Page 60

mad / melain. Disse enzymer findes også i kapselform i produktet Papaya-plex fra Solaray. Leveren danner galden, som vi skal bruge for at fordøje fedtstoffer. Den ofte fede julemad stiller høje krav til et sundt galdeflow, og her er det også de bitre urter, som nævnt ovenfor, vi skal have fat i. Vi kan også indtage forskellige urter som te, i kapsel- eller tabletform eller som saft. Det kan være mælkebøttesaft fra Herrens Mark eller tabletter og kapsler med arti-

skok, marietidsel samt mælkebøtte. Mælkebøtte og marietidsel kan også drikkes som te ligesom den noget bitre urt ensian. Leveren er et vigtigt afgiftningsorgan, men for ikke at belaste den for meget, skal vi bruge fibre. Fibrene binder nemlig affaldsstoffer og tager dem ud med afføringen. Derfor er en fiberfattig kost og hermed tendens til forstoppelse belastende for leveren. Svovlholdige fødevarer som alle slags kål, løg, hvidløg, porrer, purløg og bælgfrugter er rent guf for en velfungerende leverafgiftning. Retter og salater med kål er derfor optimal julemad, så vi holder maven i gang med fibre og samtidig støtter kroppens afgiftningssystem.

Bagt hokkaido 4 personer

Du skal bruge:

Sådan gør du:

• 500 g hokkaidogræskar (renset vægt) • 200 g knoldselleri, pastinak eller persillerod (renset vægt) • 1 mellem løg • 1 fed hvidløg • 1 cm frisk ingefær • 40 g hasselnødder • knap 1/4 tsk. chilipulver • ½ dl. vand • 2 spsk. olivenolie • 1/4 tsk. kanel • ½ tsk. salt • knap 1/4 tsk. peber

Vask hokkaidogræskaret og skær det midt igennem. Fjern kernerne og det bløde i midten med en ske og skær eventuelle knaster på skallen af. Skær græskaret i tynde skiver (ca. 3-4 mm.). Skræl knoldselleri, pastinak eller persillerod og skær dem i stave (ca. 3-4 mm.). Skær løget i ringe, hak hvidløget fint og riv ingefæren på den fine side af rivejernet. Kom alle grøntsager i et ildfast fad og tilsæt vand, olie og krydderier. Vend det hele godt rundt og bag grøntsagerne midt i ovnen på 175 grader i ca. 40 minutter. Rør i grøntsagerne et par gange undervejs. Tilsæt hasselnødderne og bag retten yderligere 5-10 minutter. Retten er lækkert tilbehør til mere eller mindre det meste og kan også spises kold dagen efter.

60

Fantastiske krydderier til julen Der er god ræson i, at kanel, kardemomme, nelliker og ingefær er flittigt brugte krydderier ved juletid. Krydderierne kan nemlig hjælpe os med at fordøje, mindske luft i maven og begrænse voldsomme blodsukkerstigninger. Ikke nok med det – krydderierne kan også lindre en øm hals, mindske tandpine og dårlig ånde. Nelliker: Indeholder den æteriske olie eugenol, som virker smertestillende og desinficerende og bruges derfor mod bakterier i munden og mod tandpine. Duften af nelliker er en del af den karakteristiske lugt hos tandlægen. Hvis man har tandpine, vil friske sin ånde op eller have gavn af den desinficerende virkning, kan man tygge på hele nelliker, eller komme lidt stødte nelliker i et stykke fugtigt vat og placere det på det ømme sted i munden. Kardemomme: Er kendt for sin fremmende virkning på fordøjelsen og til at undgå oppustethed. De hele kapsler kan også ved tygning bruges til at fremme mundhygiejne og mindske dårlig ånde samt modvirke forkølelse og øm hals. Kanel: Har gavnlig effekt på blodsukkeret og på kolesterolindholdet i blodet. Det er indholdet af de forskellige plantestoffer i kanel, der mindsker store blodsukkerudsving. Ingefær: Kan modvirke luft i maven og virke fordøjelsesfremmende. Ingefær kan desuden lindre, hvis halsen er øm. Drik det som te eller riv lidt frisk ingefær og bland det med honning. En sådan teskefuld giver varmen i kroppen og smører halsen. Vi kan med fordel anvende krydderierne hele året, men der er ikke noget at sige til, at de særligt bruges i julen. Kilder: http://leksikon.arla.dk/kategorier/krydderier-og-urter/K/Kryddernellike/ http://www.webmd.com/vitamins-supplements/ingredientmono-614-cardamom. aspx?activeingredientid=614&activeingredientname=cardamom http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14633804

Naturli-2018-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2018-08  

Danmarks alternative sundhedsmagasin