Page 54

helse: fokus

FOKUS

Ødelægger man

Nye juletraditioner

julen

hvis man skubber til

traditionerne? Julen er omgærdet af traditioner. Men verden er en anden i dag, end for de cirka 100 år siden, hvor julen, som vi kender den, blev født. Spørgsmålet er, om samfundets strømninger kan rokke ved ritualerne, og om man kan bevare julefreden, hvis man bryder med forventningerne? Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

D

en grønne bølge skyller ind over os, og bevidstheden om, at vi skal agere anderledes, hvis der også skal være en levedygtig klode i fremtiden, er ved at synke ind. Det kan ses på de politikere, vi stemmer på. De debatter, der optager os. Måden, vi forbruger. Ma-

den, vi spiser. For vegetariske og veganske madvaner bliver mere og mere udbredte. Tal fra Coop viser, at 24 procent af danskerne spiste kødfrit mindst en dag om ugen i 2018. Det er en stigning på fire procent fra året inden. Og ser man på den yngre del af befolkningen, er andelen, der har skåret ned på kødet, endnu større.  Det er også blevet nemmere at være vegetar eller veganer i det offentlige rum, hvor flere og flere restauranter har kødfri retter i menuen. Men nu går vi julen i møde, som ud over at være familiens højtid, på mange måder også er kødets fest. Flæskesteg, and, hamburgerryg, leverpostej med bacon, tarteletter med høns i asparges. Listen er næsten endeløs, og ser man på det klassiske julebord, efterlader det kun kartofler og en rødkålssalat, hvis man ikke vil gribe til kødfadene.

54

Hvis de unge bliver ved med at være dedikerede til en kødfri tilværelse, vil det også spille ind på julen. Marianne Levinsen, fremtidsforsker.

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin