget er det bedste, jeg har kunnet lave i min sommerferie. Bare at være på en MU-lejr sommerlejr så vel som nytårslejr - er noget af det bedste, man kan gøre. Det fantastiske fællesskab og den stemning det skaber, gør, at man er glad for at være til. Man er kun omringet af folk, der vil én noget godt, og derfor ved man, at der altid er nogen at komme til, hvis man er i nogen form for nød. Årets sommerlejr fandt sted i Bethlehemskirken, Aarhus, da Solborgen (det sædvanlige sted) var booket. Der var ikke meget plads, hvilket gjorde, at vi kom rigtigt ind på hinanden. Næsten mere end vi plejer på andre de lejre. Stemningen var fed som altid, men der var lidt andet over den her på sommerlejren... Det at sidde ved et bål omringet af en flok smukke og skønne mennesker, er bare noget helt specielt. Vi sang mindst tre sange hver aften og havde vores eget private band med til at gøre det hele en tand mere lækkert at lytte til - selvom det stort set var umuligt, da alle også sang utroligt godt. Så bliver det altså heller ikke bedre.

Den bedste oplevelse på lejren var for mig den dag, hvor vi tog til stranden. Vejret var, som det plejer at være her i Danmark - koldt og overskyet … Men det skulle ikke forhindre en flok

på omkring de 30 i at tage en tur på den Permanente (en strand i Aarhus). Vi tog fasted, så snart de sidste, der havde været oppe og rappelle, kom ud af selen igen, og så gik vi ellers bare afsted. Selv, kommer jeg fra Aarhus, så jeg kendte vejen og havde gået den mange gange. Men igen, var det bare helt anderledes at gå den med lige præcis disse unge. Vejret var trist og træls, men vi havde det sjovt. Vi svømmede ud på en tømrerflåde og legede, vi satte en beachvolleybane op og spillede mod hinanden, og ellers sad vi bare med en chokoladekiks i hver hånd, mens vi nød livet og hinandens selskab. Det var bare en dag, hvor der var tid til at slappe af og tid til at være sig selv. Jeg er fuldstændig pjattet med at være på MU-lejre, og ved, at jeg ikke er den eneste med den holdning.

5


MS

HIMMEL&JORD

En sommer i det vilde vesten

Skrevet af Philip Ingemansen, MS Aarhus

I år foregik MS landslejren oppe i det ”kolde” Nordjylland, nærmere betegnet Krogsholt Lejrcenter, sammen med Lucky Luke og alle de andre skurke og banditter fra det Vilde Vesten. Først havde jeg ingen intentioner om at tage med på sommerlejren i år, da jeg ikke syntes, at jeg havde tid og overskud. Men da jeg en dag pludselig fik en opringning om at blive leder på lejren, blev jeg alligevel overtalt til at tage med. Lørdag var Lucky Lukes dag, og denne dag foregik som alle andre første dage på lejre jo gør; med opbygning af lejrpladserne. Dette punkt var nok et af de mest nervepirrende punkter for mit vedkommende. For oppe i lederlejren havde der nemlig været nogle hjælpende hænder før lejren, og pioneret det hele for os, så mens spejderne var godt i gang, gik vi ledere nærmest bare og kiggede på selvfølgelig hjalp vi, hvor der var brug for os, men det meste af tiden synes jeg i hvert fald ikke, der var så meget at lave for os. Heldigvis tog muslederne fat i mig søndag, og pludselig var jeg med i ”guldrøverbanden”, hvis dag det var. Vi skulle så ud og stjæle alt det guld, musene havde samlet i løbet af dagen. Hvilket viste sig at være en dårlig idé, da mus har meget energi til at jagte nogle onde skurke som os! Om aftenen skulle spejderne og roverne ud og finde det stjålne guld, mens musene fandt frem til guldrøverne og fik dem sat bag lås og slå. Mandag stod i Daltonbrødrenes tegn. Dagen startede med et løb, hvor brødrene på mystisk vis blev hjulpet i deres flugt. Dette var der dog kun nogle få, der vidste på daværende tidspunkt. Senere skulle cowboy skillsene testes med knald, bang, skydere og cowboytoast; noget for enhver rigtig cowboy. Senere på aftenen var der retssag ved lejrbålet. Dalton var sluppet væk, og de var

6

blevet hjulpet af nogle af spejderne. Her blev patruljeførerne sat i den varme stol og stillet spørgsmål efter spørgsmål, til der kun var fire tilbage, hvor den sidste forræder gik derfra med det største udfald. Tirsdag stod på hike og en mexicaner bande. Her var både rovere, spejdere og mus med. Jeg var blevet musleder for en dag, og fik lov til at være på deres hike. Da vi så kom tilbage, blev der bygget videre på deres egen lille by, som jeg så også fik fornøjelsen af at hjælpe til med. Nogle af os ledere blev vækket tidligt onsdag morgen, da vi synes, det kunne være hyggeligt at spise morgenmad med roverne og spejderne. Herefter skulle vi ud og stå poster på den sidste del af hiken. Jeg fik lov til at spille en bevidstløs person, hvilket også var helt fint i starten. Men efter et par patruljer havde været igennem, var der kommet kæmpe huller i skyerne, og så kom regnen. Efter nogen tid med at ligge i en pøl, kunne jeg ikke mere. Jeg var helt gennemblødt, og jeg fik fortalt, at man faktisk ikke kunne se på mit tøj, at jeg var våd, da alt bare så lidt mørkere ud. Resten af hiken blev desværre aflyst, og alle kom hjem så hurtigt som muligt. Listige Lailas dag var torsdag. Heldigvis var vejret med os igen, og solen begyndte at varme os op. Der var markedsdag, hvor alle fik udleveret penge, som de kunne bruge til forskellige aktiviteter hos folkene i det vilde vesten. Her blev der skudt med pil og bue, tyren blev taget ved hornene og sumobryderne kæmpede til sidste mand. Alle hyggede sig og troede, at alt var fryd og gammen. Men i nattens mulm og mørke begyndte det at røre på sig, da borgmesteren var blevet dræbt på mystisk vis, og spejdere og rovere skulle ud og finde morderen. Dette førte til skræmmende personer på vejen, og kanoner, der skulle have været affyret til signal. Fredag var sidste hele dag på lejren,

og det skulle fejres med en kæmpe madfestival, hvor alle lavede mad til hinanden. Her lavede spejderne forskellige retter, musene fik bagt et 10 meter langt snobrød, lederne lavede helstegt pattegris, og roverne lavede desserten. Det hele mundede ud i et kæmpe stort madgilde med tilfredse og mætte deltagere. Og som på alle andre lejre sluttede det hele af med et kæmpe afslutningslejrbål, hvor Lucky Luke kom forbi med nogle uventede gæster. Han havde nemlig fået fat i Daltonbrødrene, så de kunne komme bag lås og slå igen. Ud over dette blev resten af lejrbålet afholdt med masser af sketches, grin og konkurrencer. Efter denne dejlige lejr er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg alligevel fik taget den rigtige beslutning ved at tage med. Jeg vil sige tak til dem, der fik mig overtalt, og tak til alle dem, der var med til at gøre dette til en rigtig god lejr, som har givet mig og forhåbentlig I andre en masse nye, gode minder, I vil huske i lang tid.

MS fakta Metodistkirkens Spejdere (MS) er et uniformeret spejderkorps, der lægger vægt på friluftsliv og fællesskab med Gud og hinanden. Fra 6-års alderen er man som dreng ulv og som pige smutte, til sammen også kaldet MUS. Fra 10-12 år rykker man op i en spejderpatrulje. Når man fylder 16 år kan man fortsætte som seniorspejder og Rover. Læs mere om MS på metodistkirken.dk/spejder


MB

OKTOBER / 2015 / 4

Vi fandt skatten Skrevet af Maria Bræstrup Aaskov, MB konsulent Vi fandt faktisk mange skatte, på årets børnelejr på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro. Foruden de mange skatte, som Bibelen rummer, nød både børnene og de voksne at finde den store værdi i fællesskabet. Hver dag, efter den obligatoriske morgengymnastik på græsplænen, ledte et skattekort børnene på opdagelse. Hver formiddag var der samling og siden grupper, hvor børnene hjalp med at få Bibel-skatten åbnet ved at sige: ”Bibel, Bibel luk dig op; børn og voksne gør et hop.” Eftermiddagene bød bl.a. på udflugt til en skovlegeplads, byens friluftsbad og løb og sport i de fantastiske omgivelser skolen rummer. Aftnerne gik med lejrbål, filmhygge og fest.

Vi blev forkælet med god mad, som henholdsvis skolen og vores egen Ellen og Egon tilberedte for os. Det var det skønneste sommervejr hele ugen, og allerede fra første aften var det tydeligt at børnene var godt tilpas

og havde taget hul på nye venskaber. Vi nød godt af stor hjælp fra de tre unge, Annika, Amalie og Yanmei. Læs her om Annikas oplevelse af lejren:

Super program og dejlige børn

Skrevet af Annika Ratleff Hansen

God mad, fede omgivelser, super program og dejlige børn har endnu engang dannet rammerne for en fantastisk børnelejr. Jeg synes, temaet ”Skattejagten” på årets børnelejr var virkelig godt. Der var både sjov og spas, når vi skulle ud på skattejagten og finde dagens skat, men samtidig skulle vi også dykke ned i Bibelen, og finde bibelens mange skatte. Det er så fedt, at vi kan have sjov og leg, samtidig med at vi har stille stunder, hvor vi er sammen med Gud. F.eks. havde vi stille stund, hvor børnene tændte lys, og vi stod i rundkreds og var fælles om at takke Gud, for det vi er glade og taknemmelige for. Jeg har altid syntes, at det har været fedt at være på børnelejr. (At være på børnelejr dengang, er ligesom at være på MU-lejr nu - MEGA FEDT). Nu er jeg så vokset fra børnelejr, men jeg er bestemt ikke blevet for gammel til det. Nu er jeg trådt et skridt op ad stigen og er blevet mini-leder, hvilket jeg synes, er rigtig dejligt. Det er fedt, at være med til at stå for program og

samtidig være med til aktiviteter og bare fjolle rundt, og være legeonkel/ tante. Børnene virkede til at være meget glade for os, og der var tit, hvor de spurgte, om de ikke måtte sidde ved siden af os til maden. Det virkede til, at vi gjorde indtryk på børnene og det er megafedt. Det er andet år, at jeg var med, og jeg håber ikke, det bliver det sidste...

7


MISSION

HIMMEL&JORD

Skrevet af Nanna Andreasen, Solrød Frikirke

Frivillighed i fattigdom Det er fjerde gang Solrød Frikirke sender et team afsted til børnehjemmet Renacer i Honduras. Hver gang et team er afsted, har gruppen et overordnet tema, som de under turen fokuserer på og efter hjemkomsten arbejder videre med. På denne sommers tur har vi villet undersøge, om frivillighed sker ud fra et ressource spørgsmål, eller om det drejer sig om engagement. Samt: hvordan kan man få tid til at engagere sig frivilligt, når man har et travl hverdag?

8

Det siges, at et samfund er bygget op af tre instanser: staten, markedet og civilsamfundet. Den danske velfærdsmodel kaldes den universelle. Her har de tre instanser et sundt og fornuftigt samspil, der gør, at vi som danskere kan leve en tryg og sikker tilværelse. Men hvilke konsekvenser vil det have, hvis staten ikke tog ansvar, markedet var ude af kurs og civilsamfundet var den eneste instans, der tog hånd om problemerne? Honduras er kontrasternes land. Fra ferieparadiset ”Roatan” til hovedstaden Tegucigalpa er der en verden til forskel. En forskel, der for os privilegerede vesterlændinge, virker absurd. Over 60 procent af landets otte millioner indbyggere lever på eller under fattigdomsgrænsen. Klimaforandringer er med til at forstærke effekten af naturkatastrofer, som især rammer de fattigste befolkningsgrupper i landområderne. Honduras er på mange måder et land, som har brug for en stærk stat og sammenhængskraft for at fungere. Denne ressourcestærke stat har Honduras desværre ikke. I Danmark er det staten, som giver velfærd, men i Honduras ligger store dele af velfærdsbyrden hos civilbefolkningen ofte i form af kirker. I Honduras skønnes det, at der er omkring 8000-10.000 gadebørn, primært i storbyerne. UNICEF anslår, at der

er over 170.000 forældreløse børn i Honduras. Selvom forældreløsheden er enorm, har staten lukket samtlige statsejede børnehjem, hvilket betyder, at det nu er op til kirkelige fonde og private aktører at finansiere de mange børnehjem. Kirken tager ansvar På Solrød Frikirkes tur til Honduras i år mødte vi en del frivillige ildsjæle. Mennesker, som har viet deres liv til at hjælpe andre. En af disse personer er præsten Jorge Pinto. Jorge Pinto er grundlæggeren af ”Proyecto Manoelito”, et børnehjem, og han samarbejder med organisationen Red Viva, som er Viva i Danmark. Jorge Pinto blev forladt af sin far som dreng og er derfor vokset op på gaden. Denne barske opvækst har gjort, at Jorge Pinto, i de 37 år han har været præst, har arbejdet med og for gadebørn. Jorge Pinto og hans kirke har i øjeblikket mere end 300 børn og unge under deres vinger. Kirken giver børnene lægehjælp, lektiehjælp og mulighed for at lære håndværksfag. ”Det er bedre ikke at have forældre og komme på børnehjem, end at vokse op med forældre, der ikke vil kendes ved en”, udtaler Jorge Pinto, da han rørende fortæller om sin egen opvækst, og hvorledes hans historie afspejler tusindvis af andre honduranske børns liv. Jorge Pinto beretter om, hvordan mange af de børn hans kirke hjælper, af


MISSION

OKTOBER / 2015 / 4

egen fri vilje lever på gaden – børn, hvis forældre ikke magter dem. Disse børn længes efter en tryg og kærlig tilværelse, men denne drøm er for de fleste langt væk. Efter staten har lukket de offentlige børnehjem, er det blevet endnu sværere at anbringe et barn, hvilket gør, at kirkerne må arbejde endnu hårdere for at skabe bedre forhold for gadebørn. Selvom Jorge Pintos menighed, og mange andre kirker, er meget engagerede i socialt arbejde i Honduras, mener Jorge Pinto, at kirkerne generelt bør yde en større indsats for at komme de mange uretfærdigheder til livs. ”Honduras er et mærkeligt sted. Der er er uoverensstemmelse mellem, hvad man tror på, og det man gør,” siger Jorge Pinto. I Honduras er 40% af befolkningen evangeliske kristne og de resterende 60% menes at være katolikker. Selvom kristendommen er utrolig udbredt i Honduras, er det ganske få, der ifølge Jorge Pinto, udøver den og lever efter de kristne værdier. Jorge Pinto mener, at det honduranske folk, heriblandt kirkerne, ikke har de rigtige værdier og derfor ikke formår at skabe de rigtige resultater. Unge for freden Et af Viva DK / Red Vivas mange projekter er det Danida støttede projekt ”Unge for fred.” Ved dette projekt sættes der fokus på Honduras’ fremtid - de unge. Målet med projektet er, at udruste unge i Honduras til at blive aktive

borgere, til forebyggelse af vold og korruption. En stor del af projektet er selve læringsprocessen, hvor frivillige unge uddanner andre unge. På denne måde videregives deres erfaringer og læring til flest mulige, samtidig med, at de unge får en unik chance for at afprøve og udfolde deres lederevner. På Solrød Frikirkes teamtur mødte vi tre unge fra projektet ”Unge for fred”, som fortalte om deres motivation for projektet, samt hvordan man aktiverer andre i frivilligheden. Samtlige unge var enige om, at en stor del af frivillighed handler om at ville det, på den måde kan og vil man yde mest. I frivillighed giver man ikke kun, man får lige så meget tilbage. De tre repræsentanter fra ”Unge for fred”, fortalte hver især, hvordan deres engagement har givet dem venskaber, fællesskab og lederskabsevner. Efter teamturen med Solrød Frikirke står det klart, at frivillighed ikke kan gøres halvhjertet, men at frivillighed i fattigdom i høj grad bygger på livslangt engagement fra ildsjæle. Honduras er et smukt land, som det ligger mellem Det Caribiske Hav og Stillehavet. Men der er tale om et af verdens fattigste lande, og et lands fattigdom er hårdest ved de svageste. Honduras er et land med kolossale problemer, som de behøver hjælp til at løse. Honduras’ fattigste har behov for mad, tag

over hovedet og tøj på kroppen. Honduras som land skriger efter udvikling. Ordentlige livsbetingelser forudsætter en fungerende social orden, herunder et effektivt politisk system - her ligger måske den største udfordring i Honduras. Hvis livsbetingelserne skal ændres for landets fattigste, skal landet ikke blot hjælpes med nødhjælp, men med bæredygtigt hjælp, som skal indeholde udvikling. Forudsætningen for et bæredygtig frivilligt arbejde er følelsen af medejerskab og ligeværdighed, to essentielle ting, som de to ovenstående projekter hver praktiserer. Disse to projekter er et levende bevis på, hvordan civilsamfundet i Honduras i høj grad sidder på velfærden. Og det vil den blive ved med, så længe staten ikke tager ansvar. I øjeblikket kæmpes der en hård kamp mod korruption overalt i Honduras, en kamp som må og skal vindes, før forholdene i Honduras kan ændres.

Læs mere om Solrød Frikirke, organisationen Viva DK og arbejdet i Honduras på: www.solrodfrikirke.dk www.viva.dk

9


HIMMEL&JORD

MISSION

Om mødet med mennsker og om at hjælpe Skrevet på missionsrådets vegne af Emilie Holm, København

Da Rasmus Hastrup i juni måned 2015 gik på sommerferie fra sine daglige kandidatstudier på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), syntes han, at der var lang tid til semesterstart i september. Derfor var Rasmus bange for, at ferien ville blive kedelig og lang.

Hvordan oplevede du Letland i henhold til de projekter du besøgte, som Metodistkirken Danmark og missionsrådet også er engageret i? Jeg nåede desværre ikke at besøge Hope Centret, hvor meget unge mødre modtager hjælp. Det må blive på næste tur. Jeg talte til gengæld med lederen Gita. Det lyder som et rigtig spændende og vigtigt projekt, når man tænker på, hvor lidt hjælp unge mødre modtager i Letland. Generelt er der rigtig meget brug for de tilbud, kirken kan give børnene i Letland. Børnene har tre måneders sommerferie i folkeskolen, og for nogle af børnene er den uge de har på Camp Wesley deres eneste rigtige ferie.

Her fortæller Rasmus om sine oplevelser, om mødet med mennesker og om at hjælpe i et land blot 1,5 times flyvetur væk.

Hvordan oplevede du Camp Wesley, det frivillige hold og de børn, du mødte? Det er et rigtig skønt sted med masser af muligheder for sjove aktiviteter, og det virker som om, de har et stort hold af unge ledere, der kommer igen hvert år. De mangler dog virkelig nogle mandlige ledere, men det er mit indtryk, at det er et generelt problem i Letland. Desuden sov børnene i et-lags telte, som ikke rigtig kan holde til regn. Ellers var de basale ting som køkken og toiletter i orden. Børnene var meget nemme at være sammen med. Man skulle bare lave bål, slangebøsser, bue og pil og være en ung mand.

Hvad indebar turen til Letland? I den periode, hvor der var børn på lejren, lavede jeg aktiviteter og lege med dem. Desuden hjalp

Lettisk ligger langt fra dansk; var sproget en udfordring? Sproget var til dels udfordrende. De fleste unge talte egentlig fint

Sommeren viste sig at blive alt andet end kedelig. Rasmus kontaktede biskop Christian Alsted, og spurgte, om der ikke var et sted, han kunne hjælpe til. Det var der. Aftalen blev, at Rasmus tog til Letland i tre uger over sommeren for at hjælpe til på sommerlejr på Camp Wesley i det vestlige Letland, og for at lave praktisk arbejde i og omkring metodistkirkerne i Riga.

10

jeg til i køkkenet, men mest af alt udførte jeg praktiske opgaver, såsom vedligeholdelse af bygningerne og lign. I kirken i Riga hjalp jeg med at renovere kælderen ved at rive træpaneler ned, banke fliser af væggene og grave ud til dræn.

engelsk, men havde nemt ved at falde tilbage til lettisk, hvis der var flere lettere i en gruppe. Børnene var ikke noget problem. De ældste talte en smule engelsk, og alle forstår mimik og fagter, så jeg kunne godt lave program for dem uden tolk. Jeg lærte også en masse ord og fraser selv. Det var jeg lidt tvunget til, når jeg var den eneste ikke-lettisk talende person. Hvad fik du personligt ud af turen og det frivillige arbejde? Jeg tror, at det var sundt for mig at komme ud og være tvunget til at være sammen med en masse mennesker, jeg ikke kender. Jeg har en tendens til at omgive mig meget med de samme mennesker, og turen her har lært mig, at man ikke tager skade af at kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før. Jeg synes, at alle skulle tage ud og prøve at rejse alene i en periode. Man oplever hurtigt, at man har en helt anden tilgang til det at møde nye mennesker, når man ikke har andre at være sammen med. Jeg ville rigtig gerne kunne blive ved med at møde nye mennesker på den måde, selv når mine venner er i nærheden. Hvad er den største kontrast og den største lighed mellem det Letland, du oplevede, og dit liv i Danmark? Den største lighed er, at de har rigtig gode råvarer. For eksempel frisk mælk, hvilket gør det muligt at opholde sig i landet i længere tid. Den største kontrast er, at de har mange fattige mennesker, der ikke får en masse hjælp fra staten, hvilket gør kirkens arbejde meget vigtigt. Fortæl en episode, som gjorde særligt indtryk på dig. Hver dag på lejren havde børnene workshop i en time til halvanden, hvor de fremstillede et eller andet. En lille pige, Agnese, gav mig seks gaver, hun havde lavet. Én om dagen: Et kors af birketræ, en mus af sten, en guitar, et kors af finér, et armbånd og halvdelen af hendes snobrød.


OKTOBER / 2015 / 4

Sommerhøjskole på Solborgen Skrevet af Bente Aalbæk Jensen, Strandby

Livets mange inspirationskilder

Uge 32 er for mig blevet en årlig tilbagevendende inspirationskilde. En uge med indhold på alle områder. Intenst – afslappet – inspirerende – rørende – festligt – lærerigt – fysisk – kulinarisk – socialt – kreativt – sjovt - oplevelsesmæssigt, ja nævn noget, der mangler. Dagene er bygget op over en skabelon med morgenvandring for dem, der ønsker det, som det første efterfulgt af flaghejsning, og højtlæsning for natteravne som det sidste. Ind imellem var der et varieret program med bibeltime om eksiltidens profeter som det faste formiddagselement, dernæst værksteder med muligheder for kreative sysler, sportsaktiviteter og uddybning af bibeltimen. Foredragene var et kapitel for sig, og vi kom vidt omkring. Fra Dronningens gobeliner, til kongeriget Butan, over Armenien, Grundtvig, æresdrab og flere spændende emner. Et kapitel for sig var maden. Højskolen havde fået ny ”Madmor”. Ellen og hendes team af nye og gamle levede helt op til forventningerne, hvis man skulle have haft nogle sådanne.

En ekstra gevinst i år var vejret. Sol, stille, varmt, lige med undtagelse af en gevaldig tordenbyge om tirsdagen. Noget helt specielt i år var, at vi kunne fejre to firsårsfødselsdage Else Dahl og Jørgen Marqvarsen. Det var stort, og vi blev beværtet med nogle skønne kager. Sportsaktiviteterne er et kapitel for sig. Kongespil og krolf (kroket–golf)

indgår i turneringer, der finder sted i pauserne. Så har du aldrig spillet krolf, er der endnu en grund til at komme næste år Det er alt det, der får 40 mennesker med en aldersmæssig spændvidde fra 52 til 92 til at mødes i et fællesskab, der har noget til alle. En fast tradition, der ikke må glemmes er den årlige kollekt. Der skiftes mellem 3 forskellige missionsprojekter: Letland – Indien – og Congo. Kollekten startes ved gudstjenesten søndag, og løber over hele ugen, hvor der sluttes af fredag med auktion over effekter, der er medbragt hjemmefra eller fremstillet på stedet. Pengene i år gik til Congo, hvor de skulle bruges til en operationslampe til klinikken i Mulungwishi. Det samlede beløb blev godt 14.000 kr. En vigtig ting, er stedet, der bærer præg af mange års brug i kirkens tjeneste. Det anes , at det er et sted, hvor der er bedt meget, og hvor Gud tydeligvis er nærværende. Personligt vil jeg sige tak til alle jer, der gjorde uge 32 til en dejlig uge. Jeg har skrevet uge 32, 2016 i kalenderen.

11


HIMMEL&JORD

mellem HIMMEL&JORD

Forskellen

Bog Det gælder dit liv Jøder betaler stadig den højeste pris, alene fordi de er jøder. Det konstaterer tidligere overrabbiner Bent Lexner efter terrorangrebet, der kostede Dan Uzan livet, mens han stod vagt foran synagogen i København 15. februar 2015. Bent Lexner indleder bogen med sin personlige beretning om de tragiske begivenheder og dagene derefter. Fra 1996 til 2014 var Bent Lexner overrabbiner og dermed talsmand for det jødiske samfund i Danmark. I perioden spidsede debatter om indvandring, rituel slagtning og religiøs omskæring af drenge til. Lexner huskes for sin diplomatiske fremtoning, og klare holdninger. Dialog i kulturmødet og ansvar over for flygtninge er blot nogle af hans mærkesager.

Hvis Guds folk er kaldet til at kæmpe for værdighed, er de også kaldet til at give slip på deres forkærlighed for ting, for statussymboler, for magtsymboler. Mennesker er mennesker, og ting er ting. Lad os ikke glemme forskellen. Pastor Chris Momany

Citat ”Vi kan ikke tale om personlig tro uden også at tale om socialt ansvar. Og vi kan ikke tale om socialt engagement uden også at tale om omvendelse og om at leve et nyt liv i fællesskab med andre kristne. Vi kan ikke dele de to ting. I vores kristendomsforståelse hænger de to uløseligt sammen” Biskop Christian Alsted om metodistisk identitet

”Det gælder dit liv”, Anna-Lise Bjerager, Kristeligt Dagblads Forlag, 299,00 kr.

Småkager fra sommerhøjskolen På sommerhøjskolen vækker disse småkager altid glæde. Nu får du muligheden for også at prøve dem: Kirsten Fredsbys småkager m/græskarkerner og nødder Ca. 40 stk. 100 gr smør (smeltet og ikke afkølet) heri kommes 150 gr melis 50 gr mel 1 tsk bagepulver 1 tsk flydende vaniliie 1 æg 250 gr hakkede kerner – halvt nødder, halvt græskarkerner, (men alle slags nødder kan anvendes) Sættes i små klatter på bagepapir (ca. 12 stk. på hver plade) Bages v. 170 grader til kagerne er lysebrune (ca. 9-10 min)

12


mellem HIMMEL&JORD

OKTOBER / 2015 / 4

Drømmehulen Hvad gør en lille dreng, når han står ved sin døende storebrors hospitalsseng og skal sige farvel? Han finder det rum, der går på tværs af tid og evighed. Det sted, hvor levende og døde kan være sammen. Han går ind i Drømmehulen. Drømmehulen er en bog om tav, afsked og savn. En bog om at finde sit gode sted midt i elendigheden til både børn og voksne. ”Drømmehulen”, xxxx Forlaget Alfa, 200,00 kr.

Når Gud er tavs Når nu Gud er almægtig, står han så bag alt, hvad der sker i verden? Er det Gud, der har sendt min personlige lidelse og smerte, og stod han bag Anders Breiviks massakre på Utøya og i Oslo? Hvad siger Bibelen, og hvad siger mennesker? Den erfarne teolog og sjælesørger Leif Andersen giver trøst og omsorg på det personlige plan, og han leverer vægtige indspil på det tankemæssige plan. ”Når Gud er tavs”, Leif Andersen, Forlaget Lohse, 100,00 kr.

Landsmøde2016 – sæt kryds i kalenderen Landsmødet 2016 afholdes d. 21.–24. april 2016 på Idrætsefterskolen Lægården I Holstebro.

Undremagasin Kan et menneske være unikt, selvom det for en fysiker stort set er lig med alle andre – for alle består jo af det samme materiale? Er livet en gave eller en tilfældighed – og gør det en forskel? Findes ’intet’? Findes der liv andre steder i Universet? (Og ville vi spise det, hvis vi fandt det?) Og hvis kærlighed er et stof, der udskilles i menneskets hjerne – kan det så samtidig være noget, der sker mellem mennesker? UndreMagasinet fører dig på kryds og tværs i videnskabens, troens og filosofiens univers, fra verdens begyndelse til verdens ende, fra stjerner og galakser til dit og mit liv med hinanden. Det handler om at undre sig og om, hvad det vil sige at være et tænkende menneske i et uendeligt univers. Undremagasinet er skrevet af Anja C. Andersen, astrofysiker og Anna Mejlhede, præst og forfatter. Udgivet af RPF og koster kr. 100.

13


HIMMEL&JORD

School of Congregational Development

erve

S Called to

I slutningen af september samles metodister fra både Norden og Baltikum til School of Congregational Development (SoCD). Forventningen er, at der kommer godt 300 deltagere fra hele biskopsområdet og desuden fra Rusland og Rumænien. Derfor afholdes konferencen på the Baltic Mission Centre i Talinn, Estland, da det er en af de få metodistkirker, der har kapacitet til en sådan samling. “Det er et positivt problem”, konkluderer biskop Christian Alsted, da jeg taler med ham om SoCD. “SoCD er vokset hurtigt frem, og det spreder sig. Folk synes, det er godt, og at det, de lærer, er brugbart. Det er inspirerende, og det hjælper dem med at komme videre hjemme i menighederne. Derfor kommer man igen – og tager flere med.” “Der er også en anden grund til succesen; På denne konference er det vores egen teologi, vi møder. Det er vores egne ledere, der underviser, og det er folk simpelthen glade for. Kvaliteten og inspirationen er på højde med Willow Creek el.lign. og det hjælper i forhold til vores stolthed og identitet.” “Ved de første SoCD konferencer var næsten alle talere fra USA; nu er langt de fleste fra metodistkirken i Norden og Baltikum. Vi tror mere på, at de, der arbejder her i området, kan tale relevant ind i vores virkelighed. Det, at vores præster og ledere har oplevelsen af, at noget af det, de går og arbejder med i deres menigheder, er så relevant og brugbart, at det kan udvikle og glæde andre - det er en rigtig god erfaring at få. Det er også med til at styrke identiteten ikke bare

14

for den enkelte underviser, men for os alle sammen – hvis vi skal lære noget, har vi selv ledere, der har viden og erfaring, som kan inspirere og hjælpe os.” “Det er bl.a. derfor det er så stort at være sammen med andre metodister, og derigennem at opdage kirken i andre dele af biskopområdet. Vi har godt af at opdage, hvor meget godt, der foregår.” “Det er vigtigt, at vi kan definere os selv som metodister frem for som modsætninger til eksempelvis den lutherske kirke og dens mærkesager. Andre kirker må stå inde for det, der er vigtigt for dem – det behøver vi ikke kommentere på, hvis vi bliver spurgt om, hvem vi er.”

Interview med biskop Christian Alsted Skrevet af Anne Thompson

til mennesker omkring os. Om vi er med til at forme virkeligheden og samfundet, som vi alle er en del af. “ “Man kunne også udtrykke det sådan her: “Vi kan ikke tale om personlig tro uden også at tale om socialt ansvar. Og vi kan ikke tale om socialt engagement uden også at tale om omvendelse og om at leve et nyt liv i fællesskab med andre kristne. Vi kan ikke skille de to ting. I vores kristendomsforståelse hænger de to uløseligt sammen.” “For mig er dét noget af det helt centrale for os som metodister. Og det tror jeg ikke, det er i mange andre kirker.”

...Vi har godt af at opdage, hvor meget godt, der foregår...

“I min første tid i kirken, også som præst, var det ofte synet på barnedåben, vi trak frem, og at vi er en frikirke. Vi kunne f.eks. sige: “Vores gudstjenester er friere” og så en gang imellem nævne, at vi ser på det kristne liv som en vækstproces. Og måske en lille smule om socialt ansvar. Men hovedvægten blev lagt på, at vores dåbssyn er anderledes end i den lutherske kirke. Det er alt for svagt.” “Det er for svagt, fordi dåben nok er vigtig, men for en metodist er den ikke afgørende. Det afgørende er livet: Hvordan vi lever som kristne, enkeltvis og som fællesskab. Det afgørende er, hvordan vi formidler livet og evangeliet

“Det er min opfattelse, at vi til tider har et alt for negativt billede af os selv. I Danmark er vi en lillebitte kirke med 2000 medlemmer og 11 lokale menigheder. Jeg har hørt det sagt, at vi er så små, at det nærmest ikke giver mening, at vi er her. Men der er også et andet billede: Vi er en kirke med en sund forståelse af kristendommen, vi har gode menigheder, som forkynder troen på Jesus og er aktive fællesskaber, og som gør stor forskel i menneskers liv. Mange menneskers liv ville være betydeligt fattigere, hvis disse menigheder ikke fandtes. Mindre end 2000 mennesker lige fra spejderledere, ungdomsledere,


OKTOBER / 2015 / 4

præster, lægprædikanter, familier og pensionister gør en imponerende indsats og får skabt meget sammen. Unge mennesker udvikles, mennesker vokser i deres tro, sang og musik sætter stærke spor. Vi formår at påvirke rigtig meget og rigtig mange igennem de 11 kirker. Min pointe er, at vi kan se på os selv med glæde og stolthed. Jo, vi kunne gøre mere og få mere ud af det, vi har. Og vi skal sætte os mål og bede og arbejde ihærdigt for, at mennesker også i fremtiden må lære Jesus at kende og blive hans efterfølgere gennem metodistkirken. Men vi GØR også meget. Og det trænger vi til bare at glædes over, være stolte af og takke Gud for.” Der har været nogle år, hvor stemningen har været meget dyster, som om vi stod på kanten af afgrunden. Sådan er det ikke nu, hvad tror du forskellen skyldes? “Måden de unge medvirkede på ved den danske årskonference – det gør noget ved os. Måske begynder vi bare at tænke lidt anderledes og endda lidt anderledes om os selv? Vi retter ryggen lidt. Vi er faktisk okay, vi er faktisk en god kirke. Der er ting vi kæmper med, og som er svære – men det har kirken altid gjort. Så lad os se på det, der peger fremad.” “Der er ingen grund til at komme som en undskyldning for os selv eller betragte os selv som ubetydelige. Det bestemte jeg mig til for nogle år siden; at jeg vil komme med ret ryg. Jeg vil ikke optræde som en undskyldning, men vil stå ved og være stolt af det, min kirke står for.”

“Derfor har det også stor betydning for metodister, at komme til et arrangement med god undervisning, hvor de er sammen med 3-400 andre metodister. Vi får erfaring af, at vi er en større kirke, end vi ser til daglig. Vi opdager de ressourcer, som er tilgængelige. Vi ser, hvad denne kirke kan. Det er imponerende.” Der er lagt stor vægt på at uddanne lægfolk som gode ledere ved SoCD. Er det også et metodistisk kendetegn? “Sådan er det hos os – det er et bevidst valg, at vi her ønsker, at der skal komme teams fra hver menighed, og det betyder, at der kommer lægfolk. Det er ganske få menigheder, der har andre ansatte end præsten.” “Vi har i den grad brug for, at vores lægfolk bliver udrustet og styrket i deres tjeneste, at de får inspiration og viden. Vi har rigtig dygtige og kompetente lægfolk. De trænger måske til nogle teologiske kompetencer, selvom der er meget, de kan overføre fra deres arbejdskompetencer.” Hvad kan man forvente som deltager ved SoCD? “Først og fremmest tror jeg, at det bliver en stærk og markant erfaring af Guds nærvær og af kirken i al dens mangfoldighed og af alle dens ressourcer. Og så håber jeg, at det må kunne tilføre deltagerne noget inspiration, give vision og en tydelig retning for kirken. Samtidig håber og beder jeg om, at både den enkelte og menighederne må blive styrkede og rustede til deres tjeneste, og det bliver tydeligere for dem, hvor Gud vil lede dem hen.”

“Selv glæder jeg mig mest til at være sammen med folk. Jeg glæder mig til at møde de forskellige ledere, snakke med dem og mærke den glæde og begejstring, der er. Det synes jeg f.eks. var noget af det, vi oplevede på den danske årskonference i år. Og det synes jeg, jeg har set flere steder både før og siden.” “De tidligere SoCD konferencer har sat mange ting i gang – menigheder peger på, at afgørende beslutninger er blevet taget på eller efter SoCD, og som har ført dem videre. Dét er væsentligt.” Læs mere om SoCD på http://www. umc-ne.org/news0/socd2015-called2-serve/

Biskoppen er valgt på centralkonferencen, der er mødestedet for repræsentanter for forskellige landes metodistkirker. En biskop vælges først for en periode af 8 år og kan derefter genvælges for yderligere 4 år. Kabinettet består af biskoppen og præster, der er udnævnt som distriktsforstandere for et lands menigheder. Area er det geografiske område, som kirken befinder sig som en del af. F.eks. er den danske metodistkirkes area Norden og Baltikum. Areakabinettet består af biskoppen samt distriktsforstanderne fra de Nordiske og Baltiske lande.

15


HIMMEL&JORD

Om Metodistkirken D. 22. september er det 150 år siden Metodistkirken blev statsanerkendt trossamfund ved kongelig resolution. Se mere om, hvilken betydning det havde og har i dag på metodistkirken.dk

Nedenstående definition på, hvad Metodistkirken er og står for, er udarbejdet af den danske landsledelse. “Metodistkirken en voksende kirke og et af verdens største kirkesamfund med mere end 80 mio. medlemmer. Vi bekender den kristne tro, som den kommer til udtryk i de historiske kristne bekendelser. Vi tilhører den protestantiske del af kristenheden og beskriver os selv som moderate og ikke fundamentalistiske. Vi værdsætter fornuften og moderne videnskab, og ser på Bibelen som en guide og rettesnor for tro og liv. Vi ved, at alt i verden ikke er sort eller hvidt, derfor er vi villige til at stille spørgsmål og kæmpe med de vanskelige emner, og vi gør det med indlevelse, respekt og forståelse. Vi lægger vægt på en personlig tro, som kommer til udtryk i et konkret engagement i og for verden omkring os, hvor vores fokus er på medmenneskelighed og socialt ansvar. Vi værdsætter relevant og god forkyndelse, levende gudstjenester, og har smågrupper, hvor mennesker kan støtte hinanden og udvikles i deres tro. Vi praktiserer barnedåb, og nadveren er åben for alle. Metodistkirken tilbyder alle kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og begravelse med borgerlig gyldighed. Missions- og bistandsarbejde er en vigtig del af Metodistkirkens arbejde i Danmark og i udlandet. Metodistkirken i Norden og Baltikum har 20.000 medlemmer i 131 lokale kirker. I Danmark er der 2.000 medlemmer i 11 lokale kirker.” Hvad synes du, om denne definition? Giv dit besyv med på kirkens facebook side.

16


OKTOBER / 2015 / 4

Rejse til Israel med Metodistkirken

20. - 29. februar 2016

Tag med på denne spændende og indholdsrige rejse til Israel, hvor vi skal opleve og besøge de steder, som du bør se i Det hellige Land, uanset om det er dit første besøg eller det er et gensyn med landet. Vi begynder med 4 overnatninger ved Genesaret Sø, hvor vi bl.a. skal sejle en tur på søen samt besøge Kapernaum og Nazaret, ligesom vi skal en tur op i Golan. De sidste 5 nætter skal vi bo i Jerusalem. På vejen til Den hellige Stad kører vi ned gennem Samaria og besøger undervejs bl.a. Jakobs Brønd og Garizims bjerg samt Jesu dåbssted, Qasar Al-Yahud. I Jerusalem skal vi bl.a. en tur op på Oliebjerget, besøge Getsemane Have og gå Via Dolorosa gennem Den gamle By. Vi skal også besøge Betlehem og en dagstur ned til Det døde Hav. Lokal dansktalende guide er med på hele turen. Det bliver en rejse for livet. Rejsenr.: 305-2016 Priserne inkluderer -Fly Kastrup/Istanbul/Tel Aviv tur/retur. Tillæg for Aalborg/Istanbul/Tel Aviv tur/retur 
 -Transfer fra og til lufthavnen i Tel Aviv
 -Indkvartering på dobbeltværelse på Karei Deshe Youth Hostel ved Genesaret Sø og Hotel Prima 
Royal i Jerusalem -Alle værelser med bad/dusch, toilet, aircondition 
 -Alle udflugter og entréer ifølge program. Transport i busser med aircondition 
 -Halvpension fra morgenmad 2. dag til morgenmad sidste dag samt måltider under flyrejsen 
 -Lokal dansktalende guide 
 -Drikkepenge til guide, chauffør og hotel 
 -Lufthavnsskatter i Danmark, Tyrkiet og Israel 
 -30 kg fri bagage + 8 kg håndbagage 
 -Bidrag til rejsegarantifonden 
 -Høretelefoner 


Ikke inkluderet -Personlige udgifter 
 -Drikkevarer 
 -Frokost undtagen den 22/2 
 -Afbestillingsforsikring kr. 758,25 
 -Rejseforsikring (brochure vedlægges sammen 
med bekræftelsen) 
 Rejseledere Præsteparret Charlotte og Jørgen Thaarup, København. Underoverskrift Priser: Min. 25 deltagere:
 kr. 14.995 pr. person. Tillæg for enkeltvær.: kr. 3.150 Kr. flytillæg fra Aalborg: kr. 350 Priserne er kalkulerede ved kurs 6,4866 for 1 US$ og der tages forbehold for eventuelle prisændringer, der skyldes kursændringer og nye afgifter. Turen gennemføres efter vore normale regler for grupperejser, som tilsendes på forlangende.

Tilmelding senest den 10. november (herefter på forespørgsel) til rejselederne Charlotte og Jørgen Thaarup, Stokhusgade 2,3, 1317 København K., tlf. 2423 1098. mail: charlotte@ thaarup.biz eller jorgen@thaarup.biz med angivelse af evt. enkeltværelse og afbestillingsforsikring. Herefter modtager du en opkrævning på depositum fra Felix Rejser på kr. 2.500 pr. person. Ca. 8 uger før afrejse bliver der sendt slutregning, navneliste m.m. fra Felix Rejser. Yderligere oplysninger kan du få hos rejselederne. Teknisk arrangør: www.felixrejser.dk 7592 2022 - fxr@ felixrejser.dk Korskærvej 25, 7000 Fredericia Læs mere om turen på www. metodistkirken.dk Her findes også detaljeret rejseplan

17


HIMMEL&JORD

MS

Karl Christiansen deltog som den eneste MS spejder ved den 23. verdensjamboree i Japan i sommeren 2015. Karl er 14 år og fyldte 15 år, mens han var i Japan. Han har været MS spejder hos MS Rønne i 9 år, og har bl.a. deltaget på flere MS landslejre og på den fælles 2012 spejderlejr. Verdensjamboreen bliver afholdt hver 4. år og er for spejdere mellem 14 og 17 år. Det betyder, at man kun har én chance for at kunne deltage i en verdensjamboree som spejder. Som deltager er man med til to forweekender i Danmark, en rundrejse i Japan inden selve spejderlejeren. Karl skriver to artikler til Himmel og Jord. Én før verdensjamboree’en og én efter. Dette er den anden. Rejsen til Japan Det var endelig blevet mandag den 20. juli, dagen hvor min trop skulle rejse til Japan. Vi mødtes kl. 7.30 i Kastrup lufthavn og startede med at få nogle beskeder fra lederne. Derefter sagde vi farvel til familie og venner, inden vi tjekkede ind. Vi skulle først flyve til Paris og derfra videre med et større fly til Tokyo. Flyveturen fra Paris til Tokyo tog ca. 11½ time, og på grund af tidsforskel landede vi først kl. 08:35 næste morgen i Tokyo. Da vi kom ud af flyet i Tokyo føltes det som om, vi blev ramt af en mur af varme og fugtighed. Fra lufthavnen kørte vi med tog ind til centrum af Tokyo, hvor vi skulle bo på hostel. Alle syntes, at naturen, og det vi så på togturen, var helt fantastisk. Efter vi havde tjekket ind på vores hostel, gik vi ud i byen.

18

Rejseberetning fra Japan Skrevet af Karl Christiansen, Rønne

Tokyo Vi startede med at gå hen til en meget høj bygning, så vi kunne se ud over Tokyo. På toppen af bygningen, kunne vi se by så langt øjet rakte. Bagefter gik vi lidt rundt i centrum af Tokyo og kiggede på butikker. Alle var meget trætte og havde jetlag, så vi gik tilbage til vores hostel. Næste morgen kunne vi vælge, om man ville på tur i den østlige del eller den vestlige del af Tokyo. Jeg var med rundt i den østlige del af Tokyo. Vi kørte med tog hen til et lille tempel og et japansk marked, hvor vi bl.a. kunne købe souvenirs og mad. For enden af markedet var templet, som havde et alter, der var lavet af guld og en have med små steder til at bede. Vi besøgte også det sted i Tokyo, som er centrum for Manga, den japanske tegneserie. Stedet er fyldt med butikker kun med tegneserie ting. Der havde vi nogle timer til selv at gå rundt i mindre grupper. På vej tilbage til centrum af Tokyo, kom vi forbi en ø, der hedder Odaiba med et kæmpe pariserhjul, som vores leder syntes, at vi skulle prøve. Derefter var det tid til aftensmad. Vi gik over til et kæmpe indkøbscenter, hvor der var små restauranter. Vi fik 1000 yen, som svarer til 56 danske kroner, til selv at købe aftensmad for. High School besøg Sammen med to andre troppe fra Danmark skulle vores trop være

sammen med nogle japanske studerende og japanske spejdere på forskellige High Schools. Vi skulle være der to dage. Først var der en lille ceremoni sammen med de japanske studerende og spejdere. Vi blev derefter kørt ud på de skoler, hvor vi skulle være. I bussen sad jeg ved siden af en japaner, som jeg så skulle snakke med. Første aktivitet var, at vi skulle spille curling på gulv. Vi blev delt ind i blandede hold og spillede mod hinanden. Da vi var færdige, blev vinderne kåret og fik en lille præmie. Efter curling satte næsten alle danskerne sig sammen ved nogle stole og sofaer og begyndte at synge. En af de danske spejdere havde taget sin ukulele (en lille guitar) som han spillede på, med til Japan. Derefter lagde vi os til at sove. Da vi vågnede næste morgen, var der morgengymnastiskmusik over højtalerne, som japanerne lavede morgengymnastik til. Vi fik morgenmad, og under morgenmaden fik jeg sunget fødselsdagssang, fordi det var min fødselsdag. Efter morgenmaden startede vi formiddagen med at lave nudler, og de nudler vi havde lavet, spiste vi så til frokost. Om eftermiddagen blev vi kørt i bus ud til et historisk museum, hvor vi lavede halskæder. Vi brugte talkumsten til at lave figurer med. Dernæst fik vi en lille rundvisning på museet. Vi spiste aftensmad på skolen, og efter


OKTOBER / 2015 / 4

aftensmaden lavede vi origami, som er japansk papirfoldning. Inden vi skulle sove var der tid til at snakke med nogle af japanerne og mulighed for at komme i bad. Næste morgen, da vi vågnede, skulle vi pakke og videre til Osaka og Kyoto. Kyoto og Osaka Vi tog Shinkansen (hurtigtog) fra Tokyo til Osaka, hvor vi skulle mødes med resten af det danske kontingent til fælles aftensmad. For første gang var alle 448 danske deltagere i Verdensjamboreen sammen. Dagen efter blev vi i troppen igen delt i to hold. Det hold jeg var på startede med at tage ud til det berømte Guldtempel. Det var helt fantastisk, fordi templet lå lige i kantet af en sø med en helt storslået natur omkring. Derfra tog vi hen til en gammel ninjaskole, hvor man i gamle dage blev trænet til at være ninja eller samurai. Skolen lå i en fantastisk have med en flot sø og flotte træer. Fra ninjaskolen skulle vi se de 1000 røde porte. For at være helt sikre på, at der var 1000, ja, så talte vi alle portene og det passede. Næste dag blev vi igen delt i to hold. Mit hold tog til et gammelt tempel, som nu er lavet til et historisk museum med bl.a. en afdeling med japanske knive. Bagefter mødtes vi med den anden gruppe og tog alle i et badeland. Da vi havde været i badeland, tog vi Shinkansen til Yamaguchi, og blev derfra transporteret med bus til selve Verdensjamboree spejderlejren. Lejren – den 23. verdensjamboree Ved ankomst til lejren fik vi identitetskort, som vi skulle gå med hele tiden. Derefter blev vi vist hen til vores lejrplads. Vi hentede borde og bænke og satte telte op. Næste dag lavede vi lige det sidste på lejrpladsen, og ventede på, at det blev aften, hvor der var åbningsceremoni. Inden selve åbningsceremonien begyndte, havde de fået det japanske luftvåben til at lave et lille flyveshow. Ved selve åbningsceremonien sang en japansk pigepopgruppe lejrsangen, og der var også japansk trommespil. Så blev der holdt taler, og alle landene blev præsenteret med faner. Der var i alt på lejren 33000 spejdere fra 147 nationer. Efter åbningsceremonien gik vi tilbage til vores lejr og gik lidt rundt og snakkede med spejdere fra andre lande.

Næste dag begyndte aktiviteterne på lejren, og vores trop startede med at være i Hiroshima til aktiviteten, der hed Peace. Der besøgte vi et museum, der viste, hvordan den første atombombe havde ramt Hiroshima. Der var også en mindepark, som vi gik rundt i. Det var meget specielt, da det var meget tæt på 70 års dagen for bomberne over Hiroshima og Nagasaki. Vi deltog også i en aktivitet, der hed Culture, hvor der i et stort telt var stillet boder op med forskellige kulturelle aktiviteter fra hele verden. Jeg prøvede bl.a. at være med til japansk te ceremoni. Der var en aktivitet, der hed Community, hvor vi skulle besøge lokale steder omkring Yamaguchi. Min patrulje skulle ud på en 7 km vandretur i et terræn, der lå i 300 meters højde. Det var ikke hårdt, men det var bare rigtig varmt. Det var nok op i mod de 47 grader. Generelt var varmen en udfordring på lejren. Der blev målt op til 51 graders varme. Om natten var det ca. 25 grader. Der var påbud, om at alle skulle gå med hat, og vi skulle huske at drikke rigeligt. Derfor var det mest om aften, at vi snakkede med andre spejdere og byttede mærker. Den japanske kronprins og den japanske premierminister besøgte også lejren, og der blev igen afholdt en fælles ceremoni. Der kom en af verdens bedste stuntpiloter, som lavede et show. Musikeren, der havde skrevet den officielle lejrsang, kom og lavede et remix af sangen. Vi deltog også i en aktivitet, som hed Science. Det bestod af en masse

forskellige boder, hvor man kunne gå rundt og prøve forskellige ting, f.eks. at programmere en robot. Ved aftensmaden denne dag spiste vi sammen med spejdere fra Schweiz. Dem lærte vi nogle danske sanglege, og de lærte os nogle schweiziske. Næste dag skulle vi på vandaktivitet. Vi blev i bus kørt ud til en strand, hvor vi badede og spillede beachvolley og høvdingebold samme med spejdere fra bl.a. Sydafrika og Tunesien. Om aftenen var det min patrulje, der skulle lave aftensmad. Aftensmaden bestod af pølser og frikadeller sponsoreret af Danish Crown. Vi havde så meget mad, at vi inviterede forskellige spejdere til at spise med, blandt andet kom vores underlejrchef. Næste dags aktivitet hed GDV, som handlede om fællesskab og lighed. Der snakkede vi om racisme med spejdere fra andre lande. På den sidste officielle dag på lejren var der afslutningsceremoni. Afslutningsceremonien var helt fantastisk med taler fra en række forskellige personer, bl.a. lejrchefen. Der var musik udført af forskellige japanske kunstnere, og det hele sluttede af med 5 minutters kæmpe fyrværkerishow. Fordi, det var den sidste dag på lejren, måtte vi godt bytte vores tørklæder. Jeg fik byttet mit tørklæde med en fra Lichtenstein, som der kun var 40 spejder fra. Næste dag var vi inde i Yamaguchi by og gå rundt, inden det var tid til at rejse hjemad mod Danmark igen. Alt i alt en fantastisk tur og alle penge værd.

19


HIMMEL&JORD

Sjov for børn Skrevet af Anne Thompson, præst i Vejle

En lørdag eftermiddag i august afholdt Vejle menigheds børne og ungdomsarbejde igen “Sjov for børn” i en af byens parker. Parken ligger midt i det, der kaldes vestbyen, og her er bor bl.a. mange børnefamilier. Eftermiddagen går I al sin enkelthed ud på at gøre det sjovt for børn: her er gratis aktiviteter af forskellige art, popcorn og snobrød til de, der har lyst til at være med. Formålet med eftermiddagen går to veje, og det har man fra starten været bevidste om: for det første drejer det sig om, at vi som menighed skal gøre noget, vi ikke tidligere har prøvet, men som vi ved, Jesus kalder os til at gøre: Nemlig at bevæge os udenfor vores egen comfort zone og ud, hvor mennesker er. For det andet er formålet at vise mennesker med vores smil og handlinger, at de har betydning, og at der findes en Levende Gud, som også elsker dem. Det vil sige, at her både er tale om noget, der bygger vores eget forhold til Gud op samtidig med at det rækker ud til andre mennesker med en invitation om at de også må møde Gud. At formålet med en aktivitet som “Sjov fo børn” på den måde er to-sidet er ikke en tilfældighed, for vi følger vores egen metodistiske tradition ved at tage derhen og være kirke, hvor folk er. Det var det, John Wesley gjorde, som gjorde ham så upopulær i den Anglikanske kirke, men populær blandt de engelske arbejdere ved minerne og fabrikkerne. Vi skal turde gå derhen, hvor mennesker allerede er. På den måde efterligner vi også Gud: Han kommer hele tiden os i møde der, hvor vi er til daglig. “ Menigheden i Vejle er en menighed, hvor mange medlemmer og de, der kommer til børneklub o.lign. kommer fra de omkringliggende byer. Men menigheden har sammen med

20

børne- og ungdomsrådet (MBUR) en vision om, at ville være kirke også for mennesker i Vejle midtby, hvor kirkens bygning ligger. Derudover er det et ønske, at have et stærkt arbejde for og med børne og unge. Skal det realiseres er det nødvendigt at gå nye veje og ikke mindst at turde gøre sig set i midtbyens boligkvarterer. Ved at gentage “Sjov for børn” oplevede vi, at vi kunne bygge videre på de frø, som blev sået sidste år med positiv kontakt til børn og voksne i en anden del af byen. Dels kunne flere børn genkende de, der var med fra kirken og omvendt, dels fortalte flere voksne, at de enten havde været med sidste år, eller havde set arrangementet omtalt, men ikke haft mulighed før i år. Men hvordan viser et arrangement med hoppeborg, muntert køkken og popcorn Guds kærlighed – for vi sagde jo hverken “Gud” eller “kirke” til alle? Et arrangement som “Sjov for børn” kan ikke stå alene, og skal ikke ses som den eneste mulighed for at nå netop de mennesker, som man møder netop dén eftermiddag. Som med alle andre steder, hvor mennesker mødes er det netop mødet mellem

mennesker, det handler om: det er relationen og tilliden mellem de to parter, der bliver styrket. Præcis som når Jesus mødte mennesker, da han selv gik rundt på jorden, startede han ikke alle samtaler med den enkelte ved at tale om deres Gudsforhold. Nogle gange kom det senere -som da han mødte Zakæus og først efter at Zakæus vender op og ned på sine tidligere handlinger, sætter Jesus ord på, hvad mødet har betydet for Zakæus i forhold til Gud. Derudover er der nogle ting, som vi skal gøre, fordi vi kan, og ikke for at fortælle om det. Da Jesus lavede vand til vin ved et bryllup, fortalte han ikke nogen, hvad det skulle til for. Det blev gjort til Guds ære, men uden ord eller forklaringer. Der er til gengæld en række ting ved måden “Sjov for børn” bliver gjort på, som i sig selv fortæller noget om Gud – ikke med ord og ikke på papir, men i selve måden, det bliver gjort på: Vi går ud af kirken og gør noget som fællesskab et andet sted. Dermed efterligner vi Guds bevægelse, når han kommer os i møde og rækker ud til os. Alle aktiviteter, al mad og drikke er gratis for alle. Det virker måske ubetydeligt, men gør et stort indtryk på de, der er kommer. “Men koster


OKTOBER / 2015 / 4

det ikke noget?!” var et spørgsmål, som flere gange blev stillet af både børn og voksne. Og af de voksne: “Men er det godt nok jeres kirke, der alene gør det her?” Vi er ikke vant til at få noget uden at skulle gøre noget til gengæld. Men Guds nåde, frelse og kærlighed koster os ingenting. Ikke i almindelig forstand i hvert fald. Og at dele popcorn ud uden at forvente noget til gengæld, er en lille måde at spejle det på. En af grundene til at afholde “Sjov for børn” er som allerede nævnt, at menigheden gerne vil være kirke for Vejle midtby. Derfor er det naturligvis også et håb, at vi kan formå at danne bro til nogle af de mennesker, som vi møder ved “Sjov for børn”. Men erfaringer viser, at det ikke sker ved, at de dagen efter dukker op til en familiegudstjeneste i kirkens bygning. Det er let at tage dét som udtryk for fiasko: De vil jo alligevel ikke komme hen til os. Hvorfor skal vi gå derhen, kunne de ikke bare komme her? er en let tanke i det hele taget at tænke som fællesskab. Men alle erfaringer og statistikker, der er lavet omkring evangelisation viser, at sådan virker mennesker ikke. Det tager lang tid at opbygge en relation, der er så stærk,

at den kan flytte et menneske fysisk fra en del af en by til en anden, hvor det ikke er hjemmevant. For slet ikke at nævne at gøre det trygt for et menneske, der slet ikke kender en kirke, at dukke op til en gudstjeneste eller et andet arrangement Fremfor at få mennesker til at komme til gudstjenester, familie-spissammen eller andet er det vigtigste, at mennesker hører eller mærker Gud, så de kan møde Ham – også uden ord. Så kan mødet med kirken komme bagefter.

i området. Måske skal klubberne mødes oftere i området. Der er drømme om at starte spejder-arbejde op i en campingvogn i parken. Senere på sæsonen husstandsomdeles igen invitationer til et arrangement enten i Drageparken eller i kirken. Til august 2016 holder vi “Sjov for børn” igen. Og hele tiden skal vi be’ og lytte efter, hvad Gud kalder os til at gøre for de mennesker, som bor omkring parken!

Derfor skal mødet med mennesker – børn som voksne – i forbindelse med et arrangement som “Sjov for børn” også hellere ses som det første i en lang række af skridt. For at gøre vejen mulig, er det ikke nok med ét møde, istedet skal vi som fællesskab finde ud af, hvordan vi kan bygge videre på det, der er skabt i det første møde. I Vejle blev andet skridt i denne omgang, at Klubbene for børn mellem 6 og 12 år, holdt deres opstarts møde samme sted som “Sjov for børn” ugen efter. Her var Klubberne åbne for at de, der havde lyst, kunne være med til aktiviteterne. Spørgsmålet er nu, hvordan vi videre samler op på det, vi har begyndt

21


MENIGHEDSNYT

HIMMEL&JORD

Jerusalemskirken, København Dødsfald Fredag den 10. juli afgik Gerda Friberg Christensen, enke efter pastor Harry Kronborg Christensen, ved døden i en alder af 89 år. Bisættelsen, der blev foretaget af svigersønnen, pastor Mark Lewis, fandt sted fra Jerusalemskirken den 15. juli. Ære være Gerda Friberg Christensens minde!

Konstituering af landsledelsen Efter valg på Årsmødet og konstituering ser ansvarsfordelingen i landsledelsen ud som følger: Formand for landsledelsen: Hanne Engbjerg Næstformand for landsledelsen: Jan Thaarup Sekretær: Bettina Pedersen Økonomi- og regnskabs ansvarlig: Keld Munk Presseansvarlig: Jørgen Thaarup Kirkens repræsentation udadtil: Kabinettet

Øvrige medlemmer i Landsledelsen er biskop Christian Alsted, præst Ove Sørensen, præst Christina Preisler (barsel), lægperson Mogens Flinck Hansen, lægperson Karen Brogaard og evangelisationssekretær Mai-Britt Tvilling. På landsmødet trådte Ole Birch ud af landsledelsen, og vi takker for hans arbejde og engagement i Landsledelsen i gennem flere år. Vi er i Landsledelsen meget interesserede i at have en tæt kontakt og dialog med menigheder og MBUF. Er der forhold, som I ønsker at drøfte med os, håber vi, at I vil kontakte os. Landsledelsens kommende møder afholdes: 29. oktober 2015 5. marts 2016 1. juni 2016

Dåb og medlemsoptagelse Søndag den 28 juli blev Morten Blohm døbt. Samme dag blev han og Peter Larsen optaget i menigheden som bekendende medlemmer 16 på lægprædikantkursus I København begyndte et såkaldt lægprædikantkursus i foråret 2015 og fortsætter frem til 2018. Kurset ledes af pastor Jørgen Thaarup og finder sted en gang om måneden i foråret og i efteråret. 16 personer deltager med en aldersspredning fra 20 år til 80+. De 16 kommer fra menigheden i Solrød, den internationale menighed og fra Jerusalemskirkens menighed. Lægprædikantkursus er et kursus, som henvender sig til modne kristne og ledere på alle niveauer i kirkens arbejde og enhver, som ønsker at vide mere end den første introduktion til kristendommen. Det er et kursus, som går i dybden med kristendommens indhold og kirkens historie og liv. Deltagerne kommer til at arbejde med bibeltolkning, kristen etik og egen trosopfattelse. Lægprædikantkurset skal udruste deltagerne til at formidle det kristne budskab i prædiken, andagt, samtale og på skrift. Kurset forløber over tre år med en månedlig samling med læseopgaver og forberedelse fra gang til gang.

Strandby Dødsfald: Lillian Hjørnet, døde den 7. juli og blev bisat fra kirken den 14. juli. Æret være hendes minde!

22


MENIGHEDSNYT

OKTOBER / 2015 / 4

Odense Telttur i tordenvejr Odense Metodistkirkes Betweenklub skød sæsonen i gang med en overnatning i telt. Ca. 20 betweenere trodsede sensommerens værste tordenvejr, og havde en fest med mad over bål, sjove lege og hyggeligt samvær. De var en flok glade, trætte (og kun lidt våde) børn der kunne hentes hjem lørdag morgen. Sig goddag til Young Souls! En pragtfuld stor flok drenge og piger mødte torsdag den 3. september op til den første øvning i det nye juniorgospelkor i Metodistkirken i Odense. Koret har fået navnet Young Souls, og de unge mennesker er SÅ klar til at give den gas. Koret er for de 9-16

årige. Korleder er Rikke Vejs Petersen, Preben Holmberg sidder ved klaveret, og Sine Aakerman holder trådene samlet i kulissen. Vi glæder os meget til at se hvad det kan udvikle sig til! 10 nye medlemmer i Odense Metodistkirke Odense Metodistkirke har i de seneste måneder været så heldige at få hele 10 nye medlemmer: 10. maj: Maria, Morten, Samuel og Gabriella Bræstrup Aaskov 14. juni: Pia, Christian, Emilie, Lærke og Sophie Lindgren Syversen 21. juni: Søren Jantzen Menigheden har desværre også måttet sige farvel til et af kirkens trofaste og elskede medlemmer, da Inger Munk blev bisat d. 27. juni.

Samuel Bræstrup Aaskov bliver døbt af præst Thomas Risager

Dødsfald Kirken har i løbet af foråret og sommeren mistet to medlemmer, der på hver sin måde satte deres aftryk på kirken. I foråret døde Hero David. Hero David var født i Indien, men boede det meste af sit liv i Århus sammen med Anna. Hero og Anna David stod for den del af vort missionsarbejde, der drejer sig om skolegang for børn i Indien. Skolen var i mange år ledet af Hero Davids Søster. Ligeledes sad Hero David en årrække i kirkens Missionsråd og var også en del år medlem af General Board of Mission. Hero David var i en årrække frikirkernes repræsentant i Folkekirkens Nødhjælp. I sommer døde Alf Hansen. Alf Hansen var i over 40 år administrator for Kurérforlaget, der bl.a. stod for bogsalg og udsendelse af tidsskrifter, senest Himmel & jord. Alf Hansens var også i ca. 20 år kasserer for missionsrådet. Alf Hansens kærlighed for næste generation af vor kirke afspejlede sig i hans arbejde med Dåbsklubben, hvor han to gange årligt sendte dåbsbørn en hilsen til de fyldte 6 år. Vi beder menighederne om at have Hero Davids og Alf Hansens familier med i deres bønner.

23


STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

Mød mig med omsorg og åben favn
 Jeg er en flygtning på oprørte have
 Bag mig er ufred og friske grave
 Forude: Venter en venlig havn? Bag ved os synker det kendte land
 Glæde og latter og hverdagsrutiner
 Brødre, forældre og små kusiner
 Sommer og solvarmet badevand Rundtom er løsrevne bibelord
 Rester af hverdag, fragmenter af latter Rædselsvisioner som ingen fatter
 Undergangsstrømme og smerte stor Bjærg mig, ja ræk mig en redningskrans
 Flettet af mildhed og blomster fra marken
 Und mig et hvil på en bænk i parken
 Sorgen har brug for en stille dans Ånd på mit øje, giv hjertet fred
 Du som var fremmed og flygtning i verden
 Kristus, min makker på pilgrimsfærden
 Du er mit håb til min sol går ned Merete Bandak, 2015 Salmen kan findes med noder på www.lfstift.dk

...Jeg er en flygtning på oprørte have
 Bag mig er ufred og friske grave...

24

Himmel og Jord oktober 2015 / 4 / 22. årgang  

Læs om sommerens lejre, Sjov for Børn og interview med biskop Christian Alsted om, hvad der er vigtigt for en metodist. Magasin for Metodist...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you