Page 44

+ FOKUS

FAKTA OM APOPLEKSI Apopleksi – slagtilfælde – skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til dele af hjernen, pga. en blodprop (85 %) eller en blødning (15 %) i hjernen. • 10.-12.000 personer i Danmark rammes hvert år af apopleksi • 75.000 personer i Danmark lever med diagnosen • Apopleksi er den 3. hyppigste dødsårsag i verden. • 20-25 % får ingen mén af slagtilfældet. • 25-30 % får brug for hjælp i det daglige Symptomerne opstår pludseligt og er ofte halvsidige, dvs. kun til stede i den ene side af kroppen. Det kan være: • Lammelser, herunder halvsidig ansigtslammelse  • Ændret personlighed og bevidsthed   • T ale- og sprogforstyrrelse – fx problemer med at finde ord eller tale tydeligt • Tab af synet i den ene halvdel af synsfeltet • A kut opstået svimmelhed samtidig med manglende kontrol over arm eller ben Ved et eller flere af disse symptomer skal der ske akut kontakt til ambulance eller læge. Så hurtigt som muligt! Behandling Efter endt akutbehandling på sygehuset, fx trombolyse, som er blodpropløsende behandling, vil patienten typisk komme på livslang medicin, og man vil igangsætte tiltag der skal forebygge nye tilfælde, herunder livsstilsændringer (vedr. kost, alkohol, rygning, motion, stress etc.). Tidlig og specialiseret genoptræning er essentielt Ved apopleksien kan man miste områder af hjernevævet pga. manglende blodforsyning, og det kan medføre funktionstab svarende til ovenstående symptomer. Disse funktionstab kan via genoptræning genskabes eller mindskes. Intensiv specialiseret træning bør starte så hurtigt som muligt; der er evidens for at der bør sættes ind med intensiv træning fra dag ét, og at genoptræningen i begyndelsen bør tilbydes dagligt i så mange timer som muligt. Jo større intensitet, des større effekt. Fysiske funktionstab er som regel lettere at træne end mentale og ­psykiske. Genoptræningen varetages typisk af et team af professionelle, herunder læge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, talepædagog og neuropsykolog. Desuden er evt. plejepersonale en vigtig samarbejdspartner. Risikofaktorer Risikoen for apopleksi stiger med alderen, og øges af rygning, højt ­alkoholforbrug, højt blodtryk, højt kolesterol, sukkersyge, overvægt, for lidt motion, samt hvis man har hjertesvigt, atrieflimmer mv.  Kilder: Patienthåndbogen.dk/Sundhed.dk, Hjerneskadet.dk, fysio.dk

44

052019

Kurt kan mærke at behandling og træning hjælper ham til at kunne klare hverdagen fuldt ud igen.

hænger en anelse, og kroppen hælder lidt til den ene side mens hun trækker vægten op og ned. En yngre mand ligger på en briks; han har en bold mellem benene og to små bolde i hænderne. Han har tydeligvis svært ved at koordinere sine bevægelser og ikke mindst styre benene. Det er meget væsentligt for prognosen at genoptræningen starter tidligt. – Undersøgelser viser at det bliver langt sværere at opnå resultater hvis der fx er gået et år siden skaden skete. Det er ikke umuligt, men det kræver stor vedholdenhed, fortæller Birgitte Sommer. – Hjernen og centralnervesystemet er mest plastisk (i stand til at forandre og tilpasse sig, red.) lige efter skaden er sket, så jo hurtigere vi kan sætte ind med kvalificeret genoptræning, jo bedre, siger fysioterapeuten. En anden tungtvejende årsag er at kroppen omgående ubevidst forsøger at finde en alternativ måde at løse opgaverne på. Hvis eksempelvis man er delvist lammet i højre side af kroppen, vil man bruge venstre i stedet, eller hvis benet slæber lidt, vil kroppen finde en måde at kompensere på, fx ved at halte. Det kaldes kompenserende mønstre, og når først kroppen har indlært kompenserende mønstre, er det rigtig svært at overbevise den om at den skal ændre tilbage til den oprindelige måde at bevæge sig på.

Videre i livet

Kurt var heldig. Han har i dag kun gener i sit venstre ben, der ikke helt vil som han vil. – Jeg bliver sur på mig selv når jeg ikke kan det jeg har kunnet, siger han, og fortæller om et aktivt liv i eget hjem sammen med Else, som han giftede sig med for otte år siden (da Kurt var 80). Kurt synger i to kor og spiller billard. Og meget mere. Det kræver en krop der er samarbejdsvillig. Efter forløbet her i neurocentret vil han gerne træne videre i sit lokalområde, for han kan mærke at træningen hjælper. – Og jeg har jo slet ikke tid til at være syg, siger Kurt med et stort smil.  

Profile for Mediegruppen as

Krop+fysik-2019-05  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.

Krop+fysik-2019-05  

Magasin fra Fysioterapeuterne. Motion, fysioterapi, sport, fritid, energi, velvære.