s.12
Rentehop Finanskrisen betyder at pengestrømmen fra rige til fattige lande mindskes. På den måde har befolkningen syd for Sahara færre penge mellem hænderne, og de skal betale en højere rente, hvis de vil ud og låne penge.
Økonomisk hjælp udefra mangler Skoleafgift, madkuponer eller lægebesøg til fattige kenyanere bliver ofte betalt over internettet af familiemedlememer i udlandet. Den slags ydelser er der færre af for tiden.
”Share love. Spread happiness”. Det glade motto på den kenyanske online-shop Mama Mikes klinger hult i disse dage. Julen nærmer sig, men i år vil færre kenyanske familier spise stegt ged som de plejer, fordi deres slægtninge i udlandet ikke har råd til at købe en juleged gennem Mama Mikes. Den globale finanskrise kan mærkes på salget i netbutikken, som er målrettet kenyanske migrantarbejdere i Vesten, der hjælper familien derhjemme ved at betale fx skoleafgift, lægebesøg eller madkuponer gennem internettet. ”Vores kunder annullerer deres ordrer. De har ikke råd til at hjælpe mere,” siger Muthoni Machanga, økonomidirektør i Mama Mikes, til BBC. Afrika er nervøs. Mens de vestlige medier i flere måneder har kredset om grådige finansmænd på Wall Street, bankkrak og boligejere, der går bankerot i kølvandet på den globale finanskrise, ser de afrikanske medieoverskrifter anderledes ud. Vil donorerne nu trække pengepungen til sig? Vil renterne på udlandsgælden stige? Vil europæerne holde op med at købe bomuld? På kontinentet, der har fattigdom skrevet tykt i panden, er udsigten til slunkne vestlige pengepunge en gyser. Med god grund. For krisen kan øge antallet af fattige. ”Mange afrikanere kan kun lige snige over FN’s officielle fattigdomsgrænse på to dollar om dagen. En kvinde, der sælger kul på vejen i Uganda, har måske netop lige penge nok til at købe sit majsmel. Hvis melet bliver dyrere, eller hun tjener færre penge, vil hun være én af de, der fremover falder ind under fattigdomsgrænsen,” siger Anne Mette Kjær, der forsker i regeringsførelse og politik i Afrika på Institut for Statskundskab på Århus Universitet. Ramt i anden runde Den almindelige antagelse er, at Afrika er en isoleret ø i det store globale finanshav. Afrikas finanssektor er ikke særlig veludviklet og en stor del af
actionmagazine
”
Kontinentets kapacitet til at håndtere humanitære og udviklingsmæssige udfordringer er truet. Rapport fra Institute of Developement Studies, London
den afrikanske økonomi er uformel – dvs. at lån foregår gennem private udlånere og opsparing er noget, man har under hovedpuden eller i madrassen. Medmindre man er meget rig og har sat sine penge i en bank i Schweiz. De afrikanske banker er som hovedregel heller ikke ejet af udlændinge. Det betyder, at almindelige mennesker ikke rammes af stigende renter på boliglån eller diverse finansielle krumspring som i Vesten. Alligevel går Afrika ikke ram forbi finanskrisen. Krisen rammer nemlig i anden ombæring, når amerikanere, europæere og andre begynder at reagere på de slag, de selv har fået. ”Afrika har nydt godt af en global økonomisk optimisme de seneste år, det har været nemt at tiltrække udenlandske investeringer, fordi investorer har været risikovillige. Det kan vende nu. Vi ser et finansmarked med stærkt fokus på likviditet. Man satser på det sikre – og derfor vælger mange at trække sig ud