Page 14

helse: tema

TEMA

Spiseforstyrrelser

NÅR MAD TAGER MAGTEN FRA MENNESKER

Der findes overordnet tre forskellige spiseforstyrrelser, som viser sig på hver deres måde. Den ene ‘Binge Eating Disorder’ eller ‘tvangsoverspisning’ er endnu ikke en officiel diagnose i Danmark. Men i Region Syddanmark er man alligevel begyndt at behandle patienter for sygdommen med teleterapi. Og henvendelserne har været mange. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

A

t være ramt af en spiseforstyrrelse handler overordnet om, at man har et forstyrret forhold til sin krop og sin vægt. Man har med andre ord et selvbillede, der ikke stemmer overens med virkeligheden, og ens spisning foregår efter nogle mønstre, der adskiller sig fra det, man vil kalde normalt og sundt. Man kan være ramt af spiseforstyrrelser på forskellig vis og i forskellige grader, men selvom sygdommene kan tage sig forskelligt ud fra person til person, er der også en del fællestræk. Det fortæller Mia Lichtenstein, der er psykolog og forskningsleder i psykiatrien i Region Syddanmark, og som i mange år har beskæftiget sig med spiseforstyrrelser. – For at afgøre om der er tale om en decideret spiseforstyrrelse, bruger vi en diagnosemanual. I Danmark følger vi den fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.) og ifølge den, er der overordnet to spiseforstyrrelser: anoreksi og bulimi. I USA har de også en tredje, Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning, red.) og når der om nogle år kommer en opdatering af diagnosemanualen fra WHO, vil denne diagnose også eksistere officielt i Danmark. Vi behandler også allerede nu patienter med overspisningsproblematikker flere steder, blandt andet i Region Syddanmark, siger hun.

14

Forstyrret selvbillede Den måske mest kendte spiseforstyrrelse anoreksi er karakteriseret ved, at man spiser for lidt og derved bliver lavvægtig. Jo lavere vægten bliver, jo farligere er sygdommen, idet vægttabet påvirker organerne og i værste fald kan få dem til at sætte ud, så man dør. Ønsket om vægttab udspringer af et falsk selvbillede. – Man har frygt for fedme og vægtøgning og føler sig stor og tyk, også selvom man er tynd. Mange har dog – undtaget de mest syge – ambivalente følelser, hvor de på den ene side godt ved, at der er noget i vejen med dem, men på den anden side har spiseforstyrrelsens stemme, der fortæller dem, de er tykke, forklarer Mia Lichtenstein. Også mennesker, der er ramt af bulimi, døjer med et forstyrret selvbillede. Men de undlader ikke at spise, som anoreksiramte gør. Derimod er de kendetegnet ved at have nogle voldsomme spiseanfald, hvor de indtager så meget mad, at de bliver dårlige af det. Og af frygt for at blive tykke kompenserer de efterfølgende ved opkastninger, brug af afføringsmiddel, overdreven motion eller faste. Ligesom anoreksi kan bulimi på den lange bane blive fatalt. Bulimi kan være dødelig i værste fald. Det er farligt at kaste så meget op, fordi balancen mellem sukker, salte og væske

ødelægges, ligesom der kan opstå hjerterytmeforstyrrelser, siger Mia Lichtenstein. Endelig er der Binge Eating Disorder, ofte forkortet BED, og på dansk kaldet tvangsoverspisning. De mennesker, der slås med denne forstyrrelse, har ligesom patienter med bulimi voldsomme overspisninger. De ønsker at kunne spise mindre og tabe sig, men trangen til mad er så stor og kan dulme alle deres følelser – både de gode og dårlige –­ derfor kan de ikke lade være. Maden, de spiser, er kendetegnet ved ofte at være usund, og når overspisningen er sket, sidder de tilbage med en følelse af stor skam.

Mad som et kontrolelement Hvorfor nogle mennesker rammes af spiseforstyrrelser, findes der ikke noget entydigt svar på. Men fælles for dem, der rammes af lidelserne, er, at de forsøger at få kontrol over noget i deres liv, der er svært. Det kan for eksempel være mobning, skoleproblemer, kærestesorger eller forældre, der drikker. – Det er nemmere at styre mad, fordi det er meget håndgribeligt. Det er ikke sådan, at de tænker: ’Jeg er bange for at miste min far, så nu holder jeg op med at spise’. Det er snarere sådan, at de måske starter med at springe et måltid over og mærker, at det er meget rart. Og det kan de kontrollere, så derfor gør de det igen.

Profile for Mediegruppen as

Helse-2020-01  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2020-01  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin