Page 12

+ FOKUS

tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Shutterstock

BEDSTE DIABETES-TRÆNING:

FOKUS

på diabetes

BLIV VED! Fysisk træning er ”vidundermidlet” imod type 2 diabetes. Videnskaben anbefaler en kombination af styrketræning og kondition. Men vigtigst er det at patienten får hul på en træning der varer resten af livet.

N

år en patient får diagnosen type 2 diabetes, er det samtidig startskuddet til fysisk aktivitet. Resten af livet. – Vi lærer hele tiden mere om sygdommen, men den vigtigste viden har vi haft siden 2000’erne: Træning er vidundermidlet imod diabetes. En særdeles vigtig behandling af sygdommen er ­fysisk aktivitet, og det vigtigste formål, når jeg som fysio­terapeut møder en patient, er at motivere personen til at blive ved at træne.

GENVEJE TIL GOD TRÆNING En gåtur – øger normalt ikke konditionen, men en gåtur reducerer blodsukkeret og har derfor alligevel en positiv fysisk effekt. En rask gåtur – en travetur i så høj fart at samtale er besværligt, kan være udmærket konditionstræning. I centret – motionscyklen, romaskinen og løbebåndet er god konditionstræning. Bidende styrke – når du laver styrketræning, er det ikke afgørende om der er 8, 10 eller 15 gentagelser. Det skal bare begynde at ”bide” de sidste gentagelser.

12

062019

Sådan forklarer Stig Mølsted, ph.d. og fysioterapeut ved Forskningsafdelingen, Nordsjællands Hospital og en af landets førende fysioterapeuter inden for træning og diabetes. Han har selv deltaget i mange forskningsprojekter, og er skarpt opdateret om den nyeste forskning i kraft af sin undervisning og sin almindelige, faglige interesse. – Træning giver i løbet af få uger patienten en bedre livskvalitet, og samtidig kan den sinke sygdommens progression og følgesygdomme som forhøjet blodtryk. – Patienten får 12 ugers træningstilbud. Efter min vurdering er fysioterapeutens vigtigste rolle i denne periode at hjælpe patienten med at få nogle vaner, som sætter gang i en livslang træning, siger Stig Mølsted.

Hvilken type træning tænder dig? Diabetes-eksperten uddyber at forskningen med stor ­sikkerhed har afgjort hvilken træning der giver bedste effekt. Det gør en kombination af styrketræning og konditionstræning, og fysioterapeuten er specialist i at sammensætte et program som omfatter de bedste kombinationer. – Men begge træningstyper har værdi hver for sig, og mit første råd vil altid være at finde noget som patienten har lyst til. Det giver en basis, som man kan bygge ovenpå. Det vigtigste er at patienten bliver motiveret. At patienten ikke bare stopper med at være fysisk aktiv når de 12 uger er gået. Stig Mølsted har mødt mange mennesker som lider af type 2 diabetes. Han har et klart billede af hvor de største udfordringer ligger:

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-06  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.