Page 1

Retsem Nhoj

Elgjagten i Fivlered


En totalt opdigtet novelle med inspiration fra en sommerferie i Drottens채ng, Fivlered 2003.

-2-


Det havde de ikke prøvet før. At holde ferie sammen, bortset fra landsstævnerne i Mariager, hvor de havde mødtes. Men Ulla og farfar var flyttet til Sverige for nogle år siden og de havde været på det svenske landsstævne, Nyhemsveckan. - I år skal vi først til Nyhem i en uge og bo i et gammelt bondehus 25 km fra stævnet. Så hjem et par uger og derefter skal vi til Mariager, traditionen tro, så Bornholm og så en uges afslapning et eller andet sted i vort nye land, fortalte farfar Claus i telefonen. - Vi kommer ikke til Mariager i år. Men kan vi ikke finde på noget sammen? Hvor stort er huset og kunne vi evt. også være dér? Spurgte Claus. - Selvfølgelig, svarede farfar. Det ku’ da være hyggeligt. Vi kan deltage lidt i stævnet, men også hygge os derude i skoven. Skal vi ikke bare aftale det? Som sagt, så gjort. Ulla og farfar kørte til Mullsjö, hvor de mødte Gina og Claus samt Joel, Rebecca og Caroline, der var kørt derop selv. De mødtes ved jernbanestationen som de havde aftalt og Ulla og farfar guidede dem derefter ad de krogede grusveje, dybt ind i skoven til Fivlered. De havde nu været der er par dage. Når Finn hørte at de andre skulle holde ferie sammen, kunne han tænke sig at lufte sin nye, gamle campingvogn og Pia havde fermt booket dem ind på stævnepladsen i Nyhem. Der havde de allerede mødtes i et par gange og fundet hinanden mellem flere tusinde mennesker. - Hvorfor render farfar sådan rundt derhenne?, råbte Joel og pegede hen på markvejen, hvor farfar kom gående med sin hat trukket godt ned i panden og kraven på sin vindjakke op om ørerne medens han slog vildt omkring sig. - Det æ myggan!, svarede Ulla på sin charmerende blanding af bornholmsk, svensk og dansk.

-3-


- Han ser fjollet ud, grinede Caroline mens hun spænede hen til farfar og slog armene om hans ben så han var lige ved at vælte. Farfar hvæsede noget om at myggene skulle slås ihjel alle sammen, mens han klappede Caroline på rottehalerne. Der var ellers meget stille i Fivlered sådan en aften en time før solnedgang. Det eneste man kunne høre var Rebecca og Caroline som legede og skændtes ind mellem hinanden og Joel som drog et dybt suk hver gang han skævede hen til sine søstre. I eftermiddags var der ellers gang i den. Pia og Finn havde fundet vejen til dem igennem de dybe skove og kørt på grusvejene nærmest 40 km i flere timer før de fandt stedet. Pia så temmelig træt ud og Noah sov så det rungede, da de kom. Morten kiggede op fra sit bip-spil og så ud som om han ikke anede hvor i verden han befandt sig. Finn havde drønet rundt med Rebecca på skulderen mens hun hvinede og skreg med Caroline og Joel i hælene på sig – op på scenen hvor han lavede dansetrin og Joel grinede så han var helt færdig.

Danseplatformen i Drottensäng

Claus sad i liggestolen med sin mobiltelefon og skrev e-mail til Gula Tidningen mens Gina læste Nya Damernes Värld og ind imellem rystede på hovedet over sine ivrige tøser. Ulla havde lavet kaffe og saftevand og Pia havde købt forskellige kager hos en bager. De havde siddet ved det runde bord foran huset og det havde været rigtigt hyggeligt. -4-


Farfars mobiltelefon havde ringet. Ulla sagde – har du inte feria?, men farfar sagde bare hurtigt – Hallo. Og et øjeblik efter – Hejsa Jørn. Hvordan har I det. Hva’, er I her i Sverige? Nej hvor hyggeligt. Jamen I skal bare køre hele vejen mod Kölingared og når I kommer dér skal I følge vejen mod Fivlered. Kør forbi skiltet med kirken og et par km efter står der Drottningsäng. Nej, hvor er jeg glad. Han trykke på mobiltelefonen. - Er det ikk’ sjovt at de også er i Sverige? - Hvad, hvor, lad mig høre, spurgte Ulla. Hvornår kommer de? - Har der boet en dronning her, spurgte Rebecca. - Næh, hvor er du dygtig, svarede farfar. På svensk hedder en dronning en drottning – men stedet her hedder Drottensäng. I gamle dage var en drott det samme som en bonde, så i virkeligheden burde det hedde bondeengen. Rebecca smilede stolt.

Hovedbygningen (den gamle gård)

Ulla og farfar boede inde i soveværelset på den gamle gård. Gina, Claus, Joel, Rebecca og Caroline havde aftægtshuset helt for sig selv hvor der var stillet senge op i de to stuer. Der var ikke elektricitet, kun stearinlys i aftægtshuset, men i hovedbygningen var

-5-


der elektricitet og varme og alt muligt og det var her, alle nu sad om aftenen. Når de spiste sad de i det store køkken.

Aftægtshuset

-

Nå, vi må finna ud å hvor vi ska lægga dom, sagde Ulla. Det behøver vi ikke, svarede farfar. De bor på et hotel inde i Mullsjö. Jørn gider ikke bo primitivt selvom Lotte synes det var hyggeligt. - Ja, men hvad med Mathias, Mikkel og Mie? Spurgte Claus - Nåeh, 3M, svarede farfar. Lad os høre dem når de kommer. De sad inde i stuehuset. Der var for mange myg til at de kunne være ude. Joel og Caroline løb ude på den lille grusvej og kiggede efter bilen. - Jeg vil ikke have at I går hen til søen, råbte Gina. - Hør hvad mor siger, brummede Claus.

-6-


Der var hyggeligt inde i huset. De store kakkelovne gav en vis autoritet selv om de ikke kunne bruges; de var blot store. Alle sad og kiggede på Noah, der optrådte med alle sine glansnumre midt på gulvet og ind imellem kontrollerede at alle nu også så på ham. Finn sad ret op og ned og sov, Pia sad på gulvet og forsøgte at samle Noahs ting op i nogle store tasker. Morten sad med et smil og beundrede sin lillebror. Gina var lige blevet færdig med sit dameblad og kiggede ud af vinduet efter Joel og Caroline. Claus lukkede for mobiltelefonen med et suk. Farfar stod i køkkenet og vaskede op og Ulla satte ting på plads i de forskellige skabe samtidig som hun gjorde klar til de mange der i dag skulle have aftenkaffe i Fivlered. Caroline kom farende ind og råbte et eller andet uforståeligt. Gina rejste sig og satte næsen mod ruden. Finn vågnede med et ryk. Ulla smilede sødt og farfar styrtede ud af døren med Rebecca i hælene. Noah satte i et hyl og Finn tog ham op og Pia lukkede lynlåsen på sine tasker. Claus trak lidt op i bukserne og sagde noget om at man vel burde få lidt luft. Morten vendte blikket væk fra Noah med et forundret udtryk i ansigtet. Caroline stod ude ved indkørslen og hoppede og et øjeblik efter kørte den store direktørbil ind på bondegårdens grusvej, svingede hen hvor de andre holdt og ud fór Mie og Mikkel. Mathias kom langsomt og søvndrukkent ud. Mie og Mikkel løb hen til farfar hvor de fik hvert sit store, berømte farfar kram. Lotte stod ud strakte sig og råbte - Hej, nej hvor ser her hyg’ligt ud. Det er da noget andet end det dødsyge hotel, Jørn, det må du da indrømme? - Ja, ja svarede Jørn og rettede på sit slips. - Her er udmærket. Der blev hilst og krammet og alle snakkede i munden på hinanden. - Av, for Helgoland hvor de bider råbte Lotte og svingede hænderne rundt om hovedet. - Det hedder Legoland, kommenterede Claus tørt.

-7-


-

Kom nu in allasamman og få lidet kaffe og kaga, råbte Ulla indbydende. Og ind væltede hele selskabet. De voksne inkl. Morten og Mathias sad inde omkring bordet i stuen og børnene sad ude i køkkenet og råbte i munden på hinanden. - Hvor er fjernsynet, spurgte Mathias med sin hæse røst, - der er vel fjernsyn, farfar? Sagde han og så bedende ud. - Beklager Matthew, svarede farfar. Vi må se om vi kan overleve uden. - Kom Mathias med ind i den lille stue. Min far har lige fået ny bærbar computer og der er nogle fede spil på, sagde Morten. - Morten, nu er du forsigtig, sagde Finn med rynket pande. Det er en skoleleder maskine. - Led skole, kommenterede Claus. Og mens hele klanen sad og hyggede og ruderne duggede, blev der mørkt udenfor. Hvor var der dog hyggeligt.

Drottensäng by Night

-

Hvem har dog haft dette lækre hus, spurgte Lotte. Du kan da se at det er hyggeligt Jørn? Det er udmærket, brummede Jørn med et skævt smil og kontrollerede om der var kommet nogle SMS’er på mobilen. -8-


-

Det skal da være med u foran, kommenterede Claus og Joel grinede højt. - I meget gamle dag, begyndte farfar at sige. - Altså, far, nu ingen løgnehistorier, sagde Finn. Jeg vil hellere høre Ulla. - Ok, ok, sagde farfar og så sur ud. Men han var næsten aldrig rigtig sur. - Jo. Men det æ rajtig nok, sagde Ulla. I gamla dae boede her en mang som var båda brandchef og politimester. Han havde to keps – ungskyld, kasketter som han tog på når der var det ene eller det andre. - Ha, ha, udbrød Claus – det passer godt til dig var far. Har du husket alle dine kasketter? Gina rystede på hovedet og Joel spurgte. - Var der mange forbrydere helt her ude i skoven? - Det kan du tro, sagde Gina med rystende stemme som hun forsøgte at gøre så dyb som muligt. Og Ulla fortalte historien om købmanden 5 km væk hvis oldefar havde boet i huset og hvis gamle mor på 80 år stadig levede.

Den lukkede lanthandel i Vistorp

-

I morgen kører vi ind og hilser på dem og ser på alle de gamle ting.

-9-


-

Den gamle dame fortalte os at hun havde fløjet i ballon sidste år hen over skoven og hun havde set elge, sagde farfar. - Ja, ja, svarede Finn. Kan du flere? - Det er da rigtigt, svarede farfar indigneret, ik’ os’Ulla. - Jo, det æ rajtig nok. Vi så en masse billeder frå det, svarede Ulla Børnene blev helt stille og Morten og Mathias kom ind fra den lille stue. - Er der elge her?, spurgte Joel lidt nervøst - Ja, svarede Ulla og lo. De står og kigger ind ad vinduet. Rebecca stak i et skrig. Mathias blegnede og Mikkel grinede. Mie styrtede hen til sin far og Caroline sprang op og puttede sig hos sin mor. Finn forsøgte at se ud af vinduet og så kun sit eget spejlbillede. Morten kigge uforstående på stikkontakten – El? - Der er en elg, udbrød Pia, mens hun grinende pegede på spejlbilledet af Finn. Der blev igen ro i stuen. - De gør ikke noget, sagde Ulla. Jeg har mødt elge to gange i mit liv, tæt på og én gang var jeg lige ved at køre en ned. Det er smadderfarligt og det er derfor at der står så mange skilte med elge på rundt om ved landevejene her i Sverige.

- 10 -


-

Hvis I vil høre det, så vil jeg fortælle om den ene gang jeg mødte en elg. - Vi er lutter øren, sagde Claus. - For en del år siden var jeg på motorvejen fra Göteborg på vej mod Skåne, da jeg så skiltet med elg. Når jeg så det, kom jeg i tanke om at en kendt TV mand for ganske kort tid siden var blevet dræbt, da han påkørte en elg og pludselig var det som om en stemme mindede mig om at jeg burde sætte farten ned. Det gjorde jeg, og sandelig, pludselig kom elgen gående der over motorvejen, men så langt væk at jeg kunne nå at stoppe bilen helt og det samme gjorde bilisterne der kom fra den modsatte side. Stille og roligt kravlede elgen over midterrækværket på motorvejen gik helt over og forsvandt i de store skove. Jeg takkede Gud for at han havde passet på mig og kørte videre. Der faldt igen ro i den gamle svenske slægtsgård, hvor nu en anden slægt var samlet. Men Joel så lidt betænkelig ud. De andre sludrede i munden på hinanden og fortalte drabelige historier, især Finn. Pigerne sad ude i køkkenet og tegnede sammen med Pia. Noah var faldet i søvn. Mathias kiggede over skuldrene på Mortens bip-spil. Mikkel hang op ad farfar og lyttede til voksensnakken. - Jeg har for resten en lyd af en elg på min computer, sagde farfar pludselig. - Må vi høre?, spurgte Joel ivrigt. - Jo, farfar, lad os høre sagde de andre i munden på hinanden. Tilsyneladende modstræbende gik farfar ind på soveværelset for at hente sin computer, nu med Mie og Caroline lige i hælene. Han stillede den på sofabordet og alle hang rundt om for at se. Han tændte. - Min tænder da hurtigere end din, grinede Finn. - Ja, dine tænder er hurtigere end hans, svarede Claus. Endelig blev den tændt og farfar skruede op for lyden, så alle kunne høre elgens brøl. - Det lyder fuldstændigt som dig, når du brummer, grinede Lotte og skubbede Jørn i siden. - Hold op, svarede Jørn og skubbede igen. Alle lo højt. - 11 -


-

Der er næsten 300.000 elge i Sverige, proklamerede Joel nu. Hvor ved du det fra? Spurgte Mikkel. Det har jeg set på en video henne i SFO’en, svarede Joel. Hvor mange er der så i Danmark?, spurgte Morten Der er faktisk ikke særlig mange, svarede Joel lidt irriteret.

-

Ved du at en elgtyr kan veje ca. 450 kg og en elgko ca. 375 kg og at de bliver omkring 25 år gamle?, sagde Joel med et slet skjult triumferende smil om munden. - Det var da utroligt, sagde farfar og klappede stolt Joel på hovedet. Han rykkede sig raskt væk. - Har de horn?, spurgte Mie spagt. - Ja, svarede Joel, men det er mest elgtyren og der findes to slags typer. Skovlhorn og stanghorn . Og, og, nu blev han ivrig, når de er mellem 7 og 10 år gamle er de størst og så hedder de kapital og derefter bliver de mindre og hedder retur. Han så sig omkring for at se om alle var med. De voksne sad med munden åben. Jørn så lidt vantro ud. Skolelæreren kom op i Finn og han sagde - Det er til et 13 tal. Claus rejste sig – stolt – tog Joel ind til sig og sagde - Godt, min dreng. Du må da vist ha set den video mange gang. Joel nikkede. - 12 -


-

Nuue, tror jeg vi må se om vi kan finde hjem fra skoven, sagde Jørn og begyndte at rejse sig. - Vi har da ferie, sagde Lotte. I morgen kan vi sove lige så længe vi kan. - Jeg kørte vildt når vi skulle herud, sagde Finn. Jeg vil køre med jer tilbage, så vi finder campingpladsen. - Jeg gider ikke køre, råbte Mikkel. - Århh, farfar, må vi godt blive her, plagede Mie. Farfar skævede forsigtigt til Ulla som gav et svagt nik. - Her er fuldt hus, sagde Jørn, så nu kører vi alle tilbage. - Hvis din far gerne vil beholde dem her, behøver du da ikke at være så, så stram, udbrød Lotte. - La vos nu vara lidet praktiska, afbrød Ulla. De må gerne være her allasamman og så kan vi f. eks. mødes i morgen formiddag oppe på stævnepladsen og finde ud af om vi skal lave noget sammen. - Jamen I kan da ikke have plads til så mange, indvendte Jørn. - Du aner ikke hvor mange vi kan finde plads til, smilede Ulla. - Jørn, du har godt af at undvære dine unger en gang imellem. Lad farfar og Ulla tage dem alle sammen, så kan vi slappe af, ikk’? sagde Lotte. - Må Morten os være her? spurgte Finn forsigtigt. - Selvfølgelig. Hvad med jer?, smilede farfar. - Arj, vi sku’ ha taget campingvognen med hertil, sagde Finn ærgerligt. - Ja, men det har vi ikke og så kører vi tilbage, sagde Pia lidt træt i stemmen. - Gina og Claus, sagde Ulla, hvad siger i til at f.eks. de store knægte, Morten, Mathias og Mikkel ligger ovre hos jer på loftet. Jeg har set at der er masser af sengetøj ude i magasinet. - Og ørengodt, grinede farfar højt. - Det er i orden med os, sagde Gina. Claus nikkede. - Hvis det er rigtigt at det er ok med jer, sagde Jørn, så siger vi det.

- 13 -


-

Godt, hr. direktør, svarede Lotte og skubbede til Jørn, der irriteret skubbede igen. Og sådan blev det. Jørn og Lotte futtede af sted i direktionsbilen med Pia, Finn og Noah bagefter i skolelederbilen, mens alle de andre stod og vinkede og så de røde baglygter forsvinde ud på den mørke skovvej, mens vinden susede i fyrretræerne og månen skinnede ned over søen. En ugle tudede i nærheden og Rebecca skyndte sig ind. Ulla og Gina rendte rundt i alle rummene for at stykke noget sengetøj sammen. Claus og farfar stod og vaskede op - Mie, kan du ikke ligge her ovre hos Ulla og farfar? Spurgte Ulla - Det vil jeg gerne, sagde Mie og så en smule skuffet ud. - Hun kan godt ligge ovre hos pigerne og Joel i det ene rum, sagde Gina. Så kan Joel jo ligge sig op på loftet hos drengene. - I hvert fald IKKE, snerrede Joel og fik tårer i øjnene. - OK Joel, du kan ligge på en madras inde hos mor og mig – og så kan alle pigerne ligge sammen i det ene værelse og drengene på loftet sammen med de andre rotter, grinede Claus. - Jubii, jubii råbte alle børnene i kor. Og så var det besluttet. - Er der rotter på loftet? Spurgte Mikkel og forstod ikke hvorfor alle de voksne skreg af grin. Ulla og farfar stod nu alene tilbage i det store hus og sendte de andre over til aftægtshuset. Lukkede døren og begyndte at gå rundt og slukke lyset i alle rum. Ovre i aftægtshuset, så man stearinlys der flammede både i stuerne og på første sal og man hørte højlydt grinen. Udenfor var det helt mørkt. Ulla og farfar gik i seng. Ulla faldt omgående i søvn. Ovre i aftægtshuset var der også helt mørkt og farfar lå og tænkte på alt der var foregået i løbet af dagen og var lige ved at falde i søvn, da han pludselig satte sig op i sengen, mens hjertet bankede hårdt i brystet på ham.

- 14 -


Der var en lyd udenfor. Var det elgen der kom på besøg? Forsigtigt og stille rullede han gardinet op og fik pludselig gåsehud over hele kroppen. Helt ude ved indkørslen så han en bil der langsomt kørte ind på Drottensäng op mod huset. Forsigtigt ruskede han i Ulla, der fortumlet satte sig op. - Hva æ der, skat? Spurgte hun søvndrukkent. - Der kommer nogen, hviskede han. - Det æ vel et a bællane?, hviskede hun tilbage. - Nej, for p…., det er en bil. - En bil! Ulla sprang op af sengen og kiggede hurtigt ud og så kastede hun en morgenkåbe på sig. Farfar fik hurtigt en t-shirt og cowboybukser på og med hinanden i hånden listede de gennem det mørke hus ud til døren. - Det er da Kent, sagde Ulla pludselig, mens hun kneb øjnene samme og kiggede ud gennem dørruden. Udenfor kunne de se ejeren af huset stå ved siden af bilen og åbne dørene. To mørke skikkelser krøb ud. - Gå ud og spørg hvad de vil, sagde Ulla og skubbede til farfar. Han låste døren op og gik ud. Og nu var han ved at tabe kæberne. En af de mørke skikkelser råbte pludselig – Hej John! - Hvad i alv….? Er det dig Johanna. I det samme kom Ulla væltende ud af døren. - Johanna, skreg hun. Hvad er der sket. Hvorfor er du her? - Ta’ det roligt mor, svarede Johanna. Kan du ikke se at det er Maria. Den anden mørke skikkelse kom nu frem og så blev der krammet. Ovre fra aftægtshuset kom Claus listende ud med en stavlygte i hånden. Og nu fik de historien inde i køkkenet. Jo, Maria og Johanna havde bestemt sig at de ville tage en cykeltur i Sverige. Det var pludselig bestemt fordi Carsten (Marias mand) skulle til en konference en hel uge. De havde ikke planlagt noget og da var kommet på cykel til Lund, knækkede kæden på Marias gamle cykel og de kunne godt se at de ikke rigtigt kunne gøre andet end at vende om. Men det havde Johanna ikke været helt med på. Hun kom i tanke om at hendes mor og farfar var på ferie i nærheden af - 15 -


Nyhem – men hun kunne ikke huske hvad det hed. Der var noget med en købmand med mange gamle ting og en svensk lanthandel (købmand) og så kunne hun huske at farfar havde sagt at han havde læst forkert på et skilt og troede at der stod noget med ”Visitors” men at det skulle være ”Vistorp”. Det havde de grinet meget af. De to unge damer havde minsandten så gået ud på motorvejen og tomlet den gennem det halve af Sverige. Ad store omveje var de kommet i nærheden af Huskvarna og her havde de mødt en fyr, som gerne ville køre dem en aftentur. Men han havde sat dem af i Mullsjö fordi han synes de var kedelige. Der stod de nu midt om natten. Maria havde sagt noget om at nu skulle deres tro prøves. Mens de stod ved jernbanestationen i Mullsjö havde de to piger foldet deres hænder og bedt til Gud om hjælp. Inden de var færdige kom et par unge mænd hen til dem. De blev først lidt bange. En øde station midt om natten. To piger og to mænd. Men hurtigt fandt de ud af at de to fyre var fra landsstævnet i Nyhem og blot var ude at gå en tur for at smelte alle dagens indtryk. De var gået med dem tilbage og denne ene havde bil og kørte dem til Vistorp. Her bankede de på døren til Kent i den nedlagte købmandsbutik, der nu var museum. Han havde først været vred og irriteret over at blive banket op midt om natten, men lod sig hurtigt charmere af de unge damer, hvorefter han havde kørt dem hertil. Det var jo en drabelig historie. Ulla undskyldte hundrede gange overfor Kent og så kørte han hjem igen til sin gamle mor ballonskipperen. Claus gik over til sig selv. Maria blev lagt på sofaen i den lille stue og Johanna på sofaen i den store stue. Nu sænkede roen sig atter over huset. Alle sov. -

Hu-hu, sagde uglen oppe i det store træ helt henne ved indkørslen. Månen lyste kraftigt og dannende nogle faretruende skygger rundt omkring. Mathias vågnede fordi han frøs lidt deroppe på loftet i aftægtshuset. Han kunne høre at de andre to sov. Han kunne høre uglen og synes at det var lidt uhyggeligt. Månelyset skinnede ind gennem gavlvinduet. Nu rejste han sig langsomt og listede på bare fødder - 16 -


hen til vinduet. Han kunne se skyggerne omkring den store ladebygning ovre til venstre. Når han så over mod søen, virkede det næsten helt lyst fordi månen spejlede sig ned i vandet ved den gamle robåd. Han drejede hovedet og trykkede sig tættere ruden. Og pludselig stivnede han og holdt op med at trække vejret. Der var noget der bevægede sig ovre ved træerne. Noget stort. Noget der gik langsomt. Et udbrud kom, når han igen skulle have luft og hen faldt lige så lang han var når han ville springe tilbage til sengen. - Mikkel, råbte han. Mikkel. Der er et stort dyr nede på marken. Jeg tror det er en elg. Der kom ikke en lyd fra Mikkel. Han sov Mathias kom listende hen til Morten der lige var vågnet og var ved at tjekke om hans bip-spil var der – og så var han også henne ved vinduet. Mathias pegede hen mod marken og nu, pludselig kunne Morten også se det. - På spejderære! Der er noget derovre sagde han og pegede. - Hva’, hva’ tro-tror du de- det er, stammede Mathias sanseløs af skræk. - ”E L G E N” skreg begge i munden på hinanden. Der lød et hyl nedefra, så et til og så et til. Så et bump og så nogle der kom op ad trappen. Det var Claus kun iført underhyler og stavlygte. - Hva’ foregår her, råbte han vredt. - Elgen er uden for, råbte de i munden på hinanden. - Og hva’ så? Råbte Claus tilbage. Øeh, hva’ siger I? Elgen? Og nu trykkede han også næsen mod ruden. - Claus, råbte Gina nedenunder. Claus, hvad er der? - Elgen, råbte Claus og så løb han ned ad trappen med Mathias lige i hælene. Morten skulle først have en kam i håret og skrive en SMS på sin telefon før han også kom. Og nu stod de nede i stuen. Joel og Rebecca græd stille og trykkede sig op mod deres mor. Caroline sov og Mie sad og kiggede betuttet fra den ene til den anden. Claus fik noget tøj på og rømmede sig.

- 17 -


-

Jamen den er jo slet ikke farlig. Det er blot som at være i Zoo. Vi kan da kigge på den ud af vinduerne. - Nej, skreg Joel og Rebecca i munden på hinanden. Morten smilede lunt og lavede et råbåndsknob med sine snørebånd. Mathias vidste ikke helt hvad han skulle gøre og gik hen og tog Mie i hånden og satte sig hos hende. Med den anden hånd skrev Mie en sms på sin mobiltelefon: ”far kom ov hjælp for der er en æl” - Nu synes jeg vi skal lægge os igen, sagde Claus bestemt. - Nej, skreg Joel og Rebecca i munden på hinanden. - Nu har vi vist vækket alle dem ovre i hovedbygningen, sagde Gina og nikkede med hovedet over mod bygningen hvor der nu blev tændt lys både ude og inde. Et øjeblik efter gik døren op og farfar kom gående over mod huset. Nu kom spejderdrengen op i Morten og han for hen til døren og råbte - Pas på, farfar, elgen er herude! - Ja, så må den passe på for jeg er farlig, grinede farfar. Hvad sker der her. Vi hørte støj. - Mathias så elgen derude, sagde Claus og pegede og så skete der pludselig en hel masse. - Vi fanger den nok, sagde farfar. Vil I med over? Og så løb de hurtigt og ikke så lidt bange over gårdspladsen og ind i hovedbygningen. Ulla stod og tog imod dem med et forundret smil og et par søvndrukne unge damer kom et øjeblik efter og sluttede sig til selskabet ude i køkkenet, hvor Ulla havde lagt brænde på komfuret så det knitrede og der var dejligt lunt. Der sad de nu og talte om den kæmpestore elg, temmelig blege om næsen, undtagen farfar og Johanna. Caroline sad og sov hos sin mor. Mikkel snorksov stadig ovre i aftægtshuset. Ulla synes man skulle bede en bøn sammen – og det gjorde man under ledelse af Roskildebispen, som farfar plejede at kalde Claus. Morten og Mathias sad lidt urolige og de blev ved med at rejse og gå ind i den lille stue for at kigge ud af vinduet. Frem og tilbage. Pludselig kom Morten ind med et grin og sagde - Der kommer nogen i bil! - 18 -


Nu var det Ulla der sprang op. - Hvem kan det vara nu så langt uda på natten? Farfar gik hen til døren og åbnede den. - Pas på, skreg Rebecca. Et øjeblik efter kom farfar gående ind med en vred Jørn med direktørmine på. - Hvad har du gang i Mie, hvad er der sket? Og så fortalte Mie og Mathias i munden på hinanden om den kæmpestore elg. Jørn satte sig hos sine børn og sagde: - Jeg fik en SMS fra Mie. Lotte sov, så jeg skrev en seddel og listede mig ud af hotellet og kørte alt hvad jeg kunne herud. Det bankede på døren. Alle stirrede forskrækket på Finn der kom ind ad døren med sin skoleledermine på. - Morten, hvad foregår der her? spurgte han mens han vurderende så fra den ene til den anden. - Er I alle vågne og sidder her, hvad er der sket? Og så forklarede farfar stille og roligt hvad der var sket og at alle sad her og var mere eller mindre bange for elgen. Og her sad man nu! Pia og Noah var i campingvognen i Nyhem og Lotte på et hotelrum i Mullsjö. Mikkel var helt alene i aftægtshuset. Jørn sad med Mie på skødet og Mathias bag sig. Finn sad med armen over skulderen på Morten. Gina sad med Caroline, der stadig sov og Claus med Rebecca og Joel, der rystede som et espeløv. Johanna sad med fødderne oppe på Ulla som sad og holdt farfar i hånden og Maria havde gået ind i det lille rum igen i et forsøg på at sove. - Det her går ikke, sagde Finn pludselig. Nu må vi fange elgen så vi kan få nattero. Hvem går med mig? - Det gør jeg, sagde Johanna med det samme og rejste sig. - Og jeg, sagde Ulla. - Og jeg sagde farfar. - Og ehh jeg, sagde Morten. - Ikke mig, råbte Joel. - Nej, I bli’r herinde med mig sagde Gina. Går du med ud Claus.

- 19 -


-

Det ka’ jeg da godt, hvis det ska’ være. Ska’ det vær’? sagde Claus - Jeg vil også med, sagde Mathias. Farfar kiggede spørgende på Jørn. - Hvad siger du? - Udmærket, men jeg bliver her med Mie. Finn samlede sine elg kernetropper og sagde: - Der er mange myg. Pas på ikke at have for meget bart. - Jeg har myggabalsam, sagde Ulla med sygeplejerskerøst. Og så tog de ekstra trøjer og myggebalsam på. Farfar trak sin hat godt ned til ørerne. Claus grinede. - Det er jo en jagthat! Her stod de så parat til den store elgfangst: Finn med en hammer i hånden, Morten med et tov, Johanna, der synes det hele gik for langsomt, Claus med sin stavlygte, Farfar med hatten og sit digitale kamera holdende Mathias i hånden. Seks modige elgjægere. Ulla synes hun ville blive inde i huset for de andres skyld. Når døren lukkede sig efter dem, blev der helt stille inde i huset. Kun et lille snøft fra Rebecca af og til. Joel var ikke stolt af situationen og det var Gina heller ikke. Udenfor sagde Finn at han synes man skulle gå hen på danseplatformen, for dér kunne elgen ikke sådan lige komme op. Og så gik man i gåsegang hen til platformen – helt stille. Kun uglen tudede mens man kunne se at mørket begyndte at blive lidt lysere. Henne på platformen gjorde de holdt og Mathias pegede med rystende hånd hen mod stedet hvor de havde set elgen. Alle stirrede i den retning. Der var ikke noget at se. - Jeg synes vi skal gå en gang rundt om huset og hvis vi ikke ser elgen, afblæser vi det hele, hviskede Finn. De andre nikkede samtykkende. Og så gik de ned fra platformen og satte forsigtigt den ene fod foran den anden og gik lige i hælene på Finn og Johanna. Bagerst gik farfar. Da optoget kom bag huset hen ved køkkenvinduet hvor lyset skinnede ud, gjorde Johanna pludselig holdt med et gisp. Alle de - 20 -


andre stoppede også med bankende hjerter. Hun pegede hen mod hegnet. Alle stirrede, så øjnene var ved at falde ud. Pludselig gik farfar foran dem alle sammen og med rolige skridt hen mod hegnet. - Pas på, far, hviskede Finn i det grå mørke. - Ja, sagde farfar og gik videre. De andre stod og fægtede med armene for at jage myggene væk, men farfar gik bare nærmere hen mod det sted hvor Johanna havde peget. Når de kneb øjnene sammen, kunne de se noget der bevægede sig som et stort dyr. - Crazzz, sagde det pludselig og der kom et lynglimt. Det var fra farfars kamera. Og så kom han tilbage. - Mig tror mig så en e-e-e-elg, sagde han med rystende stemme og lige pludselig grinede han højt at de andre ikke kunne lade være at grine også. - Hvad var det, spurgte Finn lidt irriteret. - Lad os gå ind så skal jeg vise billedet jeg lige har taget. Alle drønede tilbage ad vejen de kom fra og ind i huset. Dem der var derinde så med store øjne på dem, undtagen Caroline og Maria som sov. Farfar gik ind og hentede sin computer og han kunne næsten ikke komme til, for alle stod oppe på nakken af ham. - Se nu, sagde han og forstørrede billedet. Dette er elgen i Fivlered!

- 21 -


Elgen i Fivlered

- Det er da en ko, råbte Joel og sprang op med stor frimodighed. Og alle grinede. Ulla var lige ved at tisse i bukserne og farfar fik helt ondt i maven. Caroline vågnede og så forskrækket ud og Maria kom ind fra stuen og fik historien. Finn og Jørn ringede lynhurtigt på hver sin mobiltelefon, hvor de fik vækket de respektive og fortalt historien. Ulla satte kaffe på og klokken 3 om natten sad man så og fortalte i munden på hinanden om denne nats drabelige elgjagt lige her i Fivlered.

- 22 -


Næste morgen sov man længe. Undtagen Noah, men han havde jo heller ikke været på elgjagt … og Mikkel? Han måtte have historien mange gange – han havde nemlig også sovet sig fra hele eventyret..

- 23 -


Heftet er sat med Times New Roman . Prepress IBM ThinkPad og Adobe Distiller af forfatteren Retsem Nhoj alias John Mester.

Produced by

Š 2003

- 24 -

Elgjagten  

A story about a Holiday in Sweden. Written in danish by John Mester. john@mester.nu

Elgjagten  

A story about a Holiday in Sweden. Written in danish by John Mester. john@mester.nu

Advertisement