Krop+fysik-2022-05

Page 1

SEBASTIAN KLEIN: Jeg er blevet en dummere skid

Find ro i naturen

CANCER:

TEMA

Vægt

FOKUS PÅ SUNDHED FREM FOR KILO

Senfølger kan behandles

+

Morten Skjoldager

Fysioterapeut i rødt og hvidt

Kom med bag kulisserne i landsholdslejren sammen med landsholdets fysioterapeut

+

Opskrifter Polymetrisk træning Bedre søvn Hovedpine/migræne

NR.05 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

NE

PHARMANORD

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Naturli_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.


+ LEDER

SEBASTIAN KLEIN:

TEMA

Jeg er blevet en dummere skid

Indre varme og selvskabte lyspunkter

Vægt

Find ro i naturen

FOKUS PÅ SUNDHED FREM FOR KILO

CANCER:

Senfølger kan behandles

+

Morten Skjoldager

Fysioterapeut i rødt og hvidt

Kom med bag kulisserne i landsholdslejren sammen med landsholdets fysioterapeut

+

Opskrifter Polymetrisk træning Bedre søvn Hovedpine/migræne

NR.05 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Her sidder vi så. Iklædt vanter og uldtæpper, med slukkede lamper og nedtonet juleudsmykning, midt i et bombardement af skræmmende begivenheder som vi ikke kan gøre noget ved. Det er på mange planer en kold og mørk tid vi lever i. Midt i strømmen af dårlige nyheder tror jeg det er en god ide ind imellem lige at lukke øjnene og nulstille krop og sind for en stund. Der er et hav af gode grunde til at give hjernen en tiltrængt pause fra de tunge grublerier og sætte fokus på de mange gode ting i livet, og på det vi rent faktisk kan gøre noget ved. I dette nummer kan du for eksempel læse hvordan det har vist sig at være gavnligt for overvægtige mennesker at glemme alt om BMI og badevægt og i stedet fokusere på sundhed og livskvalitet – på at være glad, tilpas og have overskud. Vi har også set nærmere på hvordan naturen kan give os ro, tryghed og tiltrængte hjerne­pauser. Den erfaring har blandt andet Heidi gjort – hun fandt gennem naturterapi en ny og bedre retning for sit liv. For dyre- og naturentusiasten Sebastian Klein virker hverken naturterapi eller meditation - for ham er naturen lig med eventyr, men hans ­fokus på at finde fugle og dyr i naturen kan lidt af det samme, nemlig at han for en stund glemmer alt andet; også det som tynger. Naturterapi er én løsning, at lede efter dyr og planter en anden, men også udendørs motion eller en helt almindelig gåtur kan skabe en magisk win-win-win-win-win-situation, hvor vi får lys, luft, naturoplevelser, bevægelse (og dermed varme), og samtidig giver hjernen en pause fra de tunge tanker. Og så har vi ikke engang nævnt at det fremmer en god søvn. Alt ovenstående kan du læse om i dette nummer af Krop+fysik, hvor du også kan bringe dig lidt tættere på et af de helt store lyspunkter i den mørke vintertid, nemlig fodboldVM, der som bekendt løber af stablen her i november og december. Vi tager jer nemlig med bag kulisserne, når landsholdets fysioterapeut fortæller om hverdagen i landsholdslejren. Rigtig god læselyst!

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen Oplag: 13.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn. Tryk: Aller

ANNONCESALG: Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader. Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

Midt i strømmen af dårlige nyheder tror jeg det er en god ide ind imellem lige at lukke øjnene og nulstille krop og sind for en stund. MARIANNE NØRUP REDAKTØR

N VA

EM ÆRK

E

T

S

PS: Fryser du stadig? Så prøv med hoppe-motion. Dét giver varmen! Spørg bare modellen på dette nummers øvelsesprogram (som i øvrigt også er kvinden bag Krop+fysiks flotte layout).

Forsidefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

052022

3


+ INDHOLD

05

TEMA

Vægt

12

FOKUS PÅ SUNDHED FREM FOR VÆGT

MEGET MERE: 6 +aktivt liv 16 Sådan kan fysisk aktivitet forbedre din søvn

18 Indrætsskader: Fysioterapeut i rødt og hvidt

22 +sport 23 Konkurrence 24 Hop dig til styrke, fitness og funktion: Sådan træner du plyometrisk

Kan man hjælpe mennesker med svær overvægt til at få et sundere liv uden at banke dem i hovedet med en badevægt? I Esbjerg har man skabt et tiltag som griber problemstillingen helt anderledes an, og hvor resultaterne har vist sig at være meget mere interessante end hårde tal og data som kan indsættes i et Excel-ark.

30 En sund håndværkerkultur 32 Yoga er også for håndværkere 33 +job 34 Hovedpine: Titusinder har problemer på arbejdet

08

36 Find ro i naturen 39 Natur-terapi:

Jeg er blevet bedre til at nyde nuet

Sebeastian Klein

14

NU HAR JEG MERE OVERSKUD TIL MINE BØRN Efter næsten et helt liv med overvægt skulle det mentale på plads før Anja kunne fokusere på kalorier og vægt. Selvom hendes personlige mål om at smide nogle kilo er godt i gang, er det en anden succes der betyder mest for hende.

”Jeg er blevet en dummere skid” Der er en blanding af humor og klare meninger i stemmen, når Sebastian Klein fortæller om den lærestreg han fik for godt otte år siden, hvor han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. I dag er hans indre pleaser blevet mere egoistisk. For det er den eneste måde han kan passe på sig selv.

40 +gear 41 Fokus: Helbredt men ikke rask 44 Diætisten: Velsmagende 46 48 50

gryderetter du kan lune dig på Opskrifter Brevkasse +sind

25-28

ØVELSER

ØVELSER: TRÆN POLYMETRISK

FOKUS

Kom godt igang med hop.

Kræft// senfolger

18

24

36

41

46

Fysioterapeut i rødt og hvidt

Hop dig til styrke, fitness og funktion

Find ro i naturen

Senfølger: Helbredt, men ikke rask

Gryderetter du kan lune dig på

4

052022


+ XXXXXXX

OMD UNIKALK

052022

5


+ NYHEDER

aktivt liv

Nyt

SELV SMÅ MÆNGDER STYRKETRÆNING FORLÆNGER LIVET Selv så lidt som én gang styrketræning– eller mindre end én time - om ugen betyder mindre risiko for hjertesygdom og for tidlig død, uanset årsag. Det viste et amerikansk såkaldt kohortestudie, hvor 12.500 mænd og kvinder på gennemsnitligt 47 år blev undersøgt to gange med 5-10 år imellem. Risikoen for hjertesygdom viste sig at være 50 til 70 procent lavere for dem der styrketrænede. Bare en enkelt gang om ugen reducerede risikoen med cirka 50 procent. De som trænede styrke to gange om ugen – eller cirka en time per uge – havde den største effekt. Andre studier har før og siden vist samme sammenhæng, dog ikke i så høj grad. Den gunstige effekt af styrketræningen så i dette studie ud til at være uafhængigt af om deltagerne også trænede kondition. Andre studier viser bedst effekt af en kombina­ tion af styrke- og konditionstræning. Kilde: nhi.no. Studiet er publiceret i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise i oktober 2018

Ældre bør tilbydes træning efter sygehusophold

Mindre skærm får børn til at bevæge sig markant mere­

Ældre der har funktionsnedsættelse, kan opnå bedre fysisk formåen og livskvalitet ved at deltage i et træningsforløb, superviseret af fysioterapeuter, efter de har været indlagt. Det viser et nyt norsk ph.d.-studie. Den superviserede træning bestod af både konditions-, styrke- og balancetræning.

Forskere fra Syddansk ­Universitet har i et såkaldt randomiseret kontrolleret studie vist at hvis man ­begrænser børns skærmtid, bliver børnene betydeligt mere fysisk aktive.

Kilde: Fysio.dk

6

052022

Kilde: SDU.dk. Studiet er udgivet i JAMA Pediatrics i april 2022.


Fås kun på apoteket

+ XXXXXXX

Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse Prøv Voltaren Forte gel med dobbelt styrke GSK

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren Forte kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der har eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. 052022 7 Trademarks owned or licensed by GSK. ©2022 GSK or licensor. PM-DK-VOLT-22-00004 14/01/2022


+ INTERVIEW

S E B A S T I A N K L E I N 8

tekst Kristine Buske, journalist foto Ludvig Gustav

”JEG ER BLEVET EN DUMMERE SKID” Der er en blanding af humor og klare meninger i stemmen, når Sebastian Klein fortæller om den lærestreg han fik for godt otte år siden, hvor han blev indlagt på psykiatrisk afdeling. I dag er hans indre pleaser blevet mere egoistisk. For det er den eneste måde han kan passe på sig selv.

”S

undhed? Det har jeg sgu aldrig rigtig forholdt mig til!” Sådan lyder det fra Sebastian Klein. Han dyrker sport, bevares. Spiller volleyball, tennis og paddle og har også spillet fodbold. Men han ville aldrig gøre det for motionens skyld alene. Det skal være sjovt, og det skal give mening for ham, hvis han skal bevæge sig. Alligevel er der en del af hans sundhed som har fået et eftertjek de seneste år. Den mentale del. For i 2014 resulterede syns­ forstyrrelser og en sovende finger i højre hånd i en indlæggelse på psykiatrisk hospital. Med angst, stress og depression. I starten syntes Sebastian Klein selv at det var noget pjat. For der måtte jo være noget fysisk galt. Også selvom alverdens læger, undersøgelser og scanningsmaskiner intet kunne finde. Psykiske lidelser var for mennesker der var skrøbelige i forvejen. Sådan en type var han jo ikke. Og han ’havde det jo pissegodt’.

052022

Sådan var mindsettet - indtil han fandt sig selv stå og råbe og skrige i panik på psyk, mens personalet stod på den anden side af en glasvæg og holdt øje med at han ikke gjorde skade på sig selv. For de kunne ikke hjælpe. Det var som om at han levede i en anden virkelighed og så det hele udefra. Som en dårlig film. Men han kunne ikke slippe væk eller stoppe det. – Mine angstanfald var så voldsomme at jeg engang slog hovedet ind i en dørkarm for at banke det på plads. Det er en meget mærkelig oplevelse når man kommer så langt ud. Og set i bakspejlet er det interessant hvordan hjernen ændrer sig når den bliver presset over lang tid.

Et lille, men vigtigt ord På trods af mange psykologtimer var der kun én ting der virkede for Sebastian. ­Medicin. Antidepressiva fik ham fra at ­ligge på gulvet uden at se en udvej, til at være jublende glad og nærmest danse på bordene.


+ INTERVIEW + XXXXXXX

Mit pleasergen fik mig til at sige ja til alt. Jeg ville have at alle skulle være glade

Psykiske lidelser kan ske for os alle, hvis vi bliver presset for meget, siger Sebastian Klein, der ’fandt sig selv stå og råbe og skrige i panik på psyk’.

052022

9


+ INTERVIEW

”Min søn er en nederen lorteunge når han løber så meget bedre end mig. Men bagefter kan jeg jo mærke at jeg har det fedt i kroppen”, siger Stormester-aktuelle Sebastian Klein med et glimt i øjet.

OM SEBASTIAN KLEIN Sebastian Klein er skuespiller, tv-vært, foredragsholder, forfatter og naturformidler. Han blev for alvor kendt som den ­nørdede Dr. Pjuskebusk i børne-tv-­ programmet Naturpatruljen fra 1997 til 2003. Han har siden medvirket i en række børneprogrammer på radio og tv, men har også været med i en række programmer for voksne, bl.a. ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’. Senest medvirker han i TV2-programmet Stormester sæson 6, som har premiere lørdag den 5. november. Privat danner Sebastian Klein par med sin kone Rikke, som han har sønnerne ­Sylvester og Christopher sammen med.

Mine angstanfald var så voldsomme at jeg engang slog hovedet ind i en dørkarm for at banke det på plads. – Det var skræmmende for mig at opleve at medicin kan ændre dig fra den ene dag til den anden. Det har også været mærkeligt for folk omkring mig at opleve det markante skift. Derfor var jeg fast besluttet på at skulle ud af det igen, fortæller Sebastian Klein. Efter halvandet år var Sebastian trappet helt ud af medicinen igen, og hans fokus blev rettet mod årsagen til at han blev syg. Den psykiske reaktion blev udløst efter ­Sebastian mistede begge sine forældre, som døde af kræft få år forinden. Pludselig 10

052022

stod han forældreløs og følte sig alene. Selvom han havde sin egen familie, manglede den betingelsesløse kærlighed fra to af de mest væsentlige personer i hans liv. Samtidig var der et ord som ikke fandtes i hans ordforråd: Nej. Det betød at han fræsede mellem foredrag, tv-programmer, interviews og bogskrivninger. Uden at stille sig selv spørgsmålet: Er det her noget jeg vil, og har jeg overhovedet tiden til det? – Min kone og jeg lavede mange ændringer. Før var jeg en enkeltmandsvirksomhed, som selv stod for alt det praktiske. Nu er min kone kommet ind i firmaet og har taget over på kontorarbejde, faktura, kontrakter og aftaler. Hun er blevet mit ­filter og min rådgiver, og det har løftet en stor byrde fra mine skuldre, siger Sebastian og tilføjer: – Mit pleasergen fik mig til at sige ja til alt. Jeg ville have at alle skulle være glade. Nu er jeg blevet mere egoistisk. Jeg er ­blevet en dummere skid, siger han og ­reflekterer over sit eget svar.

– Det er sjovt, for egoistisk er jo et ­ egativt ladet ord. Men i det her tilfælde er n det positivt, fordi det handler om at beskytte mig selv. Den evne manglede jeg før.

Nogle går til fodbold, andre jagter ­ oplevelser i naturen Når vi snakker om mental og fysisk sundhed, er det ikke til at undgå at snakken ­falder på naturen. – Ja, du forestiller dig nok at jeg går ud i naturen for at få ro omkring mig. Sådan er det slet ikke, siger Sebastian Klein og tilføjer: – Naturen er som en sport. Jeg går på jagt efter fantastiske oplevelser og spændende dyr. Det er målet. Jeg bliver så fokuseret på at finde en fugl, et insekt eller et andet dyr at jeg slår alle andre tanker fra. Så på den måde giver det mig alligevel ro i sindet og sætter også kreative tanker i gang. Da jeg var psykisk syg, forsøgte jeg også at søge ud i naturen. Men det hjalp ikke, og så vidste jeg at det var slemt, siger han.


+ INTERVIEW Da Sebastian havde det værst, prøvede han alverdens alternative behandlinger. Kraniosakral terapi. Akupunktur. Yoga blev også testet af, for det skulle jo være godt for sindet. – Det føltes åndsvagt at sige namaste. Det er ikke mig. Jeg er ikke et åndeligt menneske. Jeg misunder dem der er, og det er godt når det kan hjælpe nogle. Men jeg har altid haft en generel skepsis over for ting som ikke er videnskabelige.

Privilegeret 50-årig Som nævnt er fysisk sundhed ikke noget der optager Sebastian. Alligevel vil han gerne bevæge sig. Han holder øje med antallet af kilometer, han går hver dag og vil gerne have passeret minimum fire kilometer når dagen er omme. Nogle gange tvinger hans søn på 17 ham med ud og løbe. – Jeg synes det er røvsygt at løbe. Jeg gider det ikke. Min søn er meget sporty, og det er helt ydmygende når han lunter baglæns for at få sin gamle far med. Han er en nederen lorteunge når han løber så meget

Vi torturerer os selv

Naturen er som en sport. Jeg går på jagt efter fantastiske oplevelser og spændende dyr.­ bedre end mig. Men bagefter kan jeg jo mærke at jeg har det fedt i kroppen, for­ tæller Sebastian med et glimt i øjet. I juli måned fyldte naturformidleren 50 år. Og det har da også fået ham til at tænke over tingene. – Det er helt vildt at jeg er blevet 50 år. Jeg føler mig privilegeret når jeg kigger på min omgangskreds. Hvis jeg skal finde en makker til tennis eller paddle, er der mange jeg må springe over, fordi de fx har ondt i ryg eller knæ og ikke har den fysiske form til det længere. Der føler jeg at jeg stadig er godt med, og jeg vil gerne blive ved med at holde mig i gang.

Selvom Sebastian har lært at sige nej til flere ting, kunne han ikke andet end at sige ja da han blev tilbudt at deltage i sjette sæson af TV2’s underholdningsprogram Stormester. Her dyster fire kendte mennesker i en række umulige opgaver, som skal løses på kreativ vis. – Det er et fedt program fordi det ikke kun er min generation der synes det er sjovt. Det synes mine børn også. Jeg kan generelt godt lide tv-programmer hvor vi samler folk og ikke hader nogle. Og så var det sjovt at prøve opgaver, hvor man bagefter sparker sig selv i hovedet over at man kunne have løst dem meget smartere, siger han. Noget han ikke længere sparker sig selv i hovedet over, er at det er ok at sige fra. Når han i dag kigger på sit livs lærestreg, vil han ønske at mange flere havde mere viden om psykiske lidelser. – At drive folk psykisk til vanvid er jo en brugt torturmetode. I dag, hvor vi hele tiden skal være på, torturerer vi os selv. Jeg har lært at det er noget der kan ske for alle, hvis vores psyke bliver presset for meget.

CAN TATE KAMPAG N E

Besøg vores forhandlere, og få 10% rabat ved køb af en Farstrup Cantate lænestol i egetræ med valgfrit stof Kampagneperiode 15. okt. - 30. nov. 2022

Besøg din forhandler og oplev glæden ved at sidde godt København K • Vestergaard Møbler

Tlf. 3257 2814

Aarhus C • Farstrup Comfort Center Brenderup • Bolighuset Werenberg

Tlf. 8613 3588 Tlf. 6444 1049

Glostrup • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403

Odense • Farstrup Comfort Center

Tlf. 4587 5404 Tlf. 6615 9510

Tlf. 6473 1473

Odense • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center Haarby • Harby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten

Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler

Tlf. 5385 0030

Tlf. 5385 0030

052022

11


+ TEMA

tekst Kristine Buske, journalist foto Privat, Shutterstock

TEMA

Vægt

EN NY VEJ:

Fokus på sundhed frem for vægt

Kan man hjælpe mennesker med svær overvægt til at få et sundere liv uden at banke dem i hovedet med en badevægt? I Esbjerg har man skabt et tiltag som griber problemstillingen helt anderledes an, og hvor resultaterne har vist sig at være meget mere interessante end hårde tal og data som kan indsættes i et Excel-ark.

B

MI. Vægt. Fedtprocent. Tøjstørrelser. Der er mange tal for idealet på en sund krop. Tallene er skabt som en guide, men hvis du lever med svær overvægt, kan de i stedet blive til et konstant pres og konstant minde dig om at du ikke passer ind i normerne. På Det Syddanske Overvægtinitiativ ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har man valgt en helt anden indgangsvinkel. Her handler det om sundhed frem for vægt, og om at finde frem til et godt liv for den enkelte. – Når vi ved at overvægt er et stigende problem i samfundet, og man samtidig kan se at fokus på vægt ikke har effekt, så er man nødt til at skabe et tilbud med en anden indgangsvinkel, lyder det fra Martin Skriver Nicolaisen, der er fysioterapeut hos Det Syddanske Overvægtsinitiativ.

Livsstilspakken. Vælger man Livstilspakken, kommer man i et forløb på 12 måneder med en fysioterapeut og en diætist. Det starter med en samtale, hvor de to eksperter finder frem til deltagernes egne mål og ønsker for deres sundhed. Herefter starter coachingen med individuelle samtaler en gang om ugen. Som fysioterapeut er Martin Skriver Nicolaisens fokus primært på bevægelse og smerter. – Jeg hjælper deltagerne med at få mere hverdagsmotion som at gå og cykle, at kunne flere af de ting de gerne vil, og afhjælper dem med eventuelle smerter. Det vigtigste er hvad de selv ønsker, fortæller Martin.

Vaner frem for kalorietælling For mange af deltagerne fylder kosten meget. De dunker konstant sig selv i hovedet

med forbud og kure, og det er derfor den del de især ønsker hjælp til. – Vi er skolet med at når man er overvægtig, så skyldes det det man spiser. Den tankegang kan fylde så meget at den spænder ben for ønsket om en livsstilsændring. Når deltagerne kommer til mig, bliver de helt overraskede over at de ikke skal registrere kalorier eller følge kostplaner, fortæller Trine Ekblad, som er diætist i Overvægtinitiativet. I stedet for at tælle kalorier arbejder ­Trine med vaner og mønstre og forståelsen af mad som en vigtig energikilde. – Deltagerne lærer at hvis de spiser ­løbende måltider og sørger for at få både protein, fedt og kulhydrater, så har de måske ikke den samme craving senere på dagen. Nogle af vores deltagere har også en coping-strategi hvor de spiser for at dulme

Det personlige mål i fokus Initiativet består først af konsultation med en læge og en sygeplejerske, som står for screening af følgesygdomme. Her bliver der fundet mange deltagere med overvægtsrelateret sygdom som forhøjet kolesterol, hjerte-kar-sygdomme og søvnapnø, der ikke tidligere er diagnosticeret. Herefter aftales det i fællesskab med deltageren hvilken løsning der er bedst. Her kan man fx vælge medicinsk behandling, kirurgisk behandling eller 12

052022

Det vigtigste er at klienterne får det bedre med dem selv og deres krop Martin Skriver Nicolaisen, fysioterapeut


+ TEMA

TIPS 1. Al motion tæller Forsøg at integrere motion hvor du kan i hverdagen: Tag trappen, hop på cyklen eller gå en lille omvej. 2. Find noget du kan lide Måske du ikke er til fitnesscenteret, men bedre kan lide at gå en tur eller spille tennis. Dyrk den motion der passer til dig og dit liv. 3: Vær ikke bange for at søge hjælp Udfordringer ved overvægt kan fylde både fysisk og mentalt, men der er altid fagprofessionelle der meget gerne vil hjælpe dig, så du kan komme godt i gang. Kilde: Fysioterapeut Martin Skriver Nicolaisen

følelser. Her kigger vi på hvad følelserne udspringer af, og hvad man kan gøre i stedet for at spise dem væk, fortæller hun. Ud over samtaler med fysioterapeuten og diætisten indgår der også gruppeforløb i Livsstilspakken, hvor man i fællesskab med andre deltagere bliver klogere på krop, bevægelse, genoptræning, kost, vaner og motivation. – Der sker en særlig dynamik i en gruppe, hvor man er sammen med andre man kan spejle sig i. Her kan deltagerne møde nogen der tumler med de samme ting som de selv gør. Vi oplever også at nogle deltagere selv skaber små initiativer og fællesskaber som fx gågrupper, fortæller Martin Skriver Nicolaisen.

Mere end hårde tal Der er flest kvinder med i initiativet, og de mænd der er, er typisk meget syge. Indtil videre viser resultaterne at deltagerne i gennemsnit har en smule bedring eller stilstand i kolesteroltal, blodtryk og BMI når forløbet slutter. – For den her målgruppe er stilstand også et positivt resultat, fordi mennesker med svær overvægt som regel kun får forværring

i deres følgesygdomme over tid, forklarer Martin Skriver Nicolaisen. Alligevel er det ikke de resultater han finder mest interessante. Evalueringen viser nemlig at deltagerne får øget motivation til at forbedre deres sundhed ved at deltage i initiativet. For eksempel svarer en af deltagerne i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse: ”Det er rart at blive mødt med andet end ’du skal bare tabe dig!’. Men at det derimod handler om hvordan man har det godt med sig selv – selvom man er overvægtig.” Og deltagernes egne positive oplevelser, mener Martin Skriver Nicolaisen, er et succeskriterie i sig selv. – Man er nødt til at have hårde data at måle på, når man skaber et projekt som det her, men det er gået op for os at de ”blødere” resultater har langt større betydning. Med den her målgruppe er det mentale vigtigt. De oplever mange fordomme fra deres omgivelser omkring deres udseende og vægt. Det gør dem mere isolerede, og gør det endnu sværere at opnå deres ønskede livsstilsændring. Derfor er det vigtigste at deltagerne får det bedre med dem selv og deres krop, fortæller han.

Potentiale i resten af landet Initiativet har vakt interesse hos hospitaler og politikere rundt i landet. Derfor vil man nu involvere mere forskning for at blive endnu klogere på effekterne ved forløbet. – Der skal mere data til før man kan udrulle initiativet andre steder i landet. Men ud fra resultaterne indtil videre lever initiativet op til målet om at hjælpe mennesker med overvægt til en sundere livsstil, lyder det fra Martin Skriver Nicolaisen.

HVEM KAN DELTAGE I FORLØBET? For at deltage i Det Syddanske Overvægtsinitiativ skal du: • Være mellem 18 og 60 år • Have en BMI over 30 • Have et ønske om at forbedre din fysiske sundhed

052022

13


+ TEMA

tekst og foto Kristine Buske, journalist

TEMA

Vægt

Nu har jeg mere overskud til mine børn Efter næsten et helt liv med overvægt skulle det mentale på plads før Anja kunne fokusere på kalorier og vægt. Selvom hendes personlige mål om at smide nogle kilo er godt i gang, er det en anden succes der betyder mest for hende.

D

a Anja Paulson Jessen var barn, lærte hun at man altid skal spise op. Der var ofte skænderier hen over spise­ bordet, og her var maden det positive ved måltiderne. Jo mere mad, jo bedre. I hele sit voksenliv kæmpede Anja med overvægt. I et vægttabs-forløb på Sundhedscenter Varde fik hun konstateret søvnapnø som følgesygdom, og kort tid efter startede hun, i november 2021, på Det Syddanske Overvægtsinitiativ. Først her har hun fundet ud af at hendes overvægt udspringer af overspisning på grund af mønstrene fra barndommen. – Jeg har lært at lytte til mig selv og skelne mellem træthed og sult, og lært at et godt måltid handler om hyggeligt selskab frem for mere mad. Jeg har haft en tendens til at banke mig selv i hovedet 14

052022

med forbud og vægt. Her hjælper initiativet mig med at kigge mere på andre faktorer som at være glad, tilpas og have overskud, fortæller Anja. Selvom fokus ikke er på vægt, er det ­Anjas personlige mål at tabe sig. Og efter nogle måneder er der begyndt at ske ­noget. – Først handlede det om at forstå mine egne mønstre og vaner omkring især kost. Efter den del kom på plads, kan jeg nu se at jeg har tabt mig lidt kilo. Det tror jeg ikke var lykkedes uden at have fået alt det mentale med, siger Anja.

Hjælp til smerter Det er ikke kun kosten Anja har fokus på i forløbet. Hun døjer med smerter i hofterne, som stråler ud i lårene, og i sit fysiske arbejde som graver har det tæret meget på

kræfterne i hverdagen. Derfor har hun fået nogle øvelser fra fysioterapeut Martin Skriver Nicolaisen. Det har hjulpet. – Martin har givet mig nogle måtteøvelser og elastikøvelser, som jeg selv kan lave derhjemme. Nu er jeg blevet så vant til øvelserne at jeg kan mærke på min krop hvornår jeg har brug for at gøre hvad, og

Initiativet hjælper mig med at kigge mere på andre faktorer som at være glad, tilpas og have overskud.


+ TEMA

Anja kan nemt passe sine restituerende øvelser og træning for hoften ind i hverdagen.

jeg kan nemt passe det ind i min hverdag, fortæller Anja. Hvor andre i forløbet har lært at få mere motion ind i hverdagen, så betyder det fysisk hårde arbejde at Martins fokus i Anjas tilfælde har været mere på restitution. – Jeg løfter, graver og går mange tusinde skridt hver dag. Derfor er det vigtigt at min krop også får mulighed for at restitu-

ere. Så derfor har jeg i stedet prioriteret øvelserne til at styrke mine hofter sammen med udstræk.

Mere nærværende Anja er færdig med forløbet om et par måneder, men spørger man hende hvad det bedste ved forløbet har været, er det ikke vægttabet hun fremhæver først.

– Det er at jeg har overskud til at være sammen med mine børn, siger hun og tilføjer: – Før var jeg hele tiden træt, og jeg blev nemt irriteret. Nu kan jeg sætte mig ned om eftermiddagen og lytte til hvordan mine børns dag har været, uden at føle at jeg er ved at falde i søvn .

BMI-BALANCE HJÆLPER DIG AF MED OVERFLØDIGE KILO Tab 2,5 kg / måned og 2,5 cm i livvidde. Minus 462 kcal/dag = 4 glas vin BMI-Balance reducerer kalorieindtag fra:

• FEDT • SUKKER

• KALORIER • BEDRE TARMFLORA • ØGET MÆTHED

NU PÅ LAGER IGEN

CE godkendt medicinsk udstyr til vægtkontrol/vægttab. Køb på apoteket, Webapoteket.dk, ApoPro.dk eller Med 24. BMI-balance.dk

DeepSeaPharma · Skanderborgvej 152A · 8382 Hinnerup · Tlf. 8698

6540

052022

15


+ SØVN

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut

foto Shutterstock

SÅDAN KAN

SOV GODT

FYSISK AKTIVITET FORBEDRE DIN SØVN Motion kan give os en bedre og længere søvn. Men hvilken type motion er bedst for søvnen, og hvornår på dagen skal vi helst træne?

D

øjer du med at falde i søvn om aftenen? Sover du for lidt? Så kan du måske med fordel kigge nærmere på dine motionsvaner. Studier har nemlig vist at motion kan forbedre både kvaliteten og længden af vores søvn, og omvendt at dårlig søvn kan føre til mindre fysisk aktivitet. Sagt på en anden måde: Hvis du optimerer dine motionsvaner, kan du potentielt komme til at sove bedre, og ved at sove bedre er der større chancer for at du få bevæget dig mere i løbet af dagen. Motion, træning og bevægelse indvirker både ­fysisk og mentalt på søvnen. Helt lavpraktisk skaber det en sund naturlig træthed at bruge kroppen, og dertil udløser fysisk aktivitet en række hormonelle og fysiologiske processer der kan spille ind på søvnen. For eksempel er angst i forbindelse med indsovningen et problem for mange, ikke mindst dem der har søvnproblemer. Her kan motion lindre angstsymptomerne via biologiske og psykologiske processer, og samtidig distraherer den fysiske aktivitet os fra tanker eller følelser som trigger angst, og fremmer processer i hjernen som dæmper stress.

Motion kan forbedre både kvaliteten og længden af vores søvn. 16

052022

3

GODE RÅD: MOTIONÉR DIG TIL BEDRE SØVN Vær fysisk aktiv 30 minutter hver dag Hvad angår søvn hjælper selv simple aktiviteter som at gå tur med hunden eller lave solhilsenen hver morgen. Eksperimenter dig frem til hvad der virker bedst for dig Morgen, eftermiddag eller aften? Hård eller let motion? Løb, styrketræning, yoga – eller lidt af hvert? Prøv dig frem. Meget peger dog på at det er hensigtsmæssigt at undgå (især hård) motion efter kl. 20 eller senest 1 time inden sengetid, og at rolige, afslappende øvelser og bevægelser kan have en fremmende effekt på god søvn, gerne som en fast rutine lige inden sengetid. Læg en del af din motion udendørs Vær ude når der er dagslys; meget gerne tidligt på dagen.

Følg i øvrigt de almene søvn-tips. Der findes mange – giv dem en seriøs afprøvning, og find dem der hjælper dig. Du kan læse mere på www.krop-fysik.dk


+ SØVN

TIP:

Du kan finde en video med en kort afspændende øvelsesserie på krop-fysik.dk.

HVILKEN TYPE FYSISK AKTIVITET ER BEDST FOR MIN SØVN?

HVORNÅR PÅ DAGEN ER DET BEDST AT VÆRE FYSISK AKTIV?

Forskningen ikke entydig, og der findes formodentlig ikke en klar facitliste. Men overordnet er stort set alle typer motion ­­gavnligt for søvnen – fra korte gåture og havearbejde til sport og intensiv træning.

Morgen-motion har lyse fordele

Konditionstræning Kredsløbstræning – løb, cykling, fodbold mv. – får din puls i vejret og sætter gang i blodomløbet, og det har hos mennesker med søvnforstyrrelser vist sig at forbedre både søvnkvaliteten, den totale søvnmængde og evnen til at falde hurtigere i søvn og til at sove igennem. Moderat og højintens fysisk aktivitet har desuden vist sig at kunne reducere angst i flere timer efterfølgende, hvilket kan hjælpe på indsovningen. Et mindre studie viste fx at mennesker med angst og søvnproblemer gennem regelmæssig motion kan øge den totale søvnmængde og halvere den tid det tager dem at falde i søvn.

Styrketræning Forskningen er sparsom, men meget tyder på at også styrketræning giver positiv effekt på søvnen. Et tysk studie fra 2020 fulgte fx 23.000 voksne personers trænings­ vaner og søvnkvalitet i en uge. De der styrketrænede – selv bare én gang om ugen – sov generelt bedre end dem der ikke trænede. ­Gevinsten gjaldt uanset om man løftede tunge vægte eller lavede elastik- eller kropsvægtøvelser.

Yoga og anden mind-body træning Især når vi nærmer os sengetid, peger meget på at nogle typer øvelser er mere gavnlige for søvnen end andre. Let fysisk aktivitet som stretching, tai chi eller yoga kan nemlig hjælpe os til at falde til ro. Studier har fx vist at yoga kan forbedre søvnen hos blandt andet cancerpatienter. De blide og rolige bevægelser samt opmærksomheden på åndedrættet i mind-body-træning får os til at slappe af. Bliver øvelserne en rutine før man slukker lyset og kravler i seng, bliver de også et signal til kroppen om at det er på tide at koble fra. Sådanne faste rutiner har i sig selv vist sig at forbedre søvnkvaliteten – de får nemlig kroppen til at forstå at den snart skal sove, og vores sind, hormoner og andre fysiologiske processer kan begynde at forberede kroppen på søvn.

Nogle studier har vist at kredsløbstræning tidligt om morgenen i højere grad kan forbedre søvnkvaliteten og hjælpe os til hurtigere at falde i søvn om aftenen, end hvis vi træner om eftermiddagen eller om aftenen. Dette hænger sandsynligvis sammen med dagslyset: Når vi er ude i dagslyset, især tidligt på dagen, hjælper vi nemlig vores indre døgnrytme på vej, og vil få kroppen til at udskille søvnhormonet melatonin tidligere på aftenen, til gavn for vores søvn.

Aftentid er stilletid De fleste eksperter er enige om at hård fysisk aktivitet op til sengetid kan gøre det sværere at falde i søvn, og forårsage at vi sover mindre og mindre dybt – om end det ikke nødvendigvis er sådan for alle. En tommelfingerregel er at man bør undgå hård motion op til tre timer før sengetid, idet motionen kan stimulere det sympatiske nervesystem, som bl.a. er forbundet med stress - med andre ord holder os vågne. Nye studier peger dog på at én times ro efter intensiv træning kan være tilstrækkeligt. Desuden får intensiv træning vores kropstemperatur til at stige, hvilket ikke er gunstigt for søvnen. Det tager typisk en til to timer efter intensiv træning at få kropstemperaturen ned på normal igen. Mange fraråder derfor træning efter kl. 20 – også fordi det er her kroppen begynder at udskille søvnhormonet melatonin. Med ­motionen fortæller vi så at sige kroppen at den skal ­vågne, lige når den indstiller sig på at gå til ro. Bundlinjen er at det sandsynligvis er individuelt hvad der virker bedst for os, også i denne sammenhæng. Find frem til hvornår og hvilken type fysisk aktivitet der har den bedste indflydelse på dit søvnmønster. Du kan finde videnskabelige kilder til artiklen på krop-fysik.dk 052022

17


+ SPORT

tekst Jakob Melgaard foto Anders Kjærbye/fodboldbilleder.dk

EN FAST PLADS PÅ BÆNKEN:

Fysioterapeut i

rødt og hvidt Kom med bag kulisserne i fodboldlandsholdslejren sammen med landsholdets fysioterapeut. VM i Qatar er Morten Skjoldagers fjerde slutrunde, og han er vant til at sidde på bænken når det går løs på stadion – klar til at løbe på banen og tage hurtige beslutninger under pres foran tusindvis af tilskuere og millioner af tv-seere.

H

vis Christian Eriksen vrikker om på foden i VM-kampen mod Tunesien, hvis Simon Kjær får en forstrækning i baglåret mod Frankrig, eller hvis Kasper Schmeichel får et vrid i skulderen i opgøret mod Australien… så er fysioterapeut Morten Skjoldager en af dem der flyver op fra bænken og gør klar til at løbe ind på banen for lynhurtigt at vurdere skaden. - Det skal gå hurtigere end normalt! Det kan godt være at man ville tænke sig om to-tre gange så længe, hvis man havde tid, men beslutningen skal træffes live, mens der sidder måske 40.000 tilskuere på stadion og kampen bliver streamet på alle platforme og sendt direkte i tv. Der handler det om at kunne holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres, fortæller Morten Skjoldager. 18

052022

Han har været landsholdets faste fysioterapeut siden 2012. VM i Qatar bliver hans fjerde slutrunde - og det er selvfølgelig ikke ham der nævner eksemplerne med Christian Eriksen, Simon Kjær og Kasper Schmeichel, for som han siger flere gange: ‘jeg kommer ikke til at nævne navne’. Sådan er det at være fysioterapeut - også når klienterne er verdensberømte fodboldspillere, som alle kender. – Det ER da sejt at være fysioterapeut på landsholdet, griner han. – Det er stort på mange måder. Det er en drøm der er gået i opfyldelse, siger han om det eftertragtede job i rødt og hvidt. – Jeg plejer at sige at jeg ikke er Danmarks bedste fysioterapeut, men jeg er god til at arbejde på den måde som man gør omkring fodbolden, og jeg har efterhånden en del erfaring i miljøet, siger fysioterapeu-


+ SPORT

Det ER da sejt at være fysioterapeut på landsholdet

Det handler om at holde hovedet koldt og træffe beslutninger under pres, siger herrelandsholdets fysioterapeut Morten Skjoldager.

052022

19


+ SPORT ten, der sideløbende har arbejdet for AaB’s superligahold siden 2009.

Masser af udstyr Der er sendt en hel skibscontainer til Qatar i forvejen, fyldt med udstyr hjemmefra, så Kasper Hjulmands hold kan få den mest optimale hverdag rundt om VM-kampene. – Det er blandt andet alt vores behandlingsudstyr: Brikse og stole til at stå og behandle ved. Værktøj der kan hjælpe ved restituering; laser, chokbølger, el-terapi, kompressionsapparat, restitutionsbukser, kompressionsbukser, et hav af taper og bandager og alt hvad man bruger til idrætsmedicinsk behandling. Også kamfercreme - selvom vi ikke bruger det så ­meget mere, remser han op. – Det er et stort setup omkring landsholdet, hvor man forsøger at finde alle de små sten man kan flytte på for at optimere forholdene, siger han. Det handler om holdet på banen, men Morten Skjoldager understreger at der også er et helt hold der arbejder uden for stregerne. Fysioterapeuten er en del af det såkaldte medical team, der består en læge, fire fysioterapeuter, en kiropraktor og en massør, som alle samarbejder om at hjælpe og behandle spillerne.

En almindelig slutrunde-dag En meget stor del af arbejdet foregår selv-

Det kan være fysisk hårdt at stå og behandle en hel dag. Men når alle kigger på en, og man skal træffe beslutninger der betyder så meget, så kan det også være mentalt hårdt. følgelig før og efter kampene, hvor spillerne skal holde formen ved lige, mens det er fysioterapeutens opgave at overvåge, forebygge og tage småskavanker i opløbet. En normal dag under en slutrunde starter med at spillerne bliver vejet og målt. Blandt andet for at tjekke om de har fået nok væske. Så er der morgenmad, efterfulgt af klargøring før træningen. – Vi taper ind og behandler og løsner spændte muskler hvis der er behov for det. Så går vi over og varmer op på banen. Det er meget individuelt: Jeg går ikke ind i navne, men vi er alle forskellige. En har behov for at lave mere dynamiske stræk og aktivering, en anden har brug for let styrketræning for at få kroppen i gang, og det kan være der er en der cykler eller laver yoga. Vi forsøger altid at spejle det spiller-

ne gør i deres klubber, så vi ikke ændrer for meget i deres hverdag, siger Morten Skjoldager.

En arm på skulderen Mens spillerne varmer op, går fysioterapeuten rundt og snakker lidt med spillere. – Hvordan har de det? Det kan være jeg kan se noget i øjnene på dem. Der kan være en der har brug for en arm på skulderen. Det er rigtigt vigtigt at kende sine spillere, så vi forsøger at være tæt på dem uden at være over dem, fortæller han. Før landstræner Kasper Hjulmand kalder til samling og sætter gang i dagens træning, har fysioterapeuten aflagt status-rapport, så træningen kan tilrettelægges med eventuelt nødvendige individuelle hensyn. Tilbage på spillerhotellet efter træningen er der bad og frokost, og så er der hvile for spillere. Men ikke for fysioterapeuterne. – Fra frokost til aftensmaden behandler vi spillere, hvis der er behov for det. Og det gør vi også efter aftensmaden indtil 22.3023. Efter dagens sidste behandling har vi fysioterapeuter et møde med holdlægen, hvor vi giver en status. Så kan lægen gå til trænerteamet og fortælle hvordan det ser ud: Hvem er vi opmærksomme på? Hvem er der load på? Hvem ‘blinker’, så vi skal tage ekstra hensyn?, fortæller han. Og så er der sengetid, for i morgen starter det forfra igen.

Kampdagen

Den mobile briks er handy, når fysioterapeuten hurtigt skal tjekke en spiller – her en ankel.

20

052022

– På kampdagen sover spillerne lidt længere, og de får sen morgenmad. Det er der vi fysioterapeuter har vores lille frirum. Fra 8.30 til 11 tager vi ud og ser et eller andet, en kirke eller whatever, og får måske en kop kaffe. Imens står spillerne op, og så mødes vi til en fast gåtur for alle fra 11.30 til 12 for ligesom at få rørt kroppen og få lidt frisk luft. Derefter er der taktikmøde og frokost. Treenhalv time før kickoff er der prematch-meal, mens vores medical team og kitman kører ind til stadion og sætter alt op, så det er klart når vi ankommer til stadion halvanden time før kampen, siger Morten Skjoldager. – Nu kommer vi tæt på det jeg kalder ‘zonen’. Jeg plejer at dele det op som et omvendt trakfiklys. Det grønne er på hotellet indtil prematch-meal. Gult er når vi ­kører


+ SPORT sig over holdet, og at der sidder spillere på bænken der kan byde ind, siger han.

En del af holdet

Morten Skjoldager og landsholdslæge Morten Boesen tjekker om Kasper Dolberg er fit for fight.

Vi kender vores procedurer, og som fysioterapeuter skal vi kunne træffe idrætsmedicinske beslutning på kort tid. Er det ok at spille videre eller ej? ind til stadion - og rødt det er selve kampen. Der er man på! siger han. Og det gælder faktisk hele staben, også fysioterapeuterne. – Jeg kan også godt mærke det: Der er det næsten som skulle man spille kampen selv. Det her er vores kamp, der er vores performance. Ligesom spillerne har vi også øvet vores beslutninger. Hvad gør vi i det her eller det her scenarie? En hovedskade? En hjernerystelse? En der bløder i øjenbrynet? Vi kender vores procedurer, og som fysioterapeuter skal vi kunne træf-

fe idrætsmedicinske beslutning på kort tid. Er det ok at spille videre eller ej? Vi har ikke ret lang tid på banen, og vi kan ikke lige få en scanner ind, siger han.

Samarbejde med spillerne Det er særligt her at jobbet som fysioterapeut på landsholdet er anderledes end et almindeligt job på en klinik. Midt i rampelyset, hvor tusindvis, måske millionvis af mennesker kigger over skulderen for at høre dommen. – Det kan være fysisk hårdt at stå og behandle en hel dag. Men når alle kigger på en, og man skal træffe beslutninger der betyder så meget, så kan det også være mentalt hårdt, medgiver Morten Skjoldager. – Men vi har faktisk et rigtigt godt samarbejde med vores spillere. Vi kender dem, vi har været tæt på dem så længe, og når vi spørger, så svarer de oftest fuldstændigt ærligt på hvordan de har det. Og så tester vi dem af når vi går ud ad banen med dem: Kan du støtte på den? Løbe? Hoppe? Kan du det, så spiller du selvfølgelig videre, men spillerne ved også at de ikke må sætte

Efter kampen er det hurtigt rundt hos alle spillerne for at danne sig et overblik over hvem der har brug for behandling. Der bliver hurtigt aflagt rapport til trænerteamet, og så går turen hjem til hotellet, hvor der også lige kan være behov for en enkelt akut behandling. – Og næste morgen går vi i gang igen, siger fysioterapeuten. Dag ud og dag ind. Det kan være hårdt, især under slutrunder, hvor truppen er samlet i mange dage, og hvor både spillere og stab kan blive mere og mere mærkede undervejs. Det stiller store krav til ikke mindst fysioterapeuten. Men selv når det hele er allerhårdest, så er det det hele værd at være fysioterapeut for landsholdet. Og så er der også de helt særlige øjeblikke, hvor Morten Skjoldager ikke længere kun er fysioterapeuten. Og det er når det hele lykkes inde på banen og Danmark scorer. Så forvandles Morten Skjoldager og alle de andre på bænken med ét til landsholdets største og første fans, samtidigt med at de også er en del af holdet: På en måde har de jo også været med til at det hele er lykkedes, så bolden nu ligger i nettet, og det føles … ret godt! – Det føles jo helt vildt. Så jubler vi og springer rundt og krammer hinanden, siger han og glemmer et kort øjeblik at han ikke vil nævne navne: – Det kan nogle gange virkelig være en forløsning. Som nu dengang mod Schweiz, hvor Dalsgaard udlignede til 3-3 i overtiden. ’ammen den der fornemmelse! Det ­giver kuldegysninger at tænke på. Og ligesom ved sejren over Rusland sidste år, siger han med henvisning til de jubel­scener der fyldte Parken da Danmark spillede sig videre til næste runde ved EM. – Det er det sport kan. Både rutsjebaneturene ned og op. Det er fantastisk!, siger han og samler så sig selv igen og skifter umærkeligt fra rollen som fodboldfan til igen at være fysioterapeuten der bevarer overblikket i en ophedet situation. – For uanset følelserne skal man stadig være parat til at lave en aktion i det 95. minut, siger han. 052022

21


+ KORT NYT

sport

HOLDTRÆNING FÅR OS TIL AT TRÆNE MERE En norsk undersøgelse peger på at de der træner på hold, træner mere regelmæssigt end dem der træner for sig selv. Studier viser desuden at holdtræning kan være med til at reducere såvel stress som risikoen for depression, men også øge trivsel og glæde under og efter selve træningen. Sidstnævnte er vigtigt for motivationen til at holde fast i at træne. Forskning viser også at det at træne sammen gør at man yder mere: Man præsterer bedre og får mere ud af træningsindsatsen. Kilde: Nih.no – Norges Idrettshøgskole

Krop+fysik kommenterer: Holdtræning i fitnesscentre kommer i et utal af variationer, alt efter om du er til høj puls, styrke eller beroligende stræk. I fitnesscentre med ­tilknyttede fysioterapeuter kan du desuden finde hold for den eller de skavanker du måtte have – hold for knæ, ryg, inkontinens, osteo­porose, slidgigt eller Parkinson. Her retter træningen sig specifikt mod de aktuelle symptomer, og mange finder det gavnligt at kunne træne sammen med andre i samme situation.

Forskning viser at man yder mere når man træner sammen.

Masser af kulhydrater til fodboldlandsholdet I forberedelserne til VM i november/december har fodboldlands­ træner Kasper Hjulmand inddraget Team Danmark med henblik på at optimere spillernes kost. Team Danmarks ernæringsfysiolog, ­Cecilie Refsgaard, har nu indført små, men vigtige justeringer, der skal være med til at give spillerne endnu mere energi i kampene. “Jeg prøver eksempelvis at indføre mere kulhydratrige måltider både før og efter træning og kamp. Fodbold er nemlig ikke en decideret muskelødelæggende sportsgren, så de har ikke brug for så ­megen protein som mange tror, men derimod kulhydrat til at få nok energi i kroppen til at præstere. Så jeg har øget fokus på bl.a. brød, pasta, ris og frugt i deres kost,” siger hun og tilføjer: “Til VM i Qatar er der kun få dages restitution mellem kampene, så her bliver det rigtig vigtigt at vi får optimeret mest muligt.” Du kan læse mere på teamdanmark.dk og se en video om lands­ holdets arbejde med ernæring på youtube. 22

052022


DELTAG OG VIND

VIND VITAMINER I SPRAYFORM Få dine vitaminer på en nem og velsmagende måde, som er let at dosere!

Samlet værdi op til

400,-

For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 19. december 2022. De små sprayflasker med vitaminer fra Nordic Health er ideelle hvis du har svært ved at sluge piller og tabletter. For at vi kan optage vitaminer og lignende stoffer fra kost og kosttilskud er vi afhængige af fordøjelsen. Det smarte ved NordicHealth sprays er at de, på baggrund af dokumentation fra Cardiff University, absorberes hurtigere og bedre af kroppen end tabletter, fordi de pågældende stoffer ikke skal gennem fordøjelsessystemet, der både kan være påvirket af medicin og dårlig optagelse.

Du kan vinde 1 Multivitamin-spray samt 1 D-vitamin spray

Multivitamin-spray er en unik sammensætning af 14 essentielle ­vitaminer og mineraler, der arbejder sammen for at understøtte ­kroppens immunsystem. Den robuste multi-næringsstof formulering­ ­indeholder fuldspektrede B-vitaminer, herunder folat kombineret med vitaminerne A, C, D, K, selen og jod. Vejl. udsalgspris: 199,95 for 25 ml. svarende til 6 ugers forbrug. D-vitamin spray D-vitamin bidrager til vores modstandskraft og immunsystemets normale funktion. Du kan finde D-vitaminspray i flere udgaver, hvor det livsnødvendige næringsstof sprayes direkte i munden med en behagelig smag. Findes hhv. som D-1000 med 25 ug, D-3000 med 75 ug og D-400 Infant(børn) med 10 ug, per daglig dosis. Indeholder 15 ml. svarende til mere end tre måneders forbrug. Vejl. udsalgspris fra kr. 129,95 – 199,95 Forhandles i helsekostbutikker, på Matas.dk, Helsebixen.dk, Med24.dk www.medicwiotech.dk Forbrugerinformation: Medic Wiotech tlf. 4611 6669.

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

SPØRGSMÅL:

Hvor mange essentielle vitaminer og mineraler er der i Multivitamin-spray’en? 5  14  20 NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON: ALDER: KØN: EMAIL:

Send dit svar senest den 19. december 2022 Krop+fysik • AI Innovation House Innovations Allé 3 • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 05-2022”

Krop+fysik · AI Innovation House · Innovations Allé 3 · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk 052022

23


+ MOTION

tekst Lindsay Bottoms, Reader in Exercise and Health Physiology, og Jon Brazier, Ph.D., University of Hertfordshire foto Anna Johansson

PLYOMETRISK TRÆNING

HOP DIG TIL STYRKE, FITNESS OG FUNKTION Forskning peger på en række gevinster ved at træne eksplosiv power træning, herunder hop. Men det er uhyre vigtigt at have tålmodighed og god teknik, hvis man vil undgå skader.

S

tyrketræning kan foregå på mange forskellige måder, alt efter hvilket udbytte man ønsker. Ved styrkeløft går man fx efter at kunne løfte så tung en vægt som muligt, mens man i den type styrketræning som mange af os anvender i fitnesscentret eller derhjemme, træner for at blive stærkere og mere udholdende. En tredje type styrketræning, som det måske er værd at kende til, er såkaldt eksplosiv styrketræning (også kaldet power træning), hvor musklerne trænes i at kunne aktiveres hurtigt. En særlig form for power træning kaldes plyometrisk træning. Formålet med plyometrisk træning er at træne muskler, sener og nervesystemet til at blive bedre til at udnytte musklernes elastiske energi. Det kan blandt andet gøre os hurtigere og give mere kraftfulde bevægelser. Hvis en sprinter laver plyometrisk træning, vil han eller hun fx få nemmere ved at nå sin maksimale hurtighed og bevare den under et løb.

Talrige gevinster Eksplosivitet er ikke den eneste gevinst ved plyometrisk træning. Studier har vist at plyometrisk træning forbedrer styrke, muskelstørrelse, muskelhurtighed og koor­dination. Det er gevinster som bidra24

052022

ger til en bedre sportspræstation, men det er ikke kun atleter der har gavn af denne type træning – den kan have sundhedsgevinster for os alle. Forskning viser fx at ældre mennesker der laver plyometrisk træning (fx at hoppe på stedet), ikke bare bliver bedre til at hoppe, men også til at gå på trapper, sammenlignet med ældre der ’kun’ laver traditionel styrketræning eller går ture. Træningen har også vist sig hos ældre at forbedre kropsholdning, knoglesundhed og fedtprocent. Hos unge har sjipning vist sig at forbedre styrke, fleksibilitet og knogletæthed, og hos voksne kan træningen, ud over at forbedre evnen til at hoppe og sprinte, også øge kropsstyrken. Plyometrisk træning ser endda ud til at kunne forbedre kondition og bevægelighed hos mænd og knogletæthed hos kvinder. Og eftersom træningen er med til at forbedre vores koordination, bruges det også ofte i rehabilitering og forebyggelse af skader. Plyometrisk træning indeholder altså en lang række potentielle gevinster. Hvis du har mod på at prøve det, så start forsigtigt ud, og lær teknikken. Risikoen for skader er nemlig potentiel, hvis du ikke er opmærksom.

Kilde: Lindsay Bottoms, Reader in Exercise and Health Physiology, og Jon Brazier, Ph.D., Senior Lecturer, Strength and Conditioning, begge er forskere på University of Hertfordshire. Læs mere i artiklen: Plyometric training: jumping and skipping exercises can help improve strength and fitness, på TheConversation.com.


foto Anna Johansson

+ MOTION

SÅDAN TRÆNER DU PLYOMETRISK

AF PETER KELLER HANSEN

Fysioterapeut, master of fitness and exercise, lektor på fysioterapeutuddannelsen i Aarhus

Hvilken type øvelser skal jeg lave?

Forebyg skader

Plyometrisk træning er typisk øvelser som at hoppe, springe og sjippe. For eksempel: Hop ned fra noget og derefter op igen. Eller: Hop over noget og hop igen umiddelbart efter. For armene kan det være at kaste med en medicinbold eller lave armbøjninger med indlagt klap. Vær opmærksom på at du kan træne eksplosivt på mange andre måder. Eksempelvis øger styrketræning også din eksplosivitet; især tung styrketræning hvor man udfører løftet (den såkaldt koncentriske fase) så hurtigt som muligt. Også det at øve hurtige bevægelser uden særlig modstand kan øge din eksplosivitet – det kommer an på dit udgangspunkt. Jo mindre trænet man er, jo mindre skal der til for at forbedre sin fysiske formåen. Træner du eksplosiv træning for at blive bedre til din sport, så vælg gerne plyometriske bevægelser der ligner din idrætsgren så meget som muligt. Fx hop der ligner hovedstød i fodbold.

• Varm godt op inden øvelserne. • Sørg for god teknik, det er uhyre vigtigt. • Byg langsomt op – både hvad angår hvor mange gentagelser du tager, og hvor hårdt og ofte du træner. • Det kan være en fordel at starte op med et traditionelt styrketræningsforløb. Risikoen for skader øges i takt med den kraft man lander med, så øvelser som drop jumps (hvor du hopper ned fra en forhøjning og op igen) bør undlades indtil du er mere øvet. Til gengæld er sjipning en mindre belastende form for plyometrisk træning for muskler og knogler. Det handler om at tilpasse træningen til din form og formåen. Så holder du risikoen for skader lav.

Hvor meget, hvor ofte, hvor hårdt? Studier tyder på at man kan opnå forbedringer med et forholdsvis lille antal øvelser. Fx 10 hop, 2-4 runder pr. træning. Regulér belastning og gentagelser så du ikke er helt udtrættet efter sidste gentagelse. Det er nemlig nervesystemet og ikke musklerne man primært ­ønsker at træne, og desuden er det vigtigste at ­bevare korrekt teknik i alle gentagelserne. 2 eller 3 gange træning pr uge ser ud til at give bedst effekt.

Særligt for ældre mennesker: Selvom det kan være gavnligt for ældre mennesker at træne eksplosivitet, fx for at forebygge faldulykker, bør man være forsigtig og måske helt fravælge hop. Går man på et gymnastikhold hvor der indgår hop, så er det fint at fortsætte med det; det samme gælder sjipning og lign. Men hvis utrænede ældre skal træne eksplosivt, vil jeg anbefale superviseret styrketræning – altså styrketræning under vejledning af fx en fysioterapeut.

Teknik Vigtigst er landingen. Se øvelserne side 26-28. Ved nedhop: Hop ikke fra en højere højde end at du er i stand til at lande på forfoden (hælene skal ikke røre under­ laget i selve landingen). Du behøver ikke hoppe ned fra stor højde. Et ­studie har vist at der ingen signifikant forskel er på træningseffekten uanset om man hopper ned fra 50 eller 80 cm. (Et hop fra 110 cm er uanset hvad for højt, fordi skiftet i muskelarbejdet bliver for langsomt.) 052022

25


+ ØVELSER xxxxxxxxxxTøj Eyda XXXXXX tekstfotoxxxxxxVibekefotoJohansson

Lokation Spinderihallerne i Vejle

FÅ TEKNIKKEN I ORDEN

KOM GODT I GANG MED HOP 1

Trin 1 Hop på gulvet. Stop/frys i landingen! Vægten skal være på dine tæer, dine hæle må gerne være løftede. Land på forfoden og giv efter i ankler, knæ og hofter, så du tager imod stødene fra hoppene. Knæene skal altid pege lige ud over fødderne. Gentag – stræb fx efter at nå op på 10 hop, hold en pause og tag i alt 3 sæt.

NB:

Dette er ikke plyometrisk træning (pga. pausen), men en øvelse med fokus på korrekt landing.

AF PETER KELLER HANSEN

Fysioterapeut, master of fitness and exercise, lektor på fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Øvelsen set forfra. Land på forfoden.

Scan QR-koden og se øvelserne som film.

Øvelsen set fra siden.

2

Trin 2 Hop - og hop igen lige efter landingen, dvs. ingen pause, men stadig korrekt teknik.

Hop

26

Land korrekt

052022

Hop igen


+ XXXXXXX ØVELSER

3

Trin 3

4

Hop ned fra en platform, fx en stepbænk. Frys i landingen og hold fokus på korrekt landing, som i trin 1.

Trin 4 Hop ned fra en platform, fx en stepbænk, og hop på stedet lige efter landing, dvs. ingen pause, men stadig korrekt teknik.

NB:

Dette er ikke plyometrisk træning (pga. pausen), men en øvelse med fokus på korrekt landing.

5

Trin 5 Som trin 4, men hop højere efter landing.

052022

27


+ ØVELSER

HOP VIDERE! 6

Hop på stedet over længere tid, evt. som sjipning. Start med at hoppe på begge ben, og gør det derefter sværere ved at skifte mellem at lande på højre og venstre.

HUSK:

Lær at lande (se side 26) før du går videre til de sværere øvelser. Hold den korrekte teknik i samtlige øvelser.

7 Sjip med hop på begge ben

8

Hop fremad og til siden. Hop fx i en firkant. Husk: Det er vigtigt at ’fjedre’ i dine led i alle dine hop.

Sjip med skift mellem ben

DE KRÆVENDE

Øg højden på hoppene, fx ved at lave squat jumps (en almindelig squat, men eksplodér i et hop idet du strækker kroppen op) og tuck jumps (som squat jumps, men her trækker du benene op mod brystet i hoppet).

Øvelser som ’box jumps’, ’shock jumps’ og ’depth jumps’ er de mest krævende øvelser. De involverer at hoppe ned på gulvet fra en bænk eller boks og dernæst hurtigt hoppe op igen. Denne type hop vil have stor landingskraft og bør kun udføres når du til fulde mestrer de foregående øvelser.

Squat-jump

NB:

Især tuck jumps er meget hård, så vær forsigtig! Tuck-jump

28

052022


Fri for nattekramper

+ XXXXXXX

å s g o r e ! k r e i d V n e g g y b fore MEDIC WIOTECH Altiderm magnesiumolie lindrer anspændte muskler og modvirker kramper og urolige ben Generelt om Altiderm:

• Vedligeholder kroppens magnesiumniveau - hurtigt og effektivt • Forbedrer muskelfunktionen og øger energiniveauet • Beroliger og forbedrer søvnkvaliteten • Afbalancerer det hormonelle system

Kan med fordel anvendes af:

• Alle med muskelkramper og uro i benene • Sportsudøvere - fra motionister til eliteplan

Forhandles hos Matas, Apoteker og i Helsekostbutikker Priser: kr. 169,- for 100 ml. olie. kr. 249,- for 200 ml. olie Webshop: Medicwiotech.dk Forbrugerkontakt: Tlf. 4611 6669

True Crime forfatter, Peer Kaae om at bruge magnesiumolie:

”Jeg smører mig ind i Altiderm hver aften – og kan ikke undvære det.” ”Jeg spiller tennis på et rimeligt niveau, hvilket er hårdt for muskler og led i min alder – især indendørs. Ved en tilfældighed fandt jeg frem til Altiderm Magnesiumolie. Og jeg smurte i første omgang mine ben ind efter hårde kampe, hvilket gav en utrolig restitution. Men en dag prøvede jeg at smøre min krop og ryg, inden jeg spillede, og jeg mærkede nu et fysisk kraftoverskud i benene. Derfor smører jeg mig nu ind i Altiderm Magnesiumolie, hver gang jeg spiller tennis, men også om aftenen, fordi det også giver en skøn dyb søvn uden kramper.” Blå bog: Journalist og forfatter Peer Kaae, f. 1965, har bl.a. arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, og som sportsjournalist på Eurosport. Er forfatter til bl.a. ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” fra 2010


+ JOB

tekst Marianne Nørup, journalist

foto Alexander Tengbjerg

EN SUND HÅNDVÆRKERKULTUR Det kræver en god form at udføre hårdt fysisk arbejde. Hos Hustømrerne arbejder man på at skabe en kultur hvor sundhed og motion skal forebygge slid og løfte både effektivitet, energi og sammenhold.

D

et rå, værkstedslignende look som landets sejeste crossfitstudier gør en dyd ud af at opnå, er Hustømrerne kommet nemt til. De har bare malet en firkant på betongulvet i virksomhedens lagerhal og dermed skabt et lille crossfitområde, hvor medarbejderne kan kaste med dæk og løfte jern, omgivet af værktøj, metalreoler og en autentisk duft af værksted. Crossfitudstyret kan alle medarbejdere benytte, og det er især populært når der et par gange om ugen er holdtræning, fortæller Morten Sort Mouritsen. Han er administrerende direktør i Hustømrerne, som har fire afdelinger landet over med i alt 300 ansatte, primært håndværkere. 20-30 af medarbejderne har deres faste arbejdsplads på hovedsædet i Aarhus.

– Der er mange store drenge i faget. Og det kan godt være at de laver fysisk arbejde og går mange skridt på en dag, men det er ikke kun muskler de er bygget op af. En nylig opgørelse viste at tre ud af fire lå i kategorien ’mellemtung’ eller ’tung’. Så selvom tallene ikke altid er helt retvisende, så er der en udfordring, siger Morten, der selv har en baggrund som tømrer. Han fortæller at kulturen på byggepladserne typisk lægger sig op ad den stereo­ type håndværkerkultur, hvor der ryger et ikke ubetydeligt antal morgentilbud og ­citronmåner ned. – Dels er det selvfølgelig ikke sundt, men man arbejder altså heller ikke særlig effektivt på kage eller pølsebrød, bemærker Morten, som tilføjer at det dog er ­blevet bedre de seneste par år.

Store drenge

Gryden skal holdes i kog

Morten, som har været hos Hustømrerne siden 2009, fortæller at sport og fysisk aktivitet altid har været en del af virksomhedens kultur, men de seneste år har det fået et mere bevidst fokus.

Det er forskelligt hvordan man har sat motion på dagsordenen på de forskellige lokationer. Men crossfit-, yoga- og løbehold er blandt de gængse tilbud, og dertil deltager virksomheden i en række events som

Mange mener at de får rigeligt motion i deres job, som jo kan være meget fysisk krævende. Men netop fordi det er krævende, er det vigtigt at være i god grundform. Morten Sort Mouritsen,administrerende direktør i Hustømrerne

30

052022

DHL-stafetten og Mandehørm, og kan selv finde på at arrangere en lørdag med fx padeltennis. Holdtræningen ligger altid uden for normal arbejdstid. I Aalborg-afdelingen har der fx længe kørt et fast crossfit-hold hver tirsdag, torsdag og lørdag klokken 5 om morgenen (dog kl. 7 om lørdagen), og de fleste andre tilbud ligger efter fyraftenstid. Derfor kan det være svært at samle medarbejderne, når der er børn, familie, indkøb og madlavning der venter derhjemme. Den største udfordring er dog at medarbejderne er spredt rundt på mange adresser, som geografisk kan ligge langt fra hinanden, fortæller Morten. Og selvom ’drengene’ som udgangspunkt elsker både sport og konkurrence, kommer motionen og den sunde livsstil ikke af sig selv. – Det er ikke helt ligetil. Erfaringen er at det er en gryde der konstant skal holdes i kog, og at det kræver fast styring og koordination at holde en indsats i gang, fortæller Morten. Han tilføjer at det naturligvis heller ikke er alle som har lyst til at deltage: – Mange mener at de får rigeligt motion i deres job, som jo kan være meget fysisk krævende. Men netop fordi det er krævende, er det vigtigt at være i god grundform.

Konkurrence på kropsmål En indsats som i høj grad har motiveret husets medarbejdere til at prioritere sundheden, er regelmæssige besøg af en fysioterapeut. Hun udfører en såkaldt kropsmåling, der blandt andet afslører kondition og fedtprocent, på alle i huset som ønsker det.


Og det har alle faktisk ønsket, indskyder direktøren. – Der har intet pres været, men her er mange konkurrencemennesker, og de ­fleste har endda valgt at hænge deres ­resultater op – og så konkurrere om hvem der kan forbedre tallene mest, fortæller Morten. Målingerne, som blot er vejledende, har vist sig at kunne afsløre nogle udfordringer, så som at fange en potentiel diabetes. Målingerne følges op af konkrete råd til livsstilsændringer, specifikke øvelser eller hvad der måtte være relevant. Og derefter følges der løbende op via fysioterapeutens regelmæssige besøg. – Vi havde for eksempel en medarbejder som efter sin første måling havde tabt sig meget. Men fysioterapeuten kunne konstatere at det primært – faktisk 90 procent – var muskler og ikke fedt. Den pågældende fik at vide hvordan han kunne træne og spise mere balanceret, så vægttabet blev sundt for kroppen og gav ham kræfter og overskud. De regelmæssige fysioterapeutbesøg er nemme at sætte i værk for de faste medarbejdere i huset. Men størsteparten af med-

Jeg tror på at vi får gladere, mere motiverede og mere effektive medarbejdere Morten Sort Mouritsen, administrerende direktør i Hustømrerne

arbejderne befinder sig som nævnt ude på diverse byggeprojekter, og her bliver det vanskeligt. Dog ikke umuligt. I Aalborg har Hustømrerne haft en såkaldt sundhedsbus til at køre rundt til byggepladserne, så målinger og rådgivning kommer ud til medarbejderne og ikke omvendt. Planen er at bussen snart skal på tur igen.

Mange gode grunde Morten Sort Mouritsen mener det er et ­fælles ansvar at skubbe til en uhensigtsmæssig kultur – både for medarbejdere og ledelse: – Der stilles jo krav til den fysiske form hos politiet og lignende faggrupper, og som håndværker kan man sige at kroppen

er dit vigtigste redskab, og derfor er det afgørende at du holder dig i god form. Man har som tømrer mange tunge løft i løbet af dagen, og er grundformen i orden, er risikoen for skader meget mindre, på­ peger han. Sundhedsindsatsen er primært for ­medarbejdernes helbreds og trivsels skyld. Men virksomheden får selvklart også ­meget ud af at medarbejderne holder sig sunde: – Vi har fx ældre medarbejdere, som med deres erfaring og evner kan løse opgaver ingen andre kan, og det er rigtig ­meget værd for os at de ikke bliver slidt ned og må stoppe med at arbejde før tid. – Jeg tror på at vi får gladere, mere motiverede og mere effektive medarbejdere, og at vores fokus på sundhed er med til at fastholde og tiltrække arbejdskraft, fastslår direktøren. Og nok så væsentligt øger motionen holdånden og trivslen, mener han: – Ganske vist er her på mange måder en traditionel håndværkerånd. Men her er heldigvis en god tone. Vi laver sjov, men udstiller ikke nogen negativt. De fælles aktiviteter ryster folk sammen.

052022

31


+ JOB

tekst Marianne Nørup, journalist

foto Alexander Tengbjerg

YOGA er også for håndværkere A

fprøv mange forskellige aktiviteter! Sådan lyder direktør Morten Sort Mouritsens erfaringsbaserede råd til virksomheder der ønsker at indføre kollegamotion. Det er nemlig ikke altid det man forventer, som bliver en succes. – Vores yogahold er fx blevet meget populært, og ikke bare blandt kontorfolket. Det kræver noget andet end at stille op til løb eller crossfit, men mange af håndværkerne har taget yogaen til sig og får gevinst af den bevægelighed og grounding man kan få gennem yoga, fortæller han. Jan Pedersen er 62 og tidligere tømrer, men arbejder i dag administrativt på kontoret. Han er enig i at holdånden blomstrer gennem de fælles aktiviteter, og han er af dem der, til sin egen overraskelse, er blevet begejstret for yoga: – De første gange var det sat’me ikke rart. Jeg er jo gammel og stiv. Men nu kan jeg mærke at yoga gør noget godt for mig, siger han med et smil.

32

052022

Yogaens velsignelser kom ikke bag på stedets bogholder, Irina Ravnlykke, som har dyrket yoga i 15 år. – Det er rigtig godt, både for os der arbejder på kontoret, men også for håndværkerne. Yoga giver ro i krop og sjæl, og man er sammen på en helt anden måde end ellers, siger hun. Selvom hun hver dag starter dagen med yogastræk derhjemme, har hun bemærket at hun har det bedre i kroppen de dage hvor hun har deltaget i personaleyogatimen i huset. – Mange af os døjer med smerter i nakke og skuldre, og det hjælper strækkene på, forklarer hun.

Kræver ikke så meget Jan fortæller at den personlige rådgivning fra fysioterapeuten har gjort en stor forskel for ham. – Hun guider mig personligt, og hun tør gå tæt på og sige tingene som de er: ’Stop med tobak og bajere! Du har for meget indvendigt fedt, og det er ikke godt’, fortæller han.

Både håndværkere og kontorfolk har taget yogaen til sig. (Øverste foto: Morten Sort Mouritsen tv. og Jan Pedersen th.)

I dag er Jan fast deltager i de fleste aktiviteter, og han nyder at være med. Noget af det bedste, synes han, er når kollegerne samles udenfor til crossfit. Når det sker, skal der lige flyttes et par varebiler i gården for at få plads, og ligesom virksomhedens indendørs crossfitområde er det et eksempel på at man ikke behøver at have store og dyre faciliteter for at kunne afvikle fælles fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Jan fortæller med et smil at huset også kun har ét enkelt bad, så efter en morgentræning kan man fint ’sidde og lugte lidt mens man venter på sit bad’ – det er faktisk bare med til at gøre sammenholdet større, mener han. Han tilføjer at ledelsen meget ofte er med til træningen. Og det betyder meget for ham: – Når vi sveder og griner, er alle i samme båd. Der er ikke noget hierarki.


+ KORT NYT

job ET GODT ARBEJDSMILJØ GIVER LAVERE SYGEFRAVÆR Forskningen er entydig: Et godt arbejdsmiljø giver engagerede og raske medarbejdere. Det konkluderer en norsk doktorafhandling, der påpeger at virksomheder der scorer højt på arbejdsmiljø, oplever højt jobengagement, god arbejdsrelateret sundhed og lavere sygefravær. Afhandlingen har undersøgt hvad flere tusinde ansatte på forskellige arbejdspladser mener er vigtigt for at de trives, fungerer og føler sig sunde på jobbet. Hvad der opfattes som et godt arbejdsmiljø, varierer, blandt andet efter hvilken arbejdsplads man er på. For eksempel kan ejendomsmæglere se fordelen ved et vist tidspres, mens sygeplejersker oplever det som negativt. I nogle arbejdsmiljøer er et element af konkurrence fint, hos andre er det sociale samarbejde afgørende. Et vigtigt fund i studiet er at engagement spiller en vigtig rolle for jobsundheden og er afgørende for om det at arbejde meget opleves belastende eller ej. For at skabe dette engagement må lederne lytte til hvilke tiltag den enkelte medarbejder har brug for, for at fungere godt, og derefter arbejde systematisk med dem over tid. Det er ikke noget quick-fix, påpeger forskeren bag, som også nævner lederudvikling som et vigtigt punkt i det sundhedsfremmende arbejde. Forvent-

ningerne til lederrollen har ændret sig, fortæller hun. Hvor man tidligere forventede at lederen var fagekspert, er det i dag meget vigtigere at være ekspert på mennesker. Hun påpeger at fokus med fordel kan gå fra at afhjælpe og forebygge til at være decideret sundhedsfremmende. Kilde: UiT Norges arktiske universitet/Forskning.no

5

råd til at komme i gang med træning på jobbet 1. Ledelsen skal bakke op om træningen – og gøre det på en tydelig måde 2. Gør træningen til en fællesaktivitet 3. Få lagt den daglige træning i kalenderen 4. Find en trænings-tovholder 5. Træn selvom du er nybegynder Kilde: Professor Lars L. Andersen i magasinet Arbejdsmiljø 4, 2022

052022

33


+ JOB

tekst Liva Polack, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

foto Shutterstock

HOVEDPINE:

TITUSINDER HAR PROBLEMER PÅ ARBEJDET Mennesker med migræne eller hyppig hovedpine har nedsat arbejdsevne på især tre områder, viser nyt dansk studie.

F

orestil dig at dit hoved dunker. Det bliver værre når du bevæger dig, hvis en dør smækkes, eller gardinerne bliver trukket fra. Allerhelst vil du krybe ned under din dyne i et mørkt og tyst rum. Sådan kan det føles for mennesker der lider af migræne eller hyppig spændingshovedpine. Ubehandlet kan et migræneanfald vare i 4-72 timer, og spændingshovedpine kan potentielt vare en uge. I Danmark regner man med at cirka 770.000 personer lider af migræne eller hyppig hovedpine. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet for første gang at det især er evnen til at huske, træffe hurtige beslutninger og lave hårdt fysisk arbejde, som personer med de her hovedpinelidelser har det sværere med, fortæller projektleder og forfatter til studiet, Kirsten Nabe-Nielsen. Hun håber at studiet vil være med til at sætte fokus på de konsekvenser hovedpine kan have for arbejdslivet.

Der hersker stadig en ide om at det kan man bare tage en pille for. 34

052022

3 ANBEFALINGER Forskerne kommer med tre anbefalinger, baseret på deres og andres forskning: Mennesker med hovedpine bør gå til deres læge for at få rådgivning og eventuel medicinsk behandling. Ledere og medarbejdere skal drøfte ­mulighederne for tilpasning af arbejdet under anfald, for at reducere fravær. For eksempel mulighed for at arbejde udendørs eller i et ­lokale med mindre støj, mulighed for at udføre mindre fysisk krævende opgaver eller mulighed for at varetage opgaver der ikke er meget emotionelt eller kognitivt krævende. Vi skal indtænke håndtering af andre smerte­ lidelser (fx nakke-skuldersmerter) og mentalt helbred for at forbedre den samlede helbredsbetingede livskvalitet blandt mennesker med hovedpine-lidelser. Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Studiet er publiceret I International Journal of Industrial Ergonomicsm 2021.

– Migræne er den vigtigste årsag til funktionsnedsættelse blandt mennesker under 50 år. Og hovedpine har konsekvenser for sygefravær og produktivitet. Så det vil gavne arbejdspladserne at få øjnene op for det uudnyttede potentiale der ligger her, siger Kirsten Nabe-Nielsen og tilføjer: – Vi har slet ikke råd til ikke at tage det alvorligt. 24 pct. af erhvervsaktive kvinder og 10 pct. af mændene har migræne eller hyppig hovedpine. Mulighederne for at tilpasse arbejdet under hovedpineanfald afhænger af hvilket arbejde man har, påpeger Kirsten Nabe-Nielsen. Mens personer med akademiske jobs ofte vil kunne gå lidt tidligere hjem, arbejde hjemmefra eller vælge at udskyde de mest koncentrationskrævende opgaver, så har for eksempel rengøringspersonale eller plejepersonale på plejehjem ikke samme muligheder for at tilpasse arbejdstiden eller udskyde de opgaver der skal løses. I stedet kan de være nødt til at melde sig syge. Det kræver kreativitet fra leder og medarbejders side at finde frem til hvilke løsninger der kan hjælpe. Der kan fx være opgaver som kan udføres senere på dagen, eller som kan løses i et roligt tempo eller et stille sted, ind-


+ JOB

GODE RÅD TIL AT TACKLE JOBBET HVIS DU LIDER AF (SPÆNDINGS)HOVEDPINE Generel styrketræning af skulder- og nakkemuskulatur kan mindske nakkesmerter og hovedpine.

Migræne er den vigtigste årsag til funktions­nedsættelse blandt ­mennesker under 50 år. til smerterne er drevet over, fortæller Kirsten Nabe-Nielsen.

Forskerne har brugt selvrapporterede oplysninger fra mere end 5000 erhvervsaktive danskere med forskellig uddannelsesbaggrund – fra lang akademisk uddannelse til ufaglærte. De fandt blandt andet ud af at depressive symptomer og smerter i muskler og led spiller en vigtig rolle for sammenhængen mellem hoved­ pinelidelser og arbejdsevne – en sammenhæng som underbygges af tidligere studier.

Skift stilling ofte, og bevæg dig så ofte du kan. Undgå fremskudt hovedstilling (som en skildpadde); det belaster nakkens strukturer og muskulatur. Hold pauser fra tastaturet. Man kan sagtens tænke over en opgave uden at have hænderne på tastaturet, mens musklerne får en mikropause. Afspændingsøvelser kan hjælpe dig til at blive bedre til at mærke – og afspænde – muskulaturen. Benyt fx lydfiler fra Dansk Hovedpinecenter.

Overset folkesygdom Kirsten Nabe-Nielsen mener at hovedpinelidelser som migræne og hyppig hovedpine er en overset folkesygdom. – De allerfleste har oplevet at have hovedpine. Derfor kan det være svært at forstå hvor invaliderende migræne og hyppig hovedpine kan være for en kollega, ven eller et familiemedlem. Der hersker stadig en ide om at det kan man bare tage en pille for.

Lav evt. fællestræning på kontoret med elastikker. Selv 2 minutters daglig træning af skulder/nakke kan reducere hovedpinen, har forskning påvist.

TIP:

Du kan finde et øvelsesprogram til spændingshovedpine på krop-fysik.dk

Lav specifikke øvelser. En fysioterapeut kan udvælge og instruere i øvelser til præcis din situation, (men generelle øvelser vil sandsynligvis også kunne hjælpe dig). Kilde: Bjarne Kjeldgaard Madsen, fysioterapeut, cand. scient., ph.d., Dansk Hovedpine Center

052022

35


+ NATUR

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

NATUR TERAPI

Find ro i

NATUREN Naturoplevelser får positive følelser frem i os, får hjernen til at slappe af og giver os ro, nærvær og koncentration.

36

052022


+ NATUR

N

TINE BORDORFF SØRENSEN

Lektor i fysioterapi på VIA i Aarhus, master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling (MHH) og naturterapeut. Læs mere på Tines.nu.

aturen kan dæmpe stress og give hjernen en pause, og stadig mere forskning underbygger at naturoplevelser stimulerer vores sanser og får humøret op, mens puls og blodtryk kommer ned. Tine Bordorff Sørensen er lektor i fysioterapi og underviser i naturterapi, og hun har med ­glæde bemærket at vi danskere i stigende grad ynder at opholde os i naturen. Hun fortæller at vi ved at være bevidste om hvordan naturen påvirker vores mentale sundhed, kan få et endnu større udbytte af den. – Det er meget positivt at så mange har opdaget glæden ved at gå ture. Men hvis vi vil bruge naturen mere bevidst til at fremme vores sundhed, skal mange af os faktisk lære at bruge naturen – lære at være i naturen, forklarer hun. Der er nemlig forskel på at gå en tur fra A til B, og bevidst at sanse naturen omkring sig.

Ur-mennesket Naturen har i sig selv en sundhedsfremmende effekt på den mentale sundhed for de fleste af os. Teoretikere forklarer det blandt andet ved at naturmiljøer taler til den ældste del af vores hjerne – urhjernen. Natur er genkendeligt for os, og derfor skal vi ikke bruge så meget energi på at være i den, i modsætning til vores moderne dagligdag med masser af indtryk fra mennesker, skærme, trafik og andet vi skal forholde os til, forklarer Tine Bordorff Sørensen og uddyber: – Naturen er fuld af sanseindtryk, og det ­udløser umiddelbart positive følelser hos os og får hjernen til at slappe af. I naturen stimuleres alle vores sanser naturligt – af vind, kulde, varme, dufte osv. – og det vækker ofte ­associationer og underbevidste minder. Når sanserne tager

SÅDAN KAN DU FÅ GLÆDE AF NATUREN Det kan gøres helt enkelt: Opsøg grønne områder. Overvej hvordan du kan komme lidt ud hver dag. Gå mindst 2-3 gange om ugen en tur – vælg gerne et naturområde som du synes er spændende. Og når du er derude, så sæt dine sanser i spil. Mens dine sanser er i spil, får din hjerne en tiltrængt pause, og du kan finde ro i krop og sind og få åndedrættet i ro.

ØVELSE: SANSE-TUR Denne øvelse er god når du lige skal lande efter en hektisk dag eller har hovedet fuld af tanker og bekymringer. • S til dig et sted i naturen – fx ved vandet eller i skoven. •M ærk din krop – fødderne du står på, hvordan du trækker vejret. Find jordforbindelse og ro. • B egynd at gå. Hold din opmærksomhed på hvordan du går – holder du fx på vejret, hvordan er tempoet, hvad sker der med dit åndedræt når du bevæger dig? • V end nu opmærksomheden udad: Hvad ser du, hvad fortæller naturen dig?: Hvilke lyde kan du høre, hvordan dufter naturen lige her? Saml noget op - mærk og føl på det. • G å nu afslappet videre, med alle sanser i spil og ro på tankerne. • S lut evt. af med at sætte dig ned og kigge. Vær nærværende og til stede.

over, skubbes tankerne væk, og det skaber ro til vores analytiske, tænkende hjerne, som ofte er overophedet.

Mange gevinster Tine Bordorff Sørensen udbyder holdundervisning i naturen, blandt andet for personer med stress. Her handler det om at øve sig i at bruge sanserne, og mærke efter hvordan man har det. – Ved at være til stede i den rolige natur kommer der en ekstra dimension på øvelserne, og man vil automatisk falde mere til ro. Træner du indendørs, vil du måske høre forstyrrende lyde fra de tilstødende lokaler, mennesker eller radioen. Udenfor er der naturlige lyde – fugle der pipper, vinden der vajer i trætoppene, vand der risler. Trygge genkendelige lyde, som aktiverer det såkaldt parasympatiske nervesystem, der blandt andet sænker vores puls og blodtryk, forklarer hun. Helt lavpraktisk stimuleres eksempelvis synet langt mere varieret i naturen end i hverdagen, hvor mange sjældent ser længere frem end til skærmen foran dem. I naturen ser vi både langt og kort. At se ud over åbne vidder eller havet 052022

37


+ NATUR

ØVELSE: FORUNDRINGS-TUR Gå den samme tur hver dag i en periode, fx en uge. Det behøver ikke være en lang tur. Læg mærke til:

FØLG OS PÅ FACEBOOK? Få nyheder og viden om sundhed og træning

Hvordan ser naturen ud i dag?: Hvad har ændret sig? Er der lavvande/højvande, er jorden tør/fugtig osv. Find forskellige slags sten eller kig efter forskellige typer planter. Interagér med naturen: Kan du gå på stenene, lave balance på en træstub? Rør ved sandet, et træ, en bregne… Reflektér over det du oplever – og vend gerne din oplevelse, hvis du er sammen med nogen. Noget af det naturen også kan, er at starte refleksioner og samtaler.

giver ikke blot ro, det træner også synet, tilføjer hun. Når vi foretager os noget i naturen i grupper, fremmer vi desuden ofte de sociale relationer – fællesskabet – i højere grad end indendørs. Og så er der også lige den sundhedsmæssige sidegevinst at vi, når vi er udendørs, automatisk bevæger os mere.

Al natur tæller

www.fb.com/kropfysik

38

052022

En af mange gode ting ved naturtræning og naturterapi er at det er forholdsvis let tilgængeligt for de fleste af os. – Det behøver ikke være vild natur, også parker, søer, strand og skov kan bruges. Selv udsigten til grønne områder har i flere studier vist sig at give positiv effekt. For eksempel har forskning vist at udsigt til grønne områder gav kortere indlæggelsestid og mindre medicinforbrug for patienter på et sygehus, fortæller fysioterapeuten. Naturområdet må dog meget gerne være varieret og spændende at kigge på, fx med et rigt dyre- eller planteliv, tilføjer hun, og påpeger at forskellige naturområder kan noget forskelligt, alt efter om man fx ­ønsker at finde ro og tryghed, aktivitet eller refleksion.

– Under corona-nedlukningen gik jeg hver dag en tur med mine børn. Bare 15 minutter. Vi gik den samme tur hver dag i en uge – og så skiftede vi til en ny rute. Ved at gå den samme tur opdagede vi langsomt nye ting om den. Opmærksomheden gjorde at vi så små ændringer og flere detaljer – vi opdagede hele tiden nye ting. Vi blev mere nærværende. Og faktisk blev det derfor også sværere at holde sig inden for de 15 minutter. I dag, hvor børnene er tilbage i skole, savner de den gåtur, fortæller Tine Bordorff Sørensen og opsummerer: – Det kan være godt for os alle at få et tættere forhold til naturen og stimulere sanserne. Finde det impulsive og undersøgende frem. Give os selv lov til at røre ved blade og bark, og at træde væk fra stien og ud på skovbunden. Det gør os godt både i nuet og bagefter. For i den tid vi fordyber os i naturen, får hjernen en tiltrængt pause. Du kan finde naturterapi og ­naturtræning i bl.a. foreninger, aftenskoler og på fysioterapiklinikker.


tekst Marianne Nørup, journalist foto Privat

+ NATUR

Jeg er blevet bedre til at nyde nuet Heidi efterlod sin stress i naturen og fik ro i krop og sind. Naturterapi hjalp hende til at ændre sin situation til det bedre.

D

et giver mig en stor ro at gå i naturen. At lukke alt andet ude og ikke tænke på noget. Heidi Hauge var 45 da hun for et år siden, efter en længere periode med stress på arbejdet, følte at hun var nødt til at gøre noget ved sin situation. En kollega anbefalede, at hun tilmeldte sig et ’Find ro i naturen-hold’ hos fysio­ terapeut Tine Bordorff Sørensen. – Lige fra første gang kunne jeg mærke at naturoplevelsen gav mig ro. I starten var det kun mens jeg var i gang med træningen. Men efterhånden varede effekten længere og længere tid og fulgte med mig når jeg kørte hjem. – Jeg gik på naturholdet i to omgange. Anden gang havde jeg en flok kolleger med – vi fik oprettet et hold kun for os, og det var rigtig godt. Naturterapien giver et helt særligt samvær, blandt andet fordi man ikke snakker sammen under seancen. Efterfølgende kan man så kan vende oplevelsen med hinanden. – Ofte startede vi med at stå i rundkreds og mærke solen eller støvregnen og lytte til vinden og træerne. Så gik vi en tur i skoven og skulle blandt andet se så langt vi kunne, fx forsøge at se igennem træerne. Vi skulle også mærke på ting med lukkede øjne og ligge på jorden, husker Heidi. – Jeg så og oplevede meget mere end når jeg normalt går tur i skoven. I starten var det svært at koncentrere sig – tankerne fyldte og afbrød sansningen. Men med øvelse blev det meget bedre, og jeg oplevede hvordan jeg undervejs fik renset hovedet, og min vejrtrækning blev rolig og dyb.

Ro skabte klarhed Heidi, som er SOSU-assistent, fik så meget ro på sine tanker og blev så opmærksom på hvordan hun egentlig havde det, at hun langsomt tog sin arbejdssituation op til overvejelse. – Jeg endte med at finde et andet arbejdet. Jeg havde været 12 år på min daværende arbejdsplads, og der havde været stor udskiftning og meget travlhed. Jeg kunne pludselig mærke at jeg ikke brændte for mit arbejde længere, fortæller hun. Nok så væsentligt fandt Heidi frem til at det ikke var hendes job som sådan hun var kørt træt i. Det hun havde behov for, var at starte et nyt sted.

– Jeg har nu været på min nye arbejdsplads i et år, og det har været det helt rigtige valg, siger hun glad. Hun er sikker på at naturterapien har været udslagsgivende for hendes valg. – I dag bruger jeg naturterapien dagligt. Hver dag, uanset vejret, går jeg 5-6 kilometer; jeg skifter mellem to forskellige ruter. Hvis noget fylder i mit hoved, bliver det smidt væk undervejs, og jeg føler mig renset når jeg kommer hjem, siger hun og tilføjer: – Jeg er blevet meget bedre til at mærke efter – og til at lade de ting der stresser, blive på arbejdet.

Heidi bruger stadig naturen aktivt til at finde ro og reflektere. Hun går tur hver dag, uanset vejret. 052022

39


+ SIDSTE NYT

gear UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER Hos Farstrup Furniture bygger man ikke bare stole – man bygger personlige stole og stole med personlighed. Du kan nemlig få ­specialtilpasset din kommende hvilestol, så den passer perfekt til dig. Du bestemmer selv stolens udtryk – du vælger hvilken træsort – og tekstil eller læder, stolen skal udarbejdes i. På billedet ses hvilke tilpasningsmuligheder Farstrup Comfortprincippet rummer, samt modellen Plus 5900 med stel i massiv ­naturlakeret eg. Plus 5900: Vejl. normalpris fra: 12.280 kr. Bemærk Farstrup Furniture A/S yder 10 års garanti på træstellet! Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

Migræne “Bare en hovedpine” I Hovedpineforeningen ved MIGRÆNE PÅ man at mange bliver stigmaARB EJDSPLADSEN tiseret på arbejdspladsen – en guide til arbejdsgivere når de går hjem med et ­migræneanfald. Selvom ­migræne er Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år, kan det for ikke-­ migrænikere være svært at forstå hvor smertefulde ­migræneanfald er. Derfor har Hovedpineforeningen WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK lavet en guide til arbejds­ givere, hvor foreningen ­forklarer hvad migræne er, og hvad man som ­arbejdsgiver kan gøre for at hjælpe ansatte med migræne og derved mindske sygedagene. 1

Brochuren kan bestilles på post@hovedpineforeningen.dk - tlf.: 70 22 00 52. 40

052022

Balance i tarmen og styr på vægten BMI-balance + Prebiotika-kapsler indeholder naturlige plantefibre med en særlig evne til at svulme op i maven og binde fedt og sukker. Derfor giver BMI-balance dig mæthedsfornemmelse. Prebiotika genskaber balancen i din tarmflora: Studier viser bl.a. at Prebiotika i BMI-balance øger mængden af Bacteroides-­ bakterien – som er yderst vigtig når det gælder den slanke ­talje – med 187 % inden for de første 48 timer, og tillige øger mængden af Bifido-bakteria, som stabiliserer vægten. Anvendes BMI-balance to gange dagligt, kan du spise ­normalt, respektere mæthedsfølelsen og samtidig reducere dit kalorieindtag med 462 Kcal/ dag. Læs mere på www.deapseepharma.dk


tekst Marianne Nørup, journalist foto Marianne Nørup og Vivo fysioterapi

Helbredt, men ikke rask

+ FOKUS

FOKUS på kræft

Det er ikke altid slut, selvom man er kureret for kræft. Mere end hver anden kræftoverlever oplever gener som hævelser, smerter, inkontinens og træthed. Der findes mange muligheder for behandling, men alt for få kender til dem, mener eksperter.

J

KILDE: LINE WILLEBERG Fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut og medejer af Vivo Fysioterapi på Frederiksberg. Line har siden 2011 arbejdet med og videreuddannet sig inden for fysioterapi til senfølger efter kræft. Vivofysioterapi.com

ytte Syska er kommet hos fysioterapeut Line Willeberg en gang hver anden uge gennem de sidste ni år – og hun kunne ikke drømme om at stoppe. Jytte er 67 år. I 2006 fik hun fjernet det ene bryst pga. cancer og i 2012 blev det andet bryst fjernet. Da vi møder Jytte på Lines klinik, har hun haft en travl periode, og dagen er et godt eksempel på at kroppen byder på kontant afregning når hun for en sjælden gangs skyld ikke har passet sin behandling og træning: – Jeg er helt stiv over det hele. Jeg har ikke haft tid til at lave de øvelser jeg plejer, siger Jytte mens hun tager tøjet af. Hun er tydeligvis i god form, og ud over at begge hendes bryster er væk, ser intet ved første øjekast unormalt ud. Men Jytte har problemer med arvæv i bryst- og skulderområdet og desuden lymfødem – hævelser – i højre arm. Hun laver selv drænage-øvelser og går med et kompressionsærme alle sine vågne timer, men hvis der går for længe mellem besøgene hos Line, bliver hun stram over brystet, fortæller hun. Armen bliver tyk og tung og fungerer ikke optimalt, og den kan give vokseværk-lignende smerter om natten. Hun oplever også gener andre steder i kroppen, hvis hun ikke får holdt behandlingen ved lige.

er virkningen kun kortvarig, forklarer hun. Bindevævet har nemlig tendens til at klistre sig sammen, og de manuelle teknikker får bindevævet til at glide igen, så det bliver muligt for væsken at flyde frit. Line arbejder ikke kun med de steder der er blevet bestrålet eller er hævede, men eksempelvis også langs ribbenene, for at sikre en god bevægelse i brystkassen og skulderleddene.

I gode hænder Lines kyndige hænder trykker hårdt ned på Jyttes muskler på skulderbladene og efterlader en rødmen i huden. Da Jytte vender rundt, får forsiden samme behandling, og til sidst laver Line nogle æltende tryk og skub på armens muskler. Det skal skabe drænage og samtidig løsne vævet, for ellers

Jytte Syska på briksen hos fysioterapeut Line Willeberg.

052022

41


+ FOKUS

Behandling og motion letter Jytte går ture og laver øvelser derhjemme – for det er nødvendigt, fortæller hun da hun hopper ned fra briksen og trækker noget der ligner et ærme fra en finstrikket cardigan, på sin højre arm. Jytte har eksperimenteret med forskellige typer kompression for sit lymfødem, og skifter mellem dem, alt efter den aktuelle situation. – Uanset hvad bliver det altid lidt ubehageligt sidst på aftenen, og på varme dage, siger hun. Efter behandlingen føler Jytte sig altid lettere, og det er som om der kommer et flow rundt i kroppen. – Efter en behandling kan bindevævet bevæge sig igen, og lymfen kan nemmere flyde, forklarer Line.

Manglende kendskab Både Line og Jytte mener at der generelt mangler viden om senfølger og behandlingen af dem, ligesom der mangler kvalificerede behandlingstilbud. Personligt fik Jytte fx ikke nogen viden om senfølger med sig efter sine operationer eller til de efterfølgende kontroller. – Mange patienter fortæller at de ikke har været forberedte på at de, når de har afsluttet cancerbehandlingen, kan opleve senfølger. At det føles som et slag i hovedet, og at de føler sig alene med problemet, siger fysioterapeuten. – Det er som om man alligevel ikke slipper helt fri, supplerer Jytte, og på vej ud af behandlingslokalet opsummerer hun: – Ikke mindst derfor er det så vigtigt at flere kender til senfølgerne og de muligheder man har for at gøre noget ved dem.

42

052022

EKSEMPLER PÅ SENFØLGER Mere end halvdelen – anslået 58 pct. – af kræftoverlevere oplever senfølger, dvs. varige mén af behandlingen eller sygdommen. Senfølgerne kan opstå flere år efter afsluttet behandling. Typiske senfølger er: Stramt og/eller smertefuldt arvæv, der ofte beskrives som ’en brynjefornemmelse over brystet’ og kan gøre det svært at trække vejret. Opstår typisk efter stråling. Vævet bliver stift, og også det raske væv i området rammes. Strålerne er aktive i ­vævet i flere år efter behandlingen. Lymfødem – hævelser i vævet. Lymfødem kan opstå efter alle kræftformer hvor der er fjernet lymfeknuder, og kan forekomme i ben, arme, bryst, fødder, mave, underliv mm. Lymfødem er uopretteligt, men det er ­vigtigt at pointere at ikke alle får det, ikke alle får det i kraftig grad, og det er ikke er farligt! Man kan leve et stor set normalt liv ved hjælp af fx kompression og ­vedligeholdende behandling.

Inkontinens, ændret tarmfunktion, nedsat erektion, sarte slimhinder Fx ved cancer i underlivet, prostatakræft mv. Træthed En meget udbredt senfølge efter cancer er udtalt træthed – kaldet fatigue. Ændret kropssymmetri Det ændrede træk fra muskler og bindevæv pga. operation eller arvæv kan forskyde kroppens balance. Står ubalancen på over længere tid, kan det resultere i eksempelvis ryg- eller skuldersmerter. Hormonelle forandringer Antihormonbehandlinger kan forårsage at man kommer i tidlig overgangsalder eller oplever tilsvarende symptomer – hedeture, muskel- og ledsmerter, sarte slimhinder, træthed mv. Depression, angst, søvnløshed og forringet kognition, fx nedsat hukommelse og koncentration. Følelsen af ikke at være sig selv.

Nervesmerter, fx i armhulen hos brystopererede eller i ­armen hos hoved-hals-cancerpatienter, hvor nervebaner er skadet ifm. operationen. Synkebesvær, mundtørhed, nedsat spytproduktion mv. – særligt for hoved-hals-cancer.

Nedsat muskelstyrke, typisk efter kemobehandling. Hvis man ikke styrketræner under og efter et forløb, kan man senere opleve at være dårligere stillet i forhold til fx dagligdagsfunktioner og knogleskørhed, viser forskning.

Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut


+ FOKUS

Behandlingsmuligheder Tidlig indsats er yderst vigtigt, viser forskning. Det er ikke muligt at forebygge senfølgerne, men man kan forebygge at de bliver alvorlige og indgribende. De første år er afgørende. Her skal man lære hvad man kan gøre for at holde symptomerne nede, og hvilken hjælp man kan få. Fysioterapeutisk manuel behandling Arvævsskader efter stråling er umulige at undgå – alle får dem – men man kan gøre meget for at holde dem i ave. ­Vævet skal kontinuerligt holdes fleksibelt, for arvæv søger i dybden og har tendens til at blive ekstra stramt hvis man ikke gør noget, ligesom det kan sætte sig fast på det underliggende væv. I den manuelle behandling forsøger fysioterapeuten at få vævet til at forskyde sig, så det bliver mere flek­ sibelt og gør det nemmere for lymfe­ væsken af passere. Behandlingen ­suppleres ofte af særlige maskiner der har samme formål. Maskinerne samt ­manuelle teknikker – drænage – er også effektive til at nedbringe lymfødem. Kompressionshjælpemidler – strømper, ærmer, bandager osv. – har stor effekt på hævelser. For mange vil det være bedst at bære kompressionen konstant, men den føles ofte generende, og hvis det går ud over livskvaliteten, må man finde en balance der er til at leve med. Det er påvist at dårligt humør/ stress over en længere periode udløser kemiske reaktioner i bindevævet, som kan spille negativt ind på lymfødemet. Motion og træning har stor betydning, både for at holde senfølgerne i skak og for den generelle sundhed og velvære. Men det kan være svært at komme i gang efter et cancerforløb, og blandt andet derfor kan det anbefales i opstarten at få hjælp fra fx en fysioterapeut, som også kan hjælpe med at målrette træningen. Hudpleje er vigtigt på de områder hvor man har fået stråleterapi, eller hvor der er lymfødem. Huden har tendens til

OBS:

Hvis du oplever senfølger, kan du via din læge blive henvist til fx et kommunalt rehabiliteringstilbud, en af landets senfølge­ klinikker eller en privat­ praksiserende fysioterapeut.

ekstra tørhed og kan derfor lettere ­revne og skabe grobund for infektion. Undgå sol det første år efter strålebehandling og brug derefter høj faktor eller tildæk området. Vejrtrækningsøvelser kan holde vævet omkring brystkassen fleksibelt og sikre at kroppen får den ilt den har brug for. En god vejrtrækning giver desuden ro og dæmper angst og smerter. Søg faglig viden. Jo mere man ved om senfølgerne, jo bedre kan man håndtere dem, og viden om kroppens reaktioner letter. Fx oplever mange brystopererede kraftige jag i ribbensområdet, og de bliver forståeligt nok bange for at canceren er tilbage, eller at der er hjerteproblemer, men som regel skyldes det bare stramninger i vævet. Undervisning i knibeøvelser og opmærksomhed på toiletvaner, væskeindtag mv. er effektivt ved inkontinensproblemer. Hvis man har arvæv indvendigt, kan en særlig maskine afhjælpe. Også her er vejrtrækningsøvelser effektive, idet mellemgulvsmusklen arbejder sammen med bækkenbundsmusklerne. Kropsbevidsthedstræning og særlige øvelser kan skabe bedst mulige betingelser for at genskabe balancen i kroppen. Kognitiv træning, fx bevidste strategier, kan fx forebygge træthed eller øge hukommelsen. Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeu

Du kan få mere viden hos Senfølger­ foreningen, senfoelger.dk

Manuel behandling har god effekt på blandt andet lymfødem og arvævsskader.

052022

43


+ DIÆTIST

foto Shutterstock

LÆKKER AFTENSMAD TIL DEN MØRKE TID

AF STINE KJÆR

Autoriseret klinisk diætist på Sundhedscenter Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.

Velsmagende gryderetter du kan lune dig på Grønne gryderetter med bælgfrugter er fulde af såvel proteiner som smag, og de mætter fantastisk. Samtidig er de eminente for både din og klodens sundhed.

K

ulden og mørket trækker os indendørs, og dét kan bestemt også noget! Genkald dig for eksempel fornemmelsen af at lune sig under tæppet til duften af gryderet. Mange forbinder den traditionelle gryderet med langtidssimret kød, men her får du ideer til hvordan du kan spare på kødet og lave velsmagende grønne gryderetter. Kødet erstattes af bælgfrugter, som er sprængfyldte med protein, kostfibre og

44

052022

mineraler. Netop kombinationen af protein og fibre gør bælgfrugter særligt mættende, samtidig med at vi passer på både helbredet og kloden.

Fra tørret bælgfrugt til smagfuld gryderet Bælgfrugter er velkendte i store dele af verden. I de mellemøstlige køkkener spises der masser af linser, i syd- og centralamerika findes der bønner i mange retter, og i Asien bruges sojabønnerne flittigt. I Norden er vores kendskab til bælgfrugter mere begrænsede – vi kender bedst de gule flækærter, som engang var en vigtig del af den danske husmandskost. Hvis du ikke er vant til at spise bælgfrugter, kan det være en idé at begynde blidt. Lad evt. lidt af kødet blive tilbage i gryden, og supplér med fx bønner. Det kan også være værd at købe bønner på dåse, så du slipper for at opdage at du skulle have startet med udblødningen i går. Men det bedste resultat fås med de tørrede bælgfrugter du selv koger – gerne sammen med dine yndlingsurter.


+ DIÆTIST

Skyl, udblød og kog Bælgfrugter bør lægges i blød i 10-12 timer inden kogning, og vandet bør herefter kassereres. Bælgfrugterne skylles grundigt i friskt vand. Fordelen ved udblødning er at den nedsætter kogetiden markant, og at nogle ufordøjelige kulhydrater vaskes ud, og vi derfor slipper for de værste gener med luft i maven. Mange bælgfrugter indeholder nemlig lektiner, som i for store mængder kan give mavegener. Lektinerne begynder at blive nedbrudt i udblødningen, men nedbrydes for alvor under kogning. Hvis bælgfrugterne er kogt tilstrækkeligt, vil de virke mere cremede end melede og stadig med et lille bid – en konsistens du ikke vil få tilsvarende fra dåse. Du kan bruge anvisningen for kogetid på pakken, men brug dine sanser til at vurdere om den er kogt for lidt. Hellere lidt for blød end lidt for hård, pga. lektinerne.

Overvej en trykkoger Det er nok de færreste hjem i dagens Danmark der har en trykkoger, men hvis man spiser mange bælgfrugter, kan den være

TIPS Hav bælgfrugter på lager – enten på dåse eller kog en stor mængde ad gangen, og frys de kogte bønner/kikærter ned i fryseposer. Hvis du koger bælgfrugter med en masser urter, så gem kogevandet, så har du en fantastisk grøn fond med masser af smag, som du kan bruge til diverse gryderetter, supper og saucer. Du kan stadig spise kød, hvis du vil, men erstat fx halvdelen af kødet med bælgfrugter. Brug røde linser til at jævne din suppe. Brug bælgfrugter til andet end gryderetter, fx sandwichspread (som hummus), supper eller salater.

værd at anskaffe. Trykkogeren får vandet til at koge under tryk og skaber derved en højere vandtemperatur, hvilket afkorter kogetiden markant (regn med at kogetiden halveres). Desuden er det ikke nødvendigt at udbløde først, hvilket betyder at du lettere kan lave mad med bælgfrugter spontant. Samtidig er der behov for mindre vand, hvilket koncentrerer smagen.

KEND BÆLGFRUGTERNE Kikærter fås i både hvide og sorte varianter. De kan købes tørrede eller udblødte på dåse/karton og er egnede til alt fra hummus, salat og suppe, til snack eller gryderet

Smæk på smagen Eftersom bælgfrugter smager så mildt i forhold til kød, kan det give god mening at tilsætte smag, fx løg, hvidløg, krydderurter og rodfrugter til kogevandet. Ikke nok med at bælgfrugterne får mere smag, du får også en grøn fond, som du kan gemme på køl og bevare til næste gryderet, suppe, sovs eller lignende. Nogle vil måske have hørt at kogevandet ikke kan bruges, da det indeholder lektinerne fra bønnerne. Men da lektinerne vil være inaktiveret efter kogning, kan kogevandet sagtens bruges. Sørg dog for at bruge det med det samme eller køle det ned. Tænk også på at få smæk på smagen i bælgfrugt-retterne. Du kan fx lade dig inspirere af opskrifterne på side 46.

Linser fås i alle afskygninger – røde, gule, grønne, sorte – og minder ret meget om den nordiske flækært. De er nemme fordi de ikke skal udblødes. De røde linser er gode at bruge til at jævne en suppe eller gryderet, da de koger ud.

Bønner findes i et utal af varianter. De mest udbredte i supermarkederne er hvide, sorte, kidney-, smør-, sortøje- og sojabønner. Sojabønnerne kan også fås på frost– også kaldet edamamebønner - og spises rå. Disse er ofte nemmest for begynderen, da de ikke er melede.

Smæk på konsistensen Når vi får mad i munden, er det ikke kun smagen der afgør om vi kan lide den. Konsistensen har stor betydning for den samlede smagsoplevelse, og ligesom vi gerne vil ramme alle smagene (sødt, salt, surt, bittert, umami), vil vi også gerne spænde over så mange konsistenser som muligt. Da bælgfrugter er bløde, må de meget gerne følges af mad med mere bid eller knas. Det kan være knasende jordnødder som topping, eller det kan være ristet rugbrød som tilbehør, eller måske nogle af grøntsagerne i gryderetten først tilsættes til sidst, så de har noget bid.

Glem ikke jordnødden, selvom det kan virke overraskende at jordnødden hører til bælgfrugter. Den har dog et noget højere fedtindhold end de øvrige, og kan da heller ikke bruges på helt samme måde, men måske kan jordnødderne fungere som en topping til din asiatiske gryderet?

052022

45


+ OPSKRIFTER

TIP:

Det er forskelligt, hvor spicy/hot man foretrækker sin bønnegryde. Du kan selvfølgelig skrue op for chilien både i pico de galloen og i bønnegryden. Er der stadig trang til mere ­– så drys chiliflager på.

Hot bønnegryde med pico de gallo 4 personer, 30 min Uhm! Dejlig krydret mexicansk inspireret bønnegryde med en frisk tomatsalat, kaldet pico de gallo (en klassiker i det mexicanske gadekøkken), iskold fraiche og sprøde tortillachips. Der er masser af smage vi genkender fra det mexicanske køkken - chili, majs, koriander og ikke mindst bønner. Det er skønt med en hot bønnegryde, som ikke er mere hot, end at børnene også kan være med.

Opskriften er stillet til rådighed af Arla, se mere på arla.dk/opskrifter.

46

052022

Pico de gallo • 400 g cherrytomater i kvarte • 1 finthakket rødløg (ca. 75 g) • 1 spsk finthakket grøn chilipeber • 1½ spsk friskpresset limesaft • ¾ tsk groft salt • 3 dl friske korianderblade

Sådan gør du Pico de gallo • B land alle ingredienserne sammen, bortset fra koriander. • S til salaten tildækket på køkkenbordet i mindst 15 min. • V end korianderbladene i lige inden serveringen og smag til.

Hot bønnegryde • 2 dåser bønner, fx sorte bønner og røde kidneybønner (ca. 800 g) • 1 dåse hakkede tomater med hvidløg (ca. 400 g) • 300 g frosne majskerner • 3 grønne peberfrugter i store tern (ca. 300 g) • 1 spsk koncentreret grøntsagsfond eller bouillonpulver • 1 tsk tørrede chiliflager • 1 tsk stødt spidskommen • 1 tsk groft salt

Hot bønnegryde • K om bønnerne i en sigte, brus over med koldt vand og lad dem dryppe af. • Kom hakkede tomater, bønner, majskerner, ­peberfrugter, fond eller pulver og krydderier (gem evt. lidt chiliflager til pynt) i en tykbundet gryde. • Bring retten i kog og kog den ved jævn varme og under låg i ca. 10 min. - rør jævnligt. Smag til.

Tilbehør • 2 dl Karolines Køkken® økologisk Fraiche 9% • 100 g tortillachips med salt

Ved serveringen Kom bønnegryden i en skål og server den med iskold fraiche, tortillachips og pico de gallo.


+ OPSKRIFTER

Blomkålscurry til to dage 4 pers. En blomkålscurry for hele familien, hvor også de mindstes smagsløg kan være med. De voksne kan snitte lidt frisk mediumstyrke chili og drysse over ved servering, hvis det skal være lidt stærkt.

Opskrift, foto og styling: Julie Karla, DanskGartneri, sæson.dk

Ingredienser • 1 stort blomkål • 1 rødløg • 2 spsk kokosolie • 4 fed hvidløg • 2 spsk friskrevet ingefær • 2 spsk rød karrypasta • 1 tsk gurkemeje • 2 dåser kokosmælk • 1 spsk sojasauce • 1 tsk rørsukker • 1 dåse kikærter • nigella frø (kan udelades) Tilbehør • ris til 4 personer, følg pakkens anvisning

DAG 1

Servér curryen i skåle med ris og drys med nigella frø.

Tilberedning • S kyl risene og tilbered dem efter pakkens anvisning. • S kær blomkålen ud i små buketter og læg i en stor skål. • S kær rødløg ud i tynde både. • V arm kokosolie op i en stor gryde og kom løg i. Steg et par ­minutter. • T ilsæt presset hvidløg, ingefær, karrypasta og gurkemeje og steg videre et par minutter. • T ilsæt kokosmælken og varm igennem. • K om soja og sukker i, og justér smagen. Tilfør evt. lidt mere soja eller sukker. • H æld vandet fra kikærterne og kom dem i gryden. • K om til sidst blomkålsbuketterne i og sæt låg på. Lad blomkålscurryen simre under låg i ca. 15 minutter, til ­buketterne er møre, men stadig har bid. • Servér.

DAG 2

Blomkålscurryen serveres som topping på fladbrød sammen med fx rødløg, frisk koriander, små salatblade, agurk og creme fraiche. Servér de forskellige toppings i små skåle hver for sig, så børnene selv kan vælge.

052022

47


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

Spørg panelet

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Hvad kan jeg gøre ved svedproblemer? • Kan jeg løbe halvm ara • Vandring og hoftesm ton? erter?

Meniskoperation – skal, skal ikke? Jeg er en kvinde, som elsker at være fysisk aktiv med mange forskellige aktiviteter. For 4 år siden blev jeg opereret for en korsbåndsskade, og det gik ok – dog kan jeg ikke løbe igennem mere, men har så fundet andre aktiviteter såsom cykling. Nu har jeg været uheldig at få en meniskskade i det andet knæ. Den ­giver smerter når jeg skal ned ad trappen eller gå på skråninger, men ingen smerter ved gang på en lige flade. Jeg er også generet af smerter om natten. Skanningen viser at der er en meniskskade. Jeg er blevet tilbudt en operation, men jeg er i tvivl om jeg ­hellere skal vente på at det forhåbentligt bliver bedre.

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg. Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

48

052022

Hilsen Therese

Jeg havde mit allerførste vikariat som student på en ortopædkirurgisk ­afdeling. Jeg assisterede ved en knæoperation – det viste sig at der alligevel ikke var noget alvorligt galt i knæet. Kirurgen sagde at ”nu vi alligevel er inde i knæet, kan vi lige så godt fjerne den midterste menisk – så kan den da ikke gå i stykker”! Jeg behøver næppe sige at det er mange år siden! Vi er blevet meget klogere siden. Meniskerne er to vigtige ”organer”, som overfører en stor del af vægten til underbenet. De har altså absolut en funktion. Betydningen af dem er så vigtig at det har været et stort fremskridt at opdage at man i udvalgte tilfælde faktisk kan sy en læsion sammen igen, og derved opnå en bedre ­menisk end hvis man fjernede den læderede del. Skal du sige ”ja” til en operation? Jeg synes du skal følge ortopædkirurgens råd – meniskoperation er en hyppig ­rutineoperation, som gennemføres som en kikkertoperation med kort rekonvalescenstid bagefter. Hvis knæet er ”aflåst” efter uheldet – altså har stærkt begrænset bevægelighed – så er akut operation løsningen. Oftest er der dog ikke aflåsning, og da vælger man ofte at se det an i 4-8 uger. En mindre meniskskade kan nemlig hele af sig selv. Hvis du efter denne periode stadig har aktivitetshæmmende smerter, evt. lidt hævelse uden tegn på bedring, vil man som regel tilbyde operation. Du har ikke skrevet hvor gammel skaden er, så det er lidt svært at råde, men med dit høje aktivitetsniveau er det sikkert det rette råd du har fået af ortopædkirurgen. Med venlig hilsen Leif Skive


+ SIDSTE NYT

gear FÅ MAGASINET DIREKTE

XXXX XXXXXX

I DIN POSTKASSE Krop+fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel. Krop+fysik er et af Danmarks mest seriøse magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet skrives af førende fysioterapeuter, læger, psykologer, diætister og andre eksperter. Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde. Magasinet giver konkrete redskaber og idéer til en sund og aktiv livsstil. Hvert nummer har et aktuelt tema og derudover temasider om krop+job og krop+sport. Magasinet udkommer 6 gange årligt. OBS: Krop+fysik sælges også med rabat i kasse-abonnementer, så du kan dele det ud til dine ansatte, patienter, kolleger eller kunder.

BESTIL PÅ KROP-FYSIK.DK ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4514

Krop+fysik i et helt år for kun

199,SPAR

70 kr.

Betingelser: Efter levering af det bestilte antal numre løber abonnementet videre til 269 kr. pr. år inkl. porto og ekspeditionsgebyr. Abonnementet kan opsiges til udløb når som helst.

052022

49


+ KORT NYT

sind FYSISK AKTIVITET KAN MINDSKE SYMPTOMER PÅ ANGST OG DEPRESSION Det er veldokumenteret at fysisk aktivitet forebygger psykiske lidelser som angst og depression, og en del peger på at fysisk aktivitet også kan reducere symptomer hos personer der er diagnosticeret med depression og angst. En ny rapport har gennemgået 26 videnskabelige artikler om hvorfor fysisk aktivitet lindrer symptomer på angst og depression. Det tyder på at fysisk aktivitet kan modvirke den negative virkning som angst og depression forårsager på hjernen, via et samspil mellem fysiologiske og psykologiske mekanismer. Kilde: sst.dk. Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen

ABC: Sådan holder du dig mentalt sund Der er meget vi kan gøre i dagligdagen for at støtte og endda styrke den mentale sundhed, viser store mængder forskning. Det er baggrunden for udviklingen af en ’ABC for mental sundhed’, som bygger på videnskab og kan bruges af alle, uanset om man kæmper med et psykisk problem eller ej. A (Act): Gør noget aktivt! Hold dig fysisk, mentalt, socialt og spirituelt aktiv. Gør noget – gå fx ture, læs, spil et spil eller find en hobby. Et aktivt sind og en aktiv krop kan fremme sundhed og lægge en dæmper på overtænkning og bekymringer. B (Belong): Gør noget sammen! Hold venskaber og tætte sociale relationer ved lige, deltag i gruppeaktiviteter og lokale begivenheder. Gør noget med andre; uanset om det er at spise middag med venner eller deltage i den lokale idrætsforening. Tiden sammen med andre mennesker kan hjælpe dig til at føle dig mere forbundet og opbygge en følelse af identitet. C (Commit): Gør noget meningsfuldt! Sæt mål og udfordringer, engager dig i aktiviteter der giver mening og formål med livet. Det kan være alt fra at lykkes med en opgave til at udføre frivilligt arbejde og gøre noget for andre. At gøre noget meningsfuldt kan hjælpe med at opbygge en følelse af mening, betydning og selvværd. Kilde: Videnskab.dk, Int J Environ Res Public Health og The Conversation

50

052022


+ XXXXXXX

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

4 NYE OPDATEREDE VERSIONER

Pjecerne er på 16 sider og indeholder viden, råd, vejledning og øvelser.

ONDT I RYGGEN

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

LANGVARIGE RYGSMERTER

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter danSke FySioterapeuter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

BÆKKENBUND

STRÆK

danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

SPØRG EFTER PJECERNE HOS DIN FYSIOTERAPEUT

Skulderproblemer danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Hovedpine og nakkesmerter

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

Sunde fødder


+ XXXXXX

tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

INFLUENZA og FORKØLELSE Let symptomerne GSK

Hurtig lindring af feber og smerte

Giver luft i tilstoppet næse

Panodil Zapp (paracetamol), filmovertrukne tabletter 500 mg. Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza. Dosering: Voksne (inkl. ældre) og børn over 12 år (min. 40 kg): 1 g 3-4 gange i døgnet, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan 500 mg 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Den maksimale døgndosis må ikke overskrides. Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes samtidig med andre lægemidler, der også indeholder paracetamol, da det kan føre til en overdosis. Overdosis med paracetamol kan medføre leversvigt, der kan kræve levertransplantation eller medføre død. Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, hos personer med underskud af glutathion, ved hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid og chloramphenicol. Panodil Zapp betragtes som et produkt med højt natriumindhold, hvilket der skal tages hensyn til ved natrium- eller saltfattig diæt. Forsigtighed tilrådes ved nedsat hjertefunktion. Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Bør anvendes i lavest mulige dosis, der mindsker smerterne, og i så kort tid som muligt. Kan anvendes under amning. Bivirkninger: Se indlægsseddel. Pakninger: 10 stk. Ingen vejledende mindstepris. 20 stk.: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Otrivin Menthol Ukonserveret (xylometazolinhydrochlorid) næsespray, opløsning. Anvendelse: Ved forkølelse med tilstoppet næse og bihulebetændelse. Virker efter få minutter og i op til 12 timer. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 pust i hvert næsebor op til 3 gange dagligt, i højst 10 dage. Bør ikke anvendes til børn 2-11 år. Forsigtighedsregler: Behandling i mere end 10 dage kan medføre hævelse af næseslimhinden og hypersekretion pga øget sensibilitet i cellerne. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et af indholdsstofferne, efter operationer igennem næsen eller munden, ved glaukom med snæver kammervinkel eller ved kronisk inflammation i næsen med meget tør næseslimhinde. Anvendes med forsigtighed og kun efter lægens anvisning ved hyperthyreoidisme, diabetes mellitus, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme (f.eks. langt QT-syndrom), vandladningsproblemer pga forstørret prostata, tumor i binyren samt til patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere eller har været det inden for de sidste to uger. Samtidig brug af tri- og tetracykliske antidepressiva er ikke anbefalet. Graviditet og amning: Gravide frarådes at anvende Otrivin og bør i ammeperioden kun anvendes efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: Svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, nasal-sekretion, hovedpine, kvalme samt brændende fornemmelse på applikationsstedet. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Pakninger: Otrivin Menthol Ukonserveret 1 mg/ml, 10 ml. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2022 GSK or licensor.

PM-DK-XBRAND-22-00010 01/09/2022