{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 18

+ TEMA

tekst Marianne Nørup foto Marianne Nørup og Livsstilscenter Brædstrup

TEMA

Træt af manglende energi

NY LIVSSTIL OG RO I SJÆLEN GAV MERE ENERGI:

Jeg var blevet en anden person Inga var konstant træt og energiforladt før hun lagde sin livsstil om. Ændringen medførte vægttab og masser af energi, og i dag føler Inga at hun har fundet tilbage til sig selv.

M

in primære motivation var at jeg ville tabe mig, for jeg vejer for meget. Men jeg har fundet ud af at det er fint nok at man taber sig, men det batter ikke hvis man ikke har både kroppen og sindet med. 74-årige Inga Madsen fra Ullerslev er i gang med det sidste af tre sammenhængende livsstilsophold på Livsstilscenter Brædstrup, og hun fortæller at hun næsten fik en åbenbaring på sit første ophold. ­– Jeg vidste det ikke selv, men jeg har nok ubevidst undladt at forholde mig til mit indre velvære. Da jeg her på Brædstrup første gang prøvede mindfulness, følte jeg en indre ro jeg aldrig før har oplevet. Jeg vidste slet ikke at man kunne have det sådan. ­– I dag er der ingen grænser for hvor meget jeg kan nyde små ting, som eksempelvis at være i naturen – jeg kan sidde i timevis på bænken herude og bare kigge på fiskene i bassinet.

LIVSSTILSCENTER GIVER BOOST TIL LIVSSTILSÆNDRING En indlæggelse på Livsstilscenter Brædstrup er et tilbud til mennesker med ­hjertekarsygdomme, diabetes eller svær overvægt. Et livsstilsforløb består af tre ­indlæggelser á fire dage, med tre måneders mellemrum. Man bor og spiser på stedet, afprøver forskellige typer træning under ledelse af fysioterapeuter, bliver inspireret til mad og måltider og arbejder med sig selv og sine vaner i grupper. Indlæggelsen er et offentligt tilbud i sygehusregi, hvis man har en henvisning fra lægen. Du kan læse mere om livsstilscentret i næste nummer af Krop+fysik. 18

012020

Konstant energiforladt Det er 23 år siden Inga blev diagnosticeret med diabetes 2, og selvom hun selvfølgelig var nødt til at ændre ting i sin hverdag, så som at indtage medicin dagligt, så tog ­dagene hinanden, og det blev aldrig til den helt store ­livsstilsændring. – Det var et spark i tuden med den diagnose. Jeg synes ikke det var retfærdigt, men sådan er livet jo. Og med årene blev det mere og mere ”det går jo nok” – jeg lod stå til. Samtidig var det som om den gamle Inga lige så stille forsvandt og blev erstattet af en anden, som Inga ikke selv kunne genkende. ­– Jeg er egentlig en spradebasse. Jeg var altid glad. Men de seneste år mistede jeg lysten til at komme ud blandt folk. Jeg var konstant træt og energiforladt. Med tiden kom også en depression og et hjertetilfælde til. Så da to bekendte fortalte positivt om Livsstilscenter Brædstrup, blev Inga tændt. ­– Jeg vil gerne have flere år i mit liv. Og jeg ville gerne finde tilbage til mig selv!, siger hun alvorligt. ­– Opholdet her har været starten på en ny epoke i mit liv. Jeg er blevet meget mere rolig i mit indre, og paradoksalt nok har den ro i sjælen betydet at min indre spradebasse er vækket til live igen.  

Varigt vægttab

Selvom det er andre faktorer som fylder Inga med taknemlighed nu, er også hendes oprindelige mål nået: Hun har tabt sig 8,5 kilo. Og dem tager hun aldrig på igen, det er hun sikker på. For situationen er helt anderledes end de utallige gange hun har været på slankekur tidligere: ­– Jeg har igennem livet nok smidt 3-400 kilo, griner hun. Men de er alle sammen kommet tilbage på side­ benene.

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Krop+fysik-2020-01  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2020-01  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.