Page 60

sind / Alle forsøg og fejltrin frem dertil er usynlige. Personens sikkerhed virker ’medfødt’, men tro mig, det er den ikke. Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som fra fødslen har været fuldstændig skråsikker på, hvem han eller hun var eller skulle være. Den rollemodel, som vi – som unge og ældre – finder i et beundringsværdigt menneske, er ikke falsk, men blot én facet af den person, ét stadie. Jeg har altid syntes, at de bedste rollemodeller er dem, der udfordrer sig selv. Er selvironiske, åbne for kritik, og ydmyge over det, de har opnået. Hvorfor? Fordi det viser, hvordan de har haft VILJEN til at forandre sig og har arbejdet for det, de ønskede at opnå med sig selv. Alene i deres kamp mod målet er der masser af inspiration at hente. De mange biografier, der udgives i disse år, er en guldgrube for dig, der vil udforske livets mangfoldighed og muligheder. At finde fodfæste Så hvad er ”identitet” egentlig for en størrelse? For mig er det en blanding af selvopfattelse, selvfølelse og personlighed. Der findes mange langt mere akademiske tilgange til det emne, men her handler det om: 1) hvordan du betragter dig selv som person, 2) h  vordan du har det med det, og 3) hvordan du er som ”type” i din adfærd, dine følelser og reaktionsmønstre i relationen til andre mennesker. Det at føle sig tryg i sig selv og sin identitet, forudsætter din egen accept af den, du er, og de følelser, du har – og viser. Det er også det, vi kan kalde ”fundament”: At du står fast. Det springende punkt er, at vi altid bliver overrasket af livet. Du synes lige, at du havde styr på det, og så kommer der et menneske eller en situation, som bringer dig ud af fatning. Med et godt fundament – en grundlæggende accept af dig selv, inklusive dine fejl og mangler – vil du

60

”Følelsesdetektoren” Hvad er det egentlig for en følelse?

Skuffelse, sårethed, vrede, bitterhed, misundelse, jalousi, modløshed, ligegyldighed osv.

Hvorfor føler jeg sådan?

Forventede noget andet, bristede illusioner, ensomhed, uheldige omstændigheder osv.

Hvor kommer denne følelse fra?

Kender du den fra tidligere situationer? Genkender du den fra de mønstre, der er i din familie? Skyldes følelsen, at du sammenligner dig med andre og en ”fælles norm”?

Hvilken funktion har følelsen?

Fungerer følelsen som en overspringshandling pga. manglende mod/energi/vilje til forandring, en undvigemanøvre ved en ubehagelig situation, forsvar mod at forholde sig til kritik eller reaktioner fra andre?

Er følelsen reel?

Er den en vane? Dækker den måske over en anden og endnu mere ubehagelig følelse? (Hvis anden følelse, start forfra).

Accepterer du følelsen?

Står du ved følelsen, eller forsøger du at skjule den? Har du fortalt andre om følelsen? Også den eller de personer, som den måske vedrører (hvis relevant)? Hvad skal der til, for at du accepterer følelsen?

Kan følelsen motivere dig?

Hvad er mest hensigtsmæssigt for dig: At lære at leve med/ acceptere følelsen, som den er, eller ændre dens forudsætninger? Kan du se dig selv handle/ændre på den situation, der udløser følelsen eller reaktionsmønsteret? Hvad skal der til, for at du kan træffe sådan en beslutning? Hvad skal målet være?

imidlertid være i stand til hurtigt at finde fodfæstet igen – fordi du tør se dig selv i øjnene og handle derudfra. Føle det, du føler Hvordan gør du det helt konkret, især hvis du er “uerfaren” eller er bragt ud af kurs? Det vigtigste er IKKE at kigge den anden vej! Med det mener jeg, at du i stedet for at undvige og skubbe dine følelser til side, tager dem alvorligt. Du skal ganske enkelt øve dig i at mærke, hvad der er rigtigt for dig selv, f.eks. ved at skrive dagbog, søge en god coach/psykolog – eller som en start bruge ”Følelsesdetektoren” nedenfor. Hvis du vil være tilfreds med livet og dig selv, kræver det, at du kender dig selv – både på retsiden og vrangsiden. På den måde kan du ”lære at turde”, være både modig og rummelig over for dig selv. Du skal ganske enkelt stille spørgsmål til dig selv – ikke selvkritiske spørgsmål, men selvundersøgende spørgsmål. Nyttigt navlepilleri Fra 80’erne og frem har der været en del rynken på næsen ad enhver form for ”navlepilleri”. Vi har især målt os selv og andre på karriere og materiel status. F.eks. har sammenligning af biler, huse og dyre (og miljøbelastende) ferier i udlandet længe været et hyppigt samtaleemne ved diverse middagsselskaber.

Nu lader der til at være nye tider på vej, fornemmer jeg. Det materielle praleri er blevet lidt kikset. I stedet kommer de varige ”goder” – fællesskab, fordybelse, samfundssind, ­bæredygtighed – i stadig højere kurs, når vi søger lykken, og når vi forsøger at identificere os med noget. I modsætning til yuppie-fordommene er det at arbejde bevidst med sine følelser og sin selvopfattelse desuden et regulært og hårdt stykke arbejde. Ja, det kan ende ud i en mere eller mindre spirituel virkelighedsflugt for nogen, men for dig, der forholder dig konkret til dette udviklingsarbejde, kan det være vejen til at styrke dit eget fundament, dit fodfæste, din handlekraft. Selvudvikling har længe været et fy-ord, men lad os gøre kritikerne til skamme. Hvem vil ikke gerne kunne løfte panden og sige: Jeg kender FAKTISK mig selv, jeg ved hvad jeg føler, og hvad jeg står for.

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin