Page 28

/ oase

Ren hjernemad! Neuropraktiker Larz Thielemann har i over 20 år arbejdet med børn, der havde særlige behov – for træning og udvikling, men også for sund og ren mad.  I sin seneste bog har han derfor samlet inspiration og råd til forældre med børn, der har det svært, så de kan få den optimale kost uden de fødevarer, der er under mistanke for at skabe problemer. Det drejer sig især om børn f.eks. adhd, autisme, særligt sensive, cerebral parese, forsinket udvik­ ling, epilepsi eller børn med skoleudfordringer.  ‘Hjernemad til børn med særlige behov’ er fuld af af gode råd om sund kost og alle opskrifter er opfundet, lavet og brugt af forældre, der har eller havde børn med særlige behov. Vægten er lagt på opskrifter, der er overkommelige og knapt så tidskrævende, da disse familier ofte har rigeligt at se til. Du finder bl.a. ‘Hjernemad til børn med særlige behov’ af Larz Thielemann på www.hjernetips. dk til vejl. pris kr. 249,-, Forlaget Hjernetips

Vælg bevidst! Kroppen bliver udsat for alle mulige udfordringer hele livet. Dårlig føde, stress og forurening har alle indflydelse på helbred og livskvalitet. Men ifølge ‘Permasund mad til din kloge krop’ er kroppen faktisk kodet til at helbrede sig selv, hvis man giver den mulighed for det gennem kærlighed og opmærk­ somhed. ‘Permasundhed’ er inspireret af be­ tegnelsen ‘permakultur’, der handler om at dyrke jorden på en bæredygtig og vedvarende måde. At være permasund handler på samme måde som permakultur om at skabe en vedvarende, bæredygtig og holistisk sundhed. Bogen opfordrer til at gå på opdagelse, så man kan lære sin krops sig­ naler at kende. Ved ikke at belaste kroppen med dårlig føde, stress, for­ urening og ukærlige miljøer, giver man sin krop og sine celler mulighed for at reparere, opgradere, udvikle og balancere.  Cecilie Lemke er bl.a. uddannet kraniosakral-terapeut, akupunktør og har studeret traditionel kinesisk medicin i fem år. Hun har lavet selv­ studier i kvantefysik, epigenetik, biodynamisk landbrug og permasund­ hed. Foruden opskrifter indeholder bogen viden om og redskaber fra for­ skellige diæter, blandt andet ketogendiæt, nikkelfattig diæt og LCHFdiæt. På den måde kan man blive klogere på, hvad der virker for den en­ kelte med de problematikker, man døjer med. Man lærer at genkende forskellige symptomer, om fysiske og psykiske årsager til disse, og hvor­ dan man behandler dem gennem kosten og forskellige behandlingstek­ nikker. ‘Permasund mad til din kloge krop’ af Cecilie Lemke, 220 sider, vejl. pris kr. 249,95, Muusmann Forlag

28

100 råd, der bringer ro ‘ZEN’ er en praktisk guide til at få et enklere liv og lære at føle sig mere afslappet, tilfreds og opfyldt af fred. Bogen indeholder 100 små zen-aktiviteter, som kan udføres hver dag for at bringe mere ro ind i livet. Den anerkendte buddhistiske munk Shunmyo Masuno trækker på flere århundreders visdom og giver dig i denne bog 100 lette og praktiske råd, der kan give dig mere zen i din hverdag. Du lærer at trække vejret dybt for at slippe af med negative følelser, at rydde op i dit hjem for at få overblik over dine tanker, at stille dine sko ved siden af hin­ anden for at bringe orden i dit sind, at plante en enkelt blomst og betragte den gro, at bekymre dig mindre om ting, du ikke kan kontrollere, og meget mere ...  ‘ZEN – 100 praktiske råd, der bringer ro og glæde i dit liv’, af Shunmyo Masuno, 222 sider, vejl. pris kr. 249,95, People’s press

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin