Page 31

Sørine Jensen har været med i 30 år, selv om hendes karriere som vikingerytter på islandsk hest først begyndte, da hun fyldte 60.

92-årige Sørine Jensen er parat som tilskuer, når de rappe islændere løber ud på grønsværen ved Moesgård Vikingtræf sidste weekend i juli. Men hun ville hellere have siddet i sadlen, som hun har gjort i henved 80 år. ] [ Af: Ulla Skovsbøl Foto: Lars Aarø

B

rølende vikingekrigere, ravsmykkede skjoldmøer og ikke mindst små ivrige islændere i rask galop eller tølt – det er indbegrebet af Moesgård Vikingetræf. Træffet er det største af sin art og trækker hvert år trækker tusindvis af besøgende og fritidsvikinger fra hele Norden, Tyskland, England, Polen, Baltikum og Rusland. I 2016 finder træffet sted i weekenden den 30. og 31. juli, og som sædvanlig vil de to store ryttershow med islandske heste være et af weekendens største trækplastre. Men én blandt publikum er i år tilskuer mod sin vilje: Den 92-årige Sørine Jensen fra Kragelund ved Silkeborg. Hun vil glæde sig over showet, men ærgre sig over, at hun ikke længere selv skal dyste i øl-tølt eller andre vikingediscipliner. ”Jeg har været med i 30 år, og det har været fantastisk. Det har givet så mange gode venner og et skønt sammenhold – også i familien,” siger hun. Men nu er det slut. Da hun fyldte 90, stod Sørine definitivt af hesten. Selv om hun er både rask og frisk og stadig kan hænge

ud i festligt lag til klokken fire om morgenen, når stemningen er god, og der er snaps i glassene, så vil hun ikke risikere brækkede lemmer, hvis uheldet skulle være ude. Viking ved et tilfælde Sørine Jensens karriere som vikingerytter på islandsk hest begyndte, da hun fyldte 60, og hun var med ved Moesgård første gang i 1983. Det var ikke noget, hun havde planlagt længe, men da hun skiftede sin store hest ud med en islænder, fik hun et godt tilbud:. ”Ham jeg købte min første islænder af tilbød at køre både mig og hesten til Vikingetræf på Moesgård uden beregning, og det sagde jeg ikke nej til,” fortæller hun. Sådan startede hendes karriere som viking, og det har hun aldrig fortrudt. Ikke alene har vikingelivet ført mange gode venskaber og stærke fælles oplevelser med sig. Livet med islændere har også givet mange dejlige oplevelser med hestene i naturen.

[ No. 06, 2016 TÖLT

31 ]

Profile for Mediegruppen as

Tölt-2016-06  

Dansk Islandshesteforening

Tölt-2016-06  

Dansk Islandshesteforening