Helse-2022-09

Page 1

helse

I samarbejde med Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

VIDEN OM SUNDHED

TA' DIT MAGASIN MED HJEM

Udgave 09 / september 2022

ANNA STOKHOLM

ÅR

Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har

In

EPILEPSI FORENINGEN ds

tik i magasin

et

ET LIV MED SMERTER Den bedste behandling er ofte at lære at håndtere og forstå smerten

FOKUS

Sov bedre

Søvn

For lidt søvn svækker vores immunforsvar

Helse:

nyheder

motion

sundhed

50%

HAR OPLEVET SØVNBESVÆR INDEN FOR DE SIDSTE 14 DAGE mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


ANNONCE

Mette reagerede på gener i øjet – det reddede hendes syn Små gener i venstre øje blev hurtigt til en situation, der truede synet hos 51-årige Mette Laugesen. Chefoptiker Jesper Eghøje undersøgte hende akut og sendte hende direkte videre til behandling hos øjenlægen

louis nielsen

Det var her i synsprøverummet hos Louis Nielsen i Køge, at chefoptiker Jesper Eghøje undersøgte Mette Laugesens øjne, da hun oplevede gener. Blandt andet tog han et billede af øjnenes nethinde. Han var ikke i tvivl om, at hun skulle direkte videre til øjenlægen. Foto: Hanne Loop

Da Mette Laugesen på 51 år mærkede gener i venstre øje, var det slet ikke en synstruende tilstand, hun havde forestillet sig, der var på spil. Alligevel tog hun til sin lokale Louis Nielsen-butik for at få en optiker til at kigge på øjet – for en sikkerheds skyld. - Hvis ikke jeg havde reageret, havde jeg nok ikke kunnet se noget på venstre øje i dag, fortæller Mette Laugesen. Det viste sig, at hun havde en tilstand i øjet, 2 hvor nethinden var i risiko for at

løsne sig og forårsage synstab. En akut operation hos øjenlægen reddede hendes syn. Hvorfor kan jeg ikke se ordentligt? Generne var milde til at starte med. Det var en søndag i april, hvor hun efter en stund i solen på terrassen ikke kunne se ordentligt på venstre øje. - Det var, som om der sad en klat søvn inde i øjet, som jeg ikke kunne gnide væk, forklarer hun.

Dagen efter driller øjet stadig: - Der begynder nærmest at komme et gitter foran øjet, og mit syn bliver dårligere. Jeg har ikke ondt, men det er generende, og jeg tænker bare: ”Hvorfor kan jeg ikke se ordentligt?”, husker Mette Laugesen. Optiker droppede frokostpausen Hun kontakter derfor til den lokale Louis Nielsen i Køge. Her bliver chefoptiker Jesper Eghøje med Mette Laugesens beskrivelse bekymret, så


“Jeg havde jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn.” Mette Laugesen, 51 år Mette Laugesen har brug for at holde øjnene skarpe til sit arbejde som virksomhedspartner hos Rekruttering Køge Bugt og som en del af en travl familie på fire. Hun er lykkelig for, at hun hurtigt tog til optikeren og derefter til øjenlægen for at få behandling for en blødning inde i øjet.

han vælger at bruge sin frokostpause på at tage hende ind til en synstest, da butikken ikke har flere ledige tider i synsprøverummet samme dag. - Jeg kunne høre på Mettes klager og gener, at det var vigtigt at få undersøgt øjet. Og jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle ses af en øjenlæge hurtigst muligt, forklarer Jesper Eghøje.

i butikken. Men i Mettes tilfælde viste det sig at være godt, at hun reagerede. Ud fra synstesten og hendes beskrivelser, var det vigtigt, at hun og kom direkte videre til øjenlægen, siger han.

louis nielsen

Som optiker har han før undersøgt personer, hvis syn fejlede noget alvorligt.

Hos øjenlægen viser det sig, at hun har diagnosen glaslegemesammenfald i venstre øje. Det er ikke nødvendigvis farligt, men i Mettes tilfælde har det ridset nethinden og lavet en blodansamling. Hun bliver opereret akut med laser i øjet.

- Det er heldigvis meget sjældent, at vi ser tegn på alvorlige øjensygdomme

Lille pris at betale Laserbehandlingen bliver gentaget på

VÆRD AT VIDE • Louis Nielsens optikere anbefaler, at du får undersøgt synet ved en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.

Mette Laugesens venstre øje to dage senere, og hun er derefter sygemeldt i tre uger, hvor den står på totalt ro. - Jeg måtte i de første tre uger kun gå små ture og høre lydbøger. Det var da en omvæltning, men også en lille pris at betale, når man tænker på, at jeg kunne have mistet synet på øjet – det ville have påvirket hele mit liv, og jeg ville ikke kunne arbejde på samme måde som i dag. Vigtigt at reagere hurtigt At reagere hurtigt er også noget, Mette Laugesen har lært at sin oplevelse: - Man skal reagere på de små tegn, kroppen sender, og lytte efter. Jeg havde jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn. Men man skal hellere reagere en gang for meget end en gang for lidt, ved jeg nu, siger hun.

• Ved pludselige og vedvarende gener i øjnene bør du opsøge optiker eller øjenlæge. • Optikere hos Louis Nielsen undersøger dit syn med professionelt udstyr og konsulterer Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger, hvis de mistænker, at noget er galt. Herefter bliver du om nødvendigt hurtigt hjulpet videre til øjenlæge.

Bestil synstest på louisnielsen.dk


Annonce

Du kan selv nemt måle, om du har uregelmæssig puls

M Æ R Kpfizer DIN PULS Atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer, er en af de hyppigste rytmeforstyrrelser i hjertet og er i dag en folkesygdom. Over 130.000 danskere lever med hjerteflimmer, og flere end 20.000 danskere får diagnosen hvert år. Hjerteflimmer giver 5 gange højere risiko for at udvikle en blodprop. Nogle af symptomerne er hurtig og uregelmæssig puls, hjertebanken og åndenød, men ikke alle mærker deres hjerteflimmer.

4

2 fingre

2 gange dagligt

i 2 uger

ER DIN PULS UREGELMÆSSIG? TAL MED DIN LÆGE. For at stille den endelige diagnose kræves det, at din rytmeforstyrrelse dokumenteres på EKG (elektrokardiogram).

PP-ELI-DNK-0574/CV-DK-2100054


helse: indhold

DET FINDER DU I HELSE I

2022

september Helse / Udgave 09 / september 2022

Interview

10 Anna Stokholm: "Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har" Tema om smerter

18 Psyke og kroniske smerter

10

Jeg havde et handicap på 50 pct., men i dag kan jeg det hele.

hænger tæt sammen

24 Psykologen: På trods af alt det, der smerter

26 D-vitamin kan forebygge smerterne

30 Konsultation: Kroniske

smerter – en udfordring for både patienter og læger

Anna Stokholm:

Fokus på søvn

58 Din nattesøvn skærmer dig mod sygdom

62 God søvn er nøglen til

TEMA

et godt liv

66 Den livsvigtige søvn 68: Ville du spise af snavsede

Smerter

18

Psyke og kroniske smerter hænger tæt sammen Kroniske smerter kan være ­komplekse og skyldes langt fra altid en specifik skade eller sygdom. Angst for smerte samt psykiske og sociale forhold kan også spille ind. Ofte er den bedste behandling at lære at håndtere og forstå smerten, siger eksperter.

FOKUS Søvn

50 Stærk i overgangen

58 D in nattesøvn skærmer dig mod sygdom

tallerkener dag ud og dag ind?

Serie om multidiagnoser

70 Epilepsi er en sygdom med store konsekvenser

Hver gang i helse Bøger

08

Psykologen

24

Konsultation

30

Synspunkt

32

Skønhed

46

Opskrifter

50

Kryds'en

54

Konkurrence

56

Nyt fra Apotekerforeningen

64

Tænder

66

Hjernesmart

68

Nyt fra Danske Regioner

69

Næste nummer

74

70 E pilepsi er en sygdom

med store konsekvenser helse / september 2022

5


helse: leder

Det at bo et sted, hvor man er forbundet med venner og familie – både levende og døde – betyder alverden.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Rodfæste

Jette Warrer Knudsen Redaktør Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Så har jeg gjort det igen. Flyttet til et andet sted, og indrømmet. Det er hver gang en hård proces, når bardunerne til "home, sweet home," bliver kappet. Man svæver i et stykke tid i ingenmandsland, mens længslen efter at komme hjem igen bare vokser og vokser. Denne gang skete min flytning, hussalg og huskøb samtidig med skriverier om Putins onde hensigter, krigen i Ukraine, stigende renter og priser, og ja et boligmarked, der nærmest fra den ene dag til den anden, ændrede sig som en slags Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Verden er ikke mere den samme. Vi må vænne os til en ny verdensorden, hører vi igen og igen. Vi må så konstatere, at hverdagen på mange måder vel egentlig ligner sig selv, når vi skærer den til. Det, vi mennesker stræber efter, har vel sådan set ikke ændret sig synderligt. Det er ihvertfald gået op for mig mere end nogensinde, hvor meget det, man kommer fra, betyder, selv om det i perioder kan sættes på pause. Det at bo et sted, hvor man er forbundet med venner og familie – både levende og døde – betyder alverden. Nu er jeg endelig landet på mit sted, min ø, hvorfra min oldefar sejlede ud fra til de fjerneste egne af verden. En ø, som altid har stået fortryllet for mig. Herfra kan jeg nu som min oldefar tage fra øen, når ­arbejdet kalder, for igen at vende hjem med glæde og ro i sjælen. Jeg kan kun sige, Ja, for Fanø! Håber også, at du når frem til dit fortryllede sted og slår ­varige rødder.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

God læselyst!

Læsertal iflg. Gallup: 319.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

6

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 09/2022 (30989) 68. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


Annonce

helse:og xxxx Ledsmerter stivhed i leddene Rigtig mange mennesker lider af slidgigt i større eller mindre omfang. Smerterne opstår, efterhånden som ledbrusken går tabt. Det er ikke selve nedbrydningen af brusken, der gør ondt, idet ledbrusk ingen nerveforsyning har. Smerterne opstår derfor andre steder, typisk i leddets omgivelser, både i knoglen under ledfladen og bløddelene omkring leddet.

Revadol virker i alle kroppens led

SONJA FIK SLIDGIGT

- Jeg havde ondt i alle kroppens led wellvita

Da Sonja Dall fik slidgigt, begyndte hendes kolleger at undersøge mulighederne for et flexjob til hende. Alle blev derfor overrasket, da hun kom tilbage på arbejdet. Revadol blev hendes redning. Sonja Dall kom på hospitalet og modtog en dårlig nyhed. Ud fra scanningsbillederne kunne man konstatere, at hun havde slidgigt. Forinden var Sonja vågnet en morgen og havde svært ved at bevæge sig. Hun havde ondt i alle kroppens led og var bekymret for fremtiden. - Jeg var rigtig ked af situationen og ville helst ikke igennem nogle store behandlinger.

Alle blev overrasket, da jeg kom tilbage på arbejde. Lindringen af ledsmerterne havde gjort mig meget mere bevægelig, og jeg kunne igen bruge fritiden på alt det, jeg nyder at lave, fortæller Sonja.

Jeg kan igen arbejde og bruge fritiden på alt det, jeg nyder at lave. - Sonja Dall

Jeg mødte så en bekendt, som faktisk foreslog mig Revadol. - Allerede efter 14 dage mærkede jeg en lindring, og efter 3 måneder var jeg mig selv igen. Pausen overbeviste Sonja Kollegerne på rådgivningscentret, hvor hun arbejdede som familieterapeut, havde på forhånd afskrevet hende og var gået i gang med at undersøge mulighederne for et flexjob til hende. - Alle blev overrasket, da jeg kom tilbage på arbejde. Lindringen af ledsmerterne havde gjort mig meget mere bevægelig. Gåturene blev genoptaget, og selv min have kunne jeg igen give

en ordentlig tur uden at blive mindet om slidgigten. Sonja er ikke i tvivl om, at det er Revadol, der har gjort forskellen. - Jeg har faktisk prøvet at stoppe med tabletterne og oplevet, at smerterne langsomt vendte tilbage. Det beviser jo bare, at det er pillerne, som har virket og at det ikke er noget mirakel. - I dag tager jeg mine Revadol-tabletter dagligt. Det holder styr på smerterne i hænder, fødder og knæ og gør, at jeg igen kan arbejde og bruge fritiden på alt det, jeg nyder at lave, siger Sonja. Sonja har fået sit efterlønsbevis, men hun har ikke tænkt sig at bruge det. - Jeg har stadig meget at byde på, siger hun og smiler. Læs flere kundehistorier på www.wellvita.dk

Lægemidlet Revadol (Glucosamin). Indikationer: Lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Dosering (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt eller 3 tabletter på en gang. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, forstoppelse, diarre, kvalme, mavesmerter eller andre gener fra maven. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke Revadol hvis du har allergi overfor skalddyr. Pakningsstørrelser: 90 tabletter. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt.

Lægemidlet Revadol er baseret på glucosamin, som ekstraheres fra rejeskaller. Langtidsstudier antyder, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af brusken. Kliniske studier har vist, at glucosamin giver smertelindring efter 4 ugers behandling, samt forbedrer bevægeligheden i de angrebne led hos patienter med let til moderat slidgigt. Slidgigt opstår i bl.a. nakke, ryg, lænd, hofter, skuldre, fingre, tæer og knæ. Uanset hvor i kroppen, der er opstået symptomer på let til moderat slidgigt, indvirker Revadol på brusken i de angrebne led. Læs mere på wellvita.dk

Her kan du købe Revadol Revadol kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kr 129,- (inkl. fragt kr. 168,-) 2x90 tabletter

RING: 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16

Bestil online:

www.wellvita.dk

Ingen bindingstid. Kan betales efter at varen er modtaget.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

helse / september 2022

7


helse: bøger

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Nyt fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

MAD Svampe – fra skoven til køkkenet Du har sikkert dine egne svampesteder ude i skoven, hvor du sniger dig ind på indsamling – helst uset af andre svampeelskere, (som kan finde deres egne steder!). Så er du den rette læser til denne bog. Min svampebog er udarbejdet af tre svampeelskere – en lektor i madkundskab, en kok med Michelin-erfaring og en fotograf med speciale i bl.a. gastronomi. Der er både fotos, opskrifter og baggrundshistorier om svampenes fascinerende verden.

Helle Brønnum Carlsen, Casper Sundin og Flemming Gernyx: Min svampebog 175 sider, 299,95 kroner Muusmann 2022

SPISEFORSTYRRELSER

VILDVEJE

Roman om tvangsoverspisning

Den sidste ”eneste ene” Drop dagdrømmen og grib virkeligheden. Sådan lyder undertitlen på denne brugsbog, der har til formål at lære kvinder, hvordan de undgår at falde for den forkerte. Ofte er forklaringen – i hvert fald en del af den – inde i kvindens eget hoved, hvor hun dagdrømmer sig til egenskaber hos manden, som han ikke viser tegn på i virkeligheden. Sexolog Sara Skaarup redegør for den overraskende mekanisme, der styrer mange kvinders romantiske liv, og bogen giver et bud på, hvordan kvinder kan få et sundt og realistisk forhold til at forelske sig.

Katrine Juel: Hemmeligheder under min seng 204 sider, 199,95 kroner Gyldendal 2022

Engang havde Kamille en usynlig ven under sengen. Nu er det mad, hun gemmer dernede. Den mad, hun spiser i smug – og i store mængder. Romanen følger den 20-årige pige, mens hendes ufrie forhold til mad får hendes liv til at gå fra hinanden, før hun ender i døgnbehandling og må se sin sygdom i øjnene. Forfatteren skriver bl.a. på baggrund af sine egne erfaringer med BED. BED (Binge Eating Disorder) eller tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Det anslås, at 40-50.000 danskere mellem 15 og 45 år lider af sygdommen, hvor der til sammenligning er omkring 5.000, der lider af anoreksi.

ADSPREDELSE Underholdning til hospitalssengen

Sara Skaarup: Lyserøde luftkasteller - Undgå at fare vild i kærligheden 240 sider, 270 kroner Politikens Forlag 2022

8

At ligge på hospitalet er sjældent underholdende. Ved siden af sengen står visnende blomster og halvtomme æsker med fyldte chokolader. Du frygter allerede, hvad du får serveret til næste måltid. Hvis dine gæster medbringer denne muntre bog, kan vente­ tiden frem mod udskrivning føles mindre lang. Det kan ikke udelukkes, at bogen også er en hjælp ved sengeliggende sygdom i eget hjem.

Lasse Toft: 70 ting, du kan lave, mens du er indlagt på hospitalet 244 sider, 219,95 kroner Byens Forlag 2022


DIN HJERNE SKAL STÅ MODEL TIL MEGET FÅS PAS GODT PÅ DEN

helse: xxxx

KUN PÅ APOTEKET

orchestra

DHA (OMEGA-3)

CHOLIN

URIDIN

D-VITAMIN

DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion*

Cholin bidrager til en normal omsætning af fedtstoffer

DHA, cholin og uridin gør BrainDrops unikt

D-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion

Nyt unikt kosttilskud til alle der ønsker at opretholde en normal hjernefunktion* Da hjernen bruger ca. 20% af alt den energi vi indtager, er kosten en vigtig faktor for hjernens funktioner. BrainDrops indeholder uridin, cholin, D-vitamin – og DHA (omega-3), som bidrager til at opretholde en normal hjernefunktion.* BrainDrops fås enten som kapsler eller flydende olie – nok til 50 dage.

*DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg. helse / september 2022

9


helse: interview

10


helse: interview

anna Stokholm ”JEG ER SÅ TAKNEMMELIG FOR DET LIV, JEG HAR” Anna Stokholm har oplevet meget i sit 34-årige liv. For hende er kunsten at tage ejerskab og styre sit liv i den retning, man vil. Med de muligheder, man har. Af: Kristine Buske / Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

E

t stort smil møder dig ofte, hvis du ser billeder af Anna Stokholm, eller når hun optræder på TV. Skuespilleren er især kendt fra ­Sygeplejeskolen og Minkavlerne, men har også flere teaterroller bag sig. Smilet er ikke bare performance. Det er et symbol på hendes livs­ indstilling. For hende handler ­livet nemlig om at finde de ting, der gør hende glad og giver mening for hende .

At være dressed up på den røde løber er da meget sjovt. Men det er familien, at dygtiggøre sig i sit arbejde og sønnen Ziggy Bob, der betyder noget. For da hun var 26 år, lærte Anna nemlig, at der er ting, der er større end hende selv. Under en forestilling på Scenekunstskolen i Odense i 2014 kommer hun ud for en ulykke. Hun slår hånden gennem en glasrude, får overbalance hen over et lavt stakit og falder tre meter ned på et

helse / september 2022

11


helse: interview

Der er så meget, jeg gerne vil.

Kort om Anna Stokholm Født på Frederiksberg. Uddannet ved Den Danske Scenekunstskole i Odense og er særligt kendt fra TV2-serien Sygeplejeskolen, hvor hun spiller Lis Sommer samt fra Minkavlerne i rollen som Maria. Hun er desuden uddannet yogalærer. Privat danner Anna par med skuespilleren Simon Stenspil, og sammen har de sønnen Ziggy Bob, som er født 4. november 2021.

12

Foto: Tine Soelberg


helse: interview

betongulv. Glasruden flænser hendes højre arm op, og betongulvet giver hende indre skader. To gange er hun få minutter fra at dø. – Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med at være her, og selvom lægerne sagde, jeg nok aldrig ville få min førlighed tilbage i højre arm, så besluttede jeg at bevise det modsatte. Jeg havde et handicap på 50 procent, men i dag kan jeg det hele, fortæller Anna Stokholm.

Livet skal gives videre Lige efter ulykken mærkede Anna en stærk indre kraft. Hun vidste, at hun ­skulle være mor. – Jeg lærte, at vi ikke er her på lånt tid, og at der må være en anden mening med vores liv, end bare det at vi er her, siger Anna Stokholm. Ligesom hun selv ville bestemme, hvordan hendes liv skulle være efter ulykken, så ville hun også bestemme sit barns fødsel. Det skulle foregå derhjemme i trygge omgivelser med gode forudsætninger for at producere oxytociner. Kærlighedshormonet, der giver en følelse af lykke og velvære og udskilles ved kys, kram og sex – og altså også under en fødsel og ved amning. Hospitalet var dog lidt skeptiske, fordi Anna havde graviditets-

Foto: Susanne Presthi

Jeg vidste, at jeg ikke var færdig med at være her, og uanset hvad lægerne sagde, jeg ikke kunne mere, så besluttede jeg at bevise det modsatte.

diabetes. Men Ziggy Bob trivedes og voksede, som han skulle, så hjemmefødselsjordemoderen havde ro i maven. Anna brugte akupunktur til at fremskynde fødslen, da hun gerne ville undgå en igangsættelse på hospitalet og seks timer efter nålene var sat, gik fødslen i gang. Næste morgen den 4. november 2021 fødte hun Ziggy Bob i et badekar

Grøn energi helse / september 2022

13


helse: interview

Foto: Mie Kollöffel

hjemme på stuegulvet med familie og venner omkring sig. – Fødslen var alt, hvad jeg havde drømt om. Det var ligesom at være et urmenneske, hvor man i flok hjælper hinanden i jordhulen, siger Anna Stokholm og tilføjer: – Jeg er uddannet yogalærer, så vejrtrækningen under fødslen faldt mig også meget naturligt.

når jeg føler, der er tid og overskud til det.

Det var ligesom at være et urmenneske, hvor man i flok hjælper hinanden i jordhulen.

En indre ro Anna nævner, at yogaen ikke er betydningsløst. Den har været og er stadig et vigtigt redskab og en stor del af hendes liv. Efter ulykken tog hun yogauddannelsen i Indien på trods af begrænsninger med højre arm. Så mange stillinger skulle laves i alternative og kreative versioner. Men hun tror på, at yogaen har hjulpet i hendes helingsproces. Både fysisk og mentalt. – Yogaen har styrket min krop og hjulpet mig til at få bevægeligheden ­tilbage. Men det fungerer også som

14

mindfulness og har været et vigtigt redskab til at bearbejde det traume, jeg har været igennem, fortæller Anna Stokholm. Lige nu er yogaen sat lidt på pause. Kun seks måneder efter fødslen startede Anna Stokholm på arbejde igen, og Ziggy Bob var med på set til indspilningen af fjerde sæson af Sygeplejeskolen. Der har derfor ikke været tid til meget andet end job og det at være mor. – Jeg savner virkelig min yoga. Nogle mødre træner med deres babyer, men for mig er yoga mit helle, så det bliver først,

Verden ligger åben Sammen med kæresten Simon Stenspil har Anna en stærk smag for eventyr. De to drømmer om at pakke Simons gamle folkevognsrugbrød med 1, 2 eller 3 unger og køre Europa tyndt. Og allerede i nærmeste fremtid skal sønnen Ziggy Bob med til Asien. Anna har altid været en kvinde med mod på livet. En drivkraft, hun deler med Simon. Og en drivkraft, som ikke er blevet mindre efter ulykken. – Jeg er så taknemmelig for det liv, jeg har. Der er så meget, jeg gerne vil. Både privat og i min karriere, og jeg ved, at intet er umuligt.


Stærk serie af multivitaminer til familien

helse: xxxx

biosym

Omnimin er en bredspektret og alsidig multivitamin med fokus på styrke og optagelighed. OmniX er en bredspektret og alsidig multivitamin uden jern og vitamin K. OmniMINI Multi er udviklet til børn fra 3-10 år og indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen. F o r h a n d l e s h o s H e l s a m , h e l s e k o s t b u t i k k e r, M a t a s s a m t u d v a l g t e a p o t e k e r .

w w w.2022 b i o s y m15. d k helse / september


helse: nyt

Sundhed & inspiration Vi har alle indimellem brug for inspiration til at gøre hverdagen lidt lettere for os selv. Her får du vores udvalgte tip.

GOD NEGLEPLEJE KRÆVER EN GOD SAKS

Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Hemmeligheden bag flotte negle på hænder og fødder er en god neglepleje. Og hemmeligheden bag god neglepleje er en god saks. En saks er ikke bare en saks. Det ved Sipacare, som producerer sakse af Inox stål efter varmsmedningsmetoden. Metoden sikrer et stærkt værktøj af høj kvalitet og med en lang levetid.

Hvor meget frugt og grønt spiser du? Studier viser, at der er en sammenhæng mellem et højt indtag af frugt og grønt og en nedsat risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdom. Spiser du 800 gram grøntsager og frugt dagligt, opnår du de største sundhedsfordele gennem din kost. Desværre er det ikke alle, der er lige gode til at spise frugt og grønt. For mange kræver det planlægning. Frugt og grøntsager er især sunde på grund af farvepigmenterne. De har hver især forskellige næringsstoffer, der har gode effekter på vores helbred. Så når du planlægger dine måltider, kan du lade dig inspirere af SK Healths skema, tænke mad i regnbuens farver, og på den måde give dig selv mange forskellige næringsstoffer.

Du kan købe Sipacare-saks hos udvalgte apoteker og på følgende web-shops: apopro.dk, apotekeren.dk, dinapoteker.dk, webapoteket.dk, med24dk og Matas.

Find skemaet på www. sk-health.com

SKÅNSOM OPTAGELSE FOR MAVENS SKYLD En del har oplevet gener eller ubehag på grund af jernmangel. Ofte skyldes generne, at man ikke er kommet i gang med en behandling, eller at man har anvendt et jerntilskud, hvor jernet ikke optages godt nok. God optagelse af jerntilskud giver færre gener og en mere skånsom genopretning af jernbalancen. aminoJern er veldokumenteret og optages 2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud. Klinisk testet på dansk sygehus.

Ny behandling mod kroniske smerter

Forhandles på Apoteker og webapoteker. Mere info: www.aminojern.dk, tlf. 39 617 618.

Migræne ’bare en hovedpine’ I Hovedpineforeningen ved man, at mange bliver stigmatiseret på arbejdspladsen, når de må gå hjem med et migræneanfald. Selvom migræne er Danmarks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år, kan det for ikke-migrænikere være svært at forstå, hvor smertefulde migræneanfald er. Derfor har Hovedpineforeningen lavet en guide til arbejdsgivere, hvor de forklarer, hvad migræne er, og hvad man som arbejdsgiver kan gøre for at hjælpe ansatte med migræne og derved mindske sygedagene. Brochuren kan bestilles på post@hovedpineforeningen.dk, tlf. 74 41 55 53. 16

MIGRÆNE PÅ ARBEJDSPLADSEN

– en guide til arbejdsgivere

20 procent af verdens befolkning lider af kroniske smerter. Det gør kroniske smertetilstande til den førende årsag til funktionsnedsættelse. Det er imidlertid svært at behandle kronisk smerte, og medicinske behandlinger har ikke vist tilstrækkelig effekt. Men nu kan patienter med kroniske smerter se frem til nye og forbedrede behandlingsmuligheder. Sublimed har med hjælp fra ekspertsmertecentre i Frankrig og grupper af patienter udviklet actiTENS. Et videnskabeligt anerkendt medicinsk udstyr, der bruger det, der hedder transkutan elektrisk nervestimulation, også kaldet TENS. En behandling, hvor smerterne bliver behandlet med elektriske impulser rettet mod muskelfibre eller nerver. Læs mere om actiTENS på www. subli-med.com

WWW.HOVEDPINEFOREN INGEN.DK 1


helse: xxxx

mezina

helse / september 2022

17


helse: tema

TEMA

Smerter

Psyke og kroniske smerter hænger tæt sammen Kroniske smerter kan være komplekse og skyldes langt fra altid en specifik skade eller sygdom. Angst for smerte samt psykiske og sociale forhold kan også spille ind. Ofte er den bedste behandling at lære at håndtere og forstå smerten, siger eksperter. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

S

merter er noget, de fleste af os helst vil slippe for, men alligevel løber ind i nu og da. Heldigvis er de for flertallet oftest forbigående. Men der findes også en gruppe, for hvem smerterne bliver kroniske. Kroniske smerter defineres som smerter, der har været til stede hver dag eller de fleste dage i de seneste tre måneder. I Danmark er det hver fjerde dan-

18

sker, der lider af det. Det betyder imidlertid ikke, at hver fjerde voksne dansker er alvorligt invalideret af smerter. Det slår Henrik Bjarke Vægter, der er professor i fysioterapi og smertebehandling på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, fast. – De mennesker med kroniske smerter, der fylder mest i sygemeldingsstatistikkerne og i sund-


helse: tema

De mennesker med kroniske smerter, der fylder mest i sygemeldingsstatistikkerne og i sundhedsvæsenet, er dem, der rammes på deres funktionsniveau og arbejdsevne, eller når noget andet støder til som for eksempel angst, depression eller søvnbesvær. Henrik Bjarke Vægter, professor i fysioterapi og smertebehandling på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

hedsvæsenet, er dem, der rammes på deres funktionsniveau og arbejdsevne, eller når noget andet støder til som for eksempel angst, depression eller søvnbesvær. De mennesker, der rammes på deres funktionsniveau grundet smerter og ikke kan fungere i deres dagligdag, har det, man kalder kroniske, komplekse smerter. Disse smerter kan være forårsaget af en bestemt sygdom eller skade, men kan også skyldes ukendte- eller flere samspillende faktorer. Vi har ikke et præcist tal for, hvor mange der har kroniske, komplekse smerter. I USA taler man om, at det er fem procent af den voksne befolkning, og det er nok det bedste bud herhjemme også. Men om det er fem, otte eller tre procent, kan vi ikke vide med ­sikkerhed, siger han. For patienter med kroniske komplekse smerter er det vigtigt at få en afklaring på, hvad smerterne skyldes, fortæller Henrik Bjarke Vægter. I de tilfælde, hvor

lægerne eller andre sundhedsprofessionelle kan give en forklaring på smerterne og måske ovenikøbet en diagnose, er det ofte en stor lettelse for patienterne. – Vores sundhedssystem er jo bygget til at lede efter forklaringer, og det at få sådan én kan gøre det lettere at tale om smerterne og måske også forstå, hvorfor de sætter en begrænsning for, hvad man kan. Der kan også nogle gange være håndgribelige behandlingsmuligheder, hvilket kan gøre det lettere at leve med smerterne. Har man derimod ingen afklaring, så har man også færre holdepunkter, og det er svært som patient. ­Netop derfor er de primære behandlingsstrategier patientuddannelse og smerteuddannelse, siger han. Patient- og smerteuddannelse handler ikke kun om sygdom, men lige så meget om at forstå, hvad smerte er for en størrelse. Hvorfor forværres den for eksempel af stress eller dårlig nattesøvn?

Psyke og smerter Sammenhængen mellem kroniske smerter og psyke har været diskuteret intenst i efterhånden mange år, og der er stadig ikke fuld enighed blandt eksperter om, hvordan den skal forstås. Nogle har en forståelsesrækkefølge, der hedder smerter først og derefter for eksempel angst og depression som en reaktion derpå. Andre mener, at det er omvendt, og at man kan udvikle smerte efter at have været under et psykisk pres af den ene eller anden slags. – Ingen af delene er helt fastlagt. Selv vil jeg sige det sådan, at når man oplever smerte, vil der oftest være elementer i ens psykiske tilstand, der spiller ind. Vi ved, at smerte er mere komplekst end som så, og at for eksempel folk med depression kan have smerter, der forsvinder, når depressionen forsvinder. Men at inddele smerter i henholdsvis psykiske smerter og fysiske smerter, som nogen gør, mener

B I O F R E E Z E® E F F E K T I V S M E R T E L I N D R I N G Ømme muskler Overbelastede muskler ■ Ondt i ryggen ■ Ledsmerter ■ Smerter i benene ■ Forstrækninger ■ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ■ Sportsskader yourcare.dk ■ CE-mærket Medical Device

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2020-337_Helse_feb. 180x55_Biofreeze.indd 1

10.12.2020 14.52

helse / september 2022

19


helse: tema

VIDSTE DU AT: HVER FJERDE DANSKER LIDER AF KRONISKE SMERTER.

Hvad er smerte? Ifølge den internationale smerte­ organisation ”International Association for The Study of Pain” (IASP) er smerte: ”En ubehagelig sen­sorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med reel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller som har lighed hermed.” (22)

jeg er at gå for langt, siger Henrik Bjarke Vægter. Netop fordi smerter er så kompleks en størrelse, møder patienter på landets smerteklinikker heller ikke kun læger og sygeplejersker, når de kommer til behandling. Der er således også ofte ansat psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergo­ terapeuter, så man kan tilbyde patienterne en helhedsorienteret behandling. Der arbejdes ud fra en bio-psyko-social forståelse, hvor der ses på hele patienten og det liv, vedkommende har levet. – Selvom det selvfølgelig er individuelt, hvordan patienterne behandles, så er rammen i de specialiserede smertecentre nogenlunde ens. Først og fremmest er det vigtigt, at patienterne bliver hørt og

undersøgt, så de kan blive udredt og få afklaret deres smertetilstand. De fleste får tilbudt terapi, hvis det er noget, de kan overskue. Det er ofte kognitiv adfærdsterapi, mindfulness eller ACT ­(Acceptance and Commitment Therapy red.), som er de metoder, der har bedst effekt, siger Henrik Bjarke Vægter. På de tværfaglige smerteklinikker, som der er 15 af i Danmark, findes også patienter, der skal udtrappes af- eller nedtrappes i medicin, ligesom der er nogle, der skal afprøve, om medicin kan hjælpe dem. Sidstnævnte går man dog mere og mere væk fra, idet man ved, at effekten er begrænset, og at der er risiko for medicin­ afhængighed – særligt, når det drejer sig om morfinlignende præparater.

Smerte er altså ikke blot en sansemæssig oplevelse som følge af en vævsskade, men en kompleks ­oplevelse, som ledsages af følelsesmæssige komponenter som ­ubehag, frygt og angst. Smerteoplevelsen består altså af tre komponenter: en sansemæssig, en følelsesmæssig og en kognitiv komponent, som ikke uden videre kan måles. Og oplevelsen varierer fra person til person og hos den ­enkelte person på forskellige ­tidspunkter og under forskellige ­livsomstændigheder.

Vi skal lære at forstå smerter og fjerne folks frygt for smerter i stedet for bare at behandle. Men der hersker en kultur, der hedder “Fiks kroppen”. Det kan man bare ikke altid. Simon Kirkegaard, fysioterapeut og står bag smertevidenskab.dk

20


helse: tema

Den nyeste forskning Henrik Bjarke Vægter fortæller, at ny forskning, der stammer fra USA, har vist, at patienter med komplekse kroniske smerter profiterer godt af at få rekonceptualiseret deres forståelse af, hvad smerte er. Mange kan sidde fast i nogle tankemønstre, der er med til at forværre smerterne. – Det handler om at få dem væk fra tanken om, at smerterne er farlige og over i en forståelse af, at kroniske smerter ikke er en indikator på, hvor dårligt vævet har det. Når det lykkes, ser det ud til, at folk får et bedre funktionsniveau og i nogle tilfælde også færre smerter. Så overordnet kan man sige, at udviklingen går mod mindre kirurgi og medicin og mere arbejde med en ny forståelse af, hvad kroniske smerter er, siger Henrik Bjarke Vægter. Der er på nogle af landets smerteklinikker meget lange ventelister, hvilket Henrik Bjarke Vægter naturligvis finder utilfreds-

stillende. Men generelt mener han, at smerteklinikkerne er gearet godt til at give patienterne god behandling – om end der endnu ikke findes et vidundermiddel.

Øget følsomhed og frygt skyld i smerter Simon Kirkegaard, der står bag smerte­ videnskab.dk og er selvstændig fysioterapeut, har specialiseret sig i kroniske smerter. Han oplever at få mange frustrerede smertepatienter i sin private smerte­ klinik. Mange af dem er mennesker, der, når de kommer til ham, allerede har cyklet rundt i systemet i årevis uden at have fået det bedre. – Det er ikke uhørt, at de har været ved otte til ti andre behandlere og har fået alle mulige forklaringer på deres smerter. Tit har de samme smerter også udløst forskellige diagnoser hos en og samme person, så de kommer og fortæller, at deres smerter skyldes, at deres ene ben er længere end det andet, at de har en svag

Nyhed - Perskindol Thermo Hot Roll-On!

N

INTENSIV VARME OG SMERTELINDRING

core (kerne, holdning red.), og at de har slidgigt. Problemet er, at alle de diagnoser gør folk bange og utrygge, hvorved følsomheden i deres krops alarmsystem øges. Og så virker alt det, de skulle gøre for at få det bedre – aflastning, træning, hvile – slet ikke, siger han. Simon Kirkegaard mener, at der er brug for et paradigmeskifte, hvor man går væk fra altid at se kroniske smerter som et resultat af skader og sygdom. ­Naturligvis kan kroniske smerter skyldes sådanne, men lige så ofte, om ikke oftere, er de et udtryk for, at kroppens alarm­ system er blevet for følsomt og overbeskyttende. Det betyder, at der er mange forskellige faktorer, der kan bidrage til, at vi oplever smerter, fortæller han. – Forskningen siger, at 90 procent af alle rygsmerter er uspecifikke, og at op til 90 procent af dem vil forsvinde af sig selv inden for 6 uger. Så når vi trykker, masserer eller stikker nåle i folk, så er det et udtryk for, at vi tror, vi kan fikse fejl,

ED YH

Få lindret smerter og spændinger med Thermo Hot-serien fra Perskindol. Produkterne varmer intensivt og lindrer effektivt anspændte muskler og smerter med virksomme æteriske olier. Den nye roll-on-variant gør det nemt at smøre produktet på lige der hvor man har ondt eller døjer med anspændte muskler uden at få produktet på hænderne. Det kan være en fordel hvis man er på farten, anvender produktet lige før sengetid eller bare godt kan lide det er nemt.

Fås på udvalgte apoteker og helsekostforretninger, matas.dk og novasel.dk. For mere information: Tlf.: 63 23 00 02 eller e-mail: info@novasel.dk.

helse / september 2022

21


helse: tema

der i 90 procent af tilfældene ikke er der. Et røntgenbillede efter manipulation, tryk eller massage vil vise præcis det samme, som det gjorde inden behandlingen. Vi kan ikke ændre kroppen på den måde – selvom kroppen godt kan føles anderledes før og efter behandlingen. Der kan altså godt være en effekt af behandlingen, men det er ikke fordi kroppen har forandret sig – det er kroppen alt for stærk og robust til, siger han. Når Simon Kirkegaard får nye patienter med kroniske smerter, er det første, han gør, at finde ud af, hvorvidt smerterne er specifikke eller uspecifikke. Specifikke smerter er smerter, som har en klar og tydelig årsag, som man kan se, måle eller veje så som en skade. Uspecifikke smerter mærkes på præcis samme måde som specifikke smerter, men man kan ikke se, måle eller veje, at der er noget galt på en scanning eller andre ved hjælp af andre tests. Og selvom smerterne er uspecifikke, betyder det ikke, at de skal ses som indbildning. Tværtimod. – Så handler det om at finde mekanismerne eller faktorerne, der bidrager til den øgede følsomhed i din krops alarmsystem. For selvfølgelig har du ondt, når du siger det. Mange kroniske smerte­ patienter har fået at vide, at de må lære at leve med smerterne. Men det er et ukonstruktivt råd, fordi det ikke efterlader folk med ny viden eller handlemuligheder. ­Hvis man i stedet får talt om, ­ hvilke mekanismer, der kan bidrage til smerterne og om, hvordan man håndterer disse samt får en god forståelse af, hvorfor smerterne ikke er farlige, så er det lettere for patienten at fokusere på ­noget positivt eller konstruktivt i sit liv. Og vi ved alle, at det, du fokuserer på, er det, der vokser, siger Simon Kirkegaard.

Desperat for at bevise smerter Simon Kirkegaard ser det at lytte til ­patienterne og lade dem fortælle deres ­historie som sin vigtigste opgave som smertebehandler. Hvordan er deres liv med smerterne, hvad tænker de om smerterne, og hvad har de gjort for at komme dem til livs? Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvad der bidrager til deres smerter, og hvordan deres behand-

22

Hvad er kroniske smerter? Smerter af mere end seks måneders varighed, kaldes kroniske smerter. Det kan være smerter, der er til stede hele tiden eller hyppigt tilbagevendende smerter. Kroniske non-maligne smerter kan opdeles i kroniske simple smerter eller kroniske komplekse smerter. Læs mere her: www.sst.dk

lingsproces ser ud, men overordnet er kernen i behandlingen at skabe klarhed over, hvorfor man har ondt, hvad der kan gøres for at minimere smerterne eller komme dem til livs samt at finde ud af, hvad man selv kan gøre. Det er vigtigt, at der er god tid til patienterne, så de kan få svar på alle deres spørgsmål og opbygge en god forståelse af smerterne, så de kan slippe frygten for dem og dermed undgå en krop, der er i konstant alarmberedskab. – Prøv at forestille dig kroppen som et slags hus, hvor alarmen lyder, da en tyv sparker døren ind, for at stjæle fra dig. Den ødelagte dør svarer til, at du vrikker om på anklen - og alarmen er dine smerter. I den virkelige verden kommer politiet og nogle håndværkere og jager tyven på flugt og fikser døren. Det samme sker sådan set i vores kroppe. Efter et par uger er både døren og anklen gode igen, men kroppen eller kroppens alarmsystem har fundet ud af, hvor tyven kom ind og husker det. Så nu er den på vagt. For at undgå yderligere indbrud øges følsomheden af alarmsystemet i og omkring døren. Da postbuddet kommer en måned senere og vil aflevere en pakke ved døren, hvor tyven kom ind, ­lyder alarmen på præcis samme måde, som da døren blev ødelagt. Med andre ord; anklen kan gøre ondt igen, uden at du er kommet til skade. Smerterne er de samme, men mekanismen bag smerter-

ne har ændret sig. Man kan altså mærke en smerte, selvom der reelt ikke er en skade. Denne metafor er en måde, hvorpå man kan forklare, hvordan det er muligt at have smerter uden skade eller sygdom og, hvordan kroppens alarm­ system kan blive for følsomt og over­ beskyttende, siger Simon Kirkegaard.

Alle smerter er virkelige Simon Kirkegaard understreger, at smerterne ikke er mindre virkelige af den grund, og at smerterne også kan komme som beskyttelse imod noget, som ikke er fysisk. Derfor er psykiske faktorer og kroniske smerter ofte forbundne. Det kan for eksempel være smerter, der opstår som følge af mistrivsel på arbejdspladsen. – Vi skal lære at forstå smerter og fjerne folks frygt for smerter i stedet for bare at behandle. Men der hersker en kultur, der hedder “Fiks kroppen”. Det kan man bare ikke altid – hverken med massage, medicin eller operation. Blandt andet peger studier på, at operative indgreb mod komplekse kroniske smerter kun i begrænset omfang har sin plads og i mange tilfælde slet ikke virker – eller ikke virker bedre end anden og mindre invasiv behandling. Så operation er på nuværende tidspunkt åbenlyst den forkerte vej at gå overordnet, siger ­Simon Kirkegaard og fortsætter: – Folk er så bange for at tale om, at smerter kan opstå på grund af stress eller angst, for så ved de godt, at de stigmatiseres. Derfor er mange med kroniske smerter så desperate for at bevise, at de har ondt. For hvis de ikke kan få en diagnose, så risikerer de, at jobcenteret fortæller dem, at så kan de godt gå på arbejde. Eller der er risiko for, at der bliver kigget skævt til dem af venner og familie. Men det nytter ikke at overhælde folk med diagnoser. Det skaber kun endnu mere frygt eller en illusion om, at vi altid ved præcis, hvorfor folk har ondt. Og så er vi lige langt. Det øjeblik, vores klienter forstår, hvorfor de har ondt, hvordan det er muligt at have smerter uden skade, hvad de selv kan gøre for at få det bedre, og frygten for smerterne er væk, får de fleste færre smerter, og nogen bliver endda helt smertefri. Det er det, vi skal stræbe henimod, siger Simon Kirkegaard.


CannaSen CBD ®

helse: xxxx

SØGER DU LINDRING? Prøv CANNASEN® CBD produkter – for en lettere hverdag! SØVN

MUSKELSMERTER

GIGT & LEDSMERTER

✓ Forbedrer søvnkvaliteten

✓ Langvarig lokal smertelindring

✓ 89% dokumenteret smertelindring*

✓ Forbedrer vejrtrækningen

✓ Reducerer hævelser

✓ Reducerer følelsen af stivhed,

✓ Fugter, plejer og renser tør

✓ Virker lokalt gennem huden

næseslimhinde

✓ Påvist effektivitet via præklinisk studie

galaxa

✓ Påføres en gang dagligt

hævelse og knirken i led (crepitus)

✓ Forbedrer mobiliteten i leddene ✓ Har langvarig kølende effektv

KLINISK DOKUMENTERET Find butikker og apoteker hvor CANNASEN® CBD forhandles eller køb direkte på

G e l p re p arat i o n w i t h CANNASEN.DK a n a l co ho l / wate r m i x t u re .

helse / september 2022

23

*CANNASEN® CBD Arthritis Gel har gennemgået prækliniske tests og sikkerhedstest


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

På trods af det, der smerter Smerte er en uundgåelig del af livet. Og ikke al smerte kan mildnes med medicin. En af mine yndlings sange er fra Højskolesangbogen, hvor vi synger: “At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det, der smerter”. Vi har en helt enestående sangskat i Danmark og udover Højskolesangbogen er vi beriget af vores Salmebog, der bugner af fantastiske salmer, der netop rummer de store følelser i livet. Her skildres de opog nedture, som livet uundgåeligt bringer. De gamle digtere synger vi stadig, fordi de har noget at sige os den dag i dag. Kingo skrev: Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, medgang og modgang hinanden tilråde, solskin og skyer de følges og ad. Kontrasterne står overfor hinanden og minder os om, at vi alle får lidt af alting. Lidt af alt det, et menneskeliv består af. Vi ved altså godt, at livet ikke kun er solskin. Det hører med til livet, at livet kan smerte. Alligevel er det som om, vi forsøger at luge ud i alt det knap så behagelige. Tidligere havde vi tilliden til Gud. Tilliden til at, hvordan det end går i denne verden, så har sorg og lidelse kun sin tid, og der venter et liv i himlen. Nu har vi skiftet Gud ud med os selv.

Vi er blevet vores egen lykkes smed, og det kan ærlig talt godt blive lidt tungt ind imellem. Vi hylder mantraer som: “lykken er et valg”. Og vi vil ikke være ved, at det hører med til at være menneske, at livet også smerter. Problemet er, at hvis du sætter dig for, at du vil tænke positivt, række ud efter stjernerne og gribe dagen hver eneste dag, så bliver du hurtigt træt. I vores iver efter at give både vores børn og os selv et godt liv forsøger vi at skærme os fra det smertefulde. Og vi lærer at lade være med at gøre det, der kan give blot det mindste ubehag. Jo mere vi handler på den måde, desto mere fremmed bliver smerten for os. Vi skal turde vise vores børn, at ikke alt her i livet er nice. Vi gør dem en bjørnetjeneste, når vi ­eksempelvis siger, de ikke behøver sige noget højt på klassen, hvis det gør dem nervøs og utilpas. De skal netop lære, at det ubehag, de føler, er naturligt og går over igen, jo mere man øver sig. Hjælper man barnet til at undgå ubehag, ved at overtale læreren til at lave særaftaler, er det på kort sigt dejligt for barnet. Følelsen af tryghed genetableres. Men uden at ville det, kommer vi til at signalere til vores barn, at det ikke tåler, når noget bliver svært. Jo mere vi handler på den måde, jo mere fremmed bliver smerten for os, og jo større omveje må vi gå for at undgå den.

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde p­ sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Side­ løbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Vi er blevet vores egen lykkes smed, og det kan ærlig talt godt blive lidt tungt ind imellem.

24


LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET

e

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv.

actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients morfologi.

LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv. actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients morfologi. Unik lændeelektrode

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan gère d.03/03/2022 genoptage et aktivt liv. At bruge Actitens har ændret actiTENS kan stimulere dele af min hverdag. Betydeligalle reduktion af kroppen. er let Nem at bære, den Lige kroniskeDen smerter. at bruge. kompakte, tyndejeg oglaver, fleksible form meget hvad kan jeg lave tilpasser sigsessioner. perfekt til hver patients mine morfologi.

actiTENS ledsager patienter diskret i deres daglige liv, så de kan genoptage et aktivt liv.

actiTENS kan stimulere alle dele af kroppen. Den er let at bære, den kompakte, tynde og fleksible form tilpasser sig perfekt til hver patients actiTENS led morfologi. diskret i deres dagli

LINDRE DIN SMERTE UBEM

genopt

actiTENS kan sti af kroppen. Den er kompakte, tynde o tilpasser sig perfekt

LINDRE DIN SMERTE UBEMÆRKET gère d.03/03/2022

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19 Unik lændeelektrode gère d.03/03/2022 At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af kroniske smerter. Nem at bruge. Lige meget hvad jeg laver, kan jeg lave mine sessioner.

Gå efteråret i møde med Echinaforce® Unik lændeelektrode Lindrer forkølelse og støtter immunforsvaret

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19

At bruge Actitens har ændretpatienter actiTENS ledsager min diskret hverdag. Betydelig reduktion af kan i deres daglige liv, så de kroniske smerter.genoptage Nem at bruge. Lige et aktivt liv. gère meget hvad jeg laver, kan jeg lave actiTENS kan stimulere alle deleAt bruge Actitens har mine sessioner. min hverdag. Betydelig r af kroppen. Den er let at bære, den Unik lændeelektrode kroniske smerter. Nem a kompakte, tynde og fleksible form meget hvad jeg laver, ka tilpasser sig perfekt til hver patients mine sessioner. morfologi.

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19

gère d.03/03/2022 At bruge Actitens har ændret min hverdag. Betydelig reduktion af Uoplagt, trætLige kroniske smerter. Nem at bruge. meget hvad jeg laver, kan jeg lave og forkølet? mine sessioner.

WWW.KALLISTOS.DK - Tlf.39 27 23 19

Echinacea indeholder en række stoffer, som støtter kroppens immunforsvar og derved øger modstandskraften. Bruges både forebyggende og når du er blevet forkølet. Echinaforce® er et naturlægemiddel. Husk at læse indlægssedlen.

Echinacea purpurea støtter immunforsvaret

Øger modstandskraften

Fremstillet af friske planter

Følg @avogel_dk

helse / september 2022

25


helse: tema

TEMA

Smerter

D-vitamin kan forebygge smerterne Mange mennesker lever med smerter i hverdagen, f.eks. fra gigt, eftervirkninger af uheld – eller måske blot fra fysisk aktivitet. For mange er det stadig ukendt, at D-vitamin i en lang række tilfælde kan forebygge eller dulme smerter i musklerne. Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

D

u har sikkert læst mange positive ting om D-vitamin gennem de senere år. Forskerne opdager løbende nye funktioner af ”solskinsvitaminet” i vores organisme, Sundhedsstyrelsen har opgraderet sine anbefalinger om D-vitamintilskud i de mørke måneder – og alligevel hører vi ofte, at en stor del af befolkningen er i underskud for vitaminet. Måske kan det være svært at forholde sig til, om D-vitaminmangel kan øge risikoen for kræft, depression, hjertekarsygdom, diabetes type 1, forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Men sammenhængen er faktisk videnskabeligt dokumenteret,

26

selvom der ikke er noget, man direkte kan mærke til dagligt. Noget du til gengæld kan mærke, er smerter. Og de kan også skyldes mangel på D-vitamin.

Masser af D-vitamin i musklerne Faktisk er smerter og svaghed i musklerne et af de mest almindelige symptomer på, at man er i underskud på D-vitamin. Det er efterhånden velkendt, at D-vitamin har stor betydning for evnen til at optage kalk i knoglerne. I dag er der tilsat D-vitamin til de fleste af markedets calciumtilskud. Mindre kendt er det, at D-vitamin også er meget vigtigt for musklernes funktion. Den præcise, fysiske forklaring er endnu ukendt, men D-vitamin fungerer sandsynligvis som en katalysator for nogle processer. Ligesom i knoglerne har D-vitamin betydning for calciumbalancen i musklerne – blot med omvendt fortegn, da calcium ikke skal ophobes i for store mængder i muskelmassen. Resultatet er ofte, at mennesker med lavt D-vitamin er generet af smertende eller trætte muskler, der hæmmer evnen til at gå op ad trapper eller rejse sig fra siddende stilling.

Bækken­smerter og depression Underskud på D-vitamin har betydning for kalkoptaget i knoglerne. Studier har vist, at dette underskud ofte kommer til udtryk som smerter i bækken og hofte. Smerterne kan være meget vedholdende og ­nedbrydende for livskvaliteten, så nogle forskere mener, de kan være en underliggende årsag til det stigende antal af ­depressioner i den mørke årstid.

Uhyre effektiv optagelse Så hvis du, et familiemedlem eller en bekendt er plaget af den slags smerter, er D-vitamintilskud et uhyre godt sted at starte. Selvom kroppen gerne vil opbygge et lager af det fedtopløselige vitamin, kan der være specifikke årsager til, at den enkelte person ikke har nok at tage af. Blandt tilskud kan anbefales de dansk producerede D-Pearls, som i videnskabelige studier kan dokumentere en uhyre effektiv optagelse i kroppen. Ved at vælge D-Pearls – indledningsvist gerne i højere dosis – får du opfyldt kroppens depoter så hurtigt som muligt. Dermed bliver det også hurtigere klart, hvor stor virkning det har på at dulme muskelsmerter.


Vil du uddannes til at lindre? Kropsterapi vinder frem.

body sds

Mennesket er presset – fysikken, psyken og sindet betaler prisen. Lindring er i høj kurs. Hvilket også forklarer, hvorfor efterspørgslen efter højtuddannede terapeuter er stigende. Hos Body S|D|S i Parken tilbyder vi ikke alene behandlinger – men også en markedsledende uddannelse til dig, der vil ende med at have samme kvalifikationer som vores kollegaer. Tilmelding til et nyt hold starter snart. Læs mere på body-sds.dk

Parken body-sds.dk

bodysds

BODY S|D|S ® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL BEHANDLING AF: KLINISKE SYGDOMME helse / september 2022 27 SPORTSSKADER · FOREBYGGELSE AF LIDELSER · VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP · OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER


helse: nyt

Sundhed & inspiration Efteråret er kommet, og vinteren venter forude. Det kræver noget ekstra forkælelse og opmærksomhed til din krop. Her får du nogle tip. Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net

Giv nakken støtte og ro En god hovedpude er guld for nakken – og for nattesøvnen. De ergonomiske hovedpuder fra Silvana Support® er udviklet i sam­ arbejde med fysioterapeuter og fås i fem forskellige hårdheder, så man kan tilpasse individuelt til krop og sovestilling. Hovedpuden kan desuden vendes 180° - man har altså to hovedpuder i én. Silvana Support ® hovedpuden er allergivenlig med fugt­regulerende og antistøvmide økotex-betræk.  Info og oplysning om forhandler: YourCare Skovsgaard Agentur ApS, tlf. 86 54 00 58

Immunforsvaret – dit eget vagtværn­ Efteråret er højsæson for infektioner og betyder dermed, at dit immunsystem kommer på over­ arbejde for at beskytte dig og din krop mod uvelkomne mikroorganismer som vira og bakterier. Du kan hjælpe dit immunforsvar med f.eks. et kosttilskud som Solaray Immune. Det indeholder echinacea, andrographis, astragalus, hvidløg og hyldebær. Udover indholdet af urter, finder du også et indhold af f.eks. zink, der bidrager til et normalt fungerende immunsystem. Kan købes hos Apoteker og webapoteker. Mere info på www.solaray.dk, tlf. 48 16 12 13.

28

Maoriernes hemmelighed kan blive din hjælp til lettere bevægelighed I starten af 1970erne opdagede man, at de maorier, der boede ved New Zealands kyst, led betydeligt mindre af stive og ømme led end deres slægtninge inde i landet. Efter flere års observationer fandt man ud af, at forskellen i deres sundhedstilstand skyldtes kyst-maoriernes indtagelse af rå muslinger af arten Perna canaliculus. Efter flere års forskning lykkedes det at bevare de mere end 90 forskellige fedtsyrer fra muslingen aktive i en kapsel – original muslingeolie. Kan købes hos matas og helsekost. Mere info på www.novasel.dk, tlf. 63 23 00 02.

Stole, der understøtter din krop En fastlåst siddestilling på en traditionel kontorstol kan bl.a. låse hofteleddene og hæmme blodomløbet. Men en stol er ikke bare en stol. Salli-stolen har tænkt kroppen ind i sit design: “Ved at sidde på en sadelstol som Salli-stolen undgår jeg belastningsproblemer mellem skulderbladene, og i lænden og nakken. Jeg føler at stolens design hjælper mig til en god holdning i kroppen. Med det ergonomisk designede sæde i to dele kan bækkenet tippe lidt fremad, som når man står, hvilket betyder, at ryggen bevarer sin naturlige krumning, og hovedet er i en lige linje med ryg og nakke. Med andre ord: helt som en ergonomisk arbejdsstol burde være. Lotta Fallenius, fysioterapeut i arbejdsliv www.salli.com/da/forhandler/forhandlere-i-danmark


helse: xxxx

helse / september 2022

29


helse: klumme

KONSULTATION Kroniske smerter ­– en udfordring for både patienter og læger De fleste patienter ved det nok ikke, men de praktiserende læger i Danmark samles i deres fritid for at arbejde med bedre kvalitet i behandlingen for deres patienter. Lægerne mødes normalt 3-4 gange om året i klynger, der normalt er organiseret lokalt omkring en kommune eller dele af en kommune. For at understøtte arbejdet i klyngerne, sendes forud for møderne en podcast ud til klyngens medlemmer. Vi sidder og laver en af disse podcast, og det plejer at være ret hyggeligt, men denne gang er det mere alvorligt. Vi skal lave en podcast om kroniske smerter. Sundhedsstyrelsen har lavet en klar vejledning, og Styrelsen for patientsikkerhed overvåger de praktiserende lægers ordinationsmønster, for at sikre at vejledningen følges. Det er jo meget godt, lige indtil vi sidder overfor hinanden i konsultationen, og min patient oplever, at jeg ikke vil hjælpe hende. Hvis der er tale om kroniske smerter, der ikke forårsages af kræft, bør smertestillende medicin, som udgangspunkt, ikke gives fast. Morfin er vanedannende og har mange bivirkninger som svimmelhed, hård mave og konfusion. Gigtmedicin som ibuprofen giver øget risiko for mavesår og træthed, og paracetamol giver risiko for kronisk hovedpine. Virkeligheden er bare, at der er patienter, der oplever ikke at få den hjælp, de har brug for, hvis vi altid følger vejledningen. En af mine patienters søn ringer for at tale med mig om sin mor. Hun er begyndt at drikke 3-4 øl hver dag for at holde smerterne ud. Når han taler med sin mor om det, forklarer hun, at det er fordi, jeg ikke vil give hende smertestillende medicin. Hun er opereret for discusprolaps i lænderyggen flere gange og har kroniske smerter i lænden. Vi har forsøgt forskellige typer af behandling uden effekt. Jeg har ligeledes henvist hende til smertecenter, hvor hun heller ikke oplever at have fået hjælp. Nu vil hendes søn gerne aftale en konsultation, hvor vi sammen kan tale om, hvordan vi kommer videre. Det aftaler vi. Da vi laver podcast om kroniske smerter, har jeg min patient i baghovedet. Vi taler om behandlingsvejledningen, men også om hvor svært det er for både patienter og læger, når det handler om kroniske smerter.

30

Det er svært at finde en god løsning. Jeg sidder som læge ofte med følelsen af, at jeg enten skal overskride mine egne faglige grænser og imødekomme patientens ønsker eller efterlade patienten i en vanskelig situation, hvor vedkommende oplever ikke at få hjælp. Det kan, i de værste tilfælde, opleves som en kamp mellem læge og patient, hvor patienten efterlades med en følelse af hverken at blive hjulpet med sine smerter eller blive forstået af lægen. Jeg mødes med min patient og hendes søn, efter vi har lavet podcast. Vi har aftalt en konsultation sidst på dagen, hvor vi har lidt bedre tid. I stedet for at tale om behandlingsvejledningen og rammerne for ordination, taler vi om, hvordan hun har det. Jeg fortæller, at jeg godt kan forstå, hvor svært det er for hende at holde smerterne ud og forklarede samtidig, hvorfor det er vanskeligt for mig som hendes læge at hjælpe hende med fast smertestillende medicin. Vi blev enige om et fælles realistisk mål for behandlingen: at hun ikke skal have smerter i hvile. Samtidig aftalte vi, at vi sammen skal arbejde på, hvordan hun kan få mest mulig livskvalitet på trods af sine smerter. Inden hun forlader konsultationen, aftaler vi at ses om en måned for at følge op på planen. Jeg føler ikke, at min grænse er blevet overskredet, men at vi i stedet har fundet en fælles og acceptabel vej for os begge. Hun nikkede på vej ud af konsultationen til sin søn med ordene: Nu tror jeg godt, vi kan skrue lidt ned for ølforbruget. Hun smiler lidt og lukker døren bag sig.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Virkeligheden er bare, at der er patienter, der oplever ikke at få den hjælp, de har brug for, hvis vi altid følger vejledningen.


Det er tid til at få mere ud af livet

Din hjerne har brug for det fulde lydbillede for at behandle lyde på en naturlig måde.* Det er ikke muligt med traditionelle høreapparater, der ofte kun fokuserer på tale foran dig. Derfor har vi udviklet Oticon More™ — det første høreapparat i verden, som giver hjernen adgang til det komplette lydbillede.

Skræddersy Oticon More til dine ønsker og behov: • Fås i 8 forskellige farver. • Vælg mellem en model med engangsbatteri eller genopladeligt batteri. • Mulighed for trådløs Bluetooth®-tilslutning.

Vidste du? Dine ører indsamler lyd, men det er din hjerne, der rent faktisk forstår lydene. God hørelse hjælper din hjerne med at være sund igennem hele livet – og hjælper med at undgå andre helbredsproblemer. Det betyder, at høresundhed er hjernesundhed.

22120DK 08.22

*O’Sullivan, et al (2019). Puvvada, K. C., & Simon, J. Z. (2017).

Læs mere på www.oticon.dk eller ring på telefon 4445 2521

helse / september 2022

31


helse: klumme

SYNSPUNKT Stigmatisering lægger pres på mennesker med overvægt Stigmatisering er en væsentlig problematik, som rammer mange mennesker med overvægt; for mange af dem faktisk et større problem end overvægten i sig selv. Og det er et problem, som det er helt afgørende at få bugt med, fordi det kan have omfattende negative sundhedskonsekvenser både fysisk, psykisk og socialt for dem, som det rammer. Stigmatisering kan måske nok lyde som et abstrakt og fjernt begreb. Men helt konkret så handler det om, at mange mennesker med overvægt jævnligt og i dagligdagen oplever at blive kategoriseret eller puttet i en særlig kasse som netop ”overvægtig”, frem for at blive set på som det unikke individ, de er. Det gælder både i sundhedsvæsenet, i skolen, på arbejdsmarkedet og i bussen. Dertil kommer, at det at være i denne kategori helt uretmæssigt knyttes sammen med negative karaktertræk som for eksempel at dovenskab eller viljesvaghed. Det betyder, at mennesker med overvægt kan opleve at blive set ned på af andre, ikke får den rette behandling i sundhedssystemet, eller bliver fravalgt i jobs eller sociale sammenhænge. En del af forklaringen på denne stigmatisering kan være den udbredte, men fejlagtige, opfattelse af, at overvægt er et valg, og at man nemt kan slippe af med overvægten ved at træffe en frivillig beslutning om at spise mindre og motionere mere. Så simpelt er det ikke. Forskning viser, at primært arvelighed, men også sundhedsadfærd og psykiske, sociale og samfundsmæssige faktorer er forbundet med udvikling af overvægt. Det vil sige, at eksempelvis mad- og måltidsvaner og fysisk inaktivitet kun i nogen grad spiller en rolle. Men at også ens mentale helbred, uddannelseslængde og indkomst har betydning for risikoen for at udvikle overvægt. De fleste af disse risikofaktorer er nogle, som den enkelte ikke selv har indflydelse på. Alligevel lever fordommene om, at mennesker med overvægt f.eks. er særligt viljesvage, og at dette er årsagen til deres overvægt, videre i bedste velgående.

32

Det er vigtigt, at vi sætter målrettet ind for at komme denne stigmatisering til livs. For stigmatisering kan lede til både angst, stress og depression og til, at den stigmatiserede isolerer sig, bevæger sig mindre, spiser mere og vælger ikke at gå til lægen ved sygdom, og således øger overvægten. Det vil vi i Vidensråd for Forebyggelse gerne være med til at ændre. Derfor planlægger vi i samarbejde med Nationalt Center for Overvægt en konference om vægtstigmatisering, blandt andet i sundhedsvæsenet, ligesom vi også har en rapport på vej.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I september er det Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Forskning viser, at primært arvelighed, men også sundhedsadfærd og psykiske, sociale og samfundsmæssige faktorer er forbundet med udvikling af overvægt.


INDSTIK FRA EPILEPSIFORENINGEN

ÅR

EPILEPSI FORENINGEN

Den runde fødselsdag skal bruges til at gøre os alle klogere på sygdommen med de mange ansigter

Forstå livet med Epilepsi helse / september 2022

33


r

Kr

ist

Ep

ge

il e

øra

psi

f ore n

Lo n e N

ing en

helse: xxxx

en

se n

, lan d sfor m a

nd

fo

ÅR

EPILEPSI FORENINGEN

r

Det smitter ikke I år fylder Epilepsiforeningen 60 år, og det skal fejres. For der er nemlig en del at fejre, selvom der stadig ligger meget arbejde forude før, at samfundet har så meget viden om epilepsi, at den enkelte borger føler sig klædt godt nok på til at møde et medmenneske med epilepsi - uden at være bange for, hvad der kan ske. Men det er rent faktisk kun de færreste, der dør af epilepsi. Og, hvis du tilfældigt havner et sted, hvor en medborger pludselig falder om med et epileptisk anfald, så er det ikke farligt, selvom det kunne se sådan ud. Som regel handler det om at kunne yde almindelig førstehjælp og ellers bare være tilstede og skabe ro. Jeg har været landsformand for Epilepsiforeningen i 19 år, og i den periode har vi arbejdet på særligt to fronter. Nemlig at udbrede kendskabet til vores foreningsarbejde. Der er ca. 55.000, der har epilepsi i Danmark, men vores medlemstal ligger på kun 5.5000. Så det er tydeligt, at vi skal gøre meget mere. Den andet spor, vi arbejder i, er at udbrede kendskabet til, hvad det vil sige at have epilepsi. For det er en sygdom, som stadig er omgærdet af en ret stor grad af tabuisering. Og min holdning er, at det skyldes uvidenhed om, hvad epilepsi er. Sygdommen har nemlig mange ansigter. Nogle er synligt ramt. Andre kan du ikke se det på. Men også sidstnævnte gruppe kan have udfordringer med f.eks. træthed, hukommelse og med, at det hele gerne

34 2

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse

skal gå i et langsomt tempo. Det handler om at udvise lidt tålmodighed, når det kan tage lidt længere tid for en person foran dig i køen i supermarkedet at få betalt ved kassen og få sine varer pakket sammen. For måske har vedkommende epilepsi. Du kan bare ikke umiddelbart se det. For hvor er kørestolen? I anledning af Epilepsiforeningens 60 åts fødselsdag holder vi en række events rundt omkring i landet.. Alle har til hensigt både at tiltrække nye medlemmer og ikke mindst udbrede kendskabet til epilepsi. Vi er i Helses septemberudgivelse, som du sidder med lige nu, og vi kommer ud på standerne på landets apoteker, hvor du kan blive opdateret på epilepsi. Jeg håber selvfølgelig også, at du vil dykke ned i de efterfølgende sider her i vores indstik i Helse. Du møder nogle af landets mest anerkendte eksperter inden for epilepsi, og ikke mindst får du personlige beretninger om, hvordan hverdag med epilepsi kan være. Alt sammen for at gøre dig og os alle klogere. For epilepsi smitter ikke - og man dør som regel heller ikke af det. Så mød trygt den medborger, der er ramt af epilepsi. Du kan gøre en stor forskel. God læselyst! • Venlig hilsen Lone Nørager Kristensen, landsformand for Epilepsiforeningen

60 pct.

af alle med epilepsi, lever et liv med fuld anfaldskontrol uden generende bivirkning af medicinen.


ep

s

p i t a l, f o r m a n d

f or

psi selsk a b n,

r

si

en

se

te

st

ts

hri

Hos

Ja ko b C

Behandlingen af epilepsi lykkes i dag, så mange kan blive fri for anfald, men de psykiske udfordringer ved at leve med sygdommen er fortsat betydelige. Nye metoder er hele tiden under udvikling.

p il

D

– flere er på vej

i n e urologi p å E

p il e

ge

kE

rl æ

an s

,o

ve

ik

rs

li n

ik k

a be

en p

A n ne S

Store forbedringer er lykkedes

å Rigs ho s p

it a

le t

helse: xxxx

ov e

rlæ ge

, A arh u s

Un

ive

Af: Carsten G. Johansen

Lykkeligvis er det i dag ca. 60 pct. af alle med epilepsi, der lever et liv med fuld anfaldskontrol uden generende bivirkning af medicinen. Sådan har det ikke altid været.

Epilepsi har historisk været forbundet med mange fordomme, og der er fortsat et stort oplysningsarbejde at gøre – både i forhold til omverdenens opfattelse af mennesker med epilepsi og deres eget ønske om at tale åbent om den kroniske sygdom. Det konstaterer to af Danmarks største eksperter på området; overlæge Jakob Christensen, Aarhus Universitets Hospital, formand for Dansk Epilepsi selskab, og overlæge i neurologi på Epilepsiklinikken på Rigshospitalet Anne Sabers. – Sygdommen kan være meget stigmatiserende for patienten. Den store barriere for livskvaliteten er det kontroltab, der kan opleves i forbindelse med et anfald, opsummerer Anne Sabers.

Udvikling af medicin Historisk set var epilepsi en sygdom, hvor der hverken fandtes metoder til at forebygge eller viden om akut behandling. For 150 år siden kom det første deciderede lægemiddel i form af bromid. Man vidste på det tidspunkt, at bromid kunne dæmpe seksualdriften, og da man dengang havde en forestilling om, at der var en forbindelse mellem epilepsi og seksualitet, blev det forsøgt til epilepsipatienter. Erfaringerne fra disse forsøg viste, at bromid havde en vis anfaldsdæmpende effekt på nogle patienter, og bromid bruges faktisk i sjældne tilfælde også i dag. I 1920erne fandt man ved en tilfældighed ud af, at barbiturater, som man brugte som beroligende medicin hos psykiatriske patienter, også havde en dæmpende virkning på aktiviteten i hjernecellerne og dermed havde en markant forebyggende virkning ved epilepsi.

– På sin vis kan moderne epilepsimedicin ses som en videreudvikling af den behandling, man grundlagde med barbituraterne. Bivirkningerne er med de nyere lægemidler blevet reduceret, og vi er blevet klogere på differentieret og individuel behandling, siger Jakob Christensen. Flere forskellige sygdomme Sideløbende med udvikling af medicin er der opnået en betydeligt større forståelse for, hvad epilepsi er for en sygdom. Eller rettere hvor mange forskellige sygdomstilstande, der har epileptiske anfald som fællesnævner. – Epilepsi har en meget stor variation af sværhedsgrader med meget forskellige symptomer. Sygdommen kan ramme mennesker i alle aldre, og årsagerne er også forskellige, siger Jakob Christensen. Helt overordnet inddeler man sygdommen i to typer, som er defineret ud fra, hvordan anfaldene begynder. Ved fokal epilepsi begynder anfaldene i den ene hjernehalvdel, hvorimod anfaldene ved generaliseret epilepsi begynder i begge hjernehalvdele samtidig. Epilepsi med fokale anfald skyldes ofte en sygdom eller en skade på hjernen. Det Epilepsiforeningen / tillæg til Helse 35 3 helse / september 2022


helse: xxxx

kan være i forlængelse af en blodprop sygdommen har gennem det seneste eller blødning i hjernen, evt. forårsaget halve århundrede resulteret i en betydeaf et slag mod hovedet. I nogle tilfælde ligt bedre behandling med reduktion af kan fokal epilepsi være forårsaget af både anfald og bivirkninger hos en stor hjernekræft. andel af patienterne. Ved epilepsi med generaliserede an– Medicinen stabiliserer de hjernefald opstår sygdommen uden en udefra celler, som er ude af kontrol, og vi kan kommende årsag og er formentlig betinget behandle mere præcist, mildt og med af genetisk sårbarhed, selvom det er færre bivirkninger. De mest almindesjældent, at man har arvet sin epilepsi lige bivirkninger er forskellige grader direkte fra sin far eller mor. af sløvhed, træthed og svimmelhed og Hvis der er nogle særlige omstændigafhænger af dosis af medicinen. Men vi heder ved sygdommen – eksempelvis, har i dag mere end 20 forskellige typer at patienten samtidig lider af anden medicin at vælge imellem, så der er sygdom, som f.eks. svære indlæringsmulighed for skifte præparat, hvis man vanskeligheder, eller oplever bivirkninger, debuterer tidligt, uden at siger Anne Sabers. der kan påvises en Formålet med beunderliggende årsag – handlingen er naturligvis kan det overvejes, om at give mennesker med det er relevant med en epilepsi mulighed for genetisk udredning. at leve et liv, der så vidt – Den genetiske muligt ligner alle andre udredning kan i nogle menneskers liv. Men Anne Sabers, tilfælde afdække, om der da epilepsi kan ramme overlæge i neurologi på Epilepsi- alle aldre og begge køn, er tale om en epilepsi, klinikken på Rigshospitalet hvor årsagen er meget er der store individuelle specifik, og hvor vi kan hensyn, som kommer i give en særlig målrettet type behandling. betragtning ved valg af behandling. Det vil ofte være en form for epilepsi, For den ældste gruppe af patienter hvor årsagen findes i de særlige ion-kaskal der f.eks. tages hensyn til, om de naler i nervesystemet, der er ansvarlige har eller får medicin for andre kroniske for hjernens evne til at arbejde. Det er en sygdomme. Det har betydning for, hvilke forholdsvist lille gruppe personer, som typer af epilepsimedicin, de kan tåle. er ramt af disse former for epilepsi, men – Ældre mennesker er også generelt i de tilfælde, hvor vi påviser en ændring mere følsomme end yngre for bivirki generne, kan vi i nogle tilfælde give en ninger. Bl.a. fordi deres nyrer og lever målrettet behandling, forklarer Jakob udskiller medicinen langsommere end Christensen. yngre mennesker, understreger Anne Det er ikke alle med epilepsi, som Sabers. har effekt af medicinsk behandling. Ved For kvinder i den fødedygtige alder epilepsi med fokale anfald, hvor medicier det vigtigt at være klar over, at nogle nering har ringe effekt, kan behandlingen typer medicin kan være skadelige for i stedet være en operation, hvor man fostret. Det behøver ikke betyde, at de fjerner det sted i hjernen, som forårsager ikke kan få børn, men deres medicinering de epileptiske anfald. skal muligvis ændres, inden de bliver gravide, for at sikre at medicinen ikke Flere forskellige patientgrupper skader barnet. Kombinationen af ny medicin, andre – Det er meget vigtigt at rådføre sig behandlingsmetoder og ny viden om med lægen, før man bliver gravid. For det

indstik

Mange undlader at fortælle omgivelserne, at de har sygdommen

36 4

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse

meste er der i dag mulighed for at finde en løsning, der er sikker for både mor og barn, siger Anne Sabers. En stigmatiserende ”skyggesygdom” Igennem de seneste årtier er behandlingen af epilepsi og forståelsen af sygdommen altså blevet meget bedre. Men det betyder ikke, at tabuet og stigmatiseringen er borte. – Der er stadig et stort behov for oplysning om epilepsi. Mange undlader at fortælle omgivelserne, at de har sygdommen. De frygter formentlig for reaktionen. Hvad ville du f.eks. gøre, hvis du skulle søge nyt job? Ville du fortælle til ansættelsessamtalen, at du har epilepsi? lyder det fra Anne Sabers. Hvis der var andre egnede kandidater til jobbet, er det let at forestille sig, at arbejdsgiveren ville træffe et valg om ”den mindst problematiske” medarbejder – især hvis arbejdsgiveren ikke ved, hvad epilepsi er. – Det er en stor udfordring, at epilepsi dækker over mange forskellige sygdomstilstande, og at omverdenen ikke altid er klar over, at anfaldene hos de fleste er under fuld kontrol. I det lys er epilepsi stadig en ”skyggesygdom”, som holdes skjult, når behandlingen er velfungerende. Derfor kender mange mennesker kun til sygdommen hos de patienter, der ikke er anfaldsfrie, siger Jakob Christensen. Af samme grund taler den internationale liga mod epilepsi (The International League Against Epilepsy) om, at epilepsi skal ”out of the shadows”. Kun når sygdommen er kendt, kan der tages de relevante forholdsregler f.eks. på en arbejdsplads. – Der er mange positive forløb, hvor arbejdspladsen har taget nogle få hensyn, som gør hele forskellen. Det er disse erfaringer, som en større del af omverdenen skal kende til, siger Anne Sabers. En grad af handicap Et stadig uløst problem er, at op mod en tredjedel af de ca. 50.000 danske


helse: xxxx

Så selvom patienten er fri for anfald og bivirkninger, kan der stadig være mange udfordringer, konstaterer Jakob Christensen. For at styrke livskvaliteten hos mennesker med epilepsi i de kommende år peger han på tre indsatsområder:

Epilepsi har en meget stor variation af sværhedsgrader med meget forskellige symptomer. Sygdommen kan ramme mennesker i alle aldre, og årsagerne er også forskellige.

Kvaliteten i behandlingen skal hæves til et ensartet niveau i hele landet, så alle får tilbudt den samme gode udredning, medicinering, og behandling. 1

Jakob Christensen, overlæge ved Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Epilepsi Selskab

patienter med epilepsi, ikke er fri for anfald. Trods behandling må de stadig leve med usikkerheden og utrygheden i deres hverdag og med det faktum, at et epileptisk anfald kan ramme uden varsel. En del personer med epilepsi lider også samtidig af andre sygdomme – eksempelvis hvis deres epilepsi hænger sammen med en erhvervet hjerneskade eller et udviklingshandicap. Men også i de tilfælde, hvor patienterne har andre sygdomme og følger efter tidligere skader, skal mennesker med epilepsi have mulighed for at have en så ”normal” hverdag som muligt, understreger Jakob Christensen. – Her fungerer Epilepsiforeningen som en handicapforening, der bidrager til at skabe forhold, så man kan deltage på lige fod i samfundet, selvom man lider af epilepsi, siger han. Der kan også være problemer, relateret til epilepsi, som det er sværere at få øje på – det kan f.eks. være kognitive problemer, hvor koncentrations-, indlærings- og hukommelsesevnen er nedsat. Påvirkning af koncentration, indlæring og hukommelse ses også hos personer med epilepsi, hvor anfaldene er under kontrol. De kognitive problemer kan betyde, at der eksempelvis skal tages nogle hensyn til, hvordan de bliver instrueret i en

Læger i almen praksis skal være opmærksomme på, at epilepsi ikke kun handler om anfald og bivirkninger, men at der kan være f.eks. psykiske eller kognitive problemer, som kræver, at der i konsultationen bruges mere tid på personer med epilepsi. I nogle tilfælde vil det også være afgørende, at de praktiserende læger får bedre adgang til at konsultere specialister på epilepsiområdet. 2

arbejdsopgave eller ved valg af uddannelse. – Det er godt, at vi har bedre mulighed for at forebygge anfald. Men behandlingen skal i højere grad også have fokus på patientens kognitive evner og generelle tilstand. Det skaber basis for den måde, som personer med epilepsi har mulighed for at deltage i en almindelig hverdag, siger Jakob Christensen.

indstik

Risiko for andre sygdomme Trods forbedret behandling og forebyggelse af anfald siger statistikken nemlig, at mennesker med epilepsi har forhøjet risiko for andre sygdomme og kroniske tilstande. Det gælder fysiske tilstande som hjertesygdom, overvægt og diabetes, lige så vel som kognitive udfordringer og psykiske problemer. Patienter med epilepsi lever i gennemsnit 10 år kortere end andre, og det skyldes ikke alene anfald. Mange mennesker med epilepsi oplever ofte manglende forståelse for deres sygdom og følgerne af sygdommen. Det er vanskeligt at sørge for, at de problemer, der relaterer sig til sygdommen, bliver taget med i vurdering f.eks. ved sagsbehandleren i kommunerne og eller i forbindelse med skole og uddannelse. Ofte er personen med epilepsi alene om at viderebringe viden om sygdommen til kommune og uddannelsesinstitutioner, og megen vigtig viden kan gå tabt.

Kommunernes sagsbehandling og sociale myndigheder skal have større fokus på den påvirkning af generel sundhed, der er knyttet til det at have en kronisk epilepsisygdom, som ofte ledsages af andre sygdomme og helbredsproblemer. 3

Stadig arbejde at gøre Muligheden for at kortlægge genetiske mønstre med moderne teknologi og computerkraft tegner spændende perspektiver for både at forstå sygdommens væsen og for at give en individuel behandling. Genetikken vil fremover kunne bidrage til hurtigt at afklare, hvilken type behandling og hvilken dosis af medicin, der vil være mest virksom og hensigtsmæssig for den enkelte person. Tilbage står, at epilepsi stadig i vid udstrækning er stigmatiserende for patienten. Omverdenens opfattelse af mennesker med epilepsi – hvad enten det er arbejdsmarkedet, sociale myndigheder eller sundhedsvæsenet – er i vid udstrækning præget af fordomme og manglende viden. • Epilepsiforeningen / tillæg til Helse 37 5 helse / september 2022


helse: xxxx

Kampen for Laura En hverdag fuld af praktiske udfordringer og sorgen over, at ens barn ikke har samme muligheder som andre, er uundgåelige vilkår, når man har et barn med svær epilepsi-sygdom. Derfor er det vigtigt at fokusere på alt det, man rent faktisk kan, siger Karin de Stricker, som støtter sin datter i at være aktiv, selvstændig og glad.

indstik

Af: Marianne Nørup Foto: Lasse Hyldager Fotografilm

Karin de Stricker ved selvfølgelig godt, at der er noget, der hedder epilepsi. Det er noget med nogle voldsomme og dramatiske krampeanfald, men meget mere kender hun, tilbage i 2002, ikke til sygdommen. Og da Karin bliver ringet op af den barnepige, som passer hendes fire et halvt-årige datter Laura, fordi Laura opfører sig underligt, er epilepsi på ingen måde i hendes tanker. Da Karin ankommer, sidder Laura som en zombie og stirrede ud i luften. Karin tænker, at hendes datter måske er blevet stukket af en bi. Laura vågner op i ambulancen på vej til sygehuset. På det tidspunkt har anfaldet varet mere end en halv time. Lægerne kan ikke forklare, hvad der er sket – det kan være så meget, siger de. Men da anfaldet gentager sig efter et par uger, stiller lægerne diagnosen epi38 6

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse

lepsi. Laura får medicin, og den hjælper noget, men hun får alligevel flere anfald, og Karin får udleveret stesolid-stikpiller, som hun skal give sin datter, hvis anfaldene varer mere end fem minutter. Længerevarende anfald kan nemlig forårsage hjerneskade. En stor omvæltning Laura viser sig siden at være lettere udviklingshæmmet i form af indlærings-

og opmærksomhedsproblemer. Om hun er blevet det på grund af epilepsien, eller om epilepsien er en del af hendes hjerneskade, er ikke klart. Men det tyder på, at der har været en grad af udviklingsforstyrrelse allerede inden det første synlige anfald. Epilepsien har været indgribende på familiens liv. Blandt andet har det været udfordrende at få Laura passet.


helse: xxxx

– Laura ser helt normal ud under sine anfald. Hun vælter ikke rundt eller falder om med kramper, hun bliver stiv og apatisk, og det kan være et problem, fordi folk ikke opdager, at hun har et anfald. Jeg fandt hende eksempelvis engang i hendes børnehave, hvor hun stod helt stiv på en gynge, og ingen havde opdaget, at hun havde et anfald, fortæller Karin. Heldigvis var Laura i en god børnehave, og som en konsekvens af, at ingen af pædagogerne vidste noget om epilepsi, tog en af dem et kursus på Epilepsihospitalet i Dianalund for at blive klogere på sygdommen. – Som forældre har vi altid skullet informere pædagoger, sagsbehandlere, lærere, kammeraternes forældre og alle mulige andre om Lauras tilstand, og instruere dem i, hvordan de skulle forholde sig, hvis hun fik et anfald. Det er en uundgåelig del af at være forældre til et barn med epilepsi, siger Karin, som har oplevet, at mange har været utrygge ved at passe hendes datter. Praktiske udfordringer Laura har haft brug for hjælp eller støtte til de fleste dagligdags funktioner hele sit liv, så det har været et stort puslespil at få det hele til at gå op. Karin, som er molekylærbiolog, har været alene med Laura siden 2008, og det har eksempelvis været en udfordring, når Karin skulle på tjenesterejser, men også når hun i hverdagen skulle passe sit fuldtidsarbejde og ofte blev kaldt hjem, fordi Laura havde anfald. Det var derfor en stor lettelse, da hun via kommunen fik tildelt en privat aflastningsfamilie, som har været en kæmpe hjælp. Efterfølgende kom Karin også på halv tid med økonomisk kompensation. Det skete med hjælp fra Epilepsihospitalet, som familien har haft stor glæde af. Som en ekstra udfordring måtte Laura som barn aldrig være alene, og det belastede ikke bare mor Karin, men også Lauras to et halvt år ældre bror. – Han blev meget hurtigt ”voksen” og syntes, han skulle tage ansvar. ”Jeg skal nok kigge efter Laura”, sagde han tit, fortæller Karin.

indstik – Han har heldigvis altid været glad for sin søster, men det er klart, at det kunne irritere ham, at hun fyldte så meget, og han forstod ikke altid sammenhængen. En overgang var han måske også lidt flov over hende – det kan jo virke lidt pinligt, at hun er anderledes, især fordi man ikke kan se det på hende. Men i dag forsvarer han hende med næb og kløer. Laura ryster Efter et års tid med epilepsimedicinen fik Laura ikke længere store anfald. – Men hun fik absencer, hvor hun forsvandt mentalt og fik små trækninger og ryk i arme og hoved. ”Laura ryster”, som vi kaldte det. Med årene har hun været på utallige typer medicin – ofte flere slags på samme tid – og det bliver hun også påvirket af. Hun har stadig absencer, men de kan ikke ses. Til gengæld kan de måles på EEG, siger Karin. Absencerne er kortvarige, men hyppige, og de kan forklare, hvorfor det er

svært for Laura at koncentrere sig, og, som Karin siger, kan det for børn med tilsvarende symptomer være svært at gå i skole. Børnene hører ganske enkelt ikke alt, hvad der bliver sagt, og fordi absencerne ikke kan ses, er der måske ikke forståelse for det fra lærerne og de andre elever. Støtte til at kunne selv Laura har gået i special-folkeskole, og da hun var 18 år gammel, flyttede hun på en special-kostskole i Ringe. I dag er Laura 25 år og bor på et bosted i Odense. Hendes epilepsi er velreguleret, men hun har stadig absencer og dage, hvor hun har problemer med koncentration og træthed. Hun arbejder på et beskyttet værksted, og hun kan selv klare at gøre rent og lave mad, hvis hun bliver støttet af en ”voksen”, som hun selv kalder det. Karin har altid støttet sin datter i at være så selvstændig som muligt. – Laura har brug for tryghed – men har hun den, så kan hun rigtig meget. Epilepsiforeningen / tillæg 2022 til Helse 39 7 helse / september


helse: xxxx

At have et barn med svær epilepsi betyder, at man aldrig har helt fri, aldrig har helt ro. Karin de Stricker, mor til 25-årige Laura

indstik

Men hun har svært ved at fastholde opmærksomheden og har derfor brug for hjælp til at strukturere og sætte i gang. – Jeg siger altid til hende, at hun sagtens kan. Da hun flyttede ind på bostedet, kunne hun ikke lide maden der. Så sagde jeg: ’Hvad kan du gøre ved det?’ Og nu har hun stille og roligt lært selv at lave mad – med støtte. Hun har også lært at tage letbanen selv, og det betyder alverden, at hun nu selv kan komme omkring. 40 8

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse

At rumme sin situation At have et barn med svær epilepsi betyder, at man aldrig har helt fri, aldrig har helt ro. Man har altid telefonen hos sig, og er i konstant alarmberedskab. Det er et vilkår, og derfor er man nødt til at finde en måde at slappe af i det på, fortæller Karin. Hun råder andre i samme situation til at gribe ud efter hjælp i tide: – Bare det at tale med nogen, der er i en lignende situation, hjælper. Jeg har haft kæmpestor glæde af det netværk, jeg har fået via Epilepsiforeningen. For det er forståeligt nok svært eller umuligt for udenforstående at sætte sig ind i, hvordan det er – og det gælder for både familie og venner. Man skal også leve med, at der altid vil være en sorg, der fylder. Sorgen over, at ens barn ikke har samme muligheder som andre. – Vi bliver konstant konfronteret med det: Laura kan eksempelvis ikke gå på gymnasiet, hun kan ikke gøre ting, som andre unge kan; hun kan ikke blive det, hun gerne vil. Hun vil f.eks. gerne arbejde i Netto, men det ville kræve, at hun skulle gå sammen med en, der kan sætte hende i gang. Hun falder også let ud af

samtaler med flere personer på én gang, og hun bliver hurtigt træt og mister sin koncentration, og det sætter begrænsninger for, hvad hun kan formå. Et godt liv Men så er det vigtigt at finde og at fokusere på det, hun kan, påpeger Karin. Og Laura kan meget. – Laura er en glad og aktiv ung kvinde, som har mod på en masse. Hun elsker at tegne og lave perleplader, hun har lært at spille klaver og har tre gode venner fra sit arbejde, som hun tager på McDonalds eller ud at bowle med. Og hun og jeg har været til utallige Rasmus Seebach-koncerter, musicals og andre oplevelser – det elsker hun, siger Karin og tilføjer: – Mit håb for fremtiden er, at Laura får en god tilværelse og fortsat kan være en glad pige. Min mission har været at få hende så langt som muligt, med de muligheder hun har. Og at hun skal kunne klare sig, hvis der sker noget med mig. I dag er jeg et sted, hvor jeg er tryg ved at kunne aflevere hende, og hvor jeg derfor har mere ro med mig selv. Jeg ved, at Laura på alle måder er et godt sted i dag. •


helse: xxxx

Frivillig i Epilepsiforeningen Epilepsiforeningen ville ikke kunne fungere eller udvikle sig uden sine mange frivillige. Frivillige hjælper med alt fra organisatorisk arbejde i lokalbestyrelserne til praktiske hænder ved foreningens mange arrangementer. Vi har talt med fem frivillige og spurgt, hvorfor de har valgt at gøre en frivillig indsats. Af: Thomas la Cour

Peter Vomb

45 år, kredsformand på Bornholm og næstformand i Epilepsiforeningen: – Min mor hev mig med til en generalforsamling, få år efter jeg fik epilepsi som 18-årig. Jeg kom med i bestyrelsen, og efter et par år blev formandsposten ledig. Siden blev jeg også næstformand for foreningen på landsplan, og det har været spændende at være med, hvor de store beslutninger træffes. Men jeg elsker også at hjælpe til i min lokale bestyrelse og hjælpe på sommerlejrene. Jeg er lige kommet hjem fra en sommerlejr i Fjerritslev, hvor nogle af børnene valgte at tegne mig, efter vi havde haft mexicansk aften. Jeg er måske lidt mere rund i ansigtet med min sombrero, end jeg selv synes, men det er da den største kompliment, når børnene gider bruge tid på at portrættere mig, griner Peter.

indstik

Kristine Plougmand

Ulla og Allan Ib Christensen

Casper Kløj Andersen

– Jeg rejser landet rundt og fortæller om epilepsi. Foredragene foregår typisk på skoler eller bosteder, hvor der er én eller flere med epilepsi. Jeg fortæller om sygdommen og hvordan, de skal forholde sig, hvis de er sammen med en, der får et anfald. På skoler giver jeg typisk et foredrag for eleverne i klassen og et lidt mere videnstungt indlæg for lærerne. Det glæder mig at dele den viden, jeg har opbygget gennem årene. Jeg led selv voldsomt af epilepsi i min ungdom, men for 11 år siden blev jeg opereret, så jeg i dag er helt rask. Epilepsi var præget af en del fordomme, da jeg var ung, så det er en stor tilfredsstillelse at aflive nogle af myterne og afmystificere sygdommen, siger Kristine.

– Vores søn Marc fik epilepsi som toårig og opereret rask som 11-årig i 2005, men vi har fastholdt et frivilligt engagement i sommerlejrene siden, siger Allan. Både Marc, hans storebror Stefan og sidstnævntes kone og børn deltager også på sommerlejrene med Ulla og Allan. Det er blevet en familietradition for tre generationer. Selvom ingen længere lider af epilepsi. – Vi er nærmest én stor familie med alle de andre frivillige på lejren, og vi har fået mange gode venner her. Man er virkelig på i den uge, det varer, så det er da hårdt. Men når vi tager hjem, er det alligevel altid med en god fornemmelse af at have hjulpet andre, siger Ulla.

–- Jeg fik epilepsi som 13årig, og jeg fik ret hurtigt et godt socialt netværk med andre med epilepsi. Det skyldtes blandt andet ungdomslejrene, hvor jeg kunne spejle mig selv i andre, der gennemlevede det samme. Nu er jeg bare glad for som frivillig at kunne hjælpe andre ved at dele mine erfaringer. Det er især de unge, der står mit hjerte nær, fordi jeg genkender min egen situation som 13-årig. Der er virkelig ikke megen hjælp at hente i sundhedsvæsenet, så unge med epilepsi har brug for al mulig støtte, så de kan lære at acceptere og leve med sygdommen, siger Casper. •

48 år, Aarhus, informatør:

60 og 65 år, Haderslev, frivillige på sommerlejrene:

42 år, kredsformand i Nordjylland:

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse helse / september 2022

9 41


indstik

Rikke Malene Rogers er 14 år gammel og sidder på sit værelse og spiller computer, da hun pludselig falder om med kramper. - Min far troede, jeg var ved at dø. Det så jo helt forfærdeligt ud, fortæller hun. Hvad hverken hun eller hendes forældre ved, er, at Rikke Malene har fået sit første epilepsianfald. - Jeg husker tydeligt, at jeg kommer til mig selv, og vores praktiserende læge er der, og spørger hvad der skete, og jeg svarer: ’Jeg blev vist træt’, fortæller Rikke Malene, der, set i bakspejlet, nok havde haft nogle små epilepsianfald inden – små absencer, hvor hun havde været fjern og lidt omtåget. Rikke Malene bliver kørt på sygehuset, men lægerne kan ikke finde en forklaring på anfaldet. For en sikkerheds skyld bliver hun sat på medicin, og de næste par år sker der ikke noget. Derfor droppes medicinen – og så sker der noget! Rikke Malene får efterfølgende adskillige epileptiske anfald. Effektiv medicin Rikke Malene, som i dag er 47 år, har været på epilepsimedicin lige siden, og i dag er hendes sygdom velreguleret. – Der er gode perioder og dårlige perioder, men den forebyggende medicin og de piller, som jeg tager, når jeg kan mærke optræk til et anfald, gør, at jeg stort set aldrig har et kraftigt anfald længere, fortæller hun. Hun arbejder til daglig som socialrådgiver på næsten fuld tid.

Epilepsi er meget mere end anfald Hun har mand, børn, hus og job. Udadtil lever hun et helt almindeligt liv. Men Rikke Malene Rogers’ tanker og dagligdag er altid påvirket af hendes epilepsi-diagnose. Af: Marianne Nørup

10

Foto: Lasse Hyldager Fotografilm

Epilepsiforeningen / tillæg til Helse

Et næsten almindeligt liv - Jeg lever jo stort set som alle andre. Der er ikke meget, jeg slet ikke kan – måske lige bortset fra at springe i faldskærm eller bungeejumpe, men det er jo ligegyldigt, siger hun med et smil. – Jeg har taget en uddannelse, jeg har mand og børn og job. Jeg rejste sågar som 18-årig på egen hånd til Israel og arbejdede i en kibbutz – og det er egentlig ret vildt, at jeg fik fuld opbakning til det af mine forældre. Efter jeg selv har fået børn, tænker jeg tit på, hvor flot de har klaret situationen. De har altid støttet mig, siger hun.


Selv kan jeg ind imellem have svært ved at finde ord, og min hjerne kan så finde på at vælge et ord, der ligner lidt. Rikke Malene Rogers

Rikke Malenes børn er i dag 16 og 17 år gamle. – Der er større risici og flere forbehold at tage under en graviditet, når man lider af epilepsi, men det er heldigvis gået fint for mig. Jeg har heller aldrig været bange for at være alene med børnene. Jeg har simpelthen besluttet mig for ikke at være det – og jeg stoler på min neurolog og min medicin. Køreforbud Helt upåvirket af sygdommen er Rikke Malenes liv dog langt fra. - Hvis jeg bliver presset, kan jeg få tendenser til anfald. Og det begrænser mig. For eksempel stiller jeg mig ikke op og holder et oplæg foran en forsamling, f.eks. i forbindelse med mit arbejde, fortæller hun. – Jeg søger heller ikke jobs, hvor jeg er afhængig af at køre bil, og da vi købte hus, var det også med tanke på, at jeg skulle kunne klare mig, hvis jeg ikke kunne blive ved med at køre selv. På den måde spiller epilepsien ind på mange flere valg, end man lige ser, fortsætter hun. Et anfald kan nemlig komme som et lyn fra en klar himmel, og det var sådan Rikke Malene oplevede anfaldene i starten. I dag kan hun som regel mærke et forvarsel om morgenen, en lille krampe i armen, og så tager hun sin pille. Det sker imidlertid sjældent - måske en gang om året, anslår hun.

For nylig fik Rikke Malene dog et af sine sjældne anfald. Det skete, mens hun var ude at køre. – Jeg kan huske, at jeg kørte ind til siden, og at jeg ville sætte min lydbog på. Det nåede jeg bare ikke. Jeg vågnede i ambulancen – der var nogen, der havde ringet efter den. De havde tilsyneladende opdaget, at noget var galt, og havde smadret bilruden for at komme mig til hjælp. Det var utrolig omsorgsfuldt, fortæller hun bevæget. Episoden betød, at Rikke Malene fik et midlertidigt kørselsforbud – en konsekvens, der i en periode på et halvt år gjorde hendes hverdag væsentligt mere besværlig.

indstik

Hjerne-træthed Rikke Malene fortæller, at hun aldrig kan huske noget fra sine anfald. – Men når man vågner op efter et anfald, er man helt færdig. Man har brugt enormt mange kræfter, og man er mentalt drænet – og rigtig ked af det, fortæller hun. Trætheden kommer ikke kun efter et anfald. Mennesker med epilepsi lider typisk af træthed og kognitive udfordringer med eksempelvis hukommelse og koncentration, forklarer Rikke Malene. – Selv kan jeg ind imellem have svært ved at finde ord, og min hjerne kan så finde på at vælge et ord, der ligner lidt

– for eksempel kan jeg sige ’rulleskøjte’ i stedet for ’æbleskive’. Eller sige, at der vokser vaniljekranse og ikke liljekonvaller i haven. Selvom det lyder sjovt, er det super irriterende og gør, at jeg nogle gange føler mig lidt dum. Viden er vigtig Hvad ville Rikke Malene gerne, at udenforstående skulle vide om epilepsi? – Det ville være godt, hvis folk vidste, at cirka 1 ud af 100 danskere har epilepsi. Det er meget almindeligt - vi kender alle sammen nogen, der har det, det er bare ikke sikkert, at vi er klar over det. Desuden kan alle få det, og der er, som for alle andre diagnoser, nogle, der er meget hårdt ramt, og nogle, der nærmest ikke mærker noget til deres epilepsi. – Og så skal man ikke putte noget ind i munden på en person, som har et epileptisk anfald. Det er en skrøne, og det skader mere, end det gavner. Sørg i stedet for at minimere risikoen for, at der sker skade – for eksempel ved at flytte eventuelle ting, man kan slå sig på. Rikke Malene vil i det hele taget gerne afdramatisere anfaldene lidt: - Man skal vide, at et epilepsianfald ikke er farligt, selvom det kan se sådan ud. Hvis det varer fem minutter eller mere, er det dog lang tid. Men som udgangspunkt er der ikke behov for at ringe efter ambulancen, forklarer hun, vel vidende at det kan være svært for lægmand at afgøre, om der er tale om et epilepsianfald eller eksempelvis et insulinchok, og at det er bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt. Allerhelst vil Rikke Malene dog gerne udbrede kendskabet til – og dermed forståelsen for - at det at have epilepsi er meget mere end selve anfaldene. – Trætheden kan være meget indgribende i vores liv. Mange har det sværere end jeg, og de kan også kæmpe med ret svære kognitive problemer og generelt være temmelig dårlige. Men samtidig er der også rigtig mange, som er velregulerede og lever helt almindelige liv. Det er også en vigtig pointe, slutter hun. • Epilepsiforeningen / tillæg til2022 Helse helse / september

11 43


Støt op om epilepsisagen – bliv medlem

indstik

Et bedre liv for hele familien

Et bedre liv for hele familien

Rådgivning | Sociale aktiviteter Politisk og faglig dialog

Forskning | Information 44

epilepsiforeningen.dk | Tel: 66 11 90 91


kort nyt 3

“UNIKKE STOLE TIL UNIKKE MENNESKER”

Cantate 6011 Design: Hans J. Frydendal, MDD

”Livet er for kort til ikke at sidde godt” Besøg en af vores forhandlere og oplev glæden ved at sidde godt: Aarhus C • Farstrup Comfort Center Brenderup • Bolighuset Werenberg Glostrup • Stolespecialisten Holbæk • Farstrup Comfort Center Haarby • Harby Boligmontering Kolding • Stolespecialisten

Tlf. 8613 3588 Tlf. 6444 1049 Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 6473 1473 Tlf. 5385 0030

København K • Vestergaard Møbler Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Næstved • KJEPS BOLIGHUS Odense • Farstrup Comfort Center Odense • Stolespecialisten

SE MERE PÅ WWW.FARSTRUP.DK

Tlf. 3257 2814 Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 5385 0030

helse / september 2022

45


helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Hudplejens superhelte Power A, Energy B og Force C er hudplejens superhelte. Og så er der de andre hårdtarbejdende, som ikke altid kommer på forsiden. Og den nye stjerne, som egentlig ikke er et vitamin men har en særlig forbindelse med hud. Vi kigger nærmere på talenterne! Vitaminer er livsnødvendige organiske stoffer, som vi ikke selv kan danne men skal have tilført udefra. Vitaminer fungerer som co-enzymer, og da enzymer indgår i alle biologiske og kemiske processer og får ting til at ske, så opstår der mangelsymptomer, hvis vi ikke får tilstrækkeligt. Minusstatus i vitaminindtag rammer ofte huden, der har en meget aktiv celledeling. Der er dog undtagelser fra denne vitamin-definition, hvor stoffer, som vi selv kan danne, bærer betegnelsen vitamin. Herunder vitamin D, der dannes i vores hud og mere er et pre-hormon samt vitamin B3, som vi selv kan danne ud fra aminosyren tryptofan, lige som bakterier

i vores tarm kan lave vitamin K samt B-vitaminerne biotin og pantotensyre. Vitaminer er henholdsvis vandopløselige og fedtopløselige. I forbindelse med indtagelse af vitaminer er det især vigtigt ikke at få for meget af de fedtopløselige (A, D, E og K), da de laver depot, mens de vandopløselige (hele B-gruppen og vitamin C) ikke ophobes i større mængde i kroppen men hurtigt udskilles gennem urinen. I hudpleje er der ikke de samme hensyn, her drejer det sig mere om produktformulering og optagelighed og ligeledes hvilke vitaminer, der forliges. Vitaminer er med rette på grund af deres alsidige talenter populære ingredienser, der giver mange muligheder for optimering og korrigering.

Power A Det vitamin, der har bestået flest videnskabelige opgaver i at bevise sit hudværd. Der er overhovedet ingen tvivl om, at det som cellekommunikerende vækstvitamin er født til at være hudvitamin og med rette kan kaldes power A. Hvis det vel at mærke er i en brugbar udgave i produktet. Øverst på skamlen i denne royale familie står den receptpligtige Tretinoin=retinoid­ syre=A-vitaminsyre, som er den aktive udgave, vores celler arbejder med, og som de andre udgaver omdannes til i huden. Vi har nemlig retinoid-receptorer i huden, og derfor skal der ikke gås omveje, når huden møder Tretinoin. Det kommunikerer direkte med cellerne. Hvis Tretinoin er dronningen, så er retinol, som er mindst 10 gange mindre potent, to step fra tronen, og Retinyl palmitate tre step fra. Og det, man hentyder til, er de step, det kræver at omdanne til retinoidsyre. På ingredienslisten kan også ses navne som Hydroxypinacoloni Retionate=Granactive Retinoid, Retinyl Retinoate, Retinal, Palmitoyl-peptider/f.eks.Matrixyl 3000. Til A-talenterne hører opstramning af hudens kollagen, udviskende effekt på pigmentgrums, udglatning af rynker og i det hele taget at bevare/genskabe en yngre fungerende hud. Men A-vitamin og især A-vitaminsyre (retinoidsyre) er også den effektive kur mod akne. Alle andre A-typer end Tretinoin kan godt anvendes om dagen - dog altid med UV-­ beskyttelse. Vitamin A har det fint med både vitamin C og niacinamid, som vil lægge en dæmper på eventuelle reaktioner fra retinol. ANSIGTSCREMEN, 395 kr. for 50 ml. Forhandles hos hudlæger og på beautyspace.dk/shop

46


helse: skønhed

ENERGY B B3, en talentfuld multitasker, der de seneste år er blevet en stjerne i hudplejen. B3 er fællesbetegnelsen for nikotinamid og nikotinsyre, der tilsammen også kaldes niacin, og på dit serum eller creme står der formentlig niacinamide. Vitamin B3 er en del af to hjælpeenzymer, der indgår i mere end hundrede kemiske reaktioner, og derfor har det stor betydning for cellers normale liv. Det forklarer også de mange talenter i hudplejen. Lige som for de øvrige B-vitaminer står der energiproduktion på niacinamid-agendaen. Og det har hurtigvoksende væv som hud med speed på cellefornyelsen naturligt nok ekstra brug for. Niacinamid kan det meste, når det kommer til hud. Til talenterne i hudpleje hører at holde hudbarrieren intakt. Og ikke overraskende er mangelsymptom på vitamin B3 blandt andet dematitis, hvor hudens barriere er alt andet end optimal. Desuden har niacinamid i hudplejen talent for at mindske misfarvning i huden, dulme rødme og sensitivitet, holde styr på talgproduktionen, mindske porer, akne og ar. Og ny forskning antyder, at B3/niacinamid måske er den hudkræftforebyggende ingrediens, vi godt kunne bruge. Paula’s Choice Niacinamide 20% Treatment, 439 kr. for 20 ml. Forhandles i Magasin og flere webshops

Radikalgokkeren Vitamin E er en livsvigtig antioxidant, der beskytter cellemembraner mod frie radikaler. Men i kampen bliver E-vitaminet selv deaktiveret, og her kommer vitamin C ind. Sammen er de to vitaminer et sandt powerpar, en dynamisk duo, der regenererer celler. C gendanner E, så det kan forblive i blodbanen længere tid og fortsætte kampen mod ‘radikalerne’ med uformindsket styrke. Når man er en stærk antioxidant, så er man også en effektiv anti-aging ingrediens. For når cellemembraner beskyttes, så forebygger man blandt andet det, der forskes meget i, nemlig inflammaging (inflammation-aging). Vitamin E er også beroligende, regenererende og har en vis udjævnende effekt på uens hudtone. Vitamin E ses på ingredienslisten som forskellige alpha tocopherol-kombinationsnavne. Står der d- foran, så indikerer det, at vitaminet er udvundet fra naturlig kilde, men står der dl- stå er det syntetisk skabt. Vitamin E beskytter sin fedtopløselige fætter vitamin A mod nedbrydning fra frie radikaler. Environ Body EssentiA Vitamin A, C & E Body Oil, 460 kr. for 100 ml. Forhandles på klinikker.

EN YDMYG HEROINGREDIENS Der er nok ikke den cremeformulør, der ikke kender panthenol* og ved, at talenterne er mange og ikke mindst, når det kommer til at styrke hudbarriere. Når panthenol står på forsiden, er det som regel på produkter til meget tør eller skadet hud. Panthenol er både fugtsuger og fugtbinder og hjælper til at holde fugten nede i de dybere lag. Vitaminet er vigtigt for energistofskiftet, det er anti-inflammatorisk og virker dulmende og helende. Panthenol volder sjældent problemer og går derfor med al hud. *panthenol er et pro-vitamin af vitaminet pantotensyre, der kaldes B5. Når panthenol kommer i kontakt med huden, omdannes det til pantotensyre. Apotekets Panthenol Creme, 40 kr. for 30 ml

helse / september 2022

47


helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

POWER C Vitamin C er vitaminet, vi tror allermest på, og det overhaler de øvrige vitaminer i hyppighed i hudplejen. Og sikke et CV, det da også kan fremvise. På listen over uafviselige talenter er evnen til at neutralisere de i biokemisk forstand løsgående missiler, vi for nemheds skyld kalder frie radikaler. Vitamin C er en frygtløs kriger, en super-anti­ oxidant og celleafgifter, som beskytter hud både indvortes og udvortes. Til de øvrige påskønnede talenter hører vitaminets betydning for sundt bindevæv og allermest for den kemi, der er nødvendig for dannelsen af det kollagen og elastin, vi har i huden. Altså de fibre, der giver os hud med styrke og elasticitet. Hud, der ser fast og glat ud. Blegetalent kan også skrives på C-CV’et, da det skruer ned for aktivitet i enzymet tyrosinase, som er nødvendigt for at danne melanin, hudens farvestof. Senest har man set tegn på forbedrende effekt på hudbarrierens mikrobiom og barrierelipider. Som det er med store stjerner, så har de ofte nykker, og selv om man er en power-antioxidant, så kan man selv være sart over for lys og luft. I bær og frugt er vitaminet pakket godt ind i fibre, men når det skal i serum eller creme, så er sagen en anden. Det har sat ­kosmetikkens keminørder på arbejde med at skabe stabile alternativer til Ascorbic Acid og L-Ascorbic Acid, som er de hyppigst sete. For eksempel ses nu fedtopløselige udgaver af det vandopløselige vitamin som Tetrahexyldecyl Ascorbate samt andre stabile former som ­Sodium Ascorbyl Phosphate, Magnesium Ascorbyl Phosphate og Ascorbyl Glycoside. Algenist Blue Algae Vitamin C Skinclarity Bright Serum, 525 kr. for 30 ml

Enzymer er med et fint ord katalysatorer og indgår i biologiske og kemiske reaktioner. De får ting til at ske. Lige fra fotosyntese i planter til afskalning af forhornede hudceller på vores huds overflade. For ikke at tale om nedbrydning af den mad, vi spiser. Enzymer er oftest proteiner, de er specialister hvert og et og har som regel efternavnet -ase (f.eks. hedder enzymet, der spalter laktose, laktase). Mange vitaminer er co-enzymer, de samarbejder altså med enzymerne, og visse enzymer er afhængige af deres tilstedeværelse. Og sådan hænger det hele sammen.

Solskinsvitaminet Og det er selvfølgelig vitamin D, som vores hud selv danner ved bestråling med UVB. Var det blevet opdaget i dag, ville man nok nærmere definere det som et hormon. Tidligere ­omtalte man mest vitaminets betydning for knogledannelse, men senere har man opdaget, at det har stor betydning også for immunforsvaret. Lige som man i hudplejesammenhæng fokuserer på betydning for hudens mikroflora og dannelse af hudnærende stoffer. Vitamin D skaber balance i cellestofskiftet og ses derfor i receptpligtige midler mod psoriasis, hvor der netop er hyperaktivitet i cellefornyelsen. Der er ingen tvivl om, at vitamin D har en fremtid i hudplejen, men foreløbig ses det kun i forholdsvis få produkter på de hjemlige hylder. de_CURE Vitamin D Barrier Drops, 488 kr. for 30 ml

48


OMD unikalk

Få dit eget Helse hver gang?

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Få 10 numre af Helse for kun kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 8 udgivelser og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber et år og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

SCAN QR-KODEN helse / september 2022

49


helse: opskrifter

Stærk i overgangen ”Har du ikke nogle gode råd til, hvordan jeg kommer bedst muligt gennem overgangsalderen?” Det spørgsmål møder den 53-årige Anne Hjernøe, forfatter og tv-vært, altid, når hun holder foredrag eller kurser. Med sine tre Stærk, let og mæt-bøger er hun blevet bannerfører for sin egen generation af kvinder, der ønsker at leve sundere uden at gå glip af livets glæder. Nu opfylder hun det brændende ønske om en bog, målrettet til kvinder i overgangsalderen. Af: Helse-redaktionen / Foto: fra bogen

I

bogen kan du læse, at alt det, du mærker, føler og oplever i forbindelse med overgangsalderen, sandsynligvis er helt normalt, og få forklaringen på, at det sker. Men der er også grænser for, hvad du skal finde dig i, og der er masser af hjælp at hente, både til selvhjælp og fra dygtige eksperter, hvis blot du rækker ud efter den, fortæller Anne Hjernøe. I arbejdet med sin nye bog har Anne talt med et væld af kvinder om deres erfaringer med overgangsalderen, som ar-

ter sig særdeles forskelligt fra kvinde til kvinde. Desuden har hun interviewet fremtrædende og erfarne eksperter på området for at få den nyeste viden og rydde op i alle de myter, der omgærder overgangsalderen. Sidst i bogen præsenterer Anne Hjernøe 56 kalorielette opskrifter rige på protein, som rummer al den næring og velsmag, som kvinder i overgangsalderen har godt af. Her får du tre udvalgte opskrifter.

Pink overnight oats DET SKAL DU BRUGE • 3 dl frosne hindbær • 2 tsk flydende honning • 1 knsp vaniljepulver • 1 dl havregryn • 2 spsk chiafrø • 2 spsk hytteost • 5 spsk skyr • 1 drys flagesalt • Topping: 2 spsk groft ymerdrys. GROFT YMERDRYS • 750 g daggammelt rugbrød • 1 dl mandler • 1 dl lyst rørsukker • fintrevet skal fra 3 usprøjtede appelsiner. 50

SÅDAN GØR DU • Varm hindbær, honning og vanilje hurtigt op i en lille gryde. Tag den ene halvdel fra til topping og sæt den på køl. Rør resten af hindbærblandingen med havregryn, chiafrø, hytteost, skyr og salt i en skål. • D æk den til og stil den koldt natten over. Rør næste morgen grøden igennem. Fordel toppingen over grøden, før du spiser. • K om rugbrød i foodprocessoren og kør det til fint drys. Tilsæt mandler og sukker og kør, til mandlerne er grofthakkede, og ­sukkeret har fordelt sig. Rør den revne appelsinskal i. • F ordel blandingen på bagepapir på en bageplade og stil den i ­ovnen ved 175 grader i ca. 30 minutter, eller til sukkeret er s­ meltet, og brødet er blevet til sprødt drys. Rør gerne i den undervejs. • Lad ymerdrysset køle helt af, før du pakker det i en lufttæt ­beholder.


helse: opskrifter

Frokostbolle med hummus og lun peberfrugtsalat

Brug dine appelsiner Når du river skal af appelsiner, skal de helst spises inden for et par dage. Ellers mugner de eller tørrer helt ud. Sørg for at opbevare dem på køl, når du har ’pelset’ dem. Appelsiner er fyldt med gode C-vitaminer og kostfibre og smager af solskin, hvis de er rigtigt modne.

DET SKAL DU BRUGE PEBERFRUGTCREME • 1 rød peberfrugt • 1 rødløg • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie • 2 spsk æbleeddike • 2 tsk flydende honning • 1 drys flagesalt • 1 drys chiliflager eller stødt chili DESUDEN • 1 gulerodsbolle, • 4 spsk hummus, • 2 salatblade eller 1 • hånd-fuld frisk babyspinat • 1 lille bundt brøndkarse eller citronmelisse.

SÅDAN GØR DU • Rens peberfrugten for kerner og skær den i brede planker. • Pil løget og skær det i kvarter. • Steg begge dele i olie på en varm pande ved svag til middel varme, til de bliver bløde. • Hæld æbleeddiken på og lad det ­simre, til den fordamper. • Vend honning, salt og chili i. • Halvér bollen og smør hummus på begge halvdele, læg salatbladene på, fordel den lune peberfrugtsalat henover og top med urter. • Spis med det samme eller tag bollen med på farten. helse / september 2022

51


helse: opskrifter

Croque monsieur-wrap med syrlige haricots verts DET SKAL DU BRUGE • 1 æg • 2 spsk skummetmælk • 2 spsk kikærtemel • 1 drys flagesalt, friskkværnet sort peber • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie • 2 skiver kogt skinke • 2 skiver mager ost • Syrlige haricots verts • 1 lille rødløg • 1 tsk koldpresset jomfruolivenolie • 250 g haricots verts, gerne optøet fra frost • flagesalt, friskkværnet sort peber • 1 håndfuld frisk rucola eller salat efter smag • 2 spsk god balsamico eller æbleeddike SÅDAN GØR DU • Rør ægget godt sammen med mælk, kikærtemel, salt og ­peber i en skål. Varm en pande op, kom olivenolien på og hæld æggemassen på. Skru ned for varmen og steg wrappen gylden og blød på den ene side. Vend den og fordel skinke og ost på den ene halvdel • Steg videre, til wrappen er næsten færdig. Fold den om skinke og ost og steg den lidt mere, imens du vender den et par ­gange. • Pil rødløget og snit det fint. Varm en pande op, kom oliven­ olien på og tilsæt løget. Steg det i 1 minut eller 2, kom ­derefter haricots verts på panden og steg i ca. 3 minutter • Drys med salt og peber. Lad blandingen køle lidt af, før du vender den med rucola eller salat. Dryp med balsamico. • Spis din Croque Monsieur med syrlige haricots verts til.

Fakta om bogen: Titel: Stærk overgang. Alt det, du har brug for at vide midt i livet Hormoner · søvn · motion · sex · kost · 65 måltider Forfatter: Anne Hjernøe Udgivelsesdato: 1. september 2022 Politikens Forlag 288 sider Vejl. udsalgspris: 320,00 kr. 52


helse: xxxx

helse / september 2022

53


helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 09 2022”. Vinderen trækkes den 17. oktober 2022. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

54

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


ÉN TABLET OM DAGEN

STØTTER HUD, HÅR OG NEGLE Hår

Stofskifte

Negle

Immunsystem

Hud

Energi pharmanord

Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selenpræparater, og gennem 35 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.

DK_SelenZinc_Ad_Helse_208x275_0321

Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede Seleno-Precise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.

Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår. Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normale negle. Zink bidrager til vedligeholdelse af et normal hud. Selen bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen. Zink, C-vitamin og selen bidrager til normal funktion af immunsystemet. C- og B6-vitamin kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed.

helse / september 2022

55

Læs mere om Bio-Selen+Zink og tilmeld dig Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk


helse: konkurrence

VIND

aminoJern – et skånsomt og effektivt jerntilskud

VÆRDI I ALT

388,-

Vi udlodder 5 præmier à 100 tabletter aminoJern Forte og 90 tabletter aminoJern 25 mg Du har måske lagt ferien bag dig og er i fuld gang på jobbet, og skal ­tilbage i det sædvanlige tempo. Så det kan være nu, du har brug for mere energi til hverdagen og ikke mindst weekenderne. Hvis du vil behandle eller forebygge jernmangel, så deltag i vores konkurrence her. Måske ­bliver du én af de heldige vindere. Med aminoJern kan din krop bedre optage jernet, og dermed får du en mere skånsom genopretning af din jernbalance. AminoJern er klinisk ­testet på dansk sygehus.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 17. oktober 2022: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 09 2022”

Spørgsmål: Optages aminoJern?

Betyder den bedre optagelse, at jerndosis?

Er aminoJern afprøvet på et dansk sygehus?

Lige så godt som traditionelle jerntilskud

Skal øges

Ja

2-4 gange bedre end traditionelle jerntilskud

Skal nedsættes

Nej

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

56


Hold dine fødder sunde hele livet

Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

220816_helse.indd 1

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

28.08.2022 18.25

STOP SNORKEN! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner?

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik. Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

helse / september 2022

57


helse: fokus

FOKUS Søvn

GODNAT OG SOV GODT:

Din nattesøvn skærmer dig mod sygdom For lidt søvn og for dårlig søvn er blevet et stigende problem i den vestlige verden. Men søvnen er afgørende vigtig, ikke mindst for vores immunforsvar, som bruger søvnen til at restituere. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem for lidt søvn og et svækket immunforsvar, og den manglende søvn øger risikoen for infektionssygdomme og kræft. Men hvad gør man, når søvnen er blevet en natlig udfordring? Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat og Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, Shutterstock

Mindre søvn med alderen En del data viser, at søvnbehovet falder lidt med alderen. For nogle mennesker over 65 år er det tilstrækkeligt med seks-syv timers søvn. Kilde: Birgitte Rahbek Kornum

58


helse: fokus

H

vordan har 52-årige Helle Hauberg Nørby fra Fanø sovet i nat? Lige så dårligt, som hun plejer, lyder svaret. Hun er én af de mange tusinde danskere, som hver nat vender og drejer sig, vågner uden at kunne falde i søvn igen og som slæber sig gennem dagen med kun få timers søvn i bagagen. – Lige nu føler jeg mig helt syret i hjernen, fordi jeg har sovet så lidt. Jeg har haft en rigtig rådden nat med fire-fem timers søvn i alt. Jeg går tidligt i seng, allerede kl. 20, og som regel kan jeg godt falde i søvn, men jeg vågner ved den mindste lyd, eller fordi jeg skal tisse, og så kan jeg bare ikke falde i søvn igen, fortæller Helle Hauberg Nørby. Det dårlige søvnmønster har fulgt Helle Hauberg Nørby siden barndommen. Hun erindrer, hvordan hun som barn ikke kunne falde i søvn, fordi en voksen havde fortalt hende om ”universets uendelighed,” og den tanke kunne hun ikke slippe. – Det gjorde mig bange at tænke på det uendelige univers. Når jeg skulle sove, så lå jeg og spekulerede på, hvor universet slutter. Der må være en mur, tænkte jeg. Det kørte rundt i mit hoved. Og dét med tankerne har fulgt mig lige siden. Enten kan jeg ikke falde i søvn, fordi jeg spekulerer, eller også vågner jeg midt om natten og kan ikke falde i søvn igen, fordi jeg ligger og spekulerer. Det er ikke tankemylder, men store specifikke problemer, som plager mig. Lige nu er mit hjem ubeboeligt på grund af skimmelsvamp, så jeg må bo i en kolonihave. Det er en kæmpe mental belastning, som holder mig vågen, siger Helle Hauberg Nørby.

Søvnen skærmer os mod sygdom En god nats søvn er afgørende for vores velbefindende, både i fysisk og psykisk henseende. I forbindelse med søvnen sker der nemlig en række biologiske processer, fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Hun forsker i søvn og søvnsygdomme på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og har en ph.d.-grad i neurovidenskab.

Det er en lettelse for mig at kunne sige til mig selv, at der ikke er noget at gøre ved det. Jeg har affundet mig med det. I stedet har jeg valgt at gøre noget godt for mig selv. Helle Hauberg Nørby.

– Man sover, fordi hjernen har brug for det. Hjernen bruger søvnen til at vedligeholde sig selv og koble af fra dagens sanseindtryk. Lidt forenklet kan man sige, at hjernen skal have fred til at køre sine ”renseprogrammer” igennem, så den optimeres til at klare den vågne tilstand. Processerne skal køres til ende, ellers bliver hjernens signaler svagere og dårligere. I sidste ende er søvn til for at vedligeholde hjernen, så den sender gode signaler til immunforsvaret og resten af kroppen. Søvnen er meget vigtig for vores immunforsvar. Når vi sover, sættes der gang i de restituerende processer, og hjernen sender hormonelle signaler og regulerende signaler til immunforsvaret, så det kan restituere. Hvor meget søvn skal der til for at sikre, at hjernen vedligeholdes optimalt? – Det er individuelt, men langt de fleste mennesker har brug for mellem syv og ni timers søvn. Det behøver ikke være for eksempel otte timers sammenhængende søvn, men det må heller ikke være spredt ud på en lille lur her og der. Man kan for eksempel fungere fint, hvis man sover tre-fire timer i træk om natten, vågner lidt og så sover videre og igen får 3-4 timer. Man kan også sagtens sove seks ­timer om natten og tage en times middagslur. Det handler om at få nok sammenhængende søvn. Det er den sammenhængende søvn, som sikrer, at hjernen og dermed vores immunforsvar fungerer optimalt. I forhold til immunforsvaret kan man sove for lidt, men man kan ikke sove for meget. Hvis man ellers er rask, så vågner man naturligt, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Birgitte Rahbek Kornum står i spidsen for en forskningsgruppe på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet, som forsker i søvnens biologi og særligt i interaktionen mellem immunforsvaret og søvn. Hun fortæller, at den manglende søvn påvirker vores immunforsvar negativt, både når det handler om infektionssygdomme og kræft. – Når vi taler om cancer, så er det jo sygdom, som opstår på grund af celleforandringer. Det er immunforsvarets rolle at holde øje med celleforandringer og slå de syge celler ihjel. Hvis man ikke sover nok, så fungerer immunforsvarets naturlige dræberceller ikke så godt, som de kunne og disse såkaldte dræberceller får derfor ikke bugt med de syge kræftceller. For lidt søvn eller dårlig søvn udløser ikke i sig selv kræft, men der er en sammenhæng mellem søvnmangel og en øget risiko for at udvikle den. Hvis der dannes celleforandringer i kroppen, så er det immunforsvarets opgave at eliminere de syge celler. Det er påvist, at immunforsvaret ikke er stærkt nok til at slå de syge celler ihjel, hvis man ikke har fået tilstrækkeligt med søvn. Og omvendt: Hvis man får tilstrækkeligt med søvn, så påvirker det immunforsvaret positivt og mindsker risikoen for, at man udvikler kræft. Det samme gør sig gældende, når der er tale om infektionssygdomme som for eksempel influenza. Vores krop møder hele tiden virus, men hvis immunforsvaret fungerer som det skal, så bliver vi ikke syge. Hvis vi har fået for lidt søvn, så er der en øget risiko for, at virus udvikler sig til influenza. Vi ved ikke, hvorfor der er denne sammenhæng mellem manglende søvn og infektionssygdomme, men sam-

helse / september 2022

59


helse: fokus

Gode råd, som forbedrer din søvn

menhængen er påvist, siger Birgitte ­Rahbek Kornum.

Få timers søvn Også Helle Hauberg Nørbys fysiske helbred lider under den manglende søvn. Ikke i form af cancer eller infektionssygdomme, men som smerter i kroppen. – Jeg har et fysisk hårdt arbejde, og når jeg er træt, så er jeg mindre opmærksom. Jeg har slidgigt i begge knæ og har i mange år overbelastet min ryg, skuldre og håndled, men jeg ved ikke, om der også er slidgigt i de led. Hvis jeg ikke har sovet tilstrækkeligt, så er jeg mindre påpasselig, laver uhensigtsmæssige bevægelser og får for eksempel heller ikke varmt nok tøj på. Så mærker jeg smerter overalt i kroppen. Det er en ond cirkel, siger hun. Som gartner på en kirkegård i Esbjerg, priser Helle Hauberg Nørby sig lykkelig for, at hun har et arbejde, som giver masser af frisk luft, fysisk aktivitet og også mulighed for at arbejde alene. – Når jeg er virkelig træt, så er det bedst for mig ikke at arbejde sammen med andre. Så skal jeg bare have lov til at gå i fred og passe mine opgaver. Jeg bliver enten meget overstadig eller irritabel, når jeg har haft en ekstra træls nat, og så kan jeg ikke kapere for meget social kontakt. Jeg kan bedre komme igennem dagen, hvis jeg går alene. Det kan sagtens hjælpe at tale med mine kolleger, når jeg har overskud til det. De er søde til at spørge til det, og det er dejligt at mærke, at andre bekymrer sig om mig, siger hun. Det er Helle Hauberg Nørbys erfaring, at hun godt kan fungere med seks timers søvn, men så mange timer får hun sjældent. I gennemsnit bliver det til fire-fem timer, selvom hun tager sine forholdsregler.

Drik ikke kaffe, cola, energidrik eller andet opkvikkende efter kl. 20 Undgå at spise efter kl. 20 Læg din mobiltelefon væk om aftenen Lad være med at tjekke e-mails og andre arbejdsrelaterede ting efter kl.20 Lav kun rolige, afslappende aktiviteter efter kl.20 Undgå kraftigt lys på badeværelse. Hvis du har lysstofrør på badeværelse, så skift til mere dæmpet lys. Så bliver overgangen fra tandbørstningen om aftenen til soveværelsets dæmpede belysning nemmere. Kilde: Birgitte Rahbek Kornum

– Jeg sover med ørepropper og har dækket øjnene til. Det må ikke være for varmt eller for koldt, og jeg vågner ved den mindste lyd. Så mit sanseapparat er ekstremt sensitivt. Jeg kan også sagtens vågne, fordi jeg er sulten, og jeg vågner hver eneste nat, fordi jeg skal tisse. Jeg prøver at tage en lur om eftermiddagen, men det er svært. Jeg skal kun sove 10-20 minutter, ellers føler jeg mig helt vatteret og går rundt i en tåge resten af dagen. Helle Hauberg Nørby har prøvet stort set alt for at få sig en ordentlig søvn. Men hverken indslumringsmedicin, et sløvende allergipræparat, baldrianpiller eller

For lidt søvn eller dårlig søvn udløser ikke i sig selv kræft, men der er en sammenhæng mellem søvnmangel og en øget risiko for at udvikle den. Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker.

60

meditation har hjulpet. Det eneste, hun har gode erfaringer med, er at sove udenfor i telt, men det kræver, at hun befinder sig et meget roligt sted.

Godnat og sov godt Der findes et hav af gode råd til at tackle søvnløshed. Søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som også er forfatter til bogen ”Forstå din søvn,” udgivet på forlaget Gyldendal i 2019, har ét helt overordnet råd: – Det vigtigste er at vise din krop, at der er stor forskel på dag og nat. Det betyder, at man som tommelfingerregel har fokus på klokken 08 om morgenen og klokken 20 om aftenen. Klokken otte om morgenen fortæller du din krop, at det er dag ved at gå ud i lyset, være social, være aktiv og holde dig i gang. Klokken 20 vender bøtten, og nu skal du fortælle din krop, at det snart bliver nat. Du skal sørge for at slappe af, dæmpe lyset og hjælpe din hjerne til at geare ned ved at lave nogle rolige, hyggelige aktiviteter. Morgenrutinen og aftenrutinen er lige vigtige og gælder for alle mennesker. Om aftenen kan du med fordel lægge mobiltelefonen væk, den udsender meget lys, som aktiverer hjernen uhensigtsmæssigt. Du kan godt se fjernsyn, fordi skærmen er længere væk end skærmen på din mobiltelefon, men se noget afslappende og hyggeligt. Hvis du ved, at du bliver skræmt fra vid og sans af at se en gyser, så lad være med at gøre det lige inden du skal sove, siger Birgitte Rahbek Kornum. Hvad skal man gøre, hvis man bare ikke kan falde i søvn? – Hvis det er meget slemt, så er min anbefaling, at man står op. Hvis man kan hygge sig i sengen, så bliv liggende, men ellers stå op. Sengen skal ikke forbindes med noget negativt, og hvis man er helt desperat og ligger og bliver mega stresset, så er det bedre at stå op. Lad være med at løbe en tur, men prøv nogle afdæmpede aktiviteter så som at lytte til en lydbog, tegne eller læse noget afslappende. Og så kan det også hjælpe, at man mentalt prøver at sænke sine forventninger til søvnen. Det er naturligt at vågne om natten, og med alderen bliver søvnen mere ustabil. Så prøv at berolige dig selv med tan-


helse: fokus

Hjernen og immunforsvaret samarbejder Ligesom søvnen påvirker immun-f­ orsvaret, så kan immunforsvaret også påvirke søvnen. Sygdommen narkolepsi er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret har ødelagt hjernens søvnregulering. Det betyder, at den sygdomsramte uigenkaldeligt har mistet evnen til at producere det søvnregulerende ­hormon hypokretin. Det vidner om en anden vigtig pointe, nemlig at der er en to-vejs-kommunikation ­mellem hjernen og immunforsvaret. Der løber signaler fra immun­ forsvaret til hjernen og retur igen. Kilde: Birgitte Rahbek Kornum

ken om, at du kan tage en middagslur eller på et andet tidspunkt kan snuppe en lur, siger Birgitte Rahbek Kornum. Med tiden har Helle Hauberg Nørby fundet sin egen måde at leve med søvnudfordringerne på. Hun har altid sin telefon på lydløs, hendes mobiltelefon er gammel og uden adgang til internettet, og så læser hun kun mails om søndagen.

Men først og fremmest, så har hun lært at acceptere situationen. – Det er en lettelse for mig at kunne sige til mig selv, at der ikke er noget at gøre ved det. Jeg har affundet mig med det. I stedet har jeg valgt at gøre noget godt for mig selv. Det handler primært om at få nogle gode sociale aftaler i stand. Jeg går for eksempel til kor en gang om ugen fra klokken 16.30 -18.30. Det er et skidt tidspunkt for mig, fordi jeg ofte er virkelig træt på den tid af dagen, men jeg elsker det kor, så jeg tvinger mig selv afsted hver onsdag. Jeg bliver nødt til det for at have noget livskvalitet. Og det sam-

SOVER DU GODT (NOK)?

me gør sig gældende med andre aftaler, måske skal jeg hjem allerede ved 19-tiden, men hvis jeg har lavet noget hyggeligt sammen med nogle dejlige mennesker, så bliver søvnproblemerne ikke så vigtige. Jeg lader mig ikke gå på af det på samme måde, siger Helle Hauberg Nørby. Hun håber at finde sig et nyt hjem på Fanø, meget gerne i naturen, og med mulighed for at sove udendørs. Allerhelst et såkaldt tiny house, måske i form af en skurvogn. Og så fremhæver Helle Hauberg Nørby sin vinterbadning som helt afgørende for hendes velvære, i vandet slapper hun fuldstændig af og kan slippe alle tanker.

En god søvn er en forudsætning for overskud og energi Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med førende fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt.

Silvana Support® hovedpuden fås i flere hårdheder og i mange flotte farver

T: 8654 0058 · info@yourcare.dk www.yourcare.dk F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K

helse / september 2022

61


helse: fokus

FOKUS Søvn

GOD SØVN ER NØGLEN TIL ET GODT LIV En god nattesøvn hjælper kroppen med at rense ud og tanke op til den næste dag. Og samtidig er dårlig søvn fyldt med sundhedsskadelige effekter. Her følger nogle gode, naturlige råd til at få en velgørende hvile. Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til en god nattesøvn og finde kilderne brugt til denne artikel.

D

er er ikke noget værre end morgenen efter en dårlig nattesøvn. Sløvheden og uoplagtheden er svær at ryste af sig, selvom man vågner mere og mere op i løbet af dagen. Fysisk er der gode grunde til, at en dårlig søvn bliver opfulgt af en dårlig dag. Der er dokumentation for – som vi nok alle sammen vidste i forvejen – at dårlig søvn bliver efterfulgt af en dag med forringet koncentrationsevne og svækket psykisk balance. Samtidig sker der nogle fysiske ting i kroppen, som på længere sigt er direkte sundhedsskadeligt, hvis du sover for lidt eller for uroligt: Dårlig søvn øger mængden af insulin i blodet og dermed risikoen for diabetes. Dårlig søvn øger risikoen for blodpropper (hvis du flere gange om ugen sover mindre end 5 timer). Dårlig søvn øger ophobningen af affaldsstoffer i hjernen, som er associeret med udvikling af demens.

Melatonin er din bedste ven Melatonin er et naturligt hormon, som din krop selv producerer. Melatonin fintuner kroppens døgnrytme og skaber mulighed for, at organerne, musklerne og hjernen får den hvile, de har brug for. Mange andre vigtige funktioner end søvn er forbundet med melatonin – bl.a. fungerer hormonet som en antioxidant, det har en rolle i immunsystemet og lavt melatoninniveau mistænkes for at øge risikoen for kræft. Kroppens egen produktion af melatonin falder, fra du er ca. 10 år. Kort sagt er du meget interesseret i, at din krop producerer alt det melatonin, der kan lade sig gøre. Det foregår i den såkaldte koglekirtel i hjernen samt i nethinderne. To af de mest enkle måder at stimulere en naturlig produktion af melatonin er at være ude i sollys hver dag og at sove i totalt mørke. Stoffet serotonin – en såkaldt neurotransmitter – fremmer produktion af melatonin. Du kan stimulere kroppens serotoninproduktion gennem kosten ved at spise fødevarer med stort indhold af tryptophan – det er

Du kan stimulere kroppens serotoninproduktion gennem kosten ved at spise fødevarer med stort indhold af tryptophan 62


helse: fokus

NÅR HOVEDET GØR ONDT! 27.9. | Kl. 10.00-13.30 bl.a. proteinrig mad som kød, ost og æg, men også f.eks. ananas, avokado, banan, kiwi, blommer, tomat og nødder (især valnødder). Vær opmærksom på, at nogle typer medicin kan nedsætte kroppens naturlige produktion af melatonin. Det gælder ofte for blodtryksmedicin (betablokkere) samt for midler der benyttes imod f.eks. astma, gigt og vanddrivende. Tilskuddet 5-HTP kan øge kroppens produktion af serotonin – især hvis du kombinerer med tilskud af B-vitaminkompleks.

Pas på søvnrøvere God søvnhygiejne har stor betydning for den gode søvn. Det handler om, at du går til ro og står op ca. samme tid hver dag, at der ikke er for varmt i rummet, og at du ikke bruger soveværelset til andet end at sove i (dvs. ingen skærme, tablets eller mobiler i sengen). Du kan identificere en lang række ”søvnrøvere”, som besværliggør kroppens naturlige evne til at falde i en velgørende søvn. Flere af disse søvnrøvere kan du selv modvirke. Eksempelvis alkohol, nikotin (også i tyggegummi/plaster) og koffein. Hold dig fra disse stimulanser i timerne før sengetid. Det samme gælder hård motion før sengetid. Der er ikke noget i vejen med at gøre kroppen træt ved hjælp af fysisk aktivitet, og trætte muskler hjælper kroppen med at slappe af. Men hård motion

Go’nat tip Hvis du vågner om natten og har svært ved at falde i søvn igen, skal du kende dette tip: Hav i nærheden af din seng en termokande med kamille- eller lindete, gerne med lidt honning. Den varme, søde drik har en beroligende og søvndyssende effekt. Kilde: Carsten Vagn-Hansen: Sådan bli’r du (måske) 100 år

sætter gang i produktion af hormoner og andre stoffer, der virker opkvikkende på kroppen, så derfor har stofskiftet brug for at omstille sig igen, før kroppen er klar til at gå til ro. Vi har allerede nævnt, at soveværelset skal være helt mørkt. Ud over at slukke lyset skal du undgå elektromagnetisk påvirkning fra tv, mobil og lignende.

Topmøde i Børssalen – et bedre liv med migræne. Læs mere og tilmeld dig her: www.tilmeld.dk/migraenetopmoede

Grubleri og smerter

• Akupunktur ved Rikke Isak

Det er svært at falde til ro, hvis du ligger og ruger over tilværelsens problemer, så læg afstand til grublerier, når hovedet rammer puden. Nogle har en notesbog, hvor de udfordrende emner kan ”parkeres” til videre behandling i morgen. ­Andre tømmer hovedet med simple ­åndedrætsøvelser eller mentale afspændingsteknikker. Det er faktisk nemmere, end du tror. Sværere er det, hvis du har smerter i ben og fødder, som mange oplever med alderen. Her findes løsningen ofte i tilskud af magnesium og E-vitamin, som afslapper musklerne. Det er også vigtigt at have drukket rigeligt væske i timerne, før du lægger dig. Ved smerter såvel som ved grubleri kan der også findes hjælp i tilskud af ­hyperikum/perikon før sengetid. Vær ­opmærksom på, at dette tilskud kan have påvirkning på anden medicin, du måtte tage.

27.10. | Kl. 18.30-21.00 Spændende foredrag med tre forskellige foredragsholdere. Toldbodgade 3, 8900 Randers (der er gratis P på adr.). • Terapeut i mental sundhed Michelle Bønnelykke • Osteopati ved Thoms Kortegaard og Frederik Bjerregaard

HOVEDPINESKOLE I HOBRO 7.9., 21.9. og 4.10. | Kl. 19.00-21.00 I samarbejde med AOF Skibsgade 26, 9500 Hobro. Med hovedpinesygeplejerske Malene Boel der vil fortælle om hovedpine, mindfulness, træning, NADA og akupressur punkter. Læs mere om foredragene, tilmelding og betaling på hovedpineforeningen.dk

Tlf.: 70 22 00 52 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Gør noget ved din apnø Har du hang til at snorke, kan det skyldes, at du lider af apnø. Her er rådet at søge råd og behandling hos lægen, for søvnapnø kan forringe din søvn væsentligt. Ofte kan det gøre en stor forskel at sove med en særlig bøjle, som hindrer din snorken. Apnø er forbundet med overvægt i en særlig ”ond cirkel”. Ved søvnmangel øges produktionen af hormonet ghrelin, som stimulerer følelsen af sult. Samtidig dannes en mindre mængde af hormonet leptin, der dæmper appetitten, øger følelsen af mæthed og styrker forbrændingen. Og overvægt øger risikoen for at udvikle apnø.

Find DIN Bio-Kult! Bio-Kult Vores mest populære probiotika, målrettet fordøjelsessystemet Boosted målrettet fordøjelsessystemet og immunsystemet Mind målrettet kognitiv funktion og immunsystemet Candéa målrettet tarm og intim flora Pro-Cyan målrettet urinvejene

SK Health ApS Find nærmeste forhandler på: www.sk-health.com

helse / september 2022

63


helse: Apotekerforeningen

FOKUS Søvn

Bliv bedre til at sove

– så bliver du bedre til at være vågen Alt for mange af os sover for dårligt og for lidt. Enten fordi vi ikke prioriterer vores søvn tilstrækkeligt, eller fordi vi reelt har svært ved at sove. Det skal vi gøre noget ved, for god søvn er vigtigt for et godt liv. Og langt de fleste kan blive bedre til at sove. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

D

e fleste af os ved godt, at man som tommelfingerregel anbefaler at sove syv-ni timer hver nat. Men der er nok færre, som rent faktisk efterlever det. Den dårlige nyhed er, at det kan have konsekvenser for vores helbred og trivsel, hvis vi ikke sover godt og nok. Den gode er, at vi kan gøre noget ved det!

Sovetid er kvalitetstid Søvn er en vigtig faktor i forhold til at have det godt og forebygge sygdomme på kort og lang sigt. Faktisk mindst lige så vigtigt som det, vi spiser, vores rygevaner, alkoholindtag og daglige bevægelse.

64

Når du falder i søvn, begynder en masse livsnødvendige processer i din krop og hjerne. For eksempel bruger hjernen søvnen til at bearbejde de indtryk, den har fået i løbet af dagen, og lagre dem på rette hylde, så hukommelsen kan fungere. Dit immunforsvar er også afhængigt af din søvn. Uden den nødvendige søvn vil du hurtigt opleve f.eks. hukommelsesbesvær, nedsat koncentrationsevne og manglende energi. Du kan også komme i rigtig dårligt humør. På længere sigt vil for lidt og for dårlig søvn øge risikoen for alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, demens og hjertekarsygdomme.

10

gode råd til en bedre søvn fast rutine: Stå op og gå i seng på samme tid hver #1 Fådagen– også i weekenden.

#2 Forbered dig: Lav noget roligt, inden du skal sove.

Det skal helst ikke involvere arbejdsopgaver, (alt for) spændende underholdning eller lysende skærme.

#3 Vær fysisk aktiv: Få brugt din krop hver dag – det

skaber en naturlig træthed. Men undgå motion de sidste timer inden sengetid.

#4 Slap af: Brug en afspændingsteknik, f.eks. muskela­ fspænding, vejrtrækningsøvelser, meditation, inden du skal sove.

#5 Optimer soveværelset: De fleste sover bedst i et mørkt,

køligt og roligt rum. Luft gerne ud, så der er frisk luft og en temperatur på 18-21 grader.

#6 Fjern forstyrrelser: Undgå støj i soveværelset – og

brug evt. ørepropper, hvis der er støj, du ikke kan fjerne. Hvis telefonen er med, så husk at slå lyd og vibration fra, så den ikke forstyrrer.

#7 Ro på: Bliv ikke bekymret, hvis det tager lidt tid at falde i

søvn, eller du vågner om natten. Hvis du har mange tanker og bekymringer, når du skal sove, så prøv at skrive dem ned, så du kan tage dig af dem i morgen. Du kan også prøve at flytte fokus fra hovedet og ud i kroppen ved aktivt at fokusere på at slappe af i musklerne.

#8 Skru ned for lyset: Kunstigt lys – især det blå lys fra skærme – forstyrrer vores døgnrytme. Så skru ned for lyset, de sidste timer før du skal sove.

#9 Undgå koffein og alkohol inden sengetid: Kaffe, te og cola virker opkvikkende og kan gøre det sværere at falde i søvn. Alkohol gør din søvn dårligere.

#10 Drop middagsluren: Hvis du lider af søvnbesvær, kan en lur ødelægge din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn om aftenen. Hold dig til en powernap på max 20 minutter, hvis du ikke kan holde dig vågen.


Vi har et søvnproblem

Du kan gøre noget ved det

Når man spørger befolkningen, svarer knap halvdelen, at de har oplevet søvnbesvær inden for de sidste 14 dage. Det kan være problemer med at falde i søvn om aftenen, at man vågner mange gange i løbet af natten og ikke kan falde i søvn igen, eller at man vågner for tidligt om morgenen uden at være udhvilet. Søvnproblemer kan komme af flere ting, for eksempel fysisk og psykisk sygdom. Det kan være på grund af gener fra selve sygdommen, bivirkninger ved behandling eller bekymringer over at være syg. En anden grund til søvnbesvær kan være skiftende arbejdstider, der forstyrrer døgnrytmen. Der er også nogle, som oplever søvnbesvær uden at kunne forklare hvorfor.

Heldigvis behøver du ikke finde dig i dårlig søvn! Der er nemlig en lang række ting, du selv kan justere på i din hverdag for at skabe bedre betingelser for din søvn. Som med så meget andet, er god søvn langt hen ad vejen et spørgsmål om øvelse og prioritering. Du kan læse de gode råd i boksen på den foregående side. Selv med de bedste intentioner, kan der dog være søvnproblemer, som ikke kan løses med gode vaner. Tal med lægen, hvis du er bekymret for din søvn, eller du står i en livs­ situation, hvor du har akut brug for hjælp til at sove. På apoteket kan du få hjælp til gode sovevaner. Du kan også få mere viden om søvn på apoteket.dk/sovetid.

Savner du en god nats søvn og ro og balance? Udtræ friske k af urter

A. Vogel Zovesan er et naturligt kosttilskud med indhold af havre, humle, baldrian samt citronmelisse og passionsblomst, som bidrager til en sund og normal søvn samt normal ro og afslapning. A. Vogel Ro & Balance er et naturligt kosttilskud med indhold af lægebaldrian, citronmelisse og passionsblomst, som understøtter i perioder med uro, mental og nervøs anspændthed.

Følg @avogel_dk


helse: tænder

DEN LIVSVIGTIGE SØVN Vi ved alle sammen, hvor frustrerende det er ikke at kunne sove, og hvor dårligt vi fungerer, når vi får for lidt søvn. Måske er du en af mange tusinde, der lider af søvnapnø uden at vide det. Af: Kirsten Holdorf, tandplejer / Foto: Shutterstock

S

øvnapnø er små kvælninger under søvnen, hvor svælgets sidevægge suges sammen og lukker for luftvejene, så man vågner for ikke at blive kvalt. Det, at man bliver vækket flere gange i løbet af natten, gør, at man aldrig når ned i den dybe restituerende søvn. Det er en stor belastning for kroppen ikke at få nok søvn, og det kan resultere i, at det kan være svært at koncentrere sig i løbet af dagen, og det kan være svært at holde sig vågen. Derfor er man mere tilbøjelig til at kaste sig over de hurtige kulhydrater – sukker. Det kan være svært at motivere sig selv til at dyrke motion, når man ikke har ret meget energi – man ender der-

Behandlingsmuligheder mod søvnapnø Ved svær apnø vil man kunne få udleveret en CPAP-maskine, der tilfører et tryk ­tilsat luft gennem en slange og ind i en maske. Lufttrykket forhindrer blokering af luftvejene under søvnen Sovestillingen kan også ændres fra ­rygleje til sideleje Anbefaling om at tabe sig Kirurgisk korrektion med henblik på bedre vejrtrækning.

66

for ofte i en dårlig spiral, hvor man indtager for meget sukker og dyrker for lidt motion, vægten stiger, og søvnapnøen forværres. Ved forværret apnø og snorken tager musklerne i svælget mere skade. Vævet bliver løsere af at blive udsat for snorken nat efter nat. Desuden ophobes væske i vævet, så vævet hæver, hvilket gør, at der bliver endnu mindre plads i svælget, og snorken igen forværres. De små respirationsstop kaldes for obstruktiv søvnapnø – en apnø defineres som respirationsstop på over 10 sek. Det gør, at kroppen vågner. Når kroppen ikke når ned i den dybe søvn, men altid befinder sig i den overfladiske søvn, er man disponeret for en række livsstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk, blodpropper, diabetes, nedsat kognitiv funktion, nedsat livskvalitet, generelt træthed og uoplagthed etc. Er du usikker på, om du lider af søvnapnø, så skal du forbi øre-næse-hals-lægen, som kan undersøge din passage i svælget. Til afklaring af om du har obstruktiv søvnapnø, vil du få et søvnmålingsudstyr med hjem, som monitorerer, hvor mange apnøer du har pr. time, og hvor mange gange i timen blodets iltmætning falder under normalværdien. På tandklinikken kan man tilbyde en special fremstillet skinne til overog undermund, der nænsomt trækker underkæben frem, så luftvejene forbliver åben. Denne skinne bruges til mild og moderat søvnapnø. Tand-

Symptomer på søvnapnø: • Føler dig ikke udhvilet, når du vågner • Vågner ofte med hovedpine • Energiforladt • Er træt • Irritabel • Svært ved at koncentrere sig.

plejere/tandlæger kan hjælpe dig med at vurdere, om du er egnet til en skinnebehandling. Det er vigtigt, at du besøger din læge både før og efter skinnebehandlingen for at være sikker på, om behandlingen virker. Søvnapnø er en kronisk lidelse, som kun kan symptom behandles, og man må derfor forvente behandling resten af sit liv.


VIDSTE DU AT næsten halvdelen af alle over 40 år har parodontose Kilde: Danske Tandplejere

Det behøver ikke være kedeligt at pleje sine tænder brug en CURAPROX tandbørste Anbefalet af

Kan købes på apoteket, hos din tandlæge eller online

ONLINE SHOP curaprox.dk

apoteket-online.dk

matas.dk

Sover du dårligt om natten? Har du symptomer på søvnapnø? Træthed i dagstimerne Snorken Hukommelsesbesvær Humørsvingninger, depressivt humør Hyppig natlig vandladning Læs mere om Søvnapnø på sovnapno.dk og søg læge hvis du er i tvivl!

helse / september 2022

67


helse: klumme

BLIV HJERNESMART Ville du spise af snavsede tallerkener dag ud og dag ind? Måske har du hørt nogen bruge udtrykket: ”Jeg har slet ikke tid til at sove!” Eller :”Tænk, at vi spilder en tredjedel af vores liv på søvn!” Måske kender du endda nogen, der har forsøgt at tvinge deres eget søvnbehov ned? Eller som er oppe til de dejser om. Søvn har i årevis været ugleset: en aktivitet, der nærmest blev betragtet som spild. I dag ved vi – takket være dygtige forskere – at dette er forkert. Søvn er en fundamental biologisk proces, som renser hjernen og klargør den til nye indtryk og ny læring. ­Professor Majken Nedergaard og hendes team på University of Rochester har fundet ud af, at søvn fungerer som hjernens opvaskemaskine. Den renser de affaldsstoffer ud, som har ophobet sig igennem den vågne tid – lidt ligesom en opvaskemaskine fjerner snavset. Er din søvn for kort, svarer det til at stoppe et opvaskeprogram for tidligt, tage snavset service og bestik ud og spise med dem. Se for dig, hvordan snavset hober sig op, dag ud og dag ind. Det kræver masser af energi, at “vaske hjernen ren” – derfor foregår opvasken under søvnen og ikke, mens du er vågen. Processen kan faktisk kun foregå på to tidspunkter: når du enten sover eller er bedøvet (og nej, ikke bedøvet af druk), hvorfor de fleste af os nok skal satse på søvnen som fødselshjælper for en større trivsel. Jeg arbejder til hverdag med at formidle hjernens spilleregler. Men når det kommer til, hvor et menneske skal begynde for at komme ind på et bedre trivselsspor, er min anbefaling altid: søvnen. Derfor hedder en af mine minibøger: ”Sov dig til en bedre hjerne”. Søvn er den biologiske forudsætning for, at vi kan koncentrere os, regulere følelser, lære, huske og være i sundt samspil med andre. For at vi føler optimisme og glæde, håb og handlekraft. Hverdagssituationer, som kan være rigeligt udfordrende i sig selv, bliver fuldstændig uoverkommelige, når vi er i underskud for søvn. Hvis du har det svært i livet og ofte føler dig skrøbelig, ked af det, bange, nervøs, irriteret eller vred, er søvnen det første og vigtigste sted at starte. Betyder det, at du skal forvente en ”perfekt søvn” fra dag 1, du gør søvn til en større prioritet? Nej, det vil være en proces og en tilvænning – men du er på et vigtigt og godt spor.

68

Søvn kan forstyrres af så meget, for eksempel: • tankemylder og bekymringer • skærmbrug inden sengetid, hvor både lyset og sindsbevægelsen som f.eks. en actionfilm eller et computerspil kan føre med sig, effektivt kan blokere for, at vi finder ro • opgaver, vi tænker går forud for søvnen, osv. Vi kan dog øve os i at gøre hjernen til en medspiller. Vi kan øve os på at fæstne tanker og bekymringer på et stykke papir i stedet for, at de kører rundt i hovedet; at beslutte os for bestemte tidspunkter, hvor vi tænker over tankerne (og gør noget ved dem, hvis vi kan). Vi kan øve os i at få slukket for den mobil i god tid inden sengetid og lade den overnatte i et andet rum end vores seng. Vi kan sætte beroligende musik på om aftenen, måske endda læse en søvndyssende bog, lave håndarbejde, lægge puslespil eller lave anden aktivitet, der stille og roligt forbereder os på søvnens komme. Vi kan vide med os selv, at søvnen faktisk arbejder med – når det kommer til ny læring og opgaveløsning – og at man tit opnår gennembrud og nye perspektiver, når man kigger ”med friske øjne”. Tiden inden søvnen fortjener en langt højere status. Tidligere generationer fejrede skumringstimen sammen – der var ritualer knyttet hertil. I dag taler vi ene og alene om ulvetimen. Måske kunne mere skumringstime henad ­vejen give mindre ulvetime i vores liv – her­ under i børnefamiliernes?

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, ­Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ­”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om ­socialpsykologi og ­hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden. Læs mere: www.hjernesmart.dk

Hvis du har det svært i livet og ofte føler dig skrøbelig, ked af det, bange, nervøs, irriteret eller vred, er søvnen det første og vigtigste sted at starte.


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

I 2024 skal landets fire akutlægehelikoptere ­udskiftes, og det er nu afgjort, at fire selskaber kan afgive tilbud på landets kommende akutlæge­ helikopterordning. De prækvalificerede selskaber er det nuværende norske samt selskaber fra Italien, Sverige og Frankrig, hvor nogle af dem vil byde på opgaven i samarbejde med danske firmaer. Vinderen ventes at blive udpeget til december. Akutlægehelikopterne fløj rekord-mange gange sidste år. 4.768 gange blev der sendt bud efter dem fra øer og områder i landet med lang transporttid til specialiseret hospitalsbehandling. I næsten halvdelen af tilfældene gjaldt transporterne hjerte-­karpatienter, da hurtig hjælp bl.a. kan være af­gørende for patienter med blodpropper i hjertet eller hjernen, hjerneblødninger eller hjertestop. De fire helikoptere skal også i fremtiden operere fra baser i Saltum i Nordjylland, Skive, Billund og Ringsted.

INGEN BORGERE MÅ HÆGTES AF I NY DIGITALISERINGSSTRATEGI Regeringen, KL og Danske Regioner er blevet enige om ny digitaliseringsstrategi frem til 2025. Digitalisering skal være en central del af løsningerne på store samfundsudfordringer, som Danmark står overfor. Strategien bygger overordnet på fire visioner om, at fremtidens offentlige digitalisering skal: • Afhjælpe manglen på arbejdskraft • Øge grøn omstilling • Bidrage til sammenhæng og brugervenlighed for alle • Være et stærkt fundament for den digitale udvikling

Fire selskaber kan byde på nye helikoptere

Kilde: Danske Regioner

Det offentlige Danmark har været under en digital omstilling med NemId og digital post, samt nyere ­tiltag som kørekort og sundhedskort via apps på telefonen. Strategien skal gerne gøre det lettere at være borger i et digitalt Danmark.

Rapport: Når praksislæger samarbejder i klynger, gavner det kvaliteten En undersøgelse fra forskningscentret VIVE roser de praktiserende lægers arbejde i de kvalitetsklynger, som de samarbejder i. Klynge-­ samarbejdet blev til i kraft af overenskomsten mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i 2018. Klyngerne vurderes som værdifulde, fordi de ifølge lægerne selv giver dem mulighed for at udveksle erfaringer og for at få indblik i data om patienter og behandling på tværs af klinikkerne. Når lægerne motiveres til at udvikle kvaliteten, kommer det borgere i hele landet til gavn. Det er lægerne selv, der bestemmer, hvad de diskuterer i klyngerne, og Danske Regioner understøtter klynge-samarbejdet.

De praktiserende læger deltager i klyngerne indenfor et geografisk område. Der findes 114 klynger med deltagelse af i snit 29 praktiserende læger med ca. 48.000 borgere i hver klynge. Kilde: Danske Regioner

helse / september 2022

69


helse: artikelserie

SERIE OM Multidiagnoser

Epilepsi er en sygdom med store konsekvenser

Epilepsi er en sygdom, som er omgærdet af mange myter og tabuer. Men det er vigtigt at have en åben dialog om sygdommen, for epilepsi er også forbundet med en række sekundære sygdomme og for tidlig død. Af: Carsten Gottlieb / Foto: Shutterstock

E

pilepsi er flere forskellige sygdomme, som faktisk kan komme til udtryk ret forskelligt. Men de har det til fælles, at de med mellemrum udløser krampeanfald hos patienten. Det er ikke muligt at forudsige tidspunktet for de epileptiske anfald, som i virkeligheden er resultatet af en forstyrret elektronisk aktivitet i hjernen. Det vurderes, at omkring 50.000 mennesker i Danmark lider af epilepsi. Medicinsk behandling er blevet forbedret kraftigt gennem de sidste halvtreds år, så omkring 60 pct. af de mennesker, som er diagnosticeret med epilepsi, i dag har et liv uden anfald. Uanset hvor godt behandlingen virker, så viser statistikken imidlertid, at en række andre sundhedsrisici følger med en

70

epilepsi-diagnose. Det handler om risiko for mental sygdom som angst og depression, men også om hjertesygdom, overvægt og diabetes. Mennesker med epilepsi lever ca. 10 år kortere end gennemsnittet.

Dårlig livskvalitet Som udgangspunkt er mennesker med epilepsi ligesom du og jeg – alene med den forskel, at de med jævne mellemrum rammes af epileptiske anfald. Dog skal det bemærkes, at epilepsi i mange tilfælde bliver udløst af en skade eller sygdom i hjernen – f.eks. en hjerneblødning eller et traume mod hovedet. I disse tilfælde kan patienten af naturlige årsager have andre lidelser inde på livet. Denne patientgruppe giver også en del af

forklaringen på den markant øgede dødelighed hos mennesker med epilepsi samlet set. Men ikke hele forklaringen. En anden vigtig del af forklaringen handler om dårlig livskvalitet hos en større del af gruppen. Mange mennesker med epilepsi angiver usikkerheden om næste anfald som noget, der forringer livskvaliteten meget. Denne usikkerhed er formentlig medvirkende årsag til, at mange holder deres diagnose hemmeligt for bekendte og arbejdskolleger. Hemmelighedskræmmeriet er med til at bestyrke det tabu, der eksisterer omkring sygdommen. Det bidrager i nogle tilfælde også negativt til omgivelsernes opfattelse af mennesker med epilepsi, fordi de får et chok, når eksempelvis en kollega bliver ramt af et anfald.


helse: artikelserie

Ved siden af disse psyko-sociale udfordringer samt de langtidsskader på hjernen, som epileptisk sygdom formentlig kan forårsage, kan mange års medicinforbrug muligvis også have en indvirkning på levealderen.

Sociale fællesskaber En stor udfordring for mennesker med epilepsi er altså det mentale helbred. I tilfælde, hvor medicinen ikke kan hjælpe med at annullere risikoen for anfald, ser man ofte patienterne undgå sociale arrangementer på grund af risikoen. Men selvom sådan en beslutning kan være forståelig, så er det ikke et fornuftigt valg på den lange bane. Fravalg af samvær med andre mennesker skaber ensomhed og dermed forhøjet risiko for depression. Som patientforening er Epilepsiforeningen naturligvis meget opmærksom på ensomhedsproblematikken, fordi net-

DET VURDERES, AT OMKRING

50.000

MENNESKER I DANMARK LIDER AF EPILEPSI.

ske også kan inspirere dig, hvis du ønsker at hjælpe en ven, som lider af epilepsi: • Deltag i fællesskaber med ligesindede, som forstår din situation (f.eks. andre med epilepsi) • Økonomisér med din energi, så du har bedre kræfter til at deltage i sociale arrangementer • Øv dig på at agere i sociale sammenhænge (hvordan indleder man en samtale, hvad taler man om?)

Fysisk træning gør gavn op dette emne ofte scorer højt i undersøgelser blandt medlemmerne. Ensomhed er en af de største trusler mod livskvaliteten, selvom det er patienten selv, som vælger at melde afbud til fødselsdagsfesten. På baggrund af tilbagemeldinger fra medlemmer samt fra de fagfolk, der arbejder med de epilepsiramte, har foreningen opstillet tre gode råd, som må-

Overvægt er ofte også en udfordring for mennesker med epilepsi. En af årsagerne er, at man kan være nervøs for at være fysisk aktiv, når man lider af nervesygdommen. En udbredt myte er, at træning kan udløse et epileptisk anfald. Det er der ingen dokumentation for. Mange, som ikke har deres anfald under kontrol, har et meget stillesiddende liv.

aminoJern Forte 50 mg jern

svarer til 100-200 mg jern fra jernsalt • Bedre optagelse • Skånsom for maven God optagelse af dit jerntilskud giver en skånsom genopretning af jernbalancen. aminoJern optages bedre og er klinisk testet på et dansk sygehus.

Dokumenteret i flere end 20 kliniske afprøvninger. Læs mere på aminojern.dk

helse / september 2022

71


helse: artikelserie

Hvad er et epileptisk anfald? Epileptiske anfald opstår, når en gruppe hjerneceller på samme tid udviser en unormal aktivitet. Anfaldet kan have form af kramper, fjernhed, talebesvær og bevidstløshed. Udløsende faktorer Har man epilepsi, kan søvnmangel, højt indtag af alkohol, lavt blodsukker, stress og hyperventilation typisk udløse anfald, afhængig af hvilken type epilepsi, man har. Blinkende eller flimrende lys som på diskoteker, i film eller ved computerspil kan også provokere anfald hos nogle. Kilde: Sundhed.dk

72

Som udgangspunkt er mennesker med epilepsi ligesom du og jeg – alene med den forskel, at de med jævne mellemrum rammes af epileptiske anfald. Men faktisk viser den – begrænsede – forskning, som er lavet på området, at også mennesker med epilepsi får et bedre helbred af at være fysisk aktiv. Hyppigheden af anfald ser ud til at falde beskedent, og motion medførte også i mange tilfælde, at man blev bedre til at fungere psykisk og mentalt. Det kan altså i høj grad anbefales at dyrke motion, hvis man lider af epileptiske anfald. Dog frarådes det at dyrke svømning alene eller at kaste sig ud i dykning og bjergbestigning. Fysisk træthed skaber desuden basis for en god nattesøvn. God søvn giver hjernen en vigtig mulighed for at slappe af og blive udrenset for affaldsstoffer, og

det er formentlig også med til at holde anfald på afstand.

Overvægt og følgesygdomme Men manglende fysisk aktivitet er ikke den eneste grund til risikoen for overvægt. En mindst lige så stor risikofaktor er formentlig de tidligere omtalte tendenser til, at mennesker med epilepsi udvikler mentale udfordringer. Tabuet omkring sygdommen kombineret med ensomhed kan være brændstof for dårlige spisevaner. I hvert fald kan statistikkerne også fortælle, at der er en højere andel med overvægt blandt mennesker med epilepsi. Og det kan ikke forklares med no-


helse: artikelserie

gen form for fysiske symptomer, der er kortlagt i forbindelse med nervelidelsen. Overvægt og et lavt fysisk aktivitetsniveau er derfor de mest sandsynlige forklaringer på, at mennesker med epilepsi også er overrepræsenteret i statistikken for diabetes og kredsløbssygdomme.

Af denne grund har Epilepsiforeningen i en længere periode arbejdet med et krav om, at de alment praktiserende læger skal efteruddannes eller på anden måde klædes bedre på til konsultationerne med epilepsipatienter, samt af behandlingen af epilepsiramte skal være ensartet over hele landet.

Den svære lægekonsultation En ekstra udfordring, som også kendes fra andre patienter med kroniske lidelser, er at lægerne i almen praksis overser eller undervurderer disse sygdomme. En almindelig konsultation hos lægen vil typisk have så meget fokus på epilepsi-sygdommen og medicineringen, at der ikke bliver tid til at tale om overvægt, forhøjet blodtryk eller begyndende diabetes. Faktisk er mennesker med epilepsi også overrepræsenteret i statistikkerne for kræftsygdom, hvor tidlig opsporing ligeledes er vigtig.

Essentielle næringsstoffer Et godt råd, som gælder alle med epilepsi og deres pårørende, vil derfor være at give kroppen de rette redskaber til at kæmpe for et godt helbred. Når der kan konstateres udfordringer med at få den rette kost eller en tilstrækkelig motion, er der altid mulighed for at øge kroppens generelle modstandskraft ved at sørge for, at kroppen får sine essentielle næringsstoffer. Ud over en multivitaminpille har de fleste normale mennesker gavn af et

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

D-vitamintilskud i god kvalitet. Hvis der er udfordringer med muskler og hjerte, er det vigtigt at have sine lagre fyldt op med bl.a. magnesium og Q10. Og endelig er det velkendt, at omega-3 fedtstofferne har en vigtig rolle i at opretholde en sund funktion i hjernen. Ovennævnte tilskud er alle af en type, hvor der ikke er nogen kendte bivirkninger ved indtagelse af større doser, men det skal naturligvis altid anbefales at rådføre sig med den praktiserende læge, om der kan være en uhensigtsmæssig indvirkning på den medicin, man tager.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / september 2022

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ig miniferie i hyggel73 givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

oktober 2022

Udkommer 18. oktober 2022

Helse møder Bettina Aller Hun er lige fyldt 60 år. Men for Bettina ­Aller, eventyrer, bestyrelsesformand og overdirektør i medievirksomheden Aller Media, er det ingen alder. Livet skal stadig leves fuldt ud, og ingen drømme er for store til ikke at kunne gå i opfyldelse. Mød den farverige og inspirerende kvinde, som har skrevet ­flere bøger, har været på seks nordpols­ ekspeditioner, fire alene og to med sin ­ægtefælle Jean Gabriel.

FOKUS: NATUREN SOM HELBREDER ARTIKELSERIE

Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix

TEMA:TANDSUNDHED

MULTIDIAGNOSER

Mange alvorlige sygdomme kan spottes i vores mund og tænder på et tidligt tidspunkt. Det viser mere og mere forskning. Derfor ligger der meget forebygningspotentiale i, at læger og tandlæger arbejder tættere sammen. Vi giver dig en status og kommer med gode råd og vejledning i, hvad du selv kan gøre for din tandsundhed.

Mange lever med flere diagnoser, som betyder, at det kan være vanskeligt for den enkelte at navigere rundt i de mange behandlingsplaner. Andre kæmper for at få én diagnose og den rette behandling. Vi kommer med eksempler.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse i et år for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gælder for 8 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber i et år (8 numre) og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

74

FÅ HELSE I ET ÅR FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

SCAN QR-KODEN


KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx 2 nætter fra 1.149,4 nætter fra 1.999,5 nætter fra 2.399,-

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

2 børn med rabat

Bo i hjertet af Bremen ACHAT Hotel Bremen City HHHH i Nordtyskland

Lad dig imponere af Bremens storhed – byen er en perfekt destination til en weekend eller miniferie, hvor I virkelig kan udforske alle metropolens seværdigheder! Historisk set var Bremen en af de førende hansestæder, da der blev samlet en stor formue blandt de fremmeste købmænd, og pengene blev investeret i pragtfuld arkitektur. Det er fantastisk at lade blikket vandre over alle de smukke bindingsværkshuse og storslåede renæssancepaladser. I skal bo i bekvem gåafstand fra den gamle bydels rige kulturarv.

happydays TI

ÆNDRINGSGARAN

til og hotel helt frem Du kan ændre dato for kun kr. 99,t ms ko an RIE 30 dage før TRYGT FE

BESTIL

Pr. pers. i dbl. værelse

1.549,-

Pris uden rejsekode 1.699,Pristillæg t.o.m. 28.12.: 250,1.-30.4.: 100,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 1 x 2-retters middag/ buffet • Velkomstdrink • 10 % rabat på entré til Deutsches Auswandererhaus i Bremerhaven og Klimahaus Bremerhaven Valgfri ank. 1.5.-26.12.2022 samt 1.1.-28.4.2023

2 børn med rabat 1 barn med rabat

2 nætter fra 1.249,4 nætter fra 2.349,-

Slotsferie med golf

Pr. pers.i dbl. vær.

1.799,-

Hotel und Golf Schloss Krugsdorf i Nordtyskland Pris uden rejsekode 1.949,Her er den oplagte ferie for romantikere og golf- Pristillæg t.o.m. 30.9. samt 1.5.-30.9.: 300,entusiaster: Bo på skønt slotshotel i MecklenburgSuite mod tillæg Vorpommern med bl.a. egen velrenommeret a la • 3 overnatninger carte-restaurant, 18-hullers mesterskabsbane og • 3 morgenbuffet • 3 x 3-retters middag mulighed for massage. • Fri greenfee uden tidsbestilling til slottets golfbane Ank. søn-ons t.o.m. 19.12.2022 samt 2.1.-19.12.2023.

Julestemning i det gamle Danmark Pr. pers. i dbl. vær. Hotel & Restaurant Schimmelreiter HHH i Nordtyskland Det hyggelige hotel er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker at opleve de nordtyske julemarkeder med base på den hyggelige kro. Det tager blot en halv time fra den danske grænse at køre Pris uden rejsekode 1.549,til den lille landsby Silberstedt. Og herfra er det særligt oplagt • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet at lægge vejen forbi julemarkedet i Nordens ældste by, Slesvig. • 3 x 3-retters middag • Velkomstdrink Valgfri ank. 21.11.-20.12.2022.

1.399,-

Værelse med balkon/terrasse

3 børn med rabat 3 nætter fra 1.199,4 nætter fra 1.549,-

3 nætter fra 1.549,-

Centralt hotel i Skagen

Pr. pers. i dbl. vær.

1.149,-

Foldens Hotel HHH i Nordjylland Hotellet har været en del af Skagens historie siden 1899, og Pris uden rejsekode 1.299,Pristillæg t.o.m. 31.10. de gamle mure midt i byens hjerte er fyldt med romantik samt 1.4.-31.5.: 250,og nostalgi. Dengang som nu valfartede godtfolk til top- • 2 overnatninger pen af Danmark for at fornemme stemningen og lyset, som • 2 x morgenbuffet guldaldermalerne havde formidlet til verdensberømmelse. • 1 x 2 retters middag inkl. velkomstcocktail Valgfri ank. t.o.m. 30.9.-19.12.2022 samt 2.1.-30.5.2023. • 1 x 3-retters middag

Bestil på

Familiehotel i Harzen

Sonnenhotel Wolfshof i Midttyskland Omgivet af skov og enge ligger den lille landsby Wolfshagen i en indbydende dal kun 10 min. kørsel fra kejserbyen Goslar (12 km). Byen betegnes som en luftspa grundet beliggenheden 250 m. over havets overflade, og her skal I bo på familievenligt wellnesshotel med bl.a. stor swimmingpool og spa. Valgfri ank. t.o.m. 17.12.2022.

Pr. pers. i dbl. vær.

1.949,-

• • • • •

Pris uden rejsekode 2.249,Pristillæg t.o.m. 31.10.: 300,-

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag/buffet 1 flaske vin pr. værelse 10 % rabat til Harzer Schmalspurbahnen

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEK helse / september 2022 75 ODE: Åbent hverdage HELSE kl. 9-17


helse: xxxx

exuviance PROFESSIONEL HUDPLEJE, SOM GIVER RESULTATER NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

76