Page 38

Når sygdom må vige for dans, musik og livsglæde Fra Randers til Rønne, fra Odense til Aalborg: Over hele landet danser folk med Parkinson og deres pårørende sig til fornyet livsmod og glæde. Dansen er særligt koreograferet til mennesker med Parkinson og styrker både muskler, balance og koordination. Som en værdifuld sidegevinst finder livsglæden vej til dansegulvet og giver sygdommen baghjul for en stund.

LANDSDÆKKENDE DANS MED PARKINSON Parkinsonforeningens projekt 'Dans med Parkinson' er et landsdækkende treårigt projekt, som er støttet af TrygFonden med 3,7 millioner kroner. Projektet afsluttes med 8 danseevents den 2. november 2019, men dansen fortsætter overalt i Parkinsonforeningens 15 kredse. Foreløbig har Parkinsonforeningen uddannet over 100 danseinstruktører i danseformerne 'Parkinson Ballroom FitnessTM' og dansetræning inspireret af 'PD Dance-metoden', som er en amerikansk danseform særligt udviklet til Parkinsonramte og deres pårørende. Kilde: Parkinsonforeningen

38

De fleste forbinder Parkinson med stive lemmer, rystelser og koordinationsbesvær. Hvordan kan wienervals og slow fox dæmme op for det, tænker mange måske? Men når musikken spiller, og rytmen forplanter sig fra dansegulvet til kroppen, så sker der noget magisk. – Flere kommer ind ad døren med krykstokke eller rollator. Men når musikken begynder, og vi går i gang med opvarmningen, så ryger hjælpemidlerne til side, og mine elever bevæger sig mere og mere frit. Det giver mig gåsehud hver eneste gang, siger Susanne Andreasen, som er uddannet Parkinson Ballroom Fitness-instruktør og underviser i Randers. – At se, hvordan flere af mine elever kommer gående med små skridt, som jo er en af følgerne af Parkinson, og så se, hvordan de efter kort tid løber rundt i salen. Det er fantastisk. Undervisningen af Parkinsonramte har åbnet en helt ny verden for mig, og kontakten til mine elever har meget stor værdi for mig. Dansen kan ikke fjerne Parkinson, men vi kan sætte sygdommens udvikling på pause.

Dansen er et pusterum Danseundervisningen er udviklet af den prisbelønnede danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard i samarbejde med Parkinsonforeningen. Undervisningen tager afsæt i de klassiske pardanse som vals, slow fox og cha cha cha og har fokus på at træne balance, koordination, motorik og muskelstyrke. Som deltager kan

Parkinsonforeningen / tillæg til Krop+fysik

Etty Holgersen nyder livsglæden og engagementet hos sine elever.

man både danse alene og med en partner. Danseinstruktør Etty Holgersen underviser tre hold om ugen i Parkinson Ballroom Fitness, og hun glæder sig hver eneste gang. – Jeg møder mennesker, som kæmper med svær sygdom, og som alligevel møder op med et smil på læben til alle undervisningstimerne. Jeg lægger stor vægt på, at hos mig går de til dans, ikke til træning. Det skal være et pusterum, hvor de kan

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.