Page 41

+ KNOGLESUNDHED

EN USYNLIG SYGDOM Knogleskørhed skyldes at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knogler, især i lænderyg, hofter og håndled. Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene som fører til gener. Derfor ved mange ikke at de har ”skøre” knogler. Mere end 172.000 personer (knap 3 % af den danske befolkning) er diagnosticeret med osteoporose, men tallet er formentlig 2-3 gange højere. Behandlingen består i at ændre livsstil,  evt. suppleret med medicin.   Læs mere på www.osteoporose-f.dk

Normal knogle

Knogle med osteoporose

byggelse af fald er uhyre vigtigt, ligesom det er vigtigt at bevæge sig rigtigt, og fx ved løft holde byrden tæt på sig og evt. bruge hjælpemidler, lyder det fra Emma Clarck, som anbefaler at man får hjælp og rådgivning fra en fysioterapeut. Et råd som er særlig vigtigt for patienter med sammenfald i ryggen, er at få bevæget ryggen i alle retninger med blide øvelser. Især som nybegynder kan det desuden være en god ide at vælge motionsformer der ikke stiller store tekniske krav, fortæller osteoporose-forskeren. Og så er det ikke kun idræt og træning der kan vedligeholde styrken i knogler og muskler, ifølge Emma Clarck. En aktiv hverdag med mange gåture, havearbejde og rengøring er mindst lige så vigtigt.

KNOGLEVENLIG KOST: D-VITAMIN OG KALK ER KODEORD Det er vigtigt for knoglerne at få tilstrækkeligt med calcium. Mælkeprodukter er gode kilder, men calcium findes også i grønne grøntsager, rugbrød, mandler og som kosttilskud. 800 mg om dagen anbefales til voksne, lidt mere hvis man er over 70 år. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (fx sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men man får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Sollys er en meget vigtig kilde til D-vitamin. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret at solen kommer højt nok på himlen til at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinterhalvåret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller fra kosttilskud. Den officielle anbefaling er omkring 10 mikrogram D-vitamin dagligt, 20 mikrogram for personer over 70.

Hellefisk med abrikossovs og speltsalat - 2 personer Speltsalat • 1½ dl perlespelt (ca. 120 g) • 2½ dl vand • ¼ tsk salt • 150 g friske nippede bønner, skåret i 2-3 stykker på skrå • 1 bakke skyllet og afdryppet rucola salat (ca. 100 g) • 1 renset fennikel (ca. 100 g) • 1 spsk olivenolie eller rapsolie • 1 spsk æbleeddike eller hvid balsamicoeddike • salt og friskkværnet peber Abrikossovs • 100 g abrikoser i små skiver • 100 g gulerødder i små skiver • 3 dl grønsagsbouillon • saft af ½ citron (ca. 1 spsk) eller saft af 1 appelsin (ca. ½ dl) • 1 laurbærblad • 10 mynteblade Hellefisken • 50 g hellefisk • vand • 1 laurbærblad • strimlet yderste skal af ½ usprøjtet citron • ¼ tsk salt • 10 hele peberkorn

Speltsalat :Kog perlespelten i god tid, så den kan nå at køle af. Skyl speltkernerne og kom dem i en gryde med vand og salt og læg låg på. Kog spelten ved svag varme i 20 minutter. Lad kernerne køle af i en skål. Damp bønnerne i en gryde uden låg i lidt letsaltet vand i ca. 2-3 minutter. Der skal stadig være bid i bønnerne. Hæld bønnerne i en sigte og skyl dem kort under rindende koldt vand. Stil dem til side og lad dem dryppe af. Del fenniklen midt over og snit den på tværs af snittet i meget tynde skiver, gerne på en Mandolin og hak rucolaen fint. Bland det i speltsalaten. Kom olie, eddike, salt og peber i salaten og bland det hele godt. Abrikossovs: Kom abrikoser, gulerødder, grønsagsbouillon, citronsaft og laurbærblad i en lille gryde.  Kog sovsen i ca. 30 minutter. Tag laurbærbladet op og blend sovsen, f.eks. med en stavblender. Ønskes sovsen lidt tyndere, kan der tilsættes lidt vand. Kom myntebladene i og blend kort.  Smag sovsen til med salt, citronsaft og evt. mere mynte. Hellefisk: Del hellefisken i to stykker.  Bring 2-3 cm letsaltet vand i kog i en gryde sammen med laurbærblad, citronskal, salt og peberkorn. Kom fisken i gryden og lad den simre sagte i ca. 5 minutter. Stil gryden til side, læg låg på og lad hellefisken trække i 5-10 minutter, eller til den netop føles fast.

Pr. person Calcium: 263 mg D-vitamin: 19 µg

Kilde: Osteoporoseforeningen

062019

41

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.