__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

TEMA

Hjernen

Sådan kommer du dig efter hjernerystelse

NU ER DET TID TIL TENNIS OG PADEL

+

Ann Knudsen

Gør noget du egentlig ikke har lyst til Hjernen kan udvikle sig hele livet igennem. Men vi skal udfordre os selv, hvis vi vil holde os skarpe, lyder det fra hjerneforskeren.

FOKUS PÅ HOVEDPINE

10-20-30:

Slip af med dit mavefedt og boost konditionen

+

Tennisalbue 8 powerbreak øvelser Hverdagsmad over bål Børns motorik halter

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

NR.02 2021 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

NE

PHARMANORD

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Naturli_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.


+ LEDER

TEMA

FOKUS PÅ HOVEDPINE

Hjernen

10-20-30:

Sådan kommer du dig efter hjernerystelse

Slip af med dit mavefedt og boost konditionen

NU ER DET TID TIL TENNIS OG PADEL

Når det hele vendes på hovedet Jeg er, har jeg opdaget, et skrækkeligt vanemenneske. Samme morgenmad, samme plads ved bordet, og når jeg går eller løber min daglige tur, er det stort set altid ad den samme rute - jeg skal næsten gøre overgreb på mig selv for at få kroppen til at ændre retning. Efter at have læst interviewet med hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen, som du kan læse med på i dette nummer af Krop+fysik, er jeg klar over at det er min hjernes bekvemmelighed jeg kæmper med. For både jeg og min hjerne hælder tilsyneladende til at holde sig dovent på de kendte stier, både i overført og konkret betydning. Men vil vi udvikle hjernen og holde os skarpe og velfungerende, er vi nødt til også at trampe nye stier frem – at skabe nye forbindelser i hjernens netværk. Vi skal gøre nye ting, og vi skal gøre velkendte ting på nye måder. Eller, som Ann Knudsen siger: Vi skal gøre ting vi ikke rigtig gider - for det er jo nemmere bare at vælge det nemme og velkendte. Vi skal altså på alle måder blive bedre til at gå en anden vej end vi plejer. Optimalt lære noget nyt hver dag eller hver uge – om det er et nyt kortspil, at sætte en reol op eller spille Lille Peter Edderkop på klaveret, betyder mindre. Vi skal spille fodbold hvis vi er til yoga, og danse tango hvis vi er til cykelsport. Der er nok at vælge imellem. Vi er faktisk allerede godt på vej, for corona har som bekendt fået os til at opdage nye sider af os selv. Nogle har været tvunget til at sætte sig ind i hvordan man Facetimer med familien, nogle har opfundet nye måder at træne på, nogle har lært at strikke. Mange har opdaget glæden ved naturen og roen i at lægge et puslespil. Restriktionerne har åbnet nye perspektiver for os, og dem skal vi prøve at holde fast i. Dette nummer handler om din hjerne og alt det potentiale den indeholder. Også når det er gået galt fordi du har slået hovedet eller fået en indre blødning i hjernen, og også når ­hovedet giver uønsket lyd fra sig via hovedpiner. Du får selvfølgelig også ideer til aktiviteter og tiltag som du kan kaste dig ud i, når du vil prøve noget nyt. Vi kan på alle måder se lyset igen. Lad os springe på hovedet ud i foråret! God læselyst!

+

+

Tennisalbue 8 powerbreak øvelser Hverdagsmad over bål Børns motorik halter

Ann Knudsen

Gør noget du egentlig ikke har lyst til

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

Hjernen kan udvikle sig hele livet igennem. Men vi skal udfordre os selv, hvis vi vil holde os skarpe, lyder det fra hjerneforskeren.

NR.02 2021 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: Anne Kring Udgiver: Forlaget Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Forlaget Mediegruppen Oplag: 16.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn. Tryk: Aller

ANNONCESALG: Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

Hvis vi vil udvikle hjernen og holde os skarpe og velfungerende, er vi nødt til også at trampe nye stier frem – at skabe nye forbindelser i hjernens netværk.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

022021

3


+ INDHOLD

02

TEMA

Hjernen

35

SÅDAN KAN DU FOREBYGGE STROKE Stroke – blødning eller blodprop i hjernen – er den hyppigste årsag til handicap hos voksne, og mange dør af det. Heldigvis kan stroke forebygges.

36

SÅDAN KOMMER DU DIG EFTER EN HJERNERYSTELSE Der hersker mange forestillinger om hvad der er den korrekte reaktion når man får en hjernerystelse. Her får du et overblik over de nyeste anbefalinger.

39

PAS PÅ HOVEDET – SPÆND HJELMEN

FOKUS

6 12

+et godt liv Fokus: Ondt i hovedet er mange ting

16 10-20-30 - slip af med mavefedtet og boost din kondition

20 Nu er det tid til tennis og padel 22 Tennisalbue 23 +gear 24 Powerbreaks får dig godt gennem arbejdsdagen

30 Arbejde skal være noget man ser frem til

08 Ann Knudsen Gør noget du egentlig ikke har lyst til Hjernen kan udvikle sig hele livet, og det skal vi udnytte, mener hjerneforsker og lektor i psykologi Ann Elisabeth Knudsen. Hun er optaget af at omsætte hjerneforskning til brugbar viden og udvikling i menneskers liv. Her spiller ét element, nemlig hjernens plasticitet, en helt central rolle.

Fakta om cykelhjelme.

MEGET MERE:

33 +job 34 +gear 40 +gear 42 Diætisten:

Hverdagsmad over bål

45 Konkurrence 46 Børns motorik halter i bekymrende grad

48 Udeliv og natur giver sundhed og trivsel

49 Brevkasse 50 +sind

26-29

ØVELSER

8 POWERBREAK ØVELSER Kom godt gennem arbejdsdagen

Hovedpine

12

16

20

42

46

Ondt i hovedet er mange ting

10-20-30: Slip af med mavefedtet og boost din kondition

Nu er det tid til tennis og padel

Hverdagsmad over bål

Børns motorik halter i bekymrende grad

4

022021


+ XXXXXXX

Fås kun på apoteket

Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse GSK

Prøv Voltaren Forte gel med dobbelt styrke

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren Forte kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der har eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2021 GSK or licensor. PM-DK-VOLT-20-00017 18/11/2020 022021 5


+ NYHEDER

et godt liv

FØRST TRÆNING, SÅ PILLER

Prøv med træning og fysioterapi før du tager gigtmedicin! Sådan lyder et af rådene i ny guide fra Hjerteforeningens forskere, der har ­kigget på nærmere på gigtmedicinen af typen NSAID - også kendt under ­navnene Ibuprofen, Voltaren, Ipren mv. NSAID bruges blandt andet mod ­smerter i muskler og led. Problemet er bare at alle former for NSAID, selv ­kortvarigt, bliver frarådet til patienter med hjertekarsygdom fordi medicinen øger risikoen for yderligere hjertesygdom. Start derfor med at se på om træning af kroppen, vægttab eller blot mere ­bevægelse kan afhjælpe smerterne – forskning viser nemlig at vægttab, ­f ysioterapi og motion kan gøre en stor og positiv forskel. Tal dog først og fremmest med din egen læge om hvordan du bør justere eller tilrettelægge din behandling hvis du er hjertepatient, lyder rådet fra forskerne. Kilde: Hjerteforeningen.dk. Forskningen er udgivet i tidsskriftet Nature.

REHABILITERING ØGER ÆLDRES TRIVSEL OG FUNKTION Ældre mennesker der bor i eget hjem, øger såvel deres trivsel som deres funktionsevne markant efter et rehabiliteringsforløb, og især de svageste ældre har stor glæde af forløbet. Det viser en evaluering fra Sundhedsstyrelsen, der har samlet erfaringer fra 12 forsøgskommuner. At kunne klare hverdagsopgaver, som fx at kunne stå ud af sengen uden hjælp eller selv at anrette sin aftensmad, giver de ældre en større livsglæde og trivsel, viser evalueringen. Det har siden 2015 været lovpligtigt for danske kommuner at tilbyde et rehabiliteringsforløb til personer der vurderes at kunne forbedre funktionsevnen. Formålet er at støtte svækkede ældre i så vidt muligt selv at løse hverdagsopgaver og dermed bevare livskvaliteten og nedsætte behovet for hjælp. Indsatsen involverer et samarbejde mellem blandt andet fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonale. Rapporten ”Rehabiliteringsforløb til ældre”, november 2020, kan læses på sst.dk

6

022021


+ XXXXXXX

– mod hovedpine og migræne NY SMAGR HINDBÆ

Treo er en smertestillende brusetablet mod migræne og svage smerter som hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. • Har en smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk effekt • Indeholder caffein, som forstærker den smertestillende effekt • Virker inden for 30 minutter • Godkendt til behandling af migræne

Treo®, Treo Citrus® og Treo Hindbær® 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter Virkning: Mod migræne samt svage smerter Advarsler og forsigtighedsregler: Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere. Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus og Treo Hindbær indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol. Graviditet: Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand. Ikke almindelige: mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn. Dosering: Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber. Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 11/2019. Mylan Denmark ApS, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, info.dk@mylan.com

Læs mere om Treo på www.treo.dk DK-OTC-OTCx-TREO-ADV-0820-019

022021

7


+ INTERVIEW

tekst Clara Edgar Jacobsen, journalist foto Anne Kring

ANN KNUDSEN

Gør noget du egentlig

ikke har lyst til! Hjernen kan udvikle sig hele livet, og det skal vi udnytte, mener hjerneforsker og lektor i psykologi Ann Elisabeth Knudsen. Hun er optaget af at omsætte hjerneforskning til brugbar viden og udvikling i menneskers liv. Her spiller ét element, nemlig hjernens plasticitet, en helt central rolle.

8

022021

H

jernen er en fantastisk og forunderlig størrelse. De fleste har nok set hvordan en hjerne ser ud når den forlader kraniet og ligger i et glas med væske. Denne her grå, snørklede masse, der kan se ud som om den kan falde fra hinanden i strimler hvert øjeblik det skal være. Det kan være svært at forestille sig at netop dét organ rummer de millioner af impulser og forbindelser der bliver sendt rundt i hjernen med lynets hast, og indeholder hovedparten af det der gør mennesker til mennesker. Men sådan er det. Der bliver konstant sendt signaler rundt i hjernen og ud til resten af kroppen, ligesom der bliver sendt signaler fra kroppen til hjernen. Man kan forestille sig det som et edderkoppespind af forbindelser, der er spundet helt tæt. I sig selv er det fantastisk. Men hvad der næsten er endnu mere magisk, er at spindet kan udvikle sig og ændre form. Det er det man i fagsprog kalder for hjernens plasticitet.   

Vi skal gøre nye ting

Ann Elisabeth Knudsen er forsker, lektor i dansk og psykologi og forfatter til en række bøger om særligt børn og unges hjerner. Gennem sit arbejde holder hun sig konstant opdateret på den nyeste hjerneforskning, og ikke mindst hvordan disse fund kan omsættes til praktisk viden. Hun forklarer at man med opdagelsen af hjernens plasticitet – altså foranderlighed eller modellerbarhed - har taget et opgør med tanken om at arvemateriale er definerende for menneskers udvikling, og i højere grad er begyndt at se på input og påvirkning. – Plasticitet betyder at hjernen kan udvikle sig hele livet igennem. Potentialet er størst tidligt i livet, men man kan også påvirke sin hjerne når man er 70 år, hvis man får de rette input, forklarer hun. Noget af det der er helt afgørende for at hjernen udvikler sig, er at den bliver tvunget til at gøre eller lære nye ting, særligt ting som vi måske ikke har særlig meget


+ INTERVIEW

Noget af det bedste man kan gøre for at holde hjernen i gang, er at gøre noget man ikke plejer, og derfor ikke har vildt meget lyst til.

022021

9


+ INTERVIEW

Man kan ogsa pavirke sin hjerne nar man er 70 ar, hvis bare man far de rette input!

OM ANN KNUDSEN Ann Elisabeth Knudsen er cand. mag. i dansk og psykologi og specialiseret inden for neuropsykologi. Hun har gennem en lang årrække beskæftiget sig med hjerneforskning, og skriver desuden bøger, holder foredrag og har medvirket i en række radio- og tv-programmer.

lyst til, fordi det netop udfordrer hjernen, og gør at den er nødt til at skabe nye forbindelser.  

Træd ud af din komfortzone

For nylig stod Ann Knudsen selv i en situation hvor hun kunne vælge at gøre én af to ting. Hun kunne ringe efter hjælp, eller hun kunne prøve at løse et problem selv. Hun havde fået et nyt internet-netværk derhjemme, og i den proces var den trådløse printer hoppet af. Hun kunne mærke på sig selv at det med at få printeren til at være funktionsdygtig igen ikke var noget der var inden for hendes komfortzone, og hun havde mest af alt lyst til at bede om assistance. Men netop fordi hun 10

022021

ved at hjernen har godt af at blive stimuleret, kastede hun sig ud i at få printeren til at connecte med det nye netværk på egen hånd. – Noget af det bedste man kan gøre for at holde hjernen i gang, er at gøre noget man ikke plejer, og derfor ikke har vildt meget lyst til. Når man gør det, udvider man nemlig hjernen med nye forbindelser, i stedet for bare at styrke dem der i forvejen er der, siger hun. Hvis vi vender tilbage til tanken om edderkoppespindet, kan man sige at når man gør noget uvant, kommer der en ny tråd til i spindet, mens man ved at gøre ting man i forvejen kan, kun styrker de tråde som allerede er spundet. Man kan arbejde med denne viden på mange måder. Både ved at udfordre sig selv mentalt og intellektuelt, og ved at lære nye bevægelser. For når kroppen bliver fysisk udfordret, sker der præcis det samme i hjernen som hvis man lærer et nyt sprog: Den danner nye forbindelser. – Er man eksempelvis vant til at løbe, og synes at yoga virker lidt latterligt, kan det

være at det lige præcis er det man bør kaste sig over, hvis man vil arbejde med hjernen. For gennem yoga tillærer man sig dermed nye fysiske færdigheder og udvider sit neurale netværk, forklarer Knudsen.

Ingen udløbsdato på læring

Hjernens plastiske egenskaber er som nævnt størst tidligt i livet. Det er også derfor det er nemmere at lære nyt når man er yngre. Men det betyder ikke at man skal læne sig tilbage, bare fordi man har rundet de 50 år eller er gået på pension. For selvom det bliver sværere, så holder hjernen ikke op med at være plastisk. I praksis betyder det at selvom der er evner eller færdigheder som ikke er blevet dyrket i barndommen, kan man stadig indhente dm senere i livet. Man vil sandsynligvis aldrig mestre dem helt lige så godt, men man kan stadig blive funktionsdygtig. Et eksempel på det er sprog.  – Man har rykket engelsk ned i indskolingen i dag, og det er baseret på viden om hvordan hjernen fungerer. Børn kan sagtens lære både dansk og engelsk samtidigt,


+ INTERVIEW og de vil blive bedre til engelsk ved at få det ind på nethinden i en tidlig alder. Man vil også kunne lære engelsk som 30-årig, fordi hjernen sagtens kan danne nye forbindelser, men det sprog man taler, vil lyde anderledes. Man kan fx høre det på mange politikere i dag, at deres engelsk er med dansk accent, siger Knudsen.  Så der er altså ikke en udløbsdato på at lære nyt. Og man gør sin hjerne en tjeneste ved at blive ved med at arbejde med den på forskellige måder hele livet igennem.  

er nået dertil hvor jeg er klædt på til at være aktiv, så accepterer hjernen også at det er det den skal. Så ja, hjernen er et fantastisk organ, og selvom den ikke ser ud af meget, så er den i stand til at gøre helt fænomenale ting. Men fordi det er nemmere for hjernen at gøre det velkendte og trygge, end det er at gøre noget nyt, kræver det en bevidsthed om hvordan man arbejder med den, hvis den skal leve op til sit fulde potentiale.

Det opsummerende hovedbudskab fra hjerneforsker Ann Knudsen lyder derfor: Slå automatpiloten fra og gå bevidst efter nye udfordringer, de små såvel som de større! Og hvem ved, måske kan det føre til ikke blot nye færdigheder, men også nye oplevelser, hobbyer og bekendtskaber.

Snyd hjernen

Kommer man i en situation hvor systemet bryder sammen - eksempelvis hvis man har haft en blodprop i hjernen - er det ekstra vigtigt at stimulere hjernen og have plasticiteten for øje. For man kan genoptræne en del funktioner, hvis man ved hvordan man skal arbejde aktivt med hjernens evne til at genskabe forbindelser. Som nævnt sender hjernen signaler til kroppen, men kroppen sender også signaler til hjernen, og fysisk aktivitet kan også være en måde at udvide hjernens edderkoppespind. Det er en af grundene til at fysisk genoptræning er yderst vigtigt efter et sammenbrud. Ved at aktivere kroppen på forskellige måder styrker man nemlig også hjernen. Arbejder man eksempelvis med finmotorik i fingrene på højre hånd, ved man i dag at man styrker hjernen, og særligt den del der har med sprog at gøre. I praksis betyder det altså at man ved at aktivere fingrene sender elektriske impulser til dele af hjernen, og dermed kan være med til at genskabe forbindelser som er blevet tabt. Også bevægelse i sig selv har indflydelse på hjernen, idet hjernen jo populært sagt lever af den ilt som hjertet sender rundt i kroppen. Og her kan der igen opstå det paradoks at det som er til gavn for hjernen – altså motion og bevægelse - samtidig er det vi ikke rigtig orker. Men man kan faktisk arbejde med forskellige måder at snyde sin hjerne på, fortæller hjerneforskeren og giver et eksempel: – Jeg hører til dem der ikke primært træner af lyst, men fordi jeg ved jeg skal. Men ved ikke at tænke på at det er træls, og ved at træne på vej hjem fra arbejde, og ved at tage træningstøjet og skoene på kan jeg snyde min hjerne til at gøre noget den egentlig ikke har lyst til. For når først jeg 022021

11


+ FOKUS

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

T E D E V O H I T ND

O

G N I T E G N A M ER

FOKUS

Hovedpine

Det kan være ekstremt indgribende at lide af svær, hyppig eller kronisk hovedpine. For at finde frem til en behandling af vedvarende hovedpine er det afgørende at få afklaret hvilken type hovedpine man lider af - og at sætte ind fra mange vinkler.

V

i har alle ondt i hovedet ind imellem. Det er en uundgåelig del af at være menneske. Men nogle lider meget ofte af hovedpine, eller af meget langvarige eller voldsomme hovedpiner, og det er ikke blot et stort problem for den enkelte, men også for samfundsøkonomien og sammenhængskraften. Der findes flere typer hovedpine. De mest almindelige er spændingshovedpine og migræne, som kaldes primære hovedpinesygdomme. Derudover er der de sekundære hovedpineformer, hvilket betyder at hovedpinen opstår sekundært til andre sygdomme eller tilstande, og her er medicinoverforbrugshovedpine og post-traumatisk hovedpine de hyppigst forekommende. For at kunne behandle og forebygge hovedpine er det essentielt at kunne skelne

12

022021

imellem de forskellige typer, og det er nødvendigt at være omhyggelig i udredningen hvis man vil hjælpe patienten bedst muligt, fortæller Ditte Ulrik Rosenberg, som er ­fysioterapeut på Smerte- og Hovedpine­ klinikken på Aarhus Universitetshospital. Hun anbefaler at man fører hovedpinedagbog for at blive klogere på sin hovedpine og sit medicinforbrug. – Der findes ikke sikre test til at diagnosticere de fleste typer hovedpine, og derfor er anamnesen altafgørende når vi undersøger patienterne, forklarer hun. Anamnese dækker over patientens egen redegørelse, og i den forsøger man at afdække faktorer som fx hvor og hvordan smerterne mærkes, hvor voldsomme de er, i hvilke situationer de typisk opstår, og ikke mindst hvad der kan lette henholdsvis forværre dem.

– Vi spørger også ind til om der evt. kan ligge en underliggende sygdom til grund for hovedpinen, tester nakkens bevægelighed, laver en neurologisk screening - og sender dem tilbage til lægen hvis der er såkaldte ”røde flag”.

Livsstil en del af behandlingen

Når hovedpinen er udredt – og der kan vel at mærke være tale om en blanding af flere typer – kan man gå videre med behandlingstiltag. Her er det relevant at se nærmere på livsstilsfaktorer, for dårlig søvn, uregelmæssige og uhensigtsmæssige spisevaner, stress, rygning og alkohol kan alle spille en stor rolle i forbindelse med hovedpine. Det samme gælder fysisk aktivitet: – Forskningen har foreløbig kunnet påvise at superviseret (vejledt, red.) konditionstræning og styrketræning kan være gavn-


+ FOKUS

HOVEDPINE-FAKTA Hovedpinesygdomme er årsag til ca.

20 %

af det samlede sygefravær i Danmark.

80 %

af den voksne befolkning lider af spændingshovedpine,

10 %

har aktiv migræne, 1 ud af 1000 (0,1 pct.) har klyngehovedpine, mens

2-3 %

har en sekundær hovedpineform udløst af et medicinoverforbrug, nakkeproblemer, et traume eller en underliggende sygdom. Ofte er der overlap. Fx har op mod

70 %

ligt til at reducere spændingshovedpine og nakkesmerter, og kan have en forebyggende effekt på frekvensen af migræneanfald, siger Ditte Ulrik Rosenberg. Hun påpeger at tilrettelæggelse og dosering af fysisk træning kræver et godt kendskab til den specifikke hovedpineproblematik og til principperne for gradueret træning, da fysisk træning både kan udløse og lindre hovedpine. Fysioterapeuten tilføjer at det også er påvist at akupunktur kan have en forebyggende effekt ved behandling af spændingshovedpine og migræne – også her kræver det at behandleren har uddannelse og faglig ekspertise inden for feltet.

af migrænepatienter også spændingshovedpine og nakkesmerter. Kilde: ”Fysioterapi til mennesker med hovedpine”, Danske Fysioterapeuter, 2020

Handleplaner giver håb For dem der døjer med mange og/eller lange hovedpiner, kan det føles som om smerterne tager kontrollen fra dem. Og det kan være ekstremt frustrerende ikke at kunne handle på noget som er så indgribende i ens liv og livskvalitet. – Jeg taler meget med mine patienter om netop deres handlemuligheder. Ser på hvilke faktorer der trigger hovedpinen, 022021

13


+ FOKUS

MOTION OG MIGRÆNE KAN VÆRE ET PARADOKS! Hårdt ramte migrænepatienter er på grund af deres sygdom ofte ikke tilstrækkeligt fysisk aktive, og bør alene af hensyn til deres almene sundhed forsøge at øge deres aktivitetsniveau, siger fysioterapeut Ditte Ulrik Rosenberg. Nyere videnskabelige studier har desuden vist at konditionstræning kan have god effekt på episodisk migræne. Jo højere intensitet, jo bedre, viser studierne. Dette er dog et paradoks, idet en del migrænepatienter netop oplever at motion med høj intensitet udløser migræneanfald. Er det tilfældet, må de i stedet vælge lavintens aktivitet, fx raske gåture. – Et mønster vi ofte ser hos mennesker med mange migræneanfald, er det vi kalder boom and bust, hvor patienterne skiftevis har inaktive sygedage med migrænesmerter og træthed, og når så smerterne forsvinder, tager de ekstra fat, fordi de er bagud med arbejde, rengøring, indkøb, motion og social aktivitet, og føler de skal skynde sig at få det hele klaret inden de går ned med et nyt anfald. Det underbygger en ond spiral, påpeger hun. For de migrænepatienter som er hårdtest ramt, og som har svært ved fysisk ­­aktivitet, anbefales princippet graded activity, som står for en styret, gradvis ­øgning af aktivitet over en bestemt tidsperiode. – Fysisk aktivitet er sundt og giver overskud. Men det kan desværre også være ­nødvendigt at acceptere at at man ikke kan det samme som før – og at tilpasse sit liv derefter, sammenfatter fysioterapeuten.

MIGRÆNE: HVAD KAN JEG SELV GØRE?

Gode råd er der nok af – og det kan være en jungle at finde rundt i som migrænepatient. På krop-fysik.dk kan du læse mere om tiltag som kost, kosttilskud, akupunktur, biofeedback og botox. Læs også om den nye forebyggende CGRP-behandling, som er så stor en succes at den har skabt sundhedsøkonomiske udfordringer og en flaskehals i systemet. Karakteristika der kan bruges til at skelne mellem migræne og spændingshovedpine

Tidsmønster

Migræne

Spændingshovedpine

Anfaldsvis, varende 4-72 timer

Varierende, fra 30 minutter til kontinuerlig hovedpine

Hovedpine karakteristika Mærkes ofte kun i den ene side af hovedet. Pulserende og med forværring ved fysisk aktivitet.

Mærkes ofte i begge sider. Presserende. Normalt ingen forværring ved fysisk aktivitet

Intesitet

Typisk mild til moderat

Typisk moderat til svær

Ofte kvalme og/eller Ingen eller kun mild kvalme, opkastning samt lys- og lys- og lyd-overfølsomhed. lyd-overfølsomhed

Andre symptomer

14

022021

og hvordan de kan håndteres. For eksempel kan man finde frem til 2-3 ting man ønsker at opnå mere af på trods af sin hovedpine – det kunne fx være motion, større overskud eller et mere socialt liv. Så snakker vi os frem til et realistisk udgangspunkt og sætter 1-3 mål ind i en ugeplan, alt efter hvad der er realistisk, siger Ditte Ulrik Rosenberg.

Batterierne skal oplades

En anden gennemgående sideeffekt ved at lide af gentagne og langvarige hovedpiner er den træthed det medfører. – Her på Smerte- og Hovedpineklinikken taler vi om batterimodellen: At man skal lære at lade batteriet op i løbet af dagen. Når man vågner om morgenen med hovedpine, er man måske på 80 pct. af sit ideelle energiniveau, og det skal holde hele dagen. Man er med andre ord allerede bagud fra morgenstunden, og det er man nødt til at tage højde for. For eksempel kan man måske godt tage med til fødselsdag, men skal kun blive en time. Det er det samlede energiforbrug i løbet af en dag man skal have blik for, siger fysioterapeuten. Et væsentligt spørgsmål man skal stille sig selv, er derfor: Hvad kan og skal jeg drosle ned på? Og ikke mindst: Hvad skal jeg bruge min energi på? Hvilke ting er gode for mig? De positive aktiviteter skal man skrue op for. – Få sorteret i de aktiviteter du fylder dine dage med - så livet ikke kun er overlevelse, råder Ditte Ulrik Rosenberg, som nævner bedre soverytmer, regelmæssig og sund kost og mere/bedre motion som faktorer der kan trække op. Det samme kan samvær med dem man holder af, musik, hobbyaktiviteter, ophold i naturen – i princippet alt der gør dig glad.

Hjælp at hente

– En stor del af vores arbejde går ud på at dele vores viden om hovedpinesygdomme. Viden og refleksion kan rykke rigtig meget. Blandt andet er det så vigtigt at patienterne ikke bliver unødigt bange, for det betyder typisk at de bliver fanget i en ond spiral, hvor de bliver bange for at bevæge sig eller risikerer at trække sig fra både det sociale og det arbejdsmæssige. Hvis det er tilfældet, hjælper vi med en gradvis eks-


+ FOKUS

ponering, hvor vi støtter patienten i trygt at vende tilbage til dagligdagen, siger Ditte Ulrik Rosenberg og understreger: – Det er uhyre vigtigt at finde balancen mellem at acceptere at en kronisk hovedpinesygdom medfører begrænsninger, men samtidig ikke at blive fastlåst i sin sygdomsopfattelse. Hun fortæller at det lykkes at hjælpe tre ud af fire patienter på Smerte- og Hovedpineklinikken i Aarhus til et højere funktionsniveau, og her er der vel at mærke tale om patienter med svær hovedpine. Klinik-

De positive aktiviteter skal man skrue op for - så livet ikke kun er overlevelse Ditte Ulrik Rosenberg, fysioterapeut på Smerte- og Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital.

ken er en af landets to hovedpinecentre, som begge er tværfaglige og kræver henvisning fra neurolog eller sygehus. Og der er venteliste. – Men heldigvis er der meget man selv kan gøre hvis man lider af svær, kronisk eller langvarig hovedpine. Start med at få en grundig udredning gennem egen læge. Skriv hovedpine­ dagbog, bliv klogere på hvad der trigger, henholdsvis dæmper dine hovedpiner, og giv din livsstil et serviceeftersyn. Fysioterapeuter kan hjælpe dig med dette, og de kan sammen med dig finde frem til den rette balance mellem motion og træning på den ene side, og hvile og afspænding på den anden, opsummerer Ditte Ulrik Rosenberg.

HOVEDPINE OG SPÆNDINGER FØLGES OFTE AD Hovedpine følges meget ofte af smerter og ømhed i muskler og led. Men bortset fra såkaldt nakkehovedpine, hvor hovedpinen er direkte forårsaget af en skade på nakken, er det faktisk uvist hvorvidt og hvordan udfordringer i bevægeapparatet (kroppens muskler, knogler, led mv.) og hovedpine hænger sammen: – Egentlig er betegnelsen spændingshovedpine ­misvisende. I langt de fleste tilfælde ved vi nemlig ikke hvorfor en spændingshovedpine opstår. Mange af ­patienterne er spændte i nakke- og skuldermusklerne, ja, men du kan være spændt og ikke få hovedpine, og du kan have spændingshovedpine uden at være opspændt i musklerne, fortæller fysioterapeut Ditte Ulrik Rosenberg.

Der er 13 at vælge imellem Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger. dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

danske Fysioterapeuter

danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

SPØRG EFTER S DIN PJECERNE HO UT P FYSIOTERA E Knogleskørhed

På ski uden skader

Ondt i ryggen

Hovedpine og nakkesmerter

Skulderproblemer

Sunde fødder

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

022021

15


+ MOTION

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

10-20-30 – slip af med mavefedtet og boost din kondition Motion er yderst effektivt til at få bugt med mavefedtet. Nu har danske forskere opdaget hvordan du kan opnå denne gevinst på markant kortere tid end på traditionel vis.

H

ar du svært ved at knappe dine bukser? Strammer linningen? Din livvidde har ikke blot betydning for din tøjstørrelse, men i høj grad også for din sundhed - også selvom du ellers er slank og har et BMI inden for normalværdien. At være slank er ikke nemlig det samme som at være sund, og samtidig er ikke alle typer af overvægt lige farligt for helbredet. Når du indtager flere kalorier end du forbrænder, sætter kalorierne sig som energidepoter i kroppen i form af fedt. Overvægt giver altid udfordringer, idet det ikke blot belaster led, muskler og sener, men også alle stofskifteprocesser i kroppen. Men det har afgørende betydning for helbredet hvor på kroppen det overskydende fedt placerer sig. Forskning har vist at mavefedt – altså en stor taljeomkreds - er forbundet med øget risiko for blandt andet diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom, samt nogle typer af kræft og demens.

Kan vi selv påvirke hvor fedtet ophober sig?

Mænd har fra naturens hånd en større tendens til at ophobe fedt omkring organerne inde i maven end kvinder, hvor fedtet oftere sætter sig på bagdel og lår – dette ændres dog omkring overgangsalderen, hvor kvinder typisk bliver rundere på maven. Men uanset hvordan man er disponeret, er det primært uhensigtsmæssig kost og en inaktiv livsstil der resulterer i for meget fedt omkring de indre organer. 16

022021


+ MOTION

Det gode budskab er at det derfor også er forholdsvist nemt at mindske mavefedtet. Adskillige undersøgelser har fx vist at fysisk aktivitet er et meget effektivt redskab til at mindske mavefedt. Danmark er med helt fremme i forskningen på området, og senest har et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet vist at træning i form af intervaltræning mindsker fedtet omkring organerne, og ovenikøbet samtidig øger konditionen og sænker blodsukkeret.

Bedre resultat på kortere tid

I studiet sammenlignede man to typer træning. 44 mænd på 40-77 år med type 2-diabetes blev tilfældigt inddelt i to grupper, der gennem 10 uger trænede på motionscykler. Den ene gruppe trænede 150 minutter om ugen ved moderat intensitet, den anden gruppe tre gange om ugen i 19 minutter (plus 10 minutters indledende opvarmning) efter 10-20-30 træningsprincippet – se faktaboksen th. Efter 10 uger havde begge grupper reduceret deres samlede fedtmasse og forbedret deres kondition. Gruppen der trænede intervaller, reducerede tillige deres viscerale fedt (mavefedtet) og opnåede markant lavere blodsukkerværdier – den anden gruppe opnåede ingen ændring i hverken mavefedt eller blodsukker, til trods for at de havde brugt markant mere tid på træningen.

10-20-30 træningen kan anbefales til alle der kan udføre den, uanset om det er for at tabe sig eller for at komme i bedre form – Tid er en afgørende faktor i en travl hverdag, og derfor har det stor betydning at man med intervaltræning kan opnå større effekt på kortere tid. 10-20-30-træningen er desuden nem at overføre til hverdagen, fortæller Thomas Baasch-Skytte, der er ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Ernæring. Han påpeger at den rette træning desuden kan være med til at reducere medicinbehovet betragteligt, når det gælder diabetes-patienter.

Sundere taljemål gavner alle Det er dog ikke kun mennesker med type 2 diabetes som kan have glæde af at intervaltræne. – Det er meget sandsynligt at personer uden diabetes også vil kunne mindske mavefedtet ved denne type træning. Hvis de vel at mærke har for meget af det, for man skal selvfølgelig huske på at deltagerne i

FYSIOTERAPEUTENS KOMMENTAR: VÆR OPMÆRKSOM! Når vi træner tæt på max intensitet, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på at undgå skader. Byg langsomt op, varm altid godt op, sørg for at udføre træningen korrekt, og søg gerne professionel hjælp i opstarten, så du kommer godt og trygt i gang. Løb på max intensitet kan være udfordrende for aldrende eller utrænede sener og muskler. Det er mest skånsomt at gennemføre 10-20-30-træningen på en motionscykel eller fx romaskine, og har du skader, eksempelvis seneoverbelastinger, som gør at du ikke kan løbe eller ikke kan løbe med høj intensitet, kan det være en perfekt måde at vedligeholde din kondition på. Vær opmærksom på at den høje intensitet kan føles ubehagelig og påvirke motivationen negativt. Her er 10-20-30-konceptet dog langt mere overkommeligt end gængse intervaltræningstyper, der typisk arbejder med længere perioder af max intensitet.

MINDRE MAVEFEDT, HØJERE KONDITION SÅDAN GØR DU!

10-20-30 træning udføres ‘omvendt’ (30-20-10). Husk at varme op først.   1 omgang består af: 30 sekunders aktivitet ved lav intensitet (fx med meget lidt modstand på kondicyklen) 20 sekunder ved moderat intensitet (pulsen kommer op, som ved en frisk cykeltur gennem byen) 10 sekunders maksimal intensitet (sprint ALT hvad du kan) Gentag ovenstående 5 gange = 1 omgang   1 træning består af: Gennemfør 3 omgange med 2 minutters pause mellem hver. Når du bliver øvet, kan du evt. sætte op til 4 omgange, eller øge til 4 træninger om ugen. Men byg langsomt op.   Du kan udføre 10-20-30 på en motions- eller spinningcykel, men også som løb, med romaskine eller lign. Det vigtige er at din intensitet kan ramme ovenstående. Se i øvrigt fysioterapeutens kommentar (tv.).

022021

17


+ MOTION

HUSK:

Også kost, alkoholindtagelse og faktorer som stress spiller ind på mængden af mavefedt. Få en snak med din læge.

ER DU FOR RUND OM TALJEN? Overvægt måles ofte med BMI (BodyMassIndex), som ikke skelner mellem fedt- og muskelmasse. Eftersom mavefedt øger risikoen for en række sygdomme, er det vigtigt også at have et mål for abdominal (mave-) fedme. Taljemål Mål din talje midt mellem nederste ribben og hoftebenet, ved slutningen af en normal udånding. Mænd

Kvinder

Under 94 cm

Under 80 cm

Dit taljemål er fint

94 – 102 cm

80 – 88 cm

Pas på, at du ikke tager mere på

Over 102 cm

Over 88 cm

Dit taljemål er for stort

Talje-hofte-mål Mål din talje midt mellem nederste ribben og hoftebenet, ved slutningen af en normal udånding. Mål hoften hvor omkredsen er størst. Forholdet beregnes som (talje i cm/hofte i cm). Mænd

Kvinder

Under 0,95

Under 0,85

Dit talje-hofte forhold er fint

Over 0,95

over 0,85

Dit talje-hofte forhold er for stort Spørg din læge til råds, hvis du er i tvivl. Kilde: Cancer.dk og Sundhed.dk

vores studie alle var overvægtige og havde en stor andel visceralt fedt, siger Thomas Baasch-Skytte. – Men 10-20-30 træningen vil vi generelt anbefale til alle der kan ­udføre den, uanset om det er for at tabe sig eller for at komme i bedre form. Vi har lavet forsøg med denne type træning hos diabetikere, astmatikere, mænd med forhøjet blodtryk og aktive løbere. I alle grupper har træningen vist sig at forbedre 18

022021

konditionen eller præstations­ evnen og samtidig sænke blodtrykket, blodsukkeret og/eller kolesteroltallet, fortsætter han. Selv hjertepatienter kan sandsynligvis med succes hoppe med på intervalbølgen, og det har seriøse perspektiver. For meget mavefedt øger nemlig ikke blot risikoen for hjertekarsygdom, men også risikoen for at overlevende efter et hjerte­anfald får endnu et h­jerteanfald. – Flere undersøgelser har set på om træning med høj intensitet hos hjertepatienter øger risikoen for hjertetilfælde – og de har vist at det gør det ikke. Men vi anbefaler for en sikkerheds skyld altid at hjertepatienter konsulterer deres læge inden de påbegynder højintens træning, opsummerer Thomas BaaschSkytte.


ANNONCE

BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER

BANEBRYDENDE

NYHED

SYMPHONIQUE er en serie af banebrydende produkter, der alle bygger på den nyeste forskning indenfor dermatologi. Hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sin foryngende og revitaliserende effekt – der tilsammen udgør en symfoni i verdensklasse.

BEAUTE PACIFIQUE

2.

3.

1.

1. SERUM SYMPHONIQUE En hybrid Hyaluronic Serum, som forener et kraftigt fugtigheds-boost med avanceret anti-age peptid-teknologi. Med sit indhold af to aktive hyaluronsyre-typer tilføres huden straks ekstra fugt, som holder sig på et markant forhøjet niveau hele dagen. 30 ml dispenser 499 kr. 2. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME Fugtgivende dagcreme med avanceret nano-teknologi. Virker forskønnende på hudens overflade allerede ved påføringen. Penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 3. CRÈME SYMPHONIQUE - NIGHT-TIME Avanceret natcreme bygget op omkring hele seks forskellige A-vitamintyper, så der både opnås en hurtig Collagen-genopbyggende anti-age effekt og etableres en langtidseffekt med et depot af reparations-parat A-vitamin nede i huden. 50 ml flaske 749 kr. BEAUTE-PACIFIQUE.COM

022021

19


+ MOTION

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

NU ER DET TID TIL

tennis & padel! Kom og vær med til to af de helt store motionsformer i tiden: Tennis, hvis popularitet lige nu finder nye højder, og padel, som er landets – ja måske verdens - hurtigst voksende sportsgren. Alle kan være med.

U

dendørssæsonen har endelig meldt sin ankomst, og vi higer efter at dyrke sport igen. To sportsgrene som både kan ­dyrkes udendørs, med afstand og med få personer samlet – samtidig med at det er socialt – er klassikeren tennis og nyopfindelsen padel. Allerede i 2019 placerede tennis sig som Danmarks 8. største sportsgren, når man tæller registrerede medlemmer. Dertil kommer de danskere der spiller uden for klubberne, og ikke mindst nytilkomne medlemmer i 2020 og 2021: – Mange klubber har oplevet en voldsom tilstrømning i 2020, hvor tennis blandt andet blev populært fordi det var en af de første sportsgrene der fik lov at åbne op efter corona, fortæller Thomas Hansen, som er

kommunikations- og presseansvarlig hos Dansk Tennis Forbund. – Det er svært nøjagtigt at sige hvor mange der spiller padel, fordi rigtig mange spiller uden for foreningsidrætten. Men i 2020 er antallet af baner mere end fordoblet, så der i dag findes omkring 210 baner – et tal vi forventer vil blive fordoblet igen i 2021, fortsætter han. – Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige at padel er landets hurtigst voksende sportsgren.

Hvad er forskellen på tennis og padel?

Tennis og padel er nært beslægtede. Den nye dreng i klassen, padel, kan beskrives som en blanding af 80 % tennis og 20 % squash og spilles på en bane der er 10x20 meter og omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet. Selvom padel er et hurtigere spil, kan man som nybegynder hurtigere få spillet til at køre i padel end i tennis, hvor man typisk skal have spillet forholdsvis længe før man kan gennemføre længere dueller, fortæller Thomas Hansen. I padel er der dermed mere effektiv spilletid – arbejde/pause-fordelingen er 1:2 i tennis og 1:1 i padel - og derudover er padel et langt mere netsøgende spil, hvor helt op mod 80 % af

Padel er på kort tid blevet top populært. I Spanien er padel i dag landets næststørste sport, lige efter fodbold. 20

022021


+ MOTION

CORONAVENLIG MOTION Tennis og padel er corona-venligt, fordi man kan holde afstand og spille udendørs. Man skal dog have fokus på håndhygiejne, da man bruger fælles bolde.

bilitet at man kan booke banetid fra gang til gang, og er man medlem af en klub, kan man booke baner uden ekstra omkostning. – Generelt er det bare med at komme i gang. Rigtig mange klubber tilbyder introduktion for nybegyndere, så man kan komme godt og nemt i gang, siger Thomas Hansen, som anbefaler at man investerer i en ketsjer og nogle gode sko hvis man vil spille regelmæssigt. Han mener det er en myte at det er dyrt at spille tennis, omend der er stor forskel på prisen på medlemskab fra klub til klub. Til gengæld kan det blive en dyr fornøjelse at spille padel: – I de kommercielle padelcentre er det let at komme til at prøve sporten af, og padel-battet kan typisk lånes eller lejes, så det er rigtig fint. Men er du blevet bidt af spillet, kan det være en fordel at melde sig ind i en klub, for i de kommercielle centre betaler man typisk flere hundrede kroner per gang, fortæller han.

Hvad kræver det fysisk at spille tennis og padel?

alle bolde bliver vundet efter en duel ved nettet. Udstyrsmæssigt er padel-battet betydeligt tungere end tennisketsjeren og vejer 360-390 gram, mod en tennisketsjers 280320 gram. Padel-bolden er en smule mindre end en tennisbold og har et lavere tryk. I padel spiller man i øvrigt altid double (to mod to); i tennis både single og double.

Langt de fleste kan spille tennis eller padel, og mange spiller til de er langt oppe i alderen. – En tenniskamp veksler mellem perioder med lav og høj intensitet. Som et kuriosum kan nævnes at en af tennissportens historisk lange kampe - Beckers kamp mod Edberg i 1989 - varede hele 6 timer og 23 minutter, men den effektive spilletid var faktisk kun 42 minutter, fortæller Kim Lykke, som er fysioterapeut for det danske Davis Cup herre-tennislandshold og certificeret kliniker i sportsfysioterapi.

Tennis er altså et spil med mange pauser og stiller ikke store krav til en veludviklet kondition, men til gengæld til hurtige reaktioner og gode evner til at kordinere øjne og hænder. Og kravene til padel er stort set de samme, uddyber Kim Lykke. Begge idrætsgrene kræver desuden stærke lårmuskler, da meget af spillet foregår nede i knæene, samt god styrke omkring albue, skulder og håndled: – Padel bliver typisk kun spillet med den dominante arm og giver derved højere belastning på armen end i tennis, hvor man ofte bruger den ikke-dominante arm til at hjælpe i baghånden, påpeger fysioterapeuten.

Skadesrisiko

I padel og tennis ser man typisk de samme typer skader, forklarer Kim Lykke. Både ben og arme er udsatte, men tennisalbue (se side 22) er, ikke overraskende, den hyppigste overbelastningsskade og står for 20 % af de samlede skader. Også ankelforstuvninger ligger højt på listen. Samlet set ligger skadesfrekvensen på 2,75 skade pr 1000 timer spillet padel og 3,0 skade pr 1000 timer spillet tennis. Til sammenligning er tallene for fodbold 4-6 gange højere, så tennis er ikke som sådan en højrisiko-motionsform. Du kan finde en oversigt over steder hvor du kan spille tennis og padel, på https://tennis.dk/her-kan-du-spille Find flere links samt videnskabelige kilder til denne artikel på www.krop-fysik.dk

Sådan kommer du i gang

Såvel tennis som padel kan spilles både inden- og udendørs. Banekapaciteten er dog langt størst udendørs, og selvom sæsonen typisk løber fra slut april til en gang i oktober, er nye banetyper er med til at forlænge udendørssæsonen, fortæller Thomas Hansen. Det giver desuden stor fleksi022021

21


+ IDRÆTSSKADE

foto Shutterstock

TENNISALBUE

Overbelastning af albuen er den allerhyppigste skade i ketsjersport. Heldigvis kan skaden forebygges.

T

ennisalbue er den mest almindelige over­ belastningsskade hos tennis- og padel­ motionister, og den primære årsag er forkert slagteknik.

AF KIM LYKKE

Cert. kliniker i sportsfysioterapi, www.A2fys.dk

Teknik: Motionister bruger i tennis og padel typisk deres forhåndsgreb til at serve, slå forhånd, flugte, smashe og slice (underskrue) med. Forhåndsgrebet fungerer godt til de nævnte slag, men er meget uhensigtsmæssigt til at slå baghånd med, da det stiller store krav til musklerne i underarmen. Belastningen øges primært på ydersiden af albuen, og derved øges risikoen for at udvikle en tennisalbue (lateral epikondylit). Problemet opstår når bolden i baghånden bliver ramt med bøjet håndled (se fig. 1). Rammer man i stedet bolden med et mere strakt håndled, begrænses belastningen på underarmens muskler (figur 2). Teknikken er altså afgørende. Udstyr: Derudover spiller udstyret en rolle. Som spiller bør du være opmærksom på at ketsjer-rammen ikke er for stiv, at strengen er fleksibel, opstrengningen ikke for hård, og at grebet hverken er for stort eller for lille.

FAKTA Tennisalbue opstår hos

1-3 %

af den almene befolkning Flere kvinder end mænd rammes, og risikoen øges når man passerer de

45 år 50 %

Op mod af idrætsudøvere i ketsjer- og kastesport søger lægehjælp for smerter eller dysfunktion i albuen. Generne opstår typisk på grund af en overbelastning eller fejlbelastning, der leder til mikroskader i de sener der hæfter på ydersiden af albuen.

Tilvænning: Dertil kommer at det er vigtigt med tilvænning når man starter på en ny fysisk aktivitet. Gå derfor roligt frem, hold pauser mellem træningerne og tag eventuelle tegn på overbelastnings­skader alvorligt det kan fx være muskelstivhed og ømhed dagen derpå (som ikke skyldes almindelig træningsømhed), eller at det tager længere tid at varme muskler og led op. Vil du forebygge tennisalbue (og ’padelalbue’), kan det anbefales at søge vejledning om teknik og valg af udstyr hos en veluddannet tennis/padel-træner. Er skaden sket, bør du kontakte en uddannet sports­ fysioterapeut (kan findes på www.sportsfysioterapi.dk), som kan hjælpe med individuel vurdering, behandling og relevant træning, både som forebyggelse og genoptræning.

Fig. 1: Forkert greb

22

022021

Fig. 2: Korrekt greb

På www.krop-fysik.dk kan du finde forslag til specifik træning der kan forebygge tennisalbue.


+ SIDSTE NYT

gear Mål din temperatur på 1 sekund!

Den hotteste nyhed i 2021 Oplev den lindrende varme i ømme muskler og led med den nye Perskindol Thermo Hot Gel. Den intensivt varmende gel stimulerer blodcirkulationen, afspænder musklerne, lindrer smerter og fremmer helingsprocessen. Særdeles velegnet til lindring af smerter og spændinger i og omkring ryg, lændehvirvelsøjlen, nakke og skuldre. Perskindol Thermo Hot Gel indeholder æteriske olier og er oplagt til opvarmning af muskler og led før fysisk aktivitet, men også efter, for at løsne og få spændte muskler til at slappe af. Den hurtigtvirkende gel er drøj i brug og absorberes effektivt.

Feber er en tilstand vi alle er blevet mere ­opmærksomme på i denne tid. Med ”No Contact” pandetermometeret får du en nem, hurtig og effektiv måde at måle kropstemperaturen på. Det tager kun 1 ­sekund, og termometeret er med lydløs ­funktion, så temperaturen også kan tages på sovende børn, uden at de skal vækkes. Enkelt, nemt og hygiejnisk.

Købes i helsekosten, på udvalgte onlineapoteker og www.novasel.dk. Vejl. pris 117 kr.

Forhandles hos Matas, vejl. pris kr. 699,-

Sid fantastisk – og smukt - i din stue

Plus sofa-serien fra Farstrup indbyder til hygge og nærvær og giver samtidig et klassisk udtryk i stuen. Plus har et stilrent og tidløst design, og kan derfor nemt sammensættes med andre møbler. Sofaerne matcher Farstrups Plus funktionsstole, så du kan opnå sammenhæng i din boligindretning. Vælg mellem et bredt udvalg af kvalitetstekstiler og læder i en lang række farver, så du får et udtryk der passer til netop din boligindretning. Plus-serien er udført med kvalitetsmaterialer og siddekomfort i særklasse. Find forhandler på www.farstrup.dk, tlf. 63 83 83 83, info@farstrup.dk

LØBECYKLER MED STOR STABILITET Motion, frisk luft og stimulering af sanserne er yderst vigtigt for os alle. Men for kørestols­ brugere kan det være en stor praktisk udfordring at komme ud at motionere. En RaceRunner er en enestående mulighed for skånsom intensiv motion i det fri. Løbecykling er en super god motionsform og genoptræning hvis du har problemer med balance, styrke eller ­koordination på grund af handicap, smerter eller skade. På en løbecykel kan du bevæge dig med hurtige bevægelser og reduceret belastning. Det giver effektiv træning af nervesystem og muskler. BY CONNIEHANSEN har størrelser fra børn 2 år og op til voksne samt et stort udvalg af ­sadler, kropsstøtter mv. for både let og meget udfordrede personer. Ofte kan din kommune ­søges om bevilling, fx som hjælpemiddel, merudgift eller hjemmetræningsudstyr. Se mere på www.by-conniehansen.com, tlf. 29 43 37 67. 022021

23


+ JOB

foto Shutterstock

Powerbreaks

FÅR DIG GODT GENNEM ARBEJDSDAGEN Hvorfor bliver professionelle e-sport-spillere sat til at træne? Fordi det forbedrer deres evner bag skærmen! Forlæng den tanke til kontorlandskabet – så er det nemt at forstå hvorfor mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere mulighed for powerbreaks i løbet af dagen.

V AF DAGMAR LYBÆK SIEG Hjertefysioterapeut, bachelor i idræt og ejer af Heartfit.dk

i kender nok alle den tilstand man kommer i når man har siddet længe ved computeren: Kroppen er begyndt at falde sammen, hovedet er på vej i dvale-tilstand, og energien er ­under gulvbrædderne. Og klokker er … 11.15! Med blot nogle få øvelser kan du trække dig op i gear igen – og få energien og effektiviteten tilbage. Power­ breaks er en korte aktive pauser på 5-15 minutter væk fra computerskærmen, dvs. en pause hvor man er fysisk aktiv. Dette anbefales blandt andet af Arbejdstilsynet.

Al bevægelse tæller

Smerter i arme, håndled, nakke og skuldre er, sammen med hovedpine, nogle af de velkendte gener der kan forekomme når man dagligt sidder mange timer foran computeren. Optimering af arbejdsstationen er uden tvivl væsentligt, så ergonomien er tilpasset brugeren. Men mange har nok også hørt fysioterapeuter bruge mantraet ”Den bedste stilling er den næste” når man har spurgt hvordan man sidder bedst på sin kontorstol. Generelt hilses al bevægelse nemlig velkommen på en stillesiddende arbejdsplads, hvis vi kigger med sundhedsbrillerne på.

På kontoret og derhjemme

Powerbreaks giver medarbejdere – og dermed arbejdspladser – en mulighed for at forebygge mange af de kendte ­fysiske udfordringer der kan opstå ved mange timers skærmarbejde, såsom skulder-, nakke- og ryggener, men i høj grad også mental udtrætning af vores koncentration,

Powerbreaks kan foregå online, så man kan være aktiv sammen med kollegerne via skærmen. 24

022021

indlæring og produktivitet. Derudover peger studier på at det fællesskabende aspekt ved fælles aktive pauser (når det ellers er muligt) har stor betydning; powerbreaks har fx vist sig mere effektive når man udfører dem sammen på arbejdspladsen end alene derhjemme. Arbejder du hjemmefra, er det dog ikke noget stort problem. Måske er det endda nemmere for dig at lægge aktive pauser ind i løbet af dagen når du er hjemme. Og i en tid hvor der bliver flere og flere hjemmearbejdspladser, er det værd at huske på at powerbreaks fint kan foregå online, så man kan være aktiv sammen med kollegerne via skærmen. Her er det en god idé at have en

POWERBREAKS: SÅDAN! Forskning viser at forebyggelse af gener fra skærmarbejde sker effektivt ved hjælp af få og simple øvelser. Men hvor lange og hvor mange powerbreaks skal der til for at opnå positiv effekt? Den præcise dosis kan forskerne ikke definere. Effekten af power­ breaks har en positiv sammenhæng med hvor ofte de foretages, men omvendt skal vi huske at lidt er mere end ingenting. Studier fra blandt andet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser at der er effekt af blot 2 minutters daglige øvelser for ansatte i kontormiljøer. Udbyttet er størst når man træner sammen på ­arbejdspladsen, og det giver tillige mulighed for at dyrke kollegasamvær, trivsel og fællesskab.


+ JOB

SKIFT ARBEJDSSTED SKAB GODE RUTINER

HOLD AKTIVE PAUSER TAG EN DAGLIG GÅTUR

REJS DIG OP

tovholder, som kan motivere, sætte i gang og evt. også lede øvelserne. I kan finde masser af inspiration til øvelser på nettet, men det er også muligt at få en fysioterapeut til at hjælpe jer i gang og til at opdatere jeres øvelses-kartotek med jævne mellemrum. I kan også få en fysioterapeut til at lede jeres powerbreaks online, men det vil stadig være væsentligt at have en eller flere personer som hjælper med at motivere og samle kollegaerne på kontoret.

Ledelsen skal tage teten

Powerbreaks på arbejdspladsen skal have opbakning fra ledelsen, og det er i høj grad vigtigt for både implementering og effekt at ledelsen er synlig og deltagende, både på grund af signalværdien til medarbejderne, men også fordi lederne selv vil have gavn af den aktive pause og samværet. Træning og powerbreaks på arbejdspladsen bør ideelt set ikke være tvang, men en positiv mulighed for medarbejderne, og forskning viser da også at sådanne tilbud netop bliver benyttet af medarbejdere der oplever gener fra fx skulder og nakke, og derfor i høj grad har deres berettigelse i forhold til at forebygge sygefraværet, øge produktiviteten og som bonus fremme det gode kollegaskab. Og fra en samfundsøkonomisk synsvinkel virker det indlysende at en medarbejder uden hovedpine eller nakkesmerter har et større overskud og er mere effektiv og produktiv end en medarbejder med gener. Du kan finde videnskabelige referencer til denne artikel på www.krop-fysik.dk.

SKAB VARIATION I ARBEJDSDAGEN – OGSÅ HVIS DU ARBEJDER HJEMMEFRA Du kan forebygge risikoen for såkaldt muskelog skeletbesvær ved at variere dine arbejdsstillinger og bevæge dig i løbet af arbejdsdagen. Det kan du fx gøre ved: At skifte mellem siddende, stående og gående arbejde At tage trappen i stedet for elevatoren At holde gående telefonsamtaler og møder, når det er muligt At gå en omvej når du fx henter en kop kaffe At gå en tur og få frisk luft, hvis der er mulighed for det. At lave små aktive øvelser/powerbreaks At skifte arbejdssted – sidde/stå forskellige steder Kilde: Arbejdstilsynet, at.dk m.fl.

022021

25


+ ØVELSER

foto Vibeke Johansson

8 AF DAGMAR LYBÆK SIEG Hjertefysioterapeut, bachelor i idræt og ejer af Heartfit.dk

POWERBREAK ØVELSER Programmet her kræver ingen udstyr. De 8 øvelser tager cirka 10 minutter at udføre. Det er ikke tanken at programmet skal få sveden til at løbe, men give en dejlig varm og frisk fornemmelse i kroppen og klarhed i hovedet, så du er klar på at tage fat på arbejdet igen! Sidder du derhjemme og skal i gang selv, kan du evt. vælge to musiknumre som giver dig energi - det passer cirka med 8-10 minutter.

1

Denne øvelse er god til at få lidt bevægelse i lænderyggen, som ofte kommer til at være i samme position i lang tid i forbindelse med kontorarbejde.

Rul op og ned Stå med en hoftebredde mellem fødderne. ­Indled med at kigge ned på navlen og forsæt med stille og roligt at ”rulle” dig ned mod ­tæerne, led for led. Rul ned og op 3-5 gange. Variation ved den sidste runde: Når du er rullet ned, læg hænderne på knæene og skiftevis krum og svaj i lænden.

2

Armløft Stå med albuerne i skulderhøjde og fingerspidserne op mod loftet. Stræk armene op mod loftet og tilbage igen, mens du holder albuerne bag skuldrene. Pas på ikke at skyde brystet frem. Lav 10 gentagelser Denne øvelse er god for skuldrene og ”åbner op” i brystkassen.

26

022021


+ ØVELSER

3 Squat Stå med lidt luft mellem dine fødder, der peger lige frem. Gå ned i knæ ved at skubbe bagdelen bagud til ca. 90 grader i hofteleddet, og løft dig op igen. Hold hele tiden din ryg/kropsmidte i ro (den skal ikke bevæge sig), og lad dine knæ pege lige ud over dine fødder.

Øvelsen her sætter gang i kroppens store muskler, får gang i kredsløbet og styrker benene.

5 Træning af kropsmidten Sid med ret ryg fri af ryglænet. Læn dig tilbage så langt du kan, mens du stadig har begge ben i gulvet – og tilbage igen. Du bevæger kun i hofteleddet, ikke i ryg/nakke/torso. Lav 10-15 gentagelser

Lav 10-15 gentagelser.

4 Høje knæløft – leg med temposkift Lav høje knæløft på stedet. Du kan selv bestemme tempoet. Du kan fx lege med tempoet ved at gå fra langsomt over hurtigt til hurtigst – og tilbage til langsom. Hold dig i gang 30-60 sekunder.

Denne øvelse styrker og sætter fokus på at stabilisere vores core/kropsmidte og dermed også lænderyg. Denne øvelse sætter gang i pulsen, og kan fungere som en kærlig reminder om at det har vi godt af og brug for.

022021

27


+ ØVELSER

6

Denne øvelse er god for bagsiden af benene og kræver desuden stabilisering og dermed brug af core og ryg. Og så giver den mulighed for at lege med balancen – og smilebåndet!

Dragen Stå på ét ben og læn roligt kroppen fremover mens det frie ben løftes med. Stop bevægelsen når kroppen er i en ret linje. Før derefter kroppen tilbage til stående position. Du bevæger KUN i hoften, ikke i ryg/nakke/torso. Armene hænger lige ned. Lav 8-10 gentagelser på hvert ben.

7 Dips/bænkebiddere Tag fat i en stabil stol, skammel eller lign. bag dig, hold kroppen ret, håndfladerne peger fremad. Sænk kroppen ved at bøje i albuerne. Stræk op igen. Bevæg kun i armene. Lav 10-15 gentagelser.

8 Udspænd haserne Jo længere væk fra kroppen du placerer fødderne, jo sværere er øvelsen.

Stræk det ene ben foran dig og læn kroppen frem over låret. Bevæg kun i hoften, ikke i ­ryggen/torsoen. Strækket skal mærkes bag på låret. Hold stillingen 20 sek. og byt ben.

Denne øvelse træner bagsiden af overarmene og åbner godt op i brystet.

Denne øvelse strækker bagsiden af låret, som ofte har tendens til at blive stram.

28

022021


r u o t n o C a r f d Nyhe

ROLLERMOUSE MOBILE

Den nemme vej til smertefrit arbejde I COVID-19’s kølvand er vi blevet mere omstillingsparate i vores arbejds-setup. Det samme er vores udstyr! RollerMouse mobile er en ny, trådløs og ergonomisk korrekt mus. Den er mindre i størrelsen, men har samme høje funktionalitet som vores velkendte RollerMouse modeller. Uanset om du arbejder hjemme, på kontoret eller skiftevis lige i øjeblikket, kan du altså gøre det uden smerter og ubehag – og uden at skulle slås med ledninger. Læs mere om RollerMouse mobile på contourdesign.dk

Farstrup Furnitures brede udvalg af stole med unik siddekomfort gør det muligt for dig at sidde godt i en stol, der passer til netop din krop. En stol fra Farstrup Furniture er dansk møbelhåndværk i særklasse med de bedste læder- og stofkvaliteter samt 10 års garanti på træstellet.

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens København K • Vestergaard Møbler Lyngby • Vestergaard Møbler Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. 6444 1049 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 3257 2814 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5493 9224 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588 Model: Plus 5060


+ JOB

tekst Clara Edgar Jakobsen, journalist foto Morningtrain og Clara Edgar Jakobsen

Arbejde skal være noget man ser frem til Et rent digitalt arbejdsliv ikke er vejen frem. Det har det seneste år med corona sat en streg under for virksomheden Morningtrain, på trods af at den lever af at producere online løsninger. Webbureauet har igennem flere år investeret i medarbejdernes sundhed og trivsel, fordi de, som de siger, ikke blot arbejder for vækst på den korte bane, men for en sund forretning i det lange løb.

D

e fleste kender nok følelsen af at være forelsket. Alt er magisk. Man kan drømme og forestille sig alverdens vidunderlige scenarier, og forelskelsen giver en et ekstra gear, hvor man næsten er et overmenneske af lykke og overskud. Men forelskelsen er flygtig. Derfor tror administrerende direktør i webbureauet Morning­train, Peter Thomsen, heller ikke på at ­vinde sine medarbejdere gennem en ­hurtig forførelse. Han tror derimod på det lange, dybe forhold. – Det er jo fedt med forelskelsen, og man kan nemt blive besnæret af en bestemt titel, et højt tal på en lønseddel eller noget andet, men jeg synes der er noget romantisk i at holde fast i sine medarbejdere i lang tid, og det kræver – tror jeg – nogle særlige forhold og vilkår, forklarer han.

Fastholder medarbejderne Er man ikke selv en del af bureauverdenen, kan man nemt sidde med en glamourøs forestilling om hvad det indebærer. Kreative mennesker der skaber noget fra bunden. Arbejde og fritid der flyder sammen fordi man er så drevet af lysten til at skabe at man slet ikke kan lægge arbejdet til side. Mennesker i nystrøgne skjorter og sko der klikker når de bevæger sig gennem lokalet. 30

022021

Men sandheden er at der kan være et stort arbejdspres i at arbejde på bureau. At kunderne, som medarbejderne skal skabe innovative løsninger for, ikke altid taler og opfører sig lige pænt, og at man skal være god til at jonglere, hvis man ikke skal tabe nogle af de mange bolde som bliver kastet op i luften i løbet af en dag. Derfor oplever Peter også hos nogle af sine ’konkollegaer’ at de kan have svært ved at fastholde deres dygtige ansatte, og at en del brænder ud under det store adrenalinsus og arbejdspres. – Via den sparring jeg har med andre inden for branchen, kan jeg jo høre at nogle har en stor udskiftning i deres medarbejdergruppe. Det kan være et udtryk for at de ansatte bare godt kan lide at skifte arbejdsplads, men det kan også være et udtryk for at disse ansatte har svært ved at finde en holdbar arbejdsrytme på den lange bane siger Peter Thomsen. Derfor er det blevet en kerneværdi hos Morningtrain at skabe et arbejdsliv som

Arbejde skal ikke tære på ens sundhed, men være med til at bygge den op. Peter Thomsen, adm. direktør, Morningtrain

både giver plads til fritid, stimulerer sammenhold og mental trivsel, og tager hensyn til medarbejdernes sundhed. Og det ser ud til at lykkes.

Svært at finde motivationen selv

Siden 2015 har sundhed været en del af dagsordenen hos Morningtrain. Det startede som sporadiske tanker om at det kunne være fedt med nogle fællesaktiviteter. Og fordi de fleste ansatte havde nogenlunde samme al-


+ JOB

Morning Train's teambuilding-aktiviteter har ofte et fysisk element. Et godt og populært eksempel er paintball, som både giver smil på læben og sved på panden.

der og interesser, var det ikke svært at få stablet spontane fodboldkampe eller lignende på benene. Men i takt med at virksomheden blev større, og medarbejdergruppen mere mangfoldig, opstod der et behov for at formalisere aktiviteterne og finde nogle former som var inkluderende for alle. – Med fodbold var der nogen som havde spillet i mange år og var virkelig gode, mens andre aldrig var kommet ind i den sportsgren, og derfor duede det ikke som

Vassingerødvej 105, 3540 Lynge Telefon: 2943 3767 5108354_ParaSport_b184xh60mm_byCH.indd 1

en fælles firmaaktivitet. Så vi satte os for at finde ud af hvordan vi kunne få fysisk aktivitet ind i arbejdsugen, på en måde hvor alle kunne være med. Det er blevet til at virksomheden hver onsdag morgen har booket en idrætshal i en time, så der kan spilles floorball, dødbold, hockey eller lign. Timen ligger inden for normal arbejdstid og er betalt af Morningtrain. Fodbolden er ikke skudt helt til hjørne, men har fundet en ny form, hvor de

dygtige og interesserede hver mandag mødes og spiller efter arbejde. Mark Clausen er frontend udvikler og har været en del af Morningtrain siden 2017. For ham har onsdagstræningen og fodboldkampene mandag eftermiddag været de tidspunkter hvor han er lykkedes med at få motion ind i hverdagen. Derfor kan han også mærke at det har været svært at holde fast i de gode vaner under corona, hvor aktiviteterne har været sat på pause.

facebook.com/byconniehansen mail@by-conniehansen.com 02-02-2021 11:34:49

022021

31


+ JOB penge ved at være god ved sine ansatte, siger han.

Jobbet skal ikke tære på sundheden

I 2020 blev Morning Train kåret til Danmarks Sundeste Arbejdsplads. Prisen blev givet for virksomhedens initiativer, der sikrer et arbejdsmiljø man har lyst til at være i, og hvor både fællesskab, fysik og work/lifebalance er i højsæde.

– Før i tiden ville jeg ikke have fået den times træning hvis ikke den lå i arbejdstiden, og samtidig har det givet mig et skub til at få mere motion ind i min hverdag. Men jeg synes det er svært at finde motivationen selv, og jeg savner vores onsdagsmorgener, siger han.  

Digitale løsninger, ikke et digitalt liv

Siden corona i foråret for alvor tog fat, har træningen været suspenderet, og medarbejderne har i perioder været hjemsendt. Det har dog særligt i efteråret været vigtigt for administrerende direktør Peter Thomsen at kontoret ikke har været helt lukket, fordi han kunne mærke hvordan både arbejdet og de ansatte blev påvirket negativt af at sidde hjemme. – Mange af de der små ting som man vender med sine kollegaer i løbet af en dag fordi de kun tager ti sekunder, sker jo ikke når man pludselig skal ringe til hinanden for at snakke om det, og det gav nogle konflikter, ligesom det var tydeligt for mig at mange savnede det fællesskab vi har på kontoret, og havde det svært med at være så isolerede, siger han. For netop fællesskabet er vigtigt, og bliver blandt andet båret af de ugentlige fysiske aktiviteter, sammen med månedlige teambuildingevents, som kan være alt fra paintball over en tur i shelter til en fest. Omkring halvdelen af arrangementerne 32

022021

kombinerer fysisk aktivitet med sjov og spas, mens resten primært handler om samvær. Peter er overbevist om at kombinationen af de to ting, sammen med en sund kantineordning, stærk faglighed og en arbejdsuge som holder sig til 37,5 time frem for de 45-50 timer som langtfra er uhørt i branchen, er grunden til at medarbejderne trives. – Vi havde et mål i 2020 om ikke at miste medarbejdere pga. corona, og det lykkedes. Faktisk kom der flere til. Og i de seneste to år har kun én fastansat forladt os. Det tror jeg hænger sammen med at vi mener at godhed er sund forretning. Altså at man godt kan drive virksomhed og tjene

Jeg ville ikke have fået den times træning hvis ikke den lå i arbejdstiden. Mark Clausen, frontend udvikler hos Morningtrain

Også på sygefraværet kan man se at indsatsen betyder noget. Ingen medarbejdere har været langtidssygemeldt med stress, ligesom det generelle sygefravær kun ligger på 5 dage om året. Der er naturligvis styr på alle de praktiske hjælpemidler der skal til for at underbygge et sundt arbejdsmiljø på et kontor. Hæve-sænkeborde, bolde som hænger klar på væggen til at blive brugt ved arbejdsstationerne, og gode stole. Og får medarbejderne smerter eller skader, kan de via firmaet få undersøgelse og behandling af en fysioterapeut, uanset om skaden er opstået på jobbet eller i fritiden. Alt det er en selvfølge for Peter. Men for ham at se er den virkelige kode til en sund arbejdsplads et ønske om et godt forhold mellem virksomhed og medarbejder, og derfor ser han det også som en personlig fiasko hvis en medarbejder ikke fejrer fem-års jubilæum hos Morningtrain. – Arbejdet skal være noget man ser frem til, og noget der ikke tærer på ens sundhed, men er med til at bygge den op. Både fysisk og mentalt. Sådan har vi taget et valg om at det skal være her hos os, og jeg bilder mig ind at meget af vores succes hænger sammen med at vi netop har besluttet at gøre tingene anderledes, ­siger han.


+ KORT NYT

job SYGEFRAVÆRET FALDT DRASTISK En halv sygedag mindre pr medarbejder hver måned. Det var den ­tankevækkende belønning da 16 vuggestuer i Københavns Kommune igennem 20 uger satte fokus på fysisk arbejdsmiljø og pædagogisk ­faglighed.190 ansatte blev delt i to grupper - den ene arbejdede som de plejede, den anden fandt selv frem til konkrete ideer til forbedring af deres arbejdsmiljø, og udarbejdede derudfra en handlingsplan i samarbejde med en arbejdsmiljøkonsulent. Sygefravær der skyldtes muskel/ led-problemer, faldt i gennemsnit næsten en halv dag pr. måned for hver medarbejder i indsatsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nfa.dk, står bag studiet, som er offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 2020

3

små simple tiltag - for pædagoger og forældre! Da vuggestuemedarbejderne optimerede deres fysiske arbejdsmiljø, gjorde de samtidig børnene mere selvhjulpne og stimulerede børnenes motoriske udvikling. Her er 3 af medarbejdernes tips, som også forældre kan inspireres af: • Børnene kravler nu selv op i krybben når de skal sove til middag. Det lærte de ved at pædagogerne – mens børnene var friske – kastede bolde op i krybben, så børnene lærte at kravle op og hente dem. • Børnene kan selv hente deres tøj, fordi tøjet nu lægges i muleposer som børnene selv kan nå. • Børnene skal hjælpes mindre med at tage overtøjet af. De har nemlig bedre tid til selv at gøre det selv, fordi alle nu går lidt tidligere ind fra legepladsen.

SÅDAN BLIVER MOTION EN DEL AF JERES ARBEJDSDAG Videnskab.dk har samlet to forskeres tips til at få mere motion ind i ­arbejdsdagen. Her får du nogle af overskrifterne:

1) Hold det simpelt og kortvarigt: Hvis det er overskueligt, er der større chance for at det bliver gennemført.

2) En time om ugen er optimalt: Til gengæld betyder det ikke så meget præcis hvad man laver. Bare man laver noget.

3) To minutter gør en forskel: Det er ikke optimalt. Men helt ned til to minutter om dagen – med samme øvelse – har vist sig at kunne reducere smerter.

4) Få vejledning: En professionel instruktør kan med fordel hentes ind for at få skudt træningen i gang.

5) Gør det til et fælles projekt – og udpeg en tovholder: Lav struktur på tilbuddene, og find en ildsjæl der kan engagere jer og holde fast i projektet. 6) Få ledelsen med: Ledelsen skal engagere sig og aktivt bakke op om projektet, hvis det skal fungere. Læs de uddybende råd på Videnskab.dk 022021

33


+ SIDSTE NYT

gear TREO MOD MIGRÆNE OG HOVEDPINE Treo er en smertestillende brusetablet mod hovedpine, migræne og svage smerter. Treo indeholder acetylsalicylsyre, som virker smerte­stillende, og caffein, som øger den smertestillende effekt. Derudover trækker caffeinet de udvidede blodkar i hjernen sammen – og det er netop de udvidede blodkar, som kan medføre den pulserende og intense smerte der kendetegner migræne. Treo virker inden for 30 minutter. Fåes som Treo Original, Treo Citrus og Treo Hindbær. Kan købes på apoteket, webapoteket. dk og apopro.dk – mere info på Treo.dk

Hovedpude med perfekt støtte En god nats søvn er alfa og omega, også for at forebygge ­nakkesmerter og hovedpine. SILVANA SUPPORT hoved­ puden er ergonomisk med effektiv støtte til nakken og giver god liggekomfort. Puden er udviklet i tæt samarbejde med ­fysioterapeuter og kiropraktorer, alle pudens bestanddele er testet og OEKO-TEX®-certificeret for skadelige stoffer, og­ ­hovedpudens betræk er behandlet med antibakterielt og fugtreguleret præparat. Silvana Support® hovedpuden fås i 5 forskellige hårdheder – så der er altid en der passer. Mere info: www.yourcare.dk eller på tlf.: 86 54 00 58.

Mød Krop fysik på nettet!

MEGET MERE KROP+FYSIK

På Krop+fysiks hjemmeside kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også stille spørgsmål til brevkassepanelet. Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide? Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

34

022021


tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

SÅDAN KAN DU FOREBYGGE

1000 DANSKERE FÅR EN

HJERNESKADE PGA. STROKE HVER MÅNED

stroke

+ TEMA

TEMA

Hjernen

Stroke – blødning eller blodprop i hjernen – er den hyppigste årsag til handicap hos voksne, og mange dør af det. Heldigvis kan stroke forebygges.

H

Der er flere omstændigheder der øger risikoen for stroke. Nogle af dem, fx alder og arvelighed, er vi ikke selv herre over, men mange faktorer kan du selv påvirke. For eksempel er forhøjet blodtryk og fysisk inaktivitet meget alvorlige risikofaktorer for stroke.

vert år får cirka 12.000 danskere en hjerneskade på grund af en blodprop eller blødning i hjernen, også kaldet stroke. Stroke er en af de mest almindelige dødsårsager i Danmark, og den hyppigste årsag til handicap hos voksne.

BLODTRYK

Mere end en million voksne danskere har forhøjet blodtryk. Vil du få dit blodtryk til at falde og hindre at det stiger, kan du fx tabe dig hvis du er overvægtig, nedsætte saltindtaget, spise mindre fedt, undgå alkoholindtagelse på over 2 genstande dagligt og ikke mindst dyrke motion.

SALT

Jo mere salt vi spiser, jo mere ­stiger vores blodtryk og dermed også risikoen for stroke. Spar på saltet – både det du selv putter på og i maden, og det skjulte, som ofte i store mængder gemmer sig i bearbejdede fødevarer.

HJERTEFLIMMER

Bliv undersøgt hos lægen, og tal med ham eller hende om medicinske tiltag.

MOTION

Al motion forebygger. Lav fx en gå-aftale med en ven. Bring bevægelse ind i din hverdag. Få pulsen op dagligt. Få evt. hjælp af en fysioterapeut til at starte trygt op, og til at ­udarbejde et træningsprogram der passer netop dig.

Sæt dig ind i de enkelte punkter ­ erunder, og søg evt. hjælp til at gøre h noget ved dem, hos fagfolk som diæ­ tister, læger og fysioterapeuter.

KOLESTEROL

Hold dit kolesteroltal nede ved at spise sundt, være ­fysisk aktiv og tabe dig hvis du er overvægtig.

SPIS SUNDT

HOLD ØJE MED – OG FÅ JÆVNLIGT TJEKKET:

Spis varieret og sundt (mindre fedt og sukker, ­flere kostfibre, frugt, grønsager, nødder mv.). Såkaldt antiinflammatorisk kost og DASH-kost har fx vist sig at kunne sænke blodtrykket.

Dit blodtryk Dit kolesteroltal Din puls især hvis du er over 65 år Reagér hvis tallene er for høje.

RYGNING

Rygning næsten tredobler ­risikoen for stroke. Stop med at ryge!

ALKOHOL

KEND SYMPTOMERNE PÅ BLODPROP OG BLØDNING I HJERNEN Du bør særligt lægge mærke til: • L ammelse i dele af kroppen eller ansigtet. • T alebesvær – fx problemer med at finde ord. • Koordinations- og balanceproblemer.

Undgå et stort alkoholforbrug – tal evt. med din læge om det.

Har man fået et stroke, er hurtig og intensiv genoptræning essentiel! Læs mere om genoptræning efter stroke på krop-fysik.dk.

Læs mere på Hjernesagen.dk eller ring til StrokeLinjen, Hjernesagens rådgivning, på telefon 34 10 20 30 022021

35


+ TEMA

foto Shutterstock

TEMA

Hjernen

Sådan kommer du dig efter en hjernerystelse

Total hvile i et mørkt rum eller ’fortsæt som du plejer’? Der hersker mange forestillinger om hvad der er den korrekte reaktion når man får en hjernerystelse. Her får du et overblik over de nyeste anbefalinger.

D

AF HENRIETTE HENRIKSEN

Fysioterapeut, Center for Hjerneskade i København

et kan være et øjebliks uopmærksomhed, en uheldig tackling eller et isglat stykke fortov: Pludselig ligger man der og har slået hovedet, det snurrer lidt, man er måske lidt omtåget - eller alt føles okay, og man rejser sig og går videre. Hovedtraumer er en hyppig årsag til skadestuebesøg, og på skadestuen får ca. 25.000 personer årligt diagnosen hjernerystelse. Langt de fleste der pådrager sig en hjernerystelse, kommer sig i løbet af et par uger eller måneder, men ca. 29 % oplever fortsat symptomer 1 år efter skaden.

Hvornår er der tale om en hjernerystelse?

AF LISBETH LUND PEDERSEN Specialist i sportsfysioterapi, Svendborg Kommune

36

022021

En hjernerystelse opstår når hjernen, som er en geleagtig masse, på grund af en kraftpåvirkning sættes i bevægelse og støder mod kraniet. Det kan ske som ­følge af et direkte slag mod hoved eller ansigt, men også indirekte, hvor kraften fra et stød eller slag mod nakke eller krop forplanter sig til hovedet. Når hjernen rystes, kan der opstå mikroskopiske skader på nervebaner og støttevæv i hjernen, og de kemiske systemer, signaltransporten og blodgennemstrømningen i hjernen kan blive påvirket. Dette medfører en umiddelbar og forbigående fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der kan vise sig som fx om­ tågethed, nedsat balance eller ukoordinerede bevægelser. For at stille diagnosen hjernerystelse skal mindst ét

af følgende symptomer (som ikke ­skyldes ­alkohol, medicin eller andet) dog være til stede: • konfusion eller desorientering • bevidsthedstab i højst 30 min. • hukommelsestab i mindre end 24 timer efter et traume • f orbigående, neurologiske symptomer (fx dobbeltsyn) Man behøver altså ikke at have været bevidstløs for at have pådraget sig en hjernerystelse.

Typiske symptomer på hjerne­rystelse

Hovedpine, “trykken i hovedet”, balanceproblemer, kvalme, døsighed, svimmelhed, ­sløret syn, lys- og lydfølsomhed, træthed eller udmattelse, øget emotionalitet, tristhed, nervøsitet eller angst, nakkesmerter, koncentrationsbesvær, hukommelses­besvær og følelsen af at være sløv eller omtåget kan alle være symptomer på hjernerystelse. Oftest udvikler symptomerne sig i ­løbet af­ ­minutter, men de kan også opstå med op til 48 timers forsinkelse. I forbindelse med sport kan det være svært at vurdere symptomerne, fordi adrenalinet kører og man gerne vil videre - nogle kan ligefrem dårligt huske at de slog hovedet. Her kan vidner eller pårørende være en vigtig informationskilde. Også hvis man var påvirket af alkohol, kan det være svært at mærke symptomerne i situationen og efterfølgende at skelne mellem om hovedpinen skyldes tømmermænd eller et slag mod hovedet. Det er vigtigt at man ikke fortsætter med sportsaktiviteten – eller anden aktivitet – hvis der


+ TEMA

er mistanke om en hjernerystelse, da det kan forværre symptomerne og medføre et længere forløb.

Gradvist tilbage til hverdagens aktiviteter

Der er de senere år blevet sat spørgsmålstegn ved hvorvidt hvile indtil symptomerne er ophørt, er den bedste strategi, og i dag er anbefalingen at det er mere hensigtsmæssigt gradvist at genoptage sine aktiviteter.

Tidligere mente man at ro bidrog til at lindre patientens symptomer og mindske ubehaget, ligesom man mente at ro optimerede hjernens heling. Men flere studier viser at såvel for meget hvile som for megen og for intens aktivitet (både tænkning og fysisk aktivitet) umiddelbart efter traumet kan være uhensigtsmæssigt.

Fuldstændig hvile eller ’relativ hvile’ anbefales kun de første 24-48 timer. Relativ hvile betyder at man bør begrænse skærmtid samt fysisk og kognitiv aktivitet. Man bør dog ikke opholde sig i et mørkt rum, isoleret fra omverdenen. Efter 24-48 timer kan man gradvist genoptage dagligdags aktiviteter, som fx oprydning, gåture, læsning og skærmtid, alt efter symptomer og reaktioner. Gradvis genoptagen af aktiviteter betyder at man i princippet må ’alt’ (dog ikke aktiviteter hvor der er risiko for en ny hjerne­rystelse), men i kort tid ad gangen, og ikke for mange forskellige aktiviteter på én gang. På den måde kan man erfare hvilke aktiviteter man kan klare uproblematisk, og hvilke der giver øgede symptomer og derfor bør genoptages mere varsomt. Hvis man eksempelvis får hovedpine af at se tv, er det nemmere at komme sig hvis man ser tv i kort tid (fx 5-10 min.) end hvis man ser en hel film.

Juni · 02-13

LIDER DU OGSÅ AF HOVEDPINE? gen

dpineforenin

Hove Migræne &

Meld dig i en uafhængig patientforening For alle med migræne og hovedpine

e

Medlemsblad med hovedpine og migræn -for patienter

.dk

ineforeningen

www.hovedp

Hos os er du ikke alene

Du kan ringe, skrive e-mails til os, skrive på facebook, men vi ser gerne du er medlem. Sammen står vi stærkere, når vi skal føre en sag bl.a. til politikerne. Vi kæmper pt. med de lange ventetider. Det koster KUN kr. 210,- årligt. Du kan tilmelde og betale online på www.hovedpineforeningen.dk under selvbetjening

Du får:

· Rabat på foredrag · Gratis socialrådgiver · Kontakt til andre med hovedpine · Du er også med til at støtte den vigtige forskning

Nyere studier viser at let konditionstræning er gavnlig for bedringen

Ring på tlf. 70 22 00 52 eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

022021

37


+ TEMA

Langt de fleste der pådrager sig en hjerne­ rystelse, kommer sig i ­løbet af et par uger eller måneder. Indimellem kan man opleve at et symptom har været ’skjult’ fordi man ikke har udfordret den pågældende aktivitet, eksempelvis at man har taget det roligt grundet svimmelhed og derfor ikke har opdaget at symptomerne forværres når pulsen kommer i vejret. En symptomforværring kan også opstå forsinket, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemskue hvilke aktiviteter der reelt udløser de øgede symptomer. Det er som sådan ikke ’farligt’ at symptomerne forværres, og det forværrer ikke skaden, men det kan være mentalt hårdt hvis man gang på gang ’starter forfra’.

I tabel 1 illustreres hvordan man gradvist kan vende tilbage til skole eller kontorarbejde ved at tilpasse sine aktiviteter. Nyere studier viser at let konditionstræning, herunder også gåture, er gavnligt for bedringen, og at konditionstræning er sikkert at starte på inden for den første uge efter skaden. Man kan godt begynde på sportstræning, så længe det er uden risiko for at få en ny hjerne­rystelse (se tabel 1). Det anbefales at man først genoptager kontaktsport efter man er vendt tilbage til skole eller job, og efter en klarmelding fra lægen.

Behandling kan være relevant De fleste som pådrager sig en hjernerystelse, kommer sig som nævnt relativt hurtigt, de klarer sig med en eller to dages hvile og kan herefter stille og roligt genoptage deres hverdagsaktiviteter og vende tilbage til arbejde eller skole. For nogle varer symptomerne dog ved (længere end 2-3 måneder), her kan en undersøgelse hos fx en fysioterapeut med særlig viden om hjernerystelse være gavnlig.

TABEL 1: TILBAGE TIL HVERDAG OG SPORT EFTER HJERNERYSTELSE RETUR TIL SKOLE/ARBEJDE STRATEGI HVILE

RETUR TIL SPORT STRATEGI

Fuld eller relativ hvile i 24-48 timer efter hjernerystelsen

NORMALE dagligdags aktiviteter

Aktiviteter inden for symptomtolerance (let øgede symptomer accepteres)

GRADUERET STRATEGI Skole/arbejds-aktiviteter hjemme FOR GENOPTAGELSE Retur til skole/arbejde på deltid/med tilpasninger, AF AKTIVITET fx færre timer, mere tid til opgaver, hyppigere pauser, reduceret tid ved skærm og rolige omgivelser

Let konditionstræning Sportsspecifikke øvelser/ træning uden risiko for ny hjernerystelse Ikke-kontakt træning

Retur til skole/arbejde fuld tid uden tilpasninger Klarmelding fra lægen* FULD AKTIVITET

Fuld kontakt-træning Fuld aktivitet / sport

*Når du er tilbage i skole/arbejde fuld tid, kan deltage i træning uden symptomforværring, og når ingen kliniske fund ville udelukke genoptagelse af fuld kontakt-træning. Læs og se mere om sportsrelateret hjernerystelse på www.sportshjernerystelser.dk. Kilde: inspireret af Schneider et al [2].

38

022021

HJERNERYSTELSESGENKENDEREN ”Hjernerystelsesgenkenderen” er en grafisk oversigt der kan hjælpe til at identificere en mulig hjernerystelse (men ikke til eksakt at diagnosticere en hjernerystelse). Den kan anvendes ifm. sport og andre situationer hvor der er mistanke om hjernerystelse. Du finder den på www.dif.dk/da/hjernerystelser/udoever#

I januar 2021 udgav Dansk Center For Hjernerystelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen en National Klinisk Retningslinje om ikke-medicinsk behandling af længerevarende følger efter hjernerystelse, og her anbefales blandt andet systematiseret information og rådgivning, gradueret træning, manuel behandling og såkaldt vestibulær træning. Dette er behandlinger som fysio­ terapeuter er uddannede til at varetage. En fysioterapeut kan fx undersøge og behandle typiske gener efter hjernerystelse, fx smerter fra nakke/ryg, hovedpine, svimmelhed og balanceproblemer. Nogle fysioterapeuter har primært viden inden for fx behandling af nakken, mens andre ved mere om svimmelhed og vestibulær genoptræning, så et samarbejde mellem ­fysioterapeuterne kan være gavnligt. Fysio­ terapeuten kan også vejlede om evt. yderligere udredning hos andre faggrupper. Ud fra sin undersøgelse udarbejder fysio­terapeuten, sammen med patienten, en målrettet plan for genoptræningen og hjælper med at planlægge en hensigtsmæssig genoptagen af daglige aktiviteter, skole eller job samt fysisk aktivitet og træning. Planen evalueres jævnligt for at sikre at genoptræningen går den rette vej, og at indsatsen har den forventede effekt. Du kan finde videnskabelige kilder til denne artikel på www.krop-fysik.dk


tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

PAS PÅ HOVEDET

+ TEMA

TEMA

Hjernen

SPÆND HJELMEN

FLERE OG FLERE BRUGER CYKELHJELM

GODE RÅD NÅR DU KØBER CYKELHJELM

Der har været en klar opadgående tendens for brug af cykelhjelm siden 2004. Hjelmbrugen steget fra

• H jelmens udseende betyder meget for om den kommer i brug, så vælg en du kan lide. • P røv flere forskellige, for der er stor forskel på pasformen, og det er vigtigt at hjelmen sidder godt. • T jek også: - Hvor nemt er det at indstille hjelmen i nakken og på spænderne? - Hvor mange og hvor store ventilationshuller er der i hjelmen (kompakte hjelme kan blive meget varme at have på) - Er hjelmen godkendt? • S katerhjelme kan bruges som cykelhjelme, men de ikke kan justeres på samme måde som cykelhjelmene. Derfor er det ekstra vigtigt at hjelmen passer perfekt til dit hoved. • Der er stor forskel på priserne, og de dyreste er ikke nødvendigvis de bedste. •M  ange nye cykelhjelme har såkaldt MIPS (Multidirectional Impact ­Protection System). Det betyder at inder- og yderskallen på hjelmen kan bevæge sig en lille smule i forhold til hinanden. Det er en fordel hvis man styrter og lander i en skæv vinkel • H usk at justere remmene cirka en gang om ugen. Spænderne kan glide.

6 % til 46 % 33 % til 78 % i bytrafik og fra

i skoletrafik.

FAKTA OM CYKELHJELME OG HOVEDSKADER Hvert år er over

3.000

cyklister i kontakt med skadestuen pga. hoved- og halslæsioner

Kilde: Cyklistforbundet.dk og Sikkertrafik.dk

Brug af cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med

60 % 52 ca.

cyklister døde som følge af deres af hovedskader i perioden 2015-2019 En hjelm reducerer risikoen for at dø af en hovedskade med

71%

Sikker Trafik vurderer at vi kan redde

fem til ti liv

om året, hvis alle danskere cyklede med hjelm. Derudover ville 800 hovedskader kunne undgås. Kilde: Sikkertrafik.dk

SÅDAN SKAL CYKELHJELMEN SIDDE Forkert

Forkanten af din cykelhjelm skal flugte med dine øjenbryn. Det er vigtigt at hjelmen ikke sidder skævt eller i nakken

Rigtigt

Cykelhjelmen skal sidde så fast at din pande bevæger sig når du bevæger hjelmen frem og tilbage. Stropperne skal sidde stramt uden at stramme. Kilde: Cyklistforbundet.dk

022021

39


+ SIDSTE NYT

gear

NYHED

Antibakteriel, fugtgivende håndcreme Den nye håndcreme fra CICCARELLI bruges hver gang man har vasket hænder, lige efter brug af hånddesinfektion. Håndcremen er velegnet til følsom hud og indeholder 4 aktive stoffer: Octenidin, der primært anvendes som et antiseptisk middel Tea Tree Olie, som er kendt for sine antibakterielle egenskaber og virker blødgørende Betain, som er en type præbiotiker, kendt for sine fugtgivende egenskaber E-vitamin, som er en kendt antioxidant. Kan købes på apoteket eller online-apoteker. For yderligere information kontakt Ida Bjørnstrøm, importør, på 5354 4182/mail@ibimport.dk

MIGRÆNE & HOVEDPINE­ FORENINGEN ØNSKER OPGØR MED KØNSDISKRIMINATION Tre ud af fire migrænepatienter er kvinder. Migræne er skyld i intet mindre end 14 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive under 50 år, og det har store konsekvenser for den enkelte, familien og samfundet. Alligevel venter mange i flere år på den rigtige behandling, fordi ventelisterne er absurd lange, lyder det fra Migræne & Hovedpineforeningen. De påpeger at migræne ifølge en rapport fra Aarhus Universitet har været underfinansieret, og at der mangler speciallæger inden for neurologien. Generelt forskes der langt mindre i kvindesygdomme, og det er dybt uretfærdigt, lyder det fra foreningen, som arbejder på at forbedre vilkårene for alle hovedpinepatienter. Læs mere på www.hovedpineforeningen.dk. 

STYRK HUKOMMELSE OG KONCENTRATION Bio-Biloba er et registreret naturlægemiddel. Det består af filmovertrukne tabletter, som hver indeholder 100 mg raffineret tørekstrakt af ginkgoblade. Tabletterne er standardiserede til at indeholde 24 mg ginkgoflavon-glykosid og 6 mg terpenlaktoner. Indikationerne for brug af Bio-Biloba er længerevarende hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed samt længerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre mennesker, hvor læge har udelukket anden sygdom som årsag. Derudover kan Bio-Biloba anvendes til behandling af dårligt blodomløb, som medfører kolde hænder og fødder eller smerter i benene ved gang (vindueskiggersyndrom). Kan købes hos www.pharmanord.dk matas, helsekost og webapoteket.dk

40

022021


Annonce

Træn din

bækkenbund … og slip angsten for lækager. Ufrivillig vandladning hos kvinder er lige så almindeligt som pollenallergi, men alligevel meget mere tabubelagt end en dryppende næse.

F

aktisk lider hver fjerde kvinde over 40 af en eller anden form for inkontinens. En svækket bækkenbund kan resultere i urinlækager ved host, nysen, motion osv. – eller blive til regulær inkontinens. Heldigvis er der hjælp at hente. Problemet med svækket bækkenbund opstår oftest i forbindelse med fødsler – og studier har vist, at mellem 20 og 36 procent af alle kvinder, der har født vaginalt, har skader på deres bækkenbundsmuskulatur. Løsningen vil i langt de fleste tilfælde være en genoptræning af bækkenbundens muskulatur. Én mulighed er at lave knibeøvelser, men mange kvinder glemmer det eller har svært ved at lokalisere de muskler, de skal bruge. Bækkenbundstræneren iTouchSure er et effektivt hjæl-

pemiddel til optræning af bækkenbundsmusklerne. Den træner automatisk de rette muskler, så du kan blive fri for inkontinens og andre gener, der er forbundet med at have en slap bækkenbund. ITouch SURE finder selv musklerne, så du kan ikke gøre det forkert. Den er nem og sikker at anvende – og helt diskret at bruge.

Sådan virker bækkenbundstræneren Knibeøvelser er den suverænt bedste form for bækkenbundstræning, men når dine muskler først er blevet svage, kan det være svært selv at genoptræne dem ordentligt. Bækkenbundstræneren træner de rigtige muskler og hjælper dig til at udvikle egen muskelkontrol. ITouch SURE sender blide impulser gennem en vaginal-

6 fordele ved ITouch SURE  Den finder selv musklerne, så du kan ikke gøre noget forkert

 Ingen bivirkninger  Den er nem og sikker at anvende  Den er helt diskret  Styrker muskulaturen – uanset din alder

 Øger den seksuelle lyst og følelse Lille, diskret probe. Længde: 7,5 cm. Diameter: 2,8 cm.

probe, som stimulerer musklerne til at trække sig sammen. Dorthe Mark er en af de kvinder, som har haft stor fornøjelse af bækkenbundstræneren: “Jeg har på tre måneder oplevet at få meget større kontrol over min bækkenbund og min blære. Jeg er nu blevet bevidst om mine knibeøvelser, og hvilke muskler jeg skal knibe med,” siger Dorthe.

FOTO iStockphoto

Enkel og sikker behandling Bækkenbundstræneren er klinisk godkendt og er fra start indstillet til programmer af 20 minutters varighed, så du kommer nemt i gang med træningen. Du skal ligge ned i de 20 minutter det varer. Efter 20 minutter slukker apparatet automatisk, og du har gennemført dagens træning. Den styrke, du øger intensiteten med, er ganske lille, hvilket gør, at følelsen er behagelig, og at du på alle tidspunkter har fuld kontrol. “Jeg kan godt forstå, hvis nogle kan være betænkelige over, at det er en probe, der skal op i skeden. Men den er ganske harmløs og kun lidt

større end en Tampax. Styrken på proben er nem at indstille og starter ud ganske svagt. Jeg har nogle gange brugt den, inden jeg skulle i seng, og det er faktisk lykkedes for mig at falde i søvn under træningen,” fortæller Dorthe Mark. Bruger du ITouch SURE dagligt i 20 minutter, vil du efter kun fem uger opleve en betydelig forbedring af muskelstyrken – og efter tre måneder er dine bækkenmuskler så stærke, at du blot skal vedligeholde det gode resultat. Læs mere på www.bækkenbund.dk og på www.hjemmetest.dk ¤

For nærmere info: MediGroup, tlf. 4576 5425 eller www.bækkenbund.dk og www.hjemmetest.dk 022021

41


+ DIÆTISTEN

tekst Stine Kjær Opskrifter: Pernille Hoffmann Køppen, Backyardstories.dk foto Backyardstories.dk

Hverdagsmad over bål Bålmad er meget mere end mad. At tilberede sin aftensmad over bål er ikke blot et kærkomment afbræk i en ensformig hverdag, det er også et helt særligt samvær, varme i kinderne, flammernes knitren og duften og smagen af røgen fra bålet. ange danskere har i coronaens skær fået øjnene op for hvad naturen kan: Vi kan sanse, mærke ro - eller adrenalin - være en del af et fællesskab eller slet og ret vende os indad og komme i kontakt med os selv. Naturen omkring os kan det hele på én gang, og hvad enten du er til vilde eventyr eller mental stilhed, så vil bålet for de fleste være et oplagt samlingspunkt.  

M

AF STINE KJÆR

Autoriseret klinisk diætist på Sundhedscenter Tårnby med særligt fokus på diabetes, kræft, hjerte og KOL.

Bålmad er mere end snobrød

Mad over bål smager helt særligt. Ikke kun på grund af den røg vi tilbereder maden over, men også fordi naturen bringer sanser i spil som vi ikke kan fremelske hjemme ved spisebordet: At mærke varmen i kinderne, høre flammernes knitren, dufte og smage røgen fra bålet. Og så er der det fascinerende i selve optændingsprocessen – lykkes det at lave flammer, er der for meget vind, er

træet for vådt? Når noget er besværligt, er der desto større tilfredsstillelse når det rent faktisk lykkes. Sandsynligvis har du lavet utallige snobrød der er sorte udenpå og dejbløde indeni, og sandsynligvis har du også siddet og holdt børnenes pinde, fordi tilberedningen kan føles uendelig for små energibomber. Snobrød er uløseligt knyttet til bål, men mange overser muligheden for at lave helt almindelig hverdagsmad over bål. Bålmad kan laves i en villahave uden det store udstyr, og alle kan være med - børn, unge, gamle. Det kan skabe et lille tiltrængt afbræk i hverdagen at samles om bålet og den langsomme tilberedning af simple retter med forårets egne ingredienser.

Slip kontrollen og nyd processen

Både alt og ingenting kan gå galt når vi snakker bålmad. Alene det at få gang i bålet kan være en udfordring, og det ikke at kunne regulere temperaturen som ved blusset i køkkenet kan få den planlagte ret til at ændre sig totalt, og det er måske denne uforudsigelighed og mangel på kontrol der gør bålmad både besværlig og fantastisk på én og samme tid. Så prøv dig frem, nyd processen - og grin når det ikke blev som du havde regnet med. For bålmad er meget mere end mad.

Sådan gør du

Du skal bruge: En (gammel) gryde og ditto pande der kan tåle høj varme, fx støbejern (ingen plastichåndtag!) Evt. en rist og en sigte En grillhandske Gør råvarerne klar inden du tænder bålet. Er du rutineret, kan du gøre det mens du venter på gløderne. Tænd bålet og vent på at flammerne bliver til gløder! (Du kan finde en uddybende anvisning på båltænding på krop-fysik.dk.) 42

022021


+ DIÆTISTEN

SNOBRØDET – DEN EVIGE KLASSIKER

Hvis snobrød passer præcis til dit båltemperament, så gør det endelig! Du kan evt. pifte brødene lidt op: Bag brødet af minimum 1/4 groft mel eller havregryn, så du får fuldkorn og mere mæthed Put urter i dejen efter smag og årstid List en bjælke af din yndlingsost i snobrødet, så den smelter Put en pølse i og spis det som en fransk hotdog Mas oliven med hvidløg og ælt det ind i dejen Skal det være den søde variant, så fyld brødet med skivet banan og nutella.

Maden kan være præcis den mad du plejer at lave i køkkenet, men eftersom bålet kun har ét blus, er der nogle retter der egner sig bedre end andre.

Alt i én gryde

Vælger du at bruge en gryde, er der næsten ingen grænser for hvad du kan tilberede. Prøv fx en nem 'one-pot-pasta' eller gryderet med fx bælgfrugter, forårets urter, grove grøntsager og masser af smag. Spis fladbrød til (se th.).

Pandemad – og brød – på bålet Med en pande kan du nemt tilberede mange forskellige ting, fx kan de velkendte snobrød laves til fladbrød. Det går væsentligt hurtigere end på pind, og tilmed kan fladbrødene varieres på forskellig vis og udgøre et sundt og nærende tilbehør til div. gryderetter eller som ret i sig selv, hvor du tømmer køleskabet eller haven for lækkerier og laver din helt egen sandwich. Hvis du synes det hele kommer til at ligne almindelig mad over komfur, så kan du vælge at lave både brød og grønt over en rist. Herved udnytter du smagen af røg i højere grad end på panden.  

Uden udstyr

Hvis du synes at udstyr ødelægger båloplevelsen, så husk at meget mad kan smides direkte i gløderne. Især rodfrugter og kartofler er oplagte at putte direkte i gløderne for derefter at skrælles for det sorte. På denne måde bevares saften i rodfrugten. Hvis det er lidt for skovagtigt for dig, kan du skrælle og pakke ind i stanniol, gerne sammen med (for-tilberedt) fisk/ kylling og dine yndlingskrydderurter.

Naan pandebrød med rosmarinsalt Mon ikke du mere end én gang har prøvet at sidde og kæmpe med at få færdigbagt et alt for stort snobrød på en alt for skæv pind? Som et alternativ til det klassiske snobrød over bål får du her en nem opskrift på pandebrød. Pandebrød er meget nemmere at lave end snobrød, og så kan én person tilmed lave flere brød på samme tid. Naan pandebrød er lækkert fordi dejen (pga. ymer) forbliver saftig selvom det er bagt. Man kan lave det på den klassiske måde med et drys nigellafrø, eller med rosmarinsalt på toppen. Spis brødene nybagte som de er, eller dyp i en yoghurt-dressing med friske urter. TIL CA 10 BRØD SKAL DU BRUGE: • ca 400 g mel • 2 dl lunkent vand • 15 g gær • 1 dl ymer • 1 tsk salt • 1 tsk sukker • 2 spsk olivenolie • Rosmarin og salt til drys

SÅDAN GØR DU: Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt, sukker, ymer og olivenolie og bland godt. Tilsæt mel og ælt dejen til den akkurat slipper bordet og dine hænder. Dejen må ikke blive for mættet af mel. Stil dejen lunt og lad den hæve i cirka 2 timer. Tænd et bål og nyd at sidde og betragte flammerne blive til gløder. Hak en lille håndfuld frisk rosmarin sammen med 2 spsk havsalt. Del dejen om i mindre portioner og form dem til små flade brød. Du kan forme dem i hånden, men det bedste resultat fåes ved at gøre dem tynde med en kagerulle. Pensl med en smule olivenolie og drys med rosmarinsalt. Det er vigtigt at du kun bruger olie lige akkurat nok til at rosmarinsaltet hæfter på brødet. Olien kan nemt få brødene til at brænde på. Sæt en pande over bålet og lad den blive varm. Læg brødene på panden og steg dem et par minutter i alt. Du skal være over dem, da de endelig ikke må blive sorte. Server dem med det samme som en snack eller som tilbehør til en gryderet. 022021

43


+ DIÆTISTEN

Bagte kartofler i bål Sådan kan du nemt udhule og fylde bagekartofler med lækkert fyld. DET SKAL DU BRUGE: • 4-6 store bagekartofler • Frisk babyspinat • 1 stk bananskalotteløg • 1 solohvidløg • Revet cheddar-ost • En håndfuld champignon • Smør • Salt og peber • Tandstikker af træ SÅDAN GØR DU: Skær et lille låg af de rå bagekartofler på den lange, flade led. Udhul kartoflerne med en ske (eller melonjern) så de har en ensartet tykkelse på cirka 3 mm hele vejen rundt. Tag halvdelen af de rå kartoffelspåner og hak dem fint.

TIL DEN LILLE HYGGESULT

Opskrifterne er udarbejdet af Pernille Hoffmann Køppen, som står bag Backyardstories.dk, hvor du kan blive meget klogere på bål og bålmad - og købe hendes bog “Mad over bål”.

De velkendte skumfiduser ristet over bål kan noget helt særligt. Men måske er det tid til at prøve noget andet til eftermiddagshyggen eller som dessert? • Med enten en pande eller en si kan du riste mandler til de er gyldne og herefter vende dem i dit yndlingskrydderi, fx lakridspulver, kakao eller kanel. • På samme måde kan du riste kikærter eller ­bønner, enten fra dåse eller hjemmekogte. Du kan krydre med olivenolie, salt og hvidløg – eller spice det med paprika, chili eller spids­ kommen. • En dobbelt-si kan sikre dig de lækreste popcorn – her har du blot brug for majskerner og salt, og så lader du kornene poppe over varmen. • Pandekager er et sikkert hit. Du kan bage dem præcis som på dit komfur, eller du kan bruge ­frugter skåret ud i mundrette bider, dyppe dem i pandekagedejen og stege dem sprøde på panden. 44

022021

GÅR DU OP I RØG?

Kostmæssigt er der ikke umiddelbart noget der tyder på at røgen fra bålet er sundhedsskadelig. Men du skal undgå at maden bliver branket!

Bland de hakkede kartofler med finthakket løg, hvidløg, ­spinat, champignon og ost i en skål. Krydr blandingen med salt og peber før den fordeles i de udhulede kartofler og trykkes let ned, så kartoflen fyldes helt. Øverst lægges 1/2 tsk smør. Luk kartoflerne med tandstikker af træ Til sidst monteres det lille låg du skar af. Stik tandstikkerne skråt igennem låget så de hæfter i siden af kartoflen. Nu er de klar til at blive bagt. Når du har et godt glødebål sættes kartoflerne ned i bålet. Du kan vælge at sætte dem i en ring rundt om bålet, men så skal kartoflerne roteres undervejs. Bagetiden er cirka 35-40 minutter. Sæt kartoflerne direkte ind i gløderne og lad dem bage I ventetiden kan I evt snitte pinde og flække dem til y-stave og bruge dem til at riste gode kålpølser over gløderne. Når pølserne er færdige, passer det nogenlunde med at kartoflerne også er det. Server bålkartoflerne med en klat creme fraiche og lidt purløg Alternative varianter af fyld: Kartofler, skalotteløg, revet muskat, salt & peber og lidt ­piskefløde. Artiskok, kartofler, ansjoser, persille, hvidløg, salt & peber og parmesan. Spinat, kartofler, ricotta, parmesan, æg, salt & peber.


DELTAG OG VIND Vind Neostrata hudpleje

VIND AVANCERET 1.300,HØJTEKNOLOGISK HUDPLEJE! Værdi (ca.)

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN HUD! For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 1. juni 2021. Nu kan du blive den heldige vinder af to eksklusive hudplejeprodukter fra NEOSTRATA. Pakken du kan vinde, består af nyheden Glycolic Microdermabrasion Polish, en dobbeltvirkende peeling med mikrokrystaller og AHA, som tilsammen effektivt fjerner døde hudceller og giver huden ny glød. Tri-Therapy Lifting Serum er en multivirkende serum, sammensat af tre virksomme ingredienser som i fællesskab opbygger hudens naturlige volumen, udjævner hudtonen og minimerer rynker og linjer. Denne specifikke kombination af ingredienser er helt unik for NEOSTRATA og er fremstillet for at give en maksimalt udjævnende effekt.

SPØRGSMÅL:

Hvor mange aktive ingredienser er der i Tri-Therapy Lifting Serum?  1  3  10 NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON: ALDER: KØN: EMAIL:

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­ navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

Send dit svar senest den 1. juni 2021 Krop+fysik • AI Innovation House Innovations Allé 3 • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 02-2021”

Krop+fysik · AI Innovation House · Innovations Allé 3 · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk


+ AKTIVE BØRN

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

SKRU NED FOR SKÆRMENE:

BØRNS MOTORIK HALTER I BEKYMRENDE GRAD Børn af ’skærmgenerationen’ har ofte meget ringe motorik og må starte helt fra bunden når de begynder at gå til sport, lyder det fra flere foreningsledere. For du kan ikke lære at spille bordtennis eller håndbold hvis du ikke kan holde på et bat eller stå på ét ben. Nogle innovative idrætsklubber har derfor med succes indført motoriktræning til nye medlemmer.

N

år nye børn begynder til bordtennis i Brønshøj eller København, så skal de først lære at kravle, slå kolbøtter og holde balancen, før de lærer om smash, server og skruebolde. For børnene mangler simpelthen de færdigheder der skal gøre dem i stand til overhovedet at lære at spille bordtennis. Det fortæller Dennis Friis Skaarup, der er sportschef i ungdomsafdelingerne i Brønshøj og Københavns Bordtennisklubber. Han har haft at gøre med unge mennesker og idræt i de seneste 30 år, og er rystet over den udvikling i børns grundmotorik han har været vidne til. – Det er kluntede børn der vælter rundt og falder over deres egne ben, eller slår hovedet ned i bordkanten når de skal samle en bold op. Altså, hvad pokker foregår der?, spørger han, og kommer selv med et svar: Han mener at den store mængde passiv underholdning i sofaen og bag skærmen gør at børn ikke rører sig i lige så høj grad som tidligere generationer, og derfor mangler børnene et basalt kendskab til deres krop og dens bevægelser. Klubberne har derfor valgt at lade motorisk grundtræning fylde den første halvdel af tiden når børnene er til bordtennistræning. 46

022021

– Det er fundamentale motoriske grundøvelser som at slå kolbøtter, gå på balancebomme, bevæge sig fra side til side, løbe, krybe, kravle, rulle, hoppe og så videre. Vi er nødt til det for at give børnene en succesoplevelse, siger Dennis Friis Skaarup.

Et udbredt problem Samme udfordring kender man i basketballklubben Solrød Comets lidt uden for København. – Før kunne vi sige: ‘Her har du en bold, træk den ind til brystet og aflever med to hænder.’ Men nu er vi helt dernede hvor vi skal lære børnene hvordan de skal vende håndfladerne. Det er ikke noget de har lært naturligt. Vi er SÅ langt nede i de basale ting, og det synes jeg helt klart er et problem, siger Henrik Sandberg, der har 20 års erfaring som leder i basketklubben. Heller ikke han er i tvivl om at det er børnenes store mængde skærmtid der har skylden for den dårlige motorik. – Det er meget nemt at lade børnene sidde med en iPad derhjemme, men det er bare ikke er den bedste løsning, siger Henrik Sandberg.

En målrettet indsats virker På den positive skala har det vist sig at den

grundlæggende motoriktræning som klubberne har indført, virker efter hensigten. Børnene bliver bedre, og det er endda gået ret hurtigt. Succesen afspejles i klubbernes medlemslister: – Vores fastholdelsesprocent er langt større end ellers. Bordtennis har tidligere haft et kæmpestort frafald, for hvis børn ikke opnår succesoplevelser og kan mærke at de rykker sig og får flere og flere bolde over nettet, så begynder de at kede sig, lyder det fra Dennis Friis Skaarup. Landet over kan fysioterapeuter nikke genkendende til at børns motorik er blevet dårligere i takt med at skærme har udkonkurreret den fysiske leg og bevægelse. En årsrapport om børn der startede i indskolingen i 2018, viste fx at 29 procent – altså knap hvert tredje barn – ud af 5963 børn fra 15 danske kommuner havde mindst én motorisk vanskelighed, og godt 6 procent havde mindst tre. Undersøgelsen så blandt andet på børnenes evne til at gå, hoppe, gribe, kaste og stå på ét ben, fortæller Charlotte Runge, som er børnefysioterapeut og ejer af Motorikcenter.dk. Og udfordringer med motorikken er ikke blot et problem hvis barnet ønsker at


+ AKTIVE BØRN

dyrke sport, forklarer hun. Børn der har gode motoriske færdigheder, er fx mere fysisk aktive og oftere normalvægtige end børn der er motorisk udfordrede, de tilvælger oftere fysisk aktivitet senere i livet, og ikke mindst har en god motorik også stor betydning for barnets indlæring og for dets sociale og psykiske trivsel.

Også Charlotte Runge anbefaler at fysisk leg og bevægelse kommer til at fylde langt mere hos børn og unge i alle aldre, og at de stimuleres til at bevæge sig alsidigt og få gode oplevelser med at bruge kroppen. Er det først gået galt, og motorikken halter bagud, kan det være relevant at søge professionel hjælp til at rette op på problemerne. Forskningen underbygger at manglende motoriske færdigheder kan trænes og i mange tilfælde afhjælpes, men også at det er vigtigt at sætte tidligt ind. – En målrettet indsats med fokus på det legende element kan få børnene til at udvikle sig meget på kort tid, og når legen er med, kan det ovenikøbet blive en sjov oplevelse. Det kan ske ved at arbejde med barnet enkeltvis, sammen med andre der er motorisk usikre, eller endnu bedre sammen med en blandet gruppe, hvor den voksne er opmærksom på at give de motorisk usikre børn tid til at øve sig, siger Charlotte Runge, som hilser idrætsklubbernes initiativ om motorisk grundtræning varmt velkommen.   Dele af denne artikel har været bragt i magasinet Idrætsliv, 2020. Læs mere om emnet og find idrætsklubber og idrætstilbud på dif.dk.            

HJÆLP DIT BARN TIL EN GOD MOTORIK Begræns skærmtiden – den vinder over den aktive leg. Vær en god rollemodel. Gå selv udenfor og vær med til at lave aktiviteter. Det er ikke troværdigt hvis vi som voksne sidder bag skærmen og beder børnene om at gøre noget andet. Lad de små gøre det selv – og inddrag både små og store børn i dagligdags aktiviteter! Lad de små øve sig i alt fra selv at tage tøjet på til at gå på trapper, og lad både små og store hjælpe til i køkkenet og i haven. Det tager muligvis længere tid, men det er kvalitetstid med mulighed for gode oplevelser og snakke undervejs. Indret jeres hjem og have så de indbyder til bevægelse og leg – eller afsæt bestemte steder i hjemmet hvor børnene ikke skal passe på ting der kan gå i stykker. Præsentér ungerne for mange forskellige aktiviteter og motionsformer. Fodbold er ikke for alle. Hvad synes dine børn er sjovt? Trampolin, vandaktiviteter, skateboard, boldspil, udeaktiviteter eller …? Tag styringen. Sig ”I dag tager vi i skoven – vil du køre på mountainbike eller løbehjul?” i stedet for ”Vil du med i skoven?” Lad børnene transportere sig selv aktivt på cykel, løbehjul, skateboard, rulleskøjter, gå-ben eller hvad de nu foretrækker. Kilde: Charlotte Runge, fysioterapeut, Motorikcenter.dk

022021

47


+ AKTIVE BØRN

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

Pædagoger og forældre bør bruge mest mulig tid i naturen med de små børn. Det gør børnene stærkere, både hvad angår sundhed, motorik og trivsel. Projektleder og forsker Niels Ejbye-Ernst, Via University College

UDELIV OG NATUR GIVER TRIVSEL OG SUNDHED Børn der færdes meget i naturen, er sundere, stærkere og trives bedre.

B

ørn der tilbringer megen tid i naturen, er stærkere og sundere, de er oftere normalvægtige, har lavere risiko for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og er mindre syge end børn der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs. Samtidig trives de bedre. Det viser en forskningsoversigt fra Center for Børn og Natur i København, som tager udgangspunkt i børn i førskole-alderen. Børnenes tilknytning til naturen kan faktisk præge dem resten af livet, fremgår det. Børn der kommer meget i kvalitetsnatur, har blandt andet lettere ved at koncentrere

48

022021

sig, og de er mindre præget af opmærksomhedsforstyrrelser. – Kvalitetsnatur er defineret som mindre kulturpræget natur, præget af variation og diversitet. Men en mindre skov eller et krat kan godt være kvalitetsnatur set fra et lille barns perspektiv, uddyber Niels Ejbye-Ernst, som er en af forskerne bag oversigten. Som en ekstra bonus ser det endda ud til at de grønne omgivelser kan give en bedre forståelse når børnene senere i livet udfordres i de naturvidenskabelige og matematiske fag. Alt i alt konkluderer oversigten at leg i varierede omgivelser styrker kroppen, be-

vægeligheden og balancen, og er til gavn for børns samlede udvikling og læring. Kort fortalt: Kom væk fra skærmene og kom udenfor! Forskningsoversigten ”Betydningen af ­dagtilbudsarbejde med børn i naturen” fra 2019 er udarbejdet som led i projekt ”Kom med ud” under Center for Børn og Natur af forskere fra bl.a. VIA University College og Københavns Universitet. Oversigten er ­baseret på nordisk forskning og suppleret med større internationale studier. ­ Du kan finde den på ucviden.dk og www.boernognatur.dk.


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

Spørg panelet

TRÆNINGS­EKSPERTEN Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

Hofte giver smerter ved yoga og anden aktivitet Jeg har længe bøvlet med smerter på ydersiden af mine hofter. Jeg dyrker power yoga 4-5 gange om ugen og har relativt mobile hofter. Dog oplever jeg smerter på ydersiden af begge mine hofter i forbindelse med indadrotationer i hofteleddet og udadrotationer med vægt/belastning, fx når jeg laver øvelserne ”duestræk” eller ”firbenet”. Kan mærke at der er en sene eller lign. der ''smutter'' hen over mit hofteled og giver stød helt ned til mit knæ. I perioder med meget motion bliver det ekstra ømt og stramt. Jeg er 28 år og har et siddende arbejde, men ellers et ret aktivt liv med yoga og crossfit. Har I nogen idé om hvad et kan være, og om jeg bør få det undersøgt? Hilsen Anne

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg. Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Hej Anne Det kunne lyde som om du har det man kalder for ekstern springhofte. Ekstern springhofte er en sene-overbelastningstilstand, som skyldes at senen hen over knoglefremspringet på ydersiden af hoften er irriteret efter belastning. Der er typisk smerter over knoglefremspringet, nogle gange med jag og udstråling mod knæet på ydersiden af låret, som du beskriver. Det er ikke unormalt at smerterne føles i begge sider, og netop yngre kvinder med meget mobile led ser ud til at rammes oftere. Dette skyldes muligvis at senerne omkring hofteleddet belastes mere når man har meget mobile hofteled. Senen kan i nogle tilfælde "springe" eller ”smutte”, som du beskriver det, når den bevæger sig over knoglen, fx ved gang. Dette kan føles meget voldsomt, men det er ikke altså ikke hoften selv der laver lyden. På ydersiden af låret har vi en muskel, som har et meget kraftigt senespejl (fascia lata). Dette senespejl løber ned over lårbensknoglen, som her har et stort

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Kan jeg gå på arbejd e med sprængt akillessene ? • Motion med brok? • Gentagne lyskesk ader

fremspring kaldet trochanter major. Ved smerter gennem længere tid svækkes både de omkringliggende muskler og senespejlet. I første omgang retter behandlingen sig mod at prøve at få denne irritation til at falde til ro. Behandlingen hos fysio­terapeuten bør primært rette sig mod at øge muskel-sene-kompleksets samlede kapacitet og evne til at modstå de daglige belastninger ved gang, fysisk aktivitet og sport. Styrketræning for mave-, balle- og lår-muskulatur er vigtig. Desuden bør stabilitetsøvelser for bækken og hofte, der stimulerer til bedre balance og koordination mellem de muskler som stabiliserer og støtter bækkenet, inddrages. Til sidst skal der fokuseres på styrke og fleksibilitet, så senespejlet på ydersiden af låret igen kan tåle større belastninger, som fx under hårdere træning og aktive stræk, fx ifm. power yoga. Et typisk behandlingsog genoptræningsforløb vil tage mellem 3 og 6 måneder før optimalt resultat opnås. Du vil dog kunne komme tilbage til yoga når yoga-øvelserne ikke længere giver dig smerter undervejs eller efterfølgende. Power yoga og anden sport vil typisk kunne genoptages omkring 8-12 uger efter påbegyndt behandling – men det er vigtigt at genoptræningen fortsættes i helt op til 6 måneder for at minimere risikoen for tilbagefald. Det kan være en fordel at blive superviseret i dit genoptræningsforløb af en idrætsfysioterapeut. De bedste hilsner Kristian Thorborg 022021

49


+ KORT NYT

sind DU KOMMER I GODT HUMØR AF MOTION Motion frigiver endorfiner, en slags lykkehormoner i hjernen, der dulmer smerte og kan udløse lykkefølelse. Endorfiner kaldes også kroppens eget narkotika – og jo flere stoffer der udløses, desto større er lykkefølelsen. Endorfiner kan være en af årsagerne til motions lindrende effekt på fx depression og kroniske smerter. Motion kan også få serotonin-niveauet til at stige. Serotonin er et kemisk stof, som spiller en rolle for blandt andet humør, tarmfunktion og appetit, og nogle forskere mener at et lavt serotoninniveau også spiller en rolle ved depression. Motion kan endvidere frigive signalstoffet dopamin, der er ­forbundet med hjernens belønningssystem. Men alt det behøver du i princippet ikke bruge din hjerne på at forstå. Bare smut i løbeskoene eller op på cyklen og prøv det af. Det kommer man i godt humør af! Kilde: Illustreret Videnskab, 2020

Fysioterapi er effektiv behandling til angst og depression Patienter med angst og depression har ofte fysiske symptomer, men fokus for behandlingen er sjældent kropslig. Et norsk studie sammenlignede gennem 18 måneder behandlingstilgangen læringsorienteret fysioterapi (LOF), som blandt andet bygger på balancetræning og kropsbevidsthedsøvelser, med den gængse behandling, bestående af forskellige typer psyko- og kognitiv terapi. 81 patienter med mild til moderat angst og/eller depression deltog, hvoraf 52 gennemførte.

YOGA KAN VÆRE GAVNLIGT VED ANGST Behandlingsmetoden kognitiv adfærdsterapi er den mest anbefalede og effektive ­behandling til angst (såkaldt generaliseret angst, GAD), men langt fra alle patienter får det tilbudt eller vælger at gennemføre forløbet. Derfor har forskere set nærmere på hvilke mere tilgængelige tiltag der kan være gavnlige når man lider af angst. Tidligere studier har antydet at yoga kan være et godt bud, blandt andet fordi træningsformen ofte indeholder vejrtrækningsteknikker, meditation og mindfulness. I et nyt såkaldt randomiseret, kontrolleret studie deltog 226 voksne med GAD i 12 ugers gruppebehandling med enten yoga (Kundalini yoga), kognitiv adfærdsterapi eller undervisning i stresshåndtering. Tolv 2-timers sessioner blev gennemført plus 20 minutters hjemmetræning hver dag. 69 pct. gennemførte forløbet – flest fra ­adfærdsterapi-gruppen, færrest fra stresshåndteringsgruppen.

Ved studiets afslutning kunne man konstatere lige stor bedring ift. livskvalitet og generelt helbred for de to grupper, men en hurtigere bedring for dem der havde modtaget læringsorienteret fysioterapi.

Konklusionen var at yoga er effektivt til GAD, dog ikke så effektivt som kognitiv ­adfærdsterapi, som forskerne understreger stadig bør være førstevalget af ­behandling. Men yoga er oplagt et forsøg værd som supplement.

Kilde: European Journal of Physiotherapy, online, 2019

Kilde: Nhi.no, JAMA Psychiatry online, august, 2020

50

022021


KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

+ XXXXXXX

Oplys rejsekoden ”KROPOGFYSIK” – så får du automatisk rabatprisen.

Familieværelse (4 pers.) fra 4.399,-

All inclusive i Østrig Mellem Zell am See-Kapruns gletsjere, bjerge og søer må man indimellem knibe sig i armen for at tage de endeløst smukke udsigter ind. Her venter oplagte muligheder for vandring, cykling og mange andre sommereventyr – og på hotellet kan I nyde den store all inclusive-pakke, spa, swimmingpool, solterrasse og en idyllisk beliggenhed i den naturskønne udkant af Kaprun (1,5 km).

COVID-19

Vi tager forbehold for evt. restriktioner, der kan påvirke faciliteter og ydelser på hotellerne!

Ank. søndage 2.5.-12.12.2021.

Pr. pers. i dbl. værelse

3.899,-

Hotel Victoria Kaprun ★★★★ i Salzburgerland

Pris uden rejsekode 4.199,Pristillæg i udvalgte perioder

• • • •

7 overnatninger 6 x morgenbuffet 1 x champagnebrunch 6 x frokost m. suppe & snacks • 6 x eftermiddagssnacks & kage • 7 x middagsbuffet inkl. salatbar • Øl, vin, spiritus, sodavand m.m. ad libitum kl. 10-23 t hver dag barn med raba 1

2 børn med ra

3 nætter fra 1.299,4 nætter fra 1.599,-

3 nætter 1.699,-

Bo på Svendborg Havn

Pr. pers. i dbl. vær.

1.149,-

Hotel Ærø ★★★ på Fyn

Bo i Svendborgs lille tidslomme med udsigt over livet på den historiske skibshavn, hvor de gamle træskibe og Ærø-færgen lægger til. Restauranten serverer gode, danske klassikere, og i Pakhusbutikken over for hotellet kan I gå ombord i øl fra Ærø, is fra Skarø og æblemost fra Langeland.

Pris uden rejsekode 1.299,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag Valgfri ank. t.o.m. 28.6. og 1.9.-18.12.2021.

bat

Oplev Schleswig-Holstein

Pris pr. pers. i dbl. vær.

949,-

Leibers Galerie-Hotel ★★★ ved Plöner See Pris uden rejsekode 1.099,Mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandPristillæg 1.5.-30.6.: 150,skab Holsteinisches Schweiz med mere end 200 • 2 overnatninger søer. Ved den største af søerne, Plöner See, finder I • 2 x morgenbuffet byen Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at • 2 x 3-retters middag byde jer velkommen blot 500 meter fra søens bred. • Op til 20 % rabat på greenfee Valgfri ank. t.o.m. 29.9.2021. • 10 % rabat i Designer Outlet

NYHED

3 nætter fra 1.599,-

Kroferie på Sydhavsøerne The Cottage ★★★ på Lolland Her er jeres kroferie lagt i naturens smukkeste rammer kun et stenkast fra stranden ved Nysted Nor, og på en gåtur langs vandet til for eksempel den lille, hyggelige Nysted Havn (1 km) kan I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot.

Ank. onsdage-fredage 10.3.-25.6.2021.

Bestil på

Pr. pers. i dbl. vær.

1.299,-

Pris uden rejsekode 1.449,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 2-retters middag • 1 x 3-retters middag • Vær. m. terrasse & tekøkken Kun slutrengøring.

Centralt hotel i Skagen

Pr. pers. i dbl. vær.

1.199,-

Foldens Hotel ★★★ i Nordjylland Pris uden rejsekode 1.349,Foldens Hotel har været en del af Skagens historie siden 1899, Pristillæg 1.4.-31.10.: 250,og de gamle mure midt i byens hjerte er fyldt med romantik • 2 overnatninger og nostalgi. Oplev det berømte lys og stemningen på etablissementet på gågaden, der i dag hører til Skagens mest elskede • 2 x morgenbuffet • 1 x 2 retters middag inkl. mødesteder med eget viseværtshus. velkomstcocktail Valgfri ank. t.o.m. 28.4., 5.-13.9. og 3.10.-19.12.2021. • 1 x 3-retters middag

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEKODE: Åbent hverdage K RO POGFYSIK kl. 9-17


+ XXXXXX

tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din

EXUVIANCE

hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Krop+fysik-2021-02  

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2021-02  

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.