Page 80

brevkasse /

Kan jeg selv gøre noget mod kraftig graviditetskvalme? Jeg er gravid i 7. uge og er så forkvalmet, at jeg ikke kan overskue det. Jeg er sygemeldt og kan kun ligge og have ondt af mig selv. Jeg smågræder og kan slet ikke overskue, hvis dette skal være sådan i ni måneder. Hvad kan jeg gøre? Jeg ved, andre får hjælp fra akupunktur, men at komme derhen er uoverskueligt. Tak, jeg bliver glad, hvis du vil svare mig. Marie Louise

Svar: Stort tillykke med din graviditet. Jeg forstår dig til fulde, jeg har selv oplevet voldsom graviditetskvalme, og det er ganske enkelt ulideligt. Men for langt de fleste går det over efter 1. trimester, om end det kan være længe nok og svært at overskue lige nu. Jeg ved fra mig selv, at kvalmen ofte bliver værre ved træthed. Jeg kan huske, at det kom så meget bag på mig, hvor træt man er i starten, og hvis du kan overgive dig til at sove meget, hvile, gå tidligt i seng, så tror jeg alene, det vil gøre, at din graviditetskvalme ikke er så slem. Accepter, at du lever et stille liv lige i disse uger, sig nej til invitationer. Det er ok, livet med sjov og aktivitet skal nok komme igen. Tænk også på, at det er en positiv hændelse, der er årsag. Din krop er på vældigt hårdt arbejde med at danne en ny lille verdensborger, endda den dejligste af alle. Du fejler ikke noget farligt eller noget, der ikke går over nogensinde mere. Sådanne tanker kan

80

godt berolige dig, så tal til dig selv eller fortæl din mand, at han skal stryge dig over håret og sige det. Du kan have brug for masser af omsorg, og det må du gerne bede om. Af rent konkrete ting vil jeg foreslå dig at købe frisk økologisk ingefær, skær et par tynde skiver og hæld over med kogende vand og drik denne ingefærdrik i små slurke. Giv dig selv, eller lad din partner give dig, akupressur. Pericardium 6 er det store kvalmepunkt, men alt efter hvor din kvalme er, kan det afvige. Selve pericardie meridianen løber fra langefingeren og i lige linje på midten af underarmens inderside. Denne linje trykker du grundigt igennem med et fast tryk (ikke for blidt), og de steder, der føles ømme, dvæler du ved og holder et fast tryk eller masserer lidt rundt. Hvis din kvalme sidder oppe i halsen, vil du måske nok være øm ved håndleddet og sidder kvalmen i brystet, så vil punktet være højere oppe ad underarmen. Hvis kvalmen er i maven, så skal du endnu længere op mod albuebøjningen. Dette trick skal du også bruge, hvis du køber seabands (armbånd med akupressur). Der er IKKE kun et punkt at anbringe disse. Punktet mave 36 på underbenets yderside er også godt at bruge. Kør fingeren op langs skinne­ benets yderside. Oppe ved knæet kurver knoglen lidt, og der er mave 36. Rigtig god bedring og ønsker om alt godt. Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Kan man bruge akutryk til andet end fødselsmodning? Jeg fødselsmodnede min egen krop og fødte nemt og ubesværet, ved hjælp fra din lille dejlige bog. Jeg kunne jo mærke, hvor effektivt akutryk er, og derfor tænker jeg, at det kan bruges til en masse andet. Jeg har nu mange skulder/nakke-spændinger. Vil jeg kunne bruge akutryk som en hjælpende hånd i min situation? Jeg ammer jo mange timer hver dag, men synes jeg sidder fornuftigt det mest af tiden. Andre gode råd? Mvh Maiken

Svar: Tak for din mail og til lykke med din veloverståede fødsel og med den lille. Dejligt, du kunne bruge bogen. Ja, det er uden tvivl mere end et fuldtidsjob at være nybagt mor. Og hårdt for kroppen. Jeg håber du husker at hvile, sove, slappe af, når dit barn sover – fremfor at ordne praktiske ting. Hver gang du har armene fri, så rul med skuldrene. Lav nogle gode nakkestræk, sid ret og lad det ene øre søge ned mod skulderen, dvæl her og rul så hovedet fremover og det andet øre op mod den anden skulder. Bed din partner om blid massage på skuldrene hver eneste dag. På indersiderne af begge ankler og underben sidder de punkter, der spejler skulderåget. Bed ham om at give akupressur/akutryk der. I skal gå efter de punkter, der føles mest tryk ømme. Husk endelig at afspænde dine kæber ved at undgå at presse tungen op i ganen, husk at gabe og evt. også massere dine kæbemuskler. Bedste hilsner Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin