__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / Marts 2021

Anne Hjernøe Tag din iltmaske på, før du hjælper andre

SPISEFORSTYRRELSER Tvangsoverspisning rammer flere end anoreksi og bulimi tilsammen

TEMA

Overvægt

Mad, genetik eller?

I DANMARK ER

Overvægt bekæmpes ikke med strikse kontrolvejninger men derimod via selvkærlighed, renset for skyld og skam – også når en kage eller to er spist. Læg mindre vægt på vægten, mener flere eksperter.

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

51%

AF DE VOKSNE OVERVÆGTIGE, OG 17% ER SVÆRT OVERVÆGTIGE konsultation

forebyggelse


MIN RYGRAD FEJLER INTET novo

Du tager fejl, hvis du tror, at alle mennesker med overvægt kan tabe sig, bare de ta’r sig sammen. Svær overvægt skyldes ofte ting, som vejer tungere end vægten selv, som stress, gener, social arv eller traumer. Mennesker med svær overvægt har ret til at blive behandlet ordentligt.

Blivklogerepåovervægt.com

2

DK21OB00022_15. Februar 2021


helse: indhold

marts DET FINDER DU I HELSE I

2021

08 Anne Hjernøe: Tag din iltmaske på, før du hjælper andre

Helse / Udgave 03 / marts 2021

Tema om overvægt

08

Hvis du har taget 20 kilo på over to år og så tror, du kan tabe dem på fire uger, så kommer du til at fejle.

Interview

14 Tab dig med selvkærlighed 18 Kan tarmbakterier afgøre din kost?

20 Psykologen: Samfundets skyld

22 Vi lægger for meget vægt på vægt

26 Bliv hjernesmart: Så kan det også være lige meget – eller?

Anne Hjernøe

28 God appetit eller dårlig? 30 Opdaterede råd til vægttab efterlyses

TEMA

32 Få styr på vægten med

Overvægt

stabilt blodsukker Fokus på spiseforstyrrelser

38 Gruppeterapi kan hjælpe,

22 

Vi lægger for meget vægt på vægt Højt BMI er en risikomarkør for blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme. Men ifølge læge Rasmus Køster-Rasmussen har vi en tendens til at gøre problemer større, end de er, og vi glemmer i processen, at sundhed er meget mere end et tal. 

FOKUS

Spiseforstyrrelser

38

Gruppeterapi kan hjælpe, når du mister kontrollen over mad

48

Coronavaccine – hvad ved vi?

54 Spis dig sund og stærk

når du mister kontrollen over mad Værd at vide

48 Coronavaccine – hvad ved vi? Artikelserie om søvn

60 Spis dig søvnig Hver gang i helse Bøger  Psykologen  Hjernesmart  Synspunkt  Konsultation  Tænder  Skønhed  Nyt fra Apotekerforeningen  Nyt fra Danske Regioner  Konkurrence  Opskrifter  Kryds'en  Næste nummer 

helse / marts 2021

06 20 26 30 34 42 44 50 52 53 54 58 66

3


helse: leder

Her i den mørke vinter er vi i kælderen blevet mødt af den ene flotte, smukke sommerfugl efter den anden. Hvor de kommer fra, aner vi ikke.

HELSE REDAKTIONSGRUPPE

Lille sommerfugl

Jette Warrer Knudsen Redaktør

I sidste måned oplevede vi for første gang i mange år rigtigt vintervejr i Dan­ mark. Med iskulde og tykke snetæpper, og sølvklædte træer og buske, som dér i den skarpe sol skinnede som de mest kostbare diamanter. Selv havde jeg nær­ mest afskrevet, at jeg nogensinde skulle opleve en sneklædt og solbeskinnet vin­ ter igen her i landet efter den ene lune, regnvåde vinter efter den anden. Og så ovenikøbet her midt i den trælse og mørke coronanedlukning. Virkelig et plaster på det mentale sår. Og ikke nok med det. Her i huset fik vi også en reminder om snarlige lyse og glade tider af nogle væsener i kælderen. Nok det diamentralt modsatte af de uvelkomne kælderdyr, som ellers har for vane at hjemsøge et liv i vores boliger om efteråret og vinteren. For nej, vi har heldigvis ingen rotter hver­ ken i kælderen eller på loftet, så vidt vides. Derimod har vi sommerfugle. Her i den mørke vinter er vi i kælderen blevet mødt af den ene flotte, smukke som­ merfugl efter den anden. Hvor de kommer fra, aner vi ikke. De fleste af dem har haft så meget spræl i sig, at vi har taget dem op i stueetagen til pleje og omsorg. For vi kunne da ikke nænne at lukke dem ud i vinterkulden. Sukkervand, sylte­ tøj og honning har de tilsyneladende guffet i sig, for efter nogle dage i skjul i stueplanterne at slippe livet. Men dog indenfor i varmen. Midt i februar sagde vi farvel til den sidste. Den havde ellers været særdeles livlig i flere dage, og så også ud til stadig at være i fin form, som den stod dér i solen på glasset i vindueskar­ men. Rank som en balletdanser. Øjeblikket havde indfanget og fastfrosset dens flotte positur, og nu var den død, inden foråret var begyndt. Men den havde med sin kampgejst husket os på håbet og på, at de lyse tider er på vej, og at det er livet værd at prøve at holde fast i vores livsmod. God læselyst med helse i marts

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 338.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Tryk: Aller

Web: www.magasinethelse.dk

4

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: Shutterstock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 03/2021 (30111) 67. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


ANNONSE

ANNONCE

helse: xxxx

Liselotte Ersgaard (56), Sorø

Sådan fik mit hår fylde M

it hår har gennem de sidste mange år været fladt og manglet fylde, uanset hvilken klipning jeg har fået. Og det måtte jeg jo nok leve med. Men en dag fik vi en pakke fra Wellvita med vores bestilte kosttilskud, og ved en fejl var der kommet en pakke Siff Hair Grow med. Da vi kontaktede Wellvitas kundeservice, beklagede de fejlen og sagde, at vi kunne beholde pakken. Og så tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne prøve at tage tabletterne.

Mindst 10 forskellige venner og bekendte har sagt, at de synes, mit hår er blevet tykkere. Min frisør kunne se forskel

5 måneder senere var der sket en klar forbedring med mit hår. Mindst 10 forskellige venner

og bekendte har sagt, at de synes, mit hår er blevet tykkere. Selv min frisør bemærkede, at der var sket noget med mit hår, uden at jeg havde sagt noget.

Næringsstoffer som bevarer et normalt hår – indefra! Siff Hair Grow-tabletterne tilfører næringsstoffer til hårsækken indefra. Tabletterne indeholder hårets egne naturlige stoffer L-cystin, taurin, hirseekstrakt samt biotin, der er kendt som hårvitaminet. Biotin bidrager til at bevare et normal hår.

Der er nemlig begyndt at titte små nye øjenbrynshår frem dér, hvor der ikke har været nogle i årevis. Og det er ikke kun håret, der har haft gavn af Siff Hair Grow. Det er også godt for mine bryn. Der er nemlig begyndt at titte små nye øjenbrynshår frem dér, hvor der ikke har været nogle i årevis, fordi jeg plukkede dem lidt for flittigt som yngre. Så jeg er bestemt glad for, at der sneg sig et forkert produkt ned i kassen.

Flere kundehistorier på www.wellvita.dk

Siff Hair Grow anbefales til Perioder med forringet hårvækst, hvor håret bliver tyndere Overgangsalderen, hvor hårvæksten kan påvirkes af hormonelle forandringer Når du ønsker at give ernæringsmæssig støtte til hårvæksten

NÆRINGSSTOFFER: Biotin bidrager til at bevare et normalt hår. Pantothensyre (vitamin B5) og vitamin C bidrager til normal energiomsætning. Zink bidrager til at vedligeholde normal hud og hår. Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret. INDEHOLDER OGSÅ: Taurin og cystin, en grundlæggende byggesten i proteinet keratin, og ekstrakt af hirse som er særligt rigt på siliciumforbindelser.

Prøv til halv pris Siff Hair Grow kan prøves til halv pris for første pakke på abonnement

Ingen bindingstid. Betal efter at varen er modtaget.

Kr 149,- (+ fragt kr 39,-) for 2 måneders forbrug

ONLINE: wellvita.dk RING: 82 30 30 40 (hverdage 8-16)

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning. helse / marts 2021

5


helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

AN

MEL

DER OG A

E NB

L FA

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere. ARBEJDSMILJØ

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

Følelsesmæssig forurening Mens du i de seneste måneder har siddet derhjemme og ­s­avnet arbejdspladsen, har du sikkert lykkeligt glemt de ting, der påvirkede din arbejdsglæde negativt henne på kontoret. Misforståelser med kollegerne. Eller en enkelt kollega, der rutinemæssigt ødelagde det sociale samspil mellem de ­øvrige medarbejdere. Der er flere følelser på en arbejdsplads, end man nogle gange tænker. Forfatteren minder os med et glimt i øjet om, at menne­ sker er flokdyr, og at vores indbyrdes relationer både kan nedbryde den gode stemning – eller løfte os til et fælles ni­ veau, hvor vi blomstrer både professionelt og personligt.

MENNESKET I CENTRUM

FABELUNIVERS OM DET SVÆRE I LIVET

Patientindragelse ved kræftsygdom De kan hjælpe med alt. Undtagen det, jeg har brug for… Sådan er følelsen ofte hos kræftpatienter i mødet med sund­ hedssystemet, når de med hovedet fuld af bekymringer tager hul på den livreddende behandling. Lægemiddelvirksomheden Janssen har forenet rådene fra nogle stærke eksperter og nogle patienter, der selv har været igennem kræftbehandling, i denne udgivelse, som har til for­ mål at styrke patientens mulighed for at blive inddraget i be­ handlingsplanen. Bogen har særligt fokus på hæmatologiske kræftsygdomme (cancer i blod, lymfesystem eller knoglemarv).

Et modigt råb om hjælp

Charlie Mackesy: Drengen, muldvarpen, ræven og hesten 130 sider, 209,95 kroner Forlaget Svane og Bilgrav 2021 Finn Stahlschmidt: Da kræft ændrede mit liv 160 sider, gratis ved bestilling på reception.denmark@its.jnj.com Udgivet af Janssen 2020

6

Rikke Østergaard: Vi havde en fest på kontoret, men så kom Preben 192 sider, 179 kroner Forlaget Linje H 2021

Når krisen rammer, reagerer vi forskelligt. Nogle sætter hælene i og overgår sig selv, mens andre segner under udfordringen. Andre placerer sig i spektret mellem de to yderpunkter. Fælles for både du og jeg er, at vi ikke på forhånd ved, hvad vores personlige reak­ tion vil være. Med både coronakrise og livet i al almindelighed på spil, er der ikke noget at sige til, hvis vi vakler. Forfatteren sætter med sit enkle fabel-univers ord på de følelser, vi møder i os selv og andre, når livet er mere svært end sjovt. Bogen er en livsbekræftende oplevelse, som kan forstås af både store og små.


helse: xxxx

Over 300.000 e- og lydbøger. mofibo

Prøv gratis i 45 dage

Brug koden HELSE2021 på mofibo.dk

Tilbuddet gælder indtil den 1. maj 2021 - kun nyoprettelser. helse / marts 2021

7


helse: interview

Der er altid nogen, der er afhængige af, at du er sund.

8


ANNE HJERNØE

helse: interview

Tag din iltmaske på, før du hjælper andre For et par år siden besluttede tv-kok Anne Hjernøe, at hun ville tabe sig. Både for at gøre noget godt for sig selv, og så hun bedre kunne være der for andre. Men det krævede, at hun tillod sig selv at prioritere sin tid og sine behov anderledes – noget, hun oplever, er særlig svært for kvinder. Af: Clara Edgar / Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

A

lle, der har være med et fly, har hørt, at man skal tage sin egen iltmaske på, før man begynder at hjælpe andre med deres. For Anne Hjernøe er det ble­ vet et princip, hun har indarbejdet i sit liv i en bredere forstand. Hun ser nemlig, at mange – måske særligt kvinder og hende selv inklusiv – er gode til at sørge for, at alle omkring dem har det godt, og at alt spiller på alle fronter, før de tager hånd om sig selv, men at det er et misforstået hensyn. For der er ikke nogen, hverken en selv eller andre, der vinder på, at man nedprioriterer sin sundhed. – Der er altid nogen, der er afhængige af, at du er sund. Om det er børn, børne­ børn, en partner eller dine forældre. Men hvis vi skal være det, skal vi også huske at

pleje os selv og vores krop og sige, at det er okay, at man tager tid ud i kalenderen til at træne, selvom det betyder, at der måske er noget andet, der er mindre tid til, siger hun.  Med andre ord mener hun altså, at det er ikke kun okay, men fornuftigt, at tage en beslutning om at investere i sig selv. Særligt fordi det smitter så positivt af på alt og alle omkring én selv. Anne kan på egen krop mærke, hvordan hendes kost­ omlægning og de tre ugentlige ture i træ­ ningscentret har befriet hende for smerter og givet hende styrke og energi til at stå mere til rådighed for sin familie og samti­ digt klare sit arbejde bedre.   For hvor hun før i tiden måtte smæk­ ke benene op, helt udkørt af træthed, ef­ ter en lang dag med fotografering til en

helse / marts 2021

9


helse: interview

Kort om Anne Hjernøe: Født i 1969 Er uddannet indenfor socialpædagogik, kommunikation og formidling Arbejder som tv-kok og kogebogsforfatter - samt fødevareudvikler Holder foredrag, workshops og peptalks om gastronomi, tv-produktion, sundhed og vægttab. Bor i Aarhus. Er gift med Jens Folmer Jepsen og er mor til en voksen datter.

Tabte sig i Latinamerika

ny bog eller andet, har hun i dag et helt andet overskud på grund af træningen. Og hendes styrke var også brugbar i for­ året, da hun hjalp sin mor med at flytte fra et stort hus til en mindre lejlighed.  – Før i tiden måtte jeg bare erkende efter en lang dag i køkkenet, at jeg var helt færdig og ikke kunne mere. Og selv­ om jeg ikke tror, at min familie som så­ dan har bemærket det, fordi jeg tit har forsøgt at hente energi andre steder fra, for at være der for dem, så har der været begrænsninger, og mit overskud er bare et andet nu, siger hun.  

10

Annes vægttab begyndte me­ get atypisk med en ferie. For efter tre uger med familien i Latinamerika, kom hun hjem, hoppede på vægten og kunne konstatere, at hun havde tabt tre – fire kilo.  – Det var jo lidt underligt, for ofte tager man jo lidt på, på en ferie, så jeg begyndte at tænke, hvordan det kunne være, siger hun.   En hurtig analyse af fami­ liens madvaner under de var­ me himmelstrøg gav hurtigt en forklaring. Anne havde droppet mellemmåltiderne. Under hele ferien havde hun holdt sig til sine tre hoved­ måltider, simpelthen fordi det krævede et opsøgende arbej­ de, som hun ikke hverken havde lyst til eller trængte til, hvis hun skulle spise mellem


helse: interview

morgenmad og frokost, frokost og aftensmad.  Den erkendelse gjorde, at hun besluttede sig for at skære mellem­ måltiderne væk derhjemme også, og i stedet sørge for at spise godt – og spise sig mæt – til de tre hovedmålti­ der. Det blev nemlig tydeligt, at selv­ om de små hapsere i løbet af dagen ikke var usunde, så var de heller ikke nødvendige, og at rådet om at spise mange gange og mindre portioner i løbet af dagen, altså ikke havde po­ sitiv effekt på Annes vægt.   – Det var bare sådan en nem ting at pille ud, og når jeg nu kunne se, at det gjorde en forskel, tænkte jeg, hvorfor ikke bare holde fast i det? Den mad, jeg så spiste, var meget den samme, som jeg var vant, til. Meget grønt, protein og noget sund fedt, så jeg blev rigtig mæt, siger hun.   Den type måltider kan man få meget mere inspiration til i Annes kommende bog “Spis dig stærk, let og mæt”, som er den tredje bog i serien, der tager udgangspunkt i Annes egen livsstilsomlægning. Her vil der især være fokus på opskrifter, hvor hvert måltid er bygget op om de samme byggeklodser, og indeholder 500 ka­ lorier hver. Hele essensen er, at man spiser sig – ikke sulter sig – ned i vægt.  

Sundhed i system De få kilos vægttab, som Anne opleve­ de efter det latinamerikanske eventyr, gav hende også det sidste skub i for­

hold til at udleve sit ønske om at dyrke mere motion. Hun op­ levede det som en fornemmel­ se af, at tingene gik op i en hø­ jere enhed. Den lettere krop havde nemmere ved at røre sig, og det at røre sig, gjorde det nemmere at smide nogle flere kilo. Så hun handlede på det momentum, hun følte, og gik ned til det lokale træningscen­ ter, hvor hun teamede op med en personlig træner. For Anne var det nemlig vigtigt, at hun fik sat træningen i system, og at der var noget, hun følte, hun stod til ansvar for. – Selvom jeg mener, at man klart fortjener at bruge tid på træning, så kan det være svært, hvis man kun står til regnskab for sig selv. Så ender man nemt med at lave en masse und­ skyldninger, og for mig, som arbejder på skæve tidspunkter, var det svært at lave trænings­ aftaler med veninder. Derfor fik jeg en træner, siger hun.   Hun har holdt fast i trænere og træningen, indtil corona lukkede centret ned. I de perio­ der, hvor det har været muligt, har hun genoptaget sine ugentlige besøg, men ellers har det seneste års tid primært budt på hjemmetræning. Til det formål har Anne anskaffet sig måtter, elastikker og hånd­ vægte, så hun kan være aktiv fra stuen, ligesom hun i høj grad har brugt at få gået nogle lange ture. Indtil hun i starten af 2021 blev opereret i knæet for en meniskskade, løb hun også gerne – det håber hun at kunne komme til igen. 

helse / marts 2021

11


helse: interview at tage endnu et skridt. Det kan være at få mere bevægelse ind i hverdagen eller ju­ stere kosten på en anden måde. Men det er helt afgørende, at de ændringer, man laver, er nogle, man kan leve med på sigt.  

Spis den chokolade og nyd det!

Jeg synes jo, det er helt forkert det der med at sige, at man er faldet i eller har syndet, fordi man har spist chokolade, for ser man det sådan, så kan det hurtigt udvikle sig til, at alt er lige meget.  – Det har jo klart været anderledes i år, men jeg synes på mange måder, at det er gået fint med at holde fast i de gode vaner – måske især fordi, jeg kan mærke, at jeg får det bedre, når jeg træner, siger hun.   Selve kostdelen, som jo er et betragte­ ligt element i både at opnå og opretholde et vægttab, har egentlig ikke givet rynker i panden. At lave mad og sund mad, sidder så meget på rygraden, at det har kørt på rutinen, selv i denne tid, hvor rutiner er blevet vendt lidt på hovedet.   Siden ferien har Anne tabt 20 kilo, og er nu der med sin krop, hvor hun gerne vil være. Hun har mere energi, mere over­ skud, er stærkere, og smerterne fra slid­ gigt og ophobede skader fra et liv, gene­ rer hende ikke mere. Nu skal hun bare blive ved, hvilket hun heller ikke finder udfordrende. For modsat en slankekur, er Annes livsstilsændring langsigtet.   Hun har fundet en metode, hvor hun med ærlighed i stemmen kan sige, at hun

12

både kan og har lyst til at leve med de nye vaner også om et halvt år og om tre år. Det kan hun, fordi hun sørger for at gøre det sjovt, gøre det nydelsesfuldt og ved konstant at prioritere sin tid. Trænin­ gerne er skrevet i kalenderen, så hun sør­ ger for at komme afsted – eller lige nu komme i træningstøjet derhjemme – og maden er både lækker og mættende. Det er ikke en tilværelse præget af afsavn. Og netop det langsigtede mål, ser Anne som helt afgørende for, at et vægttab lykkes. – Hvis du har taget 20 kilo på over to år og så tror, du kan tabe dem på fire uger, så kommer du til at fejle. For det, der sker, når man går på intense kure, er, at forbrændingen falder, og kroppen ser det som et angreb, og går i alarmbered­ skab, når den får så lidt mad. Så når man begynder at spise mere normalt, vil krop­ pen suge til sig, og 90 procent af menne­ sker ender med at tage det tabte og lidt til på igen. Den slags dur ikke, siger hun.  Derfor vil hun opfordre alle til at lave en analyse af, hvordan de spiser og se på, om der er noget, der nemt kan skæres fra. Måske kan man droppe alle de sodavand, eller måske går det galt, fordi man ikke spiser sig mæt til frokost og så ender med at spise en masse usundt ud på eftermid­ dagen. Som hun forklarer, vil der for de fleste være en masse små knapper, man nemt kan skrue på, når man kaster et kri­ tisk blik på sine madvaner.   Når man så har skåret noget ud eller lavet lidt om, vil man begynde at se et lil­ le fremskridt, og det kan man så bruge til

Der findes et hav af bøger, blogs, artikler og programmer, der alle handler om forskelli­ ge måder at tabe sig og leve sundere. Man kan mildest talt godt blive rundforvirret. For hvad er bedst, og hvad virker egentlig for mig? For Anne er der dog ingen tvivl om, at hendes metode, som kombinerer træning og generelt mere bevægelse sam­ menholdt med en kost, der primært består af protein, grove grøntsager, langsomt op­ tagelige kulhydrater og sundt fedt, har vir­ ket for hende – og vil virke for mange. – Jeg kan jo både selv mærke det, og jeg kan høre det på mine læsere. De mærker en effekt. Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid. Og når jeg taler med andre, som også beskæftiger sig med kost og vægttab, bliver jeg kun be­ kræftet i rigtigheden af den her kombina­ tion, siger hun.  Det helt afgørende er bare, at man holder fast. Så kan man godt give sig selv lov til at spise et stykke kage eller en fa­ stelavnsbolle ind i mellem – og være glad for det – så længe det næste måltid, man spiser, er sundt.  – Jeg synes jo, det er helt forkert det der med at sige, at man er faldet i eller har syndet, fordi man har spist chokolade, for ser man det sådan, så kan det hurtigt ud­ vikle sig til, at alt er lige meget. Så spis den chokolade og nyd det for dælen! Og så er det tilbage til den sunde livsstil bagefter.  Man skal tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre med deres. For Anne betyder det også, at man skal passe på sig selv, hvis man vil være noget for andre. Derfor er hendes bedste råd til alle derude, som kunne tænke sig at få mere energi og smide nogle kilo, at de skal hu­ ske at passe på sig selv og prioritere at passe på sig selv. De fleste af os ved jo godt, hvad det betyder, og det er ikke at spise konfekt på sofaen, selvom det kan føles meget rart en gang imellem.  – Det kræver, at man omstiller sit mindset, og siger til sig selv, at ens sund­ hed er værd at værne om. Og det er den – både for din egen og andres skyld.   


ANNONCE helse: xxxx

Den originale øjentablet

Kathy fik hjælp til at bevare et normalt syn med øjentabletten Blue Berry™. –Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.

J

eg er i 60’erne og er meget bevidst om, at synet ændre sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry™ tabletterne for øjne og syn, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry –Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. De indeholder blåbær og lutein samt vitamin A og zink, der hjælper med at bevare et normalt syn. Blåbær er et af mine ynglings bær så det er jo meget interessant at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville. Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry tabletterne. Jeg fortæller alle jeg kender om Blue Berry og mange af mine veninder er selv begyndt at tage dem. Sådan tager du Blue Berry De fleste begynder at tage Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte

ET GODT SYN ER LIVSKVALITET Dine øjne har travlt hver dag. Du læser, kører bil, arbejder foran computeren eller ser fjernsyn. Du er afhængig af dine øjne og dit syn, så det er ikke underligt, at synet har stor betydning. Synets ændres i takt med at du bliver ældre. Årsagen til dette er en forringelse af øjets evne til at fokusere. Når vi bliver ældre, kan der ske en hærdning af linsen, og ofte svækkes øjets muskler. Vores øjne har brug for særlige næringsstoffer for at kunne fungere.

Modelfoto

Blue Berry hjælper mine øjne tidligere. Den originale svenske Blue Berry tablet erstatter ikke behovet for en sund og varieret kost, men er en god blåbærtablet der hjælper med at opretholde et normalt syn. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjnetrøst og tagetes som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten indeholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. A vitamin og zink bidrager til opretholdelse af et normalt syn.

BEVIS FOR EFFEKT OG FUNKTION Blåbær er kendt for sin effekt og gode funktion i relation til synet og øjets sundhed. Effekten af blåbær relateret til synet er dokumenteret i adskillige videnskablige og publicerede studier, således at andre forskere og sundhedspersonale kan blive bekendt med disse fantastiske opdagelser. Det er et bevis du kan stole på.

AKTUELT NU: Bestil Blue Berry i dag og få leveret direkte til døren Klik på newnordic.dk, matas.dk, helsam.dk eller andre online helsebutikker Fås også hos Matas, Helsam og andre helsekostbutikker samt på apoteket.

Ring tlf.: 46 33 76 00 www.newnordic.dk

Din lokale

Online Store

helsekost

helse / marts 2021

13


helse: tema

TEMA

Overvægt

Tab dig med selvkærlighed Mere selvkærlighed og mindre udskamning af egen krop er nogle af våbnene mod den overvægt, som over halvdelen af danskerne slås med, siger eksperter. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

N

år danskerne stiger op på ba­ devægten, ser over halvdelen i dag et tal på displayet, der fortæller dem, at de tilhører gruppen af overvægtige. Officielt er man overvægtig, når ens BMI – forholdet mel­ lem ens vægt og højde – ligger på over 25. Har man et BMI på over 30, er man svært overvægtig – det gælder for næsten 17 procent af danskerne – tre gange så man­ ge som for kun 30 år siden. Det store problem med overvægt er, at tilstanden øger risikoen for livsstilssyg­ domme som hjerte-karsygdom og diabe­ tes markant. Men derudover kan overvægt og fedme også have mange personlige konsekvenser for den enkelte. Det fortæl­ ler Morten Elsøe, der er cand.scient, sund­ hedsdebattør og rådgiver for mennesker, der lider under deres overvægt. Han ople­ ver sjældent, at de mennesker, der hen­ vender sig til ham med overvægtsproble­ mer, gør det, fordi de er direkte bekymrede for deres sundhedstilstand. – For rigtig mange står vægten i vejen for det liv, de gerne vil leve. De kan må­ ske ikke lege på gulvet med børnene eller løbe ture ude i skoven. De har smerter i knæene og sover dårligt, og nogle har svært ved at kunne tørre sig efter toilet­ besøg, ligesom nogle heller ikke har et ­tilfredsstillende sexliv, siger han.   

Spis, hvad du vil Men hvad stiller man op, når ens krop bæ­ rer rundt på for mange kilo? Hedder den skrap slankekur, livsstilsomlægning eller måske et terapiforløb hos en psykolog?

14


helse: tema

Ved at prøve at stoppe med at spise gør man præcis det modsatte af, hvad der virker. Al erfaring viser, at man kommer til at spise mere, når man har det dårligt med sig selv, og det har man, når man udskammer sig selv. Morten Elsøe, cand.scient, sundhedsdebattør og rådgiver.

Morten Elsøe er ikke i tvivl om, hvad ud­ gangspunktet skal være, når man gerne vil tabe sig. Det skal være selvkærligt, og det be­ tyder først og fremmest, at man skal starte med ikke at udskamme sig selv og den krop, man nu engang render rundt med. – At have en selvkærlig tilgang til vægt­ tab handler både om motiv og metode: Er man drevet af selvhad og frygt for ikke at blive accepteret, vil tilgangen være selvde­ struktiv. Eksempelvis vil man fornægte sig selv alt, der giver nydelse og slå sig selv oveni hovedet, når man ”falder i”. Er man derimod drevet af at ville sig selv det bed­ ste, behandler man også sig selv bedre – i stedet for som et ulydigt barn, siger han. Det betyder blandt andet, at man ifølge Morten Elsøe giver sig selv lov til at måtte spise alle fødevarer, i alle mængder, på alle tidspunkter - uden undtagelse. Først der­ efter kan man spørge sig selv: ”Hvad VIL jeg egentlig spise?” Et spørgsmål, der er udtryk for selvrespekt og åbner op for vel­ overvejede valg i stedet for reaktioner på følelser eller tilgængelighed.

li g t

1 0 0 % n a tu r to ff e r ss 0 % ti ls æ tn in g

– Man kan også udsætte at spise, ikke som straf, men som selvkærlig handling: Får man for eksempel tilbudt noget til formiddag, men nyder man frokosten mere, når man er godt sulten, så kan man sige til sig selv: ”Jeg vil hellere være rigtig sulten til næste måltid. Jeg vil ære mine egne præferencer, så derfor siger jeg nej tak.” Og i situationer, hvor man nødes til at spise mere eller spise op, er det også selvkærligt at ære sine egne mætheds­ præferencer. Man er også fri til at vælge at spise mere, end man har lyst til – hvis det giver mening for en. Man bestemmer nemlig selv. På den måde vil man med ti­ den få et bedre forhold til sin krop og sig selv, fordi man er lydhør overfor krop­ pens signaler – og ærer sine egne behov. Og ikke mindst fordi det ikke er bygget op på en masse restriktioner og selvhad, si­ ger Morten Elsøe og fortsætter: – Denne tilgang kan få elevatorvægten stoppet og også medføre et vægttab og en stabilt lavere vægt. Nogle taber sig. Andre taber sig næsten ikke, men finder ud af,

Styrk dine forårsfornemmelser Højt indhold af proteiner og naturligt indhold af Immunoglobulin G (IgG). ColoDan® Whole Colostrum er 100% ren dansk colostrum (råmælk) som pulver. Intet er tilsat og intet er fjernet – bortset fra vand.

Køb ColoDan® Whole Colostrum på www.biodanepharma.com, apoteket eller helsekostforretningen WWW.BIODANEPHARMA.COM

helse / marts 2021

15


helse: tema

Forskningen viser, at formår man at vente 12 minutter med at tilfredsstille sin sukkertrang, så kan det give gevinst. For når man efter de 12 minutter revurderer sin længsel efter noget sødt, vil den ofte være forsvundet eller formindsket. Michelle Kristensen, ernæringsekspert og personlig træner

at den vægt, de lander på, er der, hvor de behandler sig selv godt og selvkærligt. Vi har kontrol over indsatsen, men ikke re­ sultatet. Og ja, det kan være forbandet svært at acceptere – men det kan godt lade sig gøre, siger han.  

Kropsideal eller velvære? Morten Elsøe understreger, at man, når man vil tabe sig, skal overveje, hvad målet er. Vil man opnå et kropsligt ideal, eller vil man opnå at komme til et sted, hvor man er tilfreds med sig selv. Uanset hvad vil han aldrig råde til at gå på slankekur. – Selvom mange i dag ved, at slanke­ kure sjældent fører noget godt med sig på sigt, springer folk alligevel på dem, fordi de bliver desperate. Men kure som LCHF, keto, juice-detox, fastekure og antiin­ flammatoriske kure bygger på straf gen­ nem restriktioner. Enten fornægter man det, man har lyst til, eller man tvinger sig selv til noget, man ikke har lyst til, og det er der ikke noget selvkærligt over. Det hjælper heller ikke at kalde det livs­ stilsændringer, for det dækker i virkelig­ heden ofte over præcis det samme. Når man spørger folk, hvad målet med deres livsstilsændring er, lyder svaret ofte, at det er et vægttab, siger han.  Morten Elsøe understreger, at det er udskamning af en selv og ens krop, når man nægter sig selv nydelse eller straffer sig selv med at skulle spise mindre, hvis man for eksempel en dag er kommet til at spise et stykke kage, når man ikke ”måtte”.  –  Ved at prøve at stoppe med at spise gør man præcis det modsatte af, hvad der virker. Al erfaring viser, at man kommer

16

til at spise mere, når man har det dårligt med sig selv, og det har man, når man udskammer sig selv, siger han. Omvendt kan man bygge sig selv op gennem selv­ kærlige handlinger. Og her er det vigtigt at understrege, at selvkærlige handlinger ikke kræver, at man elsker sig selv eller sin krop først. Faktisk er det typisk omvendt: start med handlingerne, så følger følel­ sen, siger han.

Farvel til strikse spiseregler Michelle Kristensen, ernæringsekspert og personlig træner, mener også, at man skal stoppe med at udskamme sig selv og sin krop i jagten på et lavere BMI. Man skal ikke være bange for at hoppe på bade­ vægten for eksempel en gang om måne­ den, men hvis man kun fokuserer på den faktiske vægt, tager det fokus fra det al­ mene velvære og kroppen som helhed. – Når de mennesker, jeg arbejder med, først kommer væk fra at tro, at der er et magisk tal, som de skal veje, så går det of­ test meget bedre. En del ender på en vægt, der er højere, end de havde tænkt til en start. Men de havde glemt at medtæn­ ke, at hvis de skal være duksen i vægtklas­ sen, så er der ret meget, man skal sige far­ vel til. Og får man virkelig livskvalitet af strikse spiseregler med nul slik, nul alko­ hol, meget træning og ingen plads til at gøre undtagelser? siger hun. Det betyder imidlertid ikke, at man skal give fuldstændig slip og være ligeglad med, at man vejer for meget, understre­ ger Michelle Kristensen. For sundheds­ mæssigt er særligt fedtet omkring maven og de indvendige organer et problem, og

det er vigtigt at komme af med det, da det forårsager livsstilssygdommene. Michelle Kristensen er varm fortaler for, at man får bevægelse ind i sin hver­ dag. Og det behøver ikke partout at være tre gange i motionscenter om ugen eller lange løbeture hver dag. Tre gange styr­ ketræning på stuegulvet om ugen, det at få gået nogle ture i frokostpausen, at tumle med sine børn på græsset i haven eller cykle til og fra arbejde kan gøre en forskel, når man er overvægtig.

Snyd din hjerne for lysten til sødt Når det kommer til kosten, er det Michel­ le Kristensens klare overbevisning, at man er nødt til at lære at snyde sin hjer­ ne, idet den til enhver tid vil foretrække at blive belønnet med søde sager fremfor friske grønsager. – De fleste af os er jo udmærket klar over, hvad der er det bedste at gøre. Men vores hjerner vil altid søge det, der bero­ liger og giver en god følelse nu og her. Med en kage får hjernen gevinst med det samme. Ved en gulerod skuffes den, og man får heller ikke engang selv en kontant belønning i form af et vægttab med det samme. Så det er ekstremt svært, siger hun. Men i stedet for at kaste sig over de usunde snacks kan man gøre nogle ting, som udløser den samme tilfredsstillelse i hjernen som et stykke chokolade eller en pose chips gør. Det kan for eksempel være en tur ud i naturen, en gang moti­ on, et stort kram eller sex. Derudover kan man tillige arbejde med at udsætte sin lyst til det søde sager. – Forskningen viser, at formår man at vente 12 minutter med at tilfredsstille sin sukkertrang, så kan det give gevinst. For når man efter de 12 minutter revurderer sin længsel efter noget sødt, vil den ofte være forsvundet eller formindsket. Og så er det selvfølgelig også altid en fordel, hvis man slet ikke har det søde i huset de dage, hvor man ved, at man ikke vil spise den slags, siger Michelle Kristensen.


ANNONCE

Fedmeoperation giver et permanent vægttab

GASTRISK BYPASS

GASTRISK BYPASS Spiserør

Fedme er en kronisk sygdom – opgør med fordomme

Fedme er farligt – det er en fedmeoperation ikke

Fedme er en kronisk sygdom, hvor styringen af energibalancen og fedtdepoterne er i ubalance. Vi ved, når man bliver overvægtig, sker der markante ændringer i appetitreguleringen. Det betyder, at man spiser mere, bliver mindre mæt og forbrænder mindre, hvorved vægten med tiden trods succesrige vægttab, ender med at stige. Man slås dermed mod sin egen biologi, og kampen bliver vanskeligere, jo ældre man bliver.

Med stigende vægt og alder kommer følge- FØR sygdommene som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt, smerter i bevægeapparatet, og markant øget risiko for cancer. Det betyder, at svært overvægtige dør 10-15 år tidligere end normalvægtige og har en markant dårligere livskvalitet. Risikoen ved en fedmeoperation i dag er på linie med risikoen ved en galdestensoperation. Typisk tager en operation en times tid og man udskrives dagen efter.

Der er mange fordomme om overvægtige. Mange betragter svært overvægtige, som personer uden viljestyrke der blot skal tage sig sammen. Denne stigmatisering af de svært overvægtige, fører ofte til skyldfølelse over ikke at være i stand til selv at opnå et permanent vægttab. Langt de fleste overvægtige har en lang historie med utallige diætkure, kurophold, coaching og medicin som medførte et vægttab i en periode, hvorpå kiloene vender tilbage. Det kaldes elevatorvægt, og betyder at man ender som svær overvægtig, trods utallige viljestærke forsøg på at tabe sig.

Fedmeoperation – et nyt liv Vi ved, at den eneste dokumenterede behandling, der giver svært overvægtige et permanent vægttab, er en fedmeoperation. Operationen medfører markante ændringer i de appetitregulerende hormoner og dermed efterfølgende vægttab.

Mølholm

Det er ikke en let løsning – men det betyder, at man kan tage nogle helt andre beslutninger om, hvad og hvor meget man spiser. Mange patienter bruger udtrykket ”jeg har fået et helt nyt liv” – og det forstår man godt, da overvægt påvirker alle aspekter af ens liv.

Lille ny mavesæk

GASTRISK SLEEVE

GASTRISK SLEEVE

Gammel mavesæk

Nye mavesæk

¾ af mavesækken der fjernes EFTER Tyndtarm Tyndtarm der FØR bypasses

EFTER

På Privathospitalet Mølholm har vi siden 2007 udført mere end 5.500 fedmeoperationer og har meget stor erfaring med behandlingen.

Forløb med fedmeoperation på Mølholm Vores forløb varer 2 år, hvor man er i kontakt med et team af sygeplejersker, kirurger og diætister, da operationen ikke kan stå alene. ”Det giver patienterne tryghed, at man er med hele vejen”, siger fedmekirurg Thorbjørn Sommer. ”Vi følger de internationale retningslinier for fedmekirurgi. Der er meget stor erfaring med de to fedmeoperationer, der udføres idag i Danmark. Gastrisk Bypass har man udført i mere end 50 år og Gastrisk Sleeve har man udført i 15-20 år. Om man vælger den ene eller anden operation afgøres ved individuel vurdering”.

GRATIS ONLINE INFORMATIONSMØDE

Kunne en fedmeoperation være noget for dig? Vi vil gerne invitere dig til et uforpligtende informationsmøde via Zoom, ved Thorbjørn Sommer, fedmekirurg.

PATIENTOPLEVELSE

JEG ER NU ET OVERSKUDSMENNESKE 11 måneder efter sin fedmeoperation har May Britt tabt 40 kg. Kampen med utallige former for slankekure er heldigvis slut.

 SE FILMEN

Fedmekirurgisk Center

87 20 30 36 team3@molholm.dk

fedmeoperation.dk VEJLE Brummersvej 1 7100 Vejle

AARHUS Saralyst Allé 50 8270 Højbjerg

www.molholm.dk helse / marts 2021

17

FEDME/HELSE 02-2021

 TILMELD DIG GRATIS INFORMATIONSMØDE


helse: tema

KAN TARMBAKTERIER AFGØRE DIN KOST? Forskning tyder på, at viden om tarmbakterier i fremtiden kan være med til at løse problemet med fedme hos den enkelte. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

N

år man slås med overvægt, er det sværeste ikke at tabe sig. Det kan ofte gøres med forskellige former for slankekure og diætisthjælp. Problemet for mange er snarere at vedligehol­ de vægttabet, når først kuren er overstået. Det fortæller Mads Fiil Hjorth, der forsker i fedme på Institut for Idræt og Ernæring på Køben­ havns Universitet. Men måske findes noget af løsningen på dette problem i hans egen forsk­ ning. Her undersøger han, hvorvidt det er mu­ ligt at finde frem til en kost, der kan skrædder­ sys til den enkelte, ved blandt andet at undersøge vedkommendes tarmbakterier. – Der er meget, som tyder på, at nogle former for fedme bygger på en uheldig sammensætning af bakterier i tarmen i forhold til den måde, vi spiser på i Danmark. Men igennem blandt an­ det afføringsprøver er det muligt at undersøge bakteriesammensætningen, den enkelte har i sine tarme, og for personer med bestemte sam­ mensætninger at rådgive til en kost, som vil give en længere mæthed, siger han.  Man ved allerede i dag, at andelen af så­ kaldte Prevotella-bakterier i tarmen gør det specielt vigtigt at spise fiber og fuldkornsrigt, hvis man vil tabe sig eller holde vægten. Her­ udover findes der adskillige private udbydere, som påstår at kunne vise, hvilken slags kost netop du bør spise på baggrund af affø­ rings- eller gen-tests.  – Hvor validerede de hver især er, skal jeg ikke kunne sige. Mit ønske er dog, at de bliver gennemtestet så godt, at de kan inkorporeres i ét samlet system, så man kan gå til lægen og

18

Kræft og overvægt Overvægt er den

andenstørste

risikofaktor for kræft – rygning er den største Overvægt øger risikoen for mindst

13

forskellige former for kræft Overvægt øger risikoen for kræft, blandt andet fordi det øger mængden af insulin og kønshormoner i blodet og giver en kronisk tilstand af let betændelse i kroppen Risikoen for kræft stiger jo mere du vejer for meget – er du kvinde, stiger din risiko for brystkræft med

6%

for hver 5 kg, du tager på I Danmark er

51%

af de voksne overvægtige, og 17 pct. er svært overvægtige. Kilde: Kræftens Bekæmpelse Læs mere på: https://www.cancer.dk/forebyg /bevar-normalvaegten/kraeft-og-vaegt/

TEMA

Overvægt


helse: tema

få lavet en test for biomarkører (et påli­ deligt målepunkt som for eksempel tarmbakterier, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom red.), der kan være udgangs­ punkt for en individuel kostvejledning i forhold til problemer med overvægt, si­ ger Mads Fiil Hjorth.

Man ved også allerede i dag, at bakte­ riesammensætningen i mange prædiabe­ tikeres tarme betyder, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken kost disse spiser for at føle mæthed. Indtager de en kulhydratrig kost får de således ikke samme lange mæthedsfølelse, som de gør ved at indta­ ge en fedt- og fiberrig kost. Men endnu er

man ikke der, hvor man officielt anbefa­ ler mennesker med prædiabetes at spise efter den viden. Når man arbejder med individuel er­ næring, er det en præmis, at alle menne­ sker er forskellige. Man kan således heller ikke blot slå alle personer med en be­ stemt tarmbakteriesammensætning over en kam og påstå, at hver og en af dem med 100 procents sikkerhed bør spise én og samme kost. – Den slags er svært at tage højde for i randomiserede studier, hvor vi deler folk op i grupper. Så vi er der ikke helt endnu. Men om måske ti år vil jeg tro, at vi ud fra forskellige biomarkører i høj grad vil være i stand til at rådgive om personlig kost og have god evidens for det, vi tilråder. Indtil da må vi tage udgangspunkt i de officielle kostråd og så anvende de validerede bio­ markører, der kommer hen ad vejen, si­ ger Mads Fiil Hjorth.   

Hvordan kan bakterierne regulere appetitten?

Der er meget, som tyder på, at nogle former for fedme bygger på en uheldig sammensætning af bakterier i tarmen i forhold til den måde, vi spiser på i Danmark.

Tarmen er nært koblet til både immun­ systemet, hormonsystemet og nerve­ systemet. Bakterierne kan bl.a. kommunikere med disse systemer gennem stoffer, de udskiller, som interagerer med recep­ torer i tarmvæggen. Det kan starte bestemte reaktioner i immun- og hormon­ systemet. Bakteriernes produkter, metabolitter, kan også blive optaget ­gennem tarmvæggen og videre ud i blodbanen. Metabolitterne kan på den måde fungere som signalstoffer, der påvirker ­receptorer i andre organer som f.eks. ­hjernen eller leveren. Bakteriernes overflade­ struktur kan også genkendes af receptorer på indersiden af tarmen og på den måde starte en respons i kroppen. Kilde: dtu.dk

Mads Fiil Hjorth, fedmeforsker, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

helse / marts 2021

19


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Samfundets skyld ”Det er samfundets skyld.” Sådan skråler jeg med på TV2’s megahit fra midt i 90’erne. Og det er ikke tilfæl­ digt, at netop den sang rammer mig, da jeg fem min. i lukketid sniger mig ud af den lokale Netto. Erkendel­ sen af at være faldet i en fælde har netop ramt mig. Jeg tørster efter en Cola. Det første, der møder mig, er en 2 liters flaske til 15 kr. Lidt voldsomt når det egentlig bare handler om lige at få den der særli­ ge fornemmelse af brus i munden, som kun en Cola kan give. Så jeg fortsætter min søgen. Længere hen­ ne stablet op mellem grovvalsede havregryn og mar­ melade i alle afskygninger får jeg øje på en 1.5 liters. Her er prisen 12 kroner . Nu mærker jeg pludselig, hvordan min hjerne går i gang med at overbevise mig om, at selvom jeg ikke har behov for en så stor mængde, så er det knagme billigt. Og selvom jeg ikke fik topkarakter i matema­ tik, så kræver det ikke den store kugleramme at reg­ ne ud, at den Cola jeg på forhånd havde besluttet mig for at købe, nemlig den med 0,5 liter, er et gan­ ske enkelt dårligt køb rent økonomisk. Den er dyrest af dem alle med sine 15,95 kr. ”Skal”, ”skal ikke”. Jeg kan jo gemme resten til i morgen, tænker jeg, mens jeg griber ud efter en 1.5 liters flaske. Det er jo nærmest ufornuftigt ikke at købe den. Vupti dumper den ned i indkøbskurven. Jeg er netop faldet i fælden opsat på smarteste vis. Fælden: ”mest for pengene”.

Jeanne Fløe Henne ved kassen er det på ingen måde slut. ”Dobbelt forkælelse” står der på et skilt med fotoet af en Snickers og en Twix. Hvis forkælelse er godt, må dobbelt forkælelse være dobbelt så godt. Og damen foran mig i køen finder snart ud af, hvad det hele går ud på, da hun lægger en Snickers op på båndet. ”Der er to for kun en femmer ekstra”, si­ ger den flinke unge mand. Damen sva­ rer, at hun kun skal have en. Ekspedien­ ten må tro, at hun ikke helt har forstået budskabet og gentager nu med slet skjult irritation i stemmen. Men damen holder fast. Begge episoder er eksempler på mer­ salg og udtryk for en fedmefremmende kultur. Hvis vi skal knække fedmekur­ ven er det afgørende med en forståelse af de mekanismer, der ligger bag. Vi ind­ tager for mange kalorier. Deraf må man bare ikke slutte, at det er den enkelte, der skal tage sig sam­ men. Fedme er en helt naturlig konse­ kvens af et fedmefremmende miljø, der frister, nøder og presser til overindtagel­ se. Den højere tilgængelighed af kalori­ er, flere fristelser og en økonomi, hvis fundament for vækst er forbrug, er nog­ le af de faktorer, der ligger bag. Skylden kan ikke gives den enkelte. Så jeg synger videre.

I Helse, kan du møde p­ sykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sid­ eløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Fedme er en helt naturlig konsekvens af et fedmefremmende miljø, der frister, nøder og presser til overindtagelse.

20


– mod hovedpine og migræne

Treo er en smertestillende brusetablet mod migræne og svage smerter som hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter og tandpine. • Har en smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk effekt • Indeholder caffein, som forstærker den smertestillende effekt • Virker inden for 30 minutter • Godkendt til behandling af migræne

Treo®, Treo Citrus® og Treo Hindbær® 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter Virkning: Mod migræne samt svage smerter Advarsler og forsigtighedsregler: Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere. Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus og Treo Hindbær indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol. Graviditet: Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand. Ikke almindelige: mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn. Dosering: Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber. Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 04/2020. Mylan Denmark ApS, Borupvang 1, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, info.dk@mylan.com

Læs mere om Treo på www.treo.dk TREO-2021-0012

helse / marts 2021

21


helse: tema

TEMA

Overvægt

R O F R E G V I L ÆG Å P T G Æ V T E G E M

vægt

Højt BMI er en risikomarkør for blandt andet diabetes og hjertekarsygdomme. Men ifølge læge Rasmus Køster-Rasmussen, som har siddet med i en arbejdsgruppe om netop overvægt og vægttab, har vi en tendens til at gøre problemer større, end de er, og vi glemmer i processen, at sundhed er meget mere end et tal.  Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

O

vervægt er usundt. Eller er det? Det er i hvert fald sådan, det ofte bliver ud­ lagt, og derfor bliver det også anset som et samfundsmæs­ sigt problem, vi skal løse. Men

22

spørgsmålet er, om det i vir­ keligheden er så stor en mar­ kør for sundheden at have lidt ekstra på sidebenene, og om vi får mere sundhed ind i til­ værelsen ved at ændre tallet på vægten?

For læge og postdoc ved Institut for Folkesundhedsvi­ denskab på Københavns Uni­ versitet, Rasmus Køster-Ras­ mussen, er svaret klart nej. Han har siddet med i en ar­ bejdsgruppe nedsat af Sund­

hedsstyrelsen, som netop havde til formål at komme med løsninger på den “fed­ meepidemi”, som præger Danmark og Vesten. Han sad med i gruppen som repræ­ sentant for Dansk Selskab for


helse: tema

Jeg tror, vi skal acceptere, at folk er tykke, og at det moderne menneske ser anderledes ud, end vi har gjort tidligere, fordi kroppen afspejler det samfund, vi har. Rasmus Køster-Rasmussen, læge og postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Almen Medicin (de praktise­ rende lægers videnskabelige selskab), men er ikke med i bestyrelsen og udtaler sig i denne artikel på baggrund af sine oplevelser og i sin kapa­ citet af læge og ekspert i vægt, ikke som talsmand for hele organisationen, red.) – For mig er det helt evi­ dent, at sundhed handler om meget mere end vægt. Man kan sagtens forbedre sin sundhed ved at dyrke mere motion og spise mere grønt, samt ved at have et godt so­ cialt netværk og indgå i nogle gode fællesskaber. Sundhed er også psykosocialt, og ved kun at se på tyndhed, så mi­ ster man meget, siger han. Arbejdsgruppen, som Kø­ ster-Rasmussen deltog i, blev nedsat for fire år siden, og re­ sultatet blev en række anbe­ falinger til kommunerne om, hvordan de kan hjælpe bor­ gerne med at tabe sig. Meget af det handler om at opspore de overvægtige og tilbyde dem vægttabskurser, som der ifølge Køster-Rasmussen er videnskabeligt belæg for ikke virker ret godt, hvorfor han og Dansk Selskab for Almen Me­ dicin også endte med at træk­ ke sig ud af gruppen, og i dag ikke bakker op om konklusio­ nerne.

Uhensigtsmæssig og uetisk strategi Bruddet i gruppen skete for et år siden ved et møde, hvor

anbefalingerne skulle god­ kendes. Men både den dag og hele vejen igennem forløbet oplevede Køster-Rasmussen, at man fra Sundhedsstyrelsen allerede inden gruppen blev nedsat havde en klar idé om, hvad arbejdet skulle ende ud med, og at hans opgave var at bakke op om disse ideer. Hele vejen igennem forsøgte han at samarbejde og skubbe ini­ tiativerne i en retning, som den videnskabelige litteratur kunne understøtte, og som i højere grad havde fokus på hele menneskets sundhed, frem for bare et tal. Da det ikke lykkedes, var han nødsa­ get til at forlade samarbejdet. – Der var et oplæg allerede den første dag, vi mødtes, som lagde meget vægt på op­ sporing. At man skulle lave aktiv opsporing af overvægti­ ge, så kommunen kunne ar­ rangere et vægttabsprogram, og det var vi skeptiske over­ for, fordi vi ved, at det har en meget lille effekt, og derfor fandt vi det både uhensigts­ mæssigt og uetisk, siger Kø­ ster-Rasmussen og peger på, at vi ved, at det at stemple folk som ’overvægtige’ giver et negativt selvbillede og en negativ kropsopfattelse. Gruppen besluttede at lave en gennemgang af tidligere studier for at undersøge til bunds, hvad effekten af en så­ dan indsats kunne være. Den gennemgang bakkede op om Køster-Rasmussens pointer.

Vægttabsprogrammer som dem, der var foreslået, leder nemlig i bedste fald til et va­ rigt vægttab på 1,5-3,5 kilo, og mere realistisk til et vægttab på 1-2 kilo i gennemsnit. In­ gen af delene er med til at nedsætte risikoen for eksem­ pelvis hjertekarsygdomme, men kan ifølge Køster-Ras­ mussen på den anden side være med til at øge risikoen for dårligt selvværd og krops­ utilfredshed, som så igen øger

risikoen for depression, angst og spiseforstyrrelser. Samlet set var det altså klart for Køster-Rasmussen, at de sundhedsmæssige for­ dele ved den plan, som blev fremlagt, var forsvindende små, mens risikoen for at for­ værre de overvægtiges sund­ hed på andre parametre, i høj grad var til stede.

Sat op til at fejle I løbet af de år, hvor arbejdet

TAB DIG sammen med os

Slankeforeningen Fnuggeline – netværk for svært overvægtige kvinder

BEDRE LIV

fnuggeline.dk

Vil du være med? Find din lokalgruppe på www.fnuggeline.dk og på facebook eller kontakt Karen Bak Andersen, tlf. 5093 4349, karenbak0@gmail.com

helse / marts 2021

23


helse: tema

Man skal huske, at­ ­meget peger på, at folks vægt handler om andet, end hvor meget kage, de spiser. Det handler om det sociale, barndommen, genetik og en lang række faktorer.

stod på, mærkede Køster-Rasmussen et pres for at hoppe med på vægttabsvog­ nen, og mødte kritik som, at de prakti­ serende ­læger, som ifølge planen blandt andet skulle spille en rolle i forhold til opsporingen og henvise borgerne til de kommunale vægttabsprogrammer, ikke ville tage ansvar. Men sådan ser han det på ingen måde. Han og hans kollegaer vil meget gerne tage det på deres skuld­ re at fremme danskernes sundhed, og han mener også, at det er en kerneop­ gave for kommunerne at hjælpe borger­ ne til at blive sundere. Han tror bare ikke på, at det her er vejen frem. Han frygter, at et program, der har så stort fokus på tal, og som i høj grad siger til de overvægtige, at de sagtens kan tabe sig, og dermed være en mindre byrde for samfundet, nemt kan have ­negative konsekvenser, fordi den en­ kelte vil vende det indad, når det med stor forudsigelighed ikke lyk­ kedes for 90 pct. at tabe sig og opretholde et vægttab. Med an­ dre ord, så ser han, at borgerne bliver sat op til at fejle, og på­ peger at man ikke har taget højde for, at det kan være skadeligt. Grundlæggende tror han dog, at de fleste kom­ muner vil se på disse an­ befalinger og kassere dem lodret, fordi de godt kan se, at de ikke dur. – Jeg tror ikke, at nogen læser den her anbefaling og følger den, så jeg tror ikke, at den kommer til at få stor betydning i praksis. Men den udråber højt BMI som et problem for den enkel­ te, selvom alle godt ved, at det er et sam­ fundsskabt fænomen, og at den ­retorik øger stigmatisering, siger han.

Individuelt ansvar for et samfundsfænomen For Køster-Rasmussen er det nemlig indlysende, at den måde, som samfun­ det ser ud i dag, hvor der er mad i over­ flod, vi behøver ikke bevæge os særligt meget og skal ikke kæmpe for føden ­eller arbejde fysisk hårdt for at få den, vil afspejle sig i vores fremtoning.

24

– Jeg tror, vi skal acceptere, at folk er tykke, og at det moderne menneske ser anderledes ud, end vi har gjort tidligere, fordi kroppen afspejler det samfund, vi har. Og så skal man huske, at meget pe­ ger på, at folks vægt handler om andet, end hvor meget kage, de spiser. Det handler om det sociale, barndommen, genetik og en lang række faktorer, og i det lys er Sundhedsstyrelsens anbefalinger helt utilstrækkelige, siger han. Og dykker man ned i tallene, så er det da også kun 1-2 procent af dødsfald, der kan tilskrives overvægt. Køster anerken­ der fuldt ud, at et højt BMI kan øge risi­ koen for diabetes, ligesom det kan tære på eksempelvis knæleddene, men han er påpasselig med at kalde overvægt for et problem som sådan, fordi man derved lægger ansvaret for et samfundsskabt ­fænomen over på den enkelte, hvilket langtfra øger dennes generelle sundhed. – Højt BMI er en risikofaktor for nogle ting, men jeg plejer at sige, at det er lige så farligt at være mand som at være tyk. Og er det så et problem, at der er så man­ ge mænd? Nej, det er et vilkår, og det samme er overvægt, siger han. Derfor ønsker han i højere grad, at man ser bort fra vægten, og at kommu­ nerne arbejder aktivt med, hvordan de kan øge sundheden for alle borgere. Det kan være ved at have kurser, hvor man kan lære at lave sund og nærende mad eller have flere motionsklubber, hvor man både bruger kroppen og får socialt samvær og tryghed. Et andet forslag er vinterbadning eller søvnrådgivning, som også kan øge sundheden, eller at man i højere grad får kropsaccept og nultole­ rance over for mobning ind i skolerne. – Kommunerne kan være instrumen­ tale i forhold til at fremme sundhed, men ikke hvis fokus udelukkende er på tynd­ hed. Der er mange mennesker, som er tynde, men spiser usundt og er dovne. Vi har en tendens til at lægge for meget vægt på vægt, for sundhed handler gene­ relt om adfærd, og det er på mange para­ metre, siger Køster-Rasmussen. Sundhedsstyrelsen er bekendt med kritikken af arbejdsgruppen og anbefa­ lingerne, men har ikke ønsket at kom­ mentere på sagen.


Kig efter

for et sundere valg helse: xxxx

15.-

REMA 1000 Sandwichbrød 500 g

40.00 pr. kg

720

REMA 1000 Crunch

14.40 pr. kg

375 g

850

1550

20.73 pr. kg

34.44 pr. kg

wellvita REMA 1000 Knækbrød 450 g

REMA 1000 Krydderboller 410 g

1525

Gram Slot Økologisk skyr Naturel, 450 g

33.89 pr. kg

REMA 1000 ost Mellemlagret, 150 g

Nøglehulsmærket produkter indeholder: • Mindre og sundere fedt • Mindre sukker • Mindre salt • Flere kostfibre og fuldkorn

15.100.00 pr. kg

helse / marts 2021

25


helse: klumme

BLIV HJERNESMART Så kan det også være lige meget – eller? Har du prøvet højst at ville spise et par stykker slik for så efter nogle minutter at konstatere, at du da vist har mindst 10 i maven? Har du også oplevet i de se­ kunder at tænke, at nu kan du da lige så godt tømme hele slikposen? Hvis du genkender dette, er du helt normal. Du er dog hvirvlet ind i en hjernespilleregel, som kan være god at kende til. Så kan du nemlig genvinde friheden til at træffe mere bevidste valg. Spillereglen kaldes ”what-the-hell-effect” på en­ gelsk. Jeg oversætter det til ”så-kan-det-også-være-ligemeget-effekten”. Udtrykket dækker over, hvad vi igang­ sætter, når vi er alt for selvkritiske og kategoriske. Så-kan-det-også-være-lige-meget-logikken ser sådan her ud: 1) D  u bryder en aftale med dig selv 2) Det vækker din selvkritik, skyld og skam 3) D  ette aktiverer ”så-kan-det-også-være-lige-­ meget-effekten” og 4) H  erefter tager det endnu længere tid at komme tilbage på sporet igen. I stedet for at kaste det hele på gulvet når dine hand­ linger afviger fra det perfekte, kan du gøre noget an­ det. Du kan være selvbarmhjertig. Det vil sige at ac­ ceptere dét, der er lige nu, og bruge dine kræfter på at vende tilbage til den ”sti” du hellere vil gå på. Der­ med er du hjernesmart; din hjerne bliver en med­ spiller i stedet for en modspiller. Når du tackler dine uperfektheder mere selv­ barmhjertigt, har du langt bedre forudsætninger for at nå resultater over tid, også i forhold til fysisk eller mental vaneændring. I stedet for at tro, at succesen i

vaneændringen ligger i en nulfejls-rejse, kan du øve dig i at tænke, at succesen lig­ ger i de daglige svirp: Svirpene tilbage til den ønskede sti. Igen. Og igen. Tag gerne smilet og humoren med! Forvent, at du jævnligt vil være komme på uplanlagt visit på en gammel sti. Måske endda på en sti, du troede eller håbede, at du havde lagt bag dig. Velkommen i klub­ ben! Tillykke, du er et menneske! Så-kan-det-også-være-lige-meget-lo­ gikken gælder også i vores forhold til an­ dre mennesker. Når du for eksempel kommer til at skælde ud på dine børn, kan du erkende det og svirpe tilbage til respekten hurtigst muligt. Begynder du at slå dig selv i hovedet med dine util­ strækkeligheder, bliver forælder-rejsen tung og svær. Selvfølgelig er det tilladt at fortryde og sige ”undskyld”, når det er på sin plads. Og ja, det er da en god idé at tænke over, hvad du næste gang kan gøre anderledes for at kommunikere mere ro­ ligt og i øjenhøjde med dine børn. Men at gøre brødebetynget, skyldig og skamfuld til en grundtilstand er spild af liv. Det kortslutter rejsen til den virkelighed, du hellere vil skabe. Lad os pensionere per­ fektionismen og dens umenneskelige standarder. Du er uperfekt. Jeg er uper­ fekt. Tak for det!

Anette Prehn Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, ­Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien. Hendes motto er ­”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om ­socialpsykologi og ­hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden. Læs mere: www.hjernesmart.dk

I stedet for at kaste det hele på gulvet når dine handlinger afviger fra det perfekte, kan du gøre noget andet. Du kan være selvbarmhjertig.

26


helse: xxxx

FÅ HELSE HELE 2021 FOR KUN

Få dit eget Helse hver gang?

KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr

Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Få Helse i hele 2021 for kun kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2021 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse / marts 2021

27


helse: tema

TEMA

Overvægt

GOD APPETIT ELLER DÅRLIG?

. t ord. Appetit på livet tiv si po t ge æ pr ud et for Appetit er r. Men når der er lidt ge rin rd fo ud e ny på Appetit kontrol vil du helst bare have n, pe op kr på kg ge man er. kan du få på flere måd over appetitten. Det Af: Carsten Gottlieb

S

ult er en af de stærkeste biologi­ ske drifter, der findes. Samtidig er der på vores breddegrader adgang til ufattelige mængder og variationer af fødevarer, der tilbyder at stille din sult. Så det tror pokker, at nogle af os over­ skrider idealvægten! Det er også logisk, at du ikke får has på en overvægt ved blot at beslutte dig for at

28

/ Foto: Shutterstock

spise mindre. Du er nødt til at have hjælp til at dirigere din sult i den rigtige retning, sådan at det, du spiser, hjælper med at holde vægten i stedet for at øge den.

En kontrolleret kostplan Mæthed er en effektiv måde at kontrolle­ re sin sult – det siger sig selv. Det har en stærk, appetitregulerende effekt, når det, du indtager, får dig til at føle dig mæt.


helse: tema

Du ved måske allerede, at protein gi­ ver en stor mæthedsfølelse. Ud over ani­ malske fødevarer er der meget protein i f.eks. bønner og linser. Kulhydrat skal din krop have. Når du vælger kulhydratkilder med højt indhold af kostfibre – primært i grøntsager og fuldkornsprodukter – føler kroppen sig mere mæt. Det fedt, du hel­ ler ikke kan undvære, kan du få via eksem­ pelvis fisk, nødder, avocado og oliven­olie. Så fik vi styr på det. Hvad siger du? Er du stadig lidt sulten? Ja, selvom vi følger alle gode råd, kan sulten godt snige sig ind ad bagdøren. Måske er det bare en dårlig vane – med det er stadig svært at modstå. I dette tilfælde kan du overveje andre – naturlige – måder at regulere appetit­ ten, så hverdagen ikke bliver alt for sur.

Kroppens døgnrytme er skruet sådan sammen, at din forbrænding fungerer bedst fra starten af dagen og bliver mindre og mindre effektiv, efterhånden som du nærmer dig din sengetid. Stærkt stofskifte Naturlige tilskud kan støtte din sunde kostplan på to måder; enten ved at skabe mæthed eller ved at øge forbrændingen. De to ting overlapper ofte hinanden, for når kroppen arbejder med forbrænding, øger det også mæthedsfølelsen. Hvis du ofte har trang til søde sager, kan du starte dagen med et par spiseful­ de af en sund olie som eksempelvis Udo’s Choice eller Livets Olie. Forbrændingen af de gode olier stimulerer en simpel hor­ monreaktion, som reducerer tendensen til lækkersult. Tilskud af Omega-3 fiskeolie har en lignende effekt, og det stimulerer samti­ dig dit stofskifte. For at få en mærkbar ef­ fekt, kan det være vigtigt, at du tager den dosis, som anbefales af producenten.

Fut under forbrændingen Flere naturlige produkter, som har en vel­ kendt, stimulerende effekt på stof­skiftet og dermed fedtforbrændigen, kan også fås i form af tilskud. Det gælder bl.a. koffein, grøn te, inge­ fær og en række stærke krydderier. Der er grænser for, hvor mange chili­ frugter eller kopper kaffe, du kan nå at drikke i løbet af en dag, så disse tilskud kan også være en god idé. Kroppens døgnrytme er skruet sådan sammen, at din forbrænding fungerer bedst fra starten af dagen og bliver min­ dre og mindre effektiv, efterhånden som du nærmer dig din sengetid. Det er år­ sagen til, at man ikke anbefaler at spise større måltider sent på dagen. Men det er også grunden til, at du skal tage de fedtforbrændende tilskud tidligt på ­dagen.

Stimulerer serotonin Når kroppen forbrænder sin næring, fri­ gives hormonet serotonin. Det signalerer til hjernens hypothalamus-område, at du ikke længere er så sulten. Det er derfor ikke helt forkert at betegne serotonin som et naturligt mætheds-hormon. Tilskuddet 5-HTP benytter sig af ­denne naturlige, fysiske funktion. 5-HTP dannes fra aminosyren tryptofan og er et forstadie til serotonin. Tilskuddet øger hjernens produktion af serotonin og dæmper appetitten, samtidig med at det hæmmer din lækkersult efter søde sager eller hurtigt omsættelige kulhydrater som hvidt brød og pasta. 5-HTP udvindes af frø fra klatreplan­ ten griffonia og er altså et naturligt stof. Tilskuddet anbefales også til at styrke dit humør, men til gengæld frarådes det kraftigt at tage 5-HTP, hvis man samtidig er på antidepressiv medicin.

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk - hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om appetitregulering.

Nøglen til at modstå mellemmåltider er et stabilt blodsukker. Blodsukkeret ­holdes på et ensartet niveau ved at have fiberrige grøntsager på menuen. Men der er også en lang række tilskud, som kan støtte dig i kampen for at holde appetitten nede. Naturlige stoffer, som også findes i en afbalanceret kostplan. Nogle af de vigtigste er B- og C-vitamin, krom, zink og magnesium samt ekstrakt af f.eks. ginseng, løg og hvidløg. Og husk, at noget af det værste for ­stabilt blodsukker og stabilt stofskifte er stress og dårlig søvn.

Blodsukker i balance De fleste af os kan planlægge tre sunde måltider i løbet af en dag. Derfor ligger faldgruberne for et vægttab ofte i det, vi indtager mellem måltiderne. Snacks og mellemmåltider er hyggelige, men de har sjældent nogen positiv effekt på dagens kalorietabel.

helse / marts 2021

29


helse: klumme

SYNSPUNKT Opdaterede råd til vægttab efterlyses Det er ikke let at veje for meget i Danmark, for her sættes det at være slank nærmest lig med at være sund. Sådan behøver det ikke at være. Du kan sag­ tens veje nogle kilo for meget og være sundere end din slanke nabo. Vi er alle forskellige, og det skal vi huske, rumme og respektere. Vi har i dag en omfat­ tende ny viden om, hvad det er, der styrer vores vægt. Den viden er det vigtigt at få formidlet i såvel sundhedssystem som generelt i befolkningen. Forskningen, vi kender til i dag, tegner nemlig et langt mere nuanceret billede af årsager og sammen­ hænge i forbindelse med udvikling af overvægt, end den traditionelle tankegang: kalorier ind lig med kalo­ rier ud = sundhed. Kroppen er intelligent og reguleres blandt andet af urgamle mekanismer og af tarmbiota­ en, der er betegnelsen for de to kilo mikroorganismer vi har i tarmen. Stress og frygt kan også bevirke, at kroppen holder på fedtet. Ny forskning viser, at: • Sammensætningen og mængden af mikrober i din tarmbiota kan være afgørende for din vægt. • Kvaliteten af den mad, du spiser, har afgørende indflydelse på din tarmbiota og på din vægt. • Hormonelle ubalancer spiller en langt større rolle end hidtil antaget. • Kvaliteten og længden af vores nattesøvn har betydning. • Stress, angst og frygt samt social mobning og ensomhed kan spille en rolle. • Arvelighed spiller en stor rolle.   Vi er vægtfokuserede i Danmark, og det medgives, at der kan være uhensigtsmæssige gener ved svær over­ vægt, men den fremherskende, særdeles forsimplede holdning til BMI tal, kan afføde stigmatisering af dem, der blot falder lidt udenfor skalaen. Måske kunne der i stedet gøres en indsats for at hæve kvaliteten af de fødevarer, der udbydes i super­ markederne. Et andet indsatsområde kunne være de to tredjedele af alle voksne danskere, der har en kro­ nisk, medicinkrævende diagnose. Vi ved, at megen medicin har som bivirkning, at vægten stiger. Måske kunne man tilbyde de mange naturlige redskaber som god, nærende mad og motion.

30

Vi må og skal tænke ud af boksen, og vi skal være rummelige, for vi har alle sammen en historie, familiære gener el­ ler en potentiel dysbiotisk tarmbiota, som ingen i dag hjælper os med at for­ tælle om, kan være årsag til for mange kilo på sidebenene. I stedet promoveres uvirksomme slankekure, hvor 95 pct. ta­ ger det hele på igen, og ofte lidt til, så slutresultatet er en højere vægt og fedt­ procent end før kuren. Smid BMI skalaen ud og lad os koncentrere os om nye para­ metre, der omhandler det enkelte men­ neskes individuelle sundhed. Et ønske om vægttab handler i høj grad om kvaliteten af den mad, der ind­ tages. Det er nemlig kvaliteten af maden, der er med til at forme tarmbiotaen. Vis­ se tarmbakterier kan øge risikoen for ud­ vikling af overvægt og inflammation. Til­ stedeværelse af andre tarmbakterier kan hjælpe dig med at omsætte madens kalo­ rier, så du får en mere mangfoldig tarm­ biota og færre kalorier på sidebene. Du kan fremme dannelsen af disse bakterier ved at spise mange grønsager og mindre sukker, hvidt brød og forarbejdet mad. På denne måde, kan du optimere din tarm­ biota, så den hjælper dig fremfor at mod­ arbejde dig.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I marts er det Anette Harbech Olesen, forfatter og sundheds­ debattør på  www.madforlivet.com.

Smid BMI skalaen ud og lad os koncen­ trere os om nye parametre, der omhandler det enkelte menneskes individuelle ­sundhed.


B I O F R E E Z E® E F F E K T I V S M E R T E L I N D R I N G Ømme muskler Overbelastede muskler ■ Ondt i ryggen ■ Ledsmerter ■ Smerter i benene ■ Forstrækninger ■ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ■ Sportsskader yourcare.dk ■ CE-mærket Medical Device

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING 2020-337_Helse_feb. 180x55_Biofreeze.indd 1

10.12.2020 14.52

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

gte gader i de De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Ho om charmerende er i centrum Ringkøbing ligg vet byen på Tor


helse: tema

TEMA

Få styr på vægten med stabilt blodsukker

Overvægt

Overvægt er en risikofaktor for blandt andet type-2 diabetes. Men det kan være svært at tabe sig – især hvis man har problemer med at styre sukkertrangen og kæmper med ustabilt blodsukker. Men her kan kosttilskud være en kærkommen hjælper. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

M

ere og mere evidens peger på, at overvægt skyldes en kom­ pleks række af faktorer, og der­ for er det ikke så nemt som at sige, at overvægtige mennesker bare skal spi­ se mindre, hvis de vil tabe sig. Men det er klart, at det vi spiser, spiller en rolle. Og det kan være svært at styre sit indtag af særligt søde sager, hvis kroppen skriger efter sukker. Men her viser studier, at særligt kosttilskud med næringsstoffet krom, kan hjælpe. Krom ser nemlig ud til at regulere både sukkertrang og blodsukker, og dermed gøre det nemmere at sige nej til fristelserne. Samtidigt er et sta­ bilt blodsukker en helt klar sundhedsfordel på flere parametre.

Hjælp fra et særligt kosttilskud I et tjekkisk forsøg med mennesker med type 2-diabetes fandt man, at et dagligt tilskud med krom hjalp deltagerne til at have mere stabilt blodsukker, som er centralt i behand­ lingen af diabetes. Ved at undgå de store ud­ sving i blodsukkerniveauet bliver sukkertran­ gen også mindre, og det betyder i sidste ende, at det er nemmere at gå udenom slikskålen, som kan lede til overflødige kilo.

32

Bryd den onde cirkel I forsøget brugte man det danskproducerede tilskud, BioChrom, fordi det har en høj grad af optagelighed. Tilskuddet indeholder danskfremstillet organisk chromgær, og er det eneste tilskud i EU, der ikke indeholder syntetisk krom. Den organiske form er op til 10 gange mere optagelig. Det er klart, at man ikke udelukkende kan tabe sig ved at tage tilskuddet og ellers leve, som man plejer, men faglitte­ raturen viser altså, at det bliver nemmere at opnå et vægt­ tab, hvis man krydrer en livsstils- og kostomlægning med tilskuddet. Netop fordi det kan være med til at bryde en ond cirkel. Den opstår, fordi det ustabile blodsukker skaber en øget trang til sukker. Når vi indtager sukkerholdige produkter, producerer kroppen insulin, som skal transportere sukkeret fra blodet og ind i cellerne. Men hvis vi kontinuerligt giver efter for ­lysten til sukker, bliver insulinniveauet i kroppen kon­ stant højt, og så bliver vi immune overfor insulinets virkning, hvilket kan lede til diabetes. Man kan få krom gennem kosten ved at spise ­eksempelvis kød, bananer, broccoli og bønner. Det er vigtigt at huske, at sukker stjæler af krom-behold­ ningen i kroppen. Men er man nået derud, hvor man føler, at det er svært at styre sukkertrangen, og svært at opnå et varigt vægttab, kan et dagligt til­ skud med næringsstoffet måske være den hjælpende hånd, der skal til, for at lykkes med sit mål.


Melmølfælden forebygger angreb af melmøl i hjemmet

Effektiv forebyggelse uden brug af insektgifte

• Effektiv forebyggelse uden brug af insektgifte

• Tiltrækker og fanger både klæde- og pelsmøl

• Tiltrækker og fanger både melmøl og tofarvet frømøl, som er de to mest gængse møl i det nordiske køkken

• Kan anvendes året rundt både i skabe og skuffer • Lugtfri og uden gener for omgivelserne

Innovativ, limpladefælde som er udviklet med et særligt patenteret limplade mønster, som sikrer, at fælden ikke bliver lukket til og blokerer for andre sølvfisk i at få adgang • Let at anvende • Miljøvenlig og giftfri – fælde

helse / marts 2021

33


helse: klumme

KONSULTATION For enden af en lang rejse – Jeg har fået seniorpension. Han siger ikke mere. Han har lige sat sig i stolen i min konsultation, og hans an­ sigt afslører, at der er sket noget stort. Han har tårer i øj­ nene og smiler på samme tid. Der går et par sekunder, inden han siger: - Det er glædestårer og peger med ven­ stre pegefinger mod øjet på samme side. Jeg var ikke i tvivl, men nikker anerkendende. Det er glædestårer. Jeg har kendt ham i mange år. Han har arbejdet i bilbranchen, siden han som helt ung kom til Dan­ mark. De sidste år har han arbejdet som leder med ansvar for mange medarbejdere. For 5 år siden æn­ drede hans verden sig for altid. Han oplevede stigen­ de arbejdspres og reagerede med at arbejde hårdere og hårdere. Til sidst arbejdede han 7 dage om ugen, blev skilt og endte med depression, angst og senere udbrændthed. Han blev sygemeldt, og i starten kæmpede han for at komme tilbage til det arbejde, som han både var stolt af at bestride, og som for ham var en vigtig del af hans identitet og selvforståelse. Det viste sig desværre at være helt urealistisk. I star­ ten kunne han ikke engang sørge for at komme i bad og handle ind. Han blev udredt og behandlet via psy­ kiatrisk afdeling og har siden været i medicinsk be­ handling og har i perioder været i samtaleterapeu­ tisk behandling ved psykolog. I starten blev hans situation langsomt bedre. Han kunne igen klare per­ sonlig hygiejne og indkøb. Han kunne igen være be­ søgsven for en ældre dame og tage aktivt del i famili­ ens liv, selv om han hele tiden har haft en grænse på ca. 2 timers aktivitet, hvorefter han må trække sig. De sidste 2 år har hans funktionsniveau været uændret. Når han er engageret i sociale aktiviteter el­ ler arbejdsrelaterede aktiviteter mere end 2 timer, får han hovedpine, svimmelhed, ryster på hænderne, op­ lever at hukommelse og koncentrationsevne svigter. Han har flere gange grædt i konsultationen over, at han ikke kan mere. Ikke så meget fordi hans økonomi er presset, men mere fordi han gerne vil gøre en for­ skel for andre. Han vil gerne bidrage til samfundet. Nu sidder vi her i konsultationen for enden af en lang rejse. En lang rejse i systemet med udredning, be­ handling, arbejdsprøvning, jobpraktik, lægeattester og rehabiliteringsafgørelser. En lang rejse for ham person­ ligt, hvor han har skullet forstå og acceptere, at han

34

ikke længere kan alt det, han kunne engang. En rejse, hvor han har skullet forstå, at han har værdi for den, han er, og ikke alene for det, han gør og bidrager med. En rejse, der har været præget af en følelse af nederlag, utilstrækkelighed og usikkerhed. Han står et andet sted i dag. Han har fået tildelt sin seniorpension. Han er lettet og glad. Jeg deler glæden med ham og fortæller, at jeg er glad på hans vegne over, at han nu kan sætte et punktum og se fremad. Han vil gerne være besøgsven og handle ind for en ven, der er blevet dårligt gående. Jeg smiler til ham og ønsker ham held og lykke med projektet, som jeg synes lyder rigtig godt. Han begynder at græde igen. Igen forkla­ rer han, at det er glædestårer, og igen er det ikke nødvendigt. Jeg spørger ham, hvorfor han græder, og hans svar overrasker mig. "Det er fordi, jeg kan mærke, at du kan lide mig, at du vil mig det godt." Der er stille lidt. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare. Han har ret. Det gør en forskel, at vi kender hin­ anden. Det gør en forskel, at jeg har fulgt ham på hans rejse og deler hans glæde over, at han nu kan se frem mod en tilværelse, hvor han kan leve op til sine egne og andres forventninger. Hvor han kan føle, at han er god nok, selv om han ikke kan alt det, han gerne ville. Han har i mange år gjort en for­ skel for andre på arbejdsmarkedet. Han vil fremover fortsat gøre en stor forskel ved at engagere sig i andre menneskers liv.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Jeg spørger ham, hvorfor han græder, og hans svar overrasker mig. "Det er fordi, jeg kan mærke, at du kan lide mig, at du vil mig det godt."


ANNONCE

FREE FLEX SERIEN Free Flex tabletterne er en del af Free Flex serien. Her finder du også Free Flex Gel, som er en kølende gel, der lindrer i dybden, samt Free Flex Collagen der bl.a. indeholder udenatureret type II kollagen, ingefær og boswellia, der kan bidrage til sunde led og en god ledkomfort.

Mezina ET AKTIVT LIV KAN VÆRE HÅRDT FOR DINE LED Der er ingen tvivl om, at det er både sundt og godt for din krop, når du træner og dyrker sport. Men det er også vigtigt, at du passer godt på dine led og muskler. Særligt hvis du har en aktiv livsstil.

Kosttilskud målrettet dine led Free Flex tabletterne er et kosttilskud målrettet til dine led. Free Flex indeholder ingefær og gurkemeje kombineret med vigtige vitaminer og mineraler og er for mange en vigtig medspiller, når hverdagen byder på en aktiv livsstil.

Træning og sport kan nemlig godt være hårdt ved dine led. Så hvis du gerne vil bibeholde din aktive livsstil, er det vigtigt, at du er opmærksom på at passe på din krop og alle kroppens led.

Kan naturen hjælpe? JA! Ingefær kan hjælpe med at holde leddene smidige og gurkemeje kan hjælpe dig med ømme og stive led. Ingefær har i mange år været kendt og anvendt for den positive virkning, det har på kroppens led. Faktisk var det en indisk forsker på Odense Universitet, der i 80´erne gennem forskning var med til at afsløre, hvordan stoffer udvundet fra ingefær virker på vores led. Gurkemeje er mest kendt for sin kraftige gul-orange farve og anvendes ofte som krydderi i asiatiske retter. Men ligesom ingefær kan den farverige rod medvirke til at regulere de immunreaktioner, der af og til kan medføre ømme led og muskler. Ingefær og gurkemeje er derfor fantastiske allierede, hvis man oplever ømme og stive led.

De bevægelser, vi laver hver eneste dag, indebærer, at leddene konstant udsættes for anstrengelse og belastninger. Ledproblemer påvirker mange dele af kroppen, blandt andet anklerne, hofterne og skuldrene, men også fingre og håndled. Knæleddene, der er et af menneskets største og mest komplicerede led, er dog særligt følsomme, idet de bærer på hele vores kropsvægt og belastes yderligere, når vi løber og hopper under sport og træning – og jo ældre du bliver, jo mere sandsynligt er det, at du oplever knas med knæene. Personer, som er overvægtige eller dyrker meget sport, oplever i højere grad ømme og stive led og skal være særligt opmærksomme.

Den optimale sammensætning Vi ved, at vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer har stor indflydelse på, hvordan kroppen fungerer, og hvordan kroppen optager de tilskud, vi benytter.

Free Flex indeholder derfor også vitamin C, vitamin D, kobber og mangan. Vitamin C bidrager bl.a. til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk – f.eks. mellem leddene, og Vitamin D bidrager til vedligeholdelse af normal muskelfunktion og normale knogler.

Hver især har indholdsstofferne i Free Flex tabletterne deres funktion, men sammen i produktet har de ét primært fokus – at hjælpe leddene i kroppen, så hverdagens aktiviteter og gøremål kan blive lidt sjovere igen. Læs mere om Free Flex på www.mezina.dk

Du kan købe Free Flex her:

Din lokale

helsekost

helse / marts 2021

35


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

OTICON MORE™ GØR LYDE OP TIL 60 PCT. KLARERE FOR HJERNEN*

MYAIR PATIENTAPP Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

- Din personlige coach til lettere behandling af søvnapnø Brug myAir-programmet til at drage fordel af skræd­ dersyede tip, registrere din behandling og overvåg dine fremskridt. Programmet hjælper dig med at ­drage fordel af effektiv søvnbehandling, nat efter nat. Forskning viser, at myAir gør, at folk bruger deres CPAP-apparat mere hver nat og får større glæde af deres søvnbehandling. Bedre søvn, mere energi om dagen, bedre humør, vægttab - hvad kan søvn­ behandling med myAir gøre for dig? myAir er et gratis coachingværktøj, som er kom­ patibel med alle Resmed AirSense10 CPAP-apparater.

Oticon har lanceret et nyt høreapparat, Oticon More, der med ny, banebrydende teknologi efterligner måden, hjernen arbejder på. Ved at træne Oticon More med 12 millioner lydbilleder fra det virkelige liv lærer høre­ apparatet at genkende alle slags lyde, deres detaljer og hvordan de ideelt skal lyde – alt med henblik på at støtte hjernen mest muligt og gøre det nemmere at høre lydene omkring sig.

Læs mere på: www.resmed.dk eller ring på tlf.: 54 75 75 49.

Læs mere på www.oticon.dk/helse eller ring på tlf.: 39 13 65 04. * Santurette, S., Ng, E. H. N., Juul Jensen, J., & Man K. L., B. (2020). Oticon More klinisk evidens. Oticon Whitepaper.

Hygiejnisk måling af kropstemperatur Med ”No Contact” pandetermometret får du en nem, hurtig og effektiv måde at måle kropstemperaturen på. Det tager kun 1 sekund. Det er med lydløs funktion, så temperaturen også kan tages på sovende børn, uden at de skal vækkes. Hold termometret fire cm. fra panden, tryk på START og hold den nede, og efter 1 sekund har du taget temperaturen, som vises i et oplyst display. Enkelt, nemt og hygiejnisk. Forhandles hos Matas, og prisen er 699 kr. For flere oplysninger ring på tlf.: 46 11 66 69.

36

Vi har været igennem en svær tid, som stadig er udfordret. Godt at vide, at der er små hjælpere inden for rækkevidde. Her får du en håndfuld.

HJÆLP TIL AT BLIVE FRI FOR SNORKEN Der findes mere eller mindre effektive hjælpemidler mod snorken. SnorBan er en medicinsk anbefalet løsning med dokumenteret effekt. Anti-snorke­ skinnen fra SnorBan holder underkæben fremad, så luftpassagen i svælget øges, og snorken afhjælpes. Skinnen har været solgt siden 1996, og er flere gange testet i pressen som det mest effektive middel mod snorken. Du kan læse mere om og bestille SnorBan anti-­ snorkeskinnen på  www.snorban.dk.  Ring gerne på tlf.: 50 56 42 12.


Dine fødder arbejder

hårdt hele livet. Giver du dem det, de fortjener ? Fodterapeuter Find dig ikke i fodsmerter, find en fodterapeut.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet. Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.

helse / marts 2021

37


helse: fokus

FOKUS

Spiseforstyrrelser

Gruppeterapi KAN HJÆLPE, NÅR DU mister kontrollen OVER

mad

En ny behandlingsform af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning har vist lovende resultater Af: Jesper Møller / Foto: Shutterstock

N

år ordet spiseforstyrrelser bliver nævnt, tænker mange på anoreksi eller bulimi og får billeder på nethinden af skelettynde anoretikere eller unge bulimi-­ lidende kvinder, der stikker en finger i halsen for at kaste den store mængde mad op, som de netop har spist. Hvad de færreste ved, er dog, at der eksisterer en anden spiseforstyrrelse, der er væsentlligt mere udbredt. Binge Eating Disorder (BED) er den internationale be­ tegnelse på lidelsen, der på dansk kaldes for tvangsoverspisning. Ifølge vicedirektør Sabine Elm Klinker fra Landsforeningen mod spiseforstyrrel­ ser og selvskade (LMS) lider 40.00050.000 danskere af tvangsoverspisning, hvilket er flere end anoreksi og bulimi til­ sammen. Derudover kommer de mange, der har symptomer, der på sigt kan ud­ vikle sig til tvangsoverspisning. Tvangsoverspisning er kendetegnet ved, at man dagligt eller flere gange ugentligt får en voldsom trang til mad og derfor spiser store mængder uden at

38

kunne stoppe. Man mister i større eller mindre grad kontrollen over sig selv og spiser, til man er ved at flække – eller man ikke har mere mad. Ofte spiser de ramte ikke mere alminde­ lig mad end de fleste andre, men til gen­ gæld er deres overspisninger koncentreret omkring usunde ting som kager, chokola­ de, chips m.m. Har man først åbnet en pla­ de chokolade, ryger hele indholdet ned, og åbner man en pose slik, stopper man ikke, før den er tom. Derfor er mange af dem, der lider af tvangsoverspisning, også over­ vægtige – en del i svær grad. – Men selv om selve overspisningerne er fysiske, er BED en psykisk lidelse, der afstedkommer den ukontrollerbare trang til store mængder mad, forklarer social­ rådgiver, psykoterapeut og behandlings­ ansvarlig Trine Svarrer fra LMS.

Ny diagnose Verdenssundhedsorganisationen WHO godkendte i 2018 tvangsoverspisning som en officiel diagnose, og det er me­ ningen, at behandlingen af den skal im­

plementeres i det offentlige sundhedsvæ­ sen fra 1. januar 2022. Indtil da har Sundheds- og Ældremi­ nisteriet siden starten af 2019 afsat pulje­ midler til at behandle sygdommen, og her er flere aktører på banen – både of­ fentlige og private. I øjeblikket modtager syv behand­ lingssteder støtte til at behandle folk, der lider af tvangsoverspisning. En af de stør­ ste aktører er LMS, der allerede i 2012-15 lavede et pilotprojekt om behandling af BED-ramte og derfor nu er i gang med sin anden behandlingsperiode. LMS tilbyder BED-ramte deltagelse i et behandlingsforløb, der omfatter en række forskellige elementer så som grup­ peterapi, diætist-vejledning, kostdagbog og mindfulness. Behandlingsforløbet va­ rer seks-otte måneder, og undervejs mø­ des deltagerne hver eller hveranden uge. I modsætning til, hvad mange tror, har LMS’ behandlingstilbud i første omgang ikke til formål at få deltagerne til at tabe sig, selv om mange af dem har et stort ønske om at gå ned i vægt.


helse: fokus

40.000-50.000 DANSKERE LIDER AF TVANGSOVERSPISNING, HVILKET ER FLERE END ANOREKSI OG BULIMI TILSAMMEN. – Vores fokus er at bekæmpe spiseforstyrrel­ sen og ikke overvægt. For kommer vi ikke ­selve spiseforstyrrelsen til livs, vil et eventuelt vægttab næsten altid blive mistet efterføl­ gende. Derfor er slankekure også band­ lyst under behandlingen, da BED-ramte næsten altid tager det tabte på igen, og kuren derved fastholder spiseforstyrrel­ sen, forklarer Trine Svarrer, der er an­ svarlig for behandlingen hos LMS.

Mekanisk spisning En nøglefaktor i behandlingen er den såkaldte ”mekaniske spis­ ning”. Den går kort sagt ud på, at man skal spise seks måltider om ­dagen fordelt på tre hoved­ måltider og tre mellemmål­ tider. Det første måltid skal indtages senest en time efter, at man er stået op, og resten af dagen må der kun gå et par timer mellem hvert måltid. Formålet er, at deltagerne i løbet af dagen ikke bliver så sultne, at kroppen inviteres til overspisninger. – Hovedparten af vores deltagere har i årevis vænnet kroppen til et meget usundt spisemønster, hvor de i perio­ der spiser lidt for så senere at overspise. Mekanisk spisning skal vænne kroppen til en mere regelmæs­ sig og sammensat fødeindta­ gelse, så overspisninger undgås, siger Trine ­Svarrer.

helse / marts 2021

39


helse: fokus

Nyt om anoreksi og bulimi I modsætning til tvangsoverspisning har der i mange år været behandlingstilbud mod spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi, og de har ikke ændret sigt væsentligt i de senere år.

Trine Svarrer, socialrådgiver, psykoterapeut og behandlingsansvarlig hos LMS.

Til gengæld er der andre interessante nyheder omkring de to sygdomme. Et nyere internationalt studie tyder for eksempel på, at gener og stofskifte har betydning for, at nogle mennesker udvikler anoreksi. Derfor opfordrer forskere til ikke blot at betragte anoreksi som en psykisk lidelse, men også som en stofskiftesygdom.

Mange af deltagerne oplever faktisk, at de tager på i starten af behandlingen på grund af de mange faste måltider, og fordi de stadig har deres overspisninger. Senere, når den me­ kaniske spisning har elimineret hovedparten af eller alle overspisninger, vil mange til gen­ gæld opleve at tabe sig, fordi overspisninger­ nes ofte kalorierige mad er erstattet af mere sund ”almindelig” mad.

Et nyt studie tyder på, at overførsel af afføring – og dermed tarmbakterier – fra raske donorer kan hjælpe personer med anoreksi. Metoden kaldes ”Fecal Matter Transplantation” (FMT), og har før haft succes i behandling af farlige infektionssygdomme. Nu har den tilsyneladende også haft succes som led i behandling af anoreksi. Mange anorektikere har udviklet resistens over for vægtforøgelse, men ved at ændre bakterie-sammensætningen i tarmene kan det tilsyneladende afhjælpes.

Behandlingen af tvangsoverspisninger tager hos LMS afsæt i gruppeterapi, hvor man i en gruppe bestående af to behandlere samt syv-otte deltagere deler erfaringer og udfor­ dringer. Der er fokus på, hvad der har fået li­ delsen til at opstå hos den enkelte deltager, og hvilke psykiske forhold, der fastholder del­ tagerne i sygdommen. Ifølge vicedirektør Sabine Elm Klinker fra LMS døjer mange BED-ramte også med an­ dre psykiske lidelser – for eksempel angst og depressioner, ligesom langt de fleste har lavt selvværd. Hos nogle har psykiske lidelser af­ stedkommet BED-lidelsen, mens det hos an­ dre er foregået i den modsatte rækkefølge, hvor overspisningerne har forårsaget en de­ pression eller anden psykisk lidelse. Derfor kredser gruppeterapien meget om folks psykiske velvære. – Når folk overspiser, skyldes det typisk tre forhold – uhensigtsmæssig spisning, vaner og psykiske forhold. Den mekaniske spisning eliminerer som regel de uhensigtsmæssige spisevaner, mens gruppeterapien bruges til at få italesat og afklaret de psykiske årsager, for­ klarer Trine Svarrer. De psykiske udfordringer består som regel af tristhed, ensomhed, bekymring, sorg og savn, der kan være vanskelige at håndtere, og som dulmes med store mængder mad. Grup­

Ny forskning viser, at personer med en spiseforstyrrelse har 6-7 gange større risiko for at udvikle skizofreni end personer, der ikke har en spiseforstyrrelse. Samtidig viser resultaterne overraskende, at familiemedlemmer til personer med en spiseforstyrrelse også har større risiko for skizofreni. Kilde: LMS.

40

Ved afslutningen af behandlings­ forløbet havde 43 procent af deltagerne ikke haft en overspisning den seneste måned, og mange af dem er sluppet helt af med deres spiseforstyrrelse.

Gruppeterapi

peterapien har til formål at hjælpe delta­ gerne til at håndtere disse negative tan­ ker på andre måder end ved at overspise.

Positiv evaluering Halvvejs gennem det igangværende for­ løb har LMS og to af de øvrige behand­ lingssteder lavet en fælles evaluering på baggrund af tilbagemeldinger fra delta­ gere i afsluttede behandlingsforløb. Re­ sultaterne er særdeles gode. For at få lov til at komme med i et be­ handlingstilbud skal man lide af BED i et vist omfang. For eksempel skal man have et vist antal gennemsnitlige overspisninger. De foreløbige tilbagemeldinger efter endt behandlingsforløb viser, at 86 pro­ cent af deltagerne har reduceret antallet af overspisninger så meget, at de ikke længere lever op til diagnose-kriterierne for BED. De er med andre ord blevet ku­ reret for tvangsoverspisning eller har fået deres symptomer reduceret i meget væ­ sentlig grad. – Ved afslutningen af behandlingsfor­ løbet havde 43 procent af deltagerne ikke haft en overspisning den seneste måned, og mange af dem er sluppet helt af med deres spiseforstyrrelse, fortæller Trine Svarrer. At være fri af spiseforstyrrelsen betyder dog ikke, at man ikke kan få tilbagefald. Derfor opfordres deltagerne efter endt forløb til at fortsætte med den mekaniske spisning og fortsat at benytte de øvrige redskaber til at undgå overspisninger – for ikke atter at blive indfanget af tvangsover­ spisningens ubehagelige fangarme. Evalueringen viser også, at deltager­ nes velvære og energi er øget markant under behandlingen.


helse: fokus

Vidste du at … … hvor anoreksi og bulimi for

90%

vedkommende rammer

kvinder,

er tvangsoverspisning mere ligeligt fordelt kønnene imellem. LMS skønner, at

70% 30%

af de BED-ramte er kvinder og

mænd.

… tvangsoverspisning minder om diabetes 2 ved, at mange ikke er klar over, at de har denne lidelse. Mange BED-ramte tror således blot, at de spiser for meget. … du kan læse mere om de syv steder, der i øjeblikket behandler BED-lidende på følgende link: www.lmsos.dk/spiseforstyrrelser/tvangs­ overspisning-bed/behandling-bed.

– Bare det at mødes i en gruppe og opdage, at man ikke er alene om at have de udfordringer med mad, som man har haft i mange år, er en enorm lettelse for mange, siger Trine Svarrer. Hun peger også på den stigmatisering, som overvægtige ofte udsættes for. – Mange normalvægtige samt folk i sund­ hedsvæsenet mener, at overvægtige er personer uden rygrad, der blot skal tage sig sammen for at tabe sig. Det giver et enormt hak i selvtilliden for de BED-­ramte, når de gang på gang mislykkes med dette, siger ­Trine Svarrer og fortsætter: – Derfor betyder det alverden for deltagernes selvtillid og trivsel at få at vide, at det ikke bare handler om manglende viljestyrke, men at de rent faktisk lider af en spiseforstyrrelse, som det er muligt at blive behandlet for.

Vidste du at … Privathospitalet Kildehøj Vidensog Rehabiliteringscenter har mange års erfaring i at behandle spiseforstyrrelser – ikke mindst svær BED. Læs mere på www.kildehoj.dk

Behov for mere behandling Selv om syv behandlingssteder aktuelt tilbyder behandling mod tvangsoverspisning, er det iføl­ ge Sabine Elm Klinker langt fra nok. – Når den igangværende behandlingspulje er opbrugt med udgangen af 2021, vil kun omkring 1000 af de anslåede 40.000-50.000 BED-ramte have fået behandling. Derfor er der fremadrettet behov for større fokus på sygdommen og øgede behandlingsmuligheder, siger vicedirektøren. Hos LMS har man oplevet en stor interesse for at komme i BED-behandling. Desværre har man for længst måtte lukke for tilmeldingen, og vente­ listerne er lange. LMS’ rådgivning kan dog stadig kontaktes gratis og anonymt.

Der er fremadrettet behov for større fokus på sygdommen og øgede behandlingsmuligheder Sabine Elm Klinker, Vicedirektør LMS

helse / marts 2021

41


helse: tænder

KOST OG LIVSSTIL UDFORDRER TÆNDERNE Med en god daglig mundhygiejne og viden om, hvordan kost og livsstil kan påvirke dine tænder, kan du gøre meget for at undgå skader på dine tænder. Af: Elisabeth Gregersen, formand i Danske Tandplejere / Foto: Shutterstock

H

vis tænderne skal bevares sunde og stær­ ke, er det foruden en god daglig mund­ hygiejne, hvor tænderne børstes helt rene, nødvendigt at være bevidst om, hvordan det, du spiser og drikker i løbet af dagen, påvirker tændernes emalje.

Syreskader på tændernes emalje En af de største udfordringer for tandsundheden i dag er syreskader (erosioner). Ved syreskader er emaljelaget på tænderne blevet meget tyndt. Det sker ved indtag af mad og drikkevarer, der er søde el­ ler syrlige, og hvis man har hyppige opkastninger ved f.eks. bulimi, hvor mavesyren ætser tandemaljen. Hvor meget, tændernes emalje opløses, afhænger både af, hvor ofte og i hvor lang tid ad gangen, det søde og det syrlige er i munden. Ved synlige syreskader er tænderne blevet mindre, fordi tandemaljen er ætset væk. Tænderne får også en gullig farve, fordi den gule farve fra tandbenet kan ses gennem det tynde lag af emalje. Når syre opløser den kalk, som tandemaljen er la­ vet af, bliver tænderne mere og mere følsomme, ef­ terhånden som emaljelaget bliver tyndt. Det kan give isninger i tænderne. Har du fået isninger, kan din tandplejer vejlede dig om, hvordan isningerne kan lindres. Hvis tænderne er meget beskadigede, kan det være nødvendigt at sætte plastfyldninger på tæn­ derne. Kroner kan komme på tale ved større skader. Selvom tænderne børstes grundigt hver dag, kan daglig påvirkning fra mad og drikke og fra mavesyre ved hyppig opkast altså give syreskader.

De tidlige tegn kan tandplejeren se Hvis huller (caries) og syreskader opdages på et tid­ ligt tidspunkt, så kan en ændring / justering af vaner

42

og rutiner være med til at forebygge, at skaderne udvikler sig. Det er dog ikke muligt selv at opdage tandsygdom og syreskader på det t­ idlige stadium. Her kan tandplejeren hjælpe dig. Ved spiseforstyrrelser som bulimi, hvor tænderne hyppigt udsættes for mavesyre ved opkastning, kan det anbefales, at man kommer oftere til tandeftersyn.  

Tal med din tandplejer En tandplejer har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, og selv om du op­ lever udfordringer med kost og livsstil, så vil tandplejeren være parat til at vejlede og rådgive dig i forhold til din situation og hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du bedst kan beskytte dine tænder. På tænderne.dk kan du læse mere om syreskader, huller i tænderne og ­spiseforstyrrelser og få gode råd til din daglige mundhygiejne.

Husk! At selvom tænderne børstes grundigt hver dag, kan daglig ­påvirkning fra mad og drikke og fra mavesyre ved hyppig opkast give syreskader. Det vil for de fleste føles naturligt at børste tænderne, når man har kastet op – men det er en rigtig dårlig idé. Hvis man tager fat med tandbørsten, efter at den sarte emalje lige er blevet udsat for mavesyre ved opkastning, gør man mere skade end gavn. Det er bedre, at man i stedet skyller munden med vand. Gode råd mod syreskader • Sluk tørsten med vand • Skyl munden med vand, hvis du har drukket læskedrikke • Hav læskedrikken i munden i så kort tid som muligt • Undgå mange små slurke. Drik store slurke • Vent ½ til 1 time med at børste tænder efter indtag af mad og drikke eller efter opkastning. Tandemaljen er blød efter påvirkning med syre og kan tage skade ved tandbørstning.  


Professionelle el-tandbørster LIGE NU TIL EN

suveræn pris

En sonisk el-tandbørste som sikre dig effektiv rengøring af dine tænder.

FRIT VALG

1

ÅRS

GARANTI

2

ÅRS

GARANTI

15% RABAT* Brug kode Eltandbørste

Tandbørsten har 3 forskellige hastigheder. 22.000, 32.000 og 42.000 svingninger pr. minut. med 30 sekunders interval.

Der medfølger: Et rejseetui Ekstra lille og handy oplader Børstehoveder med vores kendte Curen® fibre 3 års garanti ved registrering på www.curaprox.com/ myCuraprox

*Tilbud gælder fra 24 jan.-28.feb.

Køb på shop.curaprox.dk

CERA DI CUPRA FØR & EFTER

Der er 4 ugers forskel mellem det første og sidste foto. Fotos er uden filter og uden makeup.

Mundbinds-eksem

Om forløbet:

EN TEST AF CERA DI CUPRA

Periode: December

Siden 1957 har Cera di Cupra Lyserød dag/natcreme været en apoteker-favorit. Så da vi mødte Annika fra Odense som led af voldsom eksem pga. af krav om ansigtsmaske på arbejdet, spurgte vi, om hun ville teste om "Den Lyserøde" fra Cera di Cupra kunne

Hvem: Annika/Odense

Årsag: Eksem-udbrud

Uge 1 Første foto fra venstre.

- ANNIKA

dag/natcreme er de  hovedingredienser fra den originale

er ”macne” – et

udbrud af eksem omkring munden hvor masken dækker, blevet et stigende problem. Både fordi fugten fra ånden bliver bag masken, og fordi friktionen fra masken kan irritere huden.

"Den Lyserøde" er en del af Cera Di Cupras serie Beauty Recipe.

Cera di Cupras filosofi er

"Alle kvinder har ret til skønhed"

Det betyder at alle produkter altid skal have den højeste kvalitet og effekt men samtidig tilgængelige priser for alle.

Den italienske opskrift SIDEN 1957

Hemmeligheden bag

den fyldige Cera di Cupra Lyserød

opskrift fra 1957: Bivoks, lanolin og glycerin. Bivoksen nærer huden, lanolin trænger dybt under huden og holder på fugtigheden, og glycerin blødgør huden.

Uge 

CEA di CPA7 Lyserød dag- og

Foto i midten. Mærkbar bedring

natcreme kan købes på apoteket og online – og fås i 75 ml. tube til

Uge  Foto til højre.

underværker.

I en hverdag, hvor mundbind er påkrævet,

Eksem hvor masken sidder

forbedre udbruddet. På kun 4 uger med brug af ”Den Lyserøde” morgen og aften, gjorde Cera di Cupra

På mit arbejde skal jeg bære mundbind hele tiden. Min hud har altid været sårbar, men den har reageret meget voldsomt på at være "indespærret" bag mundbind. Derfor er jeg meget overrasket over, at jeg efter 4 uger har en finere hud, end jeg endda ar haft i flere år. Selvom jeg stadig også bruger mundbind!

Eksem er næsten væk

85 kr. og 100ml. krukke til 109 kr. Forhandlernr: <45 554 418

helse / marts 2021

43


helse: skønhed

Vi snuser os til det, vi savner

SK

ED

I

N

ØN

H

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Alle vores sanser er funktionelle, men lugtsansen har særstatus. Dels er den vågen, også når vi sover, og dels har den som den eneste af vores sanser en ufiltreret hurtigrute til områder i hjernen, der styrer basale følelser. Den nye trend, der kaldes functional fragrance, udnytter muligheden for at påvirke stemning, psyke og humør gennem denne direkte rute fra næse til hjerne. Men kan vi tro på vores egen næse? Der er næppe tvivl om, at vores lugtesans er i kontakt med hjerneaktiviteter, der er nødvendige for vores basale eksistens og adfærd. Det er bekræftet af neuroviden­ skaben. Vores lugtesans spiller dermed en rolle for langt flere valg både følelses­ mæssigt og socialt, end vi er bevidste om. Det er formentlig også årsagen til, at lugt­ indtryk giver meget livagtige erindringer. Så teorien om funktionelle dufte er ikke ud i det blå, der bygges på mange års erfaringer med aromaterapi, men hjerne­ scanninger bekræfter også, at der er for­ skellig aktivitet i hjernen i forbindelse med for eksempel behagelige og ubeha­ gelige lugte. Og i dag ved man så også, at vi har lugtreceptorer i både huden og fle­ re organer. En af de fremmeste forskere, Dr. Alan Hirsch med speciale i neurologi og psyki­

atri, Smell & Tast Research and Treatment Foundation, Chicago, USA, bliver ofte ­citeret for et af sine mindre studier, der viste, at de kvinder i studiet, der duftede af grapefrugt, de blev opfattet fem år yng­ re end de rent faktisk var. Her er poten­ tiale til en anti age functional fragrance. Alan Hirch er forfatter til en lang række bøger bl.a. ”What Flavor is Your Persona­ lity” og ”Scentsational Sex”. Også Morten L. Kringelbach, der er in­ ternationalt anerkendt hjerneforsker, har beskæftiget sig med, hvad hjernen kan fortælle os om det uhåndgribelige. Her­ under ved sansepåvirkning fra lugtesan­ sen. Morten L. Kringelbach er professor i neurovidenskab ved Aarhus Universitet og University of Oxford, UK. Han har ­udgivet flere bøger både på engelsk og dansk, bl.a. ”Den Nydelsesfulde Hjerne” og ”Hjernerum, Den følelsesfulde hjerne.”

Sprit af og snus ind Selvfølgelig må de funktionelle ritualer med håndsprit og hånd­ pleje, som vi alle praktiserer til overmål i øjeblikket, også tilføjes funktionel duft. Urban Apothecary gør det med seks duftvarian­ ter, der stemmer sindet forskelligt. Der er desuden duftlys og diffuser i serien i 14 forskellige duftkombinationer. Urban Apothecary Luxury Hand Gel, 295 kr. for 300 ml/125 kr. for 100 ml og Luxury Hand & Body Lotion, 345 kr. for 300 ml. Fås hos udvalgte forhandlere og webshops bl.a. hos brandsofbeauty.dk

44


helse: skønhed

AROMATERAPI ER SIGNATUREN For danske Tromborg er funktionel duft ikke noget nyt, for de er specialister i hudpleje med aromaterapeutiske egenskaber både for hud og humør. Desuden har de desinficerende roomsprays, der fjerner lugt af mados, og hvad der ellers har en tendens til at blive hængende i luften. Senest har de tilføjet duftlys og duftdiffusere. Sidstnævnte er populære i skønhedssaloner, fitnesslokaler, restauranter, hoteller og andre steder, hvor der kan være ­behov for at optimere følelsen af velvære og ligeså opfriske luften. Tromborg Aroma Therapy Room Diffuser, 380 kr. for 200 ml. Fås i flere duftvarianter til forskellig lyst og behov.

DEN DUFTENDE ULTRALYDSDIS Er stearinlys og aromadiffusere i klassisk forstand ikke egnet til ens formål, så findes der diffusere som Muji’s aromaspreder, der anvender ultralydsbølger til at for­ støve vand og æteriske olier og derved skabe en duf­ tende dis. Aromasprederne er samtidig lamper med to lysindstillinger. Fås i tranportabel udgave. Muji Aromaspreder fra 349 kr. til 785 kr., de æteriske olier koster fra 79 kr. for én op til 129 kr. for sæt med fire olier. Købes på mujionline.eu/dk/-aromadiffuser-p/p

DUFTEN AF HJEMME HOS MIG Med duft kan man skabe stemning i sit hjem – af ro og varme i stuen, med appetitvækkere i køkkenet og afslapning på badeværelset, eller hvordan man nu personligt opfatter sit hjem. Det er ikke mindst med baggrund i den filosofi, at IKEA har indgået samarbejde med stifteren af Byredo, Ben Gorham, om udviklingen af Osynlig. Man har samarbejdet med studerende fra Royal College of Art om at skabe det, man kalder et usynligt design, så det er duften, der ændrer rummet og ikke udseendet på produkterne. Og man kan selvfølgelig mikse de forskellige lys for at nå lige nøjagtig duften af ’hjemme hos mig’. Osynlig duftlysene i krukke koster fra 49 kr. til 199 kr. og kan købes i IKEA og på ikea.com/dk – skriv ’osynlig kollektionen’ i søgefeltet

Bachs blomstermedicin version 2.0 Blomsterremedier kaldte Dr. Edward Bach sine 38 blomste­ ressenser delt ind i syv grup­ per af healende essenser, som hver især ifølge Bach’s filosofi svarer til en følelsesmæssig tilstand. Les Fleurs de Bach følger den mere end 80 år gamle filosofi og fremstillings­ metode, men man finder for­ uden elixirerne også pleje­ produkter og Eau de Parfum. Elixirerne er alle økologiske og omfatter roll-on til at bruge på håndled og i tindingen ved behov samt mundspray. Men mest omfattende er serien af blandingsdråber med blom­ ster- ekstrakter. De er opløst i alkohol og til at dryppe i vand. Deres virkningsområder er mange herunder søvn og stress, udmattelse og afhængighed men også tvivl og angst samt negative og deprimerende tanker. Læs mere på renanne­shop.dk Les Fleurs de Bach har priser fra 99 kr. op til 449 kr. Forhandles i flere netshops.

helse / marts 2021

45


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

Kender du Bach RESCUE® Night Spray? ®

Sprayen er en del af RESCUE serien og tilsat blomster­ remediet hestekastanje, som virker beroligende ved lejlighedsvis søvnløshed pga. stress og gentagende tanker. Sprayen har en hurtigtvirkende effekt og kan stå på natbordet for naturlig ro inden sengetid.

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Mere info: www.mezina.dk eller på tlf.: 75 18 16 11.

SØVNDYSSENDE HJÆLP Mange har prøvet at ligge vågen uden at kunne falde i søvn - eller at vågne igen og igen. Lunamino indeholder L-tryptofan og urterne citronmelisse, lindeblomst og havre. Alle er kendt for virke beroligende for en bedre nattesøvn. Indeholder også magnesium, riboflavin, ­niacin, vitaminerne B6 og B12, som bidrager til at mindske træthed og udmattelse. Citronmelisse bidrager til normal og rolig søvn. Lindeblomst og havre har afslappende effekt og hjælper til at falde i søvn. Mere info: www.mezina.dk eller på tlf.: 75 18 16 11.

SUVERÆN STØTTE TIL DIN NAKKE Gør din hovedpude nok til, at du får optimal hvile og søvn? Hvis ikke kunne du prøve Silvana Support, som er udviklet i et tæt samarbejde med fysiotera­ peuter og kiropraktorer. Den ergonomiske hoved­ pude giver god støtte til nakken og dermed også god liggekomfort. Hovedpudens betræk er behandlet med et antibakterielt- og fugtregulerende præparat. Hele puden - med alle dens bestanddele – er testet for skadelige stoffer. Fås i 5 forskellige hårdheder. Mere info: www.yourcare.dk eller på tlf.: 86 54 00 58.

46

ANTI-AGE CREME – nu med forbedret formel Hele tre dag- og natcremer fra Cera di Cupra er ­relanceret med en forbedret formel med præbiotika og betain. Præbiotika fremmer udviklingen af gode bakterier i kroppen og huden – så hudens bakterie­ flora beskyttes og styrkes, og betain øger hudens ­hydrering, har en antiinflammatorisk effekt, samt beroliger huden og mindsker rynkedannelsen. ­ Dermed bekæmper cremerne hudens aldrings­ processer, og bevarer den naturlige skønhed.   Cera di Cupra® Anti-Age cremer findes i 3 ­varianter, som kan købes på apoteket og online. Mere info: www.ceradicuprashop.dk eller på tlf.: 53 54 41 82.

En god nats søvn er meget vigtig for vores helbred. Her får du nogle tip, der kan fremme processen.

NATURLIG LINDRING AF MENTAL STRESS OG SØVNBESVÆR Plantelægemidlet Pascoflair er godkendt af Læge­ middelstyrelsen til brug ved lindring af mental stress og søvnbesvær. Det er fremstillet af et meget stærkt ekstrakt af passionsblomst, og studier har vist, at Pascoflair øger optagelsen af signalstoffet GABA, som beroliger centralnervesystemet. Brug Pascoflair til stressrelaterede søvnproble­ matikker (indsovning/etape søvn) og i stressede ­situationer på arbejdet, ved tandlægebesøg, ­eksamener, flyrejser mv. Til voksne og børn fra 12 år: Læs mere om produktet og publicerede studier på www.pascoflair.dk Fås på apoteket og i den lokale helsekost samt i onlinebutikker/apoteker.


ANNONCE

BEAUTÉ PACIFIQUE ER VELDOKUMENTEREDE PRODUKTER, 100% DANSK UDVIKLET OG PRODUCERET, I TÆT SAMARBEJDE MED HUDLÆGER

BANEBRYDENDE

NYHED

SYMPHONIQUE er en serie af banebrydende produkter, der alle bygger på den nyeste forskning indenfor dermatologi. Hver enkelt ingrediens er nøje udvalgt for sin foryngende og revitaliserende effekt – der tilsammen udgør en symfoni i verdensklasse.

2.

3.

1.

1. SERUM SYMPHONIQUE En hybrid Hyaluronic Serum, som forener et kraftigt fugtigheds-boost med avanceret anti-age peptid-teknologi. Med sit indhold af to aktive hyaluronsyre-typer tilføres huden straks ekstra fugt, som holder sig på et markant forhøjet niveau hele dagen. 30 ml dispenser 499 kr. 2. CRÈME SYMPHONIQUE - DAY-TIME Fugtgivende dagcreme med avanceret nano-teknologi. Virker forskønnende på hudens overflade allerede ved påføringen. Penetrerer dybt med en rig pallette af anti-age ingredienser med hver sin specifikke langtidseffekt. 50 ml flaske 699 kr. 3. CRÈME SYMPHONIQUE - NIGHT-TIME Avanceret natcreme bygget op omkring hele seks forskellige A-vitamintyper, så der både opnås en hurtig Collagen-genopbyggende anti-age effekt og etableres en langtidseffekt med et depot af reparations-parat A-vitamin nede i huden. 50 ml flaske 749 kr. BEAUTE-PACIFIQUE.COM


helse: værd at vide

CORONAVACCINE – HVAD VED VI?

Omkring 72.000 danskere er fuldt vaccineret mod corona. Men vaccinerne er nye, og blandt nogle grupper indgyder de både frygt og skepsis. Men er der grund til at være bekymret for vaccinernes virkning? Her er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

M

ellem jul og nytår modtog de første dan­ skere et skud corona­ vaccine. Det blev en sensation i medierne, som dækkede vaccinationen intenst, hvilket ikke er mærkeligt, fordi det lille stik virkede som en lyskegle i en ellers mørk tid. For vaccinerne er i høj grad vo­ res vej ud af nedlukning og væk fra en verden hærget af pandemi. Men selvom 78 procent af danskerne i en undersøgelse svarer, at de gerne vil vaccineres, så er der stadig nogle, for hvem tanken skaber bekymring. Også blandt visse fagpersoner er man tilbage­ holdende med en udelt begejstring for den brede vaccinering. En del skepsis skyldes den fart hvor­ med vaccinerne er blevet til, men ifølge Morten Agertoug Nielsen, som er lektor ved Immunologi og Mikrobiologi ved Kø­ benhavns Universitet, bør netop det ikke i sig selv give anledning til bekymring. – Når det har kunnet gå så hurtigt, skyl­ des det, at man har fået et kæmpe tilskud af offentlige midler. Man siger som en tommelfingerregel, at det koster en milli­ ard at teste en vaccine fra start til slut, og normalt vil man skulle tage det i etaper, ellers vil producenterne gå bankerot. Men fordi man har fået de her penge på en

48

gang, har man kunnet gøre en masse me­ get hurtigere end ellers, siger han. Agertoug forklarer altså, at det ikke er fordi man har tilsidesat grundlæggende sikkerhedsprincipper, at man har kunnet udvikle disse vacciner på en tiendedel af den normale tid, men derimod at der har været mere smidighed og effektivitet i sy­ stemet, og at man ikke har skullet be­ kymre sig om løbende at skaffe finansie­ ring. Derfor er han heller ikke spor bekymret for den grundlæggende sikker­ hed, når det kommer til vaccinerne.

Usikkerhed om langtidseffekter Der er dog et aspekt, man ikke kan kom­ me udenom, når det kommer til den hur­ tige udvikling. Langtidseffekterne. For det er klart, at man ikke endnu har et fuldt overblik over, hvordan vaccinerne kan på­ virke kroppen på sigt og hvilke langtids­ virkninger, de kan bringe med sig. Det er noget, man først får klarhed over om nog­ le år, og derfor vil Agertoug også være på­ passelig med at give vaccinen til børn. – Man er som regel mere forsigtig, når det gælder børn, fordi de skal leve rigtig mange år med de her effekter. Der er vi så heldige med coronavirus, at den heldig­ vis ikke ser ud til at ramme børn så hårdt, og derfor er det ikke så presserende at få dem vaccineret, påpeger Agertoug.

Han er her på linje med vaccinefor­ sker Christine Stabell Benn. Hun har for­ sket i vacciners uspecifikke effekter, sær­ ligt i forhold til børnevaccinationsprogrammet i Afrika, og har sammen med Peter Aaby skrevet et indlæg på netmediet Ræson, hvor de anfægter linjen lagt af sundhedsmyndig­ hederne. Strategien er nemlig, at børn også skal vaccineres, når det bliver deres tur, men her argumenterer de to skriben­ ter for, at det kan være en dårlig idé, net­ op fordi vaccinen kan have langstrakte uspecifikke effekter, som børnene skal leve med i mange år, og fordi vaccinerne ikke i tilstrækkelig grad er testet på børn. Men ser man bort fra børnene og de gravide, så er der for Agertoug, som også er en del af et hold, der er i gang med at udvikle endnu en vaccine, ikke nogen alarmklokker, der ringer. – De bivirkninger, vi ser nu, er forvente­ lige i forhold til, hvordan vaccinerne virker. Man kan opleve hovedpine, feber, kvalme og lignende, som skyldes, at vaccinen fremprovokerer en respons i vores immun­ system, og det er det, vi kan mærke. Men det er forbigående bivirkninger, siger han.

Løbende læringskurve Derudover forklarer Agertoug, at der er sjældne bivirkninger, som vi først vil se,


helse: værd at vide

De bivirkninger, vi ser nu, er forventelige i forhold til, hvordan vaccinerne virker.

når vaccinen bliver rullet ud i den brede befolkning. Det er blandt andet de her overfølsomhedsreaktioner, som er blevet konstateret flere steder i verden, som ifølge lektoren vil ramme omkring én ud af en million, og derfor vil man sjældent opdage det i de kliniske studier. Derfor er der også en kontinuerlig læringskurve med de her vacciner, hvor nye fund duk­ ker op, og som sætter retningslinjer for vaccineproceduren fremadrettet. – Nu hvor vi ved det med de allergiske reaktioner, kan vi jo agere derefter og holde på folk lidt længere, efter de er ble­ vet stukket, så der kan sættes ind, hvis personen udviser symptomer på overføl­ somhed, siger han. Noget af det, der på det seneste også har fået medieopmærksomhed, er døds­

fald blandt ældre, kort efter vaccination. Til det svarer han, at det er mennesker, som har andre sygdomme, og der­ for ikke har det godt i forve­ jen, og at det med al sandsyn­ lighed er de underliggende sygdomme, de dør af. Han an­ erkender dog, at det kan være, at vi om nogle år vil kunne se tilbage på, at der var en over­ dødelighed blandt ældre, men at det er en afvejning, man la­ ver. – Det kan være, at én ud af en million vil dø, men redder man 30.000, så er det en kon­ sekvens, man er villig til at ac­ ceptere, siger han. Den vaccine, som Agertoug med et hold er ved at udvikle, vil – hvis alt går godt – være på markedet i slutningen af 2021 eller starten af 2022. Det er en vaccine, som ser ud til at have en langvarig beskyttel­ se, som også er noget, vi ved meget lidt om med de nuværende vacciner.

Hvad ved du om medicin?

Find alt om medicins virkning og bivirkninger på Medicin.dk

helse / marts 2021

49


helse: apotekerforeningen

LEV SUNDT, OG FOREBYG BLODPROPPER I HJERTET Blodpropper i hjertet opstår i langt de fleste tilfælde som følge af åreforkalkning i kranspulsårerne, der er de årer, der omringer hjertemusklen og forsyner det med blod. Stopper blodtilførslen til hjertemusklen på grund af en blodprop, kan man få hjertestop. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

N

ormalt er indersiden af krop­ pens blodbaner helt glatte, så blodet frit kan strømme igen­ nem. Men med tiden opstår forskellige indsnævringer og fortykkelser i årevæggene, fordi der aflejres fedt, koleste­ rol og kalk fra blodet. En blodprop kan ­opstå, hvis der går hul på en aflejring, fordi blodet så vil klumpe sig sammen for at lappe hullet.

Hold øje med alderen og arven Man får naturligt åreindsnævring med alde­ ren, i takt med det øvrige slid på kroppen, og derfor er ældre generelt mere disponeret for blodpropper. Man kan dog være gene­ tisk disponeret for blodpropper – hvis et nært familiemedlem har haft en blodprop i hjertet, inden de fylder 50 år, er risikoen for selv at få én øget. Man kan desværre ikke gøre noget ved ­alderen eller arven, og derfor er det vigtigt at holde øje med faresignaler, både de små, ­såsom forhøjet blodtryk, og de store, såsom hjertekramper. Kend dit blodtryk, så der kan tages hånd om det i tide, hvis det bliver for højt, og sørg ellers for at have en sund livs­ stil, så du mindsker risikoen for åreforkalk­ ninger, der kan føre til en hjerte-kar-sygdom.

Lev og spis hjertevenligt Den bedste behandling mod blodpropper er forebyggelse – og her er der meget, man kan gøre for at mindske risikoen for årefor­ kalkning. Det handler nemlig om at leve hjertesundt. Den allerstørste fare for hjertet er ryg­ ning – som ryger har man en fem gange så

50

go



3

de råd til at

nedsætte risikoen for at få en blodprop i hjertet

1

Hvis du er ryger, så overvej kraftigt at kvitte cigaretterne.

2

Dyrk regelmæssig motion: 30 minutter hver dag med aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet men stadig kan føre en samtale, og 20 minutter to gange om ugen med aktivitet, hvor du bliver så forpustet at du har svært ved at føre en samtale.

3

Skær ned på salt, og spis hjertevenligt – skru ned for mættet dyrisk fedt, såsom i smør.

stor risiko for at udvikle blodpropper i hjer­ tet, i forhold til ikke-rygere. Jo mere man ryger, jo farligere. Men selv let rygning øger risikoen betragteligt - så hvis du ryger, kan det derfor være en rigtig god idé at kvitte ­cigaretterne. Det gør godt for hele kroppen, inklusiv hjertet. Dertil er regelmæssig motion noget af det bedste, man kan gøre for at sænke blodtrykket og forebygge blodpropper i hjertet. Den regelmæssige motion kan des­ uden føre til et sundere liv i øvrigt, med en højere grad af fysisk og mental velvære. Sundhedsmyndighedernes anbefaling er, at man dyrker mindst 30 minutters motion hver dag, hvor man er lettere forpustet, samt 20 minutter to gange om ugen, hvor man er stærkt forpustet. Den daglige moti­ on behøver ikke at få dig i træningstøjet og ud på løbebanen – det kan være alt fra en rask gå- eller cykeltur, havearbejde, hjem­ megymnastik eller boldspil. Husk på, at lidt motion er bedre end slet ingen motion. Endeligt spiller kosten en stor rolle i for­ hold til åreforkalkning, især da aflejring af kolesterol i blodbanen er én af de største årsager til, at det opstår. Spis hjertevenligt ved at skære ned på det dårlige kolesterol – det vil sige mindre dyrisk fedt, og mere fisk, fiber og grønt. Skær desuden ned på salt, da et forhøjet saltindtag kan øge blod­ trykket. Brug eventuelt andre krydderier i maden frem for salt, så den er velsmagen­ de, uden at være usund for hjertet. Du kan få flere tips til, hvordan du f­ orebygge blodpropper i hjertet, på ­ https://www.apoteket.dk/blodprop


Få solens vitaminer – også i gråvejr helse: xxxx

Pharmanord

• Opløst i koldpresset olivenolie, hvilket sikrer god optagelighed. • Små synkevenlige gelatinekapsler. • For sunde knogler og tænder. • Støtter immunforsvaret. • Produceret i Danmark af Pharma Nord.

helse / marts 2021

51

DK_D-Pearls_Ad_Helse_210x275_0120

D-Pearls – 20, 38 eller 80 μg D-vitamin


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Ny overenskomst om kiropraktik styrker kvalitet og sammenhæng for patienterne Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening har indgået en ny treårig overenskomstaftale. Aftalen giver patienterne bedre sammenhæng i behandlingsforløbet. Sammenhæng, kvalitet og faglighed. Det er nøgleordene i den nye aftale, hvor parterne er enige om at implementere en ny kvalitetsmodel på kiropraktorområdet. Her skal kiroprakto­ rerne i fremtiden arbejde med egne kvalitetsdata for at forbedre og udvikle behandlingen for patienterne. Samtidig får kiropraktorerne mulighed for at arbejde sammen om kvalitetsudvik­ ling i kollegiale netværk. – Det er en god aftale, som styrker ­kvaliteten i kiropraktorpraksis og bringer kiropraktorerne helt i front med at udvik­ le og dokumentere deres kvalitetsindsats, siger Anders Kühnau, formand for Regio­ nernes Lønnings- og Takstnævn. Kilde: Danske Regioner

Danske hospitaler skal være grønne fyrtårne  Danske Regioner har en klar målsætning om, at de danske hospitaler skal være grønnere. Fra 2018 til 2030 vil regionerne skære hele 75 pct. af CO2-udledningen fra el, varme og transport i hospitalsdriften. I hele tal betyder målsætningen, at regionernes hospitaler og institutioner skal gå fra at udlede ca. 217.000 tons CO2 fra el, varme og transport om året til at udlede ca. 55.000 tons CO2 om året inden 2030. Det kræver en kæmpe indsats i alle regioner at tænke klima ind i alle led og sikre et sundhedsvæsen, der agerer langt mere klimavenligt. En del af reduktionen får vi foræret fra den grønne omstilling af energisektoren i Danmark, men derudover ønsker Danske Regioner at gøre en ekstra indsats inden for følgende områder: Klimavenlige bygninger, ­grønne brændstoffer og optimeret transport, bæredygtige indkøb og cirkulær økonomi. Derudover ønsker Danske ­­Regioner også forpligtende ­aftaler og har derfor opfordret regeringen til at indgå en klimasamarbejdsaftale med konkrete initiativer for de grønne hospitaler, så regionerne og staten sammen kan være med til at drive den grønne omstilling. Kilde: Danske Regioner

52

Mange danskere mener, at apps og smart watches kan give dem bedre behandling Mange danskere indsamler selv sundhedsdata og deler gerne op­ lysningerne med sundhedsvæse­ net i håb om, at det hjælper dem til bedre behandling. Det viser en holdningsundersøgelse, som  Danske Regioner har fået foretaget blandt henved 1.500 borgere og ­patienter. Syv ud af ti danskere – 69 pro­ cent – har tillid til, at sundheds­ væsenet får adgang til data om f.eks. motion, søvn, puls og kost, som borgerne selv indsamler via f.eks. skridttæller, pulsmåler, smartwatch, smartring eller apps på telefonen. 41 procent af de ad­ spurgte borgere og patienter har selv aktivt indsamlet data, mens 13 procent af de cirka 1.500 svarer, at oplysningerne i et eller andet om­ fang er blevet anvendt i forbindelse med et lægebesøg eller behandling. – Mange er positivt indstillet overfor at videregive oplysninger til sundhedsvæsenet. Undersøgel­ sen er et godt udgangspunkt for, hvordan vi skal arbejde videre med området. Vi skal vurdere, hvordan vi sikrer kvalitet, data­ sikkerhed og -effekt, hvis de man­ ge data skal bruges mere syste­ matisk i sundhedsvæsenet, siger Karin Friis Bach, der er formand for Danske Regioners sundheds­ udvalg. Kilde: Danske Regioner


helse: konkurrence

VIND

VÆRDI CA.

597,-

3 måneders forbrug af de prisvindende og klinisk dokumenterede hårtabletter Hair Volume™ 5 Helse-læsere kan blive de heldige vindere af Hair Volume 90 tabletter TYKKERE, SMUKKERE OG MERE GLANSFULDT HÅR Hair Volume™ er en klinisk dokumenteret hårtablet, som giver et synligt tykkere, smukkere og mere glansfuldt hår. Tilbage i 2019 vandt hårtabletterne den prestige­ fyldte Danish Beauty Award i kategorien Inner Beauty. Hair Volume™ er baseret på æble ekstrakt i kombination med hirse, padderokke, aminosyrer, biotin, zink og kobber. Tabletten tilfører næringsstoffer til hovedbun­ den og hårsækken, hvor håret dannes. Indholdet af zink og biotin hjælper med at vedligeholde et normalt hår og en normal hud. Zink bidrager desuden til at vedlige­ holde normale negle. Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret.

pharmanord

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 12. april 2021: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvad er Hair Volume? Hårtørrer Hårtablet, der fremmer hårkvalitet?

Hvor mange Helse-læsere kan vinde Hair Volume?

Hvornår vandt Hair Volume den eftertragtede Danish Beauty Award?

1

I 2015

5

I 2019

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse / marts 2021

53


helse: opskrifter

SPIS DIG

sund og stærk Det behøver ikke at være raketvidenskab at give kroppen ekstra styrke til at tage kampen op mod gigt, hjertekar-sygdomme, eksem, overbelastningsskader og truende virus og bakterier. Kort sagt alle de sygdomme, hvor der er inflammation indblandet. Af: Helse-redaktionen / Foto: Andreas Mikkel Hansen

54


helse: opskrifter

I

bogen, Anti-inflammatorisk Topform på 4 uger, er alt det nørdede og besværlige ved anti-inflammatorisk kost skrællet væk. Makkerparret Mar­ tin Kreutzer og Simon Weisdorf, der bl.a. er kendt for bøgerne, Velsmurt og Velsmurt Hjerne, viser dig måltid for måltid, dag for dag i 4 uger, hvordan de fletter de sunde mad­ principper ind i en travl hverdag. Her får du 3 udvalgte opskrifter:

OMELET MED AVOCADO, TOMAT OG SPINAT Til 2 personer DET SKAL DU BRUGE • 4 store æg • ½ tsk stødt gurkemeje • ½ tsk stødt ingefær • 1 spsk revet parmesan • 1 tomat • 1 avocado • 2 spsk hakket purløg • 2 spsk olivenolie • 1 håndfuld friske spinatblade • 1 drys salt • Friskkværnet peber. SÅDAN GØR DU Pisk æg med gurkemeje, ingefær og fintrevet parmesan. Skær både tomaten og avocadoen i tynde skiver og hak purløg fint. Varm lidt olivenolie op i en stor stegepande på middel varme. Hæld de piskede æg på stegepanden og skru derefter ned for varmen. Læg straks spinat, avocado og tomat i lag på den ene halvdel af omeletten. Drys med purløg, fold den anden halvdel af omeletten over fyldet og steg ved lav varme ca. 3 minutter på hver side Krydr med salt og peber.

KNOLDSELLERITORTILLA Til 2 personer DET SKAL DU BRUGE • 1 lille hoved knoldselleri (ca. 450 g renset) • 1 mellemstort rødløg • 3 spsk olivenolie • 4 æg, str L • ½ tsk salt • Friskkværnet peber TILBEHØR • 200 g curtido (fermenterede grøntsager) • 2 spsk persilleaïoli.

SÅDAN GØR DU Skræl knoldsellerien og skyl den fri for snavs. Skær små tern på ca. 1 × 1 cm. Pil løget og skær det i tynde både. Varm olivenolien op i en stor stegepande. Steg løg og knoldselleri møre ved middel varme i ca. 20 minutter under låg. Vend det rundt undervejs og krydr med salt og rigeligt peber. Pisk æggene sammen i en skål, hæld dem i panden og bland godt rundt med knoldselleri og løg. Skru helt ned for varmen og lad tortillaen stege i 8-10 i minutter, til æggene har sat sig. Vend tortillaen – og her bliver det en smule tricky – ved at lade den glide fra stegepanden over på et stort, fladt låg eller fad. Læg herefter stegepanden på hovedet oven på låget og vend i en hurtig bevægelse tortillaen tilbage på panden. Brug grydelapper og fast hånd. Lad tortillaen stege færdig i 4-5 minutter. Lad den færdigstegte tortilla glide over på et fladt fad, skær den ud som en lagkage i passende skiver og anret den med aioli, friskhakket persille og et godt drys friskkværnet peber på toppen. Server med curtido.

helse / marts 2021

55


helse: opskrifter

TIP

Laks af sushikvalitet skal du spørge efter hos din fiskehandler. Det er som regel laks fra kontrolleret opdræt. Vil du være ekstra tryg ved den rå fisk, så læg den i dybfryseren i 24 timer, før den skal spises.

TANGRULLER MED SPRØDT GRØNT OG RÅ LAKS Til 2 personer DET SKAL DU BRUGE • 250 g frisk laks, af sushikvalitet • 1 stor gulerod • 100 g rødkål eller rød spidskål • 1 håndfuld frisk koriander • ½ bundt grønne asparges • 2 spsk soja • 1 spsk flydende honning • 3 ark noritang • 3 håndfulde friske spinatblade DIPPINGSAUCE • 1 spsk flydende honning • Saft fra ½ lime • 1 spsk æblecidereddike • 2 tsk fish sauce (kan udelades) • 1 spsk vand • ½ chili, stærk • 1 lille fed hvidløg SÅDAN GØR DU Dippingsauce: Opløs honningen i limesaften.

Fakta om bogen: Titel: Anti-inflammatorisk Topform på 4 uger Forfattere: Martin Kreutzer og Simon Weisdorf Forlag: Politikens Forlag Omfang: 256 sider Vejl. pris: 300 kr.

56

Rør ablecidereddike, fish sauce og vand i. Skær chilien (inkl. kerner og frøstokke) i tynde skiver og tilsæt sammen med presset eller finthakket hvidløg. Lad saucen trække på køl 30 minutter. Riv guleroden groft og vend den i en røreskål med soja og flydende honning. Snit rødkålen i lange, tynde strimler og hak koriander groft. Flæk de grønne asparges på langs – en eller to gange. Læg et ark tang med den blanke side nedad på et rent, tørt skærebræt. Læg et tykt lag spinatblade på tangen og fordel gulerod og rødkål, så der blot er en tom stribe tang på et par centimeter. Skær laksen i 1 x 1 cm stænger og læg dem på midten sammen med asparges. Fugt den tomme stribe tang med lidt vand. Rul straks op så stramt som muligt og sørg for at slutte af med den tomme stribe nederst, så lukningen holdes sammen. Skær rullerne i skiver på 2 cm med en skarp, let ­fugtet kniv. Dyp dem i dippingsauce, efterhånden som du spiser dem.


helse: xxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed? Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

pris 48,50 kr

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema Let luft

Thomas Rode

Kæmper for mere kvalitet i køkkenet

helse Udgave 10 / oktober 2020

Lærke Egefjord

vejrtrækning Styrer både din krop og dit sind

VIDEN OM SUNDHED

Læge og kunstner: Kunst kan virke helende på sygdom

STYRK DIT LØB:

TEMA: GIGT

7 effektive øvelser

Livskvalitet og leddegigt skal gå bedre hånd i hånd.

SLIP FOR TØRRE IRRITEREDE ØJNE

FOKUS:

Mesterkokken vil lære os at lave mad igen

NÅR UNDERLIVET SYNKER

+

Børneastma

få Skønne hænder

Sådan kan du lette symptomerne hos de yngste

FOKUS

trods sprit og hyppig håndvasK Kan du holde din familie ud i julen?

Juletillæg:

13 sider med gaveinspiration Nr. 08 2020 / Appetit på antioxidanter / Kender du glutathion? Stærke lunger med de 5 elementer / FNs Verdensmål til hverdagsbrug www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk

Huden

Den vigtige indpakning Nye, lovende behandlinger af hudsygdomme bygger på vores tarmflora Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

80%

AF 300 FORSØGSDELTAGERE OPLEVEDE EN FORBEDRING AF AKNE-SYMPTOMER EFTER BLOT EN MÅNED MED TILSKUD AF PROBIOTIKA konsultation

forebyggelse

+

Mikkel Kryger Det er sgu sundt at fa børn Han har droppet de sociale medier og skruet ned for byture og fester. Til gengæld har han skruet op for den sunde livsstil og de bevidste valg.

TEMA

Sund aldring

Hurra! Vi lever længere

NÅR TRÆNING GØR ONDT

+

Disc-golf Madpakketid Yoga mod hovedpine Forebyg demens

NR.05 2020 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet? Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / marts 2021

57


helse: udfordring

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.

Sudoku Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 12. april 2021. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

58

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


Kender du Helse’s website?

SØG VIDEN OG GODE RÅD TIL ET BEDRE HELBRED PÅ magasinethelse.dk

Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer. Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.

Tema Gå på opdagelse blandt temaerne fra magasinet Helse – bliv klogere på alt fra kræft over alderdom til hygiejne og gigt. Der kommer løbende nye temaer til.

Viden Søg viden og læs om ny forskning i sygdomme. Læs om tandpleje, fødder, øjne, skønhed og meget andet.

Opskrifter Find nye og gamle opskrifter, som har været bragt i magasinet Helse – både sundt, let, lækkert og grønt. Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle.

Synspunkt Holdningerne til sundhed er mange – i Helse bringer vi hver gang et synspunkt fra en fagperson, der har noget særligt på hjertet.

Konsultation Der sker mange ting i lægens konsultation. Hver gang skriver Helses faste læge om problematikker og livsforhold, der har været gennem konsultationen. helse / marts 2021

59


helse: artikelserie

SERIE OM søvn

Spis dig

søvnig Hvad vi spiser, har stor indflydelse på vores evne til at falde i søvn og kvaliteten af de sovende timer. Forskning viser nemlig, at nogle næringsstoffer lader til at modarbejde den gode søvn, mens andre virker fremmende. Det kræver dog, at de er til stede i tilstrækkeligt omfang. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

60


helse: artikelserie

D

øgnet er en cirkulær gentagelse. Solen står op og slår dagen an. Som timerne går, bevæger den sig længere op på himlen, før den igen daler mod horisontlinjen og byder aftenen og natten velkommen. Næste mor­ gen gentager cirklen sig selv. I det rytmiske skema lever og fungerer vi mennesker. Vi står op, når lyset kommer, og når mørket trænger sig på, bliver vi trætte. Til sidst læg­ ger vi hovedet på puden og falder ind i drømmeland.  Eller, sådan burde det være. Men det er ikke altid så ligetil. Der er mange faktorer, der kan skubbe os væk fra den gode rytme – kost er en af dem. Det er nemlig bevist, at mens nogle fødevarer og næringsstoffer kan fordre en god søvn, kan andre modar­ bejde den, og at kost og søvn hænger sam­ men i et komplekst forhold.   Poul Jennum er professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin og for­ fatter til rapporten “Søvn og Sundhed”. Han forklarer netop, hvordan kost og søvn på­ virker hinanden.  – Det er en spændende relation. Når vi sover dårligt, ændrer det vores præferencer for fødevareindtag – du kender det sikkert selv, hvis du har sovet for lidt og går rundt nede i det lokale supermarked, så er det ikke gulerødderne, du putter i kurven, så er det slik og fedtholdig mad, der trækker, og det kan så igen påvirke, hvordan du vil sove den kommende nat, siger han. 

Energi- og fedtholdig mad holder Ole Lukøje for døren Poul Jennum beskriver altså, hvordan et træt menneske ofte higer efter sukker og fedt, som så igen kan smitte negativt af på søvnkvaliteten den kommende nat. Der er forskel på, i hvor høj grad den påvirkning viser sig i forskellige studier. Nogle konklu­ derer, at en sådan diæt kan forkorte søvnen med 10 minutter, mens andre viser, at det også påvirker længden af de forskellige søvnstadier.  Birgitte Rahbek Kornum, som også har bidraget til rapporten “Søvn og Sundhed”, forklarer, at søvnen i løbet af natten har for­ skellig karakter.  – Man kommer igennem flere faser, når man sover. REM- og NREM-søvn. REM er det stadie, hvor vi drømmer, og nogle me­ ner, at det er den vigtigste type. Andre me­ ner, at det er fase-3 søvn – altså NREM – som er den dybe søvn, der er mest afgørende. Men realiteten er, at man skal have alle stadier, siger hun.  Det er særligt kulhydraterne, der ser ud til at forkorte NREM-søvn, mens fedt påvir­ ker drømmesøvnen. Slutteligt påvirker energi- og fedtrig mad også på en sidste måde. Denne typer mad kræver nemlig en del af fordøjelsen, hvilket er med til at øge kropstemperaturen, som kan gøre det svæ­ rere at falde i søvn. Alt i alt bør man altså holde sig fra fedt og mad med meget energi – som slik – om aftenen.   

TRÆT AF STRESS, ANGST OG DEPRESSION? SÅ BESTIL EN GRATIS PRØVESESSION MED NEUROCOACHING

Læs om, hvordan du med moderne, neuropsykologisk træning selv kan ændre kemien i din hjerne og dermed dit humør og dit liv.

www.neurocoaching.dk Helse-marts-2021.indd 1

15.02.2021 12.55

helse / marts 2021

61


helse: artikelserie

Vidste du: AT FØDEVARER SOM MÆLK, BANANER, GRÆSKARKERNER, SPINAT OG ÆG KAN FREMME DEN GODE SØVN?

Positiv kædereaktion Så der er nogle ting, man bør holde igen med – særligt om aftenen. Der er dog også ting, man kan spise, som har vist sig at have en direkte positiv indvirkning på søvnen. Det er særligt fødevarer, som in­ deholder aminosyren tryptofan.  Tryptofan er en essentiel aminosyre, som vi skal have gennem kosten. Syren virker positivt på søvnen ved at starte en kædereaktion, der påvirker os gennem hele døgnet. Tryptofan sætter nemlig gang i produktionen af hormonet seroto­ nin. Serotonin er med til at overføre sig­ naler i nervesystemet og hjælper os blandt andet til at vågne og holde os i gang. Men som dagen går, og mørket fal­ der på, omdanner kroppen serotonin til melatonin – også kendt som søvnhormo­ net. Melatonin dannes, når det er mørkt og påvirker søvnrytmen positivt.   Med andre ord sikrer tryptofan et sta­ bilt niveau af serotonin, som giver energi om dagen og omdannes til søvnhormon om aftenen. Tryptofan findes i udvalgte

62

fødevarer som mælk, bananer, græskar­ kerner, spinat og æg.  

Magisk melatonin Foruden at påvirke kroppens produktion af melatonin gennem kosten, kan man også tilføre det udefra.  Herhjemme kan man kun få melato­ nin på recept, da det betragtes som et læ­ gemiddel. Man kan også købe melatonin fra udlandet. Her skal man dog være op­ mærksom på, at det skal være til eget for­ brug, at det sælges lovligt i det land, det er købt fra, og at det skal være fra et EUland.  Ved at få melatonin som lægemiddel eller kosttilskud, øger man sandsynlighe­ den for en god søvn, da hormonet netop har til opgave at styre kroppen i retning af drømmeland, når det er mørkt og tid til at sove. Men melatonin har betydning for meget mere end bare denne ene funk­ tion. Forsøg med mus viser nemlig, at melatonin påvirker sundheden helt over­ ordnet. I et forsøg udført af Dr. Walter

Pierpaoli, som i dag anses for en af ver­ dens førende forskere i melatonin, gav han en gruppe mus vand hver aften, der var tilført melatonin, mens resten fik vand uden. Her fandt han, at musene, som fik melatonin, både blev sundere og levede længere end de andre.  Der er sidenhen lavet flere forsøg, som understreger denne sammenhæng og slår vigtigheden af melatonin fast. Desværre kan det være svært at oprethol­ de en normal produktion af melatonin, fordi det kræver fuldstændig mørke, og fordi lyset fra skærme hæmmer produkti­ onen.   

Vigtige vitaminer og mineraler   Der findes også en række andre tilskud, som man kan overveje, hvis man kæm­ per med at finde ro om natten. Ifølge “Søvn og Sundhed” er der ikke tilstræk­ kelig evidens for, at kosttilskud kan hjæl­ pe deciderede søvnproblemer. Når det er sagt, så er der forskningsmæssigt belæg for, at flere forskellige kosttilskud kan lin­


helse: artikelserie

STOP SNORKEN! Når vi sover dårligt, ændrer det vores præferencer for fødevare­ indtag – du kender det sikkert selv, hvis du har sovet for lidt og går rundt nede i det lokale supermarked, så er det ikke gulerødderne, du putter i kurven, så er det slik og fedtholdig mad. Poul Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin.

Garanteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner? Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk

dre nogle af de symptomer, der kan gøre det svært at falde i søvn – som stress og angst – og analyser viser en direkte sammenhæng mellem underskud af specifikke næringsstoffer og søvn.  Et eksempel på et lindrende tilskud er passions­ blomstekstrakt. Ekstrakten har i studier vist sig at virke angstdæmpende på bare en halv times tid, og kan altså være en metode til at finde ro på udvalgte nætter, hvor man er særligt bekymret for noget – det kan være en eksamen eller stor præsentation den følgende dag.   Undersøgelser viser også, at forskellige vitaminer, mineraler og metaller kan have direkte indflydelse på søvnen. En amerikansk analyse, baseret på data fra 2005-2016, sammenholder søvnmønstre og mikronæ­ ringsstoffer og finder blandt andet en sammenhæng mellem for lidt søvn og utilstrækkelige mængder af Aog C-vitamin. De fandt også en sammenhæng mellem søvnkvalitet og lavt indtag af E-, K- og D-vitamin.   D-vitamin er i flere studier blevet koblet til søvnk­ valitet. Blandt andet har lave niveauer – som mange af os har i Danmark fra oktober til april – vist sig at være linket til flere opvågninger i løbet af natten. For C- og E-vitamin mener man, at det er deres antioxidantiske effekt, der spiller ind på søvnkvaliteten, men A-vitamin er direkte linket til øjensundhed, der hænger sammen med organuret.  Slutteligt er det også værd at fremhæve zink og magnesium. En metaanalyse fra 2017 viser nemlig, at næringsstofferne er afgørende for god søvn.   Mange ting kan holde os vågne om natten. Men no­ get, der er så simpelt at regulere på, som kosten er, bør ikke være en forhindrende faktor for noget, der er så af­ gørende for vores overordnede sundhed og velbefin­ dende.

Hurtig levering fra e-mærket butik. Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

Pascoflair – et naturligt valg til mental stress, uro og søvnbesvær

Forbrugerkontakt: Acupharma ApS. Tlf: 70228838 Virkningen er er udelukkende godtgjort gennem lang tids erfaring med brug af planten. Pascoflair 425 mg har ingen kendte bivirkninger, men som alle lægemidler kan medicinen forårsage bivirkninger. Kontakt din læge eller apotek, hvis du får bivirkninger. 1. Dimpfel, W., Koch K., et al. (2012) Neuroscience & Medicine, 3, 130-140. 2 .Dimpfel, W. Gwladys N. et al. (2016) Pharmacology & Pharmacy, 7, 424-442. 1 tablet indeholder: 425 mg ekstrakt (som tørekstrakt) af Passiflora incarnata L.herba, (DER 5-7:1), svarende til ca. 2-3 g tørret passionsblomst, urt. Ekstraktionsmiddel: Ethanol 50 % (V/V).

helse / marts 2021

63


helse: kort nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

Moderne, teknologisk hudpleje i unik sammensætning Neostrata Tri-Therapy Lifting Serum er en multivirken­ de serum sammensat af tre virksomme ingredienser, som i fællesskab opbygger hudens naturlige volumen, udjævner hudtonen og minimerer rynker og linjer. Aminofil giver øget fasthed og spændstighed, PHA sti­ mulerer cellefornyelsen, tilfører fugt og styrker huden, og den lavmolekylære hyaluronsyre supplerer med yderligere fugt og giver smidighed og glød. Produktet kan benyttes til alle hudtyper.

Foto: bolius.dk

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

STØJ OG BRYSTKRÆFT I en ny undersøgelse viser forskere fra Kræftens ­Bekæmpelse, at vej- og jernbanestøj kan give en lille forøget risiko for brystkræft. Forklaringen er formentlig, at støjen forstyrrer vores nattesøvn. Det er ikke første gang, at forskere har påvist, at støj er usundt for os. Tidligere undersøgelser har blandt andet peget på, at trafikstøj øger risikoen for sukkersyge, blodpropper i hjertet, at det gør os min­ dre aktive, overvægtige og muligvis mere tilbøjelige til at ryge og drikke for meget alkohol.

Mere info: www.exuviance.dk

Læs mere på www.cancer.dk

FORSTÅ DIT INDRE ALARMSYSTEM – Uanset om du spiser for meget, for lidt eller forkert, er det kun et symptom. Det fastslår Michael Kjærsgaard, der er klinisk neurocoach og ansvarlig for forskningen i anvendt neuropsykologi ved Dansk Center for Neu­ rocoaching. – Årsagen bag en spiseforstyrrelse er næsten altid, at din stressmekanisme er for følsom. Det gør enten, at du bruger mad som trøst eller flugt. Eller at du udvikler en såkaldt sikkerhedsadfærd, hvor du føler, at du skal gøre noget bestemt for at undgå noget ubehageligt. F.eks. lade være med at spise, dyrke overdreven sport eller kaste op – typisk for at undgå ikke at føle dig god nok, siger han. I firmaets neuropsykologiske træningsprogram lærer klienterne at frakoble deres indre alarmsystem, der gav ”fejlalarmer” - og dermed også spiseforstyrrelserne. Sel­ ve forløbet tager typisk 1-2 måneder. Iflg. Michael Kjærs­ gaard skyldes de fleste spiseforstyrrelser hos unge ofte også uheldige, ubevidste mønstre i familien. Mønstre, som den unge enten har kopieret eller reagerer på. – Derfor går vi sammen med familien ind og identifice­ rer og opløser de mønstre, fortæller Michael Kjærsgaard. Læs mere på neurocoaching.dk eller ring på tlf.: 70 27 61 00.

64

Ubalancer er ofte noget, vi mennesker slæber rundt på - de kan være store og ødelæggende, og de kan være mindre. Her får du nogle tip til bedre balance.

Er du ven med dine spisevaner? Observationer af menneskers spisevaner viser, at hvis vi må spise lige den type mad, vi vil, i præcis den mængde, vi har lyst til, bliver vi til sidst træt af den. Næste gang, du spiser din yndlingschokolade, så læg mærke til, at du faktisk oplever den første bid som den allerbedste, og bid for bid falder den umid­ delbare nydelse. Det betyder dog ikke, at det er nemt at stoppe, inden skålen er helt tom. Ubbe­ rup Højskole tager afsæt i, at varig ændring af spise­ vaner handler om motivation, smag og nydelse og om at skabe en hverdag uden afsavn. Læs mere på www.ubberup.dk eller ring på tlf.: 59 50 00 80.


Føler du dig konstant udmattet og træt? Vidste du, at overvægt og søvnapnø ofte hænger sammen? Fedme er en af de primære årsager til søvnapnø hos voksne. Ca. 40% af de personer der er medicinsk defineret som overvægtige har søvnapnø. Læs mere om symptomerne på søvnapnø på www.resmed.dk Kontakt din læge, hvis du er i tvivl!

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

helse / marts 2021

65


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

april

2021

FOKUS: INDEKLIMA

Udkommer 13. april 2021

Helse møder Le Gammeltoft Mange kvinder har prøvet at miste et ufødt barn. Også Le Gammeltoft, radiovært, DJ og direktør for Heartbeats.dk - I en ny bog, Tabet, som Le Gammeltoft står bag, fortæller hun og en række kvinder om de hårde spontane aborter, som ofte ikke får ret meget opmærksomhed, når de vordende forældre pludselig står med det uventede tab. Så hvad gør de med sorgen og de mange utilsigtede sårende bemærkningerne om, at de bare skal komme videre og prøve igen? Med bogen vil Le Gammel­ toft og de deltagende kvinder give andre i lignende situation noget at spejle sig i - og forhåbentlig vil bogen også være med til at løsne op for det tabu, at spontane aborter taler vi helst ikke om. Foto: Heartbeats.dk

ARTIKELSERIE

TEMA OM ALLERGI

SÅR

Vi ser på de mest almindelige allergiske sygdomme - især høfeber. Vi ­kigger også nærmere på de bedste behandlinger, og på om forskerne har noget nyt i pipelinen, så allergi i fremtiden ikke længere kan kaldes en folkesygdom. Og hvad med vores corona-relaterede afspritning og strikse hygiejnefokus. Hvordan spiller det ind i forhold til allergi?

I vores nye artikelserie undersøger vi, ­hvordan vi bedst muligt forebygger at få ­komplicerede sår, der ikke vil hele – og fortæller om, hvad der kan gøres, når sår bare ikke vil forsvinde.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv Helse resten af året for kr. 199,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende resten af 2021 og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet løber resten af 2021 og kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ HELSE HELE 2021 FOR KUN KR.

199,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr


KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen.

Familieværelse (4 pers.) fra 4.399,-

All inclusive i Østrig Mellem Zell am See-Kapruns gletsjere, bjerge og søer må man indimellem knibe sig i armen for at tage de endeløst smukke udsigter ind. Her venter oplagte muligheder for vandring, cykling og mange andre sommereventyr – og på hotellet kan I nyde den store all inclusive-pakke, spa, swimmingpool, solterrasse og en idyllisk beliggenhed i den naturskønne udkant af Kaprun (1,5 km).

COVID-19

Vi tager forbehold for evt. restriktioner, der kan påvirke faciliteter og ydelser på hotellerne!

Ank. søndage 2.5.-12.12.2021.

Pris uden rejsekode 4.199,Pristillæg i udvalgte perioder

• • • •

7 overnatninger 6 x morgenbuffet 1 x champagnebrunch 6 x frokost m. suppe & snacks • 6 x eftermiddagssnacks & kage • 7 x middagsbuffet inkl. salatbar • Øl, vin, spiritus, sodavand m.m. ad libitum kl. 10-23 t hver dag barn med raba

happydays Pr. pers. i dbl. vær.

1.149,-

Hotel Ærø HHH på Fyn

Bo i Svendborgs lille tidslomme med udsigt over livet på den historiske skibshavn, hvor de gamle træskibe og Ærø-færgen lægger til. Restauranten serverer gode, danske klassikere, og i Pakhusbutikken over for hotellet kan I gå ombord i øl fra Ærø, is fra Skarø og æblemost fra Langeland.

Pris uden rejsekode 1.299,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 3-retters middag Valgfri ank. t.o.m. 28.6. og 1.9.-18.12.2021.

1

2 børn med ra

bat

3 nætter fra 1.299,4 nætter fra 1.599,-

3 nætter 1.699,-

Bo på Svendborg Havn

Pr. pers. i dbl. værelse

3.899,-

Hotel Victoria Kaprun HHHH i Salzburgerland

Oplev Schleswig-Holstein

Pris pr. pers. i dbl. vær.

949,-

Leibers Galerie-Hotel HHH ved Plöner See Pris uden rejsekode 1.099,Mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandPristillæg 1.5.-30.6.: 150,skab Holsteinisches Schweiz med mere end 200 • 2 overnatninger søer. Ved den største af søerne, Plöner See, finder I • 2 x morgenbuffet byen Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at • 2 x 3-retters middag byde jer velkommen blot 500 meter fra søens bred. • Op til 20 % rabat på greenfee Valgfri ank. t.o.m. 29.9.2021. • 10 % rabat i Designer Outlet

NYHED

3 nætter fra 1.599,-

Kroferie på Sydhavsøerne The Cottage HHH på Lolland Her er jeres kroferie lagt i naturens smukkeste rammer kun et stenkast fra stranden ved Nysted Nor, og på en gåtur langs vandet til for eksempel den lille, hyggelige Nysted Havn (1 km) kan I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot.

Ank. onsdage-fredage 10.3.-25.6.2021.

Bestil på

Pr. pers. i dbl. vær.

1.299,-

Pris uden rejsekode 1.449,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 1 x 2-retters middag • 1 x 3-retters middag • Vær. m. terrasse & tekøkken Kun slutrengøring.

Centralt hotel i Skagen

Pr. pers. i dbl. vær.

1.199,-

Foldens Hotel HHH i Nordjylland Pris uden rejsekode 1.349,Foldens Hotel har været en del af Skagens historie siden 1899, Pristillæg 1.4.-31.10.: 250,og de gamle mure midt i byens hjerte er fyldt med romantik • 2 overnatninger og nostalgi. Oplev det berømte lys og stemningen på etablissementet på gågaden, der i dag hører til Skagens mest elskede • 2 x morgenbuffet • 1 x 2 retters middag inkl. mødesteder med eget viseværtshus. velkomstcocktail Valgfri ank. t.o.m. 28.4., 5.-13.9. og 3.10.-19.12.2021. • 1 x 3-retters middag

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

BESTIL TRYGT FERI

E Du kan ændre da 30 dage før an to og hotel helt frem til komst for kun kr. 99,-

REJSEK helse / marts 2021 67 ODE: Åbent hverdage HELSE kl. 9-17


helse: xxxx

VIDENSKABELIGT AVANCERET, KLINISK GENNEMPRØVET HUDPLEJE. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje

derhjemme

med

NEOSTRATAs

produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt.

exuviance

Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

68

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Helse-2021-03  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2021-03  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded