Page 11

/ liv

ge, selvom du nok altid vil have frygten i dig. Måske kan du i stedet glæde dig over, at du til gengæld er særlig god mod dyr eller noget andet. Har du for mange følelser, jamen, så har du det. Det kan du ikke lave om på. Men så kan du lære at styre dem. Har du et voldsomt temperament, så kan du spørge dig selv: ”hvad gør jeg, når jeg bliver hidsig”, og på den måde tilstræbe ikke at få et raserianfald. Det er også det, der hedder at blive voksen. Peters yndlingshjernedel er frontallapperne, som først er fuldt udviklet omkring 20-års alderen. Her bor hjernens “direktør”. Frontallapperne styrer og kontrollerer tænkning og adfærd. Her ligger kontrol af impulser, energi, motivation, sociale evner, dømmekraft og planlægning. Det er her fornuften råder, hvilket er særlig vigtigt, når enten reptilhjernen med instinkterne eller det limbiske system med følelserne er på spil. – Vi kan ikke klare os uden følelser eller drifter, som skaber liv, overlevelse, handling og bevægelse. Vores drifter er livsnødvendige. Uden dem ville vi ikke spise eller forplante os. Følelser er bestemt også vigtige. De giver livet retning, værdi og farve. Men drifter og følelser skaber problemer i hvert et menneskeliv. Den dyriske del af vores hjerne kan tage magten fra os. Drifterne skal konstant styres, tæmmes og doseres. – Og følelser er også ret primitive. Følelser er en god tjener, men en dårlig herre. Vi spilder meget tid og energi, når vi lader følelserne styre. Menneskehjernen med sin enorme og dominerende storhjerne har givet os evnen til at tænke os om, inden vi reagerer. Så når du bliver uvenner med konen eller vennen, er mit råd: Vent. Bare et halvt minut, før du reagerer, gør en stor forskel. Og det hjælper også at huske på, at den andens version af virkeligheden er ligeså virkelig som din. Vores moderne hjerner er håbløst gammeldags Det, at hjernen evolutionsmæssigt

ikke har ændret sig det store de sidste 100.000 år, og vi således er udstyret med et stykke arvegods fra krybdyrene, afstedkommer en mangfoldighed af problemer. Vi render rundt med den samme hjerne som vores østafrikanske forfædre på savannen og er ligeså primitivt optaget af sex, mad og magt. I moderne tider er vores krybdyrhjerner stadig programmeret til at navigere og overleve i hårde og barske miljøer. Det er stærke kræfter, der er på spil, men også på nogle områder forældede kræfter. – Den ægte stenaldermand har haft stor glæde af, at den ældre del af hjernen automatisk tager over, når vi føler os truet. Men i dag er vores store alarmberedskab rettet mod det forkerte. Fordi vores moderne hjerne samtidigt er håbløst gammeldags, skaber det en masse ballade såsom angst.

“Vi skal hele tiden huske på, at det er noget, vi selv har fundet på, og at et menneske med en diagnose ikke kun er diagnosen” Angst er en livsnødvendig følelse. Sagen er bare den, at i dag har vi langt mindre at blive angste for. Men det ved hjernen bare ikke. Et andet problem ved at have en gammel hjerne i moderne tider er, at den gamle del af hjernen er programmeret til at jagte den mad, der er mest energiholdig. Det betyder, at vi har en medfødt og naturlig drift mod at kunne lide de fede og søde sager. I disse inaktive overflodstider skaber det et væld af indre konflikter mellem lyst og kontrol. – I dag burde vi være programmeret til at elske broccoli frem for kager. Men det er vi ikke, og derfor er vi mennesker nødt til at styre os, ellers æder vi os tromletykke. Kampen mellem det, vi inderst inde har lyst til, og det, vi burde, mellem drifter og kontrol, er hele tiden i gang. Og på denne kampplads lurer et væld af mentale ubalancer som f.eks. OCD, misbrugsadfærd og spiseforstyrrelser. Hjernen elsker vaner, rutiner og kasser Næsten alt i vores liv er vaner. Vaner er smarte, for så kan vi tænke på noget interessant, mens vi kommer hjem og ordner en masse ting automatisk. Det er ekstremt svært at ændre vaner. Hvem har ikke hørt en ryger sige: ”jamen, jeg har tænkt mig at holde op i morgen”. Og næste dag kan de så sige det samme. Ud over, at vores hjerner gerne vil etablere vaner og lave så mange rutineopgaver som muligt, kan vores hjer-

ner godt lide at komme verden i kasser. Kasser letter hjernens arbejde. Diagnoser for mentale ubalancer og sindslidelser er også kasser. – Vores diagnoseapparat er langt fra optimalt. Vi ved ikke, hvad der forårsager f.eks. ADHD, vi kan så ikke måle, om det er der, eller det ikke er der. Men vi har vedtaget, at hvis du har de og de symptomer i det og det omfang, så passer du ned i den her kasse, og så har du ADHD. Derfor bliver det meget glidende, og vi skal hele tiden huske på, at det er noget, vi selv har fundet på, og at et menneske med en diagnose ikke kun er diagnosen, men et menneske, som også er glad for fodbold, madlavning eller noget tredje, påpeger Peter. Selvom diagnoser er meget unøjagtige, mener Peter stadig, at de er effektive på mange måder, for ved at få en diagnose kan syge mennesker få hjælp, få medicin, få en forklaring og tage de forholdsregler, der skal til. Diagnoserne må bare ikke gøre, at andre vender sig bort fra én. Til middagsselskaber vil Peter selv til hver en tid hellere sidde ved siden af et menneske, der ligger lidt uden for den normale linje. De er mindre fordomsfulde, mere beskedne og særligt interessante at tale med, synes han. – Vi mennesker bliver generelt klogere af at blive udsat for modgang og mentale besværligheder. For så bliver du tvunget til at tænke dig bedre om for at løse det, og du bliver i stand til at sætte dig ind i andre menneskers udfordringer. Et følsomt og sårbart sind er ikke let, men det er også en gave. Målet med menneskelig stræben er jo ikke at opnå det perfekte. Målet for menneskelig stræben er at søge viden, gøre sig umage og passe på hinanden.

11

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2018-07  

Danmarks alternative sundhedsmagasin