Krop+fysik-2022-04

Page 1

Top 10 Fitness-trends

2022 Balletskolen:

Et studie i bevægelseskunst

FOKUS: SOV BEDRE

+

Anna Stokholm

Jeg var få minutter fra at dø! En voldsom ulykke sendte stjernen fra Sygeplejeskolen tæt på døden to gange. Viljestyrke og yoga blev de vigtigste redskaber til at finde tilbage til hverdagen.

TEMA

Hofte

Sæt hofterne i bevægelse

6

GODE RÅD VED AKUT SKADE

+

Aktivitetsmåling Sæt træning på vagtskemaet Spis sundt og lev længere Øvelser for hoften Opskrifter

NR.04 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

NE

PHARMANORD

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Naturli_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.


+ LEDER

Top 10 Fitness-trends

TEMA

Hofte

2022

Sæt hofterne i bevægelse

Balletskolen:

Tro, håb og viljestyrke

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

GODE RÅD VED AKUT SKADE

+

Anna Stokholm

+

Jeg var få minutter fra at dø! En voldsom ulykke sendte stjernen fra Sygeplejeskolen tæt på døden to gange. Viljestyrke og yoga blev de vigtigste redskaber til at finde tilbage til hverdagen.

Aktivitetsmåling Sæt træning på vagtskemaet Spis sundt og lev længere Øvelser for hoften Opskrifter

NR.04 2022 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: Tine Soelberg Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen Oplag: 16.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn. Tryk: Aller

ANNONCESALG: Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader. Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

N VA

EM ÆRK

E

T

Tro, håb, viljestyrke og et positivt tankesæt gør den helt store forskel, ikke blot for prognosen, men også for vores velbefindende undervejs i processen.

6

FOKUS: SOV BEDRE

S

’Det er hele tiden i bedring. Selvom nerverne er skåret over, finder de nye forgreninger i kroppen. Den slags opmuntrende fakta ville jeg gerne have vidst dengang.’ Sådan siger skuespilleren Anna Stokholm i sit interview med Krop+fysik. Hun taler om den ulykke, hvor blandt andet nervebaner til arm og hånd blev skåret over, og hun fik at vide at hendes arm aldrig ville komme til at fungere igen. Anna har gang på gang hørt historier om læger der fortæller om alt det man aldrig kan opnå igen, og det er et stort problem, siger hun. Hvor har hun dog ret – det er et stort problem hvis vigtige budskaber formidles for ­ensidigt. Nogle vilkår er uantastelige. Hvis benet er amputeret, vokser det ikke ud igen. Men rigtig mange faktorer er ikke givne og umulige at tage højde for når man udstikker en prognose. Kroppen er dynamisk, vores hjerne er plastisk. Med gunstige vilkår finder ­nerverne nye veje, muskler kan genoptrænes, eller vi kan lære nye måder at løse ud­ fordringer på. Vi kan genoptræne færdigheder, lære at bruge venstre hånd hvis den højre ikke duer, vi kan gennem livsstilsændringer ændre prognosen for diabetes og ­andre sygdomme. Og i den proces gør troen, håbet, viljestyrken og et positivt tankesæt den helt store forskel, ikke blot for prognosen, men også for vores velbefindende under­ vejs i processen. Og det er lige præcis de ting som kan blive taget fra os med unuancere­ de forudsigelser om alt det vi (nok) ikke kommer til at kunne igen nogensinde. Det betyder selvfølgelig ikke at vi kan tænke eller træne os fra enhver sygdom eller tilstand, og slet ikke at det dermed er vores egen skyld hvis profetien alligevel går i op­ fyldelse, og vi ender med ikke at kunne arbejde, løbe eller spille violin igen. Det betyder heller ikke at læger eller andre specialister skal lyve eller skjule sandheden – der er bare stor forskel på at betone risikoen for fiasko frem for mulighederne for succes (og heldig­ vis er der masser af dygtige læger og andre specialister som formår netop dette). Hvis Anna Stokholm ikke havde tænkt ’det skal være løgn’ og kæmpet sig tilbage både fysisk og psykisk efter sin meget alvorlige ulykke, så havde hendes liv sandsynlig­ vis set helt anderledes ud i dag. I dette nummer kan du blive klogere på hvad du kan gøre for at undgå eller mindske hoftesmerter og nedsat bevægelse i hofterne. Du får konkrete forslag til at dæmpe uro og stress og forbedre din søvn, hvis du er en af de mange der sover dårligt. Du får ideer til motion der gør dig glad og sund. Og ikke mindst kan du lade dig inspirere af Anna og andre gode eksempler på at det nytter noget at holde fast i håbet og at kæmpe for at få det bedste ud af sin situation og sine muligheder.

Et studie i bevægelseskunst

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

042022

3


+ INDHOLD

TEMA

Hofte

20

LEV BEDST MULIGT MED HOFTE ARTROSE

04

MEGET MERE: 6 +krop 12 Top 10 fitness trends 2022 14 Aktivitetsmåling: Har det effekt? 15 +gear 16 Balletskolen: Et studie i bevægelseskunst

24 30

At have hofteartrose behøver ikke være ensbetydende med at man skal have indopereret et kunstig hofteled. Tvært­imod er anbefalingen at sætte ind med andre tiltag.

Konkurrence Fokus: Giv slip! Find ro i krop og sind – og sov bedre

34 Sportsdrikkedunke afgiver ­hundredevis af kemikalier

22

SID ORDENLIGT! Bliver dine hofter aldrig eller sjæl­ dent bevæget helt igennem, vil de med tiden blive stive, og en række dagligdags aktiviteter kan pludselig blive besværlige. Du kan få mere be­ vægelse og variation ind i din hver­ dag ved at ændre dine sidde-vaner.

25

HOLDE DINE HOFTELED VELFUNGERENDE

35 Alle bør kunne give førstehjælp til

08

en akut skade

38 Sid lidt mindre – og lev længere 40 Sæt træning på vagtplanen 43 +job 44 Diætisten:

Anna Stokholm Jeg var få minutter fra at dø!

Spis sundt og lev (meget) længere

En voldsom ulykke sendte stjernen fra ­Sygeplejeskolen tæt på døden to gange. ­Viljestyrke og yoga blev de vigtigste ­redskaber til at finde tilbage til hverdagen.

Hoften er bindeleddet mellem over­ krop og underkrop, og hofternes ­styrke, udholdenhed og bevægelig­ hed har indflydelse på ryg, knæ, ­ankler og fødder. Og omvendt.

46 Opskrifter 48 Brevkasse 49 +gear 50 +viden

ØVELSER

25-28 9 ØVELSER: TRÆN HOFTERNE

FOKUS

Sov bedre

12

16

30

35

46

Top 10: Fitness-trends 2022

Et studie i bevægelseskunst

Giv slip! Find ro i krop og sind – og sov bedre

Alle bør kunne give førstehjælp til en akut skade

Opskrifter: Sund og lækkert

4

042022


+ XXXXXXX

FOREBYG OG AFHJÆLP GENER VED HJÆLP AF SÅLER Vores fødder er unikke, og vores behov er individuelle, men det fodtøj vi går i er standard. ZOLES er en dansk teknologi- og softwarevirksomhed. Vores dybe viden om biomekanik har givet os en særlig førerposition. ZOLES indlægssåler er til dig, som ønsker at øge bevægelseskomforten, reducere gener og minimere risiko for skader og uheldige belastninger. Vi kender til din sportsgren, og vi forstår de udfordringer, du og dine fødder kan have. Men fødder og behov er forskellige - og de bør analyseres individuelt. Sammen med programmører og specialister inden for fysioterapi og biomekanik, har vi udviklet et af verdens bedste og mest gennemtestede AI-software.

ANBEFALES AF EKSPERTER

DERFOR ZOLES SÅLER

SOLES

• Unikt designet indlægssåler til dig • Forebygger og afhjælper skader • Øger din komfort

Jeg har selv oplevet sålerne og deres effekt. Mine smerter fra min nedsunket forfod forsvandt stort set med det samme, og den udtalte træthed under de længere gåture forsvandt også. Jeg er virkelig imponeret over produktets gennemførte kvalitet og hele den smidige samt professionelle proces. Michael Mølmer, Ortopædkirurg, Nordsjællands Hospital

• Mindsker gener ved nedsunken forfod • Designet i samarbejde med professionelle sportsfolk • Mindsker risikoen for skinnebensbetændelse • Produceret i fleksibelt støddæmpende materiale • Pris fra 975 kr.

Forhandles af fysioterapeuter og sportsbutikker. Find din forhandler på zoles.dk

I N D I V I D UA L F IT TH AT M AT TE R S

3D-SCAN 3D-PRINT INDLÆGSSÅLER

ZOLES TEKNOLOGI:

Vi 3D-scanner dine fødder og 3D-printer dine såler.Alle vores såler er unikt designet til dine fødder og behov. ZOLES software er udviklet i Danmark af vores egne programmører og specialister indenfor fysioterapi og biomekanik.

ZOLES.DK • E-MAIL: zoles@zoles.eu • Telefon: 53 55 28 00

042022

5


+ NYHEDER

krop HVOR PÅ KROPPEN GØR DET MEST ONDT? Hvorfor oplever vi smerte forskelligt på kroppen? Hvorfor kan kaffe og te fx brænde på tungen, mens det ikke gør nært så ondt hvis det kommer på ens arm? Det findes der to forklaringer på, fortæller smerteforsker ved Aalborg Universitet, Lars Arendt-Nielsen, til Videnskab.dk: For det første har vi på armen et hudlag alleryderst, der giver beskyttelse. I munden er der ikke hud, men en tynd slimhinde der ikke beskytter særligt godt i forhold til fx varme ­– det svarer faktisk til et hudområde, hvor det yderste lag er væk. For det andet har vi smertereceptorer i de fleste organer i kroppen, og de fungerer som en alarm når kroppen udsættes for forskellige typer af intens påvirkning. Antallet af smertereceptorer er ikke ens overalt på kroppen. De steder hvor vi føler mest fysisk smerte, er de steder der har størst recep­­t­­ortæthed: Fingerspidserne, ansigtet – specielt omkring munden og tungen – og ved kønsdelene. Omvendt er ryggen og undersiden af foden blandt de steder på kroppen som giver mindst fysisk smerte, fordi der er lav receptortæthed og hård hud. Kilde: Videnskab.dk

Antallet af smertereceptorer er ikke ens overalt på kroppen.

Træning efter sygehusophold øger livskvaliteten Ældre med med funktionsnedsættelse kan opnå bedre fysisk formåen og højere livskvalitet hvis de, efter de har været indlagt, deltager i et træ­ ningsforløb, ledet af fysioterapeuter. Det viser et nyt norsk ph.d.-studie. Den superviserede træning bestod af både konditions-, styrke- og balancetræ­ ning. Kilde: Fysio.dk

6

042022


To nye pjecer Vidste du at der findes en hel serie af pjecer fra Krop+fysik og Danske Fysioterapeuter, hvor dine patienter kan få information og gode råd om en lang række diagnoser og tilstande. Pjecerne, som er skrevet af fysiotera­ peuter, er på 16 sider og indeholder viden, råd, vejledning og øvelser. Vi er i gang med at opdatere alle pjecer, og de to første er nu klar, nemlig pjecerne om akutte henholdsvis langvarige rygsmerter.

2 NYE OPDATEREDE VERSIONER ONDT I RYGGEN

LANGVARIGE RYGSMERTER

DANSKE FySIoTERA

pEuTER

DanSKe FySioTeRa

peuTeR danske FysIotera

peuter danSke fySiotera

peuter danske Fysiotera

Peuter

www.krop&fysik.dk GRAVIDI TET & BÆKKEN SMERTER

dAnske FysioterA

peuter

www.krop&fysik.dk STRÆK www.krop&fysik.dk Idræts skader www.krop&fysik.dk Sunde fødder www.krop&fysik.dk På ski uden skader

www.krop&fysik.dk Akutte knæsk

Ader

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden:

danske Fysiotera

peuter danSke FySiotera

peuter danske Fysiotera

peuter danske Fysiotera

peuter

www.krop-fysik.dk /shop/pjecer-2

danSke FySiotera

peuter

BækkenBund www.krop&fysik.dk

en www.krop&fysik.dk Skulde rprobl

emer www.krop&fysik.dk knogle skørhe

d www.krop&fysik.dk Hovedp ine og nakkes merter

www.krop&fysik.dk Skærm arbejd

e

Farstrups lænestole kan tilpasses - så du får en lænestol der passer perfekt til dig. ”Livet er for kort til ikke at sidde godt”

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg

Tlf. 6444 1049

Glostrup • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Holbæk • Farstrup Comfort Center

Tlf. 2056 4403

Haarby • Harby Boligmontering

Tlf. 6473 1473

Kolding • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler

Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030

Lyngby • Vestergaard Møbler

Tlf. 4587 5404

Nakskov • Møblér Ullerslev

Tlf. 5476 1001

Næstved • KJEPS Bolighus

Tlf. 5572 2075

Odense • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6615 9510

Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 8613 3588

WWW.FARSTRUP.DK

Cantate 6011 & 6009 Design: Hans J. Frydendal, mDD

042022

7


+ INTERVIEW

tekst Kristine Buske, journalist foto Bo Nymann/Ritzau Scanpix

At have været tæt på at dø to gange er noget man husker resten af livet.

8

042022


+ INTERVIEW

ANNA STOKHOLM Ulykken kom da jeg ville meget i mit liv. Det vil jeg stadig

Er der en mening med livet og det vi mennesker bliver udsat for – på godt og ondt? Det mener Anna Stokholm, der for otte år siden var tæt på at dø. To gange. Dengang var hun et viljestærkt skuespiltalent med hele livet foran sig. Viljen og mulighederne har hun endnu.

A

nna Stokholm og de andre fra hendes år­ gang på skuespilskolen står bag scenen og venter på at starte forestillingen med et stort overraskelseselement for publikum. Skuespillerne har kastet sig ud i disciplinen site speci­

OM ANNA STOKHOLM Anna Stokholm er 34 år og født på Frederiksberg. Hun er uddannet ved Den Danske ­Scenekunstskole i Odense og er særligt kendt fra TV2-serien Sygeplejeskolen, hvor hun spiller Lis Sommer, samt ­Minkavlerne i rollen som Maria. Hun er desuden uddannet yogalærer. Privat danner Anna par med ­skuespilleren Simon Stenspil, og ­sammen har de sønnen Ziggy Bob, som er født 4. november 2021.

fik, og den klassiske scene er derfor skiftet ud med en setting der ikke er bygget til teater. En gammel lager­ hal. Publikum sidder klar på de opstillede stole på det rå betongulv og kigger op på første sal, der er inddelt i flere rum med glasruder. Det er som om det dirrer i lokalet. Men selvom alle ved at der skal ske noget stort, aner hverken publikum, Anna eller hendes kolle­ gaer hvad der venter dem lige om lidt. Hardcore rock spiller i baggrunden, og lyset er dæmpet, da Anna som den første kommer løbende frem fra førstesalen på den alternative scene, for at banke voldsomt på en af glasruderne. En chokeffekt, som det er meningen skal forstærkes af de andre skue­ spillere om lidt. Det er det der skal sætte hele scenen. Men så langt når forestillingen ikke. For den fyldte sal ser måbende til da Anna slår ruden itu ved det første slag. Med begge hænder. Det giver hende overbalance og hun ryger hen over det stakit der er sat op som sik­ kerhed. Men det går hende kun til hofterne. Så Anna balancerer kort, falder forover og styrter de knap fire meter ned på betongulvet. Mens glas klirer og splin­ trer om ørerne på hende. ”Du skal bare give slip og slappe af,” tænker hun. Det har hun lært i stuntundervisningen. Så hun kol­ lapser på gulvet som en kludedukke og brækker der­

042022

9


+ INTERVIEW Genoptræning af sindet

Foto: Susanne Presthi

Efter sin ulykke brugte Anna yogaen til fysisk og mentalt at genfinde sin styrke. I dag er hun uddannet yogalærer.

for ingenting. Men skaden er allerede sket. Inden hun rammer gulvet, har glasruden flænset Annas højre arm op. Blodet sprøj­ ter som i en splatterfilm, og hendes hvide kjole bliver på et splitsekund ildrød. Hel­ digvis har en af Annas medstuderende, som sidder blandt publikum, taget et før­ stehjælpskursus, og han styrter op på ­scenen og jager hele sin hånd ind i det 20 centimeter åbne sår i Annas arm. Han presser. På den blodåre der er ved at tøm­ me Annas krop for blod. Det er Annas før­ ste mirakel. Uden hans hurtige reaktions­ evne havde pulsåren tømt kroppen for blod på bare fem minutter. En så voldsom oplevelse at både skuespilelever og ­publikum senere er blevet tilbudt traume­ hjælp. – Jeg husker tydeligt at min hjerne var fuldstændig klar i øjeblikket, og at jeg ­havde brug for at få styr på alt omkring mig. Så jeg lå der på gulvet badet i blod og kommanderede med folk. Jeg bad dem om at hente mine nøgler og min telefon, ringe til mine forældre og hente en spand, fordi jeg skulle kaste op. Jeg husker også at jeg blev ekstremt frustreret, fordi jeg skulle i praktik på Betty Nansen Teateret ugen ­efter. Jeg havde ikke tid til at komme til skade, og jeg tænkte slet ikke at jeg kunne risikere at dø, siger Anna. 10

042022

Jeg skal ikke dø På Odense Universitetshospital flår læger­ ne tøjet af Anna. ”Vi skal åbne dig, og det kan være du ender med stomi. Vi ved ikke om du vågner op igen. Det skal du vide.” De ord flyver gennem lokalet. – Jeg havde en helt klar følelse af at jeg ikke var færdig med at være her på jorden, så stomien var det der bekymrede mig mest. Jeg var jo kun 24 år, fortæller Anna. På operationsstuen dukker det andet mira­ kel op. En af landets dygtigste håndkirurger er på arbejde den dag, og vedkommende bru­ ger syv timer på at lappe nervebanerne i ar­ men og hånden sammen. Efter to ugers ind­ læggelse bliver Anna flyttet til Hvidovre Hospital for at være tæt på sine forældre. Anna er det man kalder et multitraume. Og efter et par uger finder lægerne ud af at det ikke kun er armen der har taget skade. Hun ligner en gravid i syvende måned og har voldsomme smerter i maven. Det viser sig at det lille trick fra stuntundervisningen, som reddede hendes knogler, i stedet har skadet hendes indre organer. Bughulen er fyldt med blod og galde, og hun hasteindlægges nu på Rigshospitalet, hvor de dygtigste mave- tarm­ kirurger befinder sig denne nat. Da kirurger­ ne begynder at lægge dræn, er Anna kun få timer fra ikke at være her mere. Endnu et mirakel.

Da kirurger og læger har gjort deres, tager ergo- og fysioterapeuterne over. Nu skal genoptræningsforløbet i gang. Musklerne i kroppen er svundet helt ind, og armens funktion skal bygges op på ny. Selvom læ­ gerne siger at hendes funktion aldrig vil komme tilbage, har hun en stærk tro på at de ikke får ret, og Annas stædighed gør at hun lærer at skrive og lægge makeup kun ved brug af lille- og ringfinger, og hun til­ egner sig mange nye vaner som hun tager med sig senere i livet. Det sværeste er den mentale genoptræ­ ning. Anna er bange for glas. For højder. Og generelt for at falde. Hospitaler forbin­ der hun med indlæggelse og smerte. Hver nat har hun mareridt, og hun får en trau­ meterapeut tilknyttet gennem Rigshospita­ let. En stor og vigtig hjælp. – Jeg måtte ikke fortælle min historie det første stykke tid, fordi det ville få mig til at genoplive mit traume. Det at jeg fik den rette hjælp og de rette værktøjer, bety­ der at jeg hverken er plaget af angst eller mareridt i dag og sagtens kan dele min hi­ storie, fortæller Anna.

Med tankens kraft og viljestyrke kan man opnå meget, er jeg overbevist om. Tankens kraft Hun har søgt forskellige behandlingsfor­ mer, blandt andet akupunktur, og har især brugt yoga til at genfinde sin fysiske og mentale styrke. I starten måtte hun finde alternative måder at udføre nogle af stillin­ gerne på. – Jeg havde et handicap der blev vurde­ ret til 50 procent efter et år, og i dag, otte år efter, kan jeg det hele igen. Jeg har ikke fået følelsen i fingrene helt tilbage. Hvis jeg for eksempel skal optage en scene hvor jeg skal knappe en knap, og scenen skal tages om flere gange, skal jeg koncentrere mig meget mere om det, end om at sige mine replikker. Det vil altid være en del af mig. Men det er hele tiden i bedring. Selv­


+ INTERVIEW om nerverne er skåret over, finder de nye forgreninger i kroppen. De opmuntrende ting ville jeg gerne have vidst dengang, siger Anna og tilføjer: – Jeg er flere gange blevet kontaktet af folk som har været ude for lignende ulyk­ ker, og jeg hører gang på gang historier om læger der fortæller om alt det man al­ drig kan opnå igen. Det mener jeg er et stort problem. Derfor gør jeg meget for at hjælpe folk med at finde det mod og den tro jeg selv havde. Med tankens kraft og viljestyrke kan man opnå meget, er jeg overbevist om. En anden ting ulykken har ført med sig, er at skuespillerskolerne i dag gennemgår førstehjælpskurser, og at de studerende har mere fokus på at få tegnet forsikringer. Anna mener for eksempel ikke, at hun no­ gensinde havde klaret sig igennem ulyk­ ken uden sin ulykkesforsikring.

ANNA STOKHOLM Foto: Sille Veilmark

Med mor på arbejde Taknemmelighed. Det er det ord der duk­ ker op i Annas tanker når hun mindes ulykken. At have været tæt på at dø to gan­ ge er noget man husker resten af livet. For Anna betyder det også at hun lige efter ulykken får en stærk følelse af at hun selv vil være mor. At der er noget der er vigti­ gere i verden end hende selv. – Jeg opdagede hvorfor vi er sat på den­ ne planet. For at sætte nye væsner i ver­ den. De rigtige fester og det rigtige tøj er ikke så vigtigt.

Man finder man ud af at det er de små ting i livet der giver mening. Den 4. november 2021 fik hun sønnen Ziggy Bob sammen med sin kæreste skue­ spilleren Simon Steenspil. Ziggy Bob blev født derhjemme med trygheden fra familie og venner omkring sig – præcis som Anna ønskede det. Efter seks måneders barsel

Anna havde kun været på barsel i seks måneder, da hun startede på optagelserne til femte sæson af Sygeplejeskolen. Sønnen Ziggy Bob er med på set og nyder at få opmærksomhed på mors arbejdsplads.

Foto: Mike Kollöffel

begyndte hun optagelserne til femte sæ­ son af Sygeplejeskolen og havde sønnen med på arbejde. Plus Simon, sine forældre eller svigerforældre som support. – Der er ingen tvivl om at Ziggy Bob sy­ nes det er hyggeligt at være med mor på arbejde. Han er lige så glad og nysgerrig på mennesker som sin far, siger Anna og kan ikke holde smilet tilbage.

Livets små glæder En ny serie er også undervejs, og så går Anna og Simon med store rejsedrømme. Første mål på bucketlisten er at tage til Bali eller Thailand, og i fremtiden håber de at kunne fylde Simons gamle folkevogns­ rugbrød med 1, 2 eller 3 børn og køre ver­ den tynd. Karrieremæssigt vil hun gerne begive sig ud i flere historiske produktio­ ner som Sygeplejeskolen, hvor hun kan for­ dybe sig i en anden tidsalder. – Når man som voksen har skullet lære at spise med bestik igen og have hjælp til at gå i bad og på toilettet, finder man ud af at det er de små ting i livet der giver me­ ning. Det er sjovt at være på den røde lø­ ber, men det er ikke noget der har betyd­ ning for min livskvalitet. Det er ting der gør mig glad, som har betydning. Min fa­ milie, mit arbejde, yoga og hverdagen med Simon og min søn, siger Anna og tilføjer: – Jeg blev udsat for ulykken da jeg ville meget i mit liv. Det vil jeg stadig.

042022

11


+ MOTION

tekst Marianne Nørup, jounalist foto Shutterstock

FITNESS-TRENDS 2022

TOP 10

Mangler du ideer til hvilken motionsform du skal vælge her i efterårssæsonen? Nu har du muligheden for at være med på beatet.

2

Hvert år foretager the American College of Sports Medicine (ACSM) en verdensomspændende undersøgelse for at afdække de mest populære trends inden for fitnessindustrien. Deres resultater viser at de 10 hotteste aktiviteter i 2022 er følgende:

1

HJEMME-FITNESS BÆRBAR TEKNOLOGI Fitness-målere, smartwatches, pulsmålere, GPS-trackers og lignende udstyr, som kan måle og monitorere alt fra skridt, søvn og åndedræt til kalorieforbrug, siddetid og meget mere, har været i top 3 siden trenden for alvor debuterede i 2016, og det ser kun ud til at blive endnu mere populært, i takt med at ny ­teknologi udvikles. Således kan man i dag på små bærbare devices også måle fx blodtryk, iltmætning og kropstemperatur og lave elektrokardiogrammer.

3 12

UDENDØRS AKTIVITETER Her spiller corona-perioden sikkert også en rolle. ­Ude-aktiviteter inkluderer vandreture, jogging, cykelture mv. og har den fordel at det ikke behøver at være planlagt, men kan gøres når som helst, og indbyder til både noget individuelt og noget socialt. 042022

Godt hjulpet på vej af corona-nedlukningerne topper hjemmetræning på listen. Et hjemme-fitnesscenter spænder fra ganske lidt udstyr op til en topudstyret garage eller kælder med dyrt professionelt udstyr ala løbebånd, cykler, squat-racks mv. Interessant nok er der ikke tale om et enten/eller, konstaterer under­ søgelsen – det er ikke sådan at hvis man har investeret i hjemme­ fitnessfaciliteter, så tager man ikke længere i det offentlige fitness­ center eller til sport uden for hjemmet. Tværtimod kan hjemmefaciliteterne gøre nogle mere trygge ved træningen og give dem mod på mere.

4

STYRKETRÆNING MED FRIE VÆGTE Frie vægte inkluderer fx almindelige håndvægte, barbells, kettlebells og medicinbolde – og altså ikke deciderede styrketræningsmaskiner. Træning med frie vægte defineres her som målrettet ­styrketræning med hjælp af en professionel træner.


+ MOTION

5

7

VÆGTTABS-TRÆNING

Strukturerede træningsprogrammer med det formål at tabe sig er ifølge undersøgelsen steget i popularitet efter mange af os i coronaperioden tog på i vægt.

6

HIIT

Ved High Intensity Interval Training – højintens intervaltræning – skifter man mellem korte intervaller med højintens aktivitet henholdsvis pauser, for at kunne opretholde en meget høj kadence/puls. Intervaltræning har vist sig at medføre en række ­f ysio­logiske gevinster, men på grund af den høje intensitet er det ekstra vigtigt at bygge langsomt op og lytte til kroppen, da risikoen for skader er potentiel.

TRÆNING MED EGEN KROPSVÆGT PERSONLIG TRÆNING Personligt tilrettelagte træningsprogrammer og ­en-til-en træning med en uddannet instruktør kan i princippet foregå hvor man ønsker det. Via tests og målsætninger udarbejder den personlige træner programmer, og coacher udøveren frem til at opnå sine mål.

9

Her styrketræner man uden eller med meget få og simple redskaber, hvilket blandt andet gør det nemt at udføre træningen hvor og når som helst. Det kunne fx være øvelser som squats, sprællemandshop eller burpees.

SUNDHEDS- OG WELLNESS COACHING

ONLINE TRÆNING Igen – corona har gjort en forskel. Vi har opdaget at det er muligt at deltage i holdtræning og personlig træning hvor som helst vi har en skærm. Både live, så instruktøren er på samtidigt med deltagerne, og forskudt. Også digitale ­træningsfællesskaber er blevet populære.

8

10

Denne type træning har sundhed og velvære som hovedmål. Der er ofte et livsstilselement, fx kan udøveren lide af en kronisk sygdom som diabetes eller forhøjet blodtryk, og motivation og til­ vænning til træning vil være en del af ­tilgangen. Coachingen sker typisk af en sundhedsfaglig person, fx en fysioterapeut, enten på et hold eller individuelt.

Kilde: ACSM’s Health & Fitness Journal, 2022

042022

13


+ MOTION

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

4

STØRSTE FITNESSTREND I 2022

TING DU BØR OVERVEJE NÅR DU KØBER DIN AKTIVITETSMÅLER Hvilke funktioner har du reelt brug for? Der er ingen grund til at tilkøbe ­funktioner som du aldrig vil bruge. ­Omvendt kan det være at du bliver ­glædeligt overrasket over funktioner du ikke selv havde tænkt på.

AKTIVITETSMÅLING: HAR DET EFFEKT? Fitness-ure og skridttællere får os til at bevæge os mere, konkluderer stort studie. Tallene dækker sandsynligvis over at nogle oplever stor motivation, mens andre ikke motiveres af målingen.

E

n aktivitetsmåler er typisk en app på din telefon, en skridttæller el­ ler et smartur, der måler din dag­ lige aktivitet. Og bruger du så­ dan en, er der en god chance for at du går flere skridt om dagen – og at du dermed er mere fysisk aktiv end hvis du ikke brugte den, viser en dansk systematisk gennem­ gang af mere end 121 forskningsstudier med tilsammen omkring 16.000 deltagere. Ifølge gennemgangen får aktivitetsmå­ lere - såkaldte ‘wearables’ – gennemsnitligt deltagerne til at: • gå mere end 1.200 ekstra skridt om dagen • bevæge sig mere intensivt (moderat til hård fysisk aktivitet) næsten 50 minutter mere om ugen Ovenstående gælder uanset om man an­ vender ur, skridttæller eller app. 14

042022

Den positive effekt på sundheden er størst hos de mindst aktive. Er man fysisk inaktiv, vil en øgning på 1.000 skridt om dagen have en meget sub­ stantiel effekt på dødelighed og syg­ dom i forskellige befolkningsgrupper, udtaler en af forskerne bag studiet til Videnskab.dk. Wearables er dog ikke noget vidun­ dermiddel, og virker ikke nødvendig­ vis på alle, tilføjer forskerne. Eviden­ sen er heller ikke massiv - et problem ved gennemgangen er fx at studierne også inkluderer andre tiltag, og derfor er det svært at sige hvad der skyldes hvad. Bundlinjen er dog klar: Wearables kan anvendes som adfærds­ ændrende og motiverende redskab. Kilde: Videnskab.dk og BMJ 2022; 376, hvor studiet er udgivet.

Som minimum bør du tilvælge pulsmåler, hvis du vil kunne registrere anden fysisk aktivitet end skridt. GPS gør trackingen mere præcis, og du kan se dine ruter efterfølgende, men den er ikke på samme måde nødvendig. Kan uret måle din foretrukne motion? Hvis det fx er styrketræning eller svømning, kan du muligvis ikke nøjes med en standardmodel. Har du brug for add-ons som fx at sende mails fra dit ur – eller er du hellere fri? Funktionalitet er meget afgørende. Er tekst og tal fx synlige hele tiden, er de nemme at se og aflæse? Er betjeningen ­intuitiv og hurtig? Batteriet udholdende, opladningen hurtig? Udseendet Her skal du tage med i ­overvejelserne at du måske kommer til at gå med måleren på håndleddet døgnet rundt. Lad dig ikke styre! Lad ikke altid uret styre, lyt stadig til kroppen – og bliv ikke afhængig af at aflæse dine præstationer eller mangel på samme. Livet og ­sundheden er meget mere end der kan ­aflæses på et ur. Læs mere om aktivitetsmålere i artiklen ‘Mål dig selv’ på krop-fysik.dk.


+ SIDSTE NYT

gear GIV NAKKEN STØTTE OG RO

Individuelt tilpassede såler

En god hovedpude er guld for nakken – og for nattesøvnen. De ergonomiske hovedpuder fra Silvana Support ® er udviklet i samarbejde med fysioterapeuter og fås i fem forskellige hårdheder, så man kan tilpasse individuelt til krop og sovestilling. Hovedpuden kan desuden vendes 180° - man har altså to hovedpuder i én. Silvana Support ® hovedpuden er allergivenlig med fugt­ regulerende og antistøvmide økotex-betræk.

Vores fødder er unikke, og vores behov er individuelle, så hvorfor er det fodtøj vi går i, standard? ZOLES er en dansk teknologi- og softwarevirksomhed, der baserer sine produk­ ter på massiv viden om biomekanik, og ZOLES’ special­ designede indlægssåler er til alle som ønsker at øge bevæ­ gelseskomforten, reducere gener og minimere risiko for skader og uheldige belastninger. Sålerne designes 100 % til dig og dit behov og er 3D-printet i de bedste materialer.

Info og oplysning om forhandler: YourCare Skovsgaard Agentur ApS, tlf. 86540058

Find din ZOLES forhandler online på Zoles.dk eller ring på 5355 2800.

EFFEKTIV LINDRING AF SLIDGIGTSSMERTER – UDEN MEDICIN Har du smerter, og ønsker at undgå medicin? actiTENS er en neurostimulator ­baseret på den anerkendte TENS-terapi, som dæmper smerte – dels ved direkte at påvirke smertenervernes funktion, dels stimulere produktionen af endorfiner, som er kroppens eget ”morfin”. Apparatet kan bruges på hele kroppen, alt efter behov og lægens anbefalinger, det kan styres fra en smartphone og er nemt og diskret at have med sig i dagligdagen. Et studie med 110 patienter viste for nylig at actiTENS var mere virksomt end svage opioider til at håndtere smerter fra slidgigt i knæene. Få information hos Kallistos Equipment, tlf. 39272319, www.kallistos.dk

Stole der understøtter din krop En fastlåst siddestilling på en traditionel kontorstol kan bl.a. låse hofteleddene og hæmme blodomløbet. Men en stol er ikke bare en stol. Salli-stolen har tænkt kroppen ind i sit design:

www.salli.com/da/forhandler/forhandlere-i-danmark

“Ved at sidde på en sadelstol som Salli-stolen undgår jeg belastningsproblemer mellem skulderbladene, og i lænden og nakken. Jeg føler at stolens design hjælper mig til en god holdning i kroppen. Med det ergonomisk designede sæde i to dele kan bækkenet tippe lidt fremad, som når man står, hvilket bety­ der at ryggen bevarer sin naturlige krumning, og hovedet er i en lige linje med ryg og nakke. Med andre ord: helt som en ergonomisk arbejdsstol burde være. Lotta Fallenius, fysioterapeut i arbejdsliv 042022

15


+ KROP

tekst Marianne Nørup, journalist foto Carsten Bundgaard / Camilla Winther

Et studie i bevægelseskunst Det kræver en ekstrem arbejdsindsats og disciplin, men også særlige fysiske træk at blive en af verdens bedste dansere. Vejen dertil er fyldt med hårdt arbejde og enorme krav, men også af fællesskab, magi og tilfredsstillelsen ved at kunne præstere sit ypperste og være en del af noget større.

D

en kæmpestore eventyrlige bronzedør der fører ind til Det Kongelige Teaters statelige bygning bag Kongens Nytorv, åbner sig automatisk - som med en usynlig kraft – men for at blive lukket helt ind i bal­ lettens magiske univers skal man passere portvagten. På hans kommando åbnes end­ nu en dør, og man træder ind i en fortryllen­ de tidslomme – et univers af dans, musik, kreativitet og hårdt arbejde, som umiddel­ bart ikke har ændret sig mærkbart siden balletkompagniet blev grundlagt i 1748. 16

042022

Det er i disse historiske rammer ballet­ skolen har til huse. En sort pailletbesat tylskjole på en gine, et skilt der peger mod ’hatte- og blomsterværksted’, og en minia­ tureudgave af scenografien til Svanesøen afslører at dette ikke er en hvilken som helst folkeskole. Taktfaste klap og klassi­ ske klavertoner lyder fra alle retninger, selv gangene summer af aktivitet: Roligt, men målrettet, passerer ballettens aktører hin­ anden og hilser høfligt med et nik og et lavmælt hej. På Det Kongelige Teater er der hilsepligt, også selvom man har mødt

hinanden syv gange samme dag. Det er vigtigt at alle føler sig som en del af et fæl­ lesskab og et fælles projekt, for ballettens frisører, hattemagere, pædagoger, fysio­ terapeuter, dansere, pianister og mange andre faggrupper er tilsammen en del af noget større: At skabe den ypperste kunst.

Historiske omgivelser Balletskolens øvelokaler, i bygningens øverste etager, er storladne, højloftede og lyse, mange med en svimlende udsigt over København. Moderne arkitektur fører bal­


+ KROP

STORT FOKUS PÅ AT FOREBYGGE OVERBELASTNING OG NEDSLIDNING De store krav til dansernes fysik betyder at alle roller altid er dobbelt besat. På den måde er der plads til restitution og til eventuelle ­pauser, hvis en skade er under opløb. De mest almindelige danseskader sker i knæ og fødder, fx er den muskel der bøjer storetåen, meget udsat. Desuden er der en tydelig sammenhæng mellem skadestyper og repertoire. Der vil eksempelvis typisk være flere skader og overbelastninger omkring ­anklerne når kompagniet spiller Svanesøen, hvor der indgår meget spring- og tåspidsarbejde, fortæller fysioterapeut Karen Bonnesen. letten ind i det 21. århundrede og forstær­ ker elegant den gamle bygnings karakteri­ stika og sjæl med ovenlysvinduer og glasvægge, synlige bjælker og stålkon­ struktioner. I et lyst lokale, hvis vinduer vender ud mod byens tage, har 2. klasse stillet sig i en halvcirkel. 12 piger og to drenge med ranke rygge, de små fødder drejet udad, armene formet som en cirkel foran kroppen. Piger­ nes hår er trukket stramt tilbage i en knold. Den kvindelige balletlærer tager hul på dagens første lektion: ”Og vi står elegante og venlige i udtryk­ ket! God morgen!” Et par af børnene har åbenlyst tankerne et helt andet sted. ”Hold koncentrationen”. Læreren, som tilsyneladende har et øje på hver finger, guider de små dansere med fagter og korte instrukser: ”numsen bagud”, ”knæene ud til siden”, ”runde arme”… Stemmen er klar og bestemt. Der er to uger til den årlige eksamen, som er medvirkende for beslutningen om hvem af børnene der stadig er på skolen

efter sommerferien. Det fylder naturligvis, og der er nerver på, men som regel har de børn det drejer sig om, fået et forvarsel, ­fortæller Karen Bonnesen. Hun har været fysioterapeut på Den Kongelige Ballet igennem 18 år og spiller en vigtig rolle i udskillelsen, fordi børnenes fysik er alt­ afgørende for hvorvidt de er egnede til at gå videre.

Den ideelle balletkrop – I den allerførste selektion, hvor børnene er helt ned til fem år, tjekker vi blandt an­ det at de kan dreje hofterne mindst 45 gra­ der udad, at de kan strække foden i forlæn­ gelse af underbenet, og at tæerne er bevægelige. Ryggen må ikke være udtalt skæv, og den skal have god bevægelighed, fortæller Karen, der også kigger på om ­børnene er hypermobile – overbevægelige – i fx knæ og ryg. – Hvis de helt basale fysiologiske krav ikke kan opfyldes, giver det ikke mening at starte på en balletkarriere. Kun den ideelle krop kan holde til de store belastninger og krav der stilles til en professionel ballet­

For at imødegå overbelastning forsøger man dels at tilpasse træningsmængden i forhold til repertoiret, dels at skabe variation i træningen. - Vi ved i dag meget mere om forebyggelse og behandling af danseskader end tidligere, og det kan mærkes. Det er ikke længere almindeligt at blive kropsligt nedslidt, som man så ­eksempler på for år tilbage, og det er yderst sjældent der sker akutte skader på scenen. Alle dyrker styrketræning og pilates ved siden af selve dansetræningen. Og så træner man ­meget specifikt de funktioner man skal ­beherske som balletdanser – for eksempel er der et enormt fokus på træning af fødderne og lægmusklerne. Der er fx næppe mange andre sportsgrene hvor man styrketræner én tå ad gangen, smiler fysioterapeuten. Dertil kommer træning ud fra individuelle b­ ehov, og er en danser skadet, udarbejder ­Karen altid et personligt træningsprogram, i samarbejde med balletlærerne.

042022

17


+ KROP

BALLETSKOLE-FAKTA Balletskolen huser cirka 135 elever, heraf ca. 30 i indskolingen og 20 i aspirantprogrammet.

At være professionel danser kræver ikke blot en ideel krop, men også ideel træning og hårdt arbejde. Her guider fysioterapeut Karan Bonnesen en elev.

Hvert år besluttes det på baggrund af en ­balleteksamen om eleverne tilbydes at fortsætte på Balletskolen. Ofte er fysikken årsagen til at eleverne ikke kan fortsætte. For eksempel at eleverne ikke har tilstrækkeligt fodstræk til at danse på tå. I 0. klasse har eleverne 5 timers balletrelaterede aktiviteter om ugen, bl.a. ballet, drama, musik/­ rytmik og idræt/motorik. Træningsmængden stiger gradvist og bliver løbende mere balletspecifik. For de yngste elever slutter dagen mellem kl. 14 og 16, mens de ældste elever nogle dage først har fri kl. 17.45. Herudover er der i perioder forestillinger om aftenen. Balletskolen har tilknyttet et sundhedsteam med fysioterapeut, idrætslæge, diætist, mental coach og klinisk psykolog. Efter 9. klasse kan man blive tilbudt en elevplads i Balletskolens aspirantprogram, som ud over ­balletdelen består af et 3-årigt HF-forløb. Efter endt aspirantuddannelse er danseren klar til at arbejde som klassisk, professionel balletdanser. Det voksne kompagni består af 80 dansere, ­hvoraf 70 pct. er udlændige. Kilde: kglteater.dk og fysioterapeut Karen Bonnesen

18

042022

danser, forklarer hun. Dertil kommer nogle æstetiske krav som man, per tra­ dition, ­gerne skal opfylde. Eksempelvis er ­lange arme og ben en fordel, og også halsen må gerne være lang. En del fysiske faktorer viser sig dog først senere i livet, og de kan betyde at børnene må stoppe på balletskolen.

Drenge og piger Skolen følger anbefalingerne fra spor­ tens verden om aldersrelateret træning, fortæller Karen. Det betyder blandt an­ det at 0. klasserne kun danser ballet et par gange om ugen, og dertil har nogle timers drama og motorik. Trænings­ mængden stiger så med ­alderen, og fra 4. klasse træner børnene også om lørda­ gen. Dagene er lange – i 9. klasse er der 14 timers træning om ugen, foruden skoleundervisningen. Efter 7. klasse træner drenge og piger hver for sig. Der stilles nemlig meget forskellige krav. – Drengene skal springe meget. Og så skal de som voksne dansere kunne løfte en kvindelig danser i én arm strakt over

hovedet. Det kræver lidt, siger Karen Bonnesen med et smil. Pigerne skal til gengæld lære tå­ spidsdans. De starter roligt op i 4. klasse med at tilvænne sig skoene – og sideløbende træne fødderne, fortsætter hun. – Mange tror at balletdansere har grimme og deforme fødder, men så­ dan er det sjældent længere. Faktisk har de ofte smukke fødder, fordi de er så stærke og fleksible.

Teenageliv i trikot På vejen mellem træningslokalerne passerer danserne en lang gulv-tilloft-glasvæg, bag hvilken man kan følge arbejdet i ballettens skrædderi. Symaskiner, arbejdsborde, tegninger, løse fjer og pailletter blander sig med rækker af farverige ­kostumer, som fortæller hver sin ­historie – og min­ der eleverne om hvilke eventyr der måtte vente dem, hvis drømmen om at optræde på Det Kongelige Teaters sagnomspundne Gamle Scene går i opfyldelse.


+ KROP I et lille loftslokale sidder 8.-9. klasses piger i en rundkreds og ­venter på træning med fysioterapeuten. To af pigerne spiller høj musik på deres telefoner, og flere skråler med. Ser man bort fra de karakteristiske frisurer og de ens rosafarvede trikot’er og lilla dragter, kunne det være en hvilken som helst ­gruppe teenage-piger. Da træningen går i gang, fremgår det ty­ deligt hvor langt pigerne er nået i deres bal­ lettræning, og at der har været en ikke ube­ tydelig udskillelse undervejs. Hvert år sies nogle fra – og to af de ti piger i gruppen ved allerede nu at de efter sommerferien ikke skal vende tilbage til balletskolen og kam­ meraterne, men starte et helt nyt liv uden for Det Kongelige Teaters velkendte mure. – Mine fødder er ikke fleksible nok, forkla­ rer den ene af dem, og strækker en fod frem.

Hårdt for fødderne Der er et klart overtal af piger på alle sko­ lens årgange. De få drenge er et beklage­ ligt, men uundgåeligt faktum, som pigerne

må leve med, fortæller de, mens de varmer fødderne op. Et par plastre og røde trykmærker afslø­ rer hvor balletskoene trykker… Gør det ondt at danse i tåspidssko? Ja, svarer pigerne i munden på hinan­ den. Og det er krævende. Ikke blot når man står i de velkendte graciøse positurer med al sin kropsvægt på tåspidserne, men også når man danser på fuld fod. For skoen er meget stiv. – Det er ligesom at danse i træsko, lyder det nøgternt fra en af pigerne, idet hun vi­ ser et par vabler frem. Tessas flabede rapmusik fylder rummet mens pigerne laver squats og synger med. Og da de lidt senere står i plankeposition med bagdelene i vejret og kaster bolde til hinanden, fyldes rummet med hvin og skrig og grin. 10 almindelige teenagepiger i en ualmindelig kontekst. Lige om lidt er de to færre, og om tre år, når de er færdig­ uddannede, er kun mellem en og fem af dem tilbage i det magiske hus bag den ­store bronzedør.

Foto: Shutterstock

Hurtig og e ffe

ktiv lindrin Få lindret sm g af smerte er r belastninger ter, spændinger og ov eri muskler og led med Pe rskindol

042022

19


+ TEMA

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

TEMA Hofte

Lev bedst muligt med hofteartrose

At have hofteartrose behøver ikke være ensbetydende med at man skal have indopereret et kunstig hofteled. Tværtimod er anbefalingen at sætte ind med andre tiltag. Træning, vægttab og information kan mindske smerterne og forbedre funktionen.

Træning kan mindske smerterne og forbedre funktionen når man lider af hofteartrose, viser forskning.

20

042022


+ TEMA

1-5

ud af 100 danskerne lider af hofte­ artrose (slidgigt i hoften), og det kan være indgribende i deres hver­ dag. Hofteartrose med­fører ­typisk nedsat muskel­ styrke, mindre ­bevægelighed og dårligere funktion, eksempelvis vil man gå langsommere og have pro­ blemer med at rejse og sætte sig på en stol eller gå på ­trapper. Mennesker med hofteartrose vil ­derfor ofte opleve at de bliver begrænset i ­deres daglig­ dag, ­fordi de får problemer med at komme omkring udendørs, foretage indkøb eller gøre rent. Artrose i hoften kan ikke helbredes, men man kan dæmpe smerterne og arbejde på at opretholde hoftens funktion. Forskerne er internationalt enige om at træningsterapi, vægttab (hvis man er over­ vægtig) og patientuddannelse – dvs. information om tilstanden og hvad man kan stille op – er de ­vigtigste indsatsområder for at tackle hofteartrose, og operation bør kun overvejes hvis de andre ­behandlingsformer ikke har tilstrækkelig effekt.

De fleste studier har haft succes med 1-3 gange superviseret træning om ugen I praksis er det dog ikke altid at denne anbefa­ ling følges, og mange ender med en operation.

acceptabel (højest 5 på en skala fra 0-10) og aftager igen efter trænin­ gen. Det er vigtigt at træningsterapi­ en tilrettelægges og superviseres af en fysioterapeut med specialvi­ den om artrose, så man sikrer den nødvendige kvalitet og individuel tilpasning af intensitet og progres­ sion i træningen.

TRÆNINGSEFFEKT

12 ugers superviseret træning har vist sig at have samme effekt på smerter som medicinsk smertebehandling

Kilder: ”Fysioterapi til behandling af hofte­ artrose”, faglig status, udarbejdet for Danske Fysioterapeuter i 2019 af fysioterapeut, ph.d. Lone Ramer Mikkelsen.

FÅ GLADE HOFTER I Danmark gennemfører mange ­patienter med hofte- eller knæartrose et GLA:D® -forløb. GLA:D®, som står for Godt Liv med Artrose i Danmark, er u­ ddannelse og træning til alle der har ondt i hofter eller knæ på grund af artrose. B­ ehandlingen er baseret på den nyeste viden og tilbydes af fysioterapeuter. Gennemsnitstallene viser at deltagerne oplever en markant reduktion i s­ merterne, opnår øget livskvalitet og bedre fysisk funktion, at færre tager smertestillende medicin, og f­ærre er sygemeldte på grund af deres knæ eller hofte. Læs mere på www.glaid.dk

Træning kan afhjælpe Træning kan mindske smerterne og forbedre funk­ tionen når man lider af hofteartrose, viser forsk­ ning. For eksempel har både bassintræning, styrke­ træning, neuromuskulær træning (træning med fokus på bevægelsens kvalitet) og funktionel træ­ ning, dvs. træning af dagligdags funktioner som fx gang, trappegang og rejse/ sætte sig fra en stol, vist sig at kunne reducere smerte og forbedre funk­ tionsniveauet, uanset graden af artrose. Hvor hårdt og hvor ofte man skal træne for at få effekt, er ikke klarlagt og er muligvis individuelt, men de fleste studier har haft succes med 1-3 gange superviseret træning om ugen, eventuelt suppleret med hjemmetræning. Man skal træne resten af ­livet. Træningen kan gøre ondt, men det ­anbefales at træne på trods af smerterne, hvis blot smerten er

Foto © GLA:D®

042022

21


+ TEMA

foto Per Øllgaard

TEMA Hofte

Sid ordentligt! Bliver dine hofter aldrig eller sjældent bevæget helt igennem, vil de med tiden blive stive, og en række dagligdags aktiviteter kan pludselig blive besværlige. Du kan få mere bevægelse og variation ind i din hverdag ved at ændre dine sidde-vaner.

H

ar du som barn tit fået at vide at du skulle sidde ordentligt? Altså i betyd­ ningen: Sidde stille og ret op og ned på stolen? Hvis det er tilfældet, betyder det sandsynligvis at du har svært ved at sidde stille, og det er muligvis ikke så tosset endda. Spørgsmålet, som du retrospektivt kan stille, er nemlig: Men hvordan sidder man ordentligt? Traditionelt ville en nepaleser måske sidde på hug og vente på bussen, en japaner ville knæle for at drikke te, og en thailænder læse lektier i skrædderstilling. Der er et utal af må­ der at sidde på – men for os vester­ lændinge ender det ofte med en sofa eller en behagelig stol med ryglæn. I den vestlige verden med biler, busser, stole og sofaer er der mange af os som aldrig får knæ og hofter strakt, bøjet eller drejet maksimalt. Det er til gengæld en naturlig del af livet flere gange dagligt i kulturer hvor man fx spiser på gulvet og ge­ nerelt ikke bruge stole. Unge som gamle mennesker i disse kulturer træner dagligt helt naturligt at kom­ me op fra gulv til stående og ned igen. På gulvet bliver der indtaget 22

042022

forskellige positioner – skrædderstilling, ­havfruestilling, knælestilling osv. Disse bevægel­ ser og positioner er med til at er­ nære brusken i alle leddenes ”hjør­ ner” og til at udfordre og vedligeholde leddenes bevægelig­ hed og musklernes længde hele livet. Desuden vil man helt natur­ ligt, uden stolenes komfort, hver­ ken sidde helt stille eller for længe ad gangen, og det er godt for hele kroppen. For selvom mange af os er opdraget til at det er pænt at sidde stille, så er det ikke det der er bedst for hverken vores led, muskler eller kredsløb. Vi har brug for bevægelse og variation.

Du kan holde dine hofter smidige via bevægelsesøvelser, men også ved at tænke over hvordan du sidder. ­Variation er nøgleordet. Prøv fx ­nogle af de variationer vi viser her på siderne.

AF THOMAS PRETSCH

Fysioterapeut, klinisk underviser på Odense Universitetshospital og ejer af bettermovefys.dk

Bevægelse i leddene nærer knoglernes brusk og holder hofterne fleksible.


Fra KRONISK SMERTE til AKTIVT LIV... Fra KRONISK SMERTE til AKTIVT LIV... 20% af verdens befolkning lider af kroniske smerter.

Sublimed har arbejdet sammen med patienter og sundhedsudbydere for at tilbyde en ny generation af 20% af verdens medicinfri enheder til at lindre patienter fra kroniske befolkning lider smerter. af

kroniske smerter. actiTENS, mere end Sublimed arbejdet 15 000 har brugere.

sammen med patienter og sundhedsudbydere for at actiTENS er en W-TENS tilbyde ny generation af bærbaren transkutan elektrisk medicinfri enheder til atenlindre nervestimulator - giver patienter fra kroniske terapi* smerter. klinisk dokumenteret til kronisk smertebehandling.

LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv.

LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET

actiTENS, mere end * Maheu E. et al., (2022). Bærbar transkutan elektrisk nervestimulation (actiTENS®) er effektiv og sikker til 15 000 brugere.

behandling af smerter i knæartrose. Et randomiseret kontrolleret forsøg versus svage opioider. Therapeutic Advances in Musculoskeletal Diseases, bind 14

actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients morfologi.

actiTENS er en W-TENS Unik lændeelektrode bærbar transkutan elektrisk nervestimulator - giver en klinisk dokumenteret terapi* til kronisk smertebehandling. KONTAKT: * Maheu E. et al., (2022). Bærbar transkutan elektrisk Kallistos nervestimulation (actiTENS®) er effektiv Equipment, og sikker til behandling af smerter i knæartrose. Et randomiseret Naverland 14, 2600 Glostrup, kontrolleret forsøg versus svage opioider. Therapeutic Advances in Musculoskeletal Diseases, Tlf 39 27 23 19bind Unik lændeelektrode 14

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv. Bérangère. D, 03/03/2021 kan stimulere alle dele actiTENS af kroppen. Den er let at bære, den At bruge Actitens har ændret kompakte, tynde og fleksibleafform min hverdag. Betydelig reduktion tilpasser sig perfekt hver patients kroniske smerter. Nem attilbruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg morfologi. lave mine sessioner.

Bérangère. D, 03/03/2021 At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smerter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner.

www.kallistos.dk


DELTAG OG VIND

VIND 3 LÆKRE PRODUKTER FRA PINO

Vind 3 produkter fra Pino Værdi (vejl.)

240,-

Forkæl din hud med disse lækre produkter fra Pino. Du har mulighed for at vinde den lækre håndcreme i skum, en lækker kropslotion og sidst, men ikke mindst den lækre bruse-skum, alle 3 med granatæble. For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 2. oktober 2022.

Pino har eksisteret siden 1904, og produkterne er 100 % ­naturlige. Kvalitet er det helt centrale. Naturlige ­produkter er i stigende grad blevet vigtige med den øgede fokus på sundhed og miljøbevidsthed. Pino er engageret i udvikling af naturlige og miljøvenlige produkter. Produkterne er produceret af naturlige råmaterialer, og sammensætningen samt produktion følger strikte retningslinjer for naturlig kosmetik. Alle Pino produkter er dermatologisk testet af et ­uafhængigt laboratorium og testes ikke på dyr. Sættet kan købes på www.kallistos.dk. Læs mere og find hjælp til konkurrencen på: www.kallistos.dk

SPØRGSMÅL: Indeholder Pino granatæble kropslotion arganolie?  Ja  Nej

NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON: ALDER: KØN:

Deltag her Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­ navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

EMAIL:

Send dit svar senest den 2. oktober 2022 Krop+fysik: AI House • Innovations Allé 3 • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 04-2022”

Krop+fysik · Horsensvej 72A · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk 24

042022


tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

+ ØVELSER

Derfor er det vigtigt at holde dine hofteled velfungerende Hoften er bindeleddet mellem overkrop og underkrop, og hofternes styrke, udholdenhed og bevægelighed har indflydelse på ryg, knæ, ankler og fødder. Og omvendt.

D

et er i hofteleddet vi bøjer når vi skal sætte os, og det er i hof­ teleddet vi fører benet fremad og bagud når vi går eller løber. Hoften kan bøje, strække, føre benet ud til siden og ind mod kroppen, og dreje be­ net udad og indad. Alle disse funktioner er i spil når vi går og løber, og bevægelighed, muskelstyrke, præcision og udholdenhed skal spille sammen for at skabe den mest effektive bevægelse. Samtidig sker der en stor overføring af vægt gennem hofteleddet. Hvis samspillet omkring hoften ikke funge­ rer, kan det ikke blot give smerter og funk­ tionsnedsættelser i selve hofteleddet, men også i resten af kroppen. Hoften hænger nemlig uløseligt sammen med over- og ­underkroppen, og hvis vi har smerter eller dårlig funktion i hofteleddet, kan det påvir­ ke led og muskler både nedenfor og ovenfor – især lænd, knæ, ankler og fødder. Om­ vendt vil problemer i disse led kunne forår­ sage smerter og dysfunktion i hofterne. Gør du noget godt for dine hofter, har det altså vidtrækkende fordele. En hoftevenlig livsstil indbefatter blandt andet at du holder normalvægten, og i høj grad at du sørger for at holde dig aktiv. Her gæl­ der, som for alle led, reglen: Use it or lose it. Vi skal ikke bare sørge for at være fysisk aktive, men også gerne bruge kroppen og dermed hofteleddene på en varieret måde, så vi bibevarer bevægelighed og styrke.

TJEK DINE VANER Har du nogle af nedenstående (u)vaner? • Hænger du i hoften – skubber hoften ud til siden når du står? • Sidder, står eller ligger du med ­benene over kors? • Sidder du for meget og for ensidigt? • Står og/eller bevæger du dig med fødderne pegende ud til hver sin side? Det er ikke i sig selv noget problem hvis du fx sidder med krydsede ben eller hænger lidt i hoften ind imellem. Men hvis du gør det meget ofte og over lang tid, kan det udvikle sig til smerter og ubalance, og især hvis du har smerter eller stivhed omkring ­hofterne (eller måske ryg, knæ og fødder), kan det være en god ide at forsøge at ændre på dine vaner.

042022

25


+ ØVELSER Johansson xxxxxxxxxx lokation Spinderihallerne i Vejle XXXXXX tekstfotoxxxxxxAnna foto

8

tøj Eyda

og resten af kroppen

ØVELSER: TRÆN HOFTERNE Hvilke muskler og funktioner vi har behov for at træne, er forskelligt fra person til person. Tænk først og frem­ mest på at få bevæget dig på mange forskellige måder, og på hvordan du sidder – især hvis du sidder meget.

Har du (haft) skader eller smerter, eller mærker du stivhed i hofteområdet (eller knæ, ryg, fødder, ankler), kan det være en god ide at gå lidt mere målrettet til værks.

De følgende øvelser træner de muskler og funktioner som indgår i mange af vores daglige aktiviteter, og er der­ for nyttige for alle.

Tag 3 runder med 8-12 gentagelser af hver øvelse. Hvis du kan tage flere, skal du gøre øvelsen sværere (eller finde en ny øvelse).

1 AF DORTE NILSEN Specialist i sportsfysioterapi, Doctor of Physical Therapy og ejer af idræts­f ysioterapiklinikken Proalign.dk

AF KRISTIAN THORBORG Specialist i idrætsfysioterapi hos ProAlign og professor ved Københavns Universitet

Scan QR-koden og se øvelserne som film

26

042022

Bækkenløft med elastik Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd en elastik rundt om knæene og hold benene let spredte. Løft roligt bagdelen, til krop og lår er lige. Sænk roligt igen. Hold hele tiden ben/knæ/fødder i en lige linje.

Lettere: Gør elastikken slappere. Sværere: Gør elastikken stram­ mere. Lav øvelsen med det ene ben løftet – strakt i forlængelse af kroppen.


+ XXXXXXX ØVELSER

2

Diagonalløft Stå på alle fire. Løft roligt højre arm og venstre ben og sænk igen. Skift side. Hold kroppen rolig og stabil, og tænk på at løfte benet ved hjælp af ballemusklerne.

3

Lettere: Lad benet, henholdsvis hånden glide langs underlaget væk fra kroppen og tilbage igen, uden at løfte fra. Sværere: Hold en lille vægt i hænderne. Fæst en elastik rundt om lårene.

Planke Stil dig i plankeposition på tæer og underarme. Hold kroppen ret. Hold positionen 20-30 sek. (eller mere). Lettere: Stå i kortere tid. Sværere: Løft den ene arm fra og ræk op mod loftet. Sænk igen og skift side.

4 Sideplanke

En fysioterapeut kan sammensætte et træningsprogram der tager udgangspunkt i netop dine udfordringer og behov.

Lig i plankeposition på underarm og fodrand. Sænk roligt kroppen til nederste hofte berører underlaget og løft op igen. Lettere: Lig på underarm og knæ – samme øvelse. Sværere: Hold øverste ben løftet – samme øvelse.

042022

27


+ ØVELSER

5

Elastik-gang

Lettere: Gør elastikken slappere.

Fæst en elastik rundt om benene, oven for knæene. Bøj lidt i knæ og hofte, bøj kroppen lidt forover og hold ryg­ gen ret. Gå roligt sidelæns med små skridt. Skift retning

Sværere: Gør elastikken strammere. Gå længere. Gå et skridt til siden og før dernæst roligt det yderste ben bagud og tilbage.

7

Stræk af lårets bagside (haserne) Lig på ryggen, stræk det ene ben, tag fat rundt om lår/knæ/underben og træk det ind mod kroppen. Brug evt. et sjippetov eller en badekåbestrop. Strækket skal mærkes på baglåret. Hold stillingen i 25-30 sekunder og byt side. Gentag 3 gange.

6

8

Lunges Tag et skridt frem og sænk bageste knæ ned mod gulvet. Brug ballemusklerne til at føre kroppen tilbage. Sørg for at holde kroppen lige, så du ikke skubber hoften ud til siden. Forreste knæ peger lige ud over foden. Lettere: Bøj mindre dybt

Stræk hoftens udadrotatorer (de muskler der drejer ben og fødder udad)

Sværere: Hold en vægt i hænderne eller på skuldrene.

Lig på ryggen, bøj venstre ben ind over højre lår, tag fat rundt om højre lår og træk benene ind mod kroppen. Strækket skal mærkes dybt i ballen/bækkenet. Hold stillingen i 25-30 sekunder og byt side. Gentag 3 gange.

28

042022


+ XXXXXXX

DIN SUNDHED


+ MINI-SERIE

FOKUS på sovn

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

Giv slip! Find ro i krop og sind – og sov bedre! Hvis hovedet er fyldt med tanker og kroppen er anspændt, kan det være næsten umuligt at give slip, og dermed at falde i søvn. Derfor kan det hjælpe på søvnproblemer at øve sig i at give slip, både fysisk og mentalt.

Mini-serie:

MANGE VEJE TIL BEDRE SØVN KILDE: KIRSTEN SPANGGAARD

Fysioterapeut med lang videreuddannelse inden for psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi. Hun er indehaver af Psykfys Klinikken, psykfysklinikken.dk, og formand for Dansk Selskab for Fysioterapi i Psykiatri og Mental Sundhed.

30

042022

I dette og de to kommende numre sætter vi fokus på søvn. Der findes mange forskellige veje til bedre søvn – men det er ofte de samme man hører om. Denne gang skriver vi om afspænding, i næste nummer ser vi på andre kropslige tilgange til bedre søvn, og i december kigger vi på fysisk aktivitet og søvn.


+ FOKUS

D

u vender og drejer dig. Et blik på uret viser at endnu en time er gået, du skal snart op og møde morgendagens udfor­ dringer – endnu engang uden at være ud­ hvilet. Panik, afmagt og ukonstruktive tan­ ker breder sig. Sådan er nattens virkelighed for et stort og stigende antal danskere. Uagtet at der de seneste år er kommet stort fokus på hvor vigtig en god nattesøvn er for vores helbred, humør og mentale formåen, har alt for mange af os svært ved at få en god nattesøvn. Den øgede viden om søvnens vigtighed kan endda gøre bekymringerne endnu større for dem der ligger søvnløse hen nat efter nat. Gode råd er der nok af, men mange ople­ ver at ingenting for alvor hjælper.

Mange veje Kirsten Spanggaard er fysioterapeut med speciale i psykosomatisk fysioterapi, og

Vi er nødt til at lære at slippe krop og tanker, for vi kan ikke kontrollere os til at falde i søvn.

hun møder mange patienter som oplever problemer omkring søvnen, fortæller hun. Enten kan de ikke falde i søvn, eller også vågner de i løbet af natten. De kender som regel de gængse råd om at skabe rutiner der understøtter en god søvn, men det har ikke nødvendigvis hjulpet dem. – Gode søvnvaner og rutiner er meget vigtige og en forudsætning for at vedlige­ holde et godt søvnmønster. Men der er fle­ re tilgange som er relevante når det gæl­ der søvnproblemer. Hvis vores autonome

nervesystem eksempelvis ikke er afbalan­ ceret, vil kroppen og hovedet være præget af uro, og så kan det være svært at falde i søvn. Stress, depression og traumer har også en negativ indvirkning på søvnen, og hvis vi ikke får en vis dosis af naturligt lys, påvirkes vores døgnrytme i negativ ret­ ning. Så søvn er ikke en enkel ting at arbej­ de med, og i mit arbejde med patienterne har jeg erfaret at der er mange forskellige veje til god søvn, forklarer hun. Det autonome nervesystem kontrollerer vores organer, blodtryk, hjerte, kropstem­ peratur og meget andet, uddyber hun. Det består af to dele – det sympatiske nerve­ system, som typisk er aktivt når vi er våg­ ne, i gang og har fart på, og det parasympa­ tiske system, som er aktivt når vi er i ro, hviler og restituerer. Det er vigtigt at de to systemer er i balance. Ofte har vi for stor aktivitet i sympaticus og for lidt i parasym­ paticus, og her vil man i behandlingen ar­ bejde på at øge parasympaticus-aktiviteten.

Har du Søvnapnø, uden at vide det? Nogle symptomer kan virke milde, men i en kombination, kan der være grund til bekymring, da de kan være forårsaget af søvnapnø. Symptomer i nattetimerne snorken pauser i vejrtrækningen hyppige opvågninger natlige svedture hyppige natlige vandladninger seksuelle problemer Kontakt din læge, hvis du er i tvivl!

Se mere på www.sovnapno.dk

042022

31


+ MINI-SERIE

GODE RÅD TIL BEDRE SØVN Vi har alle forskellige veje. Men har du ­tendens til tankemylder, svært ved at give slip på såvel bekymringer som ­muskelspændinger og/eller mærke ­hvordan du har det, så prøv følgende:

Afspænding og mindfulness Et af de redskaber Kirsten har bedst erfa­ ring med, er afspænding. Der findes adskillige teknikker til af­ spænding, forklarer hun. Eksempelvis kan hun varmt anbefale MBSR bodyscan (MBSR: mindfulness-based stress reduc­ tion), hvor man koncentrerer sig om at for­ nemme kroppen del for del, samt den så­ kaldte ’hold-slip-afspænding’: – Det moderne menneske er vant til at styre og kontrollere alt og har derfor svært ved at give slip. Hold-slip-afspænding er en enkel tilgang, hvor man bevidst tillader kroppen at slippe. For at vi kan falde i søvn, er vi nemlig nødsaget til at slippe kontrollen, og det er det vi øver os i, med hold-slip-afspænding, forklarer Kirsten

Det er så svært for os moderne mennesker bare at være. 32

042022

Spanggaard, som også har rigtig god er­ faring med mindfulness. MBSR Mindfulness er et fantastisk red­ skab til at regulere stress og få ro i krop­ pen, og der er solid evidens for at det vir­ ker, fortæller hun. – Når vi slipper tankerne og bare er til stede i kroppen, opnår vi en frihed. Der kommer ro på tankerne, og i dét er der en iboende heling.

De små pauser Også yoga-lignende øvelser og nærvær via åndedrættet giver en dybere kontakt til kroppen, og en opmærksomhed på hvordan jeg har det lige nu, fortsætter fysioterapeuten, som altid opfordrer sine patienter til at stoppe op i løbet af dagen og tage små pauser, hvor de mærker sig selv. – Ofte er det først når vi stopper op, at vi mærker at åndedrættet sidder helt oppe i brystet. At vi har for travlt til at mærke hvordan vi har det. Så hjælper det at trække vejret godt ned i maven og give slip for en stund.

I løbet af dagen: Indlæg små pauser hvor du bevidst ­mærker efter hvordan du har det, og hvor du laver små mindfuldnesseller vejrtrækningsøvelser. Er du ukendt med mindfulness, kan det være en fordel at være en del af en gruppe til en start.* Når du skal sove: Læg telefonen i et andet rum. Den er skabt til at aflede din opmærksomhed. Afprøv mindfuldness-meditationer, bodyscan og andre typer afspænding. Start evt. med hold-slip-øvelser (se s. 33) – de er meget konkrete og nemme at gå til, hvis man har svært ved at finde ro. Du kan finde guidede meditationer og ­afspændinger på internettet, youtube mv. * Du kan finde mindfulness-hold på fx aftenskoler, yogacentre og fysioterapiklinikker.


+ FOKUS

Det dybe åndedræt afspænder kroppen og skaber balance i det autonome nervesystem. Og når vi får opmærksomhed på krop­ pen, så vil roen komme, forklarer Kirsten Spanggaard, og tilføjer at det er vigtigt at vi jævnligt er bevidste om dette i løbet af da­ gen. – Lige inden man lægger sig til at sove, kan man så lave en lille meditation, en bodyscan el­ ler en hold-slip-afspænding for at give helt slip på spændinger, bekymringer og tanker – og der­ med falde til ro, foreslår hun.

Bange for at være stille – Det er så svært for os moderne mennesker bare at være. Vi er blevet vant til at der hele tiden skal ske noget, at vi bliver under­ holdt eller skal forholde os til no­ get. Faktisk i en sådan grad at det at lave ingenting eller at sid­ de eller ligge helt stille kan føles skræmmende eller provokeren­ de. Vi kan altid lige tage et afsnit mere af Netflix-serien eller læse et facebookopslag mere på tele­ fonen. Vi er nødt til at genlære bare at være, og lære at slippe krop og tanker, for vi kan ikke kontrollere os til at falde i søvn, siger fysioterapeuten. Hvis man for alvor vil gøre en seriøs indsats, skal man bruge minimum en halv time om da­ gen til at øve mindfulness, tilfø­ jer hun. Men 10 minutter gør over tid også en forskel: – Det kan måske umiddelbart føles som en byrde at skulle ind­ føre pauser hvor man er op­ mærksom på sig selv, sin vejr­ trækning og hvordan man har det, men jeg synes jo det er en kærlig gerning over for sig selv. At give sig selv omsorg er men­ tal hygiejne og en essentiel funk­ tion på linje med at børste tæn­ der. Noget vi bør gøre hver eneste dag som en selvfølge.

Afspændingsøvelse:

Spænd -slap af

I denne afspænding skiftes du til at spænde og give slip i forskellige dele af kroppen. Øvelsen er god lige inden du skal sove, men også i situationer i løbet af dagen, hvor du føler dig anspændt og stresset.

SÅDAN GØR DU • Gentag 2- 3 gange for hvert kropsområde du spænder og slipper igen. • Spændingen holdes 2-3 ­sekunder. • Læg mærke til forskellen på opspænding og slip. Slippet er vigtigt for at kroppen ­oplever at spæn­ dingen ikke er nødvendig. • Leg lidt med hvor stor kraft du spænder op med. Meget er ikke altid bedre, det handler om at mærke ­forskellen, være til stede i sansningerne og opøve ­evnen til at slippe. • Sid med lukkede øjne, hvis det er okay – det gør det ­lettere at mærke sansnin­ gerne i kroppen. Føles det bedst for dig at have åbne øjne, så ­fokusér dit blik, så du ikke bliver distraheret af det du kan se.

• Sæt dig godt til rette på en stol med ryglæn. • Mærk stolen under dit sæde, mærk gulvet under fødder­ ne, mærk at ryglænet støtter dig. • Registrér hvordan det føles i kroppen lige nu. Sæt evt. et tal på mellem 0-10 for hvor meget uro/ stress der er i kroppen. • Krøl tæerne ind mod fodsålen, hold spændingen 2-3 sek., og slip igen. • Vip tæerne, så de peger op mod loftet. Hold spændingen – og slip. • Hæv hælen op fra gulvet, hold spændingen – og slip. • Stræk det ene knæ – spænd og slip. Derefter det andet knæ. • Spænd i ballerne – og slip. • Spænd i maven, derefter i ryggen, træk skuldrene frem: spænd – giv slip. • Træk skuldrene op, spænd – og slip. • Press armene udad, som hvis der var modstand på. Slip igen. • Bøj albuen: spænd – og slip, stræk albuen: spænd – og slip, knyt hænderne: spænd – og slip. • Læg en hånd på siden af nakken som modstand: spænd – og slip. Læg hånden bag nakken som modstand: pres ­bagud – og slip. • Slut af med ansigtet: Bid tænderne sammen, ’knyt’ ­ansigtet – og giv slip. Når du har været kroppen igennem, så giv dig tid til at ­sidde lidt med lukkede øjne og sanse kroppen. 042022

33


+ SPORT

tekst Bearbejdet version af tekst fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, science.ku.dk foto Shutterstock

SPORTSDRIKKEDUNKE afgiver hundredvis af kemikalier

Danske forskere har fundet flere hundrede forskellige kemiske stoffer i postevand som er blevet opbevaret i sportsdrikkedunke af blødt plast. Flere af stofferne er potentielt sundhedsskadelige.

K

ender du det at du tager en slurk vand der har stået et godt stykke tid i din sports­ drikkedunk, og at vandet så smager en smule underligt? Det lader der til at være en solid, men bekymrende grund til. To kemikere fra Københavns Universi­ tet har undersøgt hvilke kemiske stoffer som populære typer sportsdrikkedunke af blødt plast afgiver til vand. – Vi fandt et væld af kemiske stoffer i drikkevandet efter 24 timer i dunkene. Der var hundredvis af stoffer i vandet heriblandt stoffer som er potentielt sund­ hedsskadelige. Og efter en tur i opvaske­ maskinen var der flere tusinde, fortæller Jan H. Christensen, professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han og hans forskerkollega, postdoc Selina Tisler, påviste over 400 forskelli­ ge stoffer som kom fra flaskernes plast­ materiale, og over 3.500 stoffer der stam­ mede fra sæben i opvaskemaskinen. En stor del af dem er ukendte stoffer, men selv blandt de stoffer som er identifice­ ret, kender man ikke giftigheden af mindst 70 procent.

Hormonforstyrrende stoffer og insektgift Blandt de giftige stoffer i vandet, der ­bekymrer forskerne, er såkaldte foto-ini­ tiatorer, som man ved, kan være hor­ monforstyrrende og kræftfremkaldende. Derudover har forskerne blandt andet påvist en række forskellige plast-blød­ gørere, samt Diethyltoluamid (DEET), 34

042022

I udgangspunktet er det ikke særlig fedt at drikke hverken sæberester eller andre kemikalier

der er kendt som det aktive stof i mygge­ spray. De fleste kemikalier var der som sagt stadig efter maskinopvask og også ekstra skylning. Og de giftigste stoffer kom der faktisk flere af, efter flasken havde været i opvaskemaskinen - formentlig fordi va­ sken slider på plastmaterialet og dermed øger afsmitningen, siger Selina Tisler. Hun understreger at de endnu ikke kan konkludere om vandet i drikkedunkene er sundhedsskadeligt. – Men problemet er at vi ikke ved det. Og i udgangspunktet er det ikke særlig fedt at drikke hverken sæberester eller andre kemikalier, siger hun. – Vi går så meget op i lavt indhold af pesticider i vores drikkevand. Men når vi så kommer vandet i en beholder som vi drikker af, tilfører vi intetanende hund­ red- eller tusindvis af stoffer til vandet. Selvom vi endnu ikke kan sige om stof­ ferne i drikkedunkene påvirker vores hel­ bred, vil jeg i al fald selv bruge en glasfla­ ske eller en kvalitetsflaske af rustfrit stål fremover, supplerer Jan H. Christensen. Mens vi venter på større viden og re­ gulering på området, håber Selina Tisler at virksomhederne selv vil tage ansvar: – Forhåbentlig vil de virksomheder som har deres navn på sportsdrikkedun­ ke, fremover være mere påpasselige med hvilke produkter de køber, og stille større krav til deres leverandører, slutter hun. Kilde: science.ku.dk, Det Natur- og Biovidenskabe­ lige Fakultet, Københavns Universitet. Resultaterne fra studiet er udgivet i det videnskabelige tids­ skrift Journal of Hazardous Materials.


+ SPORT

Alle bør kunne give

førstehjælp til en akut skade Når nogen bliver akut skadet, fx vrider om på anklen eller forstrækker en muskel, sker det i sagens natur altid pludseligt. Derfor er det vigtigt at være klar til at agere. Men hvad er det bedste du kan gøre når skaden indtræffer?

I AF MARTIN STAV ENGEDAHL

Master of Science i sports­f ysioterapi, Institutt for helse og trening ved Høyskolen Kristiania

dræt og motion er som be­ kendt spækket med positive gevinster, både socialt, fysisk og mentalt, uanset hvilken alder vi har. Fordelene er mange og langt større end risikoen, som desværre er uundgåelig, nemlig risikoen for at få skader. Mange skader kan forebygges, og det er uhyre vigtigt at sætte ind med forebyggende tiltag, men vi kan ikke helt undgå at skader opstår. Overbelastningsskader (fx akillessmerter eller løberknæ) kommer snigende over tid, mens akutte skader opstår pludseligt, mens man er i gang med sin akti­ vitet – en forstuvning pga. et vrid i anklen, en korsbåndsskade i en uheldig landing efter et hop, eller

et stræk i hasemusklen når man sætter gang i en spurt. Omkring halvdelen af alle akutte skader ­opstår i knæ eller ankel. Både som udøver, træner, hold­ leder og forældre er det vigtigt at vide hvad du skal gøre når en ska­ de opstår. Det kan få stor betyd­ ning både for omfanget af skaden, og hvor lang tid det tager at kom­ me over den.

Begræns skaden, men ikke betændelsen Når der sker en akut skade, opstår der en betændelse (inflammation) i det skadede område. Inflammati­ onen medfører smerter og svæk­ ker muskler og sanseceller i det område der er skadet. Dette er vig­

tige signaler, som blandt andet skal forhindre os i at bruge det skadede område, så vi ikke gør ondt værre. Inflammationen er desuden helt nødvendig for at skaden skal hele godt. Helingen sker gradvist i uger­ ne og månederne efter hændelsen – hvor lang tid det tager, afhænger af hvor stor skaden er, hvad der er skadet, og hvordan skaden behand­ les og genoptrænes. Jo mere du ved om sidstnævnte – og følger den viden – jo hurtigere og bedre kommer du med andre ord igen­ nem skadesperioden. På Krop-fysik.dk kan du læse en artikel om forebyggelse af akutte skader. 042022

35


+ SPORT

6

RÅD: Sådan skal du gøre når der sker en skade

2

Undgå yderligere skade Beskyt det skadede område, så skaden ikke bliver værre eller breder sig. Der kan fx være behov for at bære/hjælpe den skadede væk fra banen. De første to-tre dage kan det være nødvendigt at aflaste det skadede område.

1

Begræns hævelsen: Brug kompressionsbind/bandage

Hæv det skadede område I kombination med kompressionen a­ nbefales det at hæve det sted som er skadet, sådan så hævelsen nemmere kan komme væk. Dette kaldes elevation. ­Benet hæves til over bækkenhøjde, s­ kader i armen hæves til over hjertehøjde. Kompression og elevation er gavnligt at fortsætte med så længe der er synlig hævelse, og de første dage efter skaden er sket, er det en god ide at komprimere og elevere så meget som muligt. 36

042022

3

Betændelse – inflammation – er som nævnt et kendetegn for en akut skade, og ­betændelsen fører hævelse med sig. ­Hævelsen kan øge trykket på blodårer og nerver, og en stor hævelse kan medføre at der kommer mindre ilt til det skadede område, hvilket kan give nye skader. At nedbringe hævelsen anses som det ­vigtigste man kan gøre i akutfasen. Det er vig­ tigt at begrænse hævelsen så meget som mu­ ligt. Det gør du ved at bruge kompressionsbandage­/bind, som presser hævelsen væk. Kompressionen skal være stram, men ikke for stram. Så længe smerten er accepta­ bel, er det okay at det gør lidt ondt. Hvis kompressionen bliver for stram, vil den klemme af for blodårer og nerver, og ­området under kompressionen kan blive koldt, blegt og måske også blåt, følelsesløst eller sovende. Slæk på forbindingen!


+ SPORT

4

Undgå betændelsesdæmpende medicin Stopper vi inflammationen, stopper vi samtidig helingen af skaden. Betændelsesreaktionen ­aktiverer immunforsvaret og kroppens egne helingsmekanismer, og det er en vigtig proces de første dage efter skaden, både for at undgå infektion og for at opnå den bedst mulige heling. ­Betændelsesdæmpende medicin, som Ibux, Voltarol, Voltaren og lignende, bremser betændelsen, men bremser også helingen. Det fører til at skaden får dårligere betingelser for at hele og vokse sammen, og at det væv der har været skadet, fremover vil være svagere. Svagere væv tåler ­mindre belastning, og derfor øger det også risikoen for senere at få endnu en skade samme sted. Undgå derfor at bruge betændelsesdæmpende medicin ved almindelige og lette til mode­ rate akutte skader. Der findes enkelte undtagelser, men det skal afgøres i samråd med en læge.

5

Begræns smerten – køl ned! Akutte skader gør ondt! Vi kan ikke fjerne smerten, men vi kan begrænse den. Det har en god smertelindrende effekt at køle det skadede område ned.

Brug is rigtigt Den bedste måde at opnå smertereduktion på, er at pakke is eller en ispose i et vådt håndklæde og lægge det over skaden. Det våde håndklæde beskytter mod frostskader og leder kulden mere effektivt ind i huden. Efter cirka 10 ­minutter aftager den smertedæmpende ­effekt, og man kan tage en pause på 10 minutter, før isen lægges på i nye 10 minutter. Dette kan fortsætte så længe der er behov for smertelindring. Bemærk at der er en lille ­risiko for at få frost­ skader når vi bruger is, så vær opmærksom, og læg aldrig is direkte på huden. Brug af is kan kombineres med kompression og elevation. Samlet giver det gode forudsætninger for en effektiv førstehjælp.

6

Genoptræning Efter akutfasen og den første behandling gælder det om hurtigst muligt at træne sig op til at blive klar igen. Genoptræningen bør starte så snart smerter og funktion tilla­ der det. Begynd med lette bevægelser, som gradvist gøres sværere og mere komplekse, og til sidst fører frem til at du igen er klar til den pågældende idræt. Det er vigtigt at bli­ ve helt genoptrænet, både hvad angår styr­ ke, stabilitet og funktion, for ellers vil du nemmere få endnu en skade. Vær opmærk­ som på at skaden ikke er væk, bare fordi du ikke længere har ondt - du er nødt til at fort­ sætte genoptræningen indtil styrke og funk­ tion er helt genoprettet. Effektiv genoptræ­ ning kan være komplekst, og det er en god ide at få hjælp af en fysioterapeut, som kan planlægge og følge dig i træningen.

HVAD SKAL FØRSTEHJÆLPSKASSEN INDEHOLDE? Vær altid forberedt – medbring til træning og kampe en taske, der som minimum indeholder følgende: • Kompressionsbandage • Ispose • Sportstape • Plaster • Rensemiddel til sår • Steril engangs-gaze kompres (gaze til sårbehandling mv.) • Saks • Håndklæde • Køkkenrulle

042022

37


+ JOB

tekst Hjerteforeningen.dk ud fra flg. kilder: Hjerteforeningens Fagnet, Journal of the American College of Cardiology foto Shutterstock

Sid lidt mindre – og lev længere Sidder du ned i flere timer om dagen, og er du samtidig fysisk inaktiv, øger du markant din risiko for at dø af hjertesygdom. Heldigvis kan du til en vis grad kompensere med motion, viser forskning.

T

ag plads! Sid ned! Eller… bør vi nu også det? For er der noget vi gør meget, så er det at sidde ned - og det er ikke uden risiko for dit hjerte og kredsløb. Fak­ tisk er det sådan at hvis du sidder ned i mange timer, øger du risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdom, viser forskning. Mange af os har – vil vi mene – et job hvor vi dårligt kan undgå at sidde meget ned. Så hvad gør vi så? I et befolkningsstudie fra Australien har forskere forsøgt at finde ud af hvor meget fysisk aktivitet der skal til, for at råde bod på vores inaktivitet i løbet af en al­ mindelig dag. Resultaterne viser at en times fysisk aktivitet dagligt mod­ virker den øgede dødelig­ hed der kommer af at sidde meget ned. Og rører du dig mere end det, bliver risiko­ en for at dø af hjerte-karsygdom betydeligt mindre.

Fordoblet risiko når vi sidder mere end 8 timer Konkret peger forskerne på at det er farligt at sidde ned i mere end otte timer om da­ gen. Den viden er baseret på et studie med deltagelse af knap 150.000 voksne personer over 45 år, som i gennemsnit blev fulgt i knap 9 år. Resultatet var klart: Hvis du sidder ned i mere end otte timer hver dag og ikke dyr­ 38

042022

å t s g o p o m o K

6 TING DU KAN GØRE I STEDET FOR AT SIDDE

• U dnyt hver eneste chance du har, til at komme op at stå og bevæge dig. Gå hen til din ­kollega frem for at skrive en mail, hold møder g­ ående, lav squats mens din kaffe brygges osv. • B yt (noget af) tiden foran tv’et om aften ud med en gåtur – gerne i rask tempo. • T ag cyklen frem for bilen når du skal på mindre ture – det gavner både sundhed, økonomi og miljø. • T ag en tur op og ned ad trapperne hvis du skal have en lille hjernepause. • B rug (noget af) din frokostpause til at gå en tur med en kollega. • D yrker du mere intens motion, ­opnår du en væsentlig øget ­gevinst. Men al bevægelse tæller.


+ JOB

Bytter du en stillesiddende time med mere intens fysisk aktivitet, opnår du hele 64 procent lavere risiko for at dø af hjerte-karsygdom. ker motion, er din sandsynlighed for at dø af hjerte-kar-sygdom op mod dobbelt så stor som for personer der er fysisk aktive mindst en time dagligt og sidder ned i mindre end fire timer dagligt.

Lidt har også ret – faktisk meget Forskerne undersøgte også effekten af at

røre sig i stedet for at sidde stille. Selv med en mindre indsats kom der store resultater: Hvis du sidder ned i mere end seks timer om dagen, og erstatter én times siddetid med moderat fysisk aktivitet såsom have­ arbejde eller rengøring, vil din risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom blive en femtedel mindre. Og bytter du den stillesiddende time med mere intens fysisk aktivitet, så­ som at tage en svømmetur eller spille ten­ nis, scorer du en endnu højere præmie – nemlig hele 64 procent lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom. Det er med andre ord yderst gavnligt at dyrke moderat til hård fysisk aktivitet hvis man har meget stillesiddende arbejde, men selv lidt har ret, påpeger Dorthe Hornsgaard, som er fysioterapeut og rådgi­ ver i Hjerteforeningen: – Forskningen her viser at simple råd som at tage cyklen til arbejde, stå af en sta­ tion tidligere end man plejer, og gå det sid­

Mød Krop fysik på nettet!

OBS:

På krop-fysik.dk kan du finde masser af ideeer til pauseøvelser.

ste stykke, eller tage trappen frem for ele­ vatoren, faktisk spiller en væsentlig rolle. Der kan opnås ret meget ved at gøre bare lidt.

MEGET MERE KROP+FYSIK

På Krop+fysiks hjemmeside kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

042022

39


+ JOB

tekst Journalist Lone Bolther Rubin for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø, BFA foto Arbejdsmiljø København

Sæt træning på vagtplanen Træning er blevet en fast del af arbejdet for hjemmehjælpere, kontorarbejdere, køkkenpersonale og alle andre der er ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Det giver større styrke, færre smerter og øget trivsel, og det er lykkedes at få alle medarbejdere med på 35 minutter om ugen.

D

er trækkes godt til i både ela­ stikker og smilebånd, når med­ arbejderne i Hjemmeplejen Amager mødes til træning ude

på plænen. De 400 medarbejdere er delt op i forskel­ lige grupper på omkring 35 i hver. Hver gruppe har selv bestemt hvordan de vil til­ rettelægge de obligatoriske 35 minutters træning om ugen, som kan være fordelt over to eller flere dage. Træningen står i

vagtskemaet på lige fod med en besøgs­ blok og er en fast del af de fælles møder i grupperne. – Da vi startede, tænkte jeg at det her aldrig ville komme til at fungere, men jeg blev positivt overrasket, fortæller Gitte May Jensen, der er arbejdsmiljørepræsen­ tant og støtte for de forskellige træ­ ningstovholdere i Hjemmeplejen Amager. – De fleste sprang op og var med fra starten. Andre skulle lige varme lidt op, og

se at det ikke handlede om at tabe sig eller svede, men at det bare var en enkel måde at styrke musklerne på, så vi kan holde til vores arbejde, fortæller hun.

Fik ondt da der var trænings-pause Gruppelederne holder øje med om folk møder op, så træneren kan koncentrere sig om at sætte gang i øvelserne. Det var også gruppelederne der tog en snak med de få skeptiske medarbejdere, for at finde ud af om det var skavanker eller bekymringer der holdt dem tilbage. I så fald tilbød Ar­

De fleste sprang op og var med fra starten. Andre skulle lige varme lidt op, og se at det ikke handlede om at tabe sig eller svede, men at det bare var en enkel måde at styrke musklerne på Gitte May Jensen, arbejdsmiljørepræsentant i Hjemmeplejen Amager.

40

042022


+ JOB

bejdsmiljø København (Københavns Kommunes inter­ ne rådgiver i arbejdsmiljø) en individuel samtale med råd og vejledning. Det har fået stort set alle til at bakke helt op om træningen. – Vi har været i gang i 3-4 år nu, og der er masser af sjov og ballade. Folk er glade for det. På et tidspunkt var der nogle af medarbejderne der var kede af at de ikke kunne træne på grund af corona. De kunne mær­ ke de fik ondt i nakke og skuldre. Så det var let at få folk i gang igen da vi endelig måtte, siger Gitte May Jensen.

Der er evidens for at 35 minutters arbejdsrelateret styrketræning om ugen er nok til at gøre en forskel.

FØLG OS PÅ FACEBOOK? Få nyheder og viden om sundhed og træning

Maja Schønheyder, fysioterapeut i Arbejdsmiljø København

6.500 medarbejdere træner og forebygger nedslidning Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Køben­ havns Kommune der har bestemt at Hjemmeplejen Amager skal træne i arbejdstiden. Det gælder også de 6.500 andre medarbejdere, uanset om de sidder og ta­ ster på et kontor, rører i gryderne i køkkenet eller hjæl­ per fru Hansen i seng. Det begyndte med et pilotprojekt fra 2013-16, hvor 10 plejecentre deltog. Projektet havde så gode resulta­ ter at politikerne besluttede at gøre det til en varig indsats. Det tog tre år at implementere det alle steder, men nu er det en helt integreret del af arbejdet. – Formålet er at forebygge nedslidning og bidrage til et langt og holdbart arbejdsliv, fortæller Maja Schønhe­ yder, som er fysioterapeut i Arbejdsmiljø København, der har implementeret de nye vaner i organisationen.

Det motiverer at måle på effekten Overalt er der fulgt op med samtaler og fysiske test af medarbejderne. Både for at holde øje med at indsatsen virker, men også for at motivere. – Der er evidens for at 35 minutters arbejdsrelateret styrketræning om ugen er nok til at gøre en forskel. Men vi har også spurgt medarbejderne. Det viser sig at de har færre smerter, de oplever arbejdet som min­ dre hårdt, og de får øget energi. Desuden har vi fysisk kunnet måle at de er blevet stærkere, og det er folk

www.fb.com/kropfysik

042022

41


+ JOB På tre dage har de lært en masse forskelli­ ge øvelser og fået adgang til en øvelses­ bank, som løbende udvikles med nye øvel­ ser. 1-2 gange om året kommer de ind på en inspirationsworkshop for at få nye idéer. Hver afdeling eller gruppe der laver øvel­ ser, har fået elastikker og højttaler, så de kan sætte musik til træningen.

Stor variation og nye øvelser holder deltagerne i gang

meget interesseret i at få at vide. Det er vigtigt at måle på effekten. Det er en del af at fastholde motivationen, forklarer Maja Schønheyder. Det er en stor proces at ændre vanerne for 6.500 medarbejdere. – Det er vigtigt at have alle niveauer med i organisationen, fra toppen og ud til den lokale ledelse, MED-udvalg og medar­ bejderne. Vi startede med områdecheferne og har haft alle ledere på workshop, så de vidste hvad de skulle melde ud om. Vi har selv deltaget i personalemøder, og hver en­ kelt medarbejder er blevet tilbudt en moti­ verende samtale med en fysioterapeut. Og 42

042022

Vi har været i gang i 3-4 år nu, og der er masser af sjov og ballade. Folk er glade for træningen. Gitte May Jensen, arbejdsmiljørepræsentant

så har vi stadig den løbende opfølgning, ­fortæller Maja Schønheyder. Arbejdsmiljø København har uddannet træningstovholdere i hver enkelt gruppe.

Medarbejderne behøver ikke lave de sam­ me øvelser. Det er helt op til hver gruppe at tilrettelægge træningen. I Hjemmeplejen Amager har de for eksempel lagt øvelses­ kort ud, og så har hver medarbejder kunnet vælge den eller de øvelser de havde lyst til. – Vi har også haft en plakat med en krop på, hvor medarbejderne kunne markere hvor de havde ondt eller trængte til at få flere kræfter. Så kunne træningstovholde­ ren v ­ ælge nogle øvelser som passede til det. For nylig har vi fået nye øvelser hvor man skal være to og to. Det synes folk er megasjovt, fortæller Gitte May Jensen. Nye øvelser og variation i programmer­ ne er vigtigt for at holde gejsten oppe over længere tid. Arbejdsmiljø København er derfor også meget opmærksom på at sam­ le og dele erfaringer og idéer fra de for­ skellige grupper i hele organisationen. Det er Gitte May Jensen glad for. – Vi får meget støtte fra Arbejdsmiljø ­København og hele tiden nye øvelser. Det er godt, ligesom det er rart at vi kan kom­ me ind til workshop og få inspiration til nye ­måder at gøre det på, siger hun. Arbejdsmiljø København oplever dog også at i en travl hverdag kan nogle arbejds­ pladser have svært ved at fastholde trænin­ gen. – Det er en løbende proces at få fastholdt træningen og derfor forsøger vi hele tiden at støtte enhederne bedst muligt i at få det til at fungere i en travl hverdag, siger Maja Schønheyder.

Denne artikel er produceret af Branche­ fællesskabet for Arbejdsmiljø, Velfærd og Offentlig administration (BFA), ­ www.arbejdsmiljoweb.dk, hvor du kan læse meget mere om arbejdsmiljø, forebyggelse og strategi. På www.forflyt.dk/traening kan du få ideer til træning på jobbet.


+ KORT NYT

job SÅDAN KAN SMERTER FOREBYGGES

DEN ERGONOMISKE COCKTAILEFFEKT

Smerter i ryg, nakke og skulder kan være en udfordring på job­ bet, særligt for dem der har fysisk betonet arbejdet. Traditionelt har forskerne set på enkeltstående risikofaktorer, fx arbejde med foroverbøjet ryg eller gentagent armarbejde. Men nu har forske­ re fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) set på hvad kombinationer af ergonomiske krav betyder for ­udviklingen af smerter – det man kan kalde den ergonomiske cocktaileffekt. Undersøgelsen viser at mennesker der en stor del af dagen både arbejder med løft, foroverbøjet ryg, hænderne over skulderhøjde og gentagne armbevægelser, har højere risiko for at udvikle smerter i lænderyg, nakke og skulder. Variation i arbejdet med mulighed for restitution, bedre brug af tekniske hjælpemidler samt bedre organisering af arbejdet kan være en del af løsningen, mener forskerne fra NFA. Og det er vigtigt at man ikke blot roterer mellem fysisk krævende ar­ bejdsopgaver, men også indskyder arbejdsopgaver der giver mulighed for restitution, så man tilpasser variationen til den måde kroppen bedst arbejder og restituerer på, påpeger de.

Også en række tekniske hjælpemidler kan være en hjælp til at udføre arbejdet mere effektivt og samtidig mindske den fysiske belastning. Det kan fx være loftlifte og såkaldt intelligente senge inden for plejesektoren, eller elektriske stenklippere inden for bygge-anlæg. Samtidig skal man overveje om arbejdet kan organi­ seres på en måde, så der ikke er en alt for skæv fordeling af de ­fysiske krav mellem medarbejderne. Kilder: Scand J Work Environ Health 2021;47, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nfa.dk

Hjælpemidler kan mindske risikoen for rygsmerter SOSU-medarbejdere og sygeplejersker har mindre risiko for at få ­rygsmerter hvis de ofte bruger hjælpemidler som intelligent seng og loftlift når de flytter patienter. Det viser et nyt studie fra Det Nationa­ le Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Forflytninger af patienter er en af de største fysiske belastninger i pleje­personalets arbejde, og de øger risikoen for rygskader og rygsmer­ ter. Undersøgelsen fra NFA viste at mere end én ud af tre blandt pleje­ personalet på danske hospitaler og plejehjem oplever så store smerter i muskler og led at det forringer deres arbejdsevne. Resultaterne af det nye studie peger på en mulig delløsning, idet konsekvent brug af hjælpemid­ ler til forflytninger viste sig at mindske risikoen for rygsmerter. Knap 1.300 plejearbejdere blev i forskningsstudiet fulgt gennem et år. Studiet er offentliggjort i BMC Musculoskeletal Disorders, 2020. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), nfa.dk, hvor I kan få viden om hjælpemidler og brugen af dem.

042022

43


+ DIÆTIST

foto Shutterstock

Spis sundt – og lev længere Du kan lægge overraskende mange år til din levetid ved at ændre din kost, viser nyt opsigtsvækkende studie. Jo før du starter, jo længere levetid kan du forvente – men det er aldrig for sent at få gevinster ved at omlægge sin kost.

V AF LISA CHRISTIANSEN Cand.scient. i human ernæring

i ved alle at det er vigtigt at spise sundt, men det kan ofte være svært at træffe det sunde valg, fordi vi i hverdagen står over for en masse fristelser som er knap så gavnlige for vores krop. Men det sunde valg bliver måske lidt lettere at træffe når du hø­ rer hvor mange år du kan for­ længe dit liv med, ved netop at træffe de sunde valg.

To livsforlængende diæter Et nyt norsk studie viser at du ved at ændre din kost kan læg­ ge mange år til din levetid, og det bedste ved studiet er næ­ sten at det aldrig er for sent at omlægge sin kost. Selv en 80-årig vil kunne leve længere hvis kosten ændres. Men det kræver at du laver drastisk om på dine spisevaner, i hvert fald hvis du på nuværende tidspunkt spiser en gennem­ snitlig vestlig kost. Nordmæn­ dene har derfor i deres studie opstillet to diæter du kan gå efter: Den optimale: En meget striks diæt, hvor du stort set skal vin­ ke helt farvel til fx sukker, rødt kød og hvidt brød. 44

042022

Den realistiske diæt: Her er der stadig plads til de f­ødevarer som du formentlig i dag forbinder med ­hygge og noget ekstra lækkert.

Den optimale diæt Denne diæt er den mest strikse, men også den der kan forlænge dit liv mest. Gevin­ sten er altså størst, men kommer også til at betyde at der er meget fra din nuværende kost som du helt skal undvære, hvilket også for mange vil medføre afsavn og må­ ske udfordringer i sociale sammenhænge. De vigtigste principper i denne kost er at du skal have et højt indtag af: • Fisk • Bælgfrugter • Frugt og grøntsager • Fuldkorn • Samt en håndfuld nødder dagligt Derudover skal du næsten helt give afkald på ­følgende: • Rødt eller forarbejdet kød (rødt kød er kød fra firbenede dyr som fx ko og gris.) • Sodavand og andre sukkersødede ­drikkevarer • Raffineret korn (hvidt brød, pasta, ris osv.)

Antal leveår du kan vinde Formår du at leve efter de ’optimale’, i prin­ cippet simple regler, som de fleste af os nok synes er ret svære at overholde hver dag, så kan du til gengæld vinde en del fle­ re leveår. Jo tidligere du starter med at æn­ dre din kost, jo flere leveår kan du få. De

norske forskere har givet føl­ gende eksempler: • En 20-årig kvinde kan regne med at leve op til 10 år længere • En 20-årig mand kan regne med at leve op til 13 år længere • En 60-årig vil kunne leve om­ kring 8 år længere • En 80-årig kan regne med at leve cirka 3 år længere Grunden til at mænd vil kunne vinde flere leveår, er at mænd typisk lever mere usundt end kvinder.

Den realistiske kost For de fleste personer er det måske ikke helt realistisk at leve efter den optimale diæt, og mange vil måske heller ikke have lyst til det, da de vil føle at de skal give afkald på for meget. Heldigvis behøver du ikke gå all-in for at du kan vinde lidt ekstra leveår. I den realistiske diæt skal du følge de samme principper som i den optimale diæt, men der er taget højde for at du ikke lever helt strikst op til reglerne. Her er det nærme­ re en blanding af den optimale diæt og den normale vestlige kost, så der altså også er plads til lidt sukker, hvidt brød eller kød indimellem.


+ DIÆTIST

Selv en 80-årig vil kunne få flere leveår hvis kosten ændres.

Hvorfor lever du længere af den sunde mad? Hvorfor er det så lige at du kan leve meget længere ved at omlægge din kost? Hjertekarsygdomme, kræft og død relateret til diabetes er nogle af de sygdomme i verden som er skyld i flest dødsfald. Spiser du sundt, så nedsætter du din risiko for disse sygdomme. Og ud over at du kan leve længere, vil det med stor sand­ synlighed også være bedre leveår du får til sidst, da kroppen er i bed­ re form og har færre gener på grund af diverse sygdomme.

Beregn dine ekstra leveår De norske forskere har ligefrem la­ vet en smart beregner, hvor du kan se hvor mange leveår du kan for­ vente at vinde hvis du skruer på for­ skellige parametre i din kost. Det geniale ved beregneren er at du kan få et indblik i hvad de forskellige ændringer gør ved din sundhed. Hvad betyder det fx at du skærer rødt kød fra, som den primære æn­ dring? Eller at du vælger at øge ind­ taget af bælgfrugter eller grøntsa­ ger? Prøv dig frem med forskellige ændringer, og se hvilke ændringer der passer bedst ind i dit liv. Du finder beregneren her: https://priorityapp.shinyapps.io/Food Kilde: Hjerteforeningen.dk. Studiet er publiceret i PLOS Medicine, feb. 2022

HUSK OGSÅ SALTET For overskuelighedens skyld er ikke alle parametre inkluderet i undersøgelsen. Eksempelvis indgår salt ikke. Salt er en klar spiller i forhold til sundhed, herunder kortere levetid. For meget salt er lig med ­forhøjet blodtryk og dermed en øget ­risiko for hjerte-kar-sygdom. En reduktion i saltindtagelsen vil sænke blodtrykket og nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdomme og dødsfald forårsaget heraf. ­Studier viser også en sandsynlig øget ­risiko for kræft i maven og en mulig øget risiko for knogleskørhed, nyresten og andre nyresygdomme. At nedsætte saltindtaget handler ikke kun om almindeligt ’bordsalt’ – faktisk får vi mest salt fra forarbejdede fødevarer som pålæg og brød vi køber. Hvis man følger undersøgelsens anbefaling om at ­nedsætte indtaget af kød og forarbejdede fødevarer, vil man derfor også automatisk nedsætte indtaget af salt. Men det er ­vigtigt at være særskilt opmærksom på saltindtaget. 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kilde: Hjerteforeningen

Ud over at du kan leve længere, vil det med stor sandsynlighed også være bedre leveår du får. 042022

45


+ OPSKRIFTER

tekst fra bogen “Sundt & Sjovt – sundere, stærkere, lettere”, Lindhardt og Ringhof foto Line Falck Christensen

Sundt & lækkert - sundere, stærkere, lettere

Veggie-burger

TIP

Denne veggie-burger er lavet af brune ris, rødbede og æg, tilsat hvidløg og paprika for at give den lidt ekstra smag.

Burgeren er også god med helt enkelt og klassisk burgerfyld som tomat og agurk.

Bøffer • 100 g brune ris • 100 g rødbede • 1 tsk. salt • 1 tsk. peber • 1 tsk. paprika • 2 mellemstore æg • 1 fed hvidløg • lidt fedtstof til stegning

1508

KCAL 3 PORTIONER FEDT 29% PROTEIN 19% KULHYDRAT 50%· KOSTFIBRE 2%

46

042022

Dressing • 200 g skyr naturel • 1 bundt purløg • 25 g grov sennep • 10 g sukkerfri ketchup Andet • 3 briocheboller • 90 g avocado, i skiver • 100 g løg, i skiver

Sådan gør du 1. Kog risene efter anvisningen på pakken og lad dem køle ned. 2. Riv rødbeden fint, bland den med salt, peber, paprika, æg og hakket hvidløg og kom også risene i. 3. Bland godt til en fars og form tre bøffer. 4. Steg bøfferne i en smule fedtstof på en middelvarm pande på den ene side, til den har fået skorpe, vend dem og steg den anden side. 5. Bland skyr, purløg, sennep og ketchup sammen til en dressing. 6. Rist bollerne i ovnen eller på en pande og flæk dem. 7. Kom dressing på begge halvdele og byg burgeren med bøf, avocado og løg.


+ OPSKRIFTER Veggie pan lasagne Her har vi stegt grøntsager i en pande, toppet med tomat, blandet knuste lasagneplader og mozzarella i og smidt hele molevitten i ovnen. Og så er det bare at sætte sig og vente på aftensmaden! Velbekomme.

TIP

Brug de grøntsager, der er i sæson.

• 200 g kartofler • 200 g aubergine • 200 g squash • 100 g rødløg • olie til stegning • 20 g hvidløg • salt og peber • evt. frisk timian og salvie • 250 g hytteost 1,5% • 1 dåse flåede tomater • 60 g mozzarella 13% • 80 g fuldkornslasagneplader • 5 g frisk basilikum Sådan gør du 1. Skær kartoflerne i grove stykker og kog dem i 10 minutter. 2. Skær også aubergine, squash og rødløg i grove stykker. 3. Steg alle grøntsagerne i olie (også kartoflerne) på en pande der kan tåle at komme i ovnen, sammen med hakket hvidløg. Krydr med salt, peber og eventuelt frisk timian og salvie. 4. Tilsæt hytteost og flåede tomater (knus tomaterne) og vend det hele godt sammen – kom lidt vand i, hvis det er for tykt. Smag til med salt og peber. 5. Riv mozzarella og lasagneplader i mindre stykker og vend begge dele i panden. 6. Sæt panden i ovnen og bag i 30-40 minutter ved 180 grader. 7. Server med frisk basilikum på toppen.

1101

KCAL 2 PORTIONER FEDT 15% PROTEIN 31% KULHYDRAT 50%· KOSTFIBRE 4%

BOGEN

’Sundt & Sjovt - sundere, stærkere, lettere’ af Stephanie Agger & Patrick Brylov & Anton Fabricius, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2022 042022

47


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

TRÆNINGS­EKSPERTEN Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg. Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

48

042022

Spørg panelet Må jeg vandre selvom jeg har smerter i hoften?

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Kan jeg gå på arbejd e med sprængt akillessene ? • Motion med brok? • Gentagne lyskesk ader

Jeg er ved at træne op til en vandretur, hvor jeg i gennemsnit skal gå 30 kilometer om dagen i 16 dage. Jeg oplever nu at få smerter på ­ydersiden af hoften på længere gåture (12+ km), som fortsat er der om morgenen efter gåturen. Jeg har trænet i fire måneder, langsomt trappet op og går nu næsten hver dag 10 kilometer, et par gange om ugen 15 km, og minimum en gang hver anden uge går jeg 30 kilometer på en dag. Jeg har 1 1/2 måned tilbage til jeg skal ud at gå de 16 dage. Mit spørgsmål er: Er det farligt at fortsætte med at træne op og at gå de 16 dage, så længe jeg kan udholde smerterne? Jeg forsøger at aflaste ved ikke at krydse midtlinjen og ikke lægge for meget vægt på ét enkelt ben, når jeg fx står op. Hilsen Karin

Kære Karin Hvor lyder det til at være en dejlig tur du skal på. Og godt at du har optræningen med i dine overvejelser. Jeg synes det lyder rigtigt for­ nuftigt at du har trappet roligt op, men din udfordring lyder til at være en over­ belastning af muskel/senevævet. Normalt ville jeg i din situation have anbefalet at du som optræning til vandre­ ferien havde lavet en kombination af styrketræning (med fokus på hofte, knæ og ankler) samt øget gangdistance. Som jeg har forstået, så har du mest haft fokus på det sidste. Det er nok derfor din overbelastning er opstået. For at svare på dit spørgsmål, så vil jeg tro at du vil provokere dine symptomer yderligere, hvis du ikke aflaster din hofte fra ”smertegivende aktiviteter” – dvs. at du, hvis du fortsætter træning og gåture med smerter, vil gøre situationen værre. Hvis du er heldig og har nået at stoppe i tide, vil en typisk overbelastning vare i 2-4 uger. Her vil man anbefale at du laver noget styrketræning samt rolige aktivi­ teter som ikke gør ondt (fx cykling eller svømning), så du stadigt holder din fysi­ ske form ved lige. Jeg vil nok anbefale at du starter op i et træningscenter, hvor du kunne have fokus på hofte, knæ og ankeltræning. Her kan du fx lave øvelser som squat, ben­ pres, leg extenstion, leg curl samt hofte-abduktion. Du kan også bruge øvelserne fra midtersiderne i dette nummer af Krop+fysik. Hvis du er i tvivl om ovenstående øvelser, vil jeg anbefale at du får instruktion og ­undervisning hos en fysioterapeut eller en personlig træner. Jeg håber du kommer afsted på din tur, og at den bliver smertefri. Venlig hilsen Rasmus Bach Jønsson


+ SIDSTE NYT

gear Slut med tørre og sprukne hæle Cosborg HælCreme er en behandlende og effektiv HælCreme, der på få dage skaber synlige og mærkbare forbedringer af føddernes tilstand. HælCremen er baseret på de aktive ingredienser urea og allantoin, som i en særlig for­ mulering plejer tørre, sprukne og ru hæle. De fugtgivende plejestoffer tilfører huden en naturlig fugtighed, som trænger dybt ind i den tørre hud. Hudens optagelse af fugt frem­ mes, og den tørre hud erstattes af blød og sund hud. Indholdet af allantoin medvirker til at revnedannelse i huden forsvinder hurtigere, og fremmer genopbyggelse af huden. Mere info på cosborg.dk, tlf. 70 22 06 16. Forhandles på apoteker, webapoteker samt Matas.

NYHED

NOBEL GYNGESTOL Farstrup Nobel-seriens kendte hvilestole kan nu komplementeres med den smukke Nobel gynge­ stol. Nobel-serien har et stort fokus på siddekom­ fort - uden at gå på kompromis med æstetikken. Gyngestolen har den karakteristiske ranke ryg, og stellet er udformet i massiv eg, har afrundede kan­ ter og smukke sammenpudsede arme, som giver et godt greb, når man skal rejse og sætte sig. Gyngefunktionens rolige og vuggende bevægel­ ser er afslappende og skaber ro for brugeren. Der er mulighed for trinløs regulering af ryggen med det udvendige låsegreb i messing, ligesom den øverste del af ryggen kan indstilles for optimal støtte af nakken – uanset ryglænets hældning. Den nye Nobel gyngestol står særdeles smukt sammen med Nobel lænestolene, som skaber ­sammenhæng og derfor ro i boligindretningen. Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk Nobel gyngestol: Vejl. pris fra: 17.720 kr. Nobel lænestol: Vejl. pris fra: 15.520 kr.

Olie med mange forskellige fedtsyrer Original muslingeolie er et naturlig kosttil­ skud, som indeholder et patenteret ekstrakt fra den grønlæbede musling, Perna canaliculus, som kaldes PCSO-524. Den består af en unik kombination af flere fedtsyrer. Fak­ tisk over 91 individuelle fedt­syrer, hvoraf kun 16 er på koncentrationer over 1%. I århundreder har de indfødte på New Zealand (maorierne) spist den grønlæbede musling. Siden har forskning bekræftet, at denne d ­ elikatesse har mange fordele bl.a. hjælp til gigt og stive led. Forhandles hos Matas og Helsekostforretninger. Yderligere info: www.novasel.dk, tlf. 63 23 00 02.

KOKOSOLIE MED HØJ OPTAGELIGHED Medium Chain Triglycerides (MCT) er et naturligt fore­ kommende fedtstof, som findes i kokosolie. Som kosttil­ skud er MCT olie populær blandt atleter, sportsfolk, body­ buildere og ikke mindst til ernæring ved visse former for sygdomme. Økologisk kokos MCT Oil fra DinSundhed er udvundet af 100 pct. ­kokosnødder. MCT fedtstoffer optages lettere end ­andre og går direkte til energiproduktion med en ­decideret termogenisk og ketogen virkning. Da olien er økologisk, bruges der ikke kemikalier eller fyldstoffer, hvilket resulterer i en ren olie med behagelig eftersmag. Mere info på wwww.dinsundhed.net, tlf. 32 62 00 20. 042022

49


+ KORT NYT

viden HVORFOR FÅR VI (IKKE) BRUGT VORES FITNESS­ABONNEMENT?

Fitnesscentrene har rekordhøje medlemstal. Men hvor meget får vi reelt brugt abonnementet? En ny norsk undersøgelse viser at kun 17 procent af nye medlem­ mer fik trænet to eller flere dage om ugen det kommende år. Blandt de væsentligste årsager til frafald angiver folk tidsnød og mangel på energi. Blandt de årsager som omvendt gør at folk lykkes med at ­holde fast i træningen, nævnes blandt andet træningsglæde, at man ­motiveres af personlige udfordringer, en stærk oplevelse af mestring, den positive effekt på helbred, fysisk form og bevægelighed de ­mærker, samt støtte fra familie og venner. 250 personer deltog i studiet, alle var utrænede ved studiets start. Blot én ud af seks formåede for alvor at holde sig i gang over længere tid.

Forskerne tilføjer at løbende relevant vejledning fra personalet på fitnesscentrene kan øge det enkelte medlems motivation. Og endelig vil de fleste have lettere ved at holde fast hvis de laver aftaler om at træne sammen med andre. Kilde: Norges Idrettshøgskole, nih.no

Bevægelse får unge til at præstere bedre i skolen Du bliver bedre til både at læse og regne, hvis du er fysisk aktiv. Det viser en undersøgelse af mere end 2000 norske unge. Nok så over­ raskende viste den også at det ikke betød noget særligt hvor intens den fysiske aktivitet var. I undersøgelsen fik unge fra 9. klasserne på 20 skoler to ekstra ­timers fysisk aktivitet hver uge. På ti af skolerne var aktiviteterne ­styret af en lærer, på ti andre skoler fik de unge selv lov til at styre. Derudover var ti skoler kontrolgruppe. Resultaterne var klare: Unge der var mere fysisk aktive i skolen, klarede sig bedre i ­nationale prøver i norsk og matematik. Forbedringen var stort set uafhængig af hvor intense deres aktiviteter var. Men de unge der gennem øget intensitet kom i bedre form, ­forbedrede deres resultater endnu mere. (Al fysisk aktivitet har en ­effekt, men hvis man også øger sin fysiske form, får man endnu bedre resultater.) De boglige resultater blev bedre, også selvom tiden til fysisk ­aktivitet blev taget fra teoritiden Kilde: nhi.no

50

042022


KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

+ XXXXXXX

Oplys rejsekoden ”KROPOGFYSIK” – så får du automatisk rabatprisen.

Vinferie i Rüdesheim Rheinhotel Rüdesheim HHH i Sydtyskland

Der findes talrige historier om folk, som har fundet deres livs udkårne i den romantiske, sydtyske vinby Rüdesheim ved Rhinens blå bånd. Og i lige så stort tal vender de tilbage til byen, som går for at være det festligste hjørne af Tyskland. Midtpunktet er den brolagte gyde Drosselgasse, hvor musik og stemning strømmer fra værtshus efter værtshus mellem bindingsværksfacaderne. Kan I slet ikke få atmosfære nok, er det hyggelige Rheinhotel Rüdesheim en oplagt base for jeres næste ferie ved Rhinen.

Pr. pers. i dbl. værelse

2.399,-

Pris uden rejsekode 2.699,-

• • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 2 x 3-retters middag 1 x vinsmagning på RheinWeinWelt • 20 % rabat på billetter til rutebåde på Mosel og Rhinen Ankomst søndage t.o.m. 9.10.2022.

3 børn med rabat

4 børn med rabat

Værelse med balkon/terrasse

3 nætter 1.449,-

Kulturarv i Stralsund og Rügen

Pr. pers. i dbl. vær.

1.849,-

Hotel Baltic Stralsund i Nordtyskland Bo med en fantastisk beliggenhed midt i hansestaden Stralsund i det historiske landskab ved Mecklenburg-Vorpom- Pris uden rejsekode 2.149,mern, der bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersø- • 4 overnatninger kysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og den • 4 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag friske havluft går hånd i hånd med 800 års historie. • 10 % rabat på ølsValgfri ank. 1.10.-18.12.2022. mag-ning på bryggeri

5 nætter fra 2.899,-

Kurparkens dronning

Pr. pers. i dbl. vær.

Bellavista Palace Hotel HHHHH i Toscana, Norditalien Bellavista Palace Hotel er et møde med fordums glans og en verden af i går. Det store palæ blev indrettet til byens fashio• nable kurbadegæster, dengang Montecatini Terme havde sin • storhedstid som Italiens kurbadeby numero uno. En ferie omgi• vet af bedaget ekstravagance og italiensk tilbagelænethed. • Valgfri ank. t.o.m. 25.10.2022.

3.799,-

Pris uden rejsekode 4.099,Pristillæg t.o.m. 15.9.: 50,-

7 overnatninger 7 x morgenbuffet 7 x 4-retters middag 1 fl. rødvin pr. vær. • 60 % greenfeerabat

NYHED

2 børn med rabat

3 nætter fra 1.849,-

3 nætter 1.549,-

Historisk grænsekro

Den Gamle Grænsekro HHH ved Christiansfeld Hygge og historie går hånd i hånd på Den Gamle Grænsekro. Her bor I midt i Sønderjyllands sjæl, for det var lige uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter ved Genforeningen i 1920. Valgfri ankomst i perioden frem til 20.12.2022.

Bestil på

Pr. pers. i dbl. vær.

1.199,-

Pris uden rejsekode 1.349,-

• • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 2-retters kromenu 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebagte småkager • 1 x velkomstdrink

I hjertet af Berlin

Pr. pers. i dbl. vær.

1.249,-

Ameron Berlin ABION Spreebogen Waterside HHHH Byen er og forbliver en af Europas hotteste metropoler Pris uden rejsekode 1.399,– og I bliver aldrig træt af alt det, som Berlin har at byde Pristillæg udvalgte perioder maks. 150,på! Hotellet ligger fantastisk ved floden Spree: I kan bl.a. • 2 overnatninger tage en spadseretur til Rigsdagsbygningen (3 km) og • 2 x morgenbuffet Berlins grønne hjerte, Tiergarten (2 km). • 15 % rabat på billetter til Grand Show-forestillinger Valgfri ank. t.o.m. 28.12.2022. i Friedrichstadt-Palast

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEKODE: Åbent hverdage K RO POGFYSIK kl. 9-17


+ XXXXXX

ANNONCE

tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER

NYT GENNEMBRUD INDENFOR

ANTI-AGE HUDPLEJE SYMPHONIQUE bygger på den nyeste dermatologiske videnskab. Hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sin foryngende og revitaliserende effekt – og udgør tilsammen en symfoni i verdensklasse.

BEAUTE 2.

3.

5.

1. 4.

1. SERUM SYMPHONIQUE En hybrid Hyaluronic Serum, som forener et kraftigt fugtigheds-boost med avanceret anti-age peptid-teknologi. Med sit indhold af to aktive hyaluronsyretyper tilføres huden straks ekstra fugt, som holder sig på et markant forhøjet niveau hele dagen. 30 ml dispenser 499 kr. 2. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME, DRY SKIN Fugtgivende dagcreme til tør og sart hud med avanceret nano-teknologi, der allerede ved påføringen virker forskønnende på hudens overflade, og som dernæst penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 3. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME Fugtgivende dagcreme med avanceret nano-teknologi. Virker forskønnende på hudens overflade allerede ved påføringen. Penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 4. CRÈME SYMPHONIQUE - EYE ZONE GEL Denne avancerede Anti-Age Gel forynger omgående dit øjenområde på bare 15 minutter ved at fylde sukkermolekyler i dine rynker og fine linjer. 15 ml flaske 399 kr. 5. CRÈME SYMPHONIQUE - NIGHT-TIME Avanceret natcreme bygget op omkring hele seks forskellige A-vitamintyper, så der både opnås en hurtig Collagengenopbyggende anti-age effekt og etableres en langtidseffekt med et depot af reparations-parat A-vitamin nede i huden. 50 ml flaske 749 kr. BEAUTE-PACIFIQUE.COM