Page 22

tema / Af/ Xxxxxx Foto/ Xxxxxxxxxxxx

2

Kunstige sødemidler – knapt så god erstatning

Budskabet om, at sukker i sin rene form ikke er sundt, er trængt dybt ind i bevidstheden hos de fleste. Mange er i stedet tyet til de kunstige sødestoffer. ”Light”-industrien har derfor haft kronede dage. Desværre ikke nødvendigvis med mere sundhed til følge. Kunstige sødemidler kan medføre en dårligere blodsukkerregulering. Flere forskerhold har kigget nærmere på de mest udbredte kunstige sødemidler sakkarin, sukralose og aspartam. I et forsøg med mus tilsatte forskerne ovenstående tre sødemidler til drikkevandet i koncentrationer, der svarer til den maksimale dosis tilladt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA. Musene, som havde drukket kunstige sødemidler, udviklede nedsat glukose-tolerance. Dette er en tilstand, hvor der er svækket evne til at fjerne glukosen fra blodbanen. Blodsukkeret forhøjes derved. Musene i kontrolgrupperne, som enten fik rent vand eller vand tilsat sukker, udviklede ikke tilsvarende problem. Sakkarin lod til at være den største synder. Efterfølgende udførte forskerne et stikprøveforsøg på syv frivillige mennesker. Disse havde normalt ikke et indtag af kunstige sødemidler. Forsøgspersonerne blev sat på en diæt med kunstige sødemidler svarende til det acceptable daglige indtag. Allerede efter en uge havde fire af de syv forsøgspersoner nedsat glukose-tolerance. Studiet ovenfor er fra 2014. Sidenhen er flere studier med samme konklusion udført. Virkningsmekanismen er en ændring i tarmfloraen, som dels medfører en øget glukoseoptagelse fra tarmen og dels laver ændringer i den hormonelle regulering af blodsukker og mæthedsfornemmelse. Dette bl.a. via en nedsættelse af hormonet GLP-1. Dette er ret interessant, ikke mindst når man kigger på virkningsmekanismerne for de hyppigste typer af medicin til type 2 diabetes. Førstevalget til medicinsk behandling er Metformin. En del af den terapeutiske effekt af Metformin er netop en gavnlig ændring i sammensætningen af tarmfloraen. En anden type medicin, som gives med indsprøjtninger, er de såkaldte GLP-1 analoger. Altså GLP-1 lignende stoffer. Det samme hormon, som nedsættes af kunstige sødemidler.

22

3

Døgnrytmen spiller også en rolle

Vores døgnrytme er overordnet styret af ”master-uret” i hjernen, som bruger lyseksponering gennem øjnene til at indstille efter. Derudover findes flere mindre ”ure” rundt i kroppen, som medvirker til reguleringen. Herunder én relateret til vores fødeindtag. Fødeindtaget og ikke mindst den efterfølgende omsætning i kroppen er i høj grad styret af vores hormonsystem. Hormonsystemet er et fantastisk eksempel på et regulatorisk system, hvis aktivitet er rytmisk med en cyklus på 24 timer. Præcist som døgnet. Ved at følge døgnrytmen og primært spise i vores naturlige ”aktive fase” – altså dagtiden - opnår man den mest optimale energiomsætning og blodsukkerregulering i kroppen. Eksempelvis er kroppens evne til at fjerne glukose fra blodbanen størst tidligst på dagen. Dette skyldes døgnrytmevariationen af både bugspytkirtlens insulinproduktion og følsomheden for insulin ude på celleniveau. Sådan rent praktisk betyder dette, at vi bedst omsætter kulhydratholdige måltider til dagens to første måltider. Fødeindtagelse i den normale ”hvile-fase” herunder sen aften-/nattespisning kan desuden give en de-synkronisering af døgnrytmen. Foruden søvnproblemer kan dette føre til nedsat insulinfølsomhed. Hvis man oveni denne de-synkronisering tilføjer kronisk søvnmangel, får man en farlig cocktail for sundheden og blodsukkerreguleringen. Kronisk søvnmangel har nemlig vist sig at give mere insulinresistens, øget inflammation og kludder i vores hormoner. Søvn og tre vigtige hormoner Ændringen i særligt tre hormoner er vigtige ift. blodsukkerreguleringen: Søvnmangel giver anledning til et fald i mæthedshormonet Leptin og en samtidig stigning i sulthormonet Ghrelin. Man skal ikke være raketforsker for at forstå, at dette kan give problemer. Denne kombination skaber en øget tilbøjelighed til at få flere kilo på sidebenene, hvilket disponerer til sukkersyge. Et andet hormon, som stiger ved søvnmangel, er kortisol. Vores stresshormon. Kortisol har en såkaldt anti-insulinvirkning. Det får blodsukkeret til at stige bla. ved at hæmme glukoseoptagelsen ude i cellerne. Søvnmangel skaber ikke blot uhensigtsmæssige biokemiske forandringer, det fratager os ligeledes overskuddet og energien til at træffe de rigtige løsninger. Ikke mindst på kostfronten. Hvis man vil udnytte potentialet i døgnrytmen, kan man med fordel indtage et stort morgen- og frokostmåltid og kun et mindre aftensmåltid. Kulhydraterne bør også reserveres til tidligt på dagen.

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin