Page 1

TEMA: ULIGHEDENS KVÆLENDE KONSEKVENSER #2 | 2018 www.ms.dk

I KENYAS DYBE SLUM ER DER UENDELIGT LANGT TIL TOPPEN LOTTE LUND RYKKEDE PENSIONSGIGANTEN MED KLAR TALE

KENYANSKE ONESTAR MAGIRI ER TRÅDT IND I OVERKLASSEN

MIT MS: 29-ÅRIGE LARS UDSHOLT TIL BORDS MED MANDELA


Leder

Indhold

DEN SNIGENDE ULIGHED Tim Whyte, Generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke

Orientering:

4 7 VIGTIGE I VERDEN

Betydningsfulde historier fra verden, som ikke nødvendigvis har fyldt i nyhedsfladen. Læs bl.a. om blodige kampe for demokrati og social retfærdighed i Nicaragua og kenyanske aktivisters succesfulde kampagne for lige adgang til rent drikkevand. Tema:

6 ULIGHEDENS KVÆLENDE KONSEKVENSER

Den økonomiske ulighed i verden vokser som en steppebrand ude af kontrol. Hvad gør det ved samfund? Hvad gør det ved mennesker? Og hvad kan almindelige mennesker gøre ved uligheden? Følg blandt andet med til Kenya, hvor mure, pigtråd og vagter adskiller enorme slumområder fra de nyriges overdådige luksus.

I andre dele af verden bliver Danmark ofte fremstillet som et næsten ideelt samfund. De høje skatter baner vej for et socialt sikkerhedsnet, gratis sundhed og uddannelse, og stærke fagforeninger har sikret gode lønninger og lange ferier. Samlet set giver det stærk sammenhængskraft og tryghed, hvilket er godt for både økonomien, velfærden og lykkefølelsen. Jeg har bare en snigende følelse af, at vi stille og roligt er ved at hælde den model ud med badevandet. Siden årtusindeskiftet er uligheden vokset støt i Danmark. Vi ser nu en rekordstor stigning i antallet af børn under fattigdomsgrænsen. Antallet af skoler med en nogenlunde blandet elevsammensætning styrtdykker. Og boligmarkedet forgylder dem, der i forvejen har mest. Udviklingen går i den stik modsatte retning af hensigten i de verdensmål, som Danmark og resten af FN’s 193 medlemslande har skrevet under på. Mål 10 har overskriften Mindre ulighed og forpligter landene til at arbejde for at mindske uligheden i og mellem landene. Regeringen mener ikke, der er nogen grund til at forholde sig til det verdensmål. Vi er allerede i mål, lyder vurderingen. Derfor fortsætter Danmark ud ad samme spor: Kontanthjælpsloft. Starthjælp til indvandrere. En markant nedsættelse af arveafgiften for familieejede virksomheder. Nedskæringer i udgifter til uddannelse og forskning. Lavere boligbeskatning af de allerrigeste. Men giver det overhovedet mening at snakke om ulighed i Danmark, når uligheden er så meget større i andre lande? Ja, det mener jeg faktisk, det gør. Det, vi ser i Danmark, er en del af en global trend. Og der er al mulig grund til at holde sig for øje, hvad det betyder, hvis man lader uligheden vokse, som det sker i store dele af verden i disse år. Fakta taler for sig selv. I lande med en høj grad af ulighed er tilliden mindre, sundhedstilstanden ringere, kriminaliteten højere. Selv traditionelt liberalistiske institutioner som Verdensbanken og IMF har måttet sande, at den ekstreme ulighed står i vejen for social stabilitet og langsigtet økonomisk vækst.

Noter:

22 MS-PILEN PEGER PÅ

Åbningsfest i Aarhus-caféen. Globalhagen Kitchen rykker nærmere. Stort tak og farvel til en MS-kæmpe. 9.162 tak fra Tamimi. Mit MS:

23 TIL BORDS MED MANDELA

Generalsekretæren og formanden var ude at rejse, så den 29-årige næstformand måtte tage imod, da selveste Nelson Mandela gæstede Mellemfolkeligt Samvirke i 1992. Læs beretningen fra Lars Udsholt.

Og når der efterhånden er noget nær enighed om, at den voksende ulighed er en af de største udfordringer, verden står over for, virker det hovedløst, hvis Danmark lader sig rive med i ulighedsstrømmen. Hvis vi formøbler den danske viden og erfaring – opbygget gennem årtier – med at skabe mere lige samfund. Der er snarere grund til at udbygge og udvikle den viden. Der er grund til at dele den med lande, der er plaget af fattigdom. Vi kan modvirke den voksende ulighed. Vi har gjort det før. Men det kræver, at vi selv tør stå på mål for at reducere uligheden og igen tør forestille os et mere lige Danmark. Og en mere lige verden.

udgives af Mellemfolkeligt Samvirke. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger.

2

Redaktør: Mikkel Gottlieb Ansvarshavende: Ulrik Norup Jørgensen Øvrig redaktion: Pola Rojan Bagger

Layout: Laura Johanne G. Danielsen Forsidefoto: Jakob Dall Tryk: Skive Folkeblad Rotation

Adresse: Fælledvej 12 2200 København N Tel: +45 7731 0000 Email: mgo@ms.dk Web: www.ms.dk

#2 Juni 2018 Oplag: 23.300 ISSN: 1901-6115


Aktivisten

“JEG HAR SJÆLDENT FØLT MIG MERE NØGEN” Lotte Lund følte sig magtesløs over for sit pensionsselskabs uigennemsigtige måde at forvalte pensionskronerne på. Men hun endte på talerstolen ved pensionsselskabets generalforsamling i april. Hun vandt. Det var totalt grænseoverskridende for mig. Jeg har skam holdt oplæg for store forsamlinger før, men altid om noget, jeg fagligt var på hjemmebane i. Emner, jeg vidste noget om. Men nu stod jeg foran hundredvis af mennesker og skulle gøre rede for mine overbevisninger. Jeg har sjældent følt mig mere nøgen. Men når jeg alligevel var tryg, skyldtes det, at jeg i måneder forinden havde været i tæt kontakt med Mellemfolkeligt Samvirkes rådgivere og forkvinde om mine tanker og overvejelser. Jeg synes egentlig, at det liv, jeg fører, hænger fint sammen med mine idealer. Jeg går op i miljøet og i dagsordenen om at mindske den globale ulighed. Men jeg så, at jeg med mine pensionskroner faktisk bidrog aktivt til at skabe ulighed og til øget miljøforurening. Det strittede på mig. Det er simpelthen ikke i orden. Men jeg følte mig magtesløs. For hvad er mine muligheder egentlig? Jeg fik ad omveje nys om Mellemfolkeligt Samvirkes initiativ om Aktive Pensionskunder, så jeg tilmeldte mig straks det næste møde. Her fik jeg luft for mine bekymringer om min egen pensionskasses investeringspolitik. Det hele blev bare så konkret og jordnært for mig. Mine tanker om, at jeg var for gammel og for DJØFagtig til kampagnearbejde, blev gjort til skamme.

AKTIVE PENSIONSKUNDER

LOTTE LUND §§ 42 år. §§ Uddannet fra RUC i Geografi og Offentlig Administration. §§ Arbejdede som miljørådgiver i en kommunal institution, som lukkede for nylig. §§ Udsendt som rådgiver med Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya i 2007-09, hvor hun arbejdede lokalt som rådgiver i blandt andet god regeringsførelse.

§§ Der er i alt ca. 3.000 mia. kroner opsparet i danskernes pensionsordninger. §§ En del af pengene bliver investeret i tvivlsomme foretagender – som fx tjener penge på ulovlige israelske bosættelser eller bidrager til at knægte menneskerettighederne i verdens fattigste lande. MS samler lige nu engagerede §§ danskere i gruppen Aktive Pensionskunder for at kræve en mere ansvarlig og transparent investeringspraksis hos pensionsselskaberne. §§ Du kan være med: ms.dk/pension

INTERVIEWET AF: POLA ROJAN BAGGER

Med hjælp fra MS-rådgivere formulerede jeg nogle spørgsmål til JØP’s (Juristernes og Økonomernes Pensionsselskab, red.) nye CSR-ansvarlige. I mit indlæg på selskabets interne medlemsforum undrede jeg mig over, at man havde valgt at trække sine investeringskroner ud af supermarkedsgiganten Walmarts amerikanske afdeling, men fortsat havde penge investeret i virksomhedens mexicanske afdeling. Walmart har været under massiv kritik for blandt andet at knægte arbejdstagerrettigheder. Det er vidt og bredt dokumenteret. Men hvordan kunne JØP vide sig sikker på, at der ikke var de samme problemer med Walmart i Mexico? Jeg fik et rundt politiker-svar om, at JØP ikke havde forlydender om lignende problemer i Mexico. Men de skrev intet om, at de ville indhente viden om forholdene. Så jeg besluttede jeg mig for at bringe en indstilling til bestyrelsen på JØP’s næste generalforsamling. Generalforsamlingen fandt sted på Scandic Hotel i København. Jeg gik på talerstolen foran en masse jakkesæt, godt klædt på med argumenter fra MS-rådgivere. Kort efter stemte omkring 90 procent af de delegerede for mit forslag, ligesom bestyrelsesformand Anders Eldrup fra talerstolen støttede indstillingen. Selvfølgelig er det nu op til ledelsen at efterleve det. Men den massive støtte til forslaget sendte et klart signal til både bestyrelse og ledelse. #2 | 2018

3


Orientering

3: Nigeria

1

2 5

4

3 7

7 VIGTIGE I VERDEN

Årets Danmarks Indsamling gav et stort beløb til Mellemfolkeligt Samvirke, som bliver brugt til at hjælpe forældreløse børn i Nigeria. Terrorbevægelsen Boko Haram hærger i det nordlige Nigeria. Ud af de cirka 1,9 millioner mennesker, der i dag er internt fordrevne i Nigeria, er 60 procent børn. Omkring halvdelen af dem må klare sig uden deres forældre. Vores projekt i Borno State i det nordøstlige Nigeria vil hjælpe forældreløse børn og unge tilbage til deres – nu befriede – landsbyer og tilbage i skole. Foto: ActionAid

6

PENGE FRA DANMARKS INDSAMLING HJÆLPER FORÆLDRELØSE I NIGERIA

1: Nicaragua

MANGE DRÆBTE I KAMPEN FOR RETFÆRDIGHED I NICARAGUA

4

Foto: Brian Berg

STADIG USIKKERT AT VENDE TILBAGE TIL MYANMAR

2: Syrien

FORTSATTE MASSAKRER I SYRIEN Bombardementerne af civile fortsætter i Syrien med uhørt brutalitet. I begyndelsen af april blev byen Douma ramt af, hvad der tilsyneladende var tøndebomber med giftgas. I en officiel meddelelse fra EU lød det, at man på “det kraftigste fordømmer brugen af kemiske våben, og man opfordrer til en hurtig reaktion fra det internationale samfund”. Krigen i Syrien er gået ind i sit syvende år.

Hundredtusinder af flygtninge fra Myanmar – de såkaldte rohingyaer – bor stadig i nabolandet Bangladesh, efter de blev drevet på flugt i 2017. Der blev indgået en aftale i januar mellem Myanmar og Bangladesh, men det er stadig vurderingen, at det ikke er sikkert at vende hjem til Myanmar for rohingyaerne. “Vi kan ikke sende mennesker tilbage i fængsler i form af teltlejre, og flygtningene i Bangladesh er bange. Med god grund. De vil ikke sendes tilbage i favnen på de mennesker, der netop har stået bag en etnisk udrensning af dem,” siger Karen Ansbæk, Bangladesh-ansvarlig i MS, der besøgte Bangladesh tidligere på året. Hjemsendelserne giver ikke mening, så længe flygtningene ikke får helt basale rettigheder. Ellers fortsætter livet for flygtningene i det juridiske vakuum uden udsigt til forandring.

Foto: ActionAid

Foto: Eva Bendaña Bonilla

Siden midten af april har kampen for demokrati og social retfærdighed kostet over 100 menneskeliv i Nicaragua. Tusinder af mennesker har været på gaden i hele landet for at demonstrere for deres demokratiske rettigheder. Demonstrationerne blev udløst af et grundlæggende krav om social retfærdighed, så også de fattige har adgang til sociale ydelser og pension. Frustrationerne bunder i gentagne brud på basale menneskerettigheder, uigennemsigtig regeringsførelse og manglende miljøbeskyttelse. Endnu en gang er det unge, der går forrest i at forlange forandring. Og i Nicaragua fik de støtte fra en uventet kant, nemlig biskop Silvio Báez: “Jeg takker jer i kirkens navn, fordi I værner om den sidste rest af moral, vi har,” sagde han til de studerende under en demonstration.

4: Myanmar


Orientering

5: Bangladesh

FEM ÅR EFTER FABRIKSULYKKE: KATASTROFEN PINER STADIG DE OVERLEVENDE

Foto: ActionAid

Hovedpine, smerter i kroppen og psykiske lidelser. I april var det fem år siden, at tekstilfabrikken Rana Plaza kollapsede. En fabrik, der leverede tøj til bl.a. Danmark. Flere end 1.000 døde. Vores kontor i Bangladesh har hvert år siden katastrofen udført en rundspørge blandt et stort udsnit af de overlevende. Og tallene er nedslående. 12 procent af de overlevende siger, at deres situation fortsat bliver værre. Kun ca. hver femte beskriver deres situation som stabil. Og i forhold til de overlevendes psykosociale situation, så siger 22,5 procent, at de stadig er traumatiserede efter katastrofen. En af de overlevende er Sajeda Begum. Hun var i fabrikken, da den kollapsede. “Jeg er bange for tekstilfabrikker. Jeg kan ikke arbejde i bygninger, hvor jeg skal bruge trapper – hver eneste gang minder det mig om Rana Plaza,” siger Sajeda Begum.

6: Palæstina

BRUTALE NEDSKYDNINGER AF DEMONSTRANTER I GAZA En række demonstrationer ved den israelske grænse til Gaza resulterede i, at 112 palæstinensiske demonstranter blev dræbt og flere tusinde såret. MS opponerede mod den voldsomme magtanvendelse fra Israels side mod demonstranterne – og opfordrer samtidig til en undersøgelse af ansvaret for hændelserne. De ugentlige protester blev indledt i marts og kulminerede i midten af maj i forbindelse med 70-årsdagen for oprettelsen af staten Israel samt USA’s beslutning om at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. MS indsamler underskrifter for en dansk anerkendelse af Palæstina som stat. Indtil nu har 57.750 danskere skrevet under. Skriv under på ms.dk/anerkend-palaestina

Foto: Gustavo García Solares

7: Kenya:

UNGE AKTIVISTER SKABER ADGANG TIL RENT DRIKKEVAND I store dele af det østlige Kenya kæmper befolkningen i lange perioder med tørke og mangel på rent drikkevand. I den seneste tid har det ramt en række landsbyer i Laikipia-regionen, hvor aktivister i 2016 fandt ud af, at fordelingen af vandrationer og priserne på rent drikkevand var helt skæve. Aktivisterne gik derfor sammen i kampagnen #ForgottenMajority, der skulle ruske op i magthaverne og sikre borgerne lige adgang til rent drikkevand. De udarbejdede en række forslag til, hvordan man kan komme problemet til livs. Det fik regeringen til at lytte og slå fast, at ALLE betaler den samme pris for vand i butikkerne, uanset hvor de bor. #2 | 2018

5


Foto: Jakob Dall

Tema: Ulighedens kvĂŚlende konsekvenser

6


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

VERDENS ULIGE GANG I det meste af verden vokser gabet mellem de fattigste og de ekstremt rige med dramatisk hast. Udviklingen er så ekstrem, at den ligner en alvorlig global krise. De voldsomme økonomiske skel står nemlig i vejen for økonomisk udvikling, samtidig med at de puster til både social uro, migration, korruption og politisk populisme.

I dette tema bliver du klogere på konsekvenserne af den økonomiske ulighed. Du kommer til Kenya, hvor ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom er adskilt af vagter og fysiske mure. Og du bliver præsenteret for bud på, hvad der skal til for at modvirke udviklingen. God læselyst.

Læs tema side 8-19

#2 | 2018

7


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

ULIGHEDEN, DER STAK AF Dårligere sundhed. Højere kriminalitet. Økonomisk stilstand. Ekstrem økonomisk ulighed fører en lang stribe af dårligdomme med sig. Alligevel fortsætter den økonomiske ulighed med at stige hastigt over det meste af verden. Men kravet om forandring bobler fra neden. 4. januar i år var det Fat Cat Day. På denne dag – bare få arbejdsdage inde i det nye år – havde en gennemsnitlig topchef i en af Storbritanniens 100 mest værdifulde selskaber tjent det samme, som en gennemsnitlig ansat gør på et helt år. Hvis man lavede samme udregning for syersker i Bangladesh, ville der gå under en time, inden man ramte et fat cat minute. Cheferne i de store tøjproducenter tjener nemlig 10.000 gange så meget som en almindelig syerske.

LIGHEDENS FORDELE SOCIALE RELATIONER: §§ Bedre børnevelfærd §§ Færre drab §§ Færre mennesker i fængsel §§ Større tillid HELBRED: §§ Færre misbrugere §§ Lavere børnedødelighed §§ Længere levetid §§ Bedre mentalt helbred §§ Mindre risiko for fedme MENNESKELIGE RESSOURCER: §§ Trivsel blandt børn §§ Færre dropper ud af skolen §§ Bedre færdigheder i sprog og matematik §§ Større social mobilitet §§ Færre teenagefødsler

8

TEKST: MIKKEL GOTTLIEB

De kuriøse fakta vidner om en dramatisk udvikling i verden. Den økonomiske ulighed er ved at løbe løbsk. I et svimlende tempo. Det bliver slået fast med absurde tal i rapport efter rapport: Den rigeste procent af verdens mennesker ejer over halvdelen af verdens formuer. Over 80 procent af den rigdom, der blev skabt sidste år, gik til den rigeste procent. Men er den voldsomme ulighed nu også et voldsomt problem? Hvad nu hvis en del af rigdommen hos den lille superrige elite drypper ned på resten af befolkningen? Hvis nu de fattigste også får gavn af den samlede økonomiske vækst? De spørgsmål var ganske åbne indtil for ikke så mange år siden. Bekymringen for den stigende ulighed blev ofte fejet af bordet som væksthæmmende socialistisk tankegods. Den indflydelsesrige økonom Robert Lucas skrev i 2004, at spørgsmålet om omfordeling af penge i hans optik var det mest “forførende” og “giftige” for en sund økonomi. Og den britiske Labourleder Tony Blair afviste på sarkastisk vis at tage politiske skridt mod mindre ulighed med denne bemærkning: “Det er ikke en brændende ambition for mig at sikre, at David Beckham tjener færre penge.” Siden da er der sket meget. Videnskabelige analyser har vist med al tydelighed, at markant økonomisk ulighed gør afgørende skade på samfund. Og erkendelsen har forplantet sig helt ud i de dele af verdenssamfundet, der normalt bekender sig til frie markedskræf-

ter og færre reguleringer. OECD, IMF, Verdensbanken og FN advarer nu om den voksende ulighed, som hæmmer væksten og puster til social uro. Samtidig har ledere fra samtlige 193 FN-lande skrevet under på verdensmål nummer 10, der forpligter landene til at arbejde for at mindske uligheden – både i og mellem landene.

ULIGHEDEN KNÆKKER TILLIDEN Nogle af de forskere, der har været med til at skubbe ved opfattelsen af ulighed, er sundhedsøkonomerne Richard Wilkinson og Kate Pickett. I bogen The Spirit Level fra 2009 undersøger de en række højindkomstlande og når frem til, at det er graden af lighed – ikke den nationale rigdom – der afgør landenes sociale velfærd. Grafen på side 11 opsummerer deres pointe. Den ene akse viser graden af sociale og helbredsmæssige problemer – den anden akse placerer landene efter graden af lighed. Og resultatet er slående. Ulige lande har – uanset hvor rige de måtte være – flere teenagefødsler, flere tilfælde af mental sygdom, større problemer med narkotika, flere overvægtige, flere fængslede, flere, der dropper ud af skolen, lavere middellevetid og lavere status for kvinder. Studierne viser også, at den sociale mobilitet hænger nøje sammen med graden af lighed i et land. I mere ulige samfund er farens indkomst afgørende for, hvilken uddannelse barnet får. Det er i langt mindre grad tilfældet i eksempelvis de skandinaviske lande, der er kendetegnet ved en højere grad af lighed. Som den ene af forfatterne, Richard Wilkinson, siger i et foredrag – en af de såkaldte Ted Talks: “Hvis amerikanere vil udleve den amerikanske drøm, bør de tage til Danmark.” Et andet parameter, der bliver målt på i undersøgelsen, er den generelle tillid. Og også her er sammenhængen tydelig: Tilliden skrumper, i takt med at uligheden stiger. Det forhold bliver også beskrevet i den danske doktorafhandling u


Foto: Lasse Bak Mejlvang

Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

BILLEDET: Bangladesh, Keshabpur-distriktet, december 2017. Det mest udbredte erhverv i Dalit-samfundet er skopudser. I Keshabpurdistriktet er over 50 procent af dalitterne skopudsere. Erhvervet går videre fra generation til generation. Baburam Das er 65 år og har arbejdet som skopudser i 46 år. Han sidder side om side med sin søn Sobuj på 35 år. Han har været skopudser siden den dag, han fyldte 15 år.

FOTOGRAFEN – LASSE BAK MEJLVANG: Jeg følte en smule ubehag, da jeg skulle lave portrætter af skopudserne. Der stod jeg, en høj hvid mand med et kæmpe kamera. Min blotte tilstedeværelse fik nærmest livet i gaden til at gå i stå. Det er tydeligt, at de her mennesker er lavest i samfundet. Altså som i allerlavest. På en måde viser deres arbejde den status, de har i samfundet. De sidder på jorden, folk kigger ned på dem, mens de går forbi. De udøver det erhverv, som ingen andre vil have, og de bliver underbetalt for det. De bliver nødt til at arbejde fra morgen til aften, hver eneste dag, ikke engang søndag kan de holde fri, for så har de ikke råd til mad. De er født ind i dette system, dette arbejde, dette liv – og deres muligheder for at bryde med systemet er håbløse.

EKSPERTEN – POLITISK CHEF I MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE, LARS KOCH: Fattigdom går i arv. Som den indflydelsesrige økonom og tidligere nobelpristager Joseph Stiglitz siger det: “Den vigtigste beslutning, du tager i livet, er dit valg af forældre”. Dalitterne er et eksempel på en befolkningsgruppe, der systematisk holdes nede og marginaliseres. De fastholdes i fattigdom og har meget få muligheder for at kravle op ad samfundsstigen. Tænk på alt det potentiale i de mennesker, som de ikke får mulighed for at udleve. Hvis Sobuj havde fået en ordentlig uddannelse, og ikke som dalit blev opfattet som et undermenneske, kunne han være blevet den nye Bill Gates.

#2 | 2018

9


Foto: Jakob Dall

Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

BILLEDET: Zimbabwe, 2015. Billedet er fra Tafara, en fattig forstad til hovedstaden Harare.

FOTOGRAFEN – JAKOB DALL: 200 familier risikerede at blive smidt på gaden, fordi de ikke ville betale for vand, de ikke havde adgang til. De måtte bruge lang tid på at stå i kø ved to vandtanke. Den unge kvinde på billedet var 18 år. Hun var med i en vandkomité, støttet af Mellemfolkeligt Samvirke, som kæmpede for bedre vandforhold. Hun har sit eget barn på ryggen.

EKSPERTEN – POLITISK CHEF I MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE, LARS KOCH: Vand er en fundamental forudsætning for liv. Alle mennesker har ret til rent drikkevand. Når fundamentale rettigheder som vand, uddannelse og sundhed bliver noget, man skal betale for, ekskluderer det systematisk de fattigste fra disse rettigheder. Kvinder bliver særlig hårdt ramt, fordi de kommer bagerst i køen til uddannelse og sundhed, og det er typisk kvinder, der står for at sikre mad, vand og andre fornødenheder til familien. Hvis vi skal bekæmpe den stigende ulighed i mange lande, er det helt afgørende, at kvinder organiserer sig og kæmper for deres rettigheder.

10


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

DÅRLIG

TÆT SAMMENHÆNG: Grafens ene akse viser, hvor økonomisk ulige samfundene er. Den anden akse viser landenes score på en række sociale og sundhedsmæssige parametre. De mere lige samfund klarer sig markant bedre.

USA

Sundhed og sociale problemer

Portugal England Grækenland Irland

Danmark Finland

Frankrig Østrig Tyskland Belgien

FAKTORER §§ Forventet levetid §§ Færdigheder i læsning og matematik §§ Børnedødelighed §§ Drab §§ Fængslinger §§ Teenagefødsler §§ Tillid §§ Fedme §§ Psykisk sygdom §§ Afhængighed af stoffer og alkohol §§ Social mobilitet

New Zealand Australien

Canada

Italien

Spanien Schweiz Holland

Norge Sverige

GOD

Japan

Kilde: The Spirit Level: Why More Equal Societies Almost Always Do Better Kate Pickett og Richard Wilkinson, 2009

LAV

The Rise and Fall of Social Cohesion, der analyserer to typer samfund. På den ene side USA og Storbritannien, hvor uligheden har været kraftigt stigende siden 1960’erne, mens tilliden til andre mennesker er styrtdykket, så det i dag kun er omkring en tredjedel, der svarer ja til spørgsmålet: “Kan man stole på de fleste mennesker?” På den anden side Danmark og Sverige, hvor uligheden frem til sidst i 1990'erne var kraftigt faldende, samtidig med at tilliden skød hastigt i vejret. I 1979 mente 47 procent af danskerne, at man kunne stole på de fleste – sidst i 1990’erne var tallet vokset til 76 procent. Hvorfor er det sådan? Det findes der ikke nogen nagelfaste svar på, fortæller forskeren bag rapporten, professor ved Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen. Men der er mange gode bud. “Der er et grundlæggende argument, der handler om, at hvis mennesker møder hinanden, kan de også skabe tillid til hinanden. Og i et lige samfund er der mere interaktion på tværs af skel end i mere ulige samfund. Folk lever mere segregerede i ulige samfund. Du får altså nogle ghettoagtige miljøer – og så får du nogle overklassemiljøer, fordi de rige kan hælde masser af penge i at kunne leve i deres helt egne territorier,” siger Christian Albrekt Larsen. Hans studier viser også, at ulighed i høj grad påvirker menneskers fore-

Ulighed i indkomster

stillinger om samfundet og medborgerne. I økonomisk lige samfund tror de fleste, at flertallet af medborgerne tilhører midten. I USA og Storbritannien tænker de fleste, at deres medborgere tilhører 'bunden' eller en mindre 'top'. Det gør en forskel. Dels fordi langt de fleste mennesker – også i USA og Storbritannien – selv mener at tilhøre midten – og man har en tendens til at stole mest på sine egne. Dels fordi økonomisk ulighed skaber nogle samfundsmæssige bundgrupper, der fremstår som farlige afvigere. “Det handler om vurderingen af andres incitamentsstruktur,” forklarer Christian Albrekt Larsen. “Folk tænker, at de fattige har det elendigt, så de har grund til at snyde. Samtidig er de svære at straffe, fordi de ikke har meget at miste. De rige har meget at miste, men folk har en fornemmelse af, at de kan gøre, hvad de vil, fordi de har så mange penge. Så den sociale kontrol, som er vigtig for, om vi har tillid til andre mennesker, virker umiddelbart bedst i middelklassemiljøer.”

ØKONOMISK OG DEMOKRATISK SELVMÅL Den ekstreme ulighed går ikke bare ud over tilliden og den generelle sundhed. Også samfundsøkonomien lider under de hastigt voksende økonomiske skel. Økonomien har ellers været det hyppigst anvendte argument for de

HØJ

“Folk lever mere segregerede i ulige samfund. Du får altså nogle ghettoagtige miljøer – og så får du nogle overklassemiljøer, fordi de rige kan hælde masser af penge i at kunne leve i deres helt egne territorier.” CHRISTIAN ALBREKT LARSEN, PROFESSOR VED CENTER FOR VELFÆRDSSTUDIER PÅ AALBORG UNIVERSITET mennesker, der forsvarer en stor grad af ulighed. Uligheden skaber dynamik, lyder antagelsen. En grund til at stræbe mod toppen. Men i de senere år er den antagelse blevet punkteret. IMF (Den Internationale Valutafond) har fremlagt stærke beviser for, at økonomisk ulighed fører til en langsommere og mere skrøbelig vækst. Det handler dels om, at penge ryger ud af det økonomiske kredsløb, når hovedrige mennesker placerer dem i skattely eller dyre lejligheder i London. Dels om, at samfundet går glip af en masse potentiale, når mennesker, der kunne bidrage til velstanden i samfundet i ud-

dannede jobs, i stedet må kæmpe for at få enderne til at mødes. Særligt når kvinder ikke får mulighed for at uddanne sig, går samfund glip af et enormt potentiale. Tal fra IMF viser, at man i nogle lande kan hæve produktiviteten med 25 procent, hvis kvinder får samme adgang til arbejdsmarkedet som mænd. Den ekstreme ulighed rokker også ved en af de grundlæggende byggesten i økonomien, nemlig incitamentet til at arbejde. Hovedpointen for den franske økonom Thomas Piketty er, at vi er på vej mod en situation, hvor indkomsten, særligt for de rigeste, mere og mere kommer fra afkast på u

#2 | 2018

11


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

FIRE SLAG MOD ULIGHEDEN formuer, stigning i boligpriser, arv og andre arbejdsfri indtægter, mens indkomst fra produktivt arbejde bliver mindre vigtig. Det er grundlæggende usundt for økonomien.

Vækst i Generationer, der med succes har fået sænket arveskatten for familiejede virksomheder og nu står bag en aggressiv kampagne for at fjerne arveafgiften. Det er tiltag, der vil spare de superrige for milliarder i skat.

FOLKESTYRE ELLER RIGMANDSSTYRE?

FRUSTRATIONEN BOBLER

Hvis den økonomiske ulighed vokser sig ekstrem, kan det også gå afgørende ud over demokratiet. Sagen er nemlig, at samfund med ekstrem ulighed koncentrerer pengene – og dermed magt – i hænderne på ganske få mennesker. Det er ganske åbenlyst, når man ser på forholdene i USA, der har knap 500 milliardærer. “Vi ser nu, at milliardærer bliver langt mere aktive i forsøget på at få indflydelse på den politiske valgproces,” vurderer den politiske analytiker Darrell West, der længe har studeret den rigeste elite i USA, i et arbejdspapir fra det amerikanske National Bureau of Economic Research. “De bruger hundreder af millioner af dollars i jagten på egne snævre interesser, ofte i hemmelighed for den amerikanske offentlighed.” Og tendensen er mindst lige så tydelig, når man ser på de vækstøkonomier, der buldrer frem i den fattigere del af verden. Nigeria er et godt eksempel. Landet har i mange år haft vækstrater på imponerende syv procent og er i dag Afrikas største økonomi. Men samtidig er landet udfordret af ekstrem fattigdom, en korrumperet elite, underudviklede landområder og voldelig uro, ikke mindst i den nordlige del af landet hvor terrorbevægelsen Boko Haram hærger. Og selv i mønsterdemokratiet Danmark spiller penge ind i det politiske system. 13 af Danmarks rigeste familier er gået sammen i lobby-gruppen

Ulighedens mange alvorlige ulemper er altså efterhånden ret tydelige og veldokumenterede. Den galoperende ulighed ligner en global krise på linje med klimakrisen og migrationskrisen. Alligevel bliver uligheden i verden ved med at vokse som en steppebrand ude af kontrol. For hvert år bliver den lille superrige elite rigere. Og i ulandene må den store, fattige del af befolkningen se væksten gå deres næser forbi, mens de kæmper med klimaforandringer og arbejdsløshed. Det virker, som om der mangler politisk vilje. Eller viden. Måske begge dele. I hvert fald er det småt med initiativer, der for alvor gør op med den udvikling, der skaber en næsten uendelig bred kløft mellem dem, der har mest, og dem, der har mindst. Men hvorfor udebliver reaktionen fra befolkningen? Hvorfor kræver den brede befolkning ikke en mere lige fordeling af goderne? Sådan burde det også være, ifølge gængs politologisk teori, medgiver professor Christian Albrekt Larsen. “Og det er jo til dels det, der er sket i Storbritannien og USA med Jeremy Corbyn (selvudnævnt socialist, der blev valgt som leder af partiet Labour i 2015, red.) og Donald Trump. De mobiliserer på en frustration over en enormt stigende ulighed – og på, at middelklassen har det skidt og ikke kan komme nogen vegne. Det er så et paradoks, i hvert fald i det amerikanske tilfælde, at ham, der er kommet til

“Når vi støtter unge aktivister i Bangladesh eller Zambia, så handler det ikke kun om, at vi vil sørge for bortskaffelse af affald eller adgang til vand. Det handler også om, at unge, der er holdt uden for indflydelse, lige pludselig får en oplevelse af, at de kan udfordre politikere nedefra og skabe konkrete forandringer.” TIM WHYTE, GENERALSEKRETÆR I MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE

12

Lønnen er en af de ting, der skaber grundlaget for den ekstreme ulighed. Der er ingen rationelle argumenter for, at cheferne i vestlige tøjfirmaer skal tjente 10.000 gange så mange penge som de syersker, der producerer tøjet under slavelignende vilkår. Mellemfolkeligt Samvirke er en aktiv deltager i Fight Inequality Alliance, der bl.a. samler og styrker fagforeninger i lande, hvor lønnen og vilkårene for arbejderne er trykket helt i bund. I politiske fora – og i debatlandskabet – stiller vi spørgsmålstegn ved den grundlæggende retfærdighed i et system, der skaber tilsyneladende endeløs rigdom hos enkeltpersoner. Skatten er det vigtigste og mest effektive værktøj til at omfordele nogle af de rigdomme, der er i et samfund. En progressiv skat – altså det, at skatten stiger i takt med indkomsten – sikrer, at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs. Men det globale marked har givet hovedrige mennesker og virksomheder mulighed for at spekulere sig uden om betalingen til fællesskabet – både i rige og fattige lande. Mellemfolkeligt Samvirke presser på for retfærdige skattesystemer – og for internationale regler, der kan dæmme op for brugen af skattely og uretfærdige skatteaftaler mellem landene. Velfærden i et samfund er med til at frigøre potentialet hos mennesker. Det skaber værdi for hele samfundet. I mange lande er velfærden imidlertid forbeholdt de mennesker, der har penge nok. Mellemfolkeligt Samvirke giver mennesker, der lever i fattigdom, mulighed for at kræve deres rettigheder til basal velfærd: Vand, sanitet, sundhed og uddannelse. Ligestilling mellem køn er med til skabe mere økonomisk lige samfund. Rundtom i verden udfører kvinder og piger timevis af ubetalt omsorgsarbejde hver eneste dag. Arbejde, der giver milliarder til samfundsøkonomien men nul kroner til kvinderne. Kvinder i betalte job, både i den formelle og uformelle sektor, tjener som oftest mindre end mænd. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at udbygge offentlige serviceydelser, der er målrettet kvinder og piger – fx betalt barselsorlov, børnepasning, gratis sundhed og uddannelse. Det vil også reducere ulighed og fattigdom.

magten, skaber stigende ulighed,” siger han. I Mellemfolkeligt Samvirke er det også ambitionen at få de demokratiske kræfter til at rykke ved den ulige fordeling af rigdomme. Det sker ved at anspore til et pres nedefra, fortæller generalsekretær Tim Whyte. “Når vi støtter unge aktivister i Bangladesh eller Zambia, så handler det ikke kun om, at vi vil sørge for bortskaffelse af affald eller adgang til vand. Det handler også om, at unge, der er holdt uden for indflydelse, lige pludselig får en oplevelse af, at de kan udfordre politikere nedefra og skabe konkrete forandringer. På den måde er de med at til at skabe en demokratisk kultur, hvor den brede befolkning kan være en reel modvægt til den rige elite, der ellers har politikernes øre,” siger han. Og forhåbentlig kan FN’s verdensmål nummer 10, som forpligter lande i hele verden til at reducere ulighed, give presset ekstra styrke. “Civilsamfundet kan bruge det til at lægge pres på de nationale regeringer. Politikerne har nu skrevet under på, at de vil gøre noget,” siger Tim Whyte. Og presset stiger mærkbart. Et pres for fair beskatning af virksomheder. Et

pres for en fair fordeling af de goder, samfundet har til rådighed. Et pres for gratis kvalitetsuddannelse og sundhed til alle. Et pres for, at kvinder får lige løn, indflydelse og adgang til uddannelse og sundhed. Et pres for lønninger, der giver mulighed for et anstændigt liv. I det hele taget er der et pres for at gentænke hele det økonomiske system, der skaber grobund for den hastigt voksende ulighed. Hvis man virkelig vil uligheden til livs, nytter det ikke noget blot at omfordele indkomsterne – man må også omfordele kilderne til rigdom, argumenterer flere økonomer. Et opgør med uligheden kræver et opgør med den udvikling, der gør det muligt for de rigeste at leve af arbejdsfri indkomster fra formuer, mens fx hårdtarbejdende landarbejdere i Mozambique får minimal betaling for deres arbejde. Det vil kræve en omkalfatring af hele det økonomiske system. Og det ligger ikke lige for. Men hvis der skal omfattende ændringer til, kræver det i første omgang en bred erkendelse af, at ekstrem ulighed hæmmer samfund på mange parametre. Den erkendelse er ved at indfinde sig. n


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

BILLEDET: Ishøj, december 2017. Karina Kronborg står i et kælderrum, hvor frivillige samler bl.a. tøj, mad og bleer til danskere, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Hun er med i “Næstehjælperne – Netværk for protest og praktisk hjælp til reformramte”, som er et Facebook-koordineret netværk. Aktive fra gruppen i København har arbejdet sammen med Mellemfolkeligt Samvirke om flere events – bl.a. har de brugt MS’ lokaler til uddeling af overskudsmad til hundredvis af borgere op til jul og påske. Næstehjælperne er en del af det, der er blevet døbt “Den sociale modstandsbevægelse” – en bevægelse, der reagerer på de socialreformer, der forringer levevilkårene for borgere, der er nødsaget til at leve af overførselsindkomster.

EKSPERTEN – POLITISK CHEF I MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE, LARS KOCH:

Foto: Nikolai Linares

Det danske velfærdssamfund er berømt og eftertragtet verden over. Billige børneinstitutioner, gratis sundhedspleje og økonomisk støtte til studerende og arbejdsløse er nogle af de tandhjul, der får samfundet til at glide som en velsmurt maskine. Men der er sket noget inden for de seneste to årtier. Uligheden vokser. Man ser det tydeligt i statistikkerne. Antallet af økonomisk fattige danskere er næsten er fordoblet i løbet af de seneste 12 år, viser tal, som Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og 3F for nylig har samlet. Det samme er antallet af personer med en årlig indkomst på over en million kroner. Faktisk viser tallene, at den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden 2010, mens alle andre indkomstgrupper i samfundet har haft rekordlav fremgang. Udviklingen hænger sammen med en række reformer vedtaget af Folketinget – bl.a. kontanthjælpsloft, dagpengereform, starthjælp til indvandrere og skatterabatter til boligejere koblet med store stigninger i direktørlønningerne og enorme aktiebonusser. Udviklingen er med andre ord i vid udstrækning drevet af nationale politiske beslutninger snarere end globale markedskræfter. Den stigende økonomiske ulighed viser sig på mange måder, når man kigger ud i samfundet. Bl.a. bliver skolerne i Danmark i stigende grad delt op, så de rige forældres børn går på bestemte skoler og de fattiges børn på andre, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På bare ni år er hver tredje blandede skole forsvundet. Regeringens egne beregninger viser, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen isoleret set betyder, at næsten dobbelt så mange børn vil vokse op i fattigdom. Der er derfor en overhængende risiko for, at Danmark sætter sin foregangsposition over styr. Det er et paradoks, når Danmark netop har den viden og erfaring, som resten af verden har brug for.

#2 | 2018

13


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

1

FANGET PÅ DEN FATT Slumkvartererne i Kenyas hovedstad Nairobi ligger klos op og ned ad rigmandsghettoer og golfbaner. De fattige kan se over til de rige på den anden side af murene. Men de kommer aldrig derover. Det stillestående vand har en lysebrun farve, der minder om den kakaoflødesøde spiritus Baileys. Tynde plastikbeklædte rør i blå og grønne farver stikker op af vandløbet og fordeler sig til den ene og den anden side, hen over den våde jord

strøet med plasticflasker, metal og madrester til de mange tætliggende huse med bliktage. Det er vandforsyningen til Mukuru, et slumområde i det østlige Nairobi med næsten 500.000 indbyggere. Cirka 50 meter fra vandløbet er der en vandpost, placeret mellem slumbe-

14

TEKST: ESBEN SCHOUBOE FOTO: JAKOB DALL

byggelsen og en to meter høj mur med ekstra to meters stødhegn ovenpå. Bag ved stødhegnet stikker murstensboliger i vejret. Det er Imara Daima Estate. Rindende vand. Eget toilet. Klinkegulv. Ved vandposten står Wilekister Miaboke og er ved at fylde en hvid plasticspand, mens hun kigger på det velhavende boligområde. “Måske kan jeg flytte over på den anden side af muren en dag. Det håber jeg.” Hun er ikke i tvivl om, hvordan der må være derovre. “Åh, det er det bedste liv. Et godt hus. Legepladser. Asfalt. Man skal ikke gå i mudder hver dag, som vi gør her,”

siger hun og slår ud med hånden mod den “vej” igennem Mukuru, som den årlige regnsæson har omdannet til en jordbrun, flydende masse. Muren mellem Mukuru og Imara Daima er ikke kun af sten. Den markerer også et skævt magtforhold. Det handler ikke kun om jeg-har-flerepenge-og-ting-end-dig. Det handler også om folk-lytter-mere-til-mig. Det forklarer Ben Phillips, launch director for sammenslutningen Fight Inequality Alliance, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. “Hvis Wilekisters søn kommer i problemer med kriminalitet, er der meget højere sandsynlighed for, at politiet skyder ham, end hvis hun boede på


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

3

2 1. Slummen Mukuru i Østnairobi ligger klos op og ned ad industrikvarterer med store fabrikker, der arbejder med fx metal og keramik. Høje mure med pigtråd ovenpå adskiller slummen fra industrien.

2. Grace Achieng drømmer om at eje sin egen forretning, så hun har råd til, at alle hendes seks børn kommer i skole. Hun flyttede for ti år siden til Kibera-slummen i Nairobi fra landområdet Suba, hvor familien dyrkede majs.

3. Wilekister Miaboke har mand og tre børn. De lever alle for cirka 10.000 shilling (ca. kr. 630) om måneden i slummen Mukuru, som ligger tæt på det lukkede boligområde Imara Daima Estate, hvor en lejlighed med tre soveværelser typisk koster 30.000 shilling (ca. kr. 1.900) per måned.

4. Slumbeboere i Kibera er i stort tal blevet flyttet, og deres huse er blevet ryddet her, hvor der skal bygges en ny vej, som krydser slummen og forbinder de to store veje Langata Road og Ngong Road. I baggrunden ser man Kabarnet Gardens, et prestigiøst boligområde, hvor blandt andet den tidligere præsident Daniel Arap Moi bor.

4

TIGE SIDE AF MUREN den anden side. Hvis du bor her og brokker dig over røg i luften, er der langt mindre sandsynlighed for, at myndighederne lytter.” Omkring hver sjette person i Nairobi lever i fattigdom ifølge Kenyas statslige statistikbureau. Mange er krydset ind over bygrænsen fra værre forhold i landdistrikterne for at søge lykken. For eksempel er 6-7 ud af 10 fattige i det nordvestlige Turkana.”

RIGTIGE VENNER KAN KØBES Et stykke nede ad den mudrede hovedvej, ned langs en cirka fem meter høj blikbeklædt mur på den ene side og små huse af træ og mudder på den anden, løber et mørkegråt vand-

løb. Anami Daudi, en af Mukurus unge indbyggere, som viser rundt, har en luftmåler med. Den registrerer mikropartikler i luften. 0-75 er “glimrende” luftkvalitet – 1050-3000 er “dårlig”. 3000+ er “meget dårlig”. Digitialdisplayet viser 6.608. Lungerne bekræfter, hvad luftmåleren viser: De er gået i forsvarsposition og tillader kun korte hiv af den hede luft. Her bor Pauline Mwikali. Hun arbejder som frisør og har fem børn. Hvis hun havde råd, ville hun flytte, for luften gør hende og børnene syge, fortæller hun. Det nytter ikke noget at brokke sig til fabriksejeren, mener Pauline Mwikali.

“De rige ser fattige som os som troublemakers. De lytter ikke til os. De taler kun til os, hvis de finder på en måde, de kan udnytte os.” Hvad synes du om det? Er det uretfærdigt? “Det er jo ikke vores valg at være fattige, men der vil bare altid være nogle, som er over nogle andre. Sådan er det,” siger Pauline Mwikali. En politimand i civil kommer forbi og spørger på swahili, hvad der foregår – hvorfor står der en hvid mand med en blok og skriver ned, hvad folk siger? Han er ikke interesseret i at tale om luftforureningen. Anami Daudi siger, at de lokale myndigheder ikke er beboernes venner. De er fabriksejernes ven#2 | 2018

ner. Ejerne har bestukket dem, som er ansat til at holde øje med luftkvaliteten i området. Der er ikke noget at komme efter.

FRA KÆLDEREN TIL DEN SORTE METALPORT Hjemme hos Grace Achieng hænger også giftige dampe i luften i “lejligheden”, et kælderlokale adskilt af et tyndt stofforhæng i “soveværelse” og “stue/ køkken”. Dampene kommer fra brændstoffet kerosen, som driver gasblusset. Hver dag afvejer Grace Achieng prisen på kerosen og på rent vand, som er dyrere end det, der skal koges for at være brugbart. u

15


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

1

2

3

Kælderen ligger i slumområdet Kibera, 2,5 kvadratkilometers bliktage afhegnet og afgrænset af naturområdet Ngong Forest i vest, golfbaner mod nordøst, ringveje mod syd og rigmandsområder som Kileleshwa og Lavington mod nord. I dag skal Grace Achieng på arbejde i boligområdet Southlands Estate, et lukket boligområde for middelklassen. Ikke at der er noget særligt ved det – de fleste boligområder i Nairobi, som ikke er i slumområder, er omkranset af mure og døgnovervåget af bevæbnede vagter. For at komme til Southlands går den 35 minutters gåtur opad. Over Nairobis jernbane og under Langata Road, 16

den store ringvej, der passerer syd om Kibera. Op ad en skråning og forbi en gruppe kvinder, der vasker tøj. Længere oppe krydser hun grænsen mellem Kibera og resten af Nairobi og står pludselig på en asfalteret parkeringsplads fyldt med store biler – Volkswagen Jetta, Lexus LX410. Et supermarked sælger skiveskåret brød og vand på flaske. Grace Achieng når sit mål, Southlands Estate, og vagterne lader hende passere, fordi hendes arbejdsgiver har fortalt dem, at de skal. Antallet af mennesker på vejen styrtdykker på den anden side. Det samme gør støjniveauet og mængden af skrald. Grace Achieng træder ind igennem den sorte

4

“De rige ser fattige som os som troublemakers. De lytter ikke til os. De taler kun til os, hvis de finder på en måde, de kan udnytte os.” PAULINE MWIKALI, INDBYGGER I MUKURU metalport foran det hvide hus, hvor hun skal gøre rent. Et hus til 50.000 shilling om måneden. Grace Achieng betaler 6.000 for sit kælderlokale. Hun håber, at hun en dag kan flytte op på bakken i stedet for i kerosenkælderen.

“Hvis det er muligt, vil jeg gerne bo sådan et sted her en dag. Penge forandrer folks liv.” Der er ikke blot pengene til forskel, men også organiseringen. Her i Southlands er der en lokal ”velfærdsgruppe” med formand og kasserer, som kon-


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

5

1. Vandløbene i Mukuru-slummen i Østnairobi er ofte forurenede, men på netop dette sted har vandet en ekstra mørk nuance på grund af naboen: et metalsmelteværk, som døgnet rundt sender sundhedsskadelige kulstofpartikler ud i luften. 2. Barnabas Matika Ndege arbejder som sikkerhedsvagt ved det kenyanske parlament i downtown Nairobi. Han tjener cirka 10.000 shilling (lidt over 600 kr.) om måneden. Pengene dækker husleje, mad, vand og skoleafgifter til seks børn. Børn, som kan uddanne sig til bedre job end han selv, håber Barnabas Matika Ndege. 3. Duften af grillet mad fylder luften i slummen Mukuru i Østnairobi. På den anden side af blikmuren her ligger en af de mange fabrikker i industriområdet, som er nabo til Mukuru. 4. Beboerne i Mukuru-slummen i Østnairobi betaler i gennemsnit 172 procent mere per kubikmeter vand end dem, der bor i de indhegnede boligområder for middel- og overklassen, de såkaldte ”formal estates”. Vandkarteller fastsætter typisk priserne i slummen. 5. Grace Achieng bor i slumområdet Kibera i Nairobi, men arbejder i rigere, lukkede kvarterer. For eksempel Southlands Estate, hvor hun her er på vej ind til et hus for at gøre rent. 6. I slumområdet Mukuru er der især i regnsæsonen marts-maj problemer med manglende afløb og derfor oversvømmelser – her en sundhedsklinik, som måtte lukke. Oversvømmelser kombineret med dårlig sanitet i Mukuru betyder årlige udbrud af kolera.

takter myndighederne og retter op på uregelmæssigheder og vandleverancer og skraldeafhentning. Tingene bliver ordnet, fortæller Melanie Were, som bor i huset, hvor Grace Achieng gør rent. Grace har været her mange gange i løbet af de seneste otte år, men kommer aldrig til at flytte herhen, siger hun. “Nogle har. Nogle har ikke. Sådan er verden.”

“DE SER MIG IKKE SOM EN PERSON” Barnabas Matika Ndege når ligesom Grace Achieng på arbejde ved at gå fra Kibera til det rige Nairobi. Det rigeste, faktisk: Parlamentet, hvor

han som vagt hos sikkerhedsfirmaet Lavington Security beskytter politikerne. Han tjener 10.000 shilling – lidt over 600 kr. – om måneden. De går til husleje, mad, vand og betaling til skolegang for seks børn. Basislønnen for medlemmer af parlamentet er 710.000 shilling. Politikerne lever i en anden verden, siger Barnabas Matika Ndege. “De ser mig ikke som… ikke som en person. Vi snakker jo lidt sammen i løbet af dagen, men de er venner med hinanden. De er venner med andre rige mennesker. For dem er jeg ingenting.” Der er forskel på folk, siger Barnabas Matika Ndege. En simpel sand-

6

hed, som også gør sig gældende i Danmark, berømt for vores lighed. Forskellen er, at selv fodboldspillere og direktører på Strandvejen nord for København ikke er omgivet af høje mure med stødhegn. “I Danmark er der rige bydele, også meget tæt på fattigere bydele. Men folk møder trods alt stadig hinanden. I supermarkedet, på hospitalet, på skoler. Det gør folk ikke her. De lever parallelle tilværelser,” siger Ben Phillips fra Fight Inequality Alliance. Matematikkens grundsætning om parallelle linjer er, at de aldrig krydser hinanden. Ligegyldigt, hvor tæt på hinanden de er. n #2 | 2018

DET FATTIGE KENYA §§ 36,1 procent af Kenyas befolkning lever under den internationale fattigdomsgrænse på 1,90 amerikanske dollars om dagen (ca. 12 kr.). §§ Andelen er faldende – med ca. 1 procent om året. §§ Det officielle mål – FN’s Verdensmål nummer 1 – er helt at have udryddet fattigdom i 2030. Kilder: Verdensbanken, Kenya National Bureau of Statistics.

17


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

“JEG SKAL ALDRIG TILBAGE” Onestar Magiri kommer fra fattige kår på landet, men lever i dag et liv uden mangler, hvor hushjælpen hælder vand i glasset, og manden kører Mercedes. Vejen dertil har krævet benhårdt arbejde og determineret fokus, siger hun.

På de brede, trafikforladte asfaltveje vækker smukke hvide huse med blå tage minder om turistparadiset Santorini i det græske øhav. Men den uendelige række af jernporte og mure gør en markant forskel. På skift pigtråd, stødhegn og glasstykker ovenpå. Vi er i den kenyanske kystby Mombasa – i overklassekvarteret Nyali. “Nyali Golf & Country Club”. “Nyali Executive Fitness Centre”. Røde tegltage. Gyldne initialer inkorporeret i portenes mønstre. Lavington Security, det udbredte sikkerhedsfirma navngivet efter det prestigefyldte kvarter i hovedstaden Nairobi. Vagterne åbner porten til Windsong Estate, et bosted med pastelgule toetagershuse med lejligheder på 3-400 kvadratmeter. Døren, hvorpå der står “Hakuna Matata”, bliver åbnet af husholdersken, der viser vej gennem stuen med lædermøbler ud til træterrassen

og et havebord med ben skåret i træ, så de ligner løvepoter. Onestar Magiri ankommer fra en tur på kontoret. Hos My Space Properties, ejendomsfirmaet, fungerer hun som director of finance, mens manden, Mwenda Thuranira, er CEO. De bor her på Windsong med sønnerne Jordan på 11 og Kinoti på 8. “Jeg har tid til at stå op om morgenen og lave morgenmad til mine to sønner – hente dem ved tre-fire-tiden og bruge resten af tiden sammen med dem. Vi har det godt. Jeg har vand i hanen,” siger Onestar Magiri. For hende er det ingen selvfølge, det med vandet i hanen. Hun kommer fra en landsby i området Meru i det nordøstlige Kenya, hvor hun hentede vand i 20-liters dunke hver morgen. Her i området omkring Windsong har beboerne sammen investeret i et afsaltningsværk til havvandet, så de kan være sikre på at have rent vand i hanerne.

“Der, hvor jeg voksede op – jeg tænker bare – jeg skal aldrig tilbage. At jeg har hentet vand i en landsby engang, det forstår mine drenge ikke. De går i en skole, hvor alle ankommer i dyre biler.”

FOKUS TIL FORSKEL Der er flere og flere, som får råd til dyre biler i Kenya. I perioden 2006-2016 næsten fordobledes antallet af superrige – med formuer på mere end 30 millioner dollars – den fjerdehurtigste stigning i verden efter Vietnam, Indien og Kina. 8-9.000 kenyanere har flere penge end de resterende 44 millioner til sammen. Onestar Magiri fortæller ikke, præcis hvor mange penge familien har, men på Windsong Estate giver man op til 50 millioner shilling – ca. 3 millioner kroner – for en lejlighed. Og det er fokus, der gør forskellen, mener Onestar Magiri. Fokus, der gjorde, at hun siden teenageårene har droppet kærester, arbejdet hårdt og sat så mange penge som muligt til side til sin mor. Fra årene efter high school til et praktikophold i USA, hvor hun mødte sin mand, som hun først blev gift med fire år senere efter at have bygget to huse til moderen i Kenya. Et fokus, som mange fattige mangler, mener Onestar Magiri. Men som hun har formået at fastholde, så hun i dag ikke plukker te i Meru, men bor i Nyali. Hvor der er rindende vand. Hvor skraldet bli-

Onestar Magiri bor på ejendommen Windsong Estate, hvor pool, palmer og paraboler præger omgivelserne. Der er havudsigt til Det Indiske Ocean fra de fleste af lejlighederne – de koster 15 millioner shilling (lidt under 1 mio kr.) mere end dem uden samme vue over stranden.

18

TEKST: ESBEN SCHOUBOE FOTO: JAKOB DALL

ver hentet af kommunen og kørt til lossepladser uden for byen, hvor fattige landsbyboere samler metalstumper, spiser udløbne madvarer og indånder rester af rengøringsmidler. Enten har man en bil og egne vagter her, ellers holder man pænt til i plastikstole og blikhuse i udkanten af kvarteret, hvor daglejere møder op dag efter dag i håb om at krydse murene til småjob hos de velbjærgede. De velbjærgede som Onestar Magiri med en hushjælp, der skænker det rene vand op i et glas. “Min hushjælp. Se på hendes liv. Se på mit. Der er kæmpe forskel, men jeg kan se mig selv i hende. Jeg har været der engang for mange år siden.” Hun er der ikke længere. Men det er mange andre stadig, ved hun udmærket godt.

DET RIGE KENYA §§ I perioden 2006-2016 steg antallet af superrige – med formuer på mere end 30 millioner dollars – med 93 procent. Det er den fjerdehurtigste stigning i verden efter Vietnam, Indien og Kina. §§ Kenya fik 180 nye dollarmillionærer i 2017. §§ Antallet af kenyanere med en formue over 500 millioner shilling er 1.290. §§ 8.300 kenyanere har flere penge end de resterende 44 millioner til sammen Kilder: Knight Frank Wealth Report, Oxfam


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

Onestar Magiri kan huske, hvordan det var at vokse op med en enlig mor – der var ikke råd til at købe jeans; det handlede om mad på bordet. Hun mener, den ydmyge opvækst har hjulpet til at give hende arbejdsmoralen, der skulle til for at nå toppen af samfundet. I dag bruger hun tid og penge på velgørenhed, fx uddannelsesstøtte til unge i fattige familier.

“Da jeg var i USA, så jeg et samfund, hvor tingene fungerede, som de skulle. Her er der intet, der virker,” siger Onestar Magiri om kontrasten til Kenya, hvor mange fx ikke har adgang til vand. I hendes nabolag leverer et privatfinansieret afsaltningsværk vand til beboerne.

#2 | 2018

19


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

HUN SKABER FORANDRING PÅ LOSSEPLADSEN §§ Constance Chivatsi, 47 år. §§ Ejer egen restaurant i Colorado ved lossepladsen i Mwakirunge uden for Mombasa. §§ Medstifter af organisationen Usafi ni Uhai, som i samarbejde med ActionAid arbejder med bl.a. rettighedsoplysning og dialog med lokale myndigheder.

“JEG ER EN PERSON, DER GØR NOGET” Constance Chivatsi råber op og tager affære. Hvad end det gælder kvinders ret til egen krop eller retten til at leve i rene omgivelser, opmuntrer, organiserer og argumenterer hun. 20

TEKST: ESBEN SCHOUBOE FOTO: JAKOB DALL


Tema: Ulighedens kvælende konsekvenser

“VORES ENESTE RESSOURCE ER FOLKET” Det er en ulige kamp, man går ind i, når man prøver at kræve sine rettigheder over for folk, som har flere penge og mere magt end én selv. Styrken skal findes i fællesskabet, lyder budskabet fra unge aktivister, som arbejder for et mere retfærdigt samfund. De er samlet i organisationen Mukuru Youth Initiative i Mukuru i Østnairobi.

“Salu Solutions” står der bag på lastbilen. “Office & home cleaning supplies”, “Pest control”. Altså rengøringsmidler, pesticider. Det skal alt sammen læsses af her på lossepladsen i området Mwakirunge cirka 45 minutters kørsel fra Mombasa på Kenyas østkyst. “Losseplads” lyder mere organiseret, end det er – lokalregeringen besluttede simpelthen i 2008, at nu kan alle læsse skrald af her på området, der er betegnet som trust land, fællesarealer, som skal gavne almenvellet. Her, hvor folk bor, holder dyr og dyrker afgrøder. I dag bor de side om side med bunker af plasticflasker, konservesdåser, brugte kanyler og ikke mindst fluer. Så mange, at de maser sig ind igennem udluftningen, når man forsøger at gardere sig bag oprullede bilvinduer. “Vi har prøvet at brokke os. Vi får bare at vide: ‘Dette er en losseplads. Vi kan ikke hjælpe.’” Ordene kommer fra Constance Chivatsi, som bor i det lille lokalsamfund Colorado, hvor hun har sin restaurant. Her var hun med til at stifte organisationen Usafi ni Uhai i 2008 – en gruppe lokale, som taler med myndighederne og prøver at forbedre forholdene. Bl.a. kæmper de for at få sat hegn op, sådan at lastbilerne fra industrifirmaer i storbyen Mombasa ikke læsser skrald af midt på vejen. Firmaerne har aftaler med lokalregeringen om at smide skraldet her, så der er ikke noget at gøre, siger en af beboerne på lossepladsen, Tabu Kalama. Hun oplevede for nylig, at en sending kemikalier fra en lokal fabrik blev læsset af få meter fra hendes lille mark med majs. “Hvorfor skulle jeg overhovedet have en mening om de firmaer, der smider

“Vi vil have folk til at huske deres naboer som naboer, ikke ‘fjender’.”

“De eneste ressourcer, vi har, er de mennesker, der bor her.”

“Jeg bruger musikken til at prøve at sætte fokus på hverdagens problemer.”

BAHATI HEZBORN

ANAMI DAUDI

K.O. MSANII

Kunstner, aktivist, Mukuru Youth Initiative. Står bag gadekunstprojektet “Walls of Connection”, som skaber dialog på tværs af politiske skel.

Miljøforkæmper, aktivist, Mukuru Youth Initiative. Arbejder frivilligt med at dokumentere luftforurening og arrangere skraldeindsamling.

Musiker, aktivist, Mukuru Youth Initiative. Laver rapmusik til slummens lokalradio om problemer i nabolaget, fx manglen på fritidsaktiviteter til unge.

deres skrald her? Jeg kommer aldrig til at have noget at skulle have sagt over for dem. De kan gøre, som de vil.” Constance Chivatsi har en anden holdning. På trods af den ulige kamp mod firmaerne holder hun fast i troen på forandringen. “Jeg er en person, der gør noget,” siger Constance Chivatsi. Det gælder ikke kun kampen for miljøet, men også for eksempel organiseringen af de såkaldte merry-go-rounds for en gruppe lokale kvinder. De mødes og lægger hver, hvad de kan, i en fælles pulje, typisk 20 shilling (lidt over en krone). Pengene går til at hjælpe kvinder i nabolaget, som har brug for støtte, for eksempel til at komme i gang med at dyrke egne afgrøder. Sådan som Constance Chivatsi selv gjorde det, efter hun havde været på tur med ActionAid i området Taita Taveta for at lære om at starte egen forretning og føre regnskab.

På lossepladsen i landområdet Mwakirunge aflæsser lastbilerne alle typer affald: Udløbne madvarer, plasticflasker, metalbøtter, skrivemaskiner, brugte kanyler, brugte kondomer, insektgifte.

STENHÅRDE RETTIGHEDER Mellemfolkeligt Samvirke har især hjulpet ved at udbrede kendskabet til rettigheder, siger Constance Chivatsi. Et ord, der kan virke lidt abstrakt og “FNagtigt”, men for Constance Chivatsi har hendes rettigheder som kvinde meget konkret betydning i hverdagen. Før i tiden havde hun kun et hus af træ og mudder, og konstruktionen var skrøbelig og nem at slå hul i. Hvilket ofte skete om natten, hvor mænd kravlede ind i huset og begyndte at røre ved hende. Nu har hun bygget et hus af sten, som de ikke kan lave hul i. “Jeg har ret til at bestemme over min egen krop.” Constance Chivatsi er opsat på at støtte sine medsøstre i kampen for deres ret i en hverdag, hvor rettigheder

kan have svært ved at konkurrere med et læs udløbet pasta, som bliver læsset af og lokker med en nattesøvn på fuld mave. “Kvinderne bliver ladt tilbage, undertrykt. Det ligger i kulturen.” Hun finder styrke og tro i succeshistorien om den lokale kvinde Feddis Mbura, som i 2017 blev valgt til regionsregeringen i Mombasa. Og hun holder fast i få konkrete, simple, men ambitiøse mål for fremtiden. “Ren luft. Rene omgivelser. Et simpelt svar fra county government. Uddannelse til børnene. Det kan lade sig gøre. Se på Mama Feddis – efter hendes uddannelse hos ActionAid fik hun sit high school-bevis, og nu er hun valgt.” #2 | 2018

MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE I MOMBASA §§ Kontoret ligger i Mwakirunge, hvor den store losseplads i området volder de lokale store problemer. §§ Tæt samarbejde med lokale organisationer om uddannelse i og kamp for rettigheder, bl.a. Usafi ni Uhai og Sauti Ya Wawanake. §§ Især fokus på kvinders rettigheder i en traditionelt mandsdomineret kultur. §§ Var bl.a. med til at støtte den lokale kvinde Feddis Mbura til at blive valgt til en plads i regionsregeringen i Mombasa i 2017.

21


Noter

En af de helt store personligheder i Mellemfolkeligt Samvirkes historie, Henning Kjær, er død. 5. maj sov han ind på Amager Hospital med med sin hustru, Vibeke Cramer, ved sin side. Han blev 76 år. Igennem flere årtier var Henning Kjær en vigtig drivkraft i Mellemfolkeligt Samvirke – og i det hele taget i det internationale solidaritetsarbejde. I Mellemfolkeligt Samvirke var han bl.a. oplysningskonsulent, medlemskonsulent og landechef i Botswana og Nepal. Som pensionist har han været aktiv i Rådet fra dets start til sin død. Han var især optaget af at styrke demokratiet i MS og af at styrke samarbejdet med sociale bevægelser. Sidst i 1970’erne var Henning Kjær med til at starte bl.a. Nord/ Syd Koalitionen. Han var bestyrelsesmedlem i Timbuktufonden, indtil helbredet ikke tillod det længere. Et kæmpe tak for en stor og flot indsats.

Foto: Anthon Jackson

MS-PILEN PEGER PÅ

EN MS-ILDSJÆL ER GÅET BORT

ÅBNINGSFEST I CAFÉ MELLEMFOLK 26. maj var adressen Vestergade 69 i Aarhus fyldt op af musik og et menneskemylder, der fortsatte langt ud på det solbeskinnede fortov. Efter et langt tilløb kunne Café MellemFolk – Mellemfolkeligt Samvirkes nye frivilligcafé i Aarhus – endelig fyre op under en åbningsfest. Lokalerne i Vestergade har længe dannet ramme om en række aktiviteter, arrangeret af den aktive frivilliggruppe i Aarhus. Midt i maj kom alkoholbevillingen endelig i hus, og dørene blev så småt åbnet for almindelige cafégæster. Og på forårets sidste lørdag blev caféen officielt åbnet med et festbrag. Café MellemFolk skal danne rammen om foredrag, debataftener og globale kulturindslag. Men også om klassisk caféhygge i form af bl.a. musik og quizaftener. Kig ind, hvis du kommer i nærheden af Vestergade 69 i Aarhus.

9.162 TAK FRA TAMIMI I marts sendte 9.162 danskere deres varme tanker og hilsner til 17-årige palæstinensiske Ahed Tamimi, der sidder fænglset i et israelsk militærfængsel. Hun risikerede ti år bag tremmer, fordi hun i december slog ud efter en tungt bevæbnet israelsk soldat. Det endte med otte måneders fængsel. Vi oversatte alle hilsnerne og fik dem overbragt til Aheds far, der takker for de varme hilsner og vil give dem videre til Ahed i fængslet. Ahed Tamimi er langt fra den eneste, der er blevet retsforfulgt ved en israelsk militærdomstol. I øjeblikket sidder hele 350 palæstinensiske børn fængslet under stærkt kritisable forhold. Vi fortsætter kampen for en fair og retfærdig behandling af børn og unge. 22

Mellemfolkeligt Samvirkes drøm om at åbne et grønt, bæredygtigt og globalt orienteret madhus er kommet et skridt nærmere på at blive til virkelighed. ’Globalhagen Kitchen’ er navnet bag ambitionen om at tilbyde Nørrebro og verden bæredygtige vegetarmåltider krydret med politiske debatter og kultur. Og med ansættelsen af de to kokke og projektmagere, Cecilie Baas og Marlene Brogaard, samt et partnerskab med Camilla Plums tidligere køkkenchef, Jacob Ørstrup, fra den økologiske fødevarevirksomhed Ø&KO, er ambitionsniveauet højt, og der bliver arbejdet hårdt i kulissen for at gøre Globalhagen Kitchen klar til den store åbning i efteråret. Skriv til Alexander Nicolas Truelsen, hvis du vil være frivillig eller hjælpe til med projektet på anden vis: atr@ms.dk. Foto: Mikkel Gottlieb

Foto: Alberto Hugo Rojas

GLOBALHAGEN KITCHEN RYKKER NÆRMERE


Mit MS

Nelson Mandela på besøg i Danmark. Det er ulandsfrivillig Mogens Nielsen, der står lige til venstre for den ikoniske sydafrikaner. Han havde været udsendt til Morogoro i Tanzania, hvor der var blevet opført en lejr for de unge sydafrikanere, der var flygtet efter opstanden i Sowetho i 1976.

“HAN VAR HELT KLAR I SIN TRO”

ude at rejse, så det endte med at blive mig som næstformand, der officielt tog imod. Så pludselig sad jeg der som 29-årig til bords med Mandela. Ved siden af mig sad en mand, der havde siddet i fængsel, så længe jeg havde levet. Da tænkte jeg: Tænk, hvor har jeg levet et beskyttet liv. Han var en ældre herre på det tidspunkt, men det gik ikke ud over hans talegaver, i hvert fald. Han holdt en tale, som var helt stringent, præcis og meget løfterig. Han var helt klar i sin tro på, at Sydafrika kunne overkomme apartheid. Dét møde inspirerede mig meget i resten af min tid som MS’er – over de 5 år som forstander på Training Centre for Development Cooperation i Tanzania og tilbage igen som generalsekretær i 00’erne.

Tænk at møde en mand af denne kaliber. Sådan havde jeg det, da jeg pludselig sad ansigt til ansigt med Nelson Mandela hos MS i 1992. Han havde så stærk en udstråling. Vejen frem til det møde startede faktisk oprindeligt helt tilbage i 2.g, hvor jeg læste om MS i en folder. I 1980 tog jeg så af sted på arbejdslejr i Tyskland og i 1981 igen, denne gang til Ghana, min første erfaring med “Afrika”. Det var spændende at rejse med MS, for det var jo ikke bare “Lars tager

en tur til Ghana,” men meningsfulde opgaver og forpligtelser, man løste i fællesskab. Jeg begyndte at studere globalisering og internationale politiske bevægelser på universitetet i 1982. Jeg lavede studenterrådsarbejde, men det var en tand for akademisk, så jeg brugte i stedet mere tid hos MS. En uhøjtidelig organisation, som ikke kun har slogans, men er praktisk anlagt. 1990’erne var en rigtig spændende tid, hvor Berlinmuren var faldet, mens der blæste nye vinde i mange civilsamfund i syd. Gamle partistyrer faldt, og der var en åbning, hvor NGO’er som MS blev inviteret med til udviklingen af spinkle demokratier. Jeg husker miljøbevægelsen Greenbelt i Kenya. De kæmpede mod et repressivt regime præget af voldsom korruption. De satte liv og lemmer på spil for at forsvare skovene. Der tænkte jeg: Det er det, vi skal. Vi skal virkelig huske at tage udgangspunkt i folks egen dagsorden og støtte deres kamp. Hvilket jo også var, hvad MS søgte at gøre med Mandela og hans parti ANC. Partiet var repræsenteret på dansk grund med et kontor hos MS, som støttede kampen mod apartheid i et samarbejde med bl.a. fagbevægelsen. I 1992 kom han så til Danmark, og han ville forbi MS for at sige tak for støtten til NGO-miljøet i Skandinavien. Både formand og generalsekretær var

TEKST: ESBEN SCHOUBOE

#2 | 2018

23

I 1992 mødte Lars Udsholt Sydafrikas første demokratisk valgte præsident, Nelson Mandela. Det blev et af højdepunkterne i en lang MS-karriere, der begyndte med en arbejdslejr i 1980 og endte med generalsekretærposten 2002-2006.

LARS UDSHOLT §§ Født 20. januar 1963. §§ MS: Medlem af styrelsen ’85-’96. Næstformand ’91-’96. Forstander på Training Centre for Development Cooperation i Tanzania, 1997-2002. Generalsekretær 2002-2006. §§ Formand for sammenslutningen af danske NGO'er Globalt Fokus 2014-2016.


EN TRYG ALDERDOM

Fotos: AFP PHOTO / Lionel CHAMOISEAU og © Can Stock Photo / monkeybusiness

(PÅ BEKOSTNING AF MENNESKER, MILJØ OG KLIMA)

Din pensionsopsparing er sandsynligvis investeret i virksomheder, der er berygtede for at forbryde sig mod mennesker og miljø.

Vi har netop spurgt de 10 største danske pensionsselskaber om deres investeringer i 10 konkrete virksomheder. Svarene er foruroligende: De 10 danske pensionsselskaber har investeret flere end 5,5 milliarder kroner i virksomheder, der fx har brugt børnearbejde eller smadrer miljøet og ser stort på klimaforandringer.

Det er DINE penge. Sig fra. Skriv under: ms.dk/pension/klima Læs rapporten på ms.dk/udgivelser

Action - Ulighedens kvælende konsekvenser  

I det meste af verden vokser gabet mellem de fattigste og de ekstremt rige med dramatisk hast. Udviklingen er så ekstrem, at den ligner en a...

Action - Ulighedens kvælende konsekvenser  

I det meste af verden vokser gabet mellem de fattigste og de ekstremt rige med dramatisk hast. Udviklingen er så ekstrem, at den ligner en a...

Advertisement