Issuu on Google+

HIMMEL&JORD Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

JUNI 2015 / 3 / 22. ÅRGANG

Landsmødet #GoPrayServe Interviews Indberetninger Eftertanke Fra nettet

Interview: Wesley som levebrød

Er spejder kirke?

Unge på påskelejr: Hooked on a feeling

Yoga i kirken


HIMMEL&JORD

#GOPRAYSERVE PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM #Karen Ærenlund Brogaard

#Maria Thaarup Vi havde den fedeste formiddag og eftermiddag på naturlegepladsen! #mbuf #goprayserve

Hvor er det bare fedt at vi har så mange unge, der tager aktivt del i vores årsmøde. Det gør mig stolt af vores kirke og gør, at jeg tror på, at vi går en fantastisk fremtid i møde. Tak til alle I unge, og tak til de ældre, som tager hånd om og oplærer de unge. #goprayserve - følte sig stolt her: Idrætsefterskolen Lægården.

#signetramm #mbuf #holdet #MU

#Charlotte Strand

#Emilie Just Petersen Åbningsgudstjenesten er igang #mbuf #GoPrayServe

HIMMEL&JORD

Du modtager Himmel&Jord, fordi en eller flere i din husstand er medlem af Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund (MBUF). Det kan være gennem et kor, en spejdertrop, en klub eller noget helt fjerde. Bladet følger dit medlemsskab. Det betyder det automatisk stopper, hvis du ikke længere er medlem af en lokal forening. Læs mere om MBUF og Metodistkirken på www.metodistkirken.dk. Du kan også følge os på facebook.com/mbuf.nu På Instagram brug da #mbuf

2

#suhrchristensen #spejder # bål #hygge #mbuf

Ansvarshavende redaktør Anne Thompson email: himmel-jord@metodistkirken.dk telefon: 2425 4524 Redaktionssekretær Bente Aalbæk email: himmel-jord@metodistkirken.dk Layout Peppermint Layout v. Lina Gaarde email: lina@linagaard.dk Tryk Green Graphic Aps Industrivej 3A 8660 Skanderborg

Dag tre på Metodistkirkens Landsmøde... Kaffe, noget til sukkerbalancen, kaffe, den grønne stemmeseddel, kaffe og strikketøj - idag en hjemløshue... Og godt selskab. Og kaffe! Og jeg har lært at hashtagge (kan man sige det????) #goprayserve #mbuf

Deadline Deadline for næste nummer er fredag d. 4. september 2015 Eventuelt materiale sendes til himmel-jord@metodistkirken.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indkomne indlæg. Abonnement Det er muligt at abonnere på bladet for kr. 300 årligt uanset medlemsskab af MBUF eller Metodistkirken. Der udkommer 5 blade årligt Kontakt redaktør Anne Thompson


LEDER

JUNI / 2015 / 3

Jeg er stolt af min kirke – glad for den kirke, jeg er en del af. Ikke bare min menighed, men Metodistkirken i Danmark. Og i verden såmænd også, selvom jeg ikke kender så meget af den. Det kan være svært at forklare. Ikke til andre, der er en del af en kirke. Men til mennesker, som ikke kender hverken Gud eller kirken som noget vedkommende eller glædeligt, kan det være svært at gøre det begribeligt, at jeg ikke bare kommer til gudstjenester eller er engageret i eks. Børnearbejde, fordi jeg er vokset op med det (det er jeg ikke) eller af vane (jeg er ret bevidst om at have valgt kirken til ad flere omgange), eller fordi jeg ikke kan begå mig i andre sammenhænge (det bilder jeg mig ind, at jeg godt kan).

Dét, der gør forskellen er de mennesker, som kirken består af. Her findes fantastiske mennesker, som jeg er stolt af at dele fællesskab med. Det er mennesker, som gør en reel forskel både i andre

Jeg prøver ikke at bilde nogen ind, at jeg ikke har opdaget, at der findes ting, vi kunne gøre bedre – som kristne, som menighed, som kirkesamfund. Jeg er også godt klar over, at kirken historisk set ikke altid har været lige smart, ligesom jeg ved, at det er både krævende og til tider vanskeligt at fungere som et større fællesskab.

...Her findes fantastiske mennesker, som jeg er stolt af at dele fællesskab med... lande og her i Danmark. Det er mennesker, som tør være ærlige om det, at være menneske med tro, tvivl og dilemmaer; mennesker, som ikke er bange for at reflektere eller at gøre brug af intellektet. Det er mennesker, som arbejder seriøst for at skabe en Metodistkirke, der er kirke med hoved, hænder og hjerte. Mennesker, som giver deres liv til Gud på en myriade af måder: som spejdere, i tjeneste som præst, ved at gå nye veje og ved at lege og lære.

For nylig var jeg med på kirkens Landsmøde med temaet #GoPrayServe. Her var en energi, glæde og et fællesskab, som har pulseret i kroppen på mig også bagefter. Jeg blev benovet over børnenes indsigt, jeg blev glad over landsledelsens tanker om vision, jeg blev opmuntret af biskoppens undervisning, blæst bagover af Førsteholdets seriøsitet (læs interviewet inden i bladet), og jeg blev udfordret af de mennesker, som fortalte om deres passion, deres drømme og viste, hvad de gør for at leve dem ud. Jeg er stolt af at være metodist. Ikke fordi jeg er del af en superkirke, der har styr på alting, men fordi jeg er en del af et fællesskab med mennesker, som tager livet alvorligt. Ikke bare deres eget men også andres. Det giver mig håb og fylder mig med tro på det godes mulighed. Jeg håber, at du på de næste sider kan – om ikke andet så fornemme – noget af den energi, der var på Landsmødet. Lad os gå sommeren i møde med ønsket om at #GoPrayServe. Anne Thompson, redaktør

#MBUF

Husk at bruge #MBUF, når du lægger billeder på facebook eller instragram Christina Hansen Lige et hurtigt smutter forbi MS Strandby pinselejr på Krogsholt… vi glæder os til at se jer alle på sommerlejren #mbuf #spejder #spejderlejrellerkarneval #krogsholt Emilie Holm Børnegudstjeneste i Aarhus på Palmesøndag med det sejeste æsel! #mbuf

3


HIMMEL&JORD

Førsteholdet Interview v. Anne Thompson

Forrest i den sal, hvor Landsmødets forhandlinger fandt sted, var et stort bord med et blåt blinklys på en stand. Under blinklyset stod et skilt: “Førsteholdet”. Førsteholdet består af unge, der deltager på Landsmødet enten som observatører eller delegater for en lokal forening. Noget af tidenvar der fra Førsteholdet et separat program med sjove aktiveteter, men også med mulighed for samtaler om, hvad forhandlingerne drejer sig om. Til afslutning på konferencen afleverede Førsteholdet deres evaluering, kommentarer og spørgsmål til Landsmødet. Undervejs i MBUFs delegeretmøde gav Christoffer, Frederik, Viktor, Jonathan og Emilie deres bud på, hvorfor de var med på Landsmødet som en del af Førsteholdet: Christian: Man tager på Førsteholdet for at møderne ikke skal blive for kedelige iu længden. Men I kunne jo bare blive hjemme? Christian: Ja, men så kommer man ikke sammen med alle sine venner.

4

Viktor: Jeg vil gerne være med i noget spejderarbejde eller MUarbejde, og så tænker jeg, at det jo er meget godt at vide noget om, hvordan det egentlig fungerer. Frederik: Inspirationsmøderne har været rigtig gode. Her på MBUFs delegeretmøde får vi også noget reel indflydelse. Jonathan: Det er en god indgangsvinkel til at tage på Landsmødet, som ellers godt kan virke lidt tørt og kedeligt. Det fungerer som en intro. Christoffer: Vi får nogle relationer på kryds og tværs af landet, som vi kan bruge i det daglige arbejde. Sådan at vi kan snake sammen på tværs om, hvordan vi kommer fremad. Så det hele fungerer som en helhed, og forskellige menigheder ikke bevæger sig i forskellige retninger. Emilie: Det bliver også en introduktion til, hvad kirken overhovedet går rundt og laver. Det bliver lidt en øjenåbner for, at vi rent faktisk har noget at skulle have sagt.

Og så synes jeg, at vi kan lære meget af hinandens lokale grupper om, hvordan de arbejder og gør tingene. Er I sammen på en anden måde her, end når I er afsted på en MUlejr? Er fokus et andet her? Christoffer: Nogle steder kan det måske være mere seriøst, men vores sammenhold er vel det samme. Emilie: Jeg tænker, at når vi er på en MS eller en MU lejr, så handler det jo meget om den aktivitet eller emne, som er på dén lejr, eller den personlige udvikling, hvor vi her også har vores personlige udvikling med, men hvor vi også lærer nogle fakts om, hvad det vil sige, når en spejderleder skal kunne melde et medlem ind i sin gruppe. Vi bliver klædt på med nogle redskaber til at være med i MBUF. Christoffer: Forhåbentligt kommer vi også i en situation engang, hvor det er os, der skal sidde for enden af bordet og holde styr på de lidt langhårede ting. Så kan det være ret godt, at de er kommet ind under huden ret tidligt, så vi er klar til udfordringerne, når de kommer.


JUNI / 2015 / 3

Skrevet af Anne Thompson

Der er tid til at lytte

Interview med Sandra Clausen, Frederikshavn og Kathrine Olsen, Strandby

Hvorfor er I med på Delegeretmødet? Sandra: Fordi det er en fed oplevelse. Jeg får set en masse mennesker, som jeg ikke ser så tit. Og så er jeg med, fordi jeg stiller op til spejderrådet for første gang. Kathrine: Jeg er med, fordi jeg er spejder og går ret meget op i det. Det er min passion. Jeg elsker at være spejder og at kunne lave ting for unge mennesker på min egen alder og yngre end mig selv – og måske endda ældre end mig selv. Jeg kan godt lide sammenholdet, og at møde nye mennesker og at se alle de “gamle” rødder. Hvad er godt ved at være med på Landsmøde? Sandra: Jeg synes, der er mange elementer eller niveauer. Men et af elementerne er fællesskabet: At vi får set en masse på tværs af byerne og også af grenene af MBUF. I går havde vi noget, der mindede om en rigtig god diskussion, hvor folk gik op og startede med at sige “Med al respekt”, før de sagde noget. Og sådan noget, synes jeg også, er vigtigt på Landsmødet. Netop fordi vi er så lille en organisation, er det vigtigt, at de stemmer som er her også bliver hørt. Og det synes jeg, Landsmødet er helt ideelt til. Vi får hørt de forskellige holdninger, meninger og udviklingspunkter. Det er en god måde at gøre det på.

selvom vi egentlig ikke har så meget tid. Er det en vigtig værdi, at alle bliver hørt og har lov til at tale? Begge: Ja! Katrine: Det kan godt være, at det, man siger, ikke er helt grammatisk korrekt, eller du ved, at man går oppe i sit hoved og synes, det lyder okay, men når det så bliver sagt, gav det måske ikke så meget mening. Og det er okay, for der er forståelse. Sandra: Jeg oplever i hvert fald at have indflydelse. Som en grundsten i det hele. Hvad har været særligt godt? Kathrine: Volley om aftenen er meget hygggeligt. Sandra: Jeg kunne virkelig godt lide vores fælles inspirationsmøde. Anne

(forstander for efterskolen Slottet, red.) var virkelig ærlig og livlig. Hun sagde virkelig tingene, som de er, og det har vi også brug for en gang imellem. Men det allerfedeste er altid at være sammen med mennesker. Jeg oplevede selv i går, at vi fik nogle spørgsmål til hver menighed om, hvad vi kan gøre for at udvikle os. Og da vi var færdige i min lille menighed, var jeg HELT oppe at køre. Og der skal bare laves idéer til højre og venstre. Og det, synes jeg også, er fedt. Det giver meget energi at være her. Kathrine: Men det er også fedt at høre, hvad andre menigheder eller andre spejdergrene har prøvet. F.eks. at nogen har prøvet noget, som ikke virkede ret godt. Så kan vi sige “okay, det vil vi ikke”, eller “Det her kunne vi måske få til at fungere, fordi det er lidt anderledes hos os.” Så vi kan jo bruge af hinandens erfaringer.

Kathrine; Og alle bliver hørt. Det er lige meget, om man er ung eller gammel. Om det er første gang, man er med, eller om man har været her de sidste 50 år. Sandra: Eller om man er delegat eller ej. Og tiden bliver taget til det –

5


TEMA

HIMMEL&JORD

Kirke med hoved, hjerte og hænder Samtale med Hanne Engbjerg, Holstebro, formand for landsledelsen og Bettina Pedersen, Rønne, sekretær for landsledelsen. Hvad synes I om Landsmødet indtil videre? Hanne: Det har været helt fantastisk. Noget af det, der har betydet meget for mig, har været, at det er unge, der har stået for det. Og det ser ud til, at de unge har været meget engagerede og aktive. Jeg har ikke oplevet før, at så mange unge har udtalt sig og engageret sig. Jeg synes, der hele vejen igennem har været flere unge deltagende. F.eks. ved Lægårdens generalforsamling var der flere unge, som tog ordet, både nogen, der er tidligere elever og andre. Også den første aften med Frøydis og Christina, da der blev åbnet for samtale, var den allerførste, der sagde noget, en af de unge. Det er, synes jeg, fantastisk. Og så synes jeg også, at de gamle har været gode til at holde sig lidt tilbage og give pladsen. Bettina: Jeg synes, at de unge, der har siddet i styregruppen har taget det her ansvar rigtig meget på sig, at det skulle være for alle. Men også at der skulle være et indhold, som vi kunne

tage med os hjem igen. Det er ikke altid let, det ved jeg, for jeg har også været med til at lave Landsmøde før. Så tror jeg, det har stor betydning, at lederne på de forskellige lejre går foran og er med her. Og at de får dem med, som ikke er vant til at tage på Landsmøder, og får dem engageret I i det, der er rent forretningsmæssigt, men også laver noget ved siden og får styrket sammenholdet. Hvad har I taget med jer hjem? Bettina: Jeg synes, at den første aften med Frøydis og Christina med billedet med GPS’en og de begrænsninger et billede nu en gang har, men at hvis vi forstår at bruge billederne med deres begrænsninger konstruktivt, så kan det give os rigtig, rigtig meget. Det gav mig noget at tænke over. Billedet med GPS’en er jo et godt billede, men som Christina (Thaarup, red.) sagde, så kan en GPS modtagers job blive forvirret, hvis vi f.eks. tager en anden vej end forventet, og så skal den til at regne om. Men hvis vi tager højde for det, så er det stadig et godt billede på, at Gud er vores GPS. At det godt kan være, vi løber tør for batteri, men det gør Gud ikke som vores GPS. Noget af det, der har haft fokus på kirkens del af landsmødet er den nye vision om at skulle være kirke med hoved, hjerte og hænder. Hvad fik I ud af den samtale? Hanne: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har haft en lang proces med det i Landsledelsen, og jeg var egentlig lidt bekymret over, hvordan det ville blive modtaget. Altså ville folk nu tage del I det, og tage ejerskab for det? Og det, jeg fik ud af det var, at der blev taget ejerskab, og fra debatten bagefter kom ting, vi skal arbejde videre med. Bettina: Ved bordet, hvor jeg sad under den samtale, var der slet ikke nogen tvivl om, at sådan ér vi som kirke: vi kan slet ikke undvære den ene af delene. Og så begyndte man hurtigt at tænke meget konstruktivt:

6

Skrevet af Anne Thompson

SMART-mål Smart-mål er en model til brug for at nå et opsat mål. SMART er en forkortelse for fem krav, der betyder at målene skal være: Specifikke – hvad er det helt præcist, du vil opnå? Målbare – hvornår er du i mål? Attraktive – hvorfor gider du at kæmpe for at nå det her mål? Realistiske – har du faktisk de ressourcer, der skal til for at nå målet? Tidsbestemte – hvornår er din deadline?

Hvordan kan vi gøre det, hvordan kan vi bruge de her ord i fællesskab. De tre ord blev fanget hurtigt. Det var sværere med de målsætninger, som vi fremsatte. Men selv det gik ret hurtigt. Hvordan kommer I til at arbejde videre med det i Landsledelsen? Hanne: Vi kommer bl.a. til at arbejde videre med SMART målene. Og så vil vi gerne videre med MBUF. Kan de tænke sig selv ind i det, som en overordnet ramme for dem at arbejde videre med. Konkret vil vi helt sikkert arbejde med SMART målene og de konkrete målsætninger, som vi har sat os. Bettina: Faktisk var noget af det, der var sværest; hvordan kan vi sætte mål op? Men hvis vi ikke sætter mål op, kan vi heller ikke se, om vi har gjort, som vi aftalte eller glæde os over, når vi kommer i mål. Og det er klart, det er ikke alting, der kan måles. Vi kan ikke måle, hvem af os, der tror mest. Men vi kan godt tælle, hvor mange lægprædikanter vi har fået uddannet.


TEMA

JUNI / 2015 / 3

Udklip fra Landsledelsens indberetning 2015 Visionsproces for Metodistkirken i Danmark Hvad har et kirkesamfund med 2000 medlemmer, som ingen kender, at bidrage med i et land med 5,5 mio. indbyggere og en majoritetskirke, som alle kender? For tusindvis af mennesker i Danmark har Metodistkirken gjort en forskel. Nogle har fundet venner for livet i ungdomsarbejdet eller som spejdere, nogle fik troen på Gud ind i livet i søndagsskolen, nogle fandt troen på Jesus ved at synge gospel, for nogle er Metodistkirken deres væsentligste netværk og fællesskab, nogle har gennem spejderne fået sunde værdier og leder-færdigheder, som præger deres arbejdsliv. Hver eneste uge, bliver der på et væld af forskellige måder, skabt nye forbindelser mellem mennesker og Gud, og mellem mennesker og mennesker. Vi er en lille kirke med stor betydning, fordi vi forholder os til hele livet. Metodister værdsætter fornuften og moderne videnskab, og ser på Bibelen som en guide og rettesnor for tro og liv. Vi ved, at alt i verden ikke er sort eller hvidt, derfor er vi villige til at stille spørgsmål og kæmpe med

de vanskelige emner, og vi gør det med indlevelse, respekt og forståelse. Metodister har altid lagt vægt på en personlig tro, som kommer til udtryk i et konkret engagement i og for verden omkring os, hvor vores fokus er på medmenneskelighed og socialt ansvar. Vi værdsætter relevant og god forkyndelse, levende gudstjenester, og vi har smågrupper, hvor mennesker kan støtte hinanden og udvikles i deres tro. Jo mere vi tænkte over, hvad vi tror, vi er kaldet til at være, jo tydeligere blev et enkelt udtryk for en vision: Vi vil være kirke med hjerte, hoved og hænder. Lige så tydeligt for os blev det, da vi skulle beskrive vores opgave som ledelse for Metodistkirken i Danmark. Vores opgave er at hjælpe og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple En helhedsforståelse Kirke med hjerte, hoved og hænder udtrykker en helhedsforståelse af den kristne tro, som omfatter alle livets aspekter. Når vi udtrykker værdier for hele kirken, gør vi det i samme helhedsforståelse, som når vi taler

om 3 grundlæggende relationer: Vi ønsker det bærende i kirken skal være relationen til Gud. Vi ønsker at være kirke for og med alle. Vi ønsker, i alt vi gør at formidle troen på Jesus Kristus til mennesker omkring os. Vi sætter mål Vi ønsker at sætte mål i 4 fokusområder, som er fælles for Metodistkirken i verden. 1. Etablere nye trosfællesskaber og revitalisere eksisterede menigheder. 2. Udvikle kristne ledere. 3. Være i tjeneste med fattige. 4. Øge global sundhed. Foreløbig har vi kun forslag til mål for de to første fokusområder, vi håber dette landsmøde kan identificere 2-3 mål på hvert fokusområde. En proces er i gang Ved dette landsmøde præsenterer vi en visions- og strategiplan som er ”på vej”. Processen er i gang, og vi er spændte på at høre indspil, ideer, kritik, forslag og meget mere. Intet er færdigt – derfor kan alle være med til at påvirke processen. Det er vores håb, at menigheder, MBUF, ledere og medarbejdere kan komme til at identificere sig med og rummes i disse overordnede rammer, samtidig med at menighederne og MBUF naturligvis selv skal identificere egne mål for deres arbejde.

Pastorale udnævnelser 2015/2016 Under den afsluttende gudstjeneste på Landsmødet læser biskoppen listen over det kommende års udnævnelser af præsterne op. Her understregede biskop Christian Alsted, at præsterne sendes til den by, de udnævnes til, og ikke blot til den lokale menighed. Den lokale menighed står for missionen i det område, præsten sendes til. Tallet i parentesen bag præstens navn indikerer, hvor mange år præsten har tjent i den pågældende by. Distriktsforstandere Distrikt 1: Keld Munk (7) Distrikt 2:Jørgen Thaarup (3)

Distrikt 1 Odense:Thomas Risager (16) København: Ole Birch (10), Jørgen Thaarup (3), Claus Kofoed Nielsen (11) - ulønnet præst København, International: Joshua Kyeremeh - lokalpastor emeritus (tilsynsførende ældste: Ole Birch) Solrød: Mai-Brit Tvilling (6) – lokalpastor (tilsynsførende ældste: Ole Birch) Strandby: Mark Lewis (3), Louise Aaen (6) Distrikt 2 Rønne: Dean Andersen (7) Frederikshavn: Keld Munk (9)Holstebro: Ove Sørensen (14) Aarhus: Ove Sørensen (26),

Christina Kjær Preisler (4) Vejle: Duncan Thompson (9), Anne Thompson (10) - ulønnet præst Esbjerg: Christina Kjær Preisler (4) Særlige udnævnelser Finn Uth (20): Leder af og præst ved Metodistkirkens Sociale Arbejde Ejler Busch Andersen: Betaniahjemmet, Frederiksberg - pastor emeritus Mai-Brit Tvilling (2):Evangelisationssekretær Mark Lewis (1): Missionssekretær Benedicte Marqversen Owens (1) Præst på Idrætsefterskolen Lægården Charlotte Thaarup (3): Equmeniakyrkan i Sverige, Kirkeleder for Region Syd

7


TEMA

HIMMEL&JORD

Udklip af beretningen fra Metodistkirkens Verdensmission I 2014 fortsatte missionsrådet arbejdet med de projekter, vi allerede havde i gang. På landsmødet sidste år præsenterede vi vores projekter på store plakater, og vi uddelte bogmærker med opfordring til at støtte børns skolegang i Mulungwishi- området. Idéen var, at de kunne bruges i menighederne, fx i salmebøgerne. I løbet af året informerede missionsrådet om de aktuelle missionsprojekter gennem artikler i Himmel&Jord og nogle informationer blev lagt ud på hjemmesiden og facebook. Missionsrådet oprettede en sms-indsamling til børns skolegang i Mulungwishi og omegn.

Vi gjorde opmærksom på dette gennem bogmærker, som vi sendte ud i alle menigheder. Desværre blev der kun sendt et par sms og derfor har vi nu stoppet smsindsamlingen.

#Birgitte Strand Schultz Tillykke til vores nye ældste #goprayserve #guderstor #ledmiggud

Vi har mange gode historier, men vi føler, at det er svært at fortælle dem på en måde, så de bliver hørt, berører den enkelte og fører til eftertanke og handling. Vi ønsker at hver menighed vælger et missionsprojekt, som de føler (med)ejerskab og forpligtelse for. På den måde, håber vi, der vil skabes nye relationer, som går langt dybere end bare penge.

Biskop Christian Alsted genopstiller På Landsmødet fortalte biskop Christian Alsted, at han genopstiller som biskop ved den kommende generalkonference i 2016. Beskeden blev mødt med stående klapsalver af Landsmødets delegerede og præster.

#Lene Nørrelykke ”I stedet for at vente på Guds velsignelse over det vi gerne vil, så gør noget ved det Gud allerede velsigner!” Amen, biskop Christian!

8

#Thomas Risager Stor dag på Metodistkirkens landsmøde med ordination af to gode kolleger og ordinationsselfier. Stik lige den! #goprayserve


TEMA

JUNI / 2015 / 3

Udklip fra indberetningen fra MBUFs styrelse 2015 GPS står i sin oprindelige betydning for Global Positioning System, og de fleste af os har i dag en GPS i vores telefon, bil eller anden teknisk dims. Og hvis du går en tur på gaden og spørger; ”hvad er en GPS”, så vil rigtig mange svare, at det er noget, man bruger til at finde vej. Men d. 13.-17. maj i år får GPS en helt ny betydning. I denne weekend står forkortelsen for Go, Pray, Serve. Og vi får en opfordring til at indstille kirkens GPS på Guds destination og starte rejsen. Vi bliver på landsmødet konfronteret med, om vi er klar til rejsen og blindt vil lade os lede af GPS’en uden at kende den direkte vej til målet? Tør vi gå med? Tør vi gå mod strømmen? Tør vi følge Guds GPS? Også selvom den leder os en anden vej, end den vi kender? Der er mange, der gennem tiden har turdet gå foran og gå i mod strømmen. Nogle af disse har sågar

ændret verdenshistorien gennem deres tro og gerninger. En af dem er Jesus! Han handlende i kærlighedens navn og gik imod samfundets normer. Han tog de svagestes parti og talte med dem, som ingen andre ville have noget med at gøre. Jesus gik forrest, og der var nogle der troede på hans ord og turde gå med, selvom samfundet omkring dem var imod.

#Frøydis Grinna Christina og jeg kom godt hjem. Det var nok, fordi vi fulgte GPS-en og ”Hovedvejen” (You gotta love Denmark...!). Lenge. Takk igjen for oss. Guds velsignelse over søndagens ordinasjonsgudstjeneste og veien videre. #goprayserve

Spørgsmålet er, om vi tør lytte til Jesus og følge efter, for hvad er konsekvensen, når man går imod strømmen. I Paulus’ brev til Romerne 2;9-11 står der, at lige meget hvem vi er, men vælger at gå med kærlighed (gøre det gode), vil vi få herlighed, ære og fred. For Gud gør ikke forskel. Så lad os springe ud i det sammen. Lad os med åbne hjerter og gå verden i møde, for på den måde at hjælpe børn og unge i mødet med Jesus.

Styrelsen Formand Emilie Just Nielsen Næstformand Louise Hjort Boelsmand MS landsleder SigneJust Pedersen MS vicelandsleder Rasmus Aaen MM landsleder Britt Bjerno MU landsleder Duncan Thompson MU vicelandsleder Andreas Morsbøl MB landsleder Christina Bjørn Thomsen MB vicelandsleder Louise Aaen Hvis du vil have fat i en fra styrelsen kan du kontakte dem over facebook eller gå på metodistkirken.dk og finde deres telefonnumre. MBUFs ansatte er MB-konsulent Maria B. Aaskov og redaktør for Himmel&Jord samt hjemmeside Anne Thompson.

9


HIMMEL&JORD

TEMA

Eftertanker på #GoPrayServe I år var det gennemgående tema på landsmødet #GoPrayServe eller #GPS. I denne sammenhæng var der en masse gode oplæg, der alle gav stof til eftertanke om, hvordan vi har et liv med Gud, og hvordan vi bruger det. Særligt et oplæg af Christina Thaarup, der besøgte landsmødet fra Norge, fik sat nogle tanker i gang hos mig. I oplægget blev der talt om Gud som vores GPS; hvilke ligheder, der er i en sådan sammenligning, men også hvilke begrænsninger der kan være i den forståelse. Jeg oplevede selv, at denne sammenligning gav god mening, hvis man husker på en vigtig detalje, som Christina Thaarup også fremhævede: GPS (Global Positioning System) er ikke den, du har siddende i din bilrude, men signalet til den satellit, som fortæller din GPS-modtager i bilen, hvor du er. For sådan som jeg ser det, er vi alle GPS-modtagere, og Gud er vores signal. Med denne tanke får #GoPrayServe nogle nye betydninger for mig. #Go Som GPS-modtagere er vi privilegerede. Vi er en del af et større fællesskab med fælles mål. Vi er alle GPS-modtagere med et stærkt signal, og så skal vi også bruge det. Jeg ser #Go som et ønske om, at bruge vores evner til noget og gøre os umage. Jeg siger ikke, at du skal gøre mere - Nej, gør det du kan. Vi kender alle til situationen, hvor vores GPS-modtager, hvad enten det er den i bilen, din telefon eller hvad du ellers lader dig guide af, er løbet tør for strøm. Det kan ske for selv den bedste! At løbe tør for strøm er ikke et tegn på, at der er noget galt, men blot på, at der er brug for en pause. Jeg tvivler på, at stemmen i din GPSmodtager ikke også ville blive træt, hvis den konstant skulle guide dig gennem de små ensrettede gader i centrum af København. Så er det noget nemmere

10

at finde rundt, hvis man blot kan lægge sig på motorvejen med 130km/t. Så #Go og gør det, som du har strøm og signal til. #Pray Signalet fra Gud vil altid være der. På samme måde som GPS-systemer altid vil forsøge at sende signalet til din modtager. Men modtageren kan ikke altid finde signalet. Som modtager har jeg flere gange syntes, mit signal fra Gud var svagt. Jeg har tit bevæget mig for meget af små ensrettede gader og pludselig ikke kunnet finde hoved og hale i, hvor jeg var. I sådanne situationer, hvor hverdagen kræver for meget, kan vi alle have godt af at stoppe op, trække vejret og sende en tanke eller bøn til Gud om et tydeligere signal. Jeg har hørt flere sige, at hvis man står i lort til halsen, så skal man ikke hænge med hovedet. Den sætning er der meget rigtigt i, men jeg føler, der mangler en opfølgning. I stedet for at hænge med hovedet, så se op, find dit signal og beregn en ny rute. #Serve Hver eneste gang en GPS-modtagers stemme siger ”Beregner ny rute”, kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, for jeg har hørt så mange jokes om netop det udtryk. Men, hvis jeg tænker nærmere over det, forsøger GPS-modtageren jo at hjælpe mig. Den viser mig den vej, som den finder bedst. På samme måde tænker jeg, at vi som menneskelige GPS-modtagere, skal tilbyde vores erfaring til andre. I min tid i kirken har jeg mødt nogle særlige mennesker, som jeg har lært meget af. Disse mennesker er trådt i karakter som GPS-modtagere og har vist mig deres bud på en rute gennem livet. Dette betyder, at jeg er vokset op til selv at blive en GPS-modtager, som kan hjælpe, hvor der er brug for det. På denne måde kan jeg komme med mit bud og dele mine erfaringer med dem, der nu måtte spørge mig om vej. Her tænker jeg både på folk med samme

Skrevet af Emil Morsbøl Marqversen

tro som mig, men også venner og bekendte, som ikke kender til den del af mit liv. Her giver jeg gerne mit bud på en rute, de kan vælge, velvidende at det er deres valg, hvilken rute de vælger. #GoPrayServe Hvis jeg skal langt gennem Danmark og spørger min GPS-modtager om vej, kan den ofte give mig flere bud på, hvilken vej jeg skal tage. Uanset hvilken af vejene jeg vælger, støder jeg alligevel ofte på den klassiske ”Beregner ny rute”, som en GPSmodtager ikke er bekymret over at kaste om sig med. Det burde vi heller ikke være i vores hverdag. Der er ikke noget i vejen for at tage en tur på motorvejen, hvor der er færre veje at forholde sig til. Jeg tror, vi alle har prøvet at kigge på vores GPSmodtager og set, at den fine gule pil, der viser ens position, er placeret midt mellem vejene på kortet. ”Den trænger til en opdatering!” er det første, vi tænker. Billedet viser for mig, at signalet fra GPS’en og Gud ikke svigter, men at vi bare nogle gange selv trænger til lige at blive opdateret for lettere at forstå signalet. Forskellige GPS-modtagere har heller ikke nødvendigvis samme ide om den smarteste vej, og sådan kan det også være for os. For at opdatere din GPS modtager, sætter du den blot til din computer og henter de nyeste opdateringer, men så simpelt er det ikke for os. Den måde jeg får mine opdateringer på er, når jeg får mulighed for at sammenligne mit kort og mine tanker om tro med nogle, som også ønsker at dele. For hvis vi skal fra A til B, kan det være, du vil øst om byen, mens jeg tænker, det er nemmest at køre vest om. Men uanset om vi bliver enige eller ej, er vi blevet klogere. Så når jeg får muligheden for at mødes i et fællesskab, som eksempelvis på Landsmødet, bliver jeg en stærkere GPS-modtager, som bedre både kan #GoPrayServe.


JUNI / 2015 / 3

Called 2 Serve #SoCD2015

Tallinn Esto n

Gud har udvalgt dig! Med åbne hjerter, åbne sind og åbne døre er vi Called2Serve. Vi opfordrer dig derfor til at tage med til Tallinn, Estland til September 2015, hvor metodister fra de nordiske og baltiske lande vil samles for at blive inspireret, opmuntret og udrustet til at svare på kaldet til at tjene. Vær med til School of Congregational Development d. 24.-27. september 2015 i Tallinn, Estland. Konferencen fokuserer på ledelse og mentorskab, at være kirke med de fattige, metodistidentitet, kirke i det 21. århundrede, vision og strategi og kirkeplantning. Programmet består af gudstjenester, fælles undervisning, undervisningsspor og workshops. Programmet begynder kl. 19.00 om torsdagen og slutter kl. 13.00 om søndagen. Et detaljeret program bliver tilgængeligt på hjemmesiden. Hovedtalere Pastor Steven Foster fra kirken Holy Trinity Brompton i London Christian Alsted, biskop i UMC i de nordiske og baltiske lande. Tilmelding vil foregå på nettet via http://goo.gl/ OclKy15 senest d. 1. september Priser Inkluderer deltagelse og mad med undtagelse af morgenmad. Ved tilmelding før 30. juni 30 år og under: Norden 150€ Baltiske lande 30€ 30 år og over: Norden Baltiske lande

200€ 40€

ia

Ved tilmelding efter 30. juni 30 år og under: Norden 180€ Baltiske lande 36€ 30 år og over: Norden Baltiske lande

240€ 48€

Tracks 1.Team ledelse v. Petri Heinonen 2.Kirke med de fattige v. Helen Byholt og Artur Pöld 3.Udvikling af ledere – mentorskab og discipelskab v. Leif S. Jacobsen og Anna Zinchenko 4.Metodist identitet – i den lokale menighed v. Hilde Marie Movafagh og Priit Tamm 5.Kirke i det 21. århundrede v. Johanna Buller og John Eidering 6.Vision og strategi level 1 og 2 v. Øivind Helliesen, Svein Veland og Stefan Forsbäck 7.Kirkeplantning level 1 v. Camilla Klockars og Peep Saar 8.Kirkeplantning level 2 v. Camilla Klockars og Dag Martin Østevold Vælg venligst et track til fredag og et til lørdag ved tilmelding. Hvis du ikke har deltaget i et lignende track ved et tidligere SoCD vælg da level 1, hvis der også findes et level 2. Du kan da være med på level 2 dagen efter. Workshops 1. Kortvarige missions muligheder for unge v. GBGM 2. Sindsro-gudstjenester v. Yngvar Ruud 3. Godly Play v. Anne Thompson 4. Udvikling af et team v. Marika Labanova 5. Moder Jord – hvordan vi behandler jorden, beskytter den og burger dens resource med omtanke v. Bettina Pedersen og Camilla Gaarn Røed 6. Udfordringen: Ud af kirke! v. Petri Heinonen Alle tracks vil være tilgængelige på både engelsk og et nordisk sprog.

Vi vil så vidt muligt tilbyde oversættelse til andre sprog. Vælg venligst én workshop lørdag ved tilmelding. Sprog Alle fælles undervisningspas vil være tilgængelige på engelsk, nordisk, finsk og russisk. Tracks og workshops: oversættelse vil være tilgængeligt til nogle af disse sprog. Se hjemmesiden for mere information om sprog www.umc-ne.org Konference sted vil være the Baltic Mission Centre, hvor UMC i Tallinn mødes. Adressen er: Narva mnt 51, 10152 Tallinn. Overnatning og transport Du er selv ansvarlig for at bestille og betale for transport og overnatning. Den danske landsledelse støtter deltagelse i konferencen med kr. 1.750,00 pr. person.

11


HIMMEL&JORD

mellem HIMMEL&JORD

“...Our task is to get heaven into people, so we can get heaven’s resources into the world...” Mike Slaughter, Church 4.0

Studiebibelen Med geografiske kort, faktabokse og indledninger til alle de bibelske skrifter henvender Studiebibelen sig til alle, der gerne vil fordybe sig i Bibelen. Studiebibelen indeholder den autoriserede udgave af Bibelen samt de apokryfe skrifter.

Wesley D. 24. maj 1738 oplevede John Wesley Gud på en måde, som kom til at ændre hans liv og måden, han var præst på. Ultimativt blev det begyndelsen på den metodistiske bevægelse. I sin dagbog skrev han: “Om aftenen gik jeg uvilligt til et møde i en forsamling i Aldersgate Street, hvor éen læste op af Luthers forord til Romerbrevet. Omkring kvarter i ni, mens han beskrev den forandring Gud forårsager i hjertet ved tro på Kristus, følte jeg mit hjerte forunderligt varmt. Jeg følte, at jeg stolede på Kristus, Kristus alene, for min frelse, og en vished blev givet mig, at Han havde fjernet mine synder, endda mine, og frelst mig fra syndens og dødens lov.”

Studiebibelen, Bibelselskabet , 799 kr.

John Wesleys åndelige oplevelse er ikke finere end andre åndelige oplevelser, ligesom den heller ikke kan bruges som definition på, hvordan Gud taler til alle mennesker. Det er ikke derfor, hans Aldersgate oplevelse er noget, som markers i metodistkirker verden over d. 24. maj. Det skyldes derimod, at John Wesley med denne oplevelse blev givet en forståelse af, at vi kan vide med sikkerhed, at Guds kærlighed og Jesu’ frelse også gælder os personlig. Ligesom det, at troen på Gud kan være en levende erfaring også blev afgørende for, hvordan metodistkirken endnu i dag tror på, at mennesker kan møde Gud.

Bøn At vi kan ane glimt af dig gennem alt det skabte, er ikke alene en smuk tanke, men fortæller os også, at du ønsker at blive set, at blive fundet, at være kendt. Åben vore øjne, Herre, når vi går gennem verden, mærker vinden og solen, se et storslået landskab udfolde sig for vore øjne. Hjælp os at se dig!

12


mellem HIMMEL&JORD

JUNI / 2015 / 3

MBUF på facebook

Behov for kontaktfamilier

Følg med MBUF på facebook.com/mbur.nu Her kan du bl.a. se flere film, som første gang blev vist på Landsmødet. Filmene er små interviews med forskellige mennesker om, hvad kirke og tro er og betyder for dem. Se og hør eks. Anders fra Odense og Monique fra Solrød fortælle om, hvorfor de er engagerede i missionsarbejde.

Da der I 2015 forventes at komme rekordmange flygtninge også til Danmark, kommer mange kommuner til at efterlyse hjælp fra frivillige. Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) er ved at opbygge et landsdækkende kirkeligt kontaktfamilienetværk med henblik på at tilbyde flygtninge en dansk kontaktfamilie eller et netværk. KIT har tidligere haft god erfaring med at finde kontaktfamilier til flygtninge til Burma og Afrika og opfordrer derfor til at overveje denne mulighed. Hans Henrik Lund kan kontaktes på e-mail hhl@kit-danmark.dk eller på tlf. 2829 7141. Læs mere på www.kit-danmark.dk/dk/ arbejdsomraader/kontaktfamilier/

Iben Krogsdal og Helene Blum HVEM MON BANKER MIT HJERTE? Børneaftensalmer ”Hvem mon banker mit hjerte?” spurgte forfatteren Iben Krogsdals 9-årige søn en aften ved senge­tid. Det skrev hun en salme om, og den udgives nu på CD sammen med en række andre falde-i-søvn salmer til børn. 8 tracks sider 1. udgave, 2. oplag, 2012 Forlag: Alfa Pris: 138,00 kr.

13


ANNONCE

14

HIMMEL&JORD


JUNI / 2015 / 3

Unge er hooked on a feeling Skrevet af Mathias Alsted Flinck

Påskebudskabet og en sang fra 80’erne deler ikke umiddelbart mange fællestræk, men intet er mere sigende om den ånd, som i påsken bjergtog 50 deltagere.

”I can’t stop this feeling. Deep inside of me, Jesus, you just don’t realise, what you do to me!” Skulle teksten til Blue Sweedes one hit wonder ”Hooked on a feeling” genskrives i løbet påsken, så var denne elegante løsning nok valgt. I hvert fald blev de ørehængende strofer nynnet, fløjtet og skrålet i tog, busser og biler, da næsten 50 unge mennesker forlod Solborgen i en euforisk sindstilstand og med en snert af begyndende lejrblues. Påskelejren 2015 bød nemlig på et væld af fantastiske oplevelser. Sol, is, grin og et fantastisk fælleskab krydret med åndelighed og dybde på den helt rigtige måde, der er svær at beskrive med ord. Følelsen af at være hooked eller på krogen af den stemning og ånd, som herskede over Strandgårdsleddet i påskedagene, virker til at være det, der kommer tilnærmelsesvis tættest på. Kombineret med inciterende rytmer vil netop Hooked on a feeling i fremtiden blive en sang, som ikke kan nævnes uden at snakke om Påskelejr. Historien bag historien For blot at komme følelsen en my nærmere, er der kun ét at gøre. Det er, at tage dig, kære læser, med ind i Historien bag historien, som var temaet for lejren. Med temaet er der kun én vej. Direkte ind i påskedagene, hvor vi skal vende og anskue de dramatiske begivenheder på alle tænkelige måder. Det bliver til møder med disciplene: Anger management med tordensønnerne Jakob og Johannes. Poesi med Bartholomæus og

Thaddæus. Thomas’s tvivl i forhold til at genkende selv nære venner. Undervisning ved biskop Christian Alsted, der kyndigt vender påskens betydning og de store trosspørgsmål, hvor deltagernes appetit på Biblen og Jesus er betragtelig. Og appetitten er bestemt ikke mindre, når Mai-Britt taler om trosrejser og Mohamed Juriah kigger forbi og taler om sit dialogarbejde mellem kristne og muslimer. Ja, det lyder måske lige lovligt stillesiddende og intellektuelt, men når det bliver serveret med entusiasme og engagement, glider det lige ned.

Overraskende nok er det grundige arbejde med bibeltekster ikke noget, som deltagerne får galt i halsen. Med rolige stunder som opsendelse af lanterner og hygge ved lejrbålet, bliver de dybe samtaler nøje fordøjet og vendt med nære venner. Og så griber de ellers fat i historierne om den sidste nadver, bønnen i Getsemane have og korsfæstelsen og forklarer det hele på underfundige, alternative og tankevækkende måder. Et velsignet arbejde Med en gudstjeneste ved Maria og Thomas Thaarup som afsluttende programpunkt sætter vi et fornemt punktum for en lejr, som vil stå klart i erindringen for mange deltagere. Samværet. Samtalerne. Og fællesskabet. Det rammer en dybt i hjertet, og fylder det med glæde. Sådan er følelsen i hvert fald for mange, og meget peger i retning af, at den glæde og de relationer, som bliver skabt, vil spire og sætte ny frø i fremtiden. Der er alt mulig grund til at glæde sig over dét, der i de her år sker på MU-lejrene, og der er flere, som er overbeviste om, at det her blot er begyndelsen. Vi er hooked on a feeling, og det skal vi blive ved med at dyrke, for det skaber et kærligt, åbent og accepterende fællesskab med Jesus. Et pusterum og et åndehul fra den hverdag, der for mange trykker og bekymrer. ”I can’t stop this feeling, deep inside of me!” – og lade det endelig fortsætte!

De unges ordbog Det kan være svært at følge de unges vokabularium, så her får du en oversigt over de meste anvendte udtryk og betydningen: # eller hashtag: Tegnet anvendes på sociale medier og er en slags tema eller kategori for et udsagn, eksempelvis #holdet eller #hookedonafeeling. #holdet: En betegnelse for alle, der har lyst til at være en del af stemningen på en MU-lejr. #holdet er åbent for alle. Hooked on a feeling: Et lækkert stykke musik, som deltagerne på Påskelejren fik et nært forhold til – især introen tager kegler. Lejrhund: En hund, som deltager på alle lejre i MU-regi. Ønsket opstod efter Mai-Brit Tvilling havde hunden Quincy med på Påskelejren. Harry Styles: Medlem af sanggruppen One Direction, men er i Påskelejrregi en actionfigur med et skræmmende stift ansigtsudtryk. Slush ice: Forfriskende kølig drik/spise, som bliver serveret hver dag på Påskelejren – stor tak til Jon og Søren for forsyninger. Således: Først anvendt af Bastian Johansen og er udtryk for en vis undren over en given situation og spændt indtræden i et rum.

15


HIMMEL&JORD

Er spejder kirke? Skrevet af Ole Marqversen, Århus

En spejder lytter til Guds ord, når han/ hun følger spejder loven …. men gør det spejder til kirke? Spejdere laver spejdergudstjenster og spejderandagter … men gør det spejder til kirke? I Romerbrevet kapitel 12 vers 4 står der: ”For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, v5 således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer.” (Slå selv op og læs hele sammenhængen).

Spejderbevægelsens formål: -at bidrage til udviklingen af unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og åndelige muligheder som individer, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund. (Verdens spejderbevægelsens grundlov, artikel 1) Spejdere i MS skal ønske at overholde spejderloven: En spejder -lytter til Guds ord -er hjælpsom -respekterer andre -er til at stole på -tager medansvar -finder sin egen mening.

MU er på Snapchat MU og Snapchat er nu forenet i en Snapchat-konto under navnet ”MuSnappen”. Her vil vi sende snaps ud fra diverse lejre, reklamere for kommende lejre og lægge detaljer om tema, program og ledere på de kommende lejre. Få en ny snapven med det samme - tilføj MuSnappen Vi snappes ved!

16

Jeg tænker, det går ret godt med vers 4. Vi har i Metodistkirken et væld af gode aktiviteter så som spejder, MU, gospelkor, sommerhøjskole, cellegrupper..... rigtig mange ”lemmer”. Men er vi alle et legeme i Kristus? Er vi kirke, er vi menighed …. eller er vi som et bofællesskab, der deler huslejen? Jeg tror, spejderarbejde er et rigtigt godt værktøj til at nå ud til børn og unge, jeg tror, at vi som spejdere har en rigtig god indflydelse på, hvilket fundament de børn og unge, vi har igennem vores arbejde, kommer videre i livet på. MEN jeg mener også, at det er vigtigt, at de kommer videre. Siger jeg, der nu har været spejder i 40+ år. Man behøver ikke at forlade spejderarbejdet, men man skal blive en del af menigheden.

Spejderne i Århus har nyligt afholdt en ”workshop” over dette tema. For først at feje for egen dør blev det holdt for spejderledere og repræsentanter for menigheden med udgangspunkt i ordene ”Spejderne vil gerne være en integreret og prioriteret del af menighedens arbejde”. Der blev indledt med en snak om, at spejderarbejde ikke ”bare” underholder, men ønsker at uddanne og udvikle børn og unge, så de ønsker at overholde spejderloven (se boks). Samt en snak om, at arbejdet med børn og unge er vigtigt, bl.a. fordi en stor procentdel af kristne netop bliver kristne i de unge år (se boks). Derudover gik snakken, som refereret i indledningen her, omkring hvorvidt det er ”godt nok”, som det er i dag i Århus med spejder i kælderen torsdag og menighed i kirken om søndagen. Eller skal vi være mere fælles; et legeme? Der var stor enighed om, at samarbejde er godt og vigtigt, men svært. Da der nu var enighed om, at det ville være godt med mere integration, var der en brainwriting-session over spørgsmålet: ”Hvordan kan spejderarbejdet i Århus bedre integreres i menigheden?”. Her følger de svar og ideer, vi sammen valgte at prioritere og forsøge at implementere: - Mad efter alle spejdermøder til spejdere, spejderledere, spejderforældre, menighed, rovere og beboerne i Øgadehuset (kirkens kollegium). Håbet er, at fællesskabet omkring maden vil give den snak, der gør, at vi kommer til at kende hinanden, hvilket igen er udgangspunktet for fællesskab, omsorg og at blive én menighed. - Gudstjenste med spejdermedvirken, samt efterfølgende præsentation af spejderarbejdet i form af aktivitet/løb/ mad over bål m.v. - Menigheden deltager i SpejderAgitaionsdagen, hvor SFO’en kommer på besøg. - MU vs. MS: Der skal laves fælles arrangement for de store spejdere og MU’erne.


JUNI / 2015 / 3

To amerikanske forskningsgrupper har vist, at 65%-85% af mennesker, der bliver kristne  er blevet det i alderen 4-14 år . Dvs. lige i den alder vi  har dem i spejderarbejdet. En anden forskningsgruppe, Barna, forklarer, at dette skyldes at man i alderen 3-15 år er meget mere tilbøjelig til at acceptere budskabet om Jesus. Barna-gruppens undersøgelse viser, at amerikanske børn i alderen 5-13 år har en 32% sandsynlighed for at modtage Kristus, men at det kun er 4% sandsynligt for unge eller teenagere mellem 14 og 18 år at komme til tro. Til sammenligning er der for voksne på 19 år eller ældre kun en 6% sandsynlighed. Jeg kan nævne en række venner, der er startet i spejderarbejdet, og som nu også er med i menigheder. I gamle dage forsøgte man at have gudstjenesten, som fælles samlingspunkt. Her mødtes man i fælles respekt for vores forskelligheder. Man kunne glæde sig over nogle børn, der sang falsk, fordi de var glade, over en dårlig spejdersketch, fordi det gjorde, de var med. Nu gider man ikke komme, hvis

ikke det hele er for ”mig”! Vi shopper; spejder, gospel, orgel. Man kan sige, at ”sådan er samfunds trenden” - men så lad os lave den om! I trosbekendelsen siger vi, at ”Jeg tror på den Helligånd, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund …..” Spejdere ønsker at rykke verden med vilje! Lad os sammen rykke i den retning, vi tror på!

De links til gruppernes resultater: Nazarene Church Growth Research.  http://home.snu.edu/~hculbert/ ages.htm Southern Baptist Theological Seminary http://en.wikipedia.org/wiki/Child_ evangelism_movement

Velkommen på SpejderGUF 2015 SpejderGUF er en lejr for spejdere i alderen 12-19, hvor vi skal have det megasjovt med skøre spejderprojekter, fede aktiviteter og være sammen med en masse dejlige mennesker. Lejren finderr sted d. 28.30. august og foregår på Farmen ved Rødkjærsbro. Pris 250 kr. Vi skal kort sagt hygge, grine og lege en hel weekend med en masse gode venner! Tilmelding sker via billeto.dk (Se SpejderGUF facebook begivenhed for mere information). Tilmeldingsfrist d. 14. august Har du spørgsmål, så kontakt Emil Morsbøl Marqversen på 23 11 61 38

17


HIMMEL&JORD

Yoga og afspænding i kirken – et eksperiment og en øvelse Skrevet af Louise Aaen, præst i Strandby Metodistkirke

Eksperimentet I kataloget for vintersæsonen 1415 i Strandby Metodistkirke kunne man finde et spændende nyt tilbud. Yoga og afspænding i kirken ved Nina Lewis hver tirsdag eftermiddag. Stole og borde blev rykket til side for at gøre plads til udrullede måtter og varme tæpper. Lyset blev dæmpet, stearinlys tændt. Stille musik blev sat på anlægget, og dermed var rummet og stemningen skabt for at tage imod nysgerrige deltagere. Interessen var overvældende og ventelisten lang. Nu sidder Nina Lewis over for mig med sin varme og sit nærvær og fortæller om de erfaringer og oplevelser, hun har gjort sig som leder af yogaholdet i kirken. Nina! I Strandby Metodistkirke har vi længe arbejdet med stilhed, bøn og meditation og der er desuden et stigende ønske om flere aktiviteter, hvor fysikken og kroppen kommer i fokus. Hvad er det yoga kan, siden det optræder som et tilbud i Strandby Metodistkirke? Det jeg først og fremmest hæfter mig ved er, at yoga betyder forening. En forening af krop, sind og ånd. Yoga er en nutidig, populær og dermed legal måde at komme i berøring med det allerdybeste i dig selv. Ud over, at de fysiske øvelser er gode for helbredet, så giver yoga en mulighed for få kendskab til sine sanser og sin åndelighed. Du bliver styrket i din evne til at kunne fokusere og koncentrere dig. Du får stilnet dit sind, hvis du vel

18

at mærke tør give dig i kast med din inderste kerne. Det kan godt være, at der er en bølge i tiden lige nu med et meget indadvendt og selvcentreret fokus, men jeg tror også, at der er et BEHOV for at vende blikket indad mod det indre menneske, som en modreaktion til den måde, vi har fået indrettet samfundslivet, og hvordan hverdagen opleves for den enkelte i dag. Hvis jeg kan få lov til at være med til at hjælpe folk med at lukke bare et lille bitte vindue op, hvor de kan fornemme roen, stilheden og balancen, som ofte er en mangelvare i det moderne menneskes liv, så er det stort. Det er min erfaring med yoga, at når vi vender opmærksomheden mod vores indre liv, så fører det til et møde med Gud. Den Gud, som altid ønsker at møde os med sin kærlighed og accept. ” “YOGA er en øvelse i at finde stilhed, nærvær i nuet og accept af dig selv og din situation, uden fordømmelse. ” Nina Lewis Vi er jo ikke first movers i forhold til at introducere yoga i kirken. Flere kirker i København og mange metodistkirker i USA har eksperimenteret med yoga i årevis, netop på grund af ønsket om at kombinere krop og ånd i tilbedelsen af Gud. For mange bliver kristendommen nemt alt for intellektuel og noget, der sidder fra halsen og op, og noget sanseligt går tabt. Men der er også mange, der advarer mod den østlige buddhistiske og hinduistiske påvirkning af kristendommen og kalder det

afgudsdyrkelse og religions sammenblanding. Hvad mener du om den kritik? ”Yoga er ikke en religion i min optik. Det er en brugbar form og en anderledes måde at være sammen med Gud på. Vi skal ikke være bange for at bruge teknikker, som har været brugt i flere tusind år, og som stadig er åndeligt relevante. Gud er alles Gud! Ham kan man ikke sådan tage patent på. Ved at fokusere på lighederne frem for forskellene i de forskellige traditioner, bliver vi klogere på rigdommene og sandhederne, der går igen. Vores tro kan kun vokse og udvikle sig. Vores kristendomsforståelse kan kun udvide sig. Vi skal turde overskride vore egne grænser og gøre noget andet, end det vi plejer. Det var sådan min interesse begyndte for yogaen; Hvad gør det ved mig, når jeg strækker armene i vejret? Hvad kommer jeg til at tænke på, når jeg bøjer mig ned? Hvad sker der, når jeg vender opmærksomheden ind ad, ja så møder jeg Gud, som min skaber og frelser. Samme erfaring kan man gøre sig i bønnens verden eller i mantraet og i Taize-sangen, hvor man bruger to sætninger fra Bibelen og gentager dem ti gange. Vi skal bruge alle de redskaber og former, som vi kan finde, for at nå ud til mennesker. Netop i en tid, hvor folk er åbne for at finde ro og fred, så må vi strække os og tilbyde et rum og en metode, hvor nærværet med Gud kan foregå på meningsfulde måder. Vi udtrykker os forskelligt, men Gud er universel.”


JUNI / 2015 / 3

Øvelsen Det har været en spændende sæson i Strandby Metodistkirke med yoga på programmet. Nina Lewis har øst af sin erfaring og skabt en base, hvor deltagerne på holdet kan øve sig i bare at være tilstede, uden krav og pres fra omgivelserne. Nina har en særlig gave til at skabe ro og tryghed sådan, at det bliver muligt at mærke en glæde og velvære ved sig selv og sin krop, præcis som den er, og som Gud har skabt den. ”Yoga er det bedste der er sket i mit bønsliv i 2014. Det fylder mig med en stor taknemmelighed, at de der har bygget vores kirke har forberedt det sådan, at vi kan få denne oplevelse. Rummet er helt perfekt med gulvvarme og ovenlys med kig til stjernehimlen. ” Menighedsrådsformand Bente Skov I de mørke vintermåneder var vi

flere, der fik mulighed for at gå hen i kirken og afprøve yogaen. Jeg oplevede det, som en times forkælelse og som en gave til mig. ”Kom op og lig på navlen.” siger min yogalærer med en blød og blid stemme, der også er stædig og insisterende. ”Øh! Hvordan det?” tænker jeg, men vover ikke at spørge. ”Knæk og bræk”, siger mine led og lemmer, mens jeg ruller rundt på gulvet for at komme ind i den rette stilling og finde den rette indstilling til min skaber og min frelser. ”Smil til dig selv” siger min yogalærer, og det gør jeg i taknemmelighed, for hun har lært mig barnets stilling, hvor jeg kan puste ud og hvile i tillid og total overgivelse til min Himmelske Far. Tak Gud, at vi må ære dig på denne måde. Bruge vores krop til at være sammen med dig. Tak, at du har skabt os lige præcis, som vi er. Tak, at du aldrig forlader os. Aldrig lader

os ude af syne. Hjælp os i en tid, der kan blive så fortravlet, at søge ind til dig, i vores allerinderste hvor der er fred, håb og glæde. Amen I løbet af en yogatime kommer vi hele vejen rundt om kroppen, med ryggen og vejrtrækningen som centrum. Jeg står som en ægyptisk statue på mine stærke ben og strækker mine arme mod stjernerne, mens jeg snorker som Darth Vader og lader mine tanker stige op ad mod Himlens Gud. Jeg øver mig i ro og balance, mens jeg retter ryggen og løfter blikket mod den Kristusfigur, der hænger på væggen foran mig. Holdningen løsner op for stilheden og helheden, der sker noget inde i mig, og jeg krammer mine knæ i universalstillingen, lytter til musikken, kommer tilbage til mig selv, fri for impulser. Jeg vil prøve at bevare den ro, som jeg har fået, når jeg går herfra, ud i det pulserende hverdagsliv.

19


HIMMEL&JORD

Med John Wesley som levebrød

Tekst og foto: Karl Anders Ellingsen

Professor Randy Maddox blev det store samtaleemne, da de danske og norske præster mødtes i Norge i januar måned. Hans undervisning om John Wesley både bekræftede, systematiserede og udvidede vores viden om vores kirkefader. Men det skulle vel også bare mangle, når han er regnet som en af verdens førende eksperter på John Wesley. John Wesley i dag - Hvordan ser vi på John Wesley i dag? Hvad er det, der lægges vægt på i forskningen? - For det første så kan jeg helt enkelt sige, at vi før læste John Wesley for at sammenligne ham med vigtige personer som Martin Luther, John Calvin og de store katolske tænkere. Vi forsøgte også at se, hvordan han var påvirket af den tidlige kristendom, den ortodokse del af kirken. Jeg ser John Wesley, som mest betydningsfuld, når vi ser og forstår hans rolle som brobygger og som én, der trækker tråde mellem både den østlige og vestlige kirketradition. Splittelsen mellem den ortodokse kirke i øst og den katolske kirke (og senere protestantisme) i vest. Tore Meistad var en af teologerne, der arbejdede med dette. Jørgen Thaarup og Hilde-Marie Movafag fortsætter dette arbejde i dag. Dette hjælper os til at se metodismen som noget andet end en “af-art” af en anden kirke. Vi ser os selv som et seriøst og metodisk forsøg på at bringe kirken sammen. Vi er stolte af den identitet. Vi er ikke en aflægger, et nyt skud på kirkestammen, vi er

20

nogen, der prøver at hele en splittelse og balancere de to store traditioner i kirken. - Det andet, som jeg vil trække frem, er John Wesleys fokus på åndelighed. Dette gælder særlig hans syn på nådemidlerne, og hvordan vi bruger dem. Hvordan de danner og former den kristne karakter. Nådemidlerne er ikke pligter. De er værktøjer, som vi lever med, og som gennem aktiv brug ændrer os på et dybere plan. Dette er vel de to træk i teologisk forskning, som vil påvirke os stærkest som kirke og bevægelse. Hele Skabelsen - Noget, som har overrasket os de sidste dage, er John Wesleys tro på en frelse for “hele skabelsen”, det vil sige mennesker, dyr og naturen. Virker dette som en ganske yderliggående tanke? - Ja, det var det også dengang. Jeg tror, der er mange, som tror verden bare har værdi, så længe den er en ressource for mennesket. Da vil truede arter ikke være truede, så længe de ikke udgør en umistelig ressource for os. Det kan let blive en “brug og smid væk” holdning til naturen. Hvis vi, som John Wesley, ser verden som noget, Gud skaber og elsker, vil det forandre vort syn på verden. Den får en egen unik værdi. Vi må forholde os til den på en helt anden måde. Hvis vi tror, vi vil leve i en ny skabelse i fremtiden, må vi forsøge at leve i harmoni med verden. Vi må løfte den opgave Gud gav os i skabelsen om at herske over hele skabelsen og ikke bare at forbruge den. Dette har mange vigtige konsekvenser for, hvordan vi lever og engagerer os i verden. Metodister burde være de første til at tage til orde for dyrevelfærd og arbejde for at bevare miljøet lokalt og globalt. Det er en opgave, som Gud har givet os. John Wesley giver os ikke et nøjagtigt program for, hvordan vi skal gøre det, men han giver os en teologisk

begrundelse for det. På John Wesleys tid var metodister kendt og frygtet for deres engagement for dyrevelfærd. Det var et revolutionerende koncept i Wesleys tid, og det fik meget opmærksomhed. Nadveren - Hvorfor fejrer vi ikke nadver så ofte, som John Wesley pålagde os? - John Wesley ønskede, at vi skulle fejre nadver hver søndag. Selv gjorde han det endnu oftere. Men det tog ikke lang tid før dette ændrede sig i den metodistiske bevægelse. Rejseprædikanterne dækkede langt større områder, end der var menigheder med præster. De forrettede nadver hvert sted de var, men det var slet ikke tilstrækkeligt. Så det blev efterhånden til en vane, at det iike kunne være en gang om ugen. Vi er også påvirkede af de andre kirker og deres traditioner. En anden ting, som påvirker mange, er den fejlagtige forestilling om, at man må være en perfekt Kristen, før man kan modtage nadveren. Det har også påvirket os, og gjort nadveren mere sjælden og mere højtidelig. Som metodister ser vi nadveren som en madstation på den kristnes livsvej. Vi burde spise langt oftere! Det giver os kræfter og overskud. På samme måde som vi samles for at høre en prædiken, bør vi samles for at fejre nadver. De er begge vigtige måder, hvorpå Gud giver os “mad”. Indre spændinger - Vi har store spændinger i vores kirke, måske aller stærkest i USA? Som nordmand er det vanskeligt at forstå den del af kirken, som lægger stor vægt på personlig rigdom og succes. - Jeg synes også, at det er underligt at forene idealet om økonomisk succes med Jesu ideal. Det vi ser i USA er spændinger mellem de religiøse traditioner, som lægger vægt på social hellighed og den amerikanske kultur, som er dybt individualistisk. Den private


JUNI / 2015 / 3

ejendomsret står meget stærkt. Det jeg ejer, kan jeg bruge, som jeg selv ønsker. Det er vort kulturelle ideal. John Wesley taler om økonomisk ejendom, som noget, der ejes af Gud. Hvordan vi forener disse to tankegange, er en stor udfordring, som vi endnu ikke har løst. Der er et stort spænd i kirken i dag. I dag rummer kirken både Hillary Clinton og George W. Bush. De står på hver sin side af det politiske spekter. Jeg tror, kirken er splittet i 20% konservative, 20% liberale og 40% i centrum. Kursiv eller fed: - Påvirker dette også teologer? - Ja, absolut. Der er mange teologer, som er konservative teologisk, men liberale politisk. Det er vanskeligt at undgå, at blive sat i bås i USA. Jeg har personligt valgt ikke at stå i en af grupperne. Ikke fordi jeg ikke er enige med nogen af dem, men fordi jeg mener, det er helt afgørende, at vi snakker på tværs af de mange skel. I USA er vi blevet alt for vant til, at kristne står og skriger til hinanden i stedet for at snakke sammen. Bibelsyn - Hvilket slags bibelsyn havde John Wesley? - John Wesley er helt tydelig på, at Bibelen er Guds ord. Vi skal tage den seriøst, men ikke bogstaveligt. Ikke alt i Bibelen er bogstaveligt ment. Jesus fortæller for eksempel lignelser. De er ikke faktiske historier, og det var der ingen, som tog dem for, da de blev fortalt. Hvis vi skal tage Bibelen seriøst, må vi skelne mellem det, som er ment bogstaveligt og det, som skal fortolkes. Jesus siger i Mathæus 18: 8 og 9, at du skal kappe den hånd eller fod af og rive øjet ud, hvis de frister dig. Ingen tager dette bogstaveligt. Vi tager det alligevel meget seriøst. Der er ingen, som tager hele Bibelen bogstaveligt, vi må alle tolke den. Det vigtigste, som John Wesley lærer os, er, at han skelner mellem Bibelen og vor tolkning af den. For John Wesley er Bibelen altid sand! Men vor tolkning af den kan være forkert. Det må vi være åbne overfor. Da kommer spørsmålet: Hvordan ved vi, at vi tager fejl? Det gør vi ved at lytte til hinanden. Hvordan læser og tolker andre den samme tekst? Wesley opfordrer os til at læse og tale sammen om Bibelen.

John Wesley giver os en model for, hvordan vi kan læse og forstå Bibelen på en ny måde. Han brugte den for eksempel til at afgøre kvinders opgaver i kirken og legaliteten af slaveriet. Den kristne samtale er vigtig for Wesley. I sin prædiken “The Catholic Spirit” lægger han stor vægt på det at komme sammen til konferencer med forskellige erfaringer og lære af hinanden. Det, som slider os i dag, er, at dette bryder med den kultur, vi lever i her i vesten. Vi søger “Den absolutte sandhed” og kommer i konflikt til vi har sejret over dem, der har andre erfaringer og meninger end os selv. Kursiv eller fed: - Så vi kan ikke finde svaret på de store stridsspørgsmål i John Wesleys prædikener? - Nej, ikke direkte. Men Wesley giver os en måde at leve sammen på, en vej mod fællesskab. Vi må indse, at John Wesley ikke var et perfekt menneske. Han var en mand af sin tid. Det er tydeligt til tider. Men han gjorde et vigtigt forsøg på at læse og forstå Bibelen, alene og sammen med andre. Gennem det ser vi, at han tager ting op igen, som vi har tabt i kristenheden. Han var åben for at ændre mening helt frem til det sidste. Han er en stor og vigtig model for et menneske, som er rodfæstet i Bibelen og åben for dialog om meningen. Den model er nok den vigtigste gave han har givet til os som kristne og kirke i dag.

Karl Anders Ellingsen er redaktør på den norske metodistkirkes blad “Brobyggeren”

Randy Maddox (f.1953) er amerikansk teolog og er odineret præst i United Methodist Church. Han arbejder som William Kellon Quick Professor of Wesleyan and Methodist Studies på Duke University. Maddox anses for at være en af de ledende forskere både i John Wesleys teologi, samt I den teologiske udvikling af den senere metodisme. I januar 2015 underviste han ved en ugesamling for metodistkirkens præster i Norge og Danmark. Nådemidlerne Nådemidler er ting, der åbner et menneskes hjerte på en særlig måde for Guds nærvær og nåde. Ved at gøre brug af nådemidlerne samarbejder mennesket med Helligånden, så det i stadig højere grad fyldes af kærlighed og derved kommer til at ligne Gud. Nådemidlerne er bl.a. bøn, faste, bibellæsning, at gå til nadver, at besøge de syge, give mad og tøj til de syge.

21


HIMMEL&JORD

Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund præsenterer sommerens Børnelejr d. 29. juni – d. 3. Juli 2015 på Idrætsefterskolen Lægården i Holstebro

Skattejagten Bibelen er fuld af dyrebare skatte

Kom med! Tag med på børnelejr! Børn under 8 år skal komme ifølge med en voksen. Det kunne oplagt være bedstemor og bedstefar. På børnelejren er der et dagsprogram med morgen- og aftensamlinger, og i løbet af dagen sport og aktiviteter, kiosk og plads til at lege og gå på opdagelse. Skattejagt… Hver dag skal vi på skattejagt – på opdagelse, finde vej efter kort, løse gåder og hjælpe hinanden gennem udfordringer, så vi forhåbentlig kan finde skatten. Bibelen er fuld af dyrebare skatte, og sammen skal vi finde dem. …i Holstebro Lægården, Lægårdvej 72, 7500 Holstebro. Lægården er Metodistkirkens idrætsefterskole, som ligger lige i udkanten af byen, men tæt på stationen. Skolen rummer et væld af faciliteter ude, såvel som inde. Målgruppe Den primære målgruppe for børnelejren er børn op til 10 år, men børn i alle aldre er meget velkomne. De større børn, vil som deltagere, få små opgaver og ansvar. Overnatning På lejren sover vi på værelser, hvor der er senge med madrasser, så du skal have lagen, pude og sovepose/dyne med. Husk! Sovepose/dyne, lagen, pude, lommelygte, skiftetøj, tandbørste, badetøj, håndklæde, solcreme, evt. solhat, lommepenge, fornuftige sko, regntøj, blyant mm. og sygesikringsbevis og, hvis du har, en Børnebibel (med navn skrevet i).

22

Pris 600 kr. pr. person - max 2000 kr. pr. familie. Rejseudgifter med DSB standard over 200 kr. pr. person bliver refunderet, hvis man er medlem af MBUF. Betaling sker på lejren!

Tilmelding Senest den 14. juni til lejrchefen Maria Bræstrup Aaskov mariaaaskov@gmail.com 28764292 Følg med på www.metodistkirken.dk


MENIGHEDSNYT

JUNI / 2015 / 3

Fra kabinettet Keld Munk 60 år 20. juni 2015 Keld er vokset op i Pedersker på Bornholm. Lang tid så det ud, som om Kelds fremtid skulle blive indenfor landbruget, hvor han fik uddannelse og arbejde. Treogtyve år gammel oplevede Keld kaldet til at blive præst og påbegyndte samme år teologisk uddannelse på Metodistkirkens teologiske seminarium, Øverås, i Göteborg. I 1981, hvor Keld var blevet gift med Ane Kirstine, blev Keld ordineret til diakon og fik sin første ansættelse i Hjørring Metodistkirke. Efter nogle år fulgte præstetjenesten i Strandby, hvorefter Vejle Metodistkirke blev stedet, hvor Keld havde sin lange 19 årige ansættelse. De seneste otte år har Keld betjent Metodistkirken i Frederikshavn og også i en periode Metodistkirken i Løkken. Keld har været Missionssekretær for Metodistkirken i Danmark og ledet kirkens missionsarbejde, blandt andet i Congo og Letland. I seks år var Keld distriktsforstander og er nu distriktsforstander i sin anden periode. Fra 2012 blev Keld kasserer for Metodistkirkens Hovedkasse og har derved fået et overordnet ansvar for kirkens økonomi i Danmark. Sammen med Stine har Keld to døtre, Mette og Anne, som begge er gift og bor i Vejle og omegn. Keld er desuden morfar på andet år. Når Keld ikke er i gang med arbejdet som præst og som morfar, er han ivrig cykelrytter i de nordjyske bakker. Keld ønskes hjerteligt tillykke med sin 60 års fødselsdag den 20. juni 2015.

København Dødsfald Den 27. marts afgik Stine Vinther Triel ved døden i en alder af 42 år. Bisættelsen fandt sted under stor deltagelse fra Jerusalemskirken den 1. april. Pastor Louise Aaen fra Strandby talte ved båren. Ære være Stine Vinther Triels minde!

Vejle

Strandby

Vielse I højt solskinsvejr blev Birgitte Strand og Lasse Schultz viet d.1 maj i Sct. Pouls Kirke, Metodistkirken i Vejle. 

Medlemsoptagelse Lone Thomsen, Kornblomstvej 9, genindtrådte som bekendende medlem af menigheden 28. februar Mai-Brit Andersen, Åmarksvej 41, Jerup genindtrådte som bekendende medlem af menigheden 11. marts Dødsfald Henning Thomsen, Vandværksvej 25, døde 10. april og blev bisat fra kirken 17. april Karlo Jørgen Olesen, Fligen 9, døde 21. april og blev bisat fra kirken 28. april Bente Edith Haagensen, Strandvej 43, døde 25. april og blev begravet fra kirken 6. maj Henning Madsen, Tangvej 4, døde 7. maj og blev bisat fra kirken 13. maj Æret være deres minde!

23


STJERNEHIMMEL&JORDNÆRT

Dit sande ansigt Et hårdt beskåret billede er alt, vi ser Bag blinde vinkler lever vi, Til gennembruddet sker Selv synes vi, at vi ligner guder i eget spejl Noget nær perfekte uden andres fæle fejl Splinten i min broders øje er mig alt for meget Jeg retter aldrig blikket hen på bjælken i mit eget Kan jeg gå en kilometer i dit spor Og lære dig at kende Gennem dine dybe ord? Vil du være en krig i sjælen Eller bærer du freden ind Vil du bringe lette følelser Til alt for svære sind? Hvem er du, sig mig, Hvem er du mon? Hvad er dit sande ansigt? Er du mon den, der kommer? Er du mon Ikke bare digt? Ad vejen mod Damaskus, Eller var det mon mod Møn Gik jeg tom og indebrændt, da jeg blev ramt af lyn. ”Du som forfølger mig”, Lød en stemme fra det blå ”Sig mig nu hvorfor Og rejs dig op og gå” I Den Lige Gade Rejste jeg mig blind En overdosis lys Havde tændt for mørket i mit blik Kig op nu, se himlen Lige over dit hoved Se, ingenting er sådan Som du altid gik og troede Hvem er du, sig mig, Hvem er du mon? Hvad er dit sande ansigt? Er du mon den, der kommer? Er du mon Ikke bare digt? Michael Falch: Sang til undren

24

... Splinten i min broders øje er mig alt for meget, jeg retter aldrig blikket hen på bjælken i mit eget...


Himmel og Jord juni 2015 / 3 / 22