Page 12

12  •  Vollsmose Avisen 93  •  13. september 2012

EN VERDEN AF SMAG Caipirinha / brigadeiros

Af Thomas Juhl Bruun OPSKRIFT: Engang betragtede brasilianerne nationaldrinken, caipirinha, som landets bedst bevarede hemmelighed. Men det er efterhånden ved at være længe siden, at de har kunnet holde den velsmagende og ganske potente hemmelighed for sig selv. Selv kølige nordboere har taget drikken med lime, sukker og den særligt skarpe, brasilianske variant af rom, cachaça, til sig. En anden specialitet, der er opfundet af Brasiliens livsnydere, er til den lidt mere søde tand - eller børn. ’Brigadeiros’ serveres ved enhver slags brasiliansk fest. De små trøffellignende kugler er utroligt nemme at lave. De har navn efter brigadegeneral Eduardo Gomes, som efter Anden Verdenskrig uden held forsøgte at blive præsident. Det var en tid, hvor der var mangel på mange luksusvarer. Dog ikke kondenseret mælk og kakaopulver...

Det skal du bruge TIl en caipirinha: 1 limefrugt 2 spsk rørsukker Cachaça efter smag (men rigeligt) Knust is (masser)

Til brigadeiros: 1 dåse sødet, kondenseret mælk (fås i de fleste velassorterede supermarkeder, fx Irma, SuperBrugsen eller Føtex, samt asiatiske fødevarebutikker) 3 spsk kakaopulver 1 spsk smør Drys af chokolade, kokos el.lign. Caipirinhas laves bedst én ad gangen. Vask limefrugten og ’rul den mør’ på bordet, inden den skæres i fire både. Put lime-bådene og sukker i glasset og mas frugten sammen med sukkeret. For eksempel med en gaffel. Tilsæt eventuelt en lille smule cachaça, hvis der mangler væske for at røre en jævn sukker/lime-blanding. Fyld glasset op med knust is over sukker/lime-blandingen. Og fyld så op (igen) med cachaça. Så mangler der bare et sugerør eller to - der også kan bruges som rørepind(e).

VIND EN BOG Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Allé 18, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 20. september Sidste udgaves vinder blev: Niels Erik Christensen

Brigadeiros laves ved at blande smør, kakaopulver og sødet, kondenseret mælk i en lille gryde eller kasserolle. Varm blandingen op ved jævn varme, mens du rører rundt, så den ikke brænder på. Blandingen skal tykne - og det tager cirka 10 minutter. Lad blandingen køle af, til du kan håndtere den med fingrene. Form til små kugler på størrelse med et hold-kæft-bolche og tril dem i drys, for eksempel chokoladedrys, og læg dem på bagepapir. Velbekomme!

Vollsmose Avisen nr. 93  

Vollsmoses lokale avis

Vollsmose Avisen nr. 93  

Vollsmoses lokale avis

Advertisement