Page 25

/ tema

eller begyndende osteoporose, kaldet osteopeni. Det er ikke kroniske tilstande, men derimod tilstande, der kan genoprettes, for knoglevæv er levende væv, der påvirkes af måden, vi lever på. Hvad er osteoporose? Osteoporose eller knogleskørhed er en fremherskende lidelse på verdensplan, men forekomsten af denne sygdom er særlig høj i Danmark. Navnet osteoporose stammer fra de græske ord osteon, der betyder ben, og poros, der betyder rør, hul eller perforering. Udtrykket beskriver således ganske præcist sygdommens karakter, nemlig porøse knogler. Vi mennesker mister normalt knoglemasse med alderen, men kvinder er efter overgangsalderen i særlig risiko for udvikling af osteoporose på grund af nedsat produktion af østrogener. Livsstil, stillesiddende arbejde, stress, et højt indtag af kaffe, tobak og alkohol, indtag af visse former for medicin samt mangel på særligt magnesium, D3-vitamin og

“Måske er du også vokset op med parolen om, at mælk gav os sunde knogler?” K2-vitamin er ligeledes faktorer, der kan bidrage til hurtigere afkalkning. Kort og godt: Ubalance imellem de knogleopbyggende og de knoglenedbrydende processer. Diagnosen stilles oftest via en såkaldt DEXA-scanning. Postmenopausale kvinder tegner sig for cirka 80 procent af alle tilfælde af osteoporose, fordi østrogenproduktionen falder hurtigt i overgangsalderen. Østrogen har betydning for bevarelse af calcium og magnesium i knoglevævet. Selvfølgelig er mænd også i fare for at udvikle osteoporose, men ofte ses osteoporose først hos mænd fem til ti år senere end hos kvinder. Det skyldes, at testosteronniveauerne hos mænd ikke falder så brat, som østrogenniveauerne gør hos kvinder.

Sådan forebygger du osteoporose helt naturligt En sund knoglemasse afhænger af dine daglige valg af livsstil; kvaliteten af den mad, du spiser, hvad du drikker, dine aktivitetsniveauer, livsform samt kvaliteten og formen af eventuelle kosttilskud. Du kan selv gøre en stor indsats for at forebygge eller genopbygge sunde knogler: 1. Spis sund, uforarbejdet og næringsrig mad. Spis grønne, økologiske og varierede måltider tre gange dagligt. Grøntsager er de bedste og mest fiberrige kulhydrater, du kan spise, de er samtidig rige på magnesium og calcium, særligt hvis du vælger de økologiske. Halvdelen af din tallerken frokost og aften må således gerne være årstidens skønne grønsager. Suppler med sunde fedtstoffer fra økologiske fisk, valnødder, mandler, hørfrø og hampefrø eller olier heraf, avocado eller ekstra jomfruolivenolie. I kombination med gode proteiner fra bønner, linser, økologisk fisk eller fjerkræ, vildt eller velsyrnede yoghurter komponerer du dine måltider, så alle tre næringsstofgrupper af høj økologisk kvalitet er repræsenteret ved hvert af dagens tre måltider. På denne måde sikrer du balance, mæthed og optimal næring. Økologiske grønsager – i særlig grad kål – er sammen med mandler, kerner, fuldkorn og krydderurter rige kilder til såvel calcium som magnesium. 2. Dyrk regelmæssig motion. I forhold til knoglestyrkende tiltag er det især vægtbærende og muskelstyrkende motion, der er vigtigt. Det kan være en daglig travetur, at sjippe, hoppe eller danse i kombination med styrketræning. Derudover kan en god og dyb vejrtrækning samt en god nattesøvn også have stor og positiv betydning.

3. Spis højkvalitets-kosttilskud. Er du kvinde i eller efter overgangsalderen, så kan det betale sig at supplere din gode mad med knoglestyrkende kosttilskud i høj kvalitet. Mange danske kvinder tager faktisk kalktilskud hver dag. Problemet er blot, at det er i form af uorganisk calcium carbonat. Uorganiske mineraler har vanskeligere vilkår, og optages ikke i samme grad i cellernes indre som organiske, food state eller organisk bundne vitaminer og mineraler gør. Calcium er et godt eksempel herpå, hvor mangeårige anbefalinger af uorganisk calcium, i form af calcium carbonat, eller endnu værre calcium­ oxid, har nødvendiggjort særdeles høje doseringer. Indtag af store doser uorganisk calcium kan føre til hjertekarsygdomme og andre alvorlige ubalancer, det kan du læse meget mere om på www.madforlivet.com. At spise calcium er ikke uproblematisk og slet ikke, hvis det indtages alene – solo calcium – altså uden magnesium, D3 og K2 vitamin – og ovenikøbet i uorganisk form. Det er på tide, at der kommer fokus på dette emne, så danske kvinder ikke skal udsættes for en sådan sundhedsrisiko. Kvinder, der har ekstra behov for calcium, eksempelvis efter overgangsalderen, kan nøjes med 4-500 mg calcium dagligt, såfremt det indtages i organisk form eller food state form og altid sammen med samme mængde magnesium. Dette skyldes, at disse former optages langt mere effektivt, så det er tilstrækkeligt med en lavere dosis. Begge dele tages bedst til natten og altid i kombination med D3- og K2-vitamin samt en højkvalitets-multivitaminmineralpille om morgenen.

Giver mælk automatisk stærke knogler? Når talen falder på knogler, så tænker de fleste af os på calcium og mælk. Måske er du også vokset op med parolen om, at mælk gav os sunde knogler? Det lærte vi, da jeg var barn,

25

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin