Page 62

Brevkasse /

Kan vi gøre noget ved daglige kvalmeanfald hos teenager? Min datter på 13 år lider af kvalmeanfald. Siden hun var lille, er hun blevet bleg og har måttet sætte sig på grund af kvalme – somme tider flere gange om dagen. Der kan gå dage imellem anfaldene, men til tider kommer de hver dag. Lægen siger, at det sandsynligvis skyldes, at hendes lukkemuskel ikke fungerer helt perfekt, men kvalmen kommer ikke altid lige efter et måltid, den kan også komme om morgenen før morgenmaden. Hun har fået taget blodprøve, for at se om det kunne skyldes glutenallergi, da hendes morfar lider af cøliaki, men det havde hun ikke. Vi har i perioder forsøgt at skrive op, hvad hun spiser, men kan ikke se et mønster. Vi overvejer at søge hjælp hos en homøopat, men er lidt i vildrede med, hvor vi skal gå hen og håber, at I kan hjælpe. Med venlig hilsen S

Svar: I din datters alder er det meget almindeligt med mangel på jern, hvilket godt kan medføre bleghed og træthed samt mange andre symptomer. Det burde vise sig ved en blodprøve, hvor det er normalt at undersøge for blodmangel. Mangel på væske (vand) og forstoppelse er også almindelige årsager til kvalme. Man skal også tænke på, om din datter kan have psykologiske problemer hjemme eller i skolen (mobning). Medicin er også hyppigt knyttet til kvalme, men i din datters alder bruger hun næppe medicin. Der er dog mange unge, der bruger smertestillende midler, som f.eks. paracetamol – eller i nogle tilfælde p-piller. Jeg går ud fra, at hun får en god blandet vitamin-mineral-tablet dagligt, da det er vigtigt, at kroppen får nok af alle de vigtige næringsstoffer. Gode midler mod kvalme er blandt andet ingefær og pebermynte. Mange gode hilsener Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

62

Naturlige midler mod alkoholtrang? Findes der noget, der modvirker trang til at drikke alkohol? Mvh Fisk

Svar: Når der er trang til alkohol, kan trangen være både fysisk og psykisk. Den fysiske trang opstår typisk efter noget tid med daglig/jævnlig indtagelse af alkohol og kan afhjælpes med kost og tilskud. Det er vigtigt at finde ud af, hvorfor trangen/afhængigheden er opstået: Er det en form for selvmedicinering for at klare livets krav? Sorg, ensomhed,depression m.m.? For at komme af med alkoholtrang (og alle mulige andre ­afhængigheder) skal der findes andre måder at håndtere svære følelser og ­situationer i livet. I forhold til kosten skal der være fokus på en blodsukkerstabil kost, så blodsukkeret holdes i ro og giver stabil energi og humør. Fuldkornsprodukter, masser af grøntsager, bær, lidt frugt, letfordøjeligt protein som fisk, fjerkræ, bønner og linser samt sunde fedtstoffer som hørfrø-, oliven-, kokos-, og fiske­ olie, kværnede hørfrø, nødder, kerner, avokado, hampefrø og chiafrø. En god multivitamin og ekstra B-vitaminer vil være godt samt magnesium til natten evt. sammen med afslappende urter som kamille, humle, passionsblomst, lavendel m.m. Alt sammen vil give mere overskud, ro og bedre søvn. Det er gunstigt at støtte op om leveren med bitre urter som marietidsel, mælkebøtte og artiskok. Det kan fås i diverse produkter til leveren f.eks. ­Active Liver. Desuden skal tarmfloraen støttes af gode mælkesyrebakterier. En sund kost er basis for, at kroppen kan komme i balance. Samtidig vil det påvirke den psykiske tilstand og ad den vej mindske alkoholtrang. Sideløbende skal der som tidligere nævnt arbejdes med de psykiske grunde til trangen. Mange hilsner fra Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin