Page 1

MEN IGH EDSBLADET ~~~~If/o/{~ ~

For mange mennesker er kirken det gamle hus, som star om end tamene falde, og hvor man dog i det mindste kan forlange, at hverken gudstjenestens forl0b eller salmemelodieme er anderledes end dengang man var barn. Men kirk en pn.'lVeri dag ligesom samfundets andre institutioner at leve op til omverdenens krav om modemisering og indstilling pa befolkningens rendrede skik og brug. Indenfor Folkekirken arbejdes der pa h0jtryk for at na frem til et gudstjenesteforl0b, der svarer til menighedens rendrede brug af kirken. Samtidig med at et tillreg til Den Danske Salmebog (der kun er 23 ar gammel) er pa trappeme, fremkommer kirkeministeriets liturgiske kommission med en rrekke forslag til rendringer i gudstjenestens nuvrerende forl0b. Sidste vinter kom der et forslag

til nye lresninger i gudstjenesten. Lresninger er de stykker fra bibelen, som prresten lrese op fra alteret og prredikestolen. I 0jeblikket er det sadan ved en almindelig h0jmesse (kl. 10), at prresten f0rst lreser en epistel (et sty kke fra et af brevene i Det ny Testamente) eller en lektie (et stykke fra Apostlenes Geminger eller Det gamle Testamente). Efter en salme f0lger evangeliet fra alteret (det evangelium, der ikke skal prredikes over det ar), og, efter endnu en salme, det evangelium, der skal prredikes over, som lreses fra prredikestolen. Denne opbygning hviler pa den antagelse, at praktisk taget hele menigheden samles s0ndag efter s0ndag for at h0re evangeliet. Derfor er det pa sin plads at man indleder med en formaningstale, geme fra et af Paulus' menighedsbreve, for at erindre menigheden om at de sidste s0ndag har modtaget troen


ved evangeliets ord, og at det g<eldel' om ikke at smide troen fra sig. Som bekendt har den skik, at man m0des i kirk en hver s0ndag forl<engst <endret sig. S<lmdag formiddag ligger for den modeme bybo midt i weekendens store tomrum, for landboen i h0sttiden er s0ndagen ikke mindre travl end ugens andre dage. Del' skal noget s<erligt til f0r man voyer sig ind til en gudstjeneste: cteltagelse i barnedab, konfirmation, bryllup eller begravelse. Men netop her viser det modeme menneske sin store trofasthed mod Folkekirken. Man m0der talrigt op ved disse kirkelige handlinger, man syngeI' godt med pa salmeme, og man h0rer efter med en koncentration og en stilhed som kan h0res. Del' er stadig en stor del af den fremm0dte menighed, del' var til gudstjeneste sidste s0ndag, men del' bliver flere og flere, del' ikke var det. Mange har maske ikke v<eret i kirke i arevis, og at m0de dem med en formaningstale fra Paulus eller andre nytestamentlige brevskrivere ville virke helt imod hensigten. Det kommer til at virke sMan, at nok far man lov at h0re evangeliet, men f0rst ma man pah0re en formaningstale. En betingelse for en gave, ikke indf0rt af giveren, men af overbringeren. Sikke en tanke! Derfor har Kirkeministeriets liturgiske kommission tamkt at <endre l<esningeme sadan, at del' f0rst l<eses et stykke fra Det gamle Testamente, del' l<eggel' op til dagens

evangelium, del' pr<edikes over, enten fra alteret eller pr<edikestolen, efter pr<ediken skal del' sa l<eses et ganske kort sty kke epistel fra alteret. Evangeliestykkeme skal - som nu - skifte mellem 2 tekstr<ekker (1. tekstr<ekke pa ulige arstal, 2. tekstl'<ekke pa lige, 1. s0ndag i advent regnes som arsskifte, i al' 28. novembel'). Stykkerne fra Det gamle Testamente og brevene skal derimod v<ere de samme hvert ar. L<esestykkeme fra Det gamle Testamente har alle noget at g0re med dagens evangelium, saledes fore sIal' man til pinsedag beretningen om Babelstamet (sprogforvirringen) fra 1. Mosebog 11,1-9 som optakt til evangeliet om Helliganden, hvor pr<esten kan el'indre om ildtungeme i Apostlenes Geminger 2,1-11, del' overvinder de sproglige forskelle. Forslaget el' godt og velgennemt<enkt, det genindf0rer den kronologiske r<ekkef0lge i l<esningeme (Gammel Testamente, evangelium, apostelbreve), som ikke har v<eret brugt siden oldtiden, og det skabel' en selvst<endig enhed af hvel' s0ndags l<esninger, samtidig med, at det blivel' nemmere for den ikke helt regelm<essige kirkeg<enger at f0lge med i gudstjenesteforl0bet uden at skulle studse over m<erkelige l<esninger. Derimod kan kun praktiske fors0g vise hvol'dan ordningen vil komme til at vil'ke i pl'aksis. -Âť-Âť-ÂťAnderledes forholder det sig med et fol'slag om et nyt vielsesl'itual.


Det har vreret en tom i 0jet pa mange, at det nuvrerende ritual tvinger brudeparret til at svare ja pa sp0rgsmalet om de vii leve sammen til d0den skiller dem ad. Ordene blev indf0rt i slutningen af forrige arhundrede under indtryk af den engelske statskirkes vielsesritual. Under indtryk af det stigende antal skilsmisser har Kirkeministeriets liturgiske kommission villet rendre 10ftet til en formaning. Den vej er vore domstole allerede forlrengst gaet med vidneafh0ringer, under indflydelse af vidnepsykologien. Det er en rigtig darlig rendring af et ritual, der vel trrenger til at blive rendret, men ikke sadan, at prresten kommer til at stii med l0ftet pegefinger som moralens vogter. Han far jo sine penge for at forkynde det evangelium, der befrier os fra moralens snrerende band. Hvorfor overhovedet hrege sa omhyggeligt om det l0fte, der til syvende og sidst kun er et lan, et fremmedlegeme i vores vielsesritual? Den engelske statskirke har aldrig opgivet den katolske tanke om regteskabets hellighed og uopl0selighed, derfor 10ftet om at blive sammen til d0den. Den danske Folkekirke smykker sig imidlertid med undertitlen evangelisk-luthersk, sa hvorfor ikke se lidt pa Martin Luthers syn pa regteskabet. I sit lille skrift Traubiichlein, der udkom for snart 450 ar siden, slog han f0rst fast, at regteskabet og dets indgaelse er et verdsligt anliggende, der henh0rer under de borgerlige myndigheder, men at det er prrestens pligt at foretage en kirkelig vielse, hvis det 0nskes. Tilsp0rgslen skal lyde sadan: "Hans, viI du have Grethe til regtefrelle?" (Svar:) "Ja" og "Grethe, vii du have Hans til regtefrelle?" (Svar:) "Ja". Brudeparret giver hinanden handslag og prresten siger: "Hvad Gud har sammenf0jet, ma et menneske ikke adskille" (Markus 10,9, jvf. 1. Mosebog 2, 24). Ikke et ord om at d0den skal skille regtefrelleme ad, for Luther gik selv ind for skilsmisse. Ikke som en regel, men som en n0dl0sning i regteskaber, der ikke kunne fortsrette.

For det, Gud har sammenf0jet, er ikke den ydre ramme, regteskabet er, men den nrestekrerlighed, der b0r vrere dets grundlag. Krerlighed mellem mennesker har ingen af os ret til at skille. Men der hvor krerligheden mellem regtefrelleme ER d0d og regteskabet kun hrenger sammen som en ydre ramme, der vii det vrere uparmhjertigt ikke at skille og derved give de to mennesker mulighed for at leve i en ny krerlighed med andre regtefreller. For vi lever ikke i den krerlighed til hinanden, som altid er den f0rste impuls, nar mennesker m0des, idet vi altid m0der hinanden i tillid f0r mistilliden opstiir. Vi skiller i et vrek hvad Gud sammenf0jer. Derfor har vi regteskabet som en borgerlig ordning for at det hele ikke skal flyve fra hinanden i selviskhed, mistro og 0delreggelsestrang. Men nar man beslutter sig til at blive gift, er det altid for resten af livet, derfor er l0ftet pa sin plads, dog med det forbehold, at intet menneske behersker sit liv og kan sM inde for det. Derimod er formaningen malplaceret, den sretter regteskabet ind i en helt forkert sammenhreng, den fortrrenger med sin moralisme evangeliet, der er en frig0relse fra al moralisme, en frig0relse til at tjene andre i krerlighed. Og hvad mere er der brug for i et regteskab?

SIDEN SIDST D0bte Storvorde: 18. juli Daniel AarupKristensen; 25. juli Rikke Nyhauge Nielsen og Louise Larsen-Kaasgaard. Sejlflod: 11. juli Thomas R0nnow Jensen; 8. august Thomas Lund Pedersen og Ciano Frost. Viede Sejlflod: 31. juli Jens Anton Niel-

sen og Anna Grethe N0rgaard Larsen; 7. august Peter Gade Nielsen og Karen Widt Christensen.


FERIE Trreffetid I min ferie 9.-25. oktober viI AIle hverdage undtagen mandag. embedet blive passet af sogneprcest Bedste trceffetid kl. 17-18, samt J. H. J0rgensen, Mou, tlf. 3110 41. efter aftale. Tlf. 31 84 70. I perioden 16.-18. oktober dog af sogneprcest lJ +-~~5!~J~J1x~ ¡~lX.HJ"oc

tl.~~x&,,7.

Jens

N08,

Nr.

Tranders, t1f. 157001 GUDSTJENESTELISTE

S0ndag 5. september (12 s. e. trinitatis) konfirmandgudstjeneste 10 S~mdag 12. september (13. s. e. trinitatis) S0ndag 19. september (14. s. e. trinitatis) h0stgudstjeneste S0ndag 26. september (15. s. e. trinitatis) S0ndag 3. oktober (16. s. e. trinitatis) konfirmandgudstjeneste 10 S0ndag 10. oktober (17. s. e. trinitatis 8.30 J. H. ingen S0ndag 17. oktober J0rgensen (18. s. e. trinitatis) ingen Hv~lTxv)Wx 8" 30 S0ndag 24. oktober P~q~VSj{1 J â&#x20AC;˘. Noe (19. s. e. trinitatis 8.30 J. H. ingen S0ndag 31. oktober J0rgensen (20. s. e. trinitatis) 10 GUDSTJENESTER

PA STORVORDE PLEJEHJEM

Onsdag 1. september kl. 14. Onsdag 15. september kl. 14 (altergang) Torsdag 30. september kl. 14. Onsdag 13. oktober kl. 14 vI J. H. J0rgensen. Onsdag 27. oktober kl. 14 (altergang). Bidrag til menighedsbladet 22. juni, KA og SJ: kr. 20,00 - 23. juli, KA og SJ, kr. 70,00 - modtaget med tak. Udgivet af Menighedsradene Tekst

og tryk:

- Ansvarshavende

Ove Paulsen

ERLA offset & bogtryk - tlf. (08) 38 18 56

1976 5  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you