Page 1

CROSSFIT:

Sej træning for alle

ADHD:

Patrick blev en helt ny dreng

TAPE DIN KROP

+

Emil Midé Erichsen

OL--drommen brast Emil ville ikke være eventyrer og søfarer som sin berømte farfar. Han ville bære OL-fanen for Danmark. Men drømmen brast da korsbåndet røg.

TEMA Knæ

Dyrk motion selvom du har ondt i knæene

FORBOLD FOR HJERTET

+

OL sportsgrene Tilbage til hverdagen Hjertesund Diætist

NR.04 2021 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB


Me-Mover – sjov og effektiv udendørstræning uden skader

˚ ˚˚

˚ ˚˚ vid ab en og vidensk

˚˚ ˚

D anish

nd Science A ha w alt

8 s 201 ard

He

vid ab en og vidensk

˚˚ ˚

D anish

nd Science A ha w alt

8 s 201 ard

He

ME-MOVER

Me-Mover er velegnet til både almindelig træning og genoptræning af skader i knæ, ryg, hofter og ankler.

ME-MOVER, AL DEN TRÆNING DU HAR BRUG FOR Styrke: Core, Balder, Ben Stabilitet: Knæ, Hofte, Ryg, Nakke Træningseffekt: Effektivt som løb, uden stød

Book en prøvetur eller få mere information på tlf. 50 22 22 40 eller se www.me-mover.dk


+ LEDER TEMA

CROSSFIT:

Knæ

Sej træning for alle

Dyrk motion selvom du har ondt i knæene

ADHD:

En frisk start Lige nu vender vi danskere ikke blot tilbage fra sommerferie, vi markerer forhåbentlig også slutningen på en periode der går over i historien. En periode hvor vi blandt meget andet har været tvunget til at lægge vores liv og vaner om. Og nu, hvor vi skal tilbage til hverdagen, har der måske aldrig eksisteret et bedre tidspunkt til at tage livet op til revision og for alvor starte på en frisk. Handle på de positive erfaringer vi fik med den nye måde at leve på, og tage ved lære af de negative. Denne gang ser Krop+fysik på new beginnings. Hvordan vi kan komme glade og tilfredse tilbage på arbejde efter ferien såvel som coronahjemsendelsen. Hvordan vi kan starte op på træningen igen, komme i gang efter en skade, få hverdagen til at fungere med en diagnose som ADHD eller artrose, eller få det bedste ud af situationen når vi bliver tvunget til at ændre kurs - ligesom sejleren Emil Midé Erichsen, der måtte trække sig selv op af et stort sort hul da en grim knæskade satte en stopper for hans OL-deltagelse. Vi ser også på den vel nok allerstørste nye begyndelse man kan opleve, nemlig at komme i gang med livet efter et hjertestop. Den tragiske ulykke under EM i Parken i juni fik i løbet af splitsekunder os alle til at reflektere over liv og død, og episoden har sat et vigtigt fokus på betydningen af hurtig og effektiv førstehjælp. At blive bragt tilbage til livet efter at ens hjerte har sat ud, må uundgåeligt være en livsændrende begivenhed, og man må blive fyldt af en overvældende taknemlighed. Det man måske ikke lige tænker over, er dog at taknemligheden kan følges af en livslang skræk for at det utænkelige skal ske igen. Og uanset hvor meget man med sin fornuft ved at fysisk aktivitet – at bruge og træne sit hjerte – er helt essentielt for at bevare og komme videre med det liv man lige har fået foræret for anden gang, så er det for mange forbundet med stor mental overvindelse at få pulsen i vejret. Professionel og praktisk støtte og tryghed kan i de tilfælde være en uvurderlig hjælp til at finde ind i de hjertesunde rutiner og blive i stand til at leve livet frit igen. Velkommen tilbage - til hverdagen, til en ny normalitet, og til livet som du vælger at leve det.

Patrick blev en helt ny dreng

FORBOLD FOR HJERTET

TAPE DIN KROP

+

Emil Midé Erichsen

OL--drommen brast Emil ville ikke være eventyrer og søfarer som sin berømte farfar. Han ville bære OL-fanen for Danmark. Men drømmen brast da korsbåndet røg.

+

OL sportsgrene Tilbage til hverdagen Hjertesund Diætist

NR.04 2021 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Forsidefoto: Privat Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle, tlf. 7089 0022 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-14) Art Director: Camilla Riber, Mediegruppen Oplag: 16.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963 Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn. Tryk: Aller

ANNONCESALG: Mediegruppen, Helle Hviid, tlf. 7670 6432 / 2445 9010 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt. Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade. Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, ­Bækkenbunden, Hovedpine og ­nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

MARIANNE NØRUP REDAKTØR

Nu, hvor vi skal tilbage til hverdagen, har der måske aldrig eksisteret et bedre tidspunkt til at tage livet op til revision og for alvor starte på en frisk.

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7089 0022 eller www.krop-fysik.dk.

Tryksag 5041-0806

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.

042021

3


+ INDHOLD

04

TEMA Knæ

10

DYRK MOTION SELV OM DU HAR ONDT I KNÆET Uanset årsagen til smerterne, er det vigtigt at holde sig i gang. For knæsmerter er ikke farlige, det er det til gengæld hvis folk bliver inaktive på grund af smerter.

14

LASER LINDRER KNÆSMERTER Laser kan lindre smerterne og ­forbedre funktionen hos mennesker der lider af slidgigt (artrose) i ­knæene, viser forskning.

MEGET MERE: 15 +sund start 16 Prøv noget nyt 18 Tape din krop 20 Tape din ankel 21 +job 22 Tilbage til hverdagen: En frisk start 24 Crossfit - sej træning for alle! 29 +gear 30 Fokus: Træning af sanserne kan hjælpe børn med ADHD

34 Fokus: Patrick er blevet en helt ny dreng

36 +gear 38 Slut med træningspausen

06

Emil Midé Erichsen Skade tvang Emil til at lægge kursen om

FOKUS

på ADHD

Emil Midé Erichsen er kendt som en eventyrer på vandet, men for år tilbage var hans rejse en helt anden. Han var nemlig på vej til OL i sejlads. Den drøm fik dog en brat slutning da Emil fik en korsbåndsskade, der trak i langdrag, og som stadig påvirker ham.

9 tips til at komme igang igen

40 Dødbange for at blive forpustet 42 Fodbold for og med hjertet 45 +gear 46 Diætisten: Styrk immunforsvaret 48 Opskrift 48 Brevkasse 50 +nye sunde vaner 51 Konkurrence

24-28

ØVELSER

CROSSFIT

Sjov, svedig, social og super effektiv træning.

18

30

38

42

48

Tape din krop

Træning af sanserne kan hjælpe børn med ADHD

Slut med træningspausen

Fodbold for og med hjertet

Sund og grøn mad på max 30 minutter

4

042021


+ XXXXXXX

Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postordre. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

AT-ÅB M-

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fast-

holdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

NE

I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

DK_GlucosaminPN_Ad_Naturli_208x275_0619

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs indlægssedlen omhyggeligt.

042021

5


+ INTERVIEW

tekst Clara Edgar foto Privat

VAR TÆT PÅ OL:

Skade tvang Emil til at lægge kursen om Emil Midé Erichsen er kendt som en eventyrer på vandet, men for år tilbage var hans rejse en helt anden. Han var nemlig på vej til OL i sejlads. Den drøm fik dog en brat slutning da Emil fik en korsbåndsskade der trak i langdrag, og som stadig påvirker ham.

F

or Emil Midé Erichsen har vandet altid haft en særlig plads. Som barnebarn af Troels Kløvedal har han fra en meget tidlig alder tilbragt tid på havet. Men Emil ville ikke være eventyrer og søfarer. Han havde sine egne ambitioner med sejladsen – han ville bære OL-fanen for Danmark og vinde medaljer i sejlads. – Det var en drengedrøm, og jeg begyndte for alvor at træne op da jeg var 10–11 år gammel. Som 15-årig kom jeg på efterskolen i Oure, hvor jeg trænede både før og efter skole og fortsatte på deres kostgymnasium af samme grund, siger Emil, som i dag er fyldt 31 år. Så mens de andre unge brugte eftermiddagen på at hygge i opholdsrummene, var Emil på vandet. Alt handlede om at indfri ambitionen om at vinde medaljer til OL. Og selvom Emil i dag kan tvivle på om det ville være lykkedes, hvis han havde fået lov til at konkurrere, var han dengang blandt en af fire unge sejlere som var dygtige nok til at konkurrere i både 2012 og 2016.

Skulle være sjov leg Når Emil aldrig fik chancen for at prøve sine evner af mod verdens bedste, skyldes 6

042021

det en uheldig oplevelse i 2009 og et efterfølgende kompliceret forløb, som betyder at han i dag mangler et korsbånd. Tilbage i 2009 vindsurfede Emil en del med sin bror Theis, og en dag havde de fået fat i et stort skateboard, som de kunne sætte et sejl på og “surfe” på land. – Vi kunne lave alle mulige tricks der, som vi ikke kunne på vandet, så vi legede med det og blev mere og mere modige. Men på et tidspunkt gik det galt for mig. Jeg væltede og slog en forlæns salto, mens min ene fod blev siddende i stroppen på boardet, fortæller Emil. Han mærkede smældet, men fordi hans krop var så stærk af de mange timers styr-

ketræning og tiden på vandet, var han i stand til at lege videre, og gjorde det i en times tid. Næste dag tog han til fysioterapeut – med den tanke at det bare var noget omkring knæet der skulle løsnes lidt op i. – Jeg havde kun været der meget kort tid, da han sagde til mig at jeg ikke kom ud at sejle det næste stykke tid, fordi jeg havde revet mit korsbånd over. Min første tanke var at det egentlig var god timing at det skete nu, for så ville jeg sagtens kunne nå at få styr på det og stadig træne op til det næste OL, siger Emil. Men hvad der skulle have været en simpel korsbåndsrekonstruktion, endte med en infektion, fem operationer og en besked om at han aldrig ville sejle på eliteplan.

En ulykke kommer sjældent alene

Jeg var bund-ærgerlig over at jeg havde brugt alle mine teenageår på at træne op til noget som aldrig ville blive, og jeg følte jeg mistede hele min identitet.

Den første operation gik umiddelbart godt, og Emil fik et nyt korsbånd. Han begyndte at tænke på genoptræning og medajler. Men i dagene efter fik han feber, og selvom hans infektionstal ikke viste at der var noget galt, så var der det. – På dag fire eller fem efter operationen sprang såret op, og det var tydeligt at der var infektion. Det var stafylokokker, siger han. Emil røg akut tilbage på operationsbordet og fik fjernet korsbåndet. Herefter fulgte


+ INTERVIEW

Emil ville ikke være eventyrer og søfarer som sin berømte farfar. Han ville bære OL-fanen for Danmark og vinde medaljer i sejlads. Men drømmen brast da korsbåndet røg.

seks uger med intravenøs penicillin. Nogle måneder efter behandlingen forsøgte lægerne igen at give Emil det korsbånd han manglede, og dermed give han drømmen om OL tilbage. Men den gamle infektion viste sig endnu en gang, og korsbåndet måtte igen fjernes. Det blev dødsstødet for drengedrømmen, og sendte Emil ned i et to-årigt sort hul. – Jeg var bund-ærgerlig over at jeg havde brugt alle mine teenageår på at træne op til noget som aldrig ville blive, og jeg følte jeg mistede hele min identitet. For jeg var jo ham sejleren. Så jeg holdt helt op med at komme på havet og skulle virkelig genfinde mig selv. Og det var svært siger han.

Åbn øjnene for livet De sorte år blev brugt på alt det som teenagetiden ellers ikke havde budt ham. Øl i massevis og flere byture om ugen. Alle de fester han havde sagt nej til, skulle indhentes. Han havde ondt af sig selv, og over det han havde mistet, og den følelse hang ved. Indtil han fik et tiltrængt wake-up call.

Unge Emil i konkurrence for Danmark - da knæet stadig var intakt.

042021

7


+ INTERVIEW

EMIL MIDÉ ERICHSEN • Tidligere elite-sejler i kapsejlads i europajolle og på landsholdet i laserjolle.  • Har arbejdet som dykkerinstruktør på Bali, været sejlinstruktør og produktionsassistent på bl.a. X-Factor.  • I sommeren 2013 tog han sammen med sin lillebror Theis på en tre år lang jordomsejling.  • Har deltaget i TV2-programmerne “Kurs mod fjerne kyster”, hvor han med sin far, Mikkel Beha Erichsen, og familien sejler til eksotiske rejsemål. • I dag lever Emil af at holde foredrag og arbejder også på en podcastserie. Han sejler stadig meget. • Han er kæreste med Louise, som han har sønnen Hugo med.

– Jeg syntes jo det var synd for mig, og det syntes min familie også. Men den dag som blev mit vendepunkt, sagde min mor til mig i telefonen at jeg skulle se at tage mig sammen og åbne øjnene for livet, fortæller han. Mens opkaldet stod på, sad Emil på båden Nordkaperen med farfar Troels ved Indonesiens kyst. Et sandt paradis, som han dog ikke var i stand til at sætte pris på. – Jeg sad der og var bare ked af det og kunne slet ikke nyde noget. Men min mors ord satte sig i mig, og jeg tog dem ind. Så da vi gik i land på Bali, meldte jeg mig til en dykkerinstruktøruddannelse og lagde alt mit engagement i det, siger Emil. Herefter begyndte det hele at lysne, og han indså at han kunne bruge sin kærlighed til havet på nye måder. Og så opstod ideen om en jordomrejse. 8

042021

Lys i mørket Emil fik igen et formål og en plan at rette sit fokus mod. Og på turen fandt han også ud af at det faktisk var rigtig godt for hans krop at være på båden. For det manglende korsbånd påvirker ham stadig. Han skal have god muskelstyrke for at kompensere, og at han er nødt til at lave forskellige øvelser. Men at være på en båd er som én lang øvelse, og derfor trivedes han rigtig godt på vandet og efter en lang sejltur. – Båden fungerer jo som et stort vippebræt, hvilket er rigtig godt for mig og mit knæ. Når jeg ikke er på båden, er det rigtig vigtigt at jeg får trænet med pilatesbolde og andet udstyr, og jeg er opmærksom på at den her skade stadig påvirker mig. Derfor tager jeg også altid et smut inden om en fysioterapeut inden jeg skal ud på en ekspedition, siger han. I det daglige er skaden nu blevet så integreret en del af ham at han sjældent tænker på den. For han ved hvordan han skal bevæge sig for at tage hensyn til knæet. Når det er sagt, kan han godt mærke at knæet kan blive træt, ligesom han kæmper med sin skulder – noget som højst sandsynligt skyldes at han kompenserer i hele kroppen for det manglende korsbånd.

Båden fungerer jo som et stort vippebræt, og det er rigtig godt for mig og mit knæ.

På den positive side Emil kom aldrig til OL. I hvert fald ikke som deltager. Men han har kommenteret på konkurrencerne og glæder sig når det går de danske deltagere godt. Han ser heller ikke længere tilbage på oplevelsen med samme ærgrelse som han var præget af i årene efter. – Det sjove er jo at skaden også har bragt gode ting med sig. Jeg havde ikke rejst jorden rundt hvis jeg ikke var blevet skadet. Jeg havde ikke haft det arbejdsliv jeg har, og jeg havde heller ikke kunnet være så nærværende i forhold til min familie, fordi jeg ville have sat alle sejl ind på at træne til OL, siger Emil.


+ INTERVIEW

VI ÅBNER NY BUTIK I KØBENHAVN

Danmarks eneste pro shop med udstyr til disc golf og ultimate frisbee udvider med endnu en butik – denne gang i københavn. Kom ind og besøg os i sydhavnen til efteråret og få verdens bedste service, råd og vejledning.

www.discimport.dk

HUSKER DU AT ÆNDRE din KROPSHOLDNING i løbet af dagen? Det er vigtigt at have variation i din arbejdsgang. God ergonomi hjælper med at sikre variation og sunde vaner ved lange dage foran computeren.

Prøv den gratis

Contour Unimouse er en prisvindende ergonomisk mus. Den har et unikt design, der giver dig mulighed for at justere musen, så den passer til din naturlige arbejdsstilling. Unimouse er designet til at hjælpe dig med at slappe af i fingre og håndled og sikre variation i dine bevægelser hele dagen. JUSTERBAR HÆLDNING

Tilpas hældningen, så du www.contourdesign.dk reducerer belastningen på underarmen

JUSTERBAR HÆLDNING

Tilpas hældningen, så du reducerer belastningen på JUSTERBAR underarmen

TOMMELFINGERSTØTTE

Justér tommelfingerstøtten, så musen ligger godt i hånden

JUSTERBAR TOMMELFINGERSTØTTE

Justér tommelfingerstøtten, så musen ligger godt i hånden

Krop-og-Fysik_4_Contour-Unimouse_180x115mm.indd 1

PROGRAMMERBARE KNAPPER

Få hurtig adgang til dine mest brugte genveje og reducér klik på mus og tastatur

PROGRAMMERBARE KNAPPER

Få hurtig adgang til dine mest brugte genveje og reducér klik på mus og tastatur

01-07-2021 12:56:10

042021

9


+ TEMA

tekst Dorthe Oxgren, journalist foto Shutterstock, Mathias Hauge Nielsen

TEMA Knæ

Dyrk motion selv om du har ondt i knæene Ømhed, stivhed og smerter i knæene rammer cirka en tredjedel af os danskere. Men uanset årsagen til smerterne, er det vigtigt at holde sig i gang. For knæsmerter er ikke farlige, det er det til gengæld hvis folk bliver inaktive på grund af smerter.

D

u kender måske følelsen. Knæene er stive eller ømme efter en lang køretur eller mange timer foran computerskærmen i den samme stilling. Måske skal du lige i gang når du står ud af sengen om morgenen. Eller du tænker at smerterne i knæet skyldes gårsdagens træning. Det kan alt sammen være tegn på du har slidgigt i knæene. En mere præcis ­betegnelse er artrose – en degeneration af knæet, forklarer Marius Henriksen, der er professor i fysioterapi, leder af forskningen i fysioterapi på Parker Instituttet i København og forsker i ­sammenhængen mellem smerter og ­bevægelse ved artrose. – Det er misvisende at kalde det slidgigt, for vi ved ikke hvorfor folk får smerter i knæene. Men der er en sammenhæng mellem alder og artrose. Jo ældre du bliver, desto større risiko er der for at du får det, siger han.

Dog ved forskerne at flere faktorer er med til at accelerere artrose. Skader på korsbånd eller på meniskerne har en betydning i forhold til at få smerter i knæet, især hvis man er blevet opereret for det. Tungt, fysisk arbejde kan også have betydning, og så spiller hormonerne ind, særligt for kvinder over 45 år når overgangsalderen sætter ind. Otte ud af ti artrose-patienter er således kvinder. – Overvægt er heller ikke godt, ikke nødvendigvis på grund af den ekstra belastning på knæet. Vi ved nemlig at overvægtige også har større risiko for at udvikle artrose i hænder og fingre, hvor belastningen ikke er øget, så det er en kombination af biokemi og hormoner.

Knæet er andet end brusk Det er gennem vores barndom og ungdom at brusken i knæet dannes. Mængden afhænger af vores fysiske aktivitetsniveau i

Det er desværre en del af livet at have ondt i knæene. Men man skal finde en måde at motionere på. Marius Henriksen, professor i fysioterapi

10

042021

de unge år: Jo mere man som barn og ung bevæger sig, desto større mængde brusk får man til sin rådighed senere i livet. Efter 18-20-års-alderen dannes der ikke mere. Brusken virker stødabsorberende, så hvad hvis den bliver beskadiget eller slidt ned senere i livet? Ifølge Marius Henriksen er ødelagt eller manglende brusk ikke nødvendigvis årsag til smerter. – Knæet er andet end brusk, og selv om udviklingen af brusk stopper ved 18-20-årsalderen, så kan knogler, ledbånd og muskler omkring knæet stadig udvikles. Vi har ikke nerver i brusken og kan derfor ikke mærke den, og man kan sagtens leve fint uden brusk, det har vi adskillige eksempler på. Så glem brusken. Det er smerterne og stivheden man skal komme rundt om, forklarer han. Mange artrose-patienter får binyrebarkindsprøjtninger til at dæmpe smerterne med, men ifølge professoren kunne patienterne lige så godt få en indsprøjtning med saltvand. Parker Instituttets forskning viser nemlig at placebo-effekten spiller en stor rolle heri. Og det samme gør sig gældende for antiinflammatorisk medicin.

Knæsmerter er ikke farlige – Ifølge studier kan effekten af Ibuprofren og Ipren ikke svinge sig op over placebo-


+ TEMA

Smerter og artrose er møgirriterende, men det er ikke farligt.

042021

11


+ TEMA

Efter 18-20 arsalderen dannes der ikke mere brusk.

OBS:

KNÆSMERTER: DET KAN DU SELV GØRE • F ortsæt din træning, muligvis i en modereret udgave, selv om du har smerter • T ræn hele kroppen, det gavner også knæet • V arier din træning • H old fast i dine sociale aktiviteter • F ølg de generelle råd om sund kost og motion • S pørg din fysioterapeut til råds hvis du er i tvivl, eller vægter tryghed og personlig vejledning i din træning Rådene gælder også hvis du har fået en knæprotese.

effekten. Medicinen har desuden nogle bivirkninger i form af mavetarm-problemer og forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Derfor vil jeg ikke anbefale at man tager dem på daglig basis. Og selv om der heller ikke er videnskabeligt belæg for at tage Glucosamin eller andre kosttilskud mod knæsmerterne, så 12

042021

er der ifølge professoren intet til hinder for at tage det, hvis man synes det har en effekt. For nogle patienter er en knæprotese en udvej. Men ikke før alt andet er prøvet, idet protesen skal skiftes efter 10-12 år, og for hver udskiftning øges risikoen for komplikationer. – Man skal selvfølgelig håndtere de værste smerter så man kan komme ud og bevæge sig. Smerter og artrose er møgirriterende, men det er ikke farligt. Det der er farligt, er hvis folk bliver inaktive på grund af smerter. Det giver blandt andet en højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme eller diabetes. – Det er desværre en del af livet at have ondt i knæene. Men man skal finde en måde at motionere på. Knæet går ikke i stykker af det, og man må gerne give den gas, hvis man ellers kan holde det ud for smerter. Det kræver ifølge professoren tilvænning. Især hvis man har været inaktiv på grund af knæsmerter. Så skal man regne med en periode på seks uger hvor knæet vil brokke sig, indtil det har vænnet sig til belastningen.

Varier træningen – Man kan ikke træne smerterne væk, men det kan blive bedre. Hvis man må-

Oplever du varme, rødmen eller hævelse omkring knæet, eller at dine knæsmerter ikke bliver bedre den første halve time efter du er stået op om morgenen, skal du opsøge din læge.

ler smerter på en skala fra 1-10, så er smerter op til 5 okay under træningen og dagen efter. Man må gerne kunne mærke det, siger Marius Henriksen. Smerter over 5 kræver at man justerer på intensitet eller varighed af sin træning. Og så er det en god ide at variere sin træning; fx skifte mellem cykling, styrketræning, svømning eller løb. – Det er hele kroppen der skal trænes, og så kommer knæet med. Der er ikke nogen træningsform der er bedre for knæet end andre. Jeg plejer at sige at den træningsform der virker, det er den træning der bliver lavet, siger Marius Henriksen og understreger vigtigheden af at holde sin livskvalitet intakt. Dog skal man undgå sportsgrene som håndbold og fodbold, hvori der indgår tacklinger. – Tal med din træner, instruktør eller en fysioterapeut om hvordan du kan moderere træningen. Men mød op og deltag. Man kan nemt ryge ind i nogle dårlige cirkler hvis man ikke deltager i de aktiviteter man plejer, og det kan give dårligt humør, som betyder at man fokuserer mere på smerterne, lyder rådet fra fysioterapeuten.


COMPRESSION

KNEE

SLEEVE

SPORTSSUPPORT

MEDI KOMPRESSION STABILISERER DINE LED – MEDI KOMPRESSION GIVER ØGET KCONTROL – MEDI KOMPRESSION TIL FOREBYGGELSE OG LINDRING –

CEPSPORT.DK

042021

13


+ TEMA

tekst Martin Bjørn Stausholm, fysioterapeut, Ph.D.-studerende ved Universitetet i Bergen foto Shutterstock

TEMA Knæ

Laser lindrer knæsmerterne Laser kan lindre smerterne og forbedre funktionen hos mennesker der lider af artrose (slidgigt) i knæene, viser forskning.

K

næsmerter kan påvirke livskvaliteten betydeligt og begrænse mulighederne for at leve det liv man ønsker. Smerte­fulde knæ kan eksempelvis gøre det svært eller ligefrem umuligt at klare trapper, gå længere ture og dyrke sport. Mange mennesker oplever knæsmerter på grund af artrose (slidgigt). Ved knæ­ atrose er et øget niveau af inflammation (betændelse) forbundet med stærkere smerter og hurtigere udvikling af sygdom-

Laser medførte en markant reduktion af smerterne, sammenlignet med placebo 14

042021

men. Fysisk aktivitet er en væsentlig faktor for at bevare funktionsniveauet og begrænse inflammationen og smerterne (se artiklen side 10). Alligevel føler mange sig nødsaget til at indtage anti-inflammatorisk medicin, der desværre kan medføre alvorlige bivirkninger, herunder blodpropper. Behovet for alternative smertelindrende behandlinger er derfor presserende. Den danske fysioterapeut og forsker Martin Bjørn Stausholm satte sig for nylig for, sammen med sin forskergruppe, at kigge nærmere på laserbehandling (low-level laser terapi, LLLT) af knæartrose. De gennemførte en systematisk gennemgang af den eksisterende forskning på området. 22 studier blev inddraget, og de viste at laserbehandling medførte en markant reduktion af smerterne, sammenlignet med placebo (ineffektiv behandling), selv 6-8 uger efter behandlingens afslutning. Faktisk sås den største effekt 2-4 uger efter endt terapi.

SÅDAN PÅVIRKER LASER KROPPEN Til forskel fra almindeligt lys kan en p­ rocentdel af laser trænge igennem ­huden og blive absorberet af såkaldte ­fotoreceptorer i kroppens celler. Herved igangsættes en kaskade af ­fotokemiske reaktioner, som blandt andet kan ­medføre reduceret inflammation og øget ­kollagenproduktion i leddet. ­Kollagen er et naturligt protein, og er en vigtig og uundværlig byggesten i brusk og knogler, som blandt andet har stor indflydelse på bruskens mekaniske egenskaber

Patienternes fysiske funktion blev ligeledes markant forbedret. Studierne var af høj kvalitet, idet LLLT nemt kan placebo-kontrolleres, fordi behandlingen ikke producerer mærkbar varme, og laserstrålerne er infrarøde, dvs. usynlige for det blotte øje. En vigtig konklusion er desuden at det er essentielt at laserbehandlingen doseres meget præcist efter anbefalingerne. Laserbehandling tilbydes af nogle fysio­ terapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Studiet er offentliggjort i British Medical Journal, BMJ Open, i oktober 2019.


+ NYHEDER

sund start

på livet

FYSISK AKTIVITET ØGER BØRNS LÆRING OG TRIVSEL Fysisk aktivitet har en positiv effekt på såvel børns trivsel som på deres faglige læring. Det har adskillige studier vist. Eksempelvis bliver børn bedre til at huske hvad de har lært, hvis de får pulsen op efter undervisningen, har et dansk studie vist, og et andet viste at folkeskoleelevers sundhed og trivsel bliver forbedret når de har fodbold og sundhed på skoleskemaet et par gange om ugen. Senest har et nyt dansk studie med 757 børn fra 1. til 5. klasse vist at når ­matematik bliver integreret i idrætsundervisningen, stiger elevernes motivation for at lære matematik. Kilde: Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

SÆT RAMMER FOR BØRN OG UNGES BRUG AF SKÆRME (OG FOR DIN EGEN!) Sundhedsstyrelsen har offentliggjort nye anbefalinger til forældre om deres børns skærmbrug. Blandt anbefalingerne er: • U ndgå skærm op til sovetid og i soveværelset

Er der plads til fysisk leg i dit barns skolegård?

• Skab variation mellem skærmaktivitet og øvrige aktiviteter – herunder fysisk aktivitet – i løbet af dagen.

Mange faktorer kan være med til at skabe mere bevægelse i børns skoletid. Studier fra såvel Danmark som andre steder i verden har vist at der er en positiv sammenhæng mellem antallet af legefaciliteter i børnenes skolegårde og hvor fysisk aktive børnene er. Jo flere faciliteter, jo mere aktive er de. Klatrestativer, tove, skrænter, træer, en stak sjippetove… Alt der kan pirre fantasien og lysten til bevægelse tæller med og gør en forskel for om dit barn kommer tilbage fra frikvarteret med røde kinder og smil på læben eller skærmtrætte øjne og tung krop.

• L av aftaler om skærmbrug, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål.

• Interesser dig for dit barns online liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer i den henseende

• V ær opmærksom på dit eget forbrug af skærm i dit samvær med barnet! Læs mere på sst.dk 042021

15


+ SPORT

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Shutterstock

I GANG IGEN

– lidt o ly m pisk

er m

ve l

PRØV NOGET NYT

an

OL giver et inspirerende indblik i idrætsgrene vi ellers har det med at overse. Er din interesse blevet vakt, så prøv det af! Måske kan du eller dine børn endelig finde den perfekte motionsform.

SOFTBALL – RUNDBOLD PÅ SPEED? Er du til motion, samvær og udeliv, og har du lyst til at udvikle din hurtighed og din slag- og gribeteknik, så er softball et godt bud. Softball er et amerikansk boldspil i familie med rundbold, baseball og cricket, og spilles med et bat af aluminium eller komposit og en hård læderbold. I Danmark spilles som regel variationen fastpitch softball: De to hold skiftes til at være “inde” og “ude”. En spiller fra indeholdet skal forsøge at slå til den bold som en af udeholdets spillere kaster. Rammer han bolden, skal han løbe rundt mellem fire baser på banen. Kommer han sikkert til den fjerde base, scorer han et point (run). Udeholdet forsøger – efter forskellige regler – at få indeholdets løbere slået ud før de når at score. En kamp varer cirka to timer, og selv om der er hyppige pauser i spillet, så eksploderer tempoet når bolden sendes i spil. Softball er i udpræget grad en hold– sport, hvor alle spillere er afhængige af hinanden. Kilde: softball.dk, hvor du også kan finde en klub

16

042021

KLATRING – ET LIV SOM SPIDERMAN? Du træner hele kroppen, selv fingermusklerne, når du klatrer. Og de nye færdigheder du opnår, kan åbne for eventyr i naturen. Klatring kan dyrkes på mange niveauer. I klatreklubberne, hvor du kan få en tryg indføring i klatreteknikker og sikkerhed, foregår langt de fleste timer på klatrevæggene. De fleste har rigeligt i udfordringerne på væggene, men mange tager også klatresporten med ud i naturen i weekender og ferier. Klatresporten vokser, og i dag er der i de fleste ­større byer en klatreklub, som tilbyder introtimer, begynderhold og udlån af udstyr. Til OL indgår disciplinerne bouldering, lead og speed. Det populære bouldering er klatring i lav højde, hvor der sikres med en madras på gulvet. Væggen – boulder-udfordringen – kaldes et “problem”, og et perfekt tilpasset problem vil kræve flere forsøg før du finder den “beta” ­( bevægelsessekvens) som fungerer. Bouldering er ­meget socialt, ofte arbejder flere klatrere sammen om at løse problemerne. Læs mere og find en klatreklub på Klatreforbund.dk


+ SPORT

BMX – FART OG TRICKS PÅ (MINI)CYKEL Er du eller dine børn til fart, adrenalin, tricks og teknik? BMX opstod i de tidlige 1970’ere i USA, hvor børn på deres cykler imiterede deres motocross-idoler (BMX står for ”Bicycle MotoCross”). I BMX går teknik, overblik og styrke op i en højere enhed. BMX kan som sport dyrkes både på indendørs og udendørs BMX-baner. Der ­findes flere discipliner: BMX-race køres på en kort bane med en række hop og sving, hvor de hurtigste ryttere kan nå op på 40-50 km/t. I Freestyle BMX laver man tricks på fx vægge, skateboardramper osv. Mange klubber har begynderhold og gratis prøvetimer. Klublivet vægtes højt, og kontingentet er typisk billigt. Cyklen koster 2000-10.000 kr, men kan ofte lånes i klubben. Desuden kræves en godkendt full face hjelm og et par handsker; og albue- og knæbeskyttere anbefales. Måske en ide til din (præ)teenager, som ikke er til konventionel sport? Kilde: billumbmx.dk og cyklingdanmark.dk, hvor du kan læse mere og finde en BMX-klub

VAND PÅ NYE MÅDER Et svømmehals-besøg behøver ikke blot bestå af bane op og bane ned – selvom de fine danske svømmepræstationer måske har inspireret dig til at blive mere seriøs med din svømmetræning. Vil du have nye udfordringer, så se om din lokale svømmeklub fx tilbyder teknikdisciplinen udspring, det super konditionstrænende vandpolo (tag et par venner med og få en fest ud af det) eller den legendariske OL-disciplin synkronsvømning, der i dag hedder kunstsvømning og kan dyrkes solo. En motionsform som man bestemt ikke skal undervurdere – den yndefulde dans i vandet kræver ekstremt god kondition og krops­ bevidsthed. Find en klub på svoem.org.

TIP På krop-fysik.dk kan du også blive klogere på: Kampsport (fx judo, karate, taekwondo), bueskydning, fægtning, kajak, trampolin mm. 042021

17


+ SPORT

foto Shutterstock

TAPE DIN KROP

Hvorfor er det nu lige at mange atleter løber rundt med farvestrålende tape på kroppen? Sportstape kan se festligt ud, men der er flere og mere vægtige grunde til at tape kroppen.

E

AF BENTE A. S. ANDERSEN

Lektor på fysioterapeutuddannelsen Københavns Professionshøjskole, specialist i sportsfysioterapi Bente A. S. Andersen er sammen med Christian Neergaard og Kristian Seest (alle fysioterapeuter) forfatter på bogen ”Tape dig selv”. Forlaget Munksgaard, 2012.

18

042021

n gul stribe på låret. En orange bane på læggen. En sort streg på fingeren. Du har sikkert bemærket tapen der lyser op på verdens bedste atleter under OL. Igennem mere end et årti. har det været populært at anvende tape når man dyrker sport - både på motions- og eliteplan, og den er ikke kun til pynt. Tapen anvendes både til forebyggelse, behandling og genoptræning efter en skade, og hovedformålet med tapen er at korrigere for ubalancer musklerne imellem, at støtte ustabile led og at få større kontrol over sine bevægelser. Der findes to typer sportstape; begge kan lægges af en fysioterapeut, en træner eller af sportsudøveren selv: • Den faste, ofte hvide, tape • Den farvede, meget elastiske tape; ofte kaldet ­kinesiotape De to tapeformer supplerer hinanden. Alt efter ­hvilken virkning man ønsker, kan man anvende den ene eller den anden eller begge på én gang.

Fast tape Den faste tape har været anvendt igennem årtier til at stabilisere et led og forhindre at det kommer i skadelige yderstillinger. Den faste tape anvendes derfor ofte efter ledskader, fx forstuvninger, men også til muskelskader hvor man ønsker at begrænse bevægeligheden. Tapens primære funktion er at stimulere sanseorganerne i det skadede område – tapen trækker helt lavpraktisk i huden og giver dermed via hjernen signaler til musklerne, så kroppen hurtigere kan korrigere for skadelige og smertefulde træk i de led, ledbånd og muskler der er kommet til skade. En tape på en forstuvet ankel vil for eksempel trække i huden hvis foden er ved at vrikke om – og dermed sende signaler til rygmarv og hjerne og videre til musklerne omkring fodleddet om at undgå yderstillingen og rette foden op igen. Derudover giver den faste tape en mekanisk beskyttelse, men denne virkning aftager ofte hurtigt, for-

GODE RÅD FØR DU TAPER Med både den elastiske og den uelastiske tape bør du forberede dig, så du kan tape så hurtigt og korrekt som muligt. • B eslut dig for hvilken tapening du vil lægge • H av alle materialer ved hånden før du går i gang (tape og evt. saks) • B arber evt. området, da det kan irritere huden når tapen skal fjernes og hårene rives med. • P lacer den person der skal tapes, i en afslappet stilling (også hvis du taper dig selv!) • D en hud der skal tapes, skal ideelt set have stuetemperatur • P lacer leddet i en stilling hvor der er minimalt stræk på den skadede struktur • V ær sikker på at de skadede ledbånd er i en forkortet position • V ed den uelastiske tape: Overlap hvert ­stykke tape halvt for at undgå slid på hud og huller i tapen • S ørg for at tapen ligger glat • F orklar tapens funktion og hvordan den skal føles, til den der bliver tapet • T jek tapen når den er lagt; dvs. prøv fx at stå, gå og løbe med tapen på. Føles den ­behagelig, og støtter den nok? • F ølg anvisningerne fra din fysioterapeut ­eller fra bogen ”Tape dig selv”, og tilpas først tapen dine egne idéer når du kan tilføje ­tapeningen noget nyt.


+ SPORT

TAPE ER ET SUPPLEMENT

di tapen giver sig lidt. Hvis du skal støtte området i længere tid, skal du lægge en ny tape hver gang du træner. Og udsætter du dine led for stor belastning i arbejdet, skal du lægge en ny tape dagligt. Du må ikke benytte den faste tape på en helt akut skade – vent til hævelsen er forsvundet. Klæbemidlet i den faste tape kan hos få personer udløse allergi, og derfor skal du være varsom med at anvende den mere end et par dage - og tørre den grundigt med hårtørrer efter badet. Man kan evt. anvende et tyndt, specielt skumunderlag, hvis man er allergisk. Den faste tape kan klippes, men også rives over, så en saks er ikke nødvendig.

Kinesiotape® – den farvede elastiske tape Den elastiske tapeform er udviklet i 1973 af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kase, som hurtigt fik Kinesiotape

udbredt i elitesportsverdenen. I 2008 donerede han ved OL i Beijing Kinesiotape til 58 lande! – og brugen eskalerede ved OL i London 2012, hvor man stort set ikke så en udøver der ikke bar Kinesiotape (som i øvrigt også fås i en mere diskret, hudfarvet udgave). Kinesiotape menes at kunne understøtte helingen af en skade ved at tapen løfter i hud og underhud, så der dermed gives mere plads til det underliggende væv samt blod- og lymfebaner. Via dette øgede tilbageløb fjernes overskydende væske og dermed irritation fra det skadede væv, og dermed reduceres både skadens varighed og smerte. Kinesiotape kan anvendes på akutte skader. Kinesiotape er anderledes at arbejde med end den faste tape. Man skal kun trække ganske let i den når man anlægger den, da den er meget elastisk, og da det

Vær opmærksom på at tape ikke kan ­erstatte almindelig behandling og ­genoptræning, men er et supplement. I takt med at en skade heler op, vil smerterne forsvinde. Smerterne kan forsvinde før skaden er helet helt op, og man kan ­fejlagtigt tro at man er ­skadesfri, selvom det skadede væv egentlig ikke er fuldt ophelet. Bliv derfor ved med at genoptræne til du er lige så stærk og stabil som før skaden.

netop er denne elasticitet der er væsentlig for virkningen. Tapen kan ikke rives over, den skal klippes, og der er forskellige måder at klippe den på, alt efter hvilken virkning man ønsker at opnå. Forskere undersøger stadig virkningen af begge typer tape, men begge tapeformer ser ud til at have en forebyggende virkning på skader og gen-skader. 042021

19


+ SPORT

foto Sportsfyssen.dk

EN OPTAPENING MED UELASTISK SPORTSTAPE KAN STABILISERE ANKLEN OG STIMULERE HUD OG MUSKLER

Tape din ankel

L

AF ANDERS MADSEN

Idrætsfysioterapeut og tidligere landsholdsfysioterapeut for basketball-, badminton- og rolandsholdet. www.sportsfyssen.dk

angt de fleste der forstuver foden, træder skævt og vrikker ud over lilletåsiden af foden. Det vil resultere i en delvis eller i sjældne tilfælde hel overrivning af de ledbånd der forbinder underbensknoglen og fodens knogler. Efter en skade vil der typisk gå op til ni måneder før ledbåndene har genvundet deres styrke, og i den periode vil anklen være svag, løs og ustabil. Samtidig vil ledbåndene ikke sende de nødvendige signaler til hjernen om hvordan foden er placeret. En optapening med uelastisk sportstape kan hjælpe med at stabilisere anklen og stimulere anklens hud og muskler – og dermed minde kroppen om at beskytte leddet. Det er yderst vigtigt samtidigt at igangsætte genoptræning i form af specifik stabilitets- og balancetræning. Træningen skal fortsætte, også efter smerterne er væk, indtil anklen er helt stabil og velfungerende igen. Den viste tape er en generel ankeltape, som kan bruges som en del af genoptræningen eller som forebyggende behandling hvis man har planer om at kaste sig ud i udfordrende opgaver som fx trailløb eller orienteringsløb, eller hvis ledbåndene er permanent beskadigede. Det vigtigste ved denne tape er de to “stigbøjler” der går fra underbenet under foden og op på anden side. De vil trække i hud og hår når fodleddet begynder at vride; og derved får musklerne i underbenet besked om at stramme op og holde fast omkring ankelleddet. Du kan få hjælp til tapening hos din lokale fysioterapeut.

20

042021

STØTTENDE TAPE FOR LÆSION AF YDERSTE LEDBÅND

To ankre

En “stigbøjle” og en hestesko

Gentages med overlap

Den færdige tape set fra siden

Den færdige tape set forfra


+ KORT NYT

job TILBAGE PÅ JOB

– men med mere hjemmearbejde? Godt og skidt ved hjemmearbejdspladsen Der er både fordele og ulemper ved det digitale hjemmearbejde, og mange faktorer kan spille ind i oplevelsen af det, fx din arbejdsfunktion, alder, om der er børn hjemme, om du er leder eller medarbejder osv. Forskere fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har undersøgt hvad vi kan lide og ikke lide ved hjemmearbejde. Ved hjælp af spørgeskemaer i otte europæiske lande undersøgte de 5.748 ­videnmedarbejderes (administrative, rådgivende, undervisende mv.) oplevelser af at arbejde ­hjemme. På tværs af det vestlige Europa viste der sig tre tydelige fordele og tre ulemper ved hjemmearbejdspladsen. Det er vigtig viden, mener forskerne, når virksomheder vil lægge deres strategi for det fremtidige hjemmearbejde. Kort fortalt gælder det om at minimere ulemperne og dyrke fordelene.

 Fordele • Bedre balance mellem arbejde og privatliv (worklife balance) • Mere effektivt arbejde, blandt andet på grund af færre forstyrrelser, færre møder og mindre spildtid • Større kontrol over eget arbejde, pauser når man vil, og mindre indblanding

 Ulemper • Mindre motion og social interaktion og mere tid foran skærmen • Usikkerheder og mindre mening i arbejdet • Utilstrækkelige værktøjer – begrænset adgang til dokumenter, data, printere mv. Kilde:Danmarks Tekniske Universitet, dtu.dk

Inaktive danskere ønsker motion i arbejdstiden Mange danskere har meget stillesiddende arbejde, og det kan gå ud over det fysiske overskud sidst på dagen. I en ny undersøgelse svarer hver tredje ikke-aktive dansker at manglende energi efter arbejde er en barriere for et aktivt liv. Og knap 18 procent svarer at mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden kan hjælpe dem i gang. Undersøgelsen er gennemført af kampagnen Bevæg dig for livet, der er et stort idrætspartnerskab mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund, TrygFonden og Nordea-fonden. Bevaegdigforlivet.dk Kilde: Aarhus Universitet / Bevæg dig for livet

042021

21


+ JOB

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock, Privat

Tilbage til hverdagen:

EN FRISK START

Normaliteten er ved at indfinde sig, men det kan virke udfordrende at vende tilbage til hverdagen og de gamle rutiner efter en ekstraordinært stille periode. Kan vi gøre noget for at undgå stress i den forbindelse? Og hvordan tager vi de gode erfaringer fra nedlukningen med os?

D

et kræver altid lidt tilvænning at starte job efter en lang, afslappet sommerferie. Men i år er situationen for mange af os ekstraordinær, fordi vi også skal vænne os til at gå “almindeligt” på arbejde igen. Nogle skal tilbage til arbejdspladsen efter næsten halvandet års fravær, andre fik lige snuset til det normale arbejdsliv før sommerferien satte ind. Det kan være meget forskelligt hvordan vi har oplevet arbejdsdagen det sidste år.

Sandsynligvis har vi opdaget både gode og mindre gode ting ved at arbejde hjemmefra og undvære kollegerne og det fysiske arbejdsmiljø.

Tag det gode med Uanset hvilke erfaringer der vejer tungest, kan erfaringerne blive et godt udgangspunkt for at starte på en frisk. Brug dem til at ændre din situation til det bedre. Det lyder måske ikke umiddelbart så nemt, men det vigtige er din bevidsthed om at hvis du

7

AKTIVE VEJE TIL AT undgå stress når du genoptager dit arbejde

• Prioritér tid til at lade dine batterier op gennem motion, søvn, afslapning, ­fridage - og vær bevidst om hvilke ­faktorer som bidrager til at stresse dig. • Prioritér dine opgaver: 1, 2 og 3. • Vær bevidst om dine valg – når du siger JA til noget, siger du NEJ til noget andet. • Vær bevidst om at gøre ting du har lyst til. • Du KAN udføre en given opgave, et socialt arrangement eller lignende – men du SKAL ikke. • Tag ansvar for DIG og gør noget ved det du kan gøre noget ved. • Brug PYT-knappen dér hvor du ikke kan eller vil gøre noget ved problemet. Kilde: Helle Stryger Rasmussen, fysioterapeut og stress-coach

22

042021


+ JOB

REFLEKSIONER KAN STARTE EN POSITIV FORANDRING Stil dig selv et par spørgsmål: Forestil dig at du har 3 bolde i luften du skal jonglere med: Familie, Arbejde, Dig.

Vores stole er lavet til at levere funktionalitet og komfort i topklasse med et design, der også har æstetik i fokus. Vi opfylder dine ønsker og skaber den bedste stol til dig.

Nu taber du én af boldene – hvilken taber du først? Og hvilken taber bold taber du som nummer to? Hvilken er mon tilbage? Hvordan burde det være? Hvilke konkrete ændringer var gode for dig og din familie under nedlukningen? Hvordan kan du holde fast i de ændringer der gjorde dig og din familie godt? Eksempler kunne være gåture, natur, ro, nærhed, mindre tid på ­indkøb, mindre tid på web-surfing, mindre fokus på materielle ting, fælles fysisk aktivitet, tid til brætspil og lydbøger, madplaner mv. ­Eller omvendt mere bevidst og helhjertet at nyde friheden til igen at kunne tage på restaurant, til fester, på rejser osv.

vil ændre på noget, skal du gøre noget andet end du plejer, fortæller stress-coach og fysioterapeut Helle Stryger Rasmussen – Hvis du har arbejdet hjemmefra, har du sandsynligvis oplevet at det hele har været lidt mere roligt end sædvanligt. Hold fast i det som har gjort dig godt. Styr uden om automatpiloten og den hastighed din gamle hverdag var gearet til. Lav dig eventuelt en liste med ting du kunne ønske var anderledes, og gå efter at få det implementeret i din nye hverdag, lyder rådet fra Helle Stryger Rasmussen, som her deler en række konkrete redskaber til at komme godt i gang med den proces.

Hold fast i det som har gjort dig godt. Styr uden om auto-­ matpiloten og den hastighed din gamle hverdag var gearet til. Helle Stryger Rasmussen, fysioterapeut og stress-coach

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens Haarby • Harby Boligmontering København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Løsning • Stolespecialisten Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 6444 1049 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666 Tlf. 6473 1473 Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5385 0030 Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

WWW.FARSTRUP.DK

042021

23


+ ØVELSER

tekst Marianne Nørup og Tina Jønsson foto Shutterstock

Crossfit

SEJ TRÆNING FOR ALLE! Crossfit er sjov, svedig, social og super effektiv træning. Og med den rette instruktion og tilgang kan alle være med. Vær forberedt på at blive bidt af crossfit!

R

å lokaler, sved og opmuntrende tilråb. Bildæk, tykke reb og rustne vægtski-

TINA JØNSSON Fysioterapeut, FysioDanmark Arkadens Fysioterapi, Aalborg

ver. Der er en ganske særlig stemning forbundet med motionsformen crossfit, og man kunne fristes til at tro at den kun var for særligt seje personer. Men crossfit, der oprindeligt blev opfundet af en tidligere elitegymnast, amerikaneren Greg Glassman, appellerer til alle, lige fra konkurrenceatleten til den gængse motionist, og lige fra de helt unge til de ældre. Crossfit er da også igennem de seneste 10 år blevet enormt populært verden over. Filosofien bag crossfit er at skabe en så alsidig udøver som muligt. Det handler ikke om at specialisere sig, men om at variere træningen, hvad angår såvel øvelserne som varighed og intensitet af træningen.

Man kan altid tage noget positivt med sig hjem fra træning. 24

042021

Crossfit tager udgangspunkt i øvelser fra vægtløftning og gymnastik, men også i funktionelle bevægelser som fx at løfte, bære, skubbe, hoppe osv. Der findes et bredt repertoire af øvelser, og der er derfor altid noget man kan blive bedre til, eller øve sig på – og det kan være en god motivation. Selv den garvede crossfitter kan altid blive bedre. Desuden kan man ALTID tage noget positivt med sig hjem fra træning - om det så er en ny øvelse man har lært, eller et nyt venskab man har fået.

Teknikken er vigtig Set udefra kan crossfit måske virke lidt overvældende, men i et godt crossfit-center kan alle være med på deres eget niveau. Alle skal desuden igennem en introduktion til øvelserne, så man har teknikken helt på plads før man kaster sig ud i et WOD-hold (WOD står for “workout of the day”). WOD skifter, som navnet antyder, fra dag til dag. Nogle træninger er team-WOD, hvor man er sammen to og to, og disse hold er som regel meget besøgte - det er nemlig super fedt at hive sin makker med til træning, så man sammen kan give den fuld gas. Crossfitmiljøet lægger i det hele taget op til et helt særligt sammenhold og fællesskab. Alle hepper på alle, uanset om man træner med tung eller let belastning, kommer først eller sidst i mål.

Hvorfor dyrke crossfit? Crossfit er funktionel træning. I modsætning til styrketræning i maskiner, hvor du sidder låst og bevæger dig styret, kræver

crossfit-øvelserne en høj grad af kropskontrol, du inddrager flere muskelgrupper end i maskintræning og mere stereotyp vægttræning, du bruger hele kroppen, og ikke kun eksempelvis armene, og du bruger din egen kropsvægt. Alt dette gør din træningsgevinst i form af øget styrke, koordination, kropskontrol, balance og udholdenhed mere anvendelig i hverdagen. Du kan sandsynligvis bevæge dig mere frit og klare større udfordringer i dine hverdagsaktiviteter.


+ ØVELSER

5

GODE RÅD: GODT I GANG MED CROSSFIT Start stille op. De fleste skader sker når du går for hurtig frem. Vælg et crossfit-tilbud med fagligt stærke instruktører, som kan tjekke din teknik og finde alternative øvelser til dig når der er behov for det. Smid stoltheden. Sidemanden har et andet udgangspunkt end du har, så konkurrér med dig selv, ikke andre. Teknik frem for kilo! Øg kun ­belastning og antal hvis du kan ­udføre alle øvelser og gentagelser korrekt Undlad de teknisk sværeste øvelser i starten.

I crossfit er der ingen spejle, og tøjet er ikke vigtigt. Du anvender redskaber som vægtstænger, tager kropshævninger i gammeldags gymnastikringe, svinger tunge kettlebells, hopper op og ned ad kasser og kaster med sandsække. Det gør træningen varieret, sjov og naturtro og skaber en særlig stemning af noget råt og ægte - noget som yderligere bidrager til fællesskabsånden.

Forebyg skader Desværre ses der i kølvandet på den stigende popularitet også en del skader i crossfit. Typiske skader er seneskader i albue eller skulder efter pullups (kropshæv-

ninger) og overbelastning af knæene efter løb og hop. Skaderne skyldes primært overbelastning - at man er gået for hurtigt frem med eksempelvis for mange gentagelser, for meget vægt på stangen eller en for stor samlet mængde træning – før man er stærk nok til det. Også en forkert teknik kan forårsage overbelastningsskader. Det er motiverende når crossfit-instruktøren siger: Tag så mange gentagelser du kan på X sekunder, eller: Skub en genstand fra ét sted til et andet så hurtigt du kan. Men konkurrence-­ elementet er samtidig med til at øge risikoen for skader, fordi teknikken kan ryge i farten, og man let kan overhøre kroppens

signaler. Instruktørens rolle er derfor yderst vigtig, for dels at sikre den rette holdånd, dels sørge for at øvelserne udføres korrekt, også når bølgerne går højt.

Tilpas træningen til DIG Opsummerende vil alle som udgangspunkt kunne få gavn af at træne crossfit. Men vær opmærksom på at tilpasse træningen til lige præcis dit udgangspunkt ikke mindst hvis du er oppe i årene eller har (tidligere) skader. En fagligt dygtig instruktør kan hjælpe dig. Har du skader eller skavanker, eller er du i dårlig form og utryg ved at starte op, kan det anbefales at træne crossfit hos en fysioterapeut. 042021

25


+ ØVELSER

foto Vibeke Johansson, Tøj stillet tilrådighed af Eyda

CROSSFIT-INSPIRERET HJEMME-TRÆNING Vælg det niveau af hver øvelse som passer til din form og formåen.

Start med at varme dine led op, lav fx nogle få rolige gentagelser af øvelserne og få pulsen lidt op ved let løb på stedet.

AF TINA JØNSSON Fysioterapeut, FysioDanmark Arkadens Fysioterapi, Aalborg

Gentagelser og sæt kan man sammensætte på mange måder. Et eksempel kan være: 3 runder, hvor hver runde består af: • 5 thrusters • 10 burpees • 15 airsquat • 20 boxjump • 25 situps • 30 lunges

1 BURPEES

Læg dig på maven med hele kroppen mod underlaget. Rejs dig op og hop på stedet mens du klapper over hovedet.

Variation: Kom ned på hænder og fødder. Rejs dig og hop på stedet mens du klapper over hovedet. 26

042021

Er du begynder, så indlæg pauser mellem øvelserne efter behov. Gennemfør gerne så hurtigt du kan, men det vigtigste er at du kan udføre alle øvelser korrekt, også når det går hurtigt. Træn gerne mindst to gange om ugen, og max hver anden dag. Med tiden kan du medtage andre eller flere øvelser, øge tempoet eller sværhedsgraden af øvelserne. Se øvelserne som film på www.krop-fysik.dk eller scan QR-koden:


+ ØVELSER

2 AIR SQUAT Stå med fødderne lidt fra hinanden, lav en dyb knæbøjning, og kom op igen (brug ballemusklerne). Knæene skal altid pege lige ud over fødderne.

Variation: Samme øvelse, men gå lidt mindre dybt ned. Stil evt. en stol under dig, så du rejser og sætter dig.

OBS

Styr knæ og fødder når du lander, så knæene altid peger lige ud over fødderne, og du ikke falder indad på fødder og knæ.

3 BOX JUMP Hop med samlede ben op på en forhøjning og tilbage igen. Forhøjningen skal være helt stabil!

Variation: Gå op og ned ad forhøjningen med ét ben ad gangen.

042021

27


+ ØVELSER

4 THRUSTER

Hold en vægt foran kroppen, fx en vandflaske fyldt med sand. Lav en air squat, og afslut den med at strække vægten op over hovedet og sænke den ned foran kroppen igen. Variation: Justér vægten.

5 HOLLOW ROCK Lig udstrakt på ryggen, løft overkrop og fødder lidt fra underlaget. Lav en lille rokkebevægelse, som en gyngestol.

Varation: Samme øvelse, men bøj det ene ben og hold knæet ind mod brystet

6 LUNGES Gå frem på det ene ben og sænk kroppen, så bageste knæ peger lige ned mod gulvet, og forreste ben er cirka 90 grader bøjet. Brug baller og lår til at rette kroppen op og tilbage igen. Skift mellem højre og venstre ben.

Variation: Samme øvelse, men gå knap så langt ned.

28

042021


+ SIDSTE NYT

gear Me-Mover

– sjov og effektiv udendørs– træning uden skader Me-Mover er en stepcykel, som gør både træning og transport sjovt og ­effektivt. På en Me-Mover bevæger du dig med en god kropsholdning og naturlige bevægelser. Det robuste, unikke 3-hjulede design, hvor man læner sig ind i svingene, gør Me-Mover stabil både på veje og stier. Me-Mover er uhyre effektiv cardio-­ træning, hvor stødbelastningen er lavere end når du løber. Derfor er Me-Mover velegnet til både almindelig træning og genoptræning af skader i knæ, ryg, hofter og ankler. Uanset om du er idrætsudøver, har skader, vil genoptræne din krop eller bare ønsker at holde dig i form. “Me-Mover giver en intens, men skånsom træning af kroppens store muskelgrupper, og stabiliserer dit kernemuskulatur. Glimrende som grundlæggende træning eller supplerende træning til fx løb eller cykling.” John Verner, indehaver af Parken’s Fysioterapi

Me-Mover 2.3 koster 13.900,- og Me-Mover Speed 19.500,-  Læs mere på me-mover.dk hvor du også kan booke en testtur og leje en Me-Mover på månedsbasis.

OPLEV NATUREN MED DISC GOLF Med dette professionelle start-sæt til disc golf er du klar til at erobre de danske disc ­golf-baner. Sættet indeholder 5 professionelle golf discs, så hele familien kan komme i gang med disc golf. Du vælger selv din yndlingsfarve, og prisen er kun 399,Sættet kan købes på www.discimport.dk – søg på ”familiesæt”

Værtens bedste håndvask - pas godt på dig selv, din familie og dine kollegaer God håndhygiejne er den bedste beskyttelse til at forebygge smitte og sygdomme. Hænderne bør som minimum vaskes: • Når du har været ude at handle / kommer hjem • Før du spiser • Før du laver mad • Når du har nyst el. hostet i hænder eller pudset næse • Efter HVERT toiletbesøg Nova TTO Håndsæbe uden sulfater med 4,99 % tea tree oil er velegnet til hyppig håndvask. Udtørrer ikke huden, men efter­ lader den frisk og blød. Tea Tree Oil stammer fra Australien, hvor dens antiseptiske egenskaber har været kendt i århundreder. Læs mere på www.novasel.dk, tlf. 6323 0002.

MEDICINSK BASERET KNÆSTØTTE MED ÆGTE KOMPRESSION Uanset om du dyrker motion eller går meget, vil CEP’s knæ­ sleeve give en afgørende støtte. Og lider du af mindre knæleds­ skader, kan CEPs knæsleeve hjælpe dig tilbage igen. En perfekt pasform, kombineret med silikone-perler i manchetten, sikrer at knæstøtten forbliver på knæet, og en fint­ defineret medium kompression stabiliserer dit knæ, reducerer hævelse og lindrer smerte og ubehag. CEPs knæsleeve findes i 7 størrelser for optimal støtte og komfort, åndbart materiale der ikke folder i knæhasen Fås online hos www.cepsport.dk og i butikker: Kaiser Sport & Ortopædi og Løberen. Vejl. pris: 300 kr. 042021

29


+ FOKUS

foto Shutterstock

FOKUS

på ADHD

Træning af

sanserne KAN HJÆLPE BØRN MED ADHD

For børn med ADHD og sanseforstyrrelser bliver verden hurtigt kaotisk og uoverskuelig – og børnene ender ofte med at virke irriterende, selvom de så gerne vil gøre det godt og være som alle andre. Specialiseret sansetræning kan dæmpe symptomerne og øge livskvaliteten for både barnet og dets familie.

AF CAMILLA TJOTT ledende fysioterapeut, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden

A

DHD er en hyppig lidelse, som rammer 3-7 % af alle børn. I børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark udgør børn og unge med diagnosen ADHD cirka 12 % af alle diagnosticerede. Kort fortalt er børn med ADHD i mere eller ­mindre grad præget af at: • de kan have svært ved at fastholde opmærksom­heden • de kan være hyperaktive • de kan være impulsive Vi kan alle til tider være hyperaktive, impulsive og have svært ved at fokusere. Men diagnosen ADHD bliver kun brugt hvis en person har de ovennævnte træk så ofte og så gennemgribende at det er forstyrrende i livet.

30

042021

Børn med ADHD har typisk svært ved at regulere deres adfærd i forhold til den situation de er i. De kan være frygtløse, og farer fra én opgave til næste uden at gøre noget færdigt. Bøger kan være svære at forstå, og det de har lært, er svært at ­huske. Alting har det med at blive væk. De ender ofte som klassens klovn. De andre børn inviterer dem måske slet ikke med i legen. De kan virke grovere end de havde tænkt sig. Folk siger ”Det kan du gøre bedre hvis du gør dig umage”. De bliver distraheret af ting som andre slet ikke ser. De bliver let kede af det, fordi de så gerne vil være som alle andre.


+ FOKUS

Hvad er sanseintegration? Konstant modtager vi stimuli til vores forskellige sanser, og disse stimuli skal integreres og lægges på plads i de rigtige kasser inde i hjernen. Hjernens evne til at bearbejde, filtrere og sortere sanseindtryk kaldes sanseintegration. Børn med ADHD kan, ud over deres vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, have en sanseintegrationsforstyrrelse. Kroppens sanseapparat består af 7 forskellige sanser: følesans, muskel-led-sans, balancesans, synssans, høresans, smagssans og lugtesans. Sansecellerne sender konstant impulser til hjernen, som sorterer og fortolker de mange input til et sammenhængende billede af virkeligheden. Mange sanser vil være i spil på samme tid. Nogle af dem er ligegyldige og skal sorteres fra (fx larm fra kammeraterne), mens andre skal få os til at reage-

re (fx en besked fra læreren). Hjernen lærer at sortere i sanseindtrykkene, så det uvæsentlige sorteres fra, og man kan koncentrere sig om den aktivitet man er i gang med. Hvis man er forstyrret i denne proces, er hjernen på overarbejde, og det er svært at finde ro og tryghed. Nervesystemet bliver overstimuleret, og man får ikke fjernet sig fra de stimuli man burde trække sig fra, fordi man ikke kan mærke at det er for meget. Eller man får ikke tilført de stimuli man har brug for, til at opretholde opmærksomheden på en opgave. Man afledes konstant fra det man er i gang med, fordi tingene ikke bliver integreret korrekt i første omgang. Og når først nervesystemet er overstimuleret, er det svært at få ro på igen. Barnet bliver uroligt, kravler rundt på væggene, taler uafbrudt, og der opstår ofte konflikter.

Nervesystemet er måske fyldt op kl. 10 om formiddagen, men dagen byder på mange flere stimuli, og fordi barnet er forstyrret i at regulere sig ned, får det ikke taget de pauser alle har brug for. Bægeret er fyldt op og flyder over.

Man kan være forstyrret på en enkelt sans eller dem alle sammen. Man kan have en underreagerende, en overreagerende eller en søgende adfærd. Eller alle tre på samme tid.

Hvad er sanseintegrationstræning? Sanseintegrationstræning stimulerer sanserne og hjælper hjernen til at bearbejde og filtrere sanseindtrykkene og derved

Bedre søvn og øget trivsel Dansk forskning dokumenterer, at Protac Kugledynen® normaliserer søvnmønstret og øger den daglige trivsel hos børn med ADHD

Protac Kugledynen® Flexible

n

Få mere information på www.protac.dk

n

Vores terapeuter sidder klar med vejledning på tlf. 8619 4103

Krop og Fysik.01.07.2021.indd 1

01/07/2021 11.58

042021

31


+ FOKUS Det er svært at koncentrere sig når hovedet er fyldt med tanker og indtryk.

ADHD-FAKTA ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Hvad er årsagen? Der er mange og komplekse årsager til at nogle børn og unge udvikler ADHD. Meget tyder på at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen der styrer vores opmærksomhed, motoriske aktivitet og impulsivitet. De bagvedliggende biologiske årsager menes at være en nedsat mængde eller virkning af stofferne dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernecellerne.

Kan man vokse fra sin ADHD? Cirka 40 % af børn med ADHD opfylder som voksne ikke længere kriterierne for diagnosen, men de kan stadig have vanskeligheder. Hyperaktiviteten bliver mindre udtalt, men erstattes ofte af en indre uro og rastløshed, og mange voksne med ADHD har også koncentrationsbesvær og svært ved at holde fokus.

Hvor mange har ADHD? I Danmark har antallet af børn diagnosticeret med ADHD de seneste år været stigende, fra godt 7.000 diagnosticerede i 2006 til godt 25.000 i 2016. 7 ud af 10 børn som får diagnosen ADHD, er d­ renge. Der er dog en lille overvægt af piger/ kvinder når det handler om ”den stille ADHD”, ­kaldet ADD. Den kan være sværere at få øje på fordi symptomerne ikke er så tydelige. Derfor ­stilles diagnosen ADD - ”ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden” - oftest senere i livet.

32

042021

sænke stressniveauet. Hjernen opdateres om kroppens grænser, og det giver tryghed og ro i hoved og krop. Sanseintegrations­ træning tager udgangspunkt i barnets sanseprofil: Har det brug for at få tilført stimuli eller for strategier til at undgå dem? I hvilke situationer og på hvilke sanser generes det? Behandlingen kan fx være forskellige former for taktil stimulering (fx fysisk tryk på kroppens led), massage, at gynge, hoppe, lave balanceøvelser, koordineringsøvelser, styrketræning, brug af sansestimulerende redskaber som tyngdedyner, akupressurringe, veste og meget mere. Vigtigt er også strukturerede, stimuli-fattige pauser for at undgå overstimulering. I pausen tømmes bægeret for indtryk, så man undgår at det flyder over, og så der bliver plads til nye indtryk. Særlig vigtigt er stimulering af muskel-led-sansen, følesansen og balancesansen, som tilsammen udgør vores kropsbillede, dvs. opdaterer hjernen om kroppens grænser, fortæller os hvor i rummet vi befinder os, og sørger for at vi fx ikke falder ned af stolen eller snubler over dørtrinnet.

Det er svært at sidde stille i skolen og skrive sit navn, når man skal bruge mange kræfter på bare at undgå at falde ned af stolen, og man ikke kan mærke hvor mange kræfter man skal lægge i at holde på en blyant. Det føles utrygt ikke at kunne mærke sig selv. Det er svært at tage tøj på hvis man ikke kan mærke sig selv godt nok til at koordinere de to kropshalvdele. Det er svært ikke at skændes med sine søskende når deres støj føles som knive i ørene. Det er svært at deltage i et måltid hvor mange sanser udfordres på én gang. Især når bægeret er fyldt, og der ikke er plads til flere indtryk.

Sanseintegrationstræningen øger barnets kropsbevidsthed og giver ro til nervesystemet. Forældre fortæller typisk at barnets øgede kropsbevidsthed først og fremmest giver ro. Barnet bliver bedre i stand til at sætte ord på det der er svært, og derved bliver det lettere for omgivelserne at hjælpe. Barnet deltager mere hensigtsmæssigt i familien, fx i måltider, spil, sociale arrangementer. Familien beskriver færre frustrationer og konflikter og bedre sociale relationer. Barnet finder ro til at færdiggøre opgaver, hvilket øger indlæringen. Den motoriske uro ved sengetid aftager væsentligt, og putte­ situationen bliver hyggelig og rolig. Også morgenerne er mere rolige, og barnet kommer ud ad døren på en mere hensigtsmæssig måde.


UNDGÅ DÅRLIG ÅNDE

FÅ MAGASINET DIREKTE I DIN POSTKASSE Krop+fysik er et magasin om sundhed og trivsel, om hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Langtidsvirkende

Hali-Z

®

Krop+fysik i et helt år for kun

Fås på apoteket og apotekswebshops

199,-

SPAR

• sugetabletter er en nem løsning • videnskabelig dokumentation • omgående virkning Læs mere på www.dårligånde.dk

70 kr.

BESTIL PÅ KROP-FYSIK.DK ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4514

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

042021

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en byder jer velkom ie i ifer min ig hyggel omgivelser. Ho charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg byen på Torvet

33


+ FOKUS

tekst Marianne Nørup, journalist Modelfoto Protac

For havde vi konflikter fra vi stod op, til vi gik i seng. I dag har vi langt færre konflikter.

FOKUS

på ADHD

PATRICK ER BLEVET EN HELT NY DRENG Patrick på 8 år har ADHD, og indtil for nylig har hans liv været fyldt med konflikter. I dag er konflikterne langt færre, og han har fundet hjælp til at opnå fysisk og psykisk ro, til glæde for både ham selv og hans familie.

J

eg har nok altid vidst at Patrick er anderledes. Men i starten ville jeg ikke se det i øjnene. Ditte er mor til Patrick på snart ni år, og hun fortæller åbent om de udfordringer han og familien oplever. Allerede tidligt i livet viser Dittes søn tegn på at han har det svært. Patrick kan for eksempel finde på helt bevidst at løbe ind i væggen for at slå sig. Han er motorisk lidt klodset, og kommer han til at gå ind i et bordben, siger han ikke bare av og bliver sur eller ked af det - han går helt amok. – Patrick virkede i det hele taget meget stresset, og jeg spurgte flere gange pædagogerne i børnehaven om de troede at ­noget var galt med ham, men det mente de ikke, siger Ditte. 34

042021

Ditte holder dog fast i sin mavefornemmelse, og da Patrick er fem år, får han stillet diagnosen ADHD. Kort efter kommer han til undersøgelse hos fysioterapeut Camilla Tjott på Bispebjerg Hospital, som udarbejder en såkaldt sanseprofil på ham. Den ­viser at Patrick ganske rigtigt har sansemæssige udfordringer, og at hans nerve­ system derfor er på konstant overarbejde. – Camilla gav os nogle praktiske redskaber. Blandt andet kan vi trykke og klemme på Patricks led og muskler på en bestemt måde, som hjælper ham med at falde til ro, fortæller Ditte. Fysioterapeuten introducerer også en såkaldt kugledyne, som er en dyne, der med kugler i forskellige størrelser stimulerer kroppen og skaber tryghed.

– Patrick fravalgte dog tydeligt dynen. Han ville ikke bruge den, siger Ditte.

Dynen giver ro Tiltagene hjælper lidt, men Patrick har tiltagende søvnvanskeligheder, og han har svært ved at falde til ro og falde i søvn. ­Efter et par år bliver Patrick derfor på ny henvist til fysioterapeut Camilla, som ­udarbejder en ny sanseprofil, der viser at Patrick fortsat er på markant overarbejde i sin sanseintegration, med uhensigtsmæssig adfærd til følge. Denne gang er Patrick positiv da han afprøver tre slags kugle­dyner. Han udvælger en, som han får med sig hjem. Familien vejledes i struktureret brug af dynen hver dag for at hjælpe ­Patrick med at integrere


+ FOKUS

KUGLEDYNER KAN AFHJÆLPE URO – og er særlig velegnet til børn, demens-ramte og psykisk syge

Kugledyner ligner almindelige dyner, men er opbygget med ­kugler, hvilket stimulerer sanserne og giver en omsluttende ­følelse. Fyldet kan fx bestå af bittesmå kugler af granulat eller ­polystyren, eller plastkugler syet i lommer eller kanaler, så vægten fordeles over hele kroppen. Dynerne fås i forskellige vægtklasser, alt efter hvor meget og hvilke stimuli man har brug for. Dynerne stimulerer især muskel-ledsansen og følesansen. Dynerne kan blandt andet dæmpe fysisk og psykisk uro, angst, tankemylder, tanker om selvskade, tics og et dysreguleret ­nervesystem. De anvendes til blandt andet mennesker med ­søvnproblemer (hvor søvnproblemerne har rod i et overstimuleret nervesystem), angst, autisme, ADHD og demens. Man kan søge om bevilling til en kugledyne i sin kommune, hvis det vurderes at være et relevant hjælpemiddel. Der findes andre tyngdedyner end kugledyner, fx ringdyner, kædedyner mm. Kilde: Fysioterapeut Camilla Tjott

M

ME

PRODUK T

N

NYT NAV SA

MM

LD

SA

dagens stimuli, undgå overstimulering, mærke sine kropsgrænser og øge sin kropsbevidsthed. – Vi startede med 10 minutter hver dag efter skole. Og hurtigt er dynen blevet noget han bruger meget. Han beder selv om den når han kommer op at køre, eller er på vej til at blive overstimuleret. Så sidder han lidt i sofaen med dynen og ser en tegnefilm mens han falder til ro. Dynen har gjort en enorm forskel, fortæller Ditte: – Før havde vi konflikter fra vi stod op, til vi gik i seng. I dag har vi langt færre konflikter. Som noget nyt sover Patrick nu også med dynen om ­natten. Det har ikke hjulpet på søvnen, men på alt muligt ­andet, siger hans mor. Patrick er klart mere glad og ’på ’om morgenen når han vågner. De sidste tre måneder har Patrick desuden fået melatonintilskud for at afhjælpe søvnproblemerne, og det har også hjulpet lidt. – Indtil nu har vi undgået medicin, og mit håb er at vi med de pædagogiske og sanseregulerende tiltag kan lære at leve en almindelig hverdag, siger Ditte. – Patrick løber ikke længere ind i væggen, og han er mindre stresset. Det er som om han tåler mere nu, og han har fået bedre kropsbevidsthed og koncentration. Han er blevet en helt ny dreng.

E IN D H

O

042021

35


+ SIDSTE NYT

gear Hurtigtvirkende “krammetæppe” skaber ro Sens-Aid er et hurtigtvirkende ikke-medicinsk hjælpemiddel. Et ”krammetæppe” med tyngde og vinger der omslutter kroppen. Tæppet skaber med det samme en følelse af ro og velvære, giver samling på kroppen og får brugeren til at ”geare ned” i både krop og sind. Sens-Aid kan være med til at forbedre børn og unges trivsel ved at reducere angst, uro, rastløshed og koncentrationsbesvær. Tæppet er nemt at bruge i alle typer af stole, fx hvilestolen, kørestolen, bilen eller i sofaen – og så er det let at tage med på farten. Læs mere på www.zibocare.dk eller ring på tlf. 76 900 407

JEG ER RIGTIG Alle mennesker er født rigtige, men alligevel går mange af os rundt med følelsen af at være forkert. En følelse som ofte starter i barndommen, fordi barnet oplever pres fra omverdenen. Hvis forkertheden får lov at vokse, bliver den til stress, angst og ensomhed hos både børn, unge og voksne. Få indsigt i hvad forkerthed er, og hvor den kommer fra, samt 8 enkle redskaber til at arbejde med forkertheden i bogen ”Jeg er rigtig” af Chris Norre. Vejl. pris 199,95 kr. Kan købes i alle boghandler og på www.griffle.dk

Oliz og Koko-Nora hjælper til at få ro i kroppen Et tyngdetæppe er optimalt til at give tryghed og ro, hvis man oplever indre uro og uro i kroppen. Oliz og Koko-Nora er tyngde-hjælpemidler til børn, unge og mennesker med demens, der har brug for at ­ finde ro i kroppen i situationer hvor de er blevet overstimuleret og har behov for en timeout, eller når de skal sove. Oliz og Koko-Nora er mere end bare et tyngdetæppe og et hjælpemiddel; de er udformede som søde og sjove tøjdyr, som gør det ­lettere at tage imod hjælpen - det er hyggeligere og sjovere at få en krammer af et dovendyr eller at sove med en kramme-rokke. Oliz og Koko-Nora er naturligvis nemme at rengøre. Læs mere på www.oliz.dk og www.koko-nora.dk, tlf. 2078 7954.

Banebrydende mentorprogram hjælper udsatte unge i job eller uddannelse Unge der står uden for job- og uddannelsessystemet, har brug for vejledning og støtte med fokus på det hele menneske. Landsforeningen Talentspejderne står bag mentorprojektet Kandidaterne, hvor frivillige fra erhvervslivet ­afholder 24 møder med unge efter et fastlagt program. Målet er at de unge kommer i job eller uddannelse. I programmet arbejdes primært med sundhed, madlavning og basale vaner og rutiner, men også med personlig udvikling, selvtillid, selvværd samt evner og talenter. ­Resultaterne har været overbevisende: De unges fysiske og mentale sundhed bliver væsentlig forbedret, og op mod 80 % kommer i job eller uddannelse. Læs mere på www.webkost.dk og www.facebook.com/kandidaterne, tlf. 30 91 39 90

36

042021


ANNONCE

Få ro på krop og tanker med Wellbee tyngdedynen

Uro, utryghed og koncentrationsbesvær. Det er nogle af de udfordringer, som et stigende antal børn og unge oplever. Det kan gøre det svært at geare ned og få ro på krop og tanker - og ikke mindst få en ordentlig søvn. Årsagen er ofte, at fx angst, stress og ADHD udfordrer hjernens evne til at bearbejde de stimuli, sanserne modtager. Det kan Wellbee tyngdedynen hjælpe med.

Stimulerer sanserne Flere børn og unge har brug for hjælp til at styrke deres sanseintegration – dvs. hjernens evne til at bearbejde de stimuli, sanserne modtager – særligt følesansen og muskel-/ledsansen.

beroliger nervesystemet og skaber ro i krop og sind. Wellbee tyngdedynen skaber et jævnt og omsluttende tryk omkring kroppen – uanset om dynen bliver brugt i sengen, sofaen eller stolen. Når kroppen bliver omsluttet, udløser den krammehormonet ”oxytocin”. Det skaber ro og hjælper brugeren til lettere at falde i søvn og sove bedre med færre opvågninger. Og en god søvn er fuldstændig afgørende for trivsel, læring og velvære.

Udløser “krammehormonet” Wellbee tyngdedynen beroliger og stimulerer. Den kan hjælpe med at skabe ro, tryghed og trivsel hos brugeren. Tyngdedynen stimulerer sanserne

Den professionelle tyngdedyne Wellbee er den professionelle tyngdedyne. Den er udviklet af sundhedsprofessionelle fra ZiboCare med mange års erfaring i tyngdedyner og sansesti-

Vores adfærd er et udtryk for, hvordan vi har det. Ændret adfærd, fx angst og øget uro, kan være et resultat af, at sanserne er under- eller overstimulerede samt en manglende trivsel.

mulering til børn- og ungeområdet, sundhedssektoren og psykiatrien. Dynen er CE-mærket, testet og udviklet ud fra den nyeste forskning. Tæt forbundet med den støtte og omsorg, som børn og unge får, kan tyngdedynen hjælpe med at give bedre søvn og en bedre hverdag. Wellbee tyngdedynen kan købes i JYSK. Læs mere på Wellbee.dk eller ring på tlf. 76 900 407


+ MOTION

foto Shutterstock

9

n e ig m r fo i e m m o k t a l ti s tip

SLUT MED TRÆNINGSPAUSEN! E

AF FLEMMING ENOCH Specialist fysioterapeut, FysioDanmark, FYSIQ

fter to lange nedlukninger af fitnesscentrene og mange andre motions- og sportsfaciliteter – og oven på en lang og afslappende sommerferie – er du og verden nu klar til at genoptage træningen og komme i form igen. Mange af os har ikke fået rørt os så meget som vi gerne ville, og selvom vi har trænet derhjemme, har det måske ikke givet det samme som vi plejer at opnå ved hjælp af fitnesscentrets maskiner, vægte og holdtræning. Men kan du mon finde motivationen og rytmen igen? Er du nervøs for at blive skadet – og frygter du det øjeblik hvor du må konstatere at du ikke kan løfte så meget vægt som før, eller ikke kan holde til de lange ture på stairmasteren? Det hele kan virke lidt uoverskueligt. Men det behøver det ikke være. Tværtimod er der god grund til at fokusere på alt det positive ved at du igen kan genoptage din kendte træning. Her får du 9 konkrete tips til hvordan du kommer tilbage i form – uden skader.

1

38

2

Start med noget let, som du godt kan lide

Forpligt dig til 25-30 minutter

Hvis du starter med noget du godt kan lide, så er glæden og motivationen ved at gøre det større – og dermed også sansynligheden for at du får trænet. I starten handler det bare om at finde tilbage i rytmen. Måske synes du at holdtræning er det fedeste? Eller hvad med en god omgang balle/lår i frivægtsområdet? Det gør ikke noget at du i starten ikke arbejder 100% hen mod dit specifikke mål. Gør hvad du synes er sjovt, og tag det lidt roligt. Hvis du har været væk fra træningen i noget tid, skal kroppen lige vænne sig til at træne igen, inden du prøver kræfter med din personlige rekord i squat.

Lidt træning er meget bedre end ingen træning, så hvis en hel træning lyder uoverskueligt lige nu, så forpligt dig til at træne 25-30 minutter pr. gang. Du kan stadig få en effektiv træning.

042021

Du vil på den måde lettere opnå succesfølelsen af at have færdiggjort din træning, og så snart du er inde i træningsrutinen, vil du være mere tilbøjelig til at blive ved i lidt længere tid.


+ MOTION

3

4

5

Skriv træningen ind i din kalender

Pak din træningstaske

Lav en 1-måneds udfordring til dig selv

Hvis du leder efter en undskyldning for ikke at træne, så kan du som regel finde den! Derfor: Sæt tid af og planlæg hvornår din træning skal foregå. Find helst et tidspunkt hvor du ikke bliver distraheret af andre ting. Hvis du ved at du bliver presset af arbejde om eftermiddagen/aftenen - så planlæg en morgentræning. Hvis din morgen er for presset, så planlæg træning til om aftenen.

Dette tip er simpelt, men det virker forbavsende ofte: Pak din træningstaske dagen før, og tag den med dig når du går ud af døren. Det gør praktikken nemmere, og tasken er en reminder om hvad du har sat dig for, så du vil være mindre tilbøjelig til at skippe træningen.

Er du konkurrencemenneske, kan du sætte dig selv en udfordring. Når du deler dit mål op i en kort tidsramme, bliver det desuden mere overskueligt, og chancen for at du gennemfører, bliver større. Når udfordringen er gennemført, opnår du en stor tilfredshed - og pludselig er den inaktive livsstil skiftet ud med en aktiv hverdag, som gør dig stærkere og fyldt med energi. Her er 3 eksempler på en udfordring du kan tage op i løbet af den næste måned: • D eltag på 10 hold og gennemfør 5 individuelle træningssessioner. • T ræn 500 minutter. • D eltag på 5 hold du aldrig har prøvet før, og ­gennemfør 10 individuelle træningssessioner.

6 Få hjælp af en personlig træner

Der er aldrig nogen der har fortrudt en god træning!

7 Husk hvad træning får dig til at føle ­efterfølgende Træning kan ofte være hårdt når du udfører den, men du vil altid have det helt fantastisk bagefter. Så hvis du mangler fokus og motivation, så tænk på hvordan du har det efter træning. Der er aldrig nogen der har fortrudt en god træning!

8 Træn med en ven Det er som regel sjovere at træne sammen med andre. Hvis du har lavet en aftale med en ven, så er chancen for at du får trænet, større. Du vil vel ikke lade din ven i stikken, vel? I træningscenteret kan I desuden motivere hinanden til at træne lidt hårdere, og det er også som om tiden går lidt hurtigere når man træner med andre.

En personlig træner sørger for at du får den bedst mulige opstart. Hvad drømmer du om, og hvad vil du gøre for at nå derhen? Vil du tabe dig, blive stærkere eller ’blot’ få mere energi i hverdagen? En personlig træner laver en plan i samarbejde med dig, og sammen klarer I vejen fra start til mål. Vælger du en fysioterapeut som din personlige træner, kan du desuden tage højde for eventuelle nuværende eller tidligere skader – samtidig med at du træner hen mod dine mål.

9 Gør det for dig selv og ingen andre Husk at du træner for dig selv og ingen andre. At være sund og have et aktivt liv bør handle om at skabe de bedste forudsætninger for at leve det liv du gerne vil leve: En hverdag uden at blive forpustet når du går op ad trapperne, en hverdag hvor du kan lege med dit barn/barnebarn, en hverdag hvor du har det godt med dig selv, føler overskud og stræber efter at være den bedste version af dig selv. God fornøjelse! 042021

39


+ HJERTESUND

tekst Marianne Nørup, journalist foto Shutterstock

Død-bange for at blive forpustet Mennesker der har oplevet hjertet svigte, bærer rundt på den oplevelse resten af livet. Men angsten for om hjertet kan holde til belastningerne, kan få den modsatte effekt, nemlig at man ikke får trænet det.   

A

t komme i gang med motion efter et hjertetilfælde eller en hjertekarsygdom er lige så vigtigt som at tage sin medicin. Men for mange der har oplevet deres hjerte svigte, er det langt mindre angstprovokerende at putte medicin i kroppen end at få pulsen i vejret. Frygten for om hjertet

5

GODE GRUNDE TIL AT MOTIONERE SOM HJERTEPATIENT • D u nedsætter risikoen for genindlæggelser • D u nedsætter risikoen for nye blodpropper i hjertet og hjernen • D u sænker blodtrykket • D u øger det gode kolesterol (HDL) • D u øger din livskvalitet og livslængde Plus selvfølgelig alle de andre positive gevinster der beviseligt er ved motion. Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

40

042021

kan klare at blive belastet, sidder dybt i dem og afholder desværre en del fra at komme ordentligt i gang med motion. Det fortæller Martin Walsøe, som er fysioterapeut i Hjerteforeningen. Han forklarer at motion er en helt essentiel del af genoptræningen, blandt andet fordi en del af hjertet efter en blodprop kan være varigt beskadiget, og derfor skal den resterende del af hjertet blive bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen. Men også fordi hjertet generelt skal belastes – trænes – for at fungere bedst muligt.

Trygge rammer Mange steder i landet har eksempelvis Hjerteforeningen, lokale oplysningsforbund og klinikker for fysioterapi særlige træningshold for patienter som har hjertekarsygdom, er hjerteopereret eller på anden måde har haft hjertesvigt. Her får deltagerne rådgivning og genoptræning af en sundhedsfaglig ekspert, ofte en fysioterapeut med erfaring i hjertesygdomme. Og det giver lige præcis de trygge rammer der for mange er afgørende for om de tør belaste deres hjerte igen. – Hjertepatienterne er ofte nervøse for at deres hjerte ikke kan holde til at få pulsen op, siger Martin Walsøe. Den usikkerhed påvirker også på andre måder hjertepatienternes liv – de kan fx være bange for at gå en tur i skoven, fordi det er langt væk fra førstehjælp og sygehus.

SKAB TRYGHED OMKRING DIG Dette kan hjælpe dig i gang 

At skabe tryghed omkring dig kan hjælpe dig med at ­komme i gang med at ’leve livet’ igen.

• T ag et kursus i førstehjælp, og inviter dine nærmeste med. • H av altid en telefon på dig. • A nskaf evt. en hjertestarter til dit arbejde (kan købes mange steder, bl.a. hos Hjerteforeningen. Hos bl.a. Falck kan man leje hjertestartere og få årlige kurser med i abonnementet). • L ær dine symptomer at kende, så du ved hvornår du skal stoppe. Få hjælp af en fagperson. • H vis du tager medicin, er der ikke den samme sammenhæng mellem puls og belastning som hos raske. Tal med din fysioterapeut, syge­ plejerske eller læge om det – måske er der andre parametre du skal måle din anstrengelse på.


+ HJERTESUND

TRÆNING EFTER HJERTETILFÆLDE Hvornår må jeg gå i gang med motion efter et hjertetilfælde? Gå i gang så snart din læge giver grønt lys. Hvor hårdt må jeg træne? Var du ikke særlig fysisk aktiv før dit hjertetilfælde, skal du starte stille og roligt op, fx med at gå ture hver dag. Øg så stille og roligt distancen, og læg gerne små intervaller ind på turen hvor du går hurtigere. På den måde vænner du dit hjerte og kredsløb til at kunne klare mere og mere. Har du dyrket en del motion tidligere, kan du starte med din vante ­motionsform med det samme. Men sæt intensiteten ned i starten. Har du fx tidligere løbetrænet regelmæssigt, så løb lidt kortere ture og i lavere tempo – du skal føle at du er let forpustet. Skift evt. mellem at løbe og gå i starten. OBS: Er du blevet opereret via brystbenet, skal du ikke belaste din overkrop for meget de første seks uger. Hvor meget skal der til? Motioner 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Det betyder at du kan mærke at du træner, men det er slet ikke hårdt. 2-3 gange om ugen bør du i 20-30 minutter træne med en intensitet, hvor du kan snakke, men sætninger bliver afbrudt af dit åndedrag. Hvilken motionsform skal jeg vælge? Vælg det du bedst kan lide! Det afgørende er at du får pulsen i vejret og bevæger dig. Ud over kredsløbstræning kan det være relevant at lave vejrtrækningsøvelser og bevægelighedstræning for bryst/overkrop hvis du har været opereret. Er der risiko for at jeg får et nyt hjertetilfælde? Har du haft et hjertetilfælde, er risikoen for at få et nyt forøget. Men ved at tage din medicin og omlægge til sunde vaner som mere motion og sund kost, kan du udligne risikoen eller måske endda gøre den mindre end før, alt efter dit udgangspunkt. – Mennesker med en hjertehistorik har stor brug for tryghed når de skal begynde at træne, og især i opstarten kan de finde den tryghed ved at træningen er styret og overvåget af en fysioterapeut, hjertesygeplejerske eller læge. Det kan betyde den livsvigtige forskel på om man får trænet eller ej, lyder det fra Martin Walsøe, som her giver flere ideer til hvordan man kan skabe et trygt rum til motion. Hjerteforeningen står bag en række lokale og digitale tilbud, som kan øge trygheden såvel som sundheden for hjertepatienter. Læs mere på Hjerteforeningen.dk og hjertemotion.dk

Er jeg hjertepatient resten af livet? Hvis din hjertekarsygdom er velbehandlet, og du er blevet genop­ trænet, skal du opfatte dig selv som rask og leve efter de samme anbefalinger som raske, herunder sund kost og motion. Faresignaler Smerter, utilpashed og svimmelhed kan være faresignaler fra hjertet. Men alene frygten for at noget er galt, kan give utilpashed og svimmelhed. Det er derfor vigtigt at komme skånsomt i gang, allerhelst ­under vejledning af en sundhedsfaglig person der kan hjælpe dig med at skille træningsømhed og angst fra reelle hjertesymptomer. Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

Du kan finde din lokale fysioterapiklinik på krop-fysik.dk. 042021

41


+ HJERTESUND

tekst Tekst: Marianne Nørup, journalist foto DBU

Den står på sved, grin og kække bemærkninger når Jesper Harreby Thomsen (th.) og hans motionsfodboldspillere er i gang.

FODBOLD FOR OG MED HJERTET

Motionsfodbold er ikke bare sjovt, det er også verdens måske sundeste motionsform. Også hvis du har en kronisk sygdom, skavanker eller – ja – hjertekarsygdom!

S

ommeren har med EM og OL budt på masser af herlig fodbold, og måske endda givet dig lyst til selv at indtage grønsværen? Hvis det er tilfældet, så gå endelig videre med den ide - uanset om du aldrig før har spillet, eller om det er (uforståeligt) mange år siden du sidst spillede, eller om du har livsstilssygdomme eller andre dårligdomme med i bagagen. Ja, faktisk kan sidstnævnte netop være en god grund til at starte til fodbold. Det fortæller fysioterapeut Jesper Harreby Thomsen fra Center for Diabetes, og han bakkes op af solid forskning. Fodbold 42

042021

giver imponerende mange sundhedsgevinster, både fysisk, mentalt og socialt. – På det fysiske plan indeholder fodbold for eksempel mange retningsskift, som stimulerer og styrker knogler, muskler og led, og masser af intervaltræning (skift mellem hurtige og langsomme sekvenser, red.), som regnes for den mest effektive form for konditionstræning. Samtidig udfordres og styrkes koordination og balance, forklarer Jesper. Fodbold giver desuden humøret et stort løft, og motion har eksempelvis i flere studier vist sig at kunne reducere stress, depression og angst.

– Dertil skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder at folk synes det er sjovt at spille fodbold, tilføjer Jesper. Det – og det sociale sammenhold – giver en masse positivt til det mentale helbred, men betyder også at folk dels giver den en ekstra skalle i forhold til hvis de selv skulle løbe en tur, dels rent faktisk møder op til træning. Frafaldet er meget lille, fortæller han.

Bakket op af forskning De seneste år har forskning gjort os meget klogere på hvordan fodbold påvirker sundheden, og der er sat en række fodboldprojekter i søen for særlige målgrupper. Senest


+ HJERTESUND ‘Fodbold for Hjertet’, som er motionsfodbold – og et rehabiliteringstilbud - for danskere med hjertekarsygdom, diabetes og andre livsstilssygdomme. Og stort set alle kan være med – også selvom de ikke selv tror de kan, mener Jesper Harreby Thomsen, som selv er træner for et af holdene. – Mange af de mænd jeg har trænet, har spillet tidligere, men er aldrig begyndt igen fordi de typisk har tænkt ”det kan jeg ikke mere” – måske fordi ryggen eller knæene giver lyd, eller vægten er steget betydeligt. De der har en hjerte-historik, kan også være bekymrede for at få pulsen i vejret – for kan hjertet nu holde til det? Men skavanker eller livsstilssygdomme behøver ikke være en hindring, mener fysio­terapeuten, som dog ikke vil råde utrænede til uden videre at starte op på et almindeligt old boys eller old girls hold. – Den træning der foregår på Fodbold for Hjertet, er tilpasset spillernes form og forudsætninger. Vi starter meget roligt op, for det er jo helt korrekt at deltagerne ikke kan det samme som for tyve eller tredive år

Fodbolden har betydet alt for mig, både for mine hjerteproblemer og for min sukkersyge. Jeg har tabt otte kilo, og jeg tager ikke længere insulin. Spiller på motionshold

siden, eller som hvis de var i god form, forklarer Jesper. For helt nye spillere tilbydes en slags ’leg og spil’, hvor man introduceres til fodboldteknik og fysisk aktivitet som sådan. Og i det hele taget bruger man meget af tiden på at lege med boldene: – Simple afleveringsøvelser har et kæmpe fokus i Fodbold for Hjertet, og i mange

GODT I GANG MED FODBOLD: FYSIOTERAPEUTENS 4 GODE RÅD • V ælg det rette tilbud – Fodbold Fitness og Fodbold for Hjertet tilpasses den enkelte deltagers form og formåen • H usk du er blevet ældre - kend din begrænsning og tilpas træningen derefter • S tart roligt op • H usk at varme op før du hugger på mål! Jesper Harreby Thomsen, fysioterapeut og fodboldtræner

Har du problemer med åreforkalkning? Åreforkalkning er en udbredt folkesygdom, der rammer både mænd og kvinder. Er der tegn på arvelighed, eller har man begyndende tegn på forkalkning, er det en god ide at bremse udviklingen og endog fjerne eksisterende forkalkning med behandlinger med EDTA, der tilføres blodbanen via et drop i armen over ca. 3 timer. EDTA fjerner ikke den enkeltes tendens til hjerte/karproblemer, men med opfølgende behandlinger over tid samt ændret livsstil kan man forhindre gentagne forkalkninger. Gå ind på www.edta-patientforeningen.dk og få forklaring, patientberetninger og meget mere om emnet. Her kan du også se en liste over anbefalede specialklinikker. Ved spørgsmål kontakt Niels Otto Trap på telefon 23 34 23 16 eller Niels Højgaard på telefon 28 70 66 63.

042021

43


+ HJERTESUND

KOM OG VÆR MED! FODBOLD FOR OG MED HJERTET Har du brug for et ekstra skud s­ undhed, at få blodtrykket ned, få styr på din ­diabetes eller tabe lidt i vægt, så kan motionsfodbold være noget for dig. ‘Fodbold for Hjertet’ er træning hvor alle kan være med - både dig der ­aldrig har rørt en fodbold, og dig der var stjernen på U16-holdet. Det handler nemlig ikke om at være den største boldkunstner, men om at hygge sig og have det sjovt sammen med andre. Du er i sikre hænder på ‘Fodbold for ­Hjertet’: Trænerne er uddannet i at tage hensyn og lave træning som ­ passer til alle på holdet. Cirka sådan lyder invitationen til F­ odbold for Hjertet, som er et fælles initiativ fra DBU, Hjerteforeningen og SDU, støttet af Trygfonden. Det bygger på samme principper som Fodbold ­Fitness-konceptet, der udbydes i en lang række klubber landet over, både for mænd, kvinder og på blandede hold. Fodbold Fitness har i adskillige forskningsstudier vist sig at øge ­sundheden, fx modvirke svækkelse af knoglerne og forbedre balance, ­muskelstyrke og kondition. Du kan finde et sted at spille Fodbold Fitness eller Fodbold for hjertet på www.dbu.dk/fodboldforhjertet

øvelser kan man selv styre belastningen, fx når man dribler og skyder på mål. Vi træner en time i alt, og vi går mere op i at være fælles om træningen end i at spille kamp, slår træneren fast. Til gengæld gør man gerne lidt ud af tredje halvleg over en kop fælles kaffe: – Efter træningen er der tid til snak og samvær, og det er også her hvor jeg som fysioterapeut kan byde ind med gode råd og anvisninger, siger Jesper.

Tilpasset træning Nogle er i starten lidt nervøse for om de kan følge med, eller for at blive skadet, fortæller Jesper videre. Skader forekommer naturligvis, men ikke i stor stil – og som regel er det fordi man er gået for hårdt til den, siger han. – Jeg plejer at sige til spillerne at de skal være påpasselige, men ikke bange, og at de skal tilpasse deres aktivitet til deres egen formåen. Den del hjælper jeg dem gerne med. Når først spillerne er i gang på holdet, indfinder trygheden sig dog hurtigt, og deltagerne møder typisk trofast op, fortæller Jesper. Uanset vejret.

Fællesskabet er en kæmpe drivkraft. Spillerne har det sjovt, og de bruger hinanden som netværk, når det gælder deres sygdom. Jesper Harreby Thomsen, fysioterapeut og fodboldtræner

44

042021

– Og jeg oplever masser af glæde, smil og kærlige drillerier. Her dømmes man ikke på hvor god man er – alle giver den en skalle og yder hvad de hver især kan.

MEN… FODBOLD OG HJERTE? Ved EM i juni i år blev hjertestop og h­ jertesygdom pludselig påtrængende ­aktuelt for alle fodboldfans verden over, da den danske topspiller Christian Eriksen for åben skærm faldt om på banen og måtte genoplives. Derfor fremkalder sammensætningen hjerte og fodbold ­måske lige nu bekymring blandt ­mennesker der har fået konstateret en hjertesygdom eller frygter at få det. Der er dog ingen grund til bekymring – tværtimod, siger Peter Riis Hansen, professor, overlæge og dr. med. på Hjertemedicinsk afdeling, Gentofte Hospital - Pludseligt hjertestop hos topatleter får n­ aturligvis enorm medieopmærksomhed, men det sker kun yderst sjældent og ændrer absolut ikke på at fodbold og anden motion har en enorm positiv værdi for folkesundheden og blandt meget andet kan bibringe den enkelte et mere raskt og rørigt liv, siger han.


+ SIDSTE NYT

gear Bærbar rygpude med indlagt kulde og varme

EN SUND SNACK PÅ FARTEN!

Ny bæredygtig proteinrig snack - med kun få kalorier

Lad dig ikke stoppe af rygsmerter. En Sipacare Hot+Cold rygpude med geléperler giver lindring ved hjælp af varme eller kulde, og du kan ­bevæge dig rundt mens du har den på. Rygpuden opvarmes i mikroovn eller afkøles i køleskab, og har velcro-bånd, så den kan tilpasses din ryg. Købes på udvalgte apoteker samt på apopro.dk, apotekeren.dk, ­dinapoteker.dk, webapoteket.dk.

Endelig en sund snack! Oh Pops er en ny bæredygtig, plante­ baseret snack, der er lav på kalorier og indeholder en betydelig mængde protein og en lang række vitaminer og mineraler der er essentielle for kroppen, herunder et potpourri af de ting som veganere og vegetarer ofte er i underskud af. Oh Pops kan derfor anbefales som supplement til den vegetariske kost. Med det høje proteinindhold og den bredspektrede aminosyreprofil er den desuden oplagt som kosttilskud til ­atleten, den aldrende eller teenageren i voksealderen, som vil optimere sin muskelkvalitet på en sund og naturlig facon.

Yderligere information på www.sipacare.dk

www.ohpops.dk @ohpopsdk

MULTIBORD fra Farstrup Furniture Et bord til rar beskæftigelse, lidt læsestof, en computer eller et godt besøg - med et multibord har du mulighed for det hele. Multibordet gør hvilestolen til et rart sted at læse, skrive eller spise. Bordet kan ­rulles ind til stolen og låses med bremser, og fåes i bøg, med bordplade i hvid- eller bøgelaminat, så det kan passe til de øvrige møbler i stuen. Multibordet står flot sammen med hvilestolene fra Farstrup Furniture. Vejl.pris kr. 4.740,Se hele udvalget og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

Sig godnat til snorken

Snorker din partner? Så er du langt fra alene! Men der er flere ting man kan gøre for at afhjælpe snorken. Ud over at holde vægten, undgå rygning og spise en afbalanceret kost er der en række produkter der kan give snorkelindring og en bedre ­nattesøvn. Snoreeze mund- og næsestrimler, halsspray, næse­ spray og bideskinne indeholder naturlige ingredienser og har med sin unikke teknologi beviselig effekt i op til 8 timer. Snoreeze kan købes på udvalgte apoteker og apotekeren.dk Læs mere på www.snoreeze.com/den

HELT IGENNEM BÆREDYGTIGT

Loppefrøskaller er et dokumenteret effektivt middel til at regulere fordøjelsen. Vil du gerne spare på ressourcerne og mindske dit forbrug af plastik? Så er Kurm Økologiske Loppefrøskaller valget for dig. Som noget helt nyt og unikt er loppefrøskallerne pakket i en papirspose og en æske. Posen lukkes med en tape med kartoffelmels-lim, og der er ingen plastikske vedlagt. Du har sikkert allerede en ske i skuffen, og dermed kan du spare på ressourcerne. Fås hos Helsam. Se mere på www.kurmpharma.dk, tlf. 75 82 80 44. 042021

45


+ DIÆTISTEN

foto Shutterstock

Høst naturens vitaminbomber og styrk immunforsvaret til den kommende vinter! Tag en tur ud i naturen og høst naturens egne vitaminbomber, så du kan styrke såvel din sundhed som dit immunforsvar.

D

en danske sommer er fantastisk til at levere lækre og sundhedsboostende fødevarer, som du selv kan gå ud og samle. Blandt andet byder august og september på mange bær, frugter og grøntsager som er guld værd for dig og din krop.

Immunforsvaret

AF LISA CHRISTIANSEN Cand.scient. i human ernæring

46

042021

Det er vigtigt at spise sundt og varieret for at styrke dit immunforsvar, så kroppen er bedre rustet og ikke så let tager imod sygdomme. Et sundt immunforsvar skal plejes og holdes ved lige, blandt andet gennem at spise sundt og varieret. Du kan ikke spise dig rask hvis du først er blevet syg med en forkølelse eller halsbetændelse, og det er derfor en myte at du hurtigere bliver rask hvis du fx spiser en masse appelsiner eller drikker ingefærshots. I stedet skal du styrke kroppen ved generelt at spise sundt. På den måde kan du øge chancerne for at undgå sygdomme. Frugt og mange grøntsager er nogle af de vigtigste ingredienser i en sund kost, da de er proppet med vitaminer, mineraler og kostfibre, som alt sammen styrker dit immunforsvar. Nødder og fede fisk, som bidrager med sunde fedstoffer, er også gode komponenter i en varieret kost og bidrager desuden med D-vitamin, som i løbet af ­vinteren er nødvendigt at få gennem kosten, fordi du ikke danner så meget D-vitamin i huden via solen. Det anbefales derfor at voksne og børn over 4 år tager et dagligt tilskud af D-vitamin på de 5-10 μg i vinterhalvåret (fra oktober til april).

De næringsrige bær Du kan samle mange vitaminholdige bær i naturen i august måned, som kan booste dit immunforsvar. De fleste næringsstoffer fra bær sidder i skrællen, og da de små bær har en forholdsmæssig stor overflade med skræl, indeholder de mange næringsstoffer. Hvis du har adgang til mange vilde bær, kan du samle bær og komme dem i fryseren, så du har bær hen over vinteren. Når du fryser frugt, bær eller grøntsager, bevarer de størstedelen af vitaminindholdet, så de heldigvis er nærmest lige så sunde som hvis du spiser dem friske. Hvis du vælger at samle vilde bær fra naturen, får du velsmagende bær, som ikke er sprøjtede, og som naturligt har fået lov at modne og blive til små skønne bær, der både smager godt og indeholder mange vitaminer. Vælger du at købe dine bær, så gå efter danske bær, da der ofte ikke er brugt så mange sprøjtemidler som i udenlandske, og fordi det er bedre for miljøet eftersom de ikke har været fragtet langvejs fra. Nogle af de danske bær du kan nyde godt af i august måned, er:

Blåbær Blåbær er rige på c-vitamin, antioxidanter og kostfibre. Det høje indhold af antioxidanter er, ud over at være godt for immunforsvaret, også godt for huden og kan derfor være en god hjælp til at bevare en smuk hud og minimere rynker. Du kan bruge blåbær i din salat, i en smoothie eller oven på din yoghurt (som indeholder gode mælkesyrebakterier, der også styrker dit immunforsvar). Derudover er blåbær og andre bær, med deres små mundrette størrelser, gode som en lille snack.


+ DIÆTISTEN

Brombær og hindbær Brombær og hindbær er to typer bær der også er rigtig gode at bruge i ­salater, som marmelade eller på yoghurten. Der findes mange steder i naturen hvor du kan samle vilde brombær og hindbær. ­Bærrene er ligesom blåbær rige på vitaminer og antioxidanter.

Andre bær Kirsebær, ribs og solbær er knap så lette at finde i naturen, men folk med hus og have kan være heldige at have de næringsrige bær i egen have. Ellers kan du heldigvis også købe de lækre smagfulde bær i supermarkeder eller ved vejboder.

Spis mange grøntsager Danskerne er generelt gode til at spise frugt, men knap så gode til at få spist nok grøntsager. Et af de 10 kostråd er netop blevet ændret til ’spis frugt og mange grøntsager’ for at opfordre danskerne til at spise løs af de næringsrige grøntsager. Det anbefales at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager. I august måned har vi herhjemme blandt mange a­ ndre disse grøntsager i sæson:

• Broccoli • Blomkål • Spidskål • Spinat • Ærter • Rødbede • Hvidkål Grøntsager er rige på kostfibre, hvilket gør at de mætter godt og er gode for fordøjelsen. Den gode mæthed som grove grøntsager giver, er især god hvis du ønsker at tabe dig, da de samtidig indeholder meget få kalorier. Derudover indeholder de mange vigtige vitaminer og mineraler og gør dig derfor mere modstandsdygtig over for sygdomme.

Glem ikke søvn og motion Vil du styrke dit immunforsvar, er der, ud over at spise sundt, også andre ting som har stor betydning for at holde kroppen sund og sygdomme fra døren. Det er eksempelvis meget vigtigt at du sørger for at få din søvn (7-8 timer hver nat), dyrke motion og undgå stress. Gåture i det fri er en god måde at koble af mentalt og samtidig få frisk luft og motion.

OPSKRIFT PÅ BÆRSMOOTHIE Ingredienser: En banan En håndfuld blåbær (frosne eller friske) Saften fra en lime Yoghurt, mælk eller skyr Sådan gør du: Blend alle ingredienser og tilføj mælk, yoghurt eller skyr til den ønskede konsistens opnås. Du kan erstatte blåbærrene med andre bær eller lave en bærblanding. 042021

47


+ OPSKRIFTER

tekst Louise Lorang “Grøn mad på max 30 minutter” foto Lene Samsø

HVERDAGEN ER TILBAGE

Sund og grøn mad på max 30 minutter

Opskrift fra ’Grøn mad på 30 minutter’ af Louisa Lorang, forlaget Lindhardt og Ringhof 2020

Du kan sagtens spise sundt og grønt selvom tiden er knap. I Louisa Lorangs kogebog ‘Grøn mad på 30 minutter’ får du opskrifter på lækker grøn mad, som også kan klares på travle dage - alt lige fra pizza og vege-bolo til skønne, fyldige salater.

TIP

VEGE-BOLO

I denne nemme vegebolo er der anvendt forkogte linser. Har du 15-20 minutter mere, kan du erstatte med 1 ½ dl tørrede linser. Skyl dem, og kog dem møre, og brug dem så som anført i opskriften

VEGETAR · 21 MIN · 3-4 PERSONER

Undlader du osten på toppen, er opskriften vegansk.

DET SKAL DU BRUGE

TILBEHØR

SÅDAN GØR DU

• 1 finthakket løg • 2-3 stilke fintsnittet bladselleri • 1 lille revet squash • 2 fed hakkede hvidløg • en gavmild sjat olivenolie • 3 spsk. tomatpuré • evt. en sjat rødvin • 400 g hakkede tomater eller passata • 1 dåse grønne linser (skyllede og afdryppede, 240 g) • salt og peber • et nip sukker • tørret oregano

• 300 g tørret spaghetti • kogende, saltet vand • frisk oregano • mozzarella eller parmesan • peber

Sautér løg, bladselleri, squash og hvidløg i olivenolie i en varm, dyb pande. Det skal ikke tage farve, men falde let sammen. Det tager ca. 3-4 minutter. Kom tomatpuré og evt. en sjat rødvin ved, og varm retten kort op. Tilsæt tomater sammen med linser. Krydr, og lad det simre i 8-10 minutter. Spæd til med lidt vand undervejs, hvis der er behov for det. Smag til igen med salt, peber, sukker og oregano inden servering. Kom spaghetti i kogende, saltet vand, og kog den al dente. Afdryp den, og vend den med vege-boloen. Lad den varme med i panden i 1-2 minutter, og smag til med salt og peber. Anret pastaen i dybe tallerkner. Top med oregano, mozzarella (eller revet parmesan) og frisk peber, og servér straks.

48

042021


+ BREVKASSE EKSPERTERNE

Spørg panelet

TRÆNINGS­EKSPERTEN

Hvordan skal jeg spise for at optimere min fitnesstræning?

Morten Zacho, cand. scient. og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

IDRÆTSSKADESPECIALISTEN

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, www.proalign.dk

TRÆNINGSCOACHEN

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

DEN KLINISKE EKSPERT Rasmus Bach Jønsson, klinisk ekspert i muskuloskeletal fysioterapi, Dip.MPT, FysioDanmark Viborg. Bestyrelsesmedlem DSMF

LIVSSTILSLÆGEN

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a. Motions-manualen

Se flere svar fra ekspertpanelet på www.krop-fysik.dk, hvor du også kan stille spør gsmål. Læs blandt andet: • Øm i lænden når jeg løber • Er astmamedicin doping? • Leddegigt - må jeg træne?

Jeg er 18 år gammel, 170 cm høj og vejer 60 kg. Jeg startede med at træne (nybegynder) før coronaen kom. Ifølge en ven var det godt at træne hele kroppen, så jeg fik 2 programmer, som jeg klarede fint. Nu er jeg gået i gang igen, men er kommet i tvivl om min kost. Hvad skal jeg spise? Hvor meget, hvor tit og hvornår? Jeg frygter at jeg ikke får nok ud af træningen, hvis jeg giver den gas og ikke har spist nok. Jeg har heller ikke styr på alle de kosttilskud som folk tager – er det overhovedet nødvendigt? Til slut vil jeg høre om det er en god ide at træne hele kroppen, eller om jeg skal dele det op. Hilsen Christian

Allerførst synes jeg det er fint at høre at du kørte to programmer og havde det godt med det. Du har et normalt BMI (body mass index) på 21 – dvs. du har normal vægt til din højde, om end du er til den tynde side. Da du ikke er idrætsudøver på højt eliteplan, er det hele slet ikke så vanskeligt. Det vigtigste er at du spiser varieret, således at du får både kød, rigeligt med især grove grøntsager, fuldkornprodukter og mejeriprodukter – det sidste af hensyn til kalk til dine knogler. Du kan se de enkle råd i de nye Kostråd, som du kan finde på www.altomkost.dk. Dér kan du også finde svar på mange andre kostspørgsmål. Når du træner på ikke-professionelt niveau, behøver du ikke være så nervøs for om du mon gør det rigtige. Du skal blot følge de almindelige kostregler, men sørge for at få kalorier nok – altså spise tilstrækkeligt meget. Hvordan ved du så om du spiser og drikker nok? Det gør du simpelthen ved at spise til du er mæt, og drikke når du er tørstig. Du behøver ikke at gå rundt med en flaske hele tiden og drikke tvangsmæssigt, fordi du er bange for at dehydrere. Du skal blot drikke når du føler tørst. Kroppen er den fineste føler for dehydrering – al snak om at drikke ”før du bliver tørstig” er opfundet af sportsdrik-fabrikanter. Kosttilskud – og her især proteintilskud, som mange der styrketræner, ynder at tage, er ligeledes helt unødvendigt. En alsidig dansk kost indeholder rigeligt med protein, og hvis du endeligt vil have et proteintilskud, er den billigste form et glas mælk. Mælk indeholder både cassein- og valleprotein, altså netop det protein du opbygger muskler med. Hvis du drikker cacaomælk efter træningen, får du også noget sukker til at fylde glykogendepoterne op med. Og med dit BMI kan du sagtens tåle nogle flere kalorier. Så længe du er nybegynder i styrketræning, er det en god ide med et ”hel-krops-program”. Senere kan det være at intensiteten bliver så høj og træningstiden så lang at det er hensigtsmæssigt at træne overkrop den ene dag og ben den næste gang. Husk blot at mærke efter på din krop, så du ikke går for hurtigt frem. Ømhed dagen efter er ok, men du må ikke være helt ødelagt i flere dage efter. Held og lykke med træningen. Venlig hilsen Leif Skive

042021

49


+ KORT NYT

nye sunde vaner TRÆT AF DE EKSTRA SOMMERFERIE-DELLER? Spis så meget du vil, lyder måske som et drømmescenarie for mennesker der gerne vil tabe sig. Men noget tyder på at det faktisk virker - hvis ellers man holder sig til vegansk kost. Et nyt studie har sammenlignet middelhavskost og plantebaseret (vegansk) kost med hinanden. Begge kosttyper har tidligere vist sig effektive til vægttab og forbedret sundhed. 62 overvægtige mænd og kvinder blev delt i to grupper. Ingen ændrede deres fysiske aktivitet, og alle måtte spise så meget de ville, men den ene gruppe måtte kun spise middelhavskost, den anden plantebaseret (vegansk) mad i fire måneder. Efter en pause på fire uger byttede de kostplan. Studiet viste at vegansk kost gav flest gunstige sundhedsgevinster og det største vægttab. Deltagerne tabte i gennemsnit 6 kilo, heraf 3,4 kilo fedt, mens de var på vegansk diæt – og ingenting på middelhavskost. Den veganske diæt gav også en større reduktion af mavefedtet og bedre insulintal. Kolesteroltallet blev forbedret hos plantegruppen, men ikke hos dem der spiste middelhavskost. En forklaring kan være at plantebaseret kost indeholder færre kalorier og mindre fedt. Mad med lav energitæthed (meget vand), fx grønsager, frugt og anden fiberrig mad, giver samtidig øget mæthedsfornemmelse og mindre sult, og kan derfor gøre vægttab og vægtstabilisering lettere, lyder det fra forskerne. Kilde: Forskning.no. Studiet er publiceret i Journal of the American College of Nutrition.

VEGANSK KOST GAV STORT VÆGTTAB Deltagerne tabte i gennemsnit 6 kilo, heraf 3,4 kilo fedt, mens de var på vegansk diæt.

Rygestop gør dig ikke i dårligt humør. Tværtimod! Det er en myte at man bliver deprimeret af at holde op med at ryge! Tværtimod reducerer et rygestop allerede efter seks uger risikoen for at udvikle angst, depression og stress, viser en ny stor systematisk forskningsgennemgang. Samtidig tyder meget forskning på at folk der begynder at ryge, har højere risiko for at udvikle mentale problemer, og at nikotinen er den direkte årsag fordi den laver ændringer i hjernen, udtaler professor i tobaksforebyggelse Charlotte Pisinget fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Det nye studie gennemgår 102 observationsstudier, der har fulgt over 169.500 mennesker over tid. Tobaksrygning koster hvert år cirka 14.000 danskere livet, mens passiv røg er skyld i mellem 300-500 dødsfald årligt. I gennemsnit mister rygerne cirka ti år af deres liv. Kilde: Videnskab.dk. Forskningen er udgivet i Cochrane Library.

50

042021


DELTAG OG VIND Vind gavekort

VIND ET GAVEKORT

Værdi

500,-

til www.cepsport.dk

For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.krop-fysik.dk/konkurrence senest den 4. oktober 2021. Hvis du lider af mindre knæledsskader kan du evt. bruge gavekortet på CEPs knæsleeve, der hjælper dig tilbage igen på ingen tid – og hjælper dig med at holde dig vedvarende frisk. En perfekt pasform kombineret med silikone perler i manchetten, sikrer at knæstøtten forbliver på knæet, mens den nøjagtigt definerede medi kompression stabiliserer dit knæ, reducerer hævelse og giver lindring af smerte og ubehag. Du vil få fremragende support uanset de fysiske aktiviteter. CEPs knæsleeve findes i 7 størrelser, og du måles både over og under knæet for at finde den optimale størrelse med støtte og komfort. •Å  ndbart materiale der er anatomisk vævet så den ikke folder i knæhasen •K  næledsstabilisering og lindring af smerter fra skader og lidelser. •D  yb vævsmassage for forbedret mikrocirkulation og reduceret hævelse. •E  n perfekt og komfortabel pasform

SPØRGSMÅL: I hvor mange størrelser findes CEP’s knæsleeve  4  7  10

NAVN: ADRESSE: POSTNR. & BY: TELEFON:

Ud over CEPs knæstøtte kan du også finde professionelle bandager og ortho produkter til udfordringer med hælspore, ankelled og akillessene.

KØN:

Se mere på www.cepsport.dk under Ortho.

EMAIL:

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vinder­ navne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.krop-fysik.dk/persondatapolitik

ALDER:

Send dit svar senest den 4. oktober 2021 Krop+fysik • AI Innovation House Innovations Allé 3 • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/KF 04-2021”

Krop+fysik · AI Innovation House · Innovations Allé 3 · 7100 Vejle · Tlf. 7089 0022 · www.krop-fysik.dk


+ XXXXXX

tekst xxxxxx foto xxxxxxxxxx

ANNONCE

BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER

BANEBRYDENDE

NYHED

SYMPHONIQUE er en serie af banebrydende produkter, der alle bygger på den nyeste forskning indenfor dermatologi. Hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sin foryngende og revitaliserende effekt – der tilsammen udgør en symfoni i verdensklasse.

BEAUTÉ PACIFIQUE

2.

3.

1.

1. SERUM SYMPHONIQUE En hybrid Hyaluronic Serum, som forener et kraftigt fugtigheds-boost med avanceret anti-age peptid-teknologi. Med sit indhold af to aktive hyaluronsyre-typer tilføres huden straks ekstra fugt, som holder sig på et markant forhøjet niveau hele dagen. 30 ml dispenser 499 kr. 2. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME Fugtgivende dagcreme med avanceret nano-teknologi. Virker forskønnende på hudens overflade allerede ved påføringen. Penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 3. CRÈME SYMPHONIQUE - NIGHT-TIME Avanceret natcreme bygget op omkring hele seks forskellige A-vitamintyper, så der både opnås en hurtig Collagen-genopbyggende anti-age effekt og etableres en langtidseffekt med et depot af reparations-parat A-vitamin nede i huden. 50 ml flaske 749 kr. BEAUTE-PACIFIQUE.COM

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Krop+fysik-2021-04  

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2021-04  

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded