Page 78

Brevkasse /

Kan vi blande midler mod nattevædning? Efter at have læst, at du anbefaler Hypofysis D6 til nattevædning, har vi købt det til vores datter på 10 år. Der er kommet en bedring, men ikke 100 pct. endnu, så vi vil supplere med Epifysis/Stannum. Sidstnævnte skal indtages i lidt vand. Men kan vi godt blande de to produkter i et lille glas vand, for ­nemheds skyld? På forhånd tak for svar. De håbefulde

Svar: Hvor er det dejligt at høre, at I har haft effekt af min anbefaling. Det er rigtig fint, at I supplerer og ja, I kan godt blande de to remedier. I nogle lære-bøger vil man læse, at man helst skal tage homøopati hver for sig og med lidt tid imellem. Men erfaringen har vist, at det faktisk går fint alligevel. Og det allervigtigste er, at få det taget! Det vil være godt, hvis hun kan holde det lidt i munden, inden hun sluger vandet, da midlerne så lige kommer lidt mere i kontakt med slimhinderne og dermed kan optages den vej.  For at støtte endnu mere op om nervesystemet og hormonerne, kan det være en rigtig god ide også at supplere med en god kvalitets fiske­ olie som f.eks. Nordic Naturals. Derudover kan magnesiumtilskud, evt. som magnesiumcreme, hjælpe til at undgå en overaktiv ­blære. Vær også opmærksom på, at sukker bedøver hjernen lidt, og derfor kan det være svært at mærke, når man skal tisse. En sukkerfri periode hjælper således også.  De bedste ønsker til jer. De bedste hilsner  Anette Straadt, sundhedsplejerske

78

Skal man tage probiotika sammen med antibiotika? Jeg er pt. på en kraftig kur med penicillin grundet en sen opmærksomhed på et flåtbid, der har udviklet sig til borreliose (mit eget ansvar). En ven gjorde mig opmærksom på, at kuren slår alle bakterier ihjel, også de gode, og foreslog indtag af probiotika. Han var dog usikker på, om det gavnede under kuren, eller om det skulle vente til ­efter? Hvilken probiotika kan anbefales? Er der fødevarer, der er særlig vigtige under en ­penicillinkur? Lillian

Svar: Din ven har helt ret i, at penicillin slår både gode og dårlige bakterier ihjel, og det er absolut godt at bygge tarmfloraen op igen. Du kan godt tage mælkesyrebakterier samtidig med, du får penicillin, men der skal gå mindst to-tre timer mellem de to ting. Ellers vil penicillinen også slå mælkesyrebakterierne ihjel. Hvis du får penicillin flere gange dagligt, kan det være svært at holde tilstrækkelig afstand mellem, og så kan du vente, til kuren er ovre. Ellers går du i gang med det samme og sørger for at tage de to ting adskilt. Efter en penicillinkur er det hensigtsmæssigt at tage mælkesyrebakterier minimum to-tre måneder. Jeg vil anbefale dig at købe nogle mælkesyrebakterier med flere forskellige bakteriestammer og med et samlet højt antal af bakterier. Det kan f.eks. være Multidophilus 24 fra Solaray, High Bifido fra Udos Choice eller LactiPlus Forte. Kosten skal gerne være fri for/lav på sukker, alkohol og hvidt brød, hvide ris og hvid pasta samt rødt kød. Spis derimod masser af grøntsager, lidt bær og frugt, fuldkorns­ produkter, bælgfrugter, syrnede mælkeprodukter, nødder, kerner, frø og mindre mængder fisk, fjerkræ og æg. Brug gerne mange krydderurter, hvidløg, ingefær og gurkemeje. På den måde kan du holde de mindre gode bakterier i begrænset antal samtidig med du tilfører mange ­fibre, som kan give næring til de sunde tarmbakterier, så du får opbygget et stærk ­tarmflora igen. En stor del af vores immunforsvar sidder i tarmene, og det er vigtigt, at du har et stærkt immunforsvar, så du kan komme oven på igen. Mange hilsner fra Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin