Page 48

helse: apotekerforeningen

APOTEKET BRINGER TARMEN IND I VARMEN Flere end hver femte af os har jævnligt problemer med maven. Alligevel er tarme og afføring et tabu for mange. Det vil apoteket nu lave om på. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock

V

ed du, hvad der sker, fra du synker din mad, til den ender i toilettet? Sandsynligvis ikke. For tarme og afføring er ikke noget, vi snakker om. Og det er en skam, for tarmen spiller en stor rolle for, hvor sunde og glade vi føler os. For eksempel er 80 pct. af vores immunforsvar knyttet til tarmen, og den producerer serotonin, der også er kendt som lykkehormonet. Der er med andre ord god grund til at give tarmen opmærksomhed.

Tarmens forunderlige verden Tarmen er et cirka otte meter langt rør, der består af tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. Det samlede overfladeareal svarer til størrelsen på en fodboldbane. I tyndtarmen bliver næringsstofferne optaget gennem slimhinden. De ufordøjelige rester ender i tyktarmen, som skubber dem videre fremad og suger væske og salte ud, så det til sidst er en tilpas fast masse,

Apotekets gode råd til en sund tarm • Giv din tarm noget at arbejde med. Spis grøntsager og anden fiberrig mad som groft brød og havregryn. Og spis ikke mindst varieret! • Drik mindst 1,5 l væske om dagen – og mere, hvis du sveder. • Bevæg dig. Det er ligegyldigt, om du går en tur, cykler til arbejde eller tager trappen. Alt tæller for tarmen! • Hold øje med din afføring. Du bør gå til lægen, hvis dine afføringsvaner ændrer sig markant, eller du har haft diarré i mere end to uger, skiftevis har diarré og forstoppelse, hvis din ­afføring er sort eller indeholder blod, pus eller slim, eller hvis du bruger afføringsmidler uden effekt. Det kan være tegn på alvorlig sygdom og kræver nærmere undersøgelse.

48

der når ned til endetarmen og fortæller dig, at det er tid til at gå på toilettet. Tarmen har sit eget nervesystem, som vi fortsat ikke forstår fuldt ud. Man kan eksempelvis klippe i en tarm, uden at det gør ondt. Til gengæld kan tanker og følelser påvirke tarmen, og sammenhængen mellem nervøsitet og tynd mave er velkendt.

For blød eller for hård? Det er let at finde ud af, hvordan din tarm har det – du kan faktisk bare kigge i toilettet. Hvis du skal på toilettet tre eller flere gange i løbet af en dag, og afføringen er flydende, har du diarré. Det kan give ubehag, men går i 95 pct. af tilfældene over af sig selv efter kort tid. Når du har diarré, gælder det om at genoprette væskebalancen. Det kan man gøre ved hyppigt at drikke små portioner vand tilsat lidt salt og sukker ­eller saft. Du kan spise normalt. Hvis din afføring er hård og svær at komme af med – og kommer mindre end to gange om ugen – så er du forstoppet. Akut forstoppelse oplever mange, når de eksempelvis rejser eller ligger stille under sygdom. Det går som regel over af sig selv, når man vender tilbage til hverdagen. For nogle er forstoppelse dog et tilbagevendende problem. En årsag kan være livsstil, og du kan hjælpe din fordøjelse ved at spise ­varieret og fiberrigt samt dyrke motion. Har du diarré eller forstoppelse, kan der også være hjælp at hente i form af medicin. Det kan du få mere at vide om på dit lokale apotek. Her kan du også høre mere om, hvad du kan gøre for din tarm. Du kan også læse mere på www.apoteket.dk/tarmen.

Profile for Mediegruppen as

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2019-10  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin