Page 39

OGSÅ YNGRE MENNESKER KAN FÅ PARKINSON På landsplan er omkring 8.000 mennesker ramt af Parkinson, som er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Gennemsnitsalderen, når diagnosen stilles, er 61 år, men også yngre mennesker i slutningen af 20'erne lever med Parkinson. Hovedsymptomerne viser sig i form af rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser. Kilde: Parkinsonforeningen.

nyde musikken og hinanden. Når vi for eksempel træner balance, så oplever de det ikke som en specifik balanceøvelse, men blot som en del af dansen. Vi træner de samme grundtrin med få variationer, så alle kan være med, og vi lykkes i fællesskab. Eleverne kommer tit bagefter og giver mig en krammer, så jeg føler egentlig, at jeg først og fremmest er med til at formidle glæden ved dans og ved livet, siger Etty Holgersen.

Dansen er sygdomsfri tid.

”Dans med Parkinson” henvender sig både til Parkinsonramte og til deres familie. Etty Holgersen og Susanne Andreasen oplever, at det ofte er ægtefællen, som har taget initiativet til at få den sygdomsramte med den første gang, men at en indledende skepsis hurtigt bliver vendt. Og mange par oplever en velkendt glæde ved dansen blomstre op. – Et ældre ægtepar har måske gået til dans sammen tidligere i deres ægteskab. Mange år inden sygdommen kom. Når jeg så sætter et stykke musik på, som de genkender, så ser jeg glæden og minderne stråle frem. Mange gange triller tårerne, når et par hånd i hånd kigger hinanden ind i øjnene og bare får lov at være mand og kone. Jeg lader dem danse selv og bare nyde det, siger Susanne Andreasen, og Etty Holgersen supplerer: - Dansen er sygdomsfri tid. Når vi danser engelsk vals, så ser jeg par, som svæver ind i hinanden og finder nydelsen i at bevæge sig og lade musikken bære. Det er noget helt særligt.

Musikken sætter stemningen Ofte er det den Parkinsonramtes ledsager som kan mærke dansens effekt på den sygdomsramte, fortæller Etty Holgersen. – Dansepartneren mærker tydeligt udviklingen i balance, styrke og koordination hos den Parkinsonramte, fordi de følges ad i alle bevægelser. Dansen har effekt, fordi musikkens rytme går ned i gulvet og forplanter sig til resten af kroppen. Vi starter med en rolig opvarmning og bevæger os videre til en sang, hvor alle hilser på hinanden og går i takt. Musikken gør, at alle holder takten, også dem med rollator. På den måde opbygger vi muskulatur og kan bevæge os videre til endnu en dans. Også Susanne Andreasen fremhæver musikkens vigtige funktion: – Musikken er altafgørende, ikke mindst mentalt. Vi begynder for eksempel altid med vores slagsang: ”Her i vores hus er glæde.” Alle synger med og står og vipper til musikken, og allerede her har vi godt gang i vejrtrækningsøvelserne. Så er vi i gang og kan gå til opvarmningen. Begge danseinstruktører fortæller, at der sjældent er afbud, og at sammenholdet mellem både de Parkinsonramte og mellem de pårørende er unikt. Mange drikker

Mange par svæver ind i hinanden og nydelsen under dansen.

en kop kaffe efter dansetimen og aftaler måske også at følges ad til arrangementer. Etty Holgersens dåbsattest fortæller, at hun har rundet de 70 år, men hun er klar på at danse med sine Parkinsondeltagere mange år endnu: – Så længe, der er elever, så længe bliver jeg ved. Der er så meget livsglæde og engagement hos mine elever. De er en stor inspiration for mig.

FORSKNINGEN DANSER MED Udenlandsk forskning viser, at dans og musik har en positiv indflydelse på Parkinsonpatienter og deres udfordringer i forbindelse med sygdommen. Dansen styrker koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance, og samtidig udskiller hjernen et vigtigt signalstof, dopamin, som øger følelsen af lykke og tilfredshed. Kilde: Parkinsonforeningen.

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

39

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.