Krop+fysk-2019-02

Page 34

+ TEMA

foto Scanpix/Iris

TEMA

Artrose

ARTROSE -SMERTER KAN AFHJÆLPES Har du vedholdende smerter, stivhed og dårlig funktion i knæ, hofte eller andre led, er der stor sandsynlighed for at du har artrose. Ligesom en million andre danskere.

2,7

AF SØREN T. SKOU

Fysioterapeut, ph.d., lektor og forsknings­ leder på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Syddansk Universitet, og Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi, Næstved-SlagelseRingsted Sygehuse

millioner flere lægebesøg hvert år. Det har danskere med artrose tilsammen, sammenlignet med personer der ikke har artrose, og det svarer til 8 % af alle besøg hos egen læge. Næsten 1 million voksne danskere lider af artrose – i folkemunde også kaldet slidgigt – og artrose ligger i top 3 når det gælder antallet af lægebesøg, indlæggelser og samfundsmæssige om­ kostninger, ifølge tal fra 2015. Artrose kan opstå i alle led, men er mest udbredt i hænder, knæ og hofter, og spe­ cielt knæartrose er en hyppig årsag til smerte og nedsat funktion.

Diagnose

Selvom mange måske forbinder artrose – ”slidgigt” – med et røntgenbillede af et ”slidt” led, så kan man stille diagnosen ud fra en række symptomer og kliniske fund (se s. 35), uanset hvordan røntgenbilledet ser ud. Dit led kan nemlig se meget slidt ud på røntgen – uden at du får symptomer overhovedet, og omvendt kan du have symptomer på artrose uden det vil fremgå af et røntgenbillede. Derfor undgår man helst røntgenundersøgelse, med mindre

Risikoen for at få knæartrose er næsten tredoblet hvis man tidligere har haft en alvorlig knæskade, og mere end fordoblet hvis man er overvægtig. 34

022019

der er brug for at udelukke andre diagnoser, eller man skal vurdere et evt. behov for operation. Nok så væsentligt er det uvedkommende hvor slidt knæleddet ser ud på røntgen, i forhold til hvilken effekt du kan opnå af træning og fysioterapi. Du kan forvente den samme effekt, uanset om du på røntgenbilledet har et tilsyne­ladende upåvirket led eller et helt nedslidt led.

Risikofaktorer

Når lægen eller fysioterapeuten skal stille diagno­ sen, vil han eller hun spørge ind til en række risiko­ faktorer for at udvikle artrose, såsom overvægt, tidli­ gere ledskade (fx korsbåndsskade), overbelastning af leddet i arbejde og fritid, inaktivitet samt artrose i familien. Risikoen for at få knæartrose er eksempel­ vis næsten tredoblet hvis man tidligere har haft en alvorlig knæskade, og mere end fordoblet hvis man er overvægtig. Der ligger derfor også et enormt po­ tentiale for at forebygge artrose, både i at reducere overvægt, og i at forebygge alvorlige knæskader og øge det fysiske aktivitetsniveau.

KNAP EN MILLION DANSKERE BERØRT Artrose er den mest almindelige årsag til nedsat funktion hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende. I Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2017 angiver knap 21 pct. – 17 pct. af danske mænd og knap 25 pct. af alle danske kvinder over 15 år – at lide af slidgigt. Det svarer til knap en million danskere, hvilket er en lille stigning ift. 2013. Kilder: sst.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.