Page 26

tema / Af/ Clara Edgar Foto/ Shutterstock

tema

dere Sødere, blø – bøjelig

Glucosa(v)min(e) led! Glucosamin er et lægemiddel, som kan bruges i behandling af slidgigt, som også kaldes artrose. Men der har været en del debat om, hvorvidt midlet virker, og forskelligrettede forskningsresultater betød, at de danske myndigheder i 2011 besluttede at fjerne tilskudsberetningen til midlet. Men var der hold i skepsissen?

Slidgigt eller artrose er en sygdom, der med tiden vil ramme alle, hvis vi bare bliver gamle nok. Tal fra Gigtforeningen viser, at 300.000 danskere i 2013 led af sygdommen, som gør det til den mest udbredte af alle gigtsygdomme. Slidgigt opstår, fordi brusk og væv omkring leddene ødelægges, og det kan give ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene og smerter, der kan variere fra milde til voldsomme. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan lindres og forsinkes. Det er her glucosamin kommer ind i billedet. For glucosamin udgør nemlig en af de byggesten, som kroppen skal bruge til at opbygge brusk i leddene – den brusk, som ødelægges af slidgigt. Men der findes forskellige former for glucosamin. Overordnet kan man inddele glucosamin-præparater i to grupper: Glucosaminsulfat eller glucosamin-hydroklorid. Og der er stor forskel på virkningen af de to. I glucosaminsulfat er glucosaminen, som består af en aminosyre og sukker, parret med svovl, som gør, at det kan komme ind og virke, der hvor det skal. Anderledes er det med hydrokloridformen, som præsterer væsentligt dårligere i forskningsresultater. Forskel på kvalitet Det kunne være så dejlig nemt, hvis grupperingerne så stoppede her. Men det gør de ikke. For kigger man udelukkende på glucosaminsulfat, som har evidens for positive virkninger på smerter og udvikling af slidgigt, er der også forskel på produkterne. Herhjemme er glucosamin kategoriseret som et læge-

26

middel. Det betyder, at der er krav til kvalitet og ensartethed i alle piller. Samme krav skal man ikke leve op til, hvis man sælger et kosttilskud, en betegnelse som glucosamin bliver solgt under mange steder i verden. De to hovedgrupper og de kvalitetsmæssige forskelle kan skabe forvirring for forbrugeren, og er også en af hovedårsagerne til, at forskningen peger i så mange forskellige retninger. For selvom alle varianter indeholder ordet glucosamin, har de ikke det samme indhold og er derfor ikke sammenlignelige. På trods af det, bliver det hele tit hældt sammen i en stor pærevælling, når der laves analyser af midlets virkning på slidgigt. Det kan man blandt andet se i en meta-analyse foretaget på glucosaminsulfat i 2014, hvor resultater fra en række studier, der havde undersøgt virkningen af glucosaminsulfat af varierende kvalitet, blev blandet sammen. Meta-analysen konkluderede derfor, at der ikke var en effekt at hente. Analyser og studier, som netop tager højde for kvaliteten, afslører dog andre resultater, som har fået en række eksperter til at anbefale glucosamin til lindring og behandling af slidgigt. Når man skiller pærer fra bananer I 2015, året efter den føromtalte metaanalyse, skrev en række læger fra flere lande – Portugal, Belgien, USA, Italien – en kommentar på de anbefalinger, der blev givet til behandling af artrose. De tog udgangspunkt i en lang række forskningsresultater på flere forskellige behandlingsmuligheder – herunder glucosaminsulfat – og slog fast, at der var god grund til at bruge det i særligt den tid-

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin