Issuu on Google+

TEMA OM SORG Hvor er Gud, når livet gør ondt? NY APP TIL SPEJDERNE

INDTRYK FRA LANDSMØDET Pandekager og spring

HIMMEL&JORD Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

JUNI 2014 / 3 / 21. ÅRGANG


HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD

Du modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde. Læs mere om Metodistkirken og dens aktiviteter på www.metodistkirken.dk. Du kan også følge os på facebook. På Instagram brug da #mbuf Ansvarshavende redaktør: Anne Thompson: email: annetkthompson@ metodistkirken.dk telefon: 2425 4524 Velkommen til et nummer af Himmel og Jord, hvor du kan møde en masse mennesker, der hver især har noget at fortælle om. Læs om Emil, der sammen med sin far har lavet en ny app til spejderne. Og læs, hvordan spejderne har samlet penge ind ved at købe slik, så spejdere i den anden ende af verden har kunnet få uniformer. Du kan møde den nye formand for landsledelsen, Hanne Urup, og fire af de yngste deltagere ved Landsmødet i maj. Dette nummer handler også om sorg. Mange oplever at være alene om sorgen. Både børn, unge og voksne, som har oplevet stor sorg, fortæller, at mange ikke ved, hvad de skal sige. De samme børn, unge og voksne kan også fortælle, at det vigtigste er, at sige noget og at det værste er, hvis sorgen bliver fortiet - eller affejet. Derfor handler dette nummer om sorg - særligt den sorg det er, at miste én, man holder af. Jeg håber, at du, ligesom jeg, ikke alene bliver rørt men også inspireret af at læse Amalies historie “Forbundet i kærlighed.” Det modigt at stå frem med sin sorg, og jeg er sikker på, at mange vil kunne nikke genkendende til det, Amalie skriver. Sorg er en mærkelig størrelse, for sorg kan dukke op i vidt forskellige sammenhænge. Der er de tydelige begivenheder, som kan være skelsættende, hvor et menneske dør, og vi samles for at tage afsked, mindes og sørge. Den slags sorg er åbenbar for andre mennesker, også selvom det for nogen opleves, som om omgivelserne finder det urimeligt,

2

at sorgen kan tage så lang tid. Men det kan den. Sorg kan man ikke sætte tid på.

Redaktionssekretær: Bente Aalbæk email: himmel-jord@metodistkirken.dk

Andre gange er sorgen mere skjult for omverdenen. Det kan være, vi mister noget, som havde stor affektionsværdi for os. Eller en god kammerat skifter skole, og vi mister kontakten. Der findes også sorgen over det, vi ikke kan mestre. Vi kan opleve dyb sorg, når magtesløsheden rammer os, og det, vi tog for givet bliver taget fra os.

Abonnement: Det er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken. Der udkommer 5 blade årligt Kontakt Anne Thompson

Dén sorg er måske den sværeste at håndtere, for det, vi ikke havde, er svært at se fraværet af. Men fraværet af et håb, en mulighed, et ønske kan være akkurat lige så pinefuld som mangelen på det menneske, der altid var ved ens side.

Tryk One Way Tryk Industrivej 3A 8660 Skanderborg telefon: 8611 5000

Når vi oplever kriser, er det naturligt, at spørgsmål om Guds barmhjertighed og kærlighed også falder os ind. Det er trods alt ikke anderledes end med et menneske, vi forventer os meget af. “Hvor var du, da jeg havde brug for dig?” Det er det, Mark Lewis giver et bud på i artikelen “Hvor er Gud, når livet gør ondt?” Uanset om du har med børn at gøre, fordi du er forældre, leder i børnearbejdet eller møder børn i menighede, så er det godt at vide lidt om, hvordan børn sørger. Som med voksne er det vigtigste råd: Vis, du lytter og at det er i orden, at reagere forskelligt. Hav en rigtig god sommer. Anne Thompson Redaktør

Layout: Peppermint Layout v. Lina Gaarde email: lina@linagaard.dk

Deadline Deadline for næste nummer er fredag d.29. august Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg.

#mbuf Brug #mbuf og #metodist, når du sætter billeder fra lejren, kor-øvelsen eller noget helt tredje på Instagram. Frem over vil nogle af billederne komme med i Himmel og Jord eller på hjemmesiden www.metodistkirken.dk


JUNI / 2014 / 3

Indtryk fra Landsmødet:

PANDEKAGER OG SPRING Af Anne Thompson

Nogle af de yngste, der er med på kirkens årsmøde på Idrætsefterskolen Lægården, er sandsynligvis taget med af deres forældre - men de er alligevel nogle af de mest begejstrede deltagere. Under hele årsmødet er der program for børnene - de maler i heldragter, laver pandekager over bål, leger banke-bøf, springer i hallen, er på skovtur og meget andet. Olivia, Samuel, Mathias og Mille stillede beredvilligt op til fotografering - og svarede også hulter-til-bulter på nogle spørgsmål. Anne: Men hvad synes I om at være med? Olivia: Det er sjovt, fordi vi laver en masse sjove ting. Mathias: Vi har været i springsalen, og lavet pandekager. Samuel: Og vi har lavet bankebankebøf. Anne: Hvad har været det sjoveste? Mathias og Samuel i munden på hinanden: At at at - i springsalen! Mille: Jeg synes, det sjoveste er at plukke blomster og spise pandekager og springe i springsalen. Anne: Har I lært noget om Gud ved at være her? Mathias: Jeg kender en historie - den med, hvor de vil bygge et tårn helt op til ham. Og den første i bibelen - med Eva og

Adam. Mille: Men jeg kender en meget trist historie. Mathias: Den kender jeg også. Mille: Hvor Jesus blev gravet ned. Mathias: Men han dør ikke. Anne: Døde han ikke? Mathias: Nej, han levede op igen. Mille: Det gør han altid. Mathias: Det er umuligt at dø ham. Det var kun i hænderne. Mille: Og han skaffede også … der sker ikke noget, hvis vi bløder på

Samuel, Olivia, Mathias og Mille

vores hænder. Så får vi bare plaster på. Må vi gå nu? Mathias: Nu skal vi i springsalen! Samuel: Skal vi ikke have nogle flere pandekager? Og så løb de fire videre mod springsalen igen i fuld firspring.

3


TEMA

HIMMEL&JORD

HVOR ER GUD, NÅR LIVET GØR ONDT? Der er en historie fra hasidisk jødedom om en rabbi, der kom hjem fra synagogen en dag og fandt sin niårige datter, der sad og græd. Han spurgte hende, hvad der var galt, og hun fortalte ham, at hun var i gang med at lege gemmeleg med sine veninder. Da det blev hendes tur til at gemme sig, gjorde hun det så godt, at de andre gav op og gik bort for at lege noget andet, uden at hun havde opdaget det. Hun ventede tålmodigt i lang tid, men kom omsider ud at sit gemmested, kun for at finde sig selv forladt og helt alene.

4

måde har overvejet et skræmmende spørgsmål: Hvor er Gud, når livet gør ondt?

Mens rabbien forsøgte at trøste hende, gik det op for ham, at det må være sådan, at Gud og mennesker ofte har det med hinanden. Når vi oplever glæde og ”medvind” i livet, er det sandsynligvis nemmere at mærke Guds nærvær og ”pust”. Men når medvinden vender til modvind og vi bliver konfronteret med livets barske vilkår, kan endog de mest garvede Guds-troende blive overvældet af en dalende fornemmelse af, at Gud er skjult og utilgængelig.

Hvis vi nogensinde har oplevet sorgens anslag på troen, kan vi måske trøstes ved tanken om, at vi står i godt selskab. Når vi læser om Guds ”helte” fra bibelen, kan vi roligt konkludere at sorg og krise er aktuelle emner i deres trosrejse. Mange beretninger – alt fra urhistorierne om Edens Have. til Vandfloden, til Moses og David, til profeterne, til disciplene, til apokalypsen – indeholder ærlige reaktioner til sorg og katastrofer af forskellig art og i forskellige sammenhænge.

Vores rationaliseringer og endog vores teologi kan sommetider forekomme tom og uvedkommende, netop fordi mennesker først og fremmest er følende og sansende væsener. Sorg udgør et direkte angreb på vores følelser, og det vil Guds Ord overhovedet ikke underkende. Når det kommer til at miste nogen, vil bibelen hverken afvise eller bagatellisere dens ødelæggende anslag på vores følelser, og den vil heller ikke fornærme vores intelligens ved at nedtone det tragiske element. Biblen vil minde os om, at døden er et indgreb i Guds skabelse, og kan være årsagen til angst og fortvivlelse, endog hos de mest trofaste. Døden skal selvfølgelig anses som en naturlig og uundgåelig del af livet, men sådan en bemærkning kan også virke utilfredsstillende, når vi er midt i sorgprocessen. Selv om kriser og sorg kan og bør bearbejdes, så vi kan lære med tiden at leve med det og igen mærke glæde i livet, vil der alligevel være en nagende indre stemme der anerkender Paulus’ ord, når han henviser til døden som ”den sidste fjende” (1. Kor. 15:26).

Spænding mellem tro og tvivl Spændingen mellem tro og tvivl kan være svær at dæmpe, især når man oplever smerte og sorg. Når vi har mistet nogen eller er blevet udsat for en anden form for tragedie, kan omstændighederne tit udløse følelsesmæssige kvaler. Sorgprocessen kan være forskellig fra person til person, men når vi har været der, er det sandsynligt, at vi på en eller

Guds ”udvalgte” var bestemt ikke immune over for livets barske realiteter. Man kan ikke læse ret langt i Salmernes bog, f. eks., uden at lære om salmistens klage og vrede, som er en del af sorgprocessen. Det er sikkert ikke tilfældigt, at den angiveligt ældste bog i bibelen, nemlig det litterære mesterværk Jobs bog, handler om problemet med lidelse og sorg, der tilstøder også de retskafne.

Teodicé-problemet Sorgens virkelighed, såvel som lidelse, ondskab og uretfærdighed, lægger op til et centralt dilemma i troens ”univers”, nemlig ”teodicé-problemet”. Den klassiske formulering af spørgsmålet lyder således: Hvis Gud er almægtig og godgørende (kærlig), hvorfor findes der lidelse og ondskab? Enten vil Gud afskaffe dem, men kan ikke - det svar underminerer begrebet

Vores teologiske erklæringer og dogmer kan nemt give mening, når solen skinner og livet ”kører med klatten”. Men, når troen møder livets dystre sider, kan sorgen give anledning til en krise i vores perspektiv og anskuelser. For nogle af os kan Gud opfattes som fraværende netop, når vi mest har behov for guddommelig indgriben.


,

TEMA

JUNI / 2014 / 3

Af Mark Lewis, præst i Strandby

om Guds almagt. Eller kan Gud, men vil ikke - det svar rejser tvivl om Guds godhed og kærlighed. Der findes mange udlægninger af problematikken, og mange af de store teologiske og filosofiske tænkere gennem historien har sonderet spørgsmålet. Jobs bog er især kendt for dens allegoriske strejfning af teodicé-emnet, hvor den retskafne mands eksistens på en ”lunefuld” måde blev forandret af et væddemål mellem Gud og ”Satan”. Jobs såkaldte venner, som repræsenterede de mest populære fortolkninger af Moseloven fra dengang, kom med deres forklaringer, hovedsageligt for at placere skyld og fælde dom over Job. For dem var Jobs skæbne en straf og et tegn på, at han havde gjort noget for at fortjene sin lod. På grund af deres ”religion”, kunne de ikke anskue det anderledes.

og ikke endnu fuldendt. Vi får måske ikke en god forklaring på tragediens oprindelse, men vi får et trøstende billede af en Gud, der er både suveræn og nærværende. Bibelen er i det hele taget en historie om den åbenbarede Gud, som er midt i livet, og er til stede lige nøjagtig, når livet gør ondt. Midt i døden, findes livet I min brors familie er en teologisk respons til tragedie og sorg ikke bare en akademisk øvelse. Efter 2 års kamp mod kræft døde hans 23 årige søn, Jordan, i april. Under sygdoms-forløbet var der mange – måske flere tusinde mennesker - der bad for et mirakel. Han var jo en trofast kristen og godmodig person, der sandsynligvis aldrig gjorde noget forkert i sit liv. Han havde ikke fortjent dette, og hans sygdom var på en måde en krænkelse imod vores retfærdighedssans. Der var nærmest en forventning om, at der ville komme en lykkelig drejning, hvor Guds herlighed ville blive åbenbaret gennem hans helbredelse. Det skete ikke. Der kom et tidspunkt, hvor der var afklarethed overfor den retning, det ville gå, men folk var alligevel knust. I sådan et tilfælde, er det naturligt at spørge, ”Hvor er Gud?” Dette spørgsmål er blevet stillet milliarder af gange, i koncentrationslejre, i krigszoner, ved dødslejer, i sygdomsperioder, i krisetilstand, der, hvor ondskab hersker, ad infinitum.

...Hvis Gud er almægtig og kærlig, hvorfor findes der lidelse og ondskab?...

Men Jobs bog rejser også spørgsmål om, de religiøse ”linser”, hvorigennem folk ser virkeligheden, især sorg og lidelse. Vennerne forsøgte at tilskrive mening til Jobs lidelse, men deres oplysninger var utilstrækkelige. På samme måde, kan vi støde ind i lignende problemer, når vi antager at hver tragedie, der sker, har en årsag og en dybere mening. Det er i hvert fald forkert at anbringe skylden for lidelse hos Gud, ligesom det er forkert at antage, at troen på Gud vil gøre os immune over for livets barske realiteter. Også når Paulus skriver om lidelse i Romerbrevet 8, har han opfattelsen af, ”at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen” (v. 22), hvilket kan tyde på, at skabningen selv stadigvæk er under udvikling

For min amerikanske familie er sorgprocessen godt i gang, og vil sikkert fortsætte i lang tid. Det

kan jo ikke være anderledes, når mennesker har oplevet sådan en tragedie. Men sorgen har ikke forårsaget, at de pårørende mister troen, og det behøver det heller ikke for andre, som bærer sorg. Vi kan i stedet for finde troen på et nyt sted og på en ny måde. Som min bror berettede, er der spørgsmål, men der er også en umålelig trøst, der kan hentes fra den tro, der har båret dem igennem hele forløbet, samt håbet om, at Guds opstandne Søn vil tage kærligt imod os alle, når vi krydser grænsen mellem liv, død og evighed. Sorg kan både udfordre og forstærke troen. Mens det kan være fristende at opgive en gud, der er opfattet som fjernt, skjult og overhovedet ikke eksisterende midt i mørkets stunder, kan det også være muligt at finde Gud i livets ødemarker. Charles Wesleys salmer giver måske det bedste udtryk for en metodist teologisk forståelse af den nåde og det håb, der findes, når livet gør ondt. Selv om mange salmer handler mere om troens ytringer på vores jordiske trosrejse, er der også en stærk forventning om verdens slutning, der gennemsyrer mange vers. Salmen ”Store Gud, vi love dig” er blot ét eksempel, når den slutter med følgende vers: Gud! lad din englehær love dig for frelsens under! Lad vor korte pilgrimsfærd vidne om, hvorhen vi stunder! Vær vor hyrde her på jord, til vi samles om dit bord. Selvom vi alle til tider vil blive såret af livet i denne verden, søger vi også en fremtid, på jorden og i himmelen, hvor Gud bliver åbenbaret for alle, lidelse bliver overvundet, og det, som er tabt, bliver genoprettet. ”Om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel” (Sl. 30:5).

5


TEMA

HIMMEL&JORD

ALTID FORBUNDET

Skrevet af Amalie Clausen, Aalborg

Jeg er en pige på 22 år, som til daglig studerer psykologi på Aalborg Universitet. Min motivation til dette, er tanken om at kunne hjælpe andre mennesker. Næstekærlighed samt at være der for andre er værdier, der betyder meget for mig som menneske. Disse værdier har jeg uden tvivl fået med hjemmefra.

Jeg er vokset op under trygge rammer i Strandby med mine forældre og min lillesøster. Vores familie har altid båret præg af kærlighed, omsorg og rummelighed for hinanden. Med en mor som organist og en far som korleder, har musikken betydet en stor del i vores familie, og vi har fået mange timer til at gå med at spille og være kreative sammen. Begge mine forældre er metodister, og jeg mindes ikke et liv uden kirkeliv. Derfor har troen på Gud altid været en del af mig. At være en del af menigheden i Strandby har betydet og betyder den dag i dag utroligt meget for mig – det har været en tryg base, hvor jeg altid har kunnet komme. Særligt i denne tid har mit tilhørsforhold til kirken givet mig styrke og mod til at klare livets udfordringer. Når det uforståelige sker I juni 2013 blev min naive barnetro udfordret, da min far pludselig fortalte mig, at han nok ikke ville leve for evigt??! Fem måneder senere døde han af cancer. Min far og jeg havde et helt specielt forhold – sådan tror jeg i øvrigt, at alle børn har det med sine forældre – men for mig var min far en stor del af min identitet, og tabet af ham har været og er stadig utrolig svært at håndtere. Min far var en far med stort F, der altid tilsidesatte egne behov for at tilfredsstille min mor, min søster og jeg. En opgave, der vist ikke altid har været lige let og overkommelig… Jeg husker tydeligt et citat fra et familiemedlem: ”Alle har haft et godt liv med Lasse”. Og det er så utroligt sigende for det menneske, han var. Min

6

far var, og er stadig, mit allerstørste forbillede. Han er en evig inspirationskilde, og jeg glædes, når jeg til tider kan se nogle af hans træk gå igen både ved min søster og mig selv. Da fyldes jeg af kærlighed – og ikke mindst stolthed. Når nu tingene skulle være, som de blev, så har jeg i det mindste haft verdens bedste far i 21 år, hvilket jeg ved, bestemt ikke er nogen selvfølge. Jeg har altid været min fars pige, og da min mor en dag under opvasken i juni måned nævnte en sætning, hvor ordene ”far”, ”cancer” og ”død” indgik, troede jeg først, jeg havde hørt forkert. Hvad foregår der lige?

I begyndelsen mindes jeg, at jeg ikke ville græde overfor min far. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i, hvordan det måtte være så pludseligt at få en ”dødsdom”. Samtidig vidste jeg også, at de, som min far syntes, det var mest synd for, ikke var ham selv, men os. Sådan var han bare. Jeg tilbragte meget tid med min far de sidste måneder, og nogle af vores allerbedste oplevelser og samtaler havde vi i den tid. Ved blot at kigge på hinanden, vidste vi, hvad vi begge tænkte på – kærligheden mellem min far og mig kunne alligevel ikke beskrives. Det var den for stor til. At sige farvel Selvom jeg altid, næsten indtil det sidste, troede på, at han nok skulle klare det, så betød det rigtig meget for os som familie, at vi kunne være der for ham og gøre vejen så let og smertefri som mulig. At vi for en gangs skyld kunne være de brede skuldre, for det menneske, som altid havde støttet os, betød utrolig meget. Han fortjente, at vi var der for ham. Far var klar til at dø, men han var ikke klar til at sige farvel til os. Tre dage inden han døde, tog vi alle fire i fællesskab en beslutning om at stoppe al behandling, og vi vidste godt,

hvad det betød. I den forbindelse fik min lillesøster og jeg fortalt min far, hvor stolte, vi var af ham, og hvor taknemmelige vi var for det fundament, som han havde beriget vores liv med. Samtidig fik vi ham fortalt, at han fortjente at få fred nu. Derefter fandt han ro. Når tro bliver til tvivl Min fars sidste måneder blev snarere et spørgsmål om at overleve end at leve. Livet blev uværdigt for ham, og vi nåede til sidst til erkendelsen, at det var bedst, hvis han fik fred. Den dag vi opgav håbet, gik verden fuldstændig i stå. Når ens far, som man elsker overalt på jorden, rammes af noget så grusomt og uretfærdigt som cancer, trænger spørgsmålet sig ”hvorfor?” sig ofte på. Det hele synes fuldstændig meningsløst. Hvordan kan Gud, som man så ofte forbinder med kærlighed og godhed, dog udsætte min far, som er så god ved alle, for det her? Tvivlen voksede. Hvor er du, Gud? Min trøst var de sidste dage, at min far ikke var bange for at dø. Han var klar til at komme hjem, som han formulerede det. Min farmor og far har altid lært mig, at Gud ikke tildeler os større byrder, end vi kan bære. Hvis det er sandt, så synes jeg godt, han må afprøve os lidt mindre. Alt forandres Det er ikke bare ens tro, der forandres. Det lyder muligvis mere dramatisk, end det er, men for mig har hele min verdensopfattelse forandret sig. Det er utroligt svært, hvis ikke umuligt, at beskrive lige præcis, hvordan den har forandret sig. Forestil dig, at du ser din verden gennem en klar glasrude. Indtil juni 2013 var den glasrude, som jeg anskuede verden gennem, kun en smule krakeleret i et par af hjørnerne. Jeg vidste godt, at der fandtes ondskab


TEMA

JUNI / 2014 / 3

I KÆRLIGHED

og uretfærdighed i verden – at nogle mister sine forældre, at sorg må være frygtelig smertefuldt, og at cancer og andre sygdomme tager alt for mange liv. Men jeg havde aldrig selv oplevet det. Perioden fra min far blev syg til han døde resulterede i, at denne glasrude krakelerede – fuldstændig og aldeles. Adskillelige store, dybe sprækker udfolder sig nu over det hele. Sprækker, som jeg tidligere blot kunne ane ude i periferien. Sprækker og revner, som jeg nu kan mærke og føle på egen krop. Jeg kan stadig se verden gennem ruden, men jeg ser den ikke på samme måde. Sprækkerne vil altid være der, men med tiden bliver man vant til dem, og nye sprækker vil komme til. Sådan ved jeg nu, at livet formes, og jeg har mærket det på egen krop. Før man har det, kan man ikke forstå det. At indstille sig på døden Påskesøndag prædikede Mark Lewis i Strandby Metodistkirke om påskesøndag og langfredags budskab. Om hvordan mange af os lader døden og mørket fra langfredag overdøve det glædelige budskab om opstandelsen

påskesøndag. Dette satte mange tanker i gang hos mig. Gennem hele min fars sygdomsforløb gik vi og håbede på helbredelse samtidig med, at vi frygtede døden. Aldrig i min fars sygdomsforløb har jeg tænkt på døden udelukkende som opstandelsen – som noget positivt. Det kan umiddelbart virke indlysende, at disse to ting hænger uløseligt sammen, især når man er opdraget i kristendommen, men i mit liv på daværende tidspunkt betød døden dybest set, at jeg aldrig skulle se min far igen. Et faktum, der var svært at se ud over. Min far var klar til at komme herfra – han var tilfreds med sit liv. Nu forstår jeg hans udtalelser lidt bedre – min far så ikke kun døden som et farvel med jorden, han så det også som opstandelsen. Marks prædiken fik mig til at se døden og hele min fars sygdomsforløb i et helt andet perspektiv. Når helbredelse ikke er en mulighed, så er opstandelsen. En erkendelse, der for mig at se er utrolig vigtig, men samtidig svær at nå til. Det positive element overskygges nemt af alt mørket fra sygdomsforløbet og sorgen.

Min søster, min far og jeg.

Her finder jeg trøst En helt særlig salme har været min trofaste støtte gennem dette forløb ”Spejl og gåder ser jeg” af Charlotte Thaarup. Denne salme formår at sætte præcise ord på de uforklarlige tanker, som ens sind bærer præg af i en sorgproces. I salmen står der blandt andet, at “findes der en mening, er den skjult.” Tabet af min far har jeg oplevet som utrolig meningsløst, og jeg har forgæves søgt og søgt. Denne salme giver mig ro – uanset hvor meget jeg søger, så finder jeg ikke meningen. Den er skjult – jeg kan ikke, og jeg skal ikke forstå det. Videre står der, at “kærlighed forbliver, kærlighed består, kærlighed er til, når alt forgår.” Det er lige præcis den følelse, jeg sidder tilbage med. Meget har vi mistet, men kærligheden kan ingen tage fra os. Uanset hvad der sker, så vil jeg altid være forbundet med min far i kærlighed. Et faktum, jeg kan mærke hver evig eneste dag.

7


TEMA

HIMMEL&JORD

BØRN OG SORG Skrevet af Anne Thompson En død solsort i haven kan lukke op for en myriade af spørgsmål, man som forælder kan føle sig ilde forberedt på at svare på, og som det af og til kan være fristende at affeje. Men børn oplever også døden og sørger ligesom voksne mennesker gør det. Der er de små tab, som kan overses: Bedste vennen fra dagplejen skal i børnehaven eller flytter skole, en særlig bamse bliver væk og savnes. Det er svært at komme ind i en ny klasse, og der er ingen venner at lege med. Og så er der tab, ingen kan være i tvivl om: mor og far skal skilles, oldemor dør eller bedstefar bliver alvorligt syg. Hvert år mister 2500 børn en forælder og 7000 børn oplever, at en søskende bliver alvorligt syg. Hos Kræftens Bekæmpelse anbefaler man, at børn får så konkrete svar på deres spørgsmål som muligt. Det er nemlig med til at mindske sandsynligheden for, at børnene får mareridt eller får fantasier om, hvad der er sket med den døde, eller hvad der sker med den døde ved en begravelse. Derfor anbefales det også, at børn er med ved en begravelse i familien. Dels er det som sagt vigtigt for børn selv at se, hvad der sker. Dels er det vigtigt at vise barnet, at det er en betydningsfuld del af familien, som også skal inddrages. Det forhindrer barnet i at opleve sig holdt udenfor på et tidspunkt, hvor det i forvejen kan føle sig alene.

8

forskellige alderstrin forstår døden på forskellige måder. Det helt lille barn er slet ikke i stand til at forstå, at en, der er død ikke kommer igen. Det er derfor vigtigt ikke at sammenligne døden med søvn eller at rejse.

På samme måde anbefales det, at barnet får lov til at se den afdøde, hvis det er muligt. Som voksen kan det være usikkert, hvordan du selv reagerer ved at se den døde. Derfor er det også vigtigt at tale med barnet om, hvad der skal ske på forhånd. På livogdoed.dk er der konkrete forslag til, hvad og hvordan man kan forbereder sig selv og barnet.

Reaktioner på sorg - uanset grunden - kan være meget forskellige. Én vil græde og være trist, mens en anden bliver vred og kan have svært ved at sove. Mange oplever ukendte følelser, når de sørger. Det gælder også for børn. Derfor er det vigtigt, at understrege overfor et barn, at der ikke findes rigtige eller forkerte følelser og reaktioner. Man kan græde, men man også lade være.

Hos Landsforeningen Liv og Død beskrives det, hvordan barnet på

Både børn, unge og voksne, der har oplevet sorg, siger at tale er guld

værd - det er de mennesker, for hvem det er muligt at tale om sorgen og tabet, og dem, man kan mindes, som er lettest at være sammen med. Hvis et barn fornemmer, at du er bange eller føler ubehag ved at tale om dets sorg, vil det skjule sine følelser for dig i et forsøg på at passe på dig.

Kilder Landsforeningen Liv og Død www.livogdoed.dk Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Børn, Unge & Sorg www.bornungesorg.dk


TEMA

JUNI / 2014 / 3

BØGER TIL BØRN OM SORG OG DØD Samlet af Anne Thompson

Har du svært ved selv at sætte ord på sorg, død og liv, så gå på biblioteket og lån nogle bøger. Børnebibliotekarer kan hjælpe med at finde nogle bøger, som I kan tage med hjem, læse og snakke om sammen. Her er nogle bud på bøger, som er gode at læse sammen.

Lillesøster og Mimmi

Billedbog. Lillesøster og mor lægger blomster på Mimmis grav. Skal alle dø?, spørger Lillesøster. Mor og Lillesøster tager en god snak om døden, og mindes Mimmi, at hun døde og blev begravet. Skrevet af Kari Grossmann, udgivet af Flachs

Farvel Bedste, en historie for de mindste om at miste

En dreng spørger sin mor, hvad “død” betyder? Bedstemor er død, men hvad sker der så? Drengen og hans mor snakker om, at katten også døde og blev begravet. Og om mor og far også skal dø? Skrevet af Melanie Walsh, udgivet af Klematis Farvel, bedste

Anden, Døden og tulipanen

I ‘Anden, Døden og tulipanen’ af Wolf Erlbruch har en and længe haft fornemmelsen af, at der er en, der følger efter hende. Da hun spørger ind til vedkommende, viser det sig, at det er selveste Døden, hun har på slæb. Døden fortæller, at den ligeså godt kan holde sig lidt i nærheden, hvis nu der skulle ske ‘det’, som livet udsætter alle levende ting for på et eller andet tidspunkt. I starten er Anden lidt utryg ved sin følgesvend, men Døden viser sig faktisk at være ret charmerende, og de to udvikler et særligt men dog meget kortvarigt venskab. Bogen er tegnet af Wolf Erlbruch, der også tegnede den populære børnebog ‘Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved’. ‘Anden, Døden og tulipanen’ er også filmatiseret. Skrevet af Wolf Erlbruch, udgivet af Høst og Søn

Så blev farfar et spøgelse

Esben har mistet sin farfar og er ked af det. Hverken mors forklaringsmodel med englevinger eller fars jordbundne forklaring kan Esben bruge til noget. Og det behøver han heller ikke, for

Anden, Døden og tulipanen

farfar dukker op om natten som et spøgelse iklædt jakkesæt og slips. Bedstefar og barnebarn afprøver et par spøgelsesfiduser til begges glæde, inden de går i gang med at finde en måde, så farfar slipper for at være genganger. Bogen handler om at få sagt farvel. Kim Fupz Aakeson er god til at ramme børns sorg og savn uden sentimentalitet. Skrevet af Kim Fupz Aakeson, udgivet af Gyldendal

Til de nysgerrige. En bog om døden

Forfatter og Illustrator Marie Dysgaard Christiansen har med bogen ”Til de nysgerrige. En bog om døde” valgt, at sætte spot på alle de mange spørgsmål børn måtte have om døden. Det er der kommet en både lærerig, morsom og informativ bog ud af. Bogen udmærker sig ved at kunne læses af både små og store børn – førstnævnte ved oplæsning og sidstnævnte ved selvlæsning. Skrevet af Marie Dysgaard Christiansen, udgivet af Carlsen

9


TEMA

HIMMEL&JORD

FORNUFT MIDT I SORGEN Skrevet af Gurli Brinch Andersen, Esbjerg

At føle sorg vil ingen af os nogensinde kunne undgå, hvordan vort liv end former sig. Den største sorg, man kan blive udsat for, er uden tvivl at miste sine kære. I dagens Danmark findes der adskillige former for terapi og sorggrupper, hvor man kan få hjælp til at bearbejde sin sorg, og mange kommer igennem den værste tid ved hjælp af tro og samtaler med præst eller nærtstående, og lærer hen ad vejen at leve med sorgen og minderne, som jo altid vil være en del af ens liv. Gennem mine mange år som dødsbobehandler har jeg fået et indgående kendskab til, hvorledes efterladte sørger. Nogle er gode til ret hurtigt at komme videre i livet, uden at jeg dermed på nogen måde vil påstå, at de er overfladiske. Andre sidder ligesom fast i sorgen og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Trods denne erfaring er jeg ikke i stand til at komme med en recept på, hvordan man ”bedst” sørger - nej, men jeg skriver dette for at opfordre til, at man, mens man stadig er i stand til at handle fornuftsmæssigt, gør sig den ulejlighed at oprette et testamente, så man dermed letter de praktiske ting for sine efterladte og samtidig måske også foregriber evt. stridigheder, som desværre alt for ofte har tendens til at opstå, når man følelsesmæssigt er ude af balance. Det er også en god idé at efterlade sig nogle notater om, hvordan man ønsker sin begravelse/bisættelse foretaget. Det er derimod ikke

nogen god idé alene at skrive dette i testamentet, da dette måske først kommer for dagen, når skifteretten kommer på banen, og begravelsen/ bisættelsen for længst er overstået. Der ligger i kirkerne en folder om oprettelse af testamente, som i store træk oplyser om arve- og afgiftsreglerne, f.eks. også om, hvorledes man ved at testamentere en del til kirken eller en anden institution, som er afgiftsfritaget, kan nedsætte boafgiften (arveafgiften), hvis man ikke efterlader sig nærtstående arvinger. - Tag gerne en folder og gør alvor af at få oprettet et testamente!

30 MILLIONER DØDE PÅ FACEBOOK

Hvad sker der med din digitale arv?

Arv er ikke længere blot fotoalbums, porcelæn eller møbler, det er i høj grad også digitalt. Digital arv er betegnelsen for det, vi efterlader os på internettet eller på computeren efter vores død. På facebook anslås det i 2013, at der på verdensplan er mindst 30 millioner profiler, hvis indehaver er død. For den afdøde er det ikke et problem,

10

men eftersom facebook fungerer sådan, at venner bliver foreslået til andre, kan den afdøde blive stadig blive foreslået som ven til andre. For nogen vil dette virke stødende. Rent juridisk kan pårørende ikke gøre krav på at få adgang til din digitale arv. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at nedskrive diverse brugernavne og koder, hvis du ønsker, at dine

pårørende skal have adgang til din digitale verden. Du kan også vælge at deponere oplysningerne hos en af dine pårørende eller hos en advokat. Du kan finde flere oplysninger på www.livogdoed.dk

Kilde: Landsforeningen Liv og Død


TEMA

JUNI / 2014 / 3

TEBÅHHÅBET Skrevet af Anne Thompson

Håbet er lysegrønt, siger vi i Danmark. Men i virkeligheden er det nok mere spraglet, for alle håber. Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King håbede på et Amerika uden racisme, og mange håber på godt vejr i morgen. Ifølge håbshistoriker Bertel Nygaard ved Aarhus Universitet er håbet historisk foranderligt, skifter med livsbetingelser og eksistensbetingelser. Håbet er den drivkraft, som skaber mening og sammenhæng mellem nutid, fortid og fremtid. “Hvad vi håber på, røber, hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvor vi vil hen,” skriver han i sin bog “Håb”. Håb er livsvigtigt, for det er håbet, der gør os i stand til at se ud over den aktuelle situation og dens mangler. Håbet er en process, vi befinder os i; det er væren i forandring, en væren som altid endnu ikke er fuldendt. Forskning i psykologi og sociologi viser, at mennesker i den vestlige verden mangler erfaringer med håb. For håb drejer sig ikke om nutiden, men om fremtiden - ikke blot den fremtid som umiddelbart kan skrives i kalenderen, men den fjernere fremtid, som ikke lader sig indfange af femårsplaner. Sådan er det sandsynligvis, fordi vores fokus oftest ligger på umiddelbare behov, på instant, nu-og-her og forudsigelige planer. Håbet er netop ikke knyttet til det forudsigelige, men derimod overraskende og ikke-kontrollerbart. Når vi håber, er det ikke sikkert, at

det, vi håber, faktisk kommer til at ske. Hvis du er forelsket, håber du på, at den, du er forelsket i også vil elske dig - men du kan ikke forvente det. Som forelsket er man nødt til at leve i håbet om, at den anden også elsker dig - for alle, der har været forelskede ved, at gengældelsen af en forelskelse ikke kan kontrolleres eller fremprovokeres. Håbet bygger heller ikke på prognoser. Det er ikke muligt at spekulere i udkommet af et håb. Forventning og håb er altså ikke det samme. Du kan håbe din kærlighed bli’r gengældt, men du kan ikke forvente det, og du kan ikke lave et estimat for, hvor sandsynligt det er, at forelskelsen bli’r gengældt. Det er kun muligt at håbe, hvis du har tillid til, at fremtiden har godt i vente. Det gælder alt håb, men det gælder i særdeleshed det kristne håb. Paulus beskriver håbet på Kristus’ opstandelseskraft som “et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind”(Hebræerbrevet 6:19) Det kristne håb strækker sig ind bag det forhæng, som døden er. Ud over livet på jorden og ind i himlen efter Jesus, der for til himmels efter sin opstandelse. De øjeblikke, hvor håbet mærkes, kalder Bertel Nygaard for “sprækker i virkeligheden”, fordi det fra den virkelighed, vi befinder os i, bliver muligt at se ind i en mulig fremtid. Det kristne håb må i så fald være en sprække fra virkeligheden og ind i Guds rige. Håbet er ifølge

Bertel Nygaard det, der peger ud af eller videre frem. Bliver vi i billedet med ankeret, må håbet været det træk, der opstår, når kæden mellem os på jorden og ankeret i himmelen spændes. Længslen efter retfærdighed, eller fred som grundtone i livet må være udtryk for at vi er forbundet med en virkelighed, der er større end vores egen. Det kristne håb kommer af Guds løfter om, at de, der følger ham skal blive til velsignelse for mange. Jesu opgør med uretfærdigheden, og i sidste instans opgøret med døden, er det, det kristne håb sætter sin lid til. Derfor er det kristne håb heller ikke en resignation over for fremtiden. Nej, det er tillid til, at fremtiden kommer med mening, med indhold - og at den ikke er tom og ligegyldig. Håbet insisterer på, at fremtiden vedkommer mig og dig. Derfor behøver du hverken blive håbløs eller desperat, for din forankring kan være i Gud, i hans Riges værdier, selvom du lever livet her på jorden. Håbet, som den kristne kan have, er ikke afhængigt af, om livet er en succes, eller om alt går glat. Glæden ved at være i live og tilliden til, at der er godt i vente, er ikke betinget af, at vi lever op til det, der dikteres omkring os. Du kan være kronisk syg, skilt, barnløs, gammel, arbejdsløs og meget mere og alligevel leve i håb, for det ikke har noget med omstændigheder at gøre. Det har derimod at gøre med den sprække, som Jesus efterlod i forhænget mellem os og Guds rige, da han gik ind bag forhænget i himmelen, for at forankre os dér.

11


HIMMEL&JORD

mellem HIMMEL&JORD

Sæt kryds i kalenderen Tag til Israel i 2016 Efter en veloverstået rejse ”I Jesus fodspor” 2014 planlægges en tilsvarende tur i uge 8 2016. Turen bliver arrangeret sammen med Felixrejser, og der bliver dansk-talende israelsk guide.

Turen kostede i år 12.000 dkr. Prisniveauet vil være tilsvarende og heri er inkluderet flyrejserne, hotel/ vandrehjem med stort morgebord samt middag om aftenen, alle entreer, bus og guide.

Turen er delt i to - første halvdel er henlagt til Galilæa og sidste halvdel er i Jerusalem. Vi besøger naturligvis Bibelske steder, men lærer også det moderne Israel at kende, herunder besøg hos palæstinensiske kristne.

Præcise datoer er endnu ikke fastlagt, men det bliver 10 dage mellem 18. – 29. februar 2016. Inden årsskiftet kommer nærmere information.

Bønner Jeg holder det ikke ud Gud, ofte tænker jeg: ”Jeg han ikke klare det længere, Jeg holder det ikke længere ud.” Men det forfærdelige er, at det gør jeg jo! Jeg er her stadig, og mine lidelser er her stadig. Gud, kunne du tage mig eller mine lidelser til dig? Ikke fordi jeg ønsker at dø, Men jeg ønsker at blive fri for mine lidelser. Tak fordi du holder ud, Gud, og hører på al min klage. Hjælp mig! Svære valg Gud, jeg skal vælge. Et stort, vigtigt og svært valg, som får betydning for både mine nærmeste og mig selv. Hvor er det svært! Jeg synes ikke, at jeg kan bære ansvaret for Så stort et valg. Men vælges skal der, og det er mig, der skal vælge! Gud giv mig mod til at tage valget, og styrk mig og mine til at leve med konsekvenserne af det valg, jeg tar. Fra bogen ”Fra det dybe råber jeg” af Ruth Østergaard Poulsen

12

Frugttræets blomster er så smukke. Og dets frugt er både lækker og god. Det er den lange tid imellem de to stadier, der virker så utiltalende: små, grimme, hårde knopper med sur smag, som svier i maven. Alligevel er denne lange ventetid med langsom modning den eneste mulige vej mellem den første og den sidste herlighed. Også når livet hverken ligner blomsten eller frugten, men bare smager dårligt. Citat fra “Under mandel træet” af Magnus Malm, udgivet på Boedal


mellem HIMMEL&JORD

JUNI / 2014 / 3

Wesley MS Trivia Øv dine spejderfærdigheder eller test en andens. 300 spørgsmål indenfor Orientering og Signalering, Kirke og Organisation, Førstehjælp, Vær Beredt!, Lejrliv og Natur. App’en er gratis.

Færdiggør din nye skabning lad os fremstå uden fejl; fuldfør nu din frelsesgerning, genopret i os dit spejl. Os forvandle vil Gudsmanden, og vor stolthed drive ud; indtil elskende hinanden undrende vi bor hos Gud. Charles Wesley, der var bror til John Wesly, brugte datidens melodier, når han ville forklare livet med Gud. Det gjorde det muligt, for almindelige og ofte uuddannede mennesker at forstå teologien i den metodistiske bevægelse. Verset ovenfor er fra salmen “Kærlighed helt uden lige”, som forklarer tanken om helliggørelse: at Guds kærlighed kan forvandle mennesket, så kærligheden alene er drivkraft.

Fra Landsledelsen og MBUF Der har af flere omgange været drøftet, om tidspunktet for vore Landsmøder er det korrekte, og om afviklingen er optimal. Det står klart for såvel Landsledelsen som MBUF, at vi ønsker at fastholde at holde Landsmøde sammen.   På denne baggrund vil der i 2016 bliver søsat et pilotprojekt, hvor Landsmødet holdes i uge 31 i ca. 5 dage, hvor Landsmødet vil være en integreret del af

en sommerfest eller sommerkirke, således at møder og program går op i en højere enhed. Efterfølgende bliver det evalueret om, der hvert eller hvert andet år skal holdes Landsmøder på denne måde.   Landsmøder i 2015, 2016 og 2017 14. - 17. maj 2015 1. - 7. aug 2016 (uge 31) 11. - 14. maj 2017

13


HIMMEL&JORD

EN OPLEVELSE FOR LIVET

Skrevet af Anne Thompson

-Et år på efterskole

Sommerferien er i sigte - for de fleste giver det anledning til glæde og forventning. Men sådan er det vist ikke helt, når det er efterskole-elever, der taler. Ikke helt i hvert fald. Hvad siger de fire på Idrætsefterskolen Lægården (IL)? Vi snakker med Marie Elise Carlsen (ME), Jeanne Helsinghof (JH), Daniel Bræstrup (DB) og Christoffer Madsen (CM), der alle går i 10. klasse. Sidst vi snakkede sammen havde I været på IL i en måned - det er over et halvt år siden. I har oplevet en masse ting: Skitur, studietur til København, opvisninger og meget andet - hvad har været den største oplevelse? JH: Alle tingene har været super fede! Som gymnast har jeg selvfølgelig syntes, at opvisningerne har været helt vildt gode! Man kan virkelig mærke fællesskabet, når man står alle 160 elever i en hal, og skal fremvise, det man har trænet på i over et halvt år! DB: Der er en helt unik stemning til opvisningerne. ME: Ja det er fantastisk! Vi er lige blevet færdig med vores opvisninger, og man kunne virkelig mærke sammenholdet, det var virkelig hyggeligt. Der er begyndt at komme nogle kliker, men det synes jeg ikke, at man kunne mærke så meget under opvisningerne. DB: Jeg synes nok, den største oplevelse var skituren, det var mega fedt at være afsted med en masse jævnaldrende.

14

JH: Ja, skitur var virkelig også en enorm stor oplevelse. Man kom til at snakke med flere mennesker, og ja, så er det bare fedt at stå på ski i Østrig med godt vejr og dejlige mennesker! CM: Det var ikke klart den bedste, for der har været mange rigtig fede oplevelser siden vi startede i august! Men skituren var speciel - de mange timer i bus, hvor der var tid til at snakke sammen med alle vennerne! Inden vi tog afsted var jeg bange for, at det ville blive for låst, og at der ville være vildt mange regler, men det var der ikk’. Alt var frit, vejret var godt og alle var glade. Man kom meget tættere både på venner og lærerne! En af de klart bedste uger i min liv! Jeg skal helt sikkert afsted med en flok venner på tidspunkt igen! Hvad vil I sige til dem, der overvejer at tage på efterskole til næste skoleår? ME: Det vil jeg helt klart anbefale! Det er en virkelig god oplevelse, og jeg vil huske det resten af mit liv! Gid, at det var mig, der skulle på efterskole igen! JH: Ja, gør det! Det er super fedt og en mega god oplevelse! Man er træt, og det er også hårdt nogle gange, men gør det, for det er en fed oplevelse, som man aldrig vil glemme. CM: Det skal prøves! Nogle får det bedste år i deres liv, og nogen et knap så godt. Men uanset hvad, så udvikler det dig til det bedre. Du lærer dig selv at kende, og ved, hvad du kan, og hvad du ikke kan. Det er en oplevelse for livet! DB: Jeg ville sige, at de skulle tænke sig om - i hvert fald hvis det er en idrætsefterskole, man skal virkelig

kunne holde til, at man ikke har specielt meget fritid, og at man også skal lave forholdsvist meget fysisk. JH: Ja, man skal være klar på, at det ikke altid er en dans på roser på en efterskole, man har som alle andre mennesker både gode og dårlige dage, men det bedste ved efterskole er så, at der er så mange, der kender dig og er gode til at få en i godt humør, så man hurtigt kan komme i godt humør igen. Er der noget, som har overrasket jer ved efterskole-livet? JH: Noget, der har overrasket mig, er nok, hvor nemt man kommer ind i rutinen her. Lige pludseligt bliver det bare hverdag at være på en efterskole og at bo sammen med rigtig mange mennesker, hvor der hele tiden sker noget. CM: Jeg havde godt nok fået fortalt, at det var hårdt, ikke kun fysisk, men især psykisk! Selv når du ligger på dit værelse, er du ikke alene, og det skal man lige vænne sig til. ME: Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne være så afslappet over, hvordan jeg ser ud. Jeg kan gå uden make- up, og mit hår ligner noget, der er løgn og bare være ligeglad. Sådan har jeg ikke aldrig troet, at det ville blive! JH: Noget andet, der også har overrasket mig, er, at man kan blive så tætte med nogle personer på så kort tid! - Man er jo sammen med sine rumboer næsten 24 timer i døgnet. Man ved lige pludselig en hel del om dem, og man bliver virkelig tætte, på en helt anden måde, end man kunne med sine venner derhjemme. DB: Det, som har overrasket mig mest ved efterskolelivet er, at tiden går så hurtigt.

...Gid, at det var mig, der skulle på efterskole igen!...


JUNI / 2014 / 3

Hvad tænker I om, at der kun er to måneder til sommerferien? DB: Jeg synes både, det er lidt ærgerligt, men jeg glæder mig også, for jeg må desværre erkende, at jeg passer mere til gymnasielivet, fordi jeg også bare nogen gange har brug for at trække mig tilbage. CM: Det er underligt! Det er ikke til at fatte, det er gået så stærkt! Tror først, jeg fatter, hvor godt

det har været, når jeg er startet på gymnasiet. For lige nu er jeg allerede begyndt at tænke på arbejde og venner der hjemme, og hvad, der skal gøres klar, til jeg kommer hjem. Så lige nu glæder jeg mig til at komme hjem og starte noget nyt! Men når jeg kommer hjem, tror jeg, jeg vil kommer til at savne det helt vildt meget.

JH: Det er slet ikke sjovt at tænke på, at der kun er 2 måneder tilbage! Det er hårdt at tænke på, at det er slut med efterskole, og at jeg skal på gymnasiet næste år, uden gymnastik imellem alle de boglige timer... Men jeg prøver bare at nyde den sidste tid, og så må jeg tage det med gymnasiet, når jeg kommer der til. ME: Det vil jeg slet ikke tænke på!

BIBEL ZOO - SOMMERENS BØRNELEJR Vi skal i zoo hver dag… og møde dyrepasseren, der vil præsentere bibelens mange dyr, og vi skal hører deres historier. Mon I tør hjælpe med at give dem mad og endda klappe dem? På børnelejren er der et dagsprogram med morgen- og aftensamlinger, og i løbet af dagen sport og aktiviteter, kiosk og plads til at lege og gå på opdagelse. Vi skal også på en udflugt! I samme uge, og lige udenfor Holstebro, er der en stor spejderlejr, hvor mange store børn og unge deltager. Den primære målgruppe for børnelejren i år er derfor op til 10 år, men børn i alle aldre er meget velkomne. Børn under 8 år skal komme i følge med en voksen. Det kunne oplagt være bedstemor og bedstefar. Lejren finder sted på Idrætsefterskolen Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro. Lægården ligger lige i udkanten af byen, men tæt på stationen. Skolen rummer et væld af faciliteter ude så vel som inde. På lejren sover vi på værelser, hvor der er senge med madrasser, så du skal have lagen, pude og sovepose/ dyne med.

Husk! Sovepose, lagen, pude, lommelygte, skiftetøj, tandbørste, badetøj, håndklæde, solcreme, evt. solhat, lommepenge, fornuftige sko, regntøj, blyant mm. samt sygesikringsbevis. Pris 600 kr. pr. person - max 2000 kr. pr. familie. Rejseudgifter med DSB standard

over 200 kr. pr. person bliver refunderet, hvis man er medlem af MBUF. Betaling sker på lejren! Tilmelding Senest den 10. juni til lejrchefen: Maria Bræstrup Aaskov, mariaaaskov@gmail.com, 2876 4292

15


HIMMEL&JORD

KIRKESJOV FÆLLESSKAB I HVERDAGEN

Skrevet af Christina Thomsen, København

I februar 2013 startede Kirkesjov i Jerusalemskirken. Kirkesjov er inspireret af ”Messy Church” og består af aktivitet, gudstjeneste og spisning. Det , jeg synes, er rigtig godt ved dette koncept, er aktivitetsdelen. Den giver os tid sammen og dermed en større mulighed for at lære deltagerne at kende. Tidsplanen for kirkesjov er altid: 16.15 Drop in. Der er saft, kaffe og sund snack 16.45 Aktivitet 17.30 Gudstjeneste 18.00 Spisning 19.00 Tak for i dag Det gode Det har været meget nemmere at finde ledere, end jeg havde turdet håbe på. Nogle har hjulpet med en aktivitet enkelte gange, mens andre har tilsluttet sig ”teamet omkring Kirkesjov”. Der har været hjælpere fra et af gospelkorene, fra

16

ungdomsgruppen og fra den mere modne del af Jerusalemskirken. Da vores faste madmor desværre måtte melde fra, så var der straks en anden, der stod parat. Deltagerne på Kirkesjov er ikke kun familier, som er medlemmmer af Kirken. Vi når altså mennesker udenfor vores kirke med Kirkesjov. Flere kommer hver gang eller næsten hver gang og nogle har også deltaget i andre af Børnekirkens tilbud. Det svære Da jeg fik ideen til Kirkesjov, var målet at nå børnefamilierne, der bor i kvarteret omkring Jerusalemskirken. Det er overhovedet ikke lykkedes. Jeg tror, at der er 2 grunde til dette. PR arbejde er tids- og energikrævende, og det har jeg ikke gjort nok ud af. Børnefamilier er travle og der er så mange tilbud at vælge imellem. Kirkesjov er ”solgt” som et helt koncept med aktivitet, gudstjeneste

og spisning, altså et 2-3 timers arrangement på en hverdag, det tror jeg, er for meget for familierne. Fremtiden for Kirkesjov Kirkesjov skal promoveres som ”Spaghetti Gudstjeneste”. Dette koncept kender folk og 1-1.5 time til Gudstjeneste og spisning virker nok mere overskueligt. Vi vil dog fortsætte med aktiviteterne, det vil være bonus, for dem som har mulighed for at komme tidligt. I efteråret vil vi sætte mere fokus på sang og musik som aktivitet. Der vil være rytmik for de små, rytmiske lege og sang for de større børn. Selv om jeg fik ideen og stadig er primus motor på Kirkesjov, så ville det aldrig kunne lade sig gøre uden en kirke, en præst, en menighed og vigtigst af alt, gode kirkevenner, der igen og igen siger ”det lyder som en god ide, lad os prøve det”.


JUNI / 2014 / 3

PÅSKELEJR 2014

- et hjem er noget man gør

Skrevet af Emma Hedegaard Haldan For andet år i træk blev der afholdt påskelejr, og temaet var ‘Rejsen mod Påskeøerne/Robinson Crusoe’, hvor vi strandede på en øde ø. Allerede inden vi tog afsted, var det tydeligt, at denne lejr ville blive ganske anderledes, end hvad vi hidtil har prøvet - især fordi vi i år var halvt så mange deltagere som sidste år. Jeg var sikker på, at det var en forhindring. Jeg tog fejl, og det indså jeg med det samme, da deltagerne ankom med store smil og enorm entusiasme. Det var gennemgående for hele lejren, hvor deltagerne gik til hvert programpunkt med stor interesse, engagement og respekt. To af vores programpunkter indebar problemstillinger vedrørende blandt andet abort, aktiv dødshjælp og vielse af homoseksuelle, og det var meget stort for mig at opleve, hvordan samtlige deltagere tog del i de debatter, vi stillede dem overfor, samt hvordan de turde holde fast i deres holdninger - selv når de var ene om at være af netop den overbevisning. Som leder blev jeg mødt af velargumenterende, holdningsbevidste og stærke personligheder, og jeg blev rørt. Rørt, fordi vi som kirke er med til at skabe et frirum for unge mennesker, hvor det er okay at have sin egen mening, og hvor man tør stå ved den. Et sted hvor unge mennesker, kan og får lov til at snakke om store ting. Gennem den lille uge, vi havde sammen, nåede vi en masse. Vi havde biskoppen til at fortælle om ‘forræderi’ og ‘svigt’, hvor deltagerne - af egen fri vilje - blev og snakkede videre, efter det egentlige oplæg var slut. Vi havde en paneldebat, hvor henholdsvis Rebekka Steinvig, Jørgen Thaarup og Jon Frydensbjerg svarede på og diskuterede de samme problemstillinger, som vi selv havde diskuteret dagen før. Vi havde bålaften med skumfiduser,

mariekiks, sang og debat. Der blev holdvis lavet videodagbøger for hver dag på lejren, og så havde vi Robinson-konkurrencer på stranden, hvor vi blandt andet legede gemmeleg i det opskyllede tang, og løste verdens sværeste sudoku i sandet. Man kunne se, hvordan de forskellige oplæg og programpunkter, satte nogle tanker i gang i deltagerne, og der blev stillet mange gode og intelligente spørgsmål. Oven i alt dette, blev vi af vore madmødre Jon og Søren forkælet mere end nogensinde før med lækker mad, Slushice-og Popcornmaskine hvilket var meget populært. Sidste aften holdt Maria Thaarup andagt på stranden, og vi sluttede af med at sende nødblus - i form af lanterner - op. Rammen om denne lille solskinsuge, var Solborgen - et sted der har fået en helt særlig plads i mit og i mange andres hjerter. For man føler sig hjemme. Sådan rigtigt hjemme, når man vågner op, første morgen i en

køjeseng til søvnige ansigter og voksende smil. Og når morgenmaden i løbet af ugen bliver en mere og mere stilfærdig begivenhed, fordi folk sover mindre og mindre. Jeg føler mig på bølgelængde med alle deltagerne; der er folk jeg nærmest er vokset op sammen med, samt unge, skønne mennesker jeg først lige har mødt. Det er en velsignelse at få lov til at se, hvordan både venskaber og sammenhold mellem deltagerne vokser og bliver stærkere, på samme måde som jeg selv har prøvet det. Hvordan alder, når det kommer til venskaber, er en ligegyldighed, og hvordan hjælpsomhed og samarbejde er nøgleord. Så kan man stå der som 20-årig og føle sig gammelklog og bare vide med sig selv, at disse unge går så meget godt og spændende i møde og at man har haft bare en lille smule indflydelse på det. For ‘hjem er noget, man gør’, og dét gør vi i MBUF.

17


HIMMEL&JORD

JAGTEN PÅ KALKUNEN OG GLÆDEN

Skrevet af Carsten Akela Bjerno, København

Kender du det: Du glæder dig, men en lille tvivl sniger sig ind; bliver festen aflyst, hvem får jeg til bords, eller mon jeg kommer til at kede mig? Skulle jeg ikke bare melde mig skidtmas og blive væk? Alle mulige tanker stiller sig nogle gange i vejen for, at vi rigtigt kan glæde os. Sådan havde jeg det lidt med hensyn til, om LederGUF lejren, jeg var tilmeldt, blev til noget. I ved sikkert, hvordan man hurtigt får overfortolket et lille PIP i skoven til, at nu vælter skoven snart. Jeg var så heldig, at jeg fik børstet den dumme tanke af skulderen. Gud ske lov. Den lange vej fra København til tidligere spejderlejres ”Memory Lane” var asfalteret med dejligt selskab. Det skønne ved bilture er den gode tid, vi har til at blive opdateret på hinandens liv. Vi skulle på ”den store jagt”. Det første natløb blev et smartphone baseret opgaveløb, hvor vi måtte snige os ind på posten ved hjælp af app’en WOOP. Den er udviklet af spejdere til fri brug. At være spejderleder er et godt og dejligt stykke frivilligt arbejde. Vi yder som daglige spejderledere rigtig meget, og derfor varmer det også meget, når Spejdernes Landsråd og MBUF stiller midler til rådighed, så det er os, der kan komme på tur. Spejderledere er rigtig gode til at invitere bredt ud. Derfor var det også meget dejligt, at ikke-ledere var med i fællesskabet. Lørdag eftermiddag var vi på, det radioamatører kalder rævejagt. Vi skulle pejle os ind på ræven - i dette tilfælde en kalkun - ved hjælp af 3 pejlinger. Det lykkedes for os at fange den, og det store dyr blev kogt, for derefter at blive stegt på det store bål. I forhold til en ferie sydpå med all inclusive kan det jo virke mærkeligt på nogle, at jeg synes, dette arrangement, med kolde telte og trange soveposer, stole og borde af barkede træstammer

18

er så helt fantastisk. At jeg synes, alt dette besvær skulle være så fantastisk, kan også i bakspejlet virke mærkeligt på mig selv. Jeg går i øjeblikket og undrer på forskellen i begreberne glæde og nydelse. Jeg tror, der et fint spændingsfelt, som jeg vil folde lidt ud. Vi bliver i dagens Danmark opfordret til at nyde livet, nyde en kop kaffe, nyde Tivolis atmosfære. “ Enjoy your stay” - kom og nyd nyd nyd nyd. Når jeg tænker på det at være spejder eller for den sags skyld kristen, så bliver det helt forkert, hvis jeg siger, at det vil jeg nyde. Målet for nydelsen er egoet, det er min ret at nyde maden, kaffen, livet, koncerten eller hvad det nu er, du nyder. Ordet GLÆDE minder lidt om NYDE sådan umiddelbart, men glæden har sit udspring i fælleskab og er rettet ud over en selv. Der, hvor jeg gerne vil være, er i glædens land, og så må andre gerne beholde nydelses land. I fællesskaberne kan glæden bedst opstå. Mit spejderliv er fyldt med meget glæde og taknemmelighed. Glæde over at være sammen med andre voksne, som jeg kan bygge stærke fællesskaber op med, både for os selv men ikke mindst for ungerne

derhjemme i vores spejdergrupper. Det er ingen nydelse at komme i en sovesal, der stinker af tis, men det er en sand glæde, når vi får ordnet situationen med et smil, og vi bare tager det som en naturlig ting i ulveungeflokken, at nogle engang imellem tisser i sengen. Vi er også i fælleskabet åbne for “supertissere”. På lejren var det ingen nydelse at ligge i teltet og fryse, men samtidig var det en glæde at lytte til de fnisende piger i teltet inde ved siden af, som troede de var 14 og ikke voksne kvinder. Glæden kom også tydeligt frem, da vi søndag formiddag blev sendt afsted en og en med et ark papir med enkle bibeltekster. Vi skulle så stoppe op forskellige steder og bare lade natur og Guds ord tale til os. I den stilhed blev glæden stor. Tænk, at jeg kan bære de mennesker, jeg ved, der har det hårdt frem for verdens Skaber og Gud - det gør mig taknemmelig, lille og glad. ”Jeg er lille men dog stor for i mit hjerte Gud bor”, lyder en bøn fra Kristuskransen. Selvfølgelig skal vi sammen med DR´s Bamse engang imellem, sætte os i ”nydningen” og nyde livet! Tak til Århusspejderne for en dejlig jagt på både glæde og kalkun.


JUNI / 2014 / 3

Skrevet af Anne Thompson

NY APP OM SPEJDER FÆRDIGHEDER

MS-Trivia er en ny app, så du med en quiz kan træne dine spejderfærdigheder på en ny, sjov og udfordrende måde eller teste dine spejderes viden. App ’en er lavet af Emil Marqversen og hans far Ole Marqversen. Hvad fik dig til at lave MS Trivia?  MS-Trivia er en opfriskning af det gamle SpejderTP, som et et sæt kort med spørgsmål, som min far har haft liggende længe sammen med sit Trivial Pursuit. Jeg har selv brugt SpejderTP meget, da jeg synes, det er en god og hyggelig måde at genopfriske mange emner på. Da SpejderTP så trængte til en opdatering, var MS-Trivia en sjov udfordring for mig og min far.

Hvor mange spørgsmål er der? MS-Trivia indeholder over 300 spørgsmål fordelt på seks kategorier; Orientering og Signalering, Kirke og Organisation, Førstehjælp, Vær Beredt!, Lejrliv og Natur. Hvem er MS Trivia tænkt til? Det er træning og leg til alle. Den første tanke var, at man havde MSTrivia ved sin side, når man spillede Trivial Pursuit, hvilket er et oplagt spejdermøde for patruljeføreren. Men jeg har allerede nu set den blive brugt i mindre grupper omkring bordet eller som lidt selvtræning lige inden, man skal sove.

MS KØBER SLIK TIL MONGOLSKE UNIFORMER Sidste sommer var MS Spejdere og MUS på lejr på Sjælland med Tarzan og Jane. En god lejr, der ud over klassikerne lejrbål, perleløb og hike også bød på den vanligt velforsynede slikbutik. Det var en igen i år en succes, men denne gang genererede vi så stort overskud på handlen, at vi kunne sende penge til et velgørende formål. Ledergruppen havde forinden bestemt, at det skulle sendes til Mongoliets spejdere, og hjælpe dem med deres arbejde. Da lejren var slut, kunne vi sende lidt over 500 USD afsted, og det blev til en hel del spejderuniformer. Selvom spejderuniformer ikke koster særlig meget i Mongoliet, er nogle spejdere så fattige, at de ikke en gang har råd til en uniform. Det var udelukkende et frivilligt netværk,

der sørgede for, at pengene kom frem, og billederne tilbage til os. Det er noget der skaber stor værdi og sammenhold i en trop, at alle har uniform. Således kan spejderne med stolthed repræsentere

deres by på lige fod med spejdere fra hovedstaden Ulaanbaator. MS takker alle for støtten og opfordrer alle til at støtte de næste lejres slikboder.

19


HIMMEL&JORD

PÅSKEMESSE

Hvert andet år bliver Metodistkirken i Odense sat på den anden ende 2. påskedag, når gospelkorene inviterer indenfor til påskemesse. Påskemessen er hele påskens barske historie spundet sammen af gospelmusik, dans, teater, lyd, lys og billeder. Det er en begivenhed, som gospelkorene ser frem til, og som er så populær, at det er nødvendigt at lave to forestillinger - igen i år var begge forestillinger totalt udsolgte. Gospelkorene Nardus og Emmaus tog os med i den begejstrede folkeskare, da Jesus red ind i Jerusalem. Vi fik lov at opleve den sidste nadver, Peters fornægtelse, fortvivlelsen og desperationen under Jesus’ korsfæstelse og død. Og forundringen, freden, glæden og den tagløftende jubel efter genopstandelsen. Der var mavedans, eksotiske instrumenter, hvide engle og dygtige dansepiger, lys og glimmer, bulder og brag. Du skulle have været der! Efter påskemessen flød facebook over med begejstrede kommentarer: ”Det var ikke mindre end en fantastisk, super duper, gåsehud

20


JUNI / 2014 / 3

E I ODENSE og tårer i mine øjne oplevelse.. Jeg vidste jo godt at I var dygtige - men hold nu lige mit påskeæg - Det var en skøn afslutning på påsken. Af hjertet tak!” ”Ja koldt var der i hvert fald ikke i Metodistkirken!” ”Vi sad på vore hænder for at holde dem i ro, som beordret!!! Det var SUPER fantastisk” ”Rørende, smerteligt, vildt og helt fantastisk! TAK!” ”Fantastisk er ordet ” ”HELT fantastisk at være der, SÅ flot og medrivende . Nu forstår jeg hvorfor min datter siger hun ikke kan sove, når hun har været til øveaften, man er jo helt ”høj” , når man går hjem” ”1000 gange mange tak for den fedeste koncert jeg i mit liv har været til. Det bliver bare ikke højere, smukkere og mere hårrejsende vidunderligt end at være gospelgæst i jeres kirke.. Håber i bare bliver ved med den slags arrangementer” ”Det var en super påskemesse:-). Melder mig ind i koret i morgen...”

Skrevet af Rikke Holmberg, Odense Billederne er taget af Thomas Risager og redigeret af Mette Risager

ANNONCE

21


ANNONCE

HIMMEL&JORD

METODISTKIRKENS SOMMERHØJSKOLE Lørdag d. 2. – lørdag d. 9. August 2014

Livsglæde og kristent fællesskab Årets tema:

      Tilmelding til: Ditte Marqversen, L.A.Ringsvej 34, 8270 Højbjerg Telefon 86 27 20 73 e.mail: sommerhojskole@metodistkirken.dk

Betaling for deltagelse, 2500 kr. sendes senest 1.juni til: Højskolens bankkonto: Den Jyske Sparekasse reg: 9560 nr: 6581451375 Bemærk ændret konto! Mærk indbetalingen: Højskole og dit navn.

Leder: Gurli Brinch Andersen på telefon 28870622

Biskop Chr. Alsted prædiker ved gudstjenesten og taler senere om: ”Mange generationer i samme hus – om at få børn, blive forældre og arve mere end man har lyst til…” ”Guds knaldepisk” Egon Clausen, om stifteren af Indre Mission, Vilhelm Beck. ”Pilgrimsvandringer gennem tiden” Bent Fredsby Solnedgangstur til Skamlebæk Radio. UDFLUGT til Audebo Pumpestation med tilhørende udstilling. ”Undervejs til min far” Pastor Lars Ulrik Jensen fortæller om at vokse op med en ukendt far. ”På Herrens Mark! Kristendom, kulturarv og newspeak i sproget” Prof. Johs. Nørregaard Frandsen om det sprog, vi taler til daglig. ”Livet er en rejse, men hvor går den hen?” Cand.phil Liselotte Wiemer. ”Om at sige ja” Jacob Holdt, om indvandrerproblematikken i Danmark. ”Festaften med underholdning” Smil du er på !” Hver dag Bibeltime Ditte Owens Marqversen: ”Paulus brev til menigheden i Efesos

22


MENIGHEDSNYT

JUNI / 2014 / 3

Mai-Brit Tvilling

Holstebro Ved gudstjenesten d. 27. april blev Ximena Urup Engbjerg optaget i menigheden som bekendende medlem.

Strandby Dåb Sophie Rauer Christensen, datter af Mette Rauer Larsen og Thomas Suhr Christensen, Nørrevej 12, blev døbt 6. april Magnus Tietze Holm Nielsen, søn af Kristine og Kristian Holm Nielsen, Jerslev blev døbt 20.april

Dødsfald Betty Thaarup, døde 24. marts 2014, 81 år gammel og blev begravet fra kirken 4. april Svend Henrik Svensen, døde 2. april 2014, 70 år gammel og blev bisat fra kirken 8. april Edith Duhn, døde 5. april 2014, 97 år gammel, og blev begravet fra kapellet på Almen Kirkegården i Aalborg 11. april.

Fra kabinettet

Jerusalemskirken

Ved kirkens årsmøde blev følgende markeret: Finn Uth havde 40 års jubilæum i tjenesten som præst. Knut Bjarne Jørgensen havde 50 års jubilæum i tjenesten som præst. Joshua Kyeremeh og Ejler Busch Andersen blev begge pensioneret fra tjenesten som præst.

Dødsfald  Den 3. april afgik Constance Antonie Bast, barnebarn af pastor Anton Bast, ved døden i en alder af 57 år. Bisættelsen, der blev foretaget af pastor Ole Birch, fandt sted fra Jerusalemskirken den 10. april.

Mai-Brit Tvilling blev udnævnt som evangelisations sekræter.

Hanne Urup Engbjerg Hanne blev på årsmødet valgt til formand for landsledelsen, som den første kvinde nogensinde. Sidste år blev der ikke valgt en formand, men Hanne blev konstitueret som sådan. Det gør en forskel, mener hun, at være blevet valgt, fordi det udtrykker opbakning fra de delegerede og menighederne de repræsenterer. “Jeg tænker, det er en gensidig forpligtethed for dem, der har valgt mig og for mig. Det tænker jeg, er vigtigt.” Landsledelsen har sat gang i en visionsproces for Metodistkirken, som blev præsenteret på årsmødet. En proces Hanne glæder sig til at være en del af: “Det er enormt vigtigt, og gi’r mig en ydmyghed, som bevirker, at jeg tænker, at det her kan jeg ikke gøre alene - det er fællesskabet, der skal gøre det. Men jeg glæder mig til visionsarbejdet og menighedsudviklingen. De to ting hører uløselig sammen Den nye formand ønsker sig også tid til at komme rundt i landet. ”Jeg har en idé om, at jeg kunne komme på besøg i de forskellige menigheder. Når jeg får lidt flere søndage, så forestiller jeg mig at tage rundt til gudstjeneste eller noget andet i menighederne for at få en fornemmelse af kirken. Der er jo nogen af menighederne, jeg aldrig har været i. Jeg er nysgerrig efter at vide hvad det er, der foregår der ude? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Det er tiden, det kniber med, men jeg tror, det vil være vigtigt. Når der bliver søndage nok i Hannes kalender, så tag godt imod hende.

Ære være Constance Antonie Basts minde.   Den 27. april afgik Ingrid Nielsen, Betaniahjemmet, ved døden i en alder af 97 år. Bisættelsen, der blev foretaget af pastor Jørgen Thaarup, fandt sted fra Betaniahjemmets kirkesal den 2. maj. Ære være Ingrid Nielsens minde.

Fakta Metodistkirken og MBUF er demokratiske organisationer, hvor der hvert år afholdes et landsmøde, hvor kirkens og MBUFs generalforsamlinger afholdes. Her vælges formanden for landsledelsen, ligesom bestyrelsesmedlemmer til MBUF vælges demokratisk af repræsentanter fra de forskellige menigheder og deres børne- og ungdomsarbejde. Herudover rapporteres fra kirkens forskellige råd og komiteer, bl.a. afholdes Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling i forbindelse med Årsmødet.

Hanne Urup Engbjerg

23


STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

Uden Sorgen er jeg ensom Han anses for at være en skidt fyr. Han er ikke ligefrem festens samlingspunkt, og de fleste han omgås påvirkes også af hans selskab. Det er sjældent, han bliver opsøgt med entusiasme. Men når man ham lærer at kende, viser han sig at være meget venlig og nærværende, Sorgen. Da jeg begyndte at ses sammen med Sorgen, prøvede Man at tale mig til Fornuft. Men jeg ville ikke se Fornuft. Man prøvede at pege på Glæden, men jeg genkendte ikke Glæden. Glæden og jeg havde intet tilfældes. Fornuften kunne ikke sætte sig i mit sted. Jeg kunne ikke holde Glæden ud. Sorgen kendte jeg. Vi forstod hinanden. Sorgen vidste, hvor det gjorde ondt, han forstod, hvorfor jeg sad stille, hvorfor tårerne kom tilsyneladende uden grund. Men Sorgen gør sig som oftest ikke godt i større forsamlinger. Det bliver lidt akavet at have ham med. Man undgår ham helst. Man affejer ham og lytter ikke til det, han siger. I nogle sammenhænge bliver han simpelthen bedt om at gå igen: ”Her er der ingen grund til at være ked af det” og ”Nu skal vi glæde os på deres vegne” eller ”I det store perspektiv er alt jo godt.” Men Sorgen er den eneste, jeg kan holde ud at være sammen med. Han er den eneste, jeg kan være mig selv med. Bliver han nægtet indgang, så bliver jeg ensom. Når jeg ikke må følges med Sorgen, står jeg for mig selv. Tag ikke Sorgen fra mig - uden ham er jeg alene. Anne Thompson, 2009

24

...Men Sorgen gør sig som oftest ikke godt i større forsamlinger...


Himmel og Jord Juni 2014 / 3 / 21. årgang